Chresten Berg - Versionshistorie

Billy med 17. mar 2026, 19:44

2026-03-17T19:44:52Z

Billy med 14. feb 2026, 23:03

2026-02-14T23:03:43Z

Billy: /* Livshistorie */

2026-01-30T23:25:38Z

‎Livshistorie

Billy med 1. mar 2025, 22:58

2025-03-01T22:58:23Z

Billy med 15. dec 2024, 08:09

2024-12-15T08:09:06Z

Henba med 26. mar 2021, 15:35

2021-03-26T15:35:35Z

Billy med 2. feb 2018, 21:43

2018-02-02T21:43:46Z

Billy med 2. feb 2018, 21:40

2018-02-02T21:40:53Z

Billy med 2. feb 2018, 21:40

2018-02-02T21:40:28Z

Billy med 2. feb 2018, 21:39

2018-02-02T21:39:41Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|[[Maren Berg]]|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
+{{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|[[Maren Berg]]|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Christen Berg. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
 Chresten Berg (1829-1891) lærer, avismand og politiker.
 == Livshistorie ==
-[[Fil:B3978 afsløring Berg statue.png|thumb|Afsløring af Rasmus Andersens statue af [[Chresten Berg]] den 2. september 1906. Den danske konseilspræsident taler. Statuen er udført i en redelig og naturalistisk stil med respekt for Chresten Bergs position i samfundet. I forbindelse med afsløringen af Chresten Bergs statue kunne man i ”''Vort Land''” læse: ”''Chresten Berg bliver afbilledet stående, fordi han aldrig i livet fik en taburet''.” Der mødte angiveligt 30.000 mennesker op på Banegårdspladsen, den dag statuen skulle afsløres. ]]
+[[Fil:B3978 afsløring Berg statue.png|thumb|Afsløring af Rasmus Andersens [[Mindesmærker og monumenter i Kolding|statue]] af [[Chresten Berg]] den 2. september [[1906]]. Den danske konseilspræsident taler. Statuen er udført i en redelig og naturalistisk stil med respekt for Chresten Bergs position i samfundet. I forbindelse med afsløringen af Chresten Bergs statue kunne man i ”''Vort Land''” læse: ”''Chresten Berg bliver afbilledet stående, fordi han aldrig i livet fik en taburet''.” Der mødte angiveligt 30.000 mennesker op på Banegårdspladsen, den dag statuen skulle afsløres. ]]
 Berg fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 [[Kategori: Politikere |Berg, Chresten]]
 [[Kategori: Redaktører|Berg, Chresten]]
-[[Kategori: Lærer|Berg, Chresten]]
+[[Kategori: Lærere|Berg, Chresten]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Livshistorie ==
 Berg fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
 I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad.
-Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
+Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.Chresten Berg ligger begravet på [[Den Gamle Kirkegård|Den gamle Kirkegård]] på [[Tøndervej]]. I [[1906]] rejstes en statue af ham på [[Banegårdspladsen]], skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.
 ===Litteratur og kilder===
 *Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-66 (1896).
-*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
+*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911.
 *Dansk Biografisk Leksikon, 3, udg., bd. 1, 1979.
@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 [[Kategori: Politikere |Berg, Chresten]]
 [[Kategori: Redaktører|Berg, Chresten]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Berg fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
-I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
+I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad.
 Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på [[Banegårdspladsen]], skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|[[Maren Berg]]|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
-Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
+Chresten Berg (1829-1891) lærer, avismand og politiker.
 I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.
-Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.
+Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på [[Banegårdspladsen]], skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 14: / Linje 17: @@
 [[Kategori: Politikere |Berg, Chresten]]

←Ældre version		Versionen fra 26. mar 2021, 15:35
Linje 1:		Linje 1:
−	{{person\|Chresten Berg\|18. december 1829\|28. november 1891\|-\|Lærer og politiker\|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg\|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}	+	{{person\|Chresten Berg\|18. december 1829\|28. november 1891\|[[Maren Berg]]\|Lærer og politiker\|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg\|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
	Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau\|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss\|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.		Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau\|Grau]] og købmand [[J. J. Grooss\|Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person|Chresten Berg|18. december 1829|28. november 1891|-|Lærer og politiker|Fil:Chresten Berg_B8291.jpg|Peter Ravn, ca. 1980. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
-Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H.H. Grau|Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
+Chresten Berg (1829-1891) fødtes 18. december 1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autorite-terne.Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede [[Borgerskole]], nu [[Nicolai-Historie]], og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i [[Kolding Folkebibliotek]]. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til [[Kolding Tekniske Skole]], der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul [[H. H. Grau|Grau]] og købmand [[Gross]] og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner.
 I 1861 blev han førstelærer på Bogø, men det var i Koldingkredsen, han 1865 valgtes til Folketinget og her genvalgtes han til sin død. Hans politiske virke i Venstre blev knyttet til kampen for folketingsparlamentarismen mod Højreregeringer udpeget af kongen uden flertal i Folketinget. I denne kamp kom han i 1886 et halvt år i fængsel. Til at supplere den mundtlige agitation stiftede han en lang række dagblade - i Kolding i 1871 Kolding Folkeblad. Han døde 28. november 1891 uden at have sejret og vundet magten, men han havde vakt den danske bondestand til politisk bevidsthed i kraft af sin energi, veltalenhed og organisationstalent.