Chr. Emilius Kaae - Versionshistorie

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:33

2025-11-27T19:33:56Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:33
Linje 4:		Linje 4:
	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

	~~===Krig, Tyskland og fængsel===~~
	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

			===Krig, Tyskland og fængsel===
	Som ung var Chr. E. Kaae landvæsenselev, men det interesserede ham ikke. Han aftjente ikke sin værnepligt. Ved første session mødte han aldrig op, men senere blev han kasseret pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.		Som ung var Chr. E. Kaae landvæsenselev, men det interesserede ham ikke. Han aftjente ikke sin værnepligt. Ved første session mødte han aldrig op, men senere blev han kasseret pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.

Linje 27:		Linje 27:
	I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.		I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.

	Christian Emilius Kaae ~~døde~~ d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.		Christian Emilius Kaae gik bort d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:33

2025-11-27T19:33:21Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:33
Linje 2:		Linje 2:

	===Christian Emilius Kaae===		===Christian Emilius Kaae===

	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

	===~~Ungdom~~===		===Krig, Tyskland og fængsel===
	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

Linje 16:		Linje 15:
	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

	===~~1930-1950~~===		===På arbejdsstalt===
	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.

	Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.		Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.

	===Kolding===		===Tiden i Kolding===
			Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Samtidigt havde han travlt med at afholde foredrag rundt om i landets forsamlingshuse. Han var en kendt personlighed, og hans usædvanlige liv og historie blev omtalt i landets aviser.

	~~Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede.~~ Da ~~gårdens~~ sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].		Da Brændkjærgårds sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].

	I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.		I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:23

2025-11-27T19:23:48Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:23
Linje 1:		Linje 1:
	{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}		{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}

			===Christian Emilius Kaae===

	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

			===Ungdom===
	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

Linje 13:		Linje 16:
	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

			===1930-1950===
	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.

	Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.		Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.

			===Kolding===

	Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].		Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:18

2025-11-27T19:18:56Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:18
Linje 1:		Linje 1:
	{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}		{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}

	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:15

2025-11-27T19:15:35Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:15
Linje 9:		Linje 9:
	Der findes ikke skriftlige kilder til Chr. E. Kaae's militære karriere eller til årene der fulgte, så man bør tage hans udsagn med et gran salt. Chr. E. Kaae var klar over, at hans historie lød fantastisk, og i et interview i 1966 udtalte han da også, at: "meget af det lyder som usandheder". I 1926 blev han af politiet betegnet som værende "løgnagtig".		Der findes ikke skriftlige kilder til Chr. E. Kaae's militære karriere eller til årene der fulgte, så man bør tage hans udsagn med et gran salt. Chr. E. Kaae var klar over, at hans historie lød fantastisk, og i et interview i 1966 udtalte han da også, at: "meget af det lyder som usandheder". I 1926 blev han af politiet betegnet som værende "løgnagtig".

	Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.		Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter et års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

Jkrause med 27. nov. 2025, 19:08

2025-11-27T19:08:57Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 19:08
Linje 3:		Linje 3:
	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

	Som ung var Chr. E. Kaae landvæsenselev, men det interesserede ham ikke. Han aftjente ikke sin værnepligt. Ved første session mødte han aldrig op, men senere blev han kasseret pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.		Som ung var Chr. E. Kaae landvæsenselev, men det interesserede ham ikke. Han aftjente ikke sin værnepligt. Ved første session mødte han aldrig op, men senere blev han kasseret pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.

Jkrause med 29. sep. 2025, 11:26

2025-09-29T11:26:40Z

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2025, 11:26
Linje 11:		Linje 11:
	Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.		Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en ~~alvorlig forbrydelse~~ i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.

Jkrause med 23. sep. 2025, 06:41

2025-09-23T06:41:15Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2025, 06:41
Linje 11:		Linje 11:
	Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.		Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse (været syndikalist)". ~~Sidstnævnte~~ kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.
Linje 21:		Linje 21:
	I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.		I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.

	~~Chr. E.~~ Kaae døde d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.		Christian Emilius Kaae døde d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 23. sep. 2025, 06:37

2025-09-23T06:37:19Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2025, 06:37
Linje 1:		Linje 1:
	{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}		{{Person\|Chr. Emilius Kaae\|15. august 1887\|11. juli 1969\|Ugift\|Landarbejder, digter og foredragsholder\|Fil: Chr. Emilius Kaae_B84007.jpg\|Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}

	Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].		Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og skrev flere digte, bl.a. til [[Brændkjærkirken]]<nowiki>s</nowiki> indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til [[Brændkjærgård]].

	Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (f. 1889).		Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (f. 1889).
Linje 13:		Linje 13:
	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse (været syndikalist)". Sidstnævnte kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse (været syndikalist)". Sidstnævnte kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer ~~mente~~, at han ~~skulle have~~ været ~~løsladt allerede~~ i ~~1939~~, ~~da man opdagede det. Han~~ havde ~~både~~ haft penge, og havde søgt arbejde~~, men~~ det ~~var der~~ ingen, ~~der troede på~~. I retten lignede Chr. E. Kaae heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.

	~~I maj~~ 1940 ~~var~~ Chr. E. Kaae ~~bosat~~ i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året ~~bosatte~~ han ~~sig på~~ Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.		Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.

	Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].		Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].

Jkrause med 23. sep. 2025, 06:26

2025-09-23T06:26:35Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2025, 06:26
Linje 11:		Linje 11:
	Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.		Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

	Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse (været syndikalist)". Sidstnævnte kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i ~~Sønderjyllan~~. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.		Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse (været syndikalist)". Sidstnævnte kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

	I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer mente, at han skulle have været løsladt allerede i 1939, da man opdagede det. Han havde både haft penge, og havde søgt arbejde, men det var der ingen, der troede på. I retten lignede Chr. E. Kaae heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.		I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer mente, at han skulle have været løsladt allerede i 1939, da man opdagede det. Han havde både haft penge, og havde søgt arbejde, men det var der ingen, der troede på. I retten lignede Chr. E. Kaae heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.
Linje 17:		Linje 17:
	I maj 1940 var Chr. E. Kaae bosat i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året bosatte han sig på Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.		I maj 1940 var Chr. E. Kaae bosat i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året bosatte han sig på Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.

	Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige ~~grunde~~ flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].		Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Da gårdens sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]].

	I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt ~~sad~~ han dog i en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.		I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.

	Chr. E. Kaae døde d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.		Chr. E. Kaae døde d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.