Caspar Peter Charles Schiørring - Versionshistorie

Jkrause med 31. dec 2025, 17:22

2025-12-31T17:22:43Z

Jkrause med 31. dec 2025, 17:22

2025-12-31T17:22:27Z

Billy med 5. mar 2018, 02:14

2018-03-05T02:14:25Z

Billy med 2. feb 2018, 21:20

2018-02-02T21:20:11Z

Billy: Skabelon med Koldings borgmester - {{Kolding borgmestre}}

2017-02-10T22:16:03Z

Skabelon med Koldings borgmester - {{Kolding borgmestre}}

Henba med 7. sep 2015, 12:53

2015-09-07T12:53:11Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 17. okt 2013, 07:01

2013-10-17T07:01:10Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 2. okt 2013, 09:19

2013-10-02T09:19:32Z

Birgitte Dedenroth-Schou: Oprettede siden med 'Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900 Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1...'

2013-10-02T09:18:09Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900 Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1...'

Ny side

[[Fil: B16111.jpg|300px|thumb|right|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900]]
Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.

C.P. C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Sciørring og hustru Nicoline Ring. Han blev student i Horsens i 1848, og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 været byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.

I perioden 1866-1876 sad C.P.C. Schiørring i Folketinget for det nationale Venstre i Morsøkredsen og var 1867-73 medlem af Folketingets Finansudvalg og formand for dette udvalg 1871-1872. Da Christian 9. i 1875 valgte at trodse Folketinget og indføre provisioriestyret med ministeriet Estrup, valgte Schjørring alene at satse på en kommunal karriere.

C.P.C. Schjørrings lange borgmestertid i Kolding prægedes af mange nye kommunale initiativer samtidig med at byen voksede stærkt. Han anerkendtes af alle som en meget flittig mand, og selv om han fulgte med udviklingen var det ham dog også magtpåliggende, at der ikke blev brugt for mange af borgernes penge. Blandt de mange større ting, der gennemførtes i hans borgmesterperiode, var etableringen af den kommunale latinskole i byen i 1880. Samme år indviedes Kolding Sygehus for enden af Sct. Jørgens Gade, Koldings første folkebibliotek var åbnet i julen 1879. Ligeledes i 1879 indviedes Friskolen i Skolegade, i 1882 gymnastikhuset til kommuneskolerne og den private Døtreskole, begge i Katrinegade. 1884 kom den nye banegårdsbygning og Højskolehjemmet i Jernbanegade, og i 1886 fik Kolding sit store moderne Hotel Kolding på Akseltov og samme år det kommunale vandværk på Stadionvej. I 1888 fik Kolding sit teater i Industriforeningens bygning i Jernbanegade, og som kronen på værket kom Elektricitetsværket i 1899.

Schiørring skrev jubilæumsskriftet ved Kolding Havns 50 års jubilæum i 1893 og fulgte også tæt havnens udvikling, der udvidedes betydeligt i hans borgmesterperiode.

Han var formand for De forenede sydjyske Telefonselskaber fra 1896, formand for Museet på Koldinghus fra starten i 1890 til hans død, formand for Børnebespisningen, og han sad i bestyrelsen for Kolding Kunstforening, Teknisk Skole og Folkebiblioteket. Han var et aktivt medlem af Kolding Sejlklub og dommer ved klubbens kapsejladser.

Som borgmester var C.P. C. Schjørring jævn og ligetil. Han var respekteret af begge politiske lejre og fik en stor omgangskreds i byen. Venstre havde flertallet i byrådet fra 1876, og han havde i starten en del verbale sammenstød med venstres leder H.H. Grau, men det bedredes efterhånden og det formildede Grau, at Schiørring altid mødte op til Venstres grundlovsfester. Socialdemokraten Knud Hansen fremhævede ved hans afsked, at arbejderne ville huske ham for, at han aldrig havde modsat sig, at de røde faner blev båret gennem Kolding i demonstrationstogene.
Også uden for byen blev hans virke som borgmester og administrator anerkendt og betragtet som en af årsagerne til byens vækst i perioden. .

Som kongevalgt borgmester havde Schiørring det princip, at han ikke ville stemme ved valg, men han brød dette princip tre gange: Da en del af Højre ville vælte Hjalmar Fich, da Enevold Sørensen første gang blev valgt i Koldingkredsen og man troede, at han ville få svært ved at blive valgt, og da Højre, Socialdemokraterne og de radikale ville vælte Lau.

I 1880erne fik Schiørring brug for alle sine diplomatiske evner, da Kolding som venstreføreren Chresten Bergs valgkreds blev centrum for store folkemøder i kampen mod Estrups provisoriestyre.
Som dommer nød Schiørring også stor anerkendelse for sin retsindighed og humanitet, mens borgerne var mere utilfredse med hans indsats som byens politimester. Hans holdning var, at ”borgerne selv var det bedste politi”, men mange borgere ønskede en mere fast hånd.

== Litteratur og Kilder ==

* P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
* Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
* Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles

[[Kategori: Borgmestre]]

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Som dommer nød Schiørring også stor anerkendelse for sin retsindighed og humanitet, mens borgerne var mere utilfredse med hans indsats som byens politimester. Hans holdning var, at ”borgerne selv var det bedste politi”, men mange borgere ønskede en mere fast hånd.
-Han blev udnæcnt til Ridder af Dannebrog d. 27-6-1892, og til Dannebrogsmand d. 10-9-1900.
+Han blev udnævt til Ridder af Dannebrog d. 27-6-1892, og til Dannebrogsmand d. 10-9-1900.
 === Litteratur og Kilder ===

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{person|Caspar Schiørring|6. april 1859|2. april 1913|Elvira f. Teilmann|Byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester|Fil: B16111.jpg|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900}}
-Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.
+Caspar Peter Charles Schiørring (Schjørring) var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.
 == Liv og gerning ==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil: B16111.jpg|300px|thumb|right|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900]]
+{{person|Caspar Schiørring|6. april 1859|2. april 1913|Elvira f. Teilmann|Byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester|Fil: B16111.jpg|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900}}
 Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.
 C.P.C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Schiørring og hustru Nicoline Ring.  Han blev student i Horsens i 1848 og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og været protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.

←Ældre version		Versionen fra 10. feb 2017, 22:16
Linje 25:		Linje 25:
	* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles		* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles

		+	{{Kolding borgmestre}}
	[[Kategori: Borgmestre \|Schiørring, Caspar Peter Charles]]		[[Kategori: Borgmestre \|Schiørring, Caspar Peter Charles]]

←Ældre version		Versionen fra 7. sep 2015, 12:53
Linje 25:		Linje 25:
	* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles		* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles

−	[[Kategori: Borgmestre]]	+	[[Kategori: Borgmestre \|Schiørring, Caspar Peter Charles]]

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Som dommer nød Schiørring også stor anerkendelse for sin retsindighed og humanitet, mens borgerne var mere utilfredse med hans indsats som byens politimester. Hans holdning var, at ”borgerne selv var det bedste politi”, men mange borgere ønskede en mere fast hånd.
-== Litteratur og Kilder ==
+Han blev udnæcnt til Ridder af Dannebrog d. 27-6-1892, og til Dannebrogsmand d. 10-9-1900.
-* P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
+=== Litteratur og Kilder ===
-* Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
+*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
-* Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
+*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
-* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles
+*Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
 {{Kolding borgmestre}}
 [[Kategori: Borgmestre |Schiørring, Caspar Peter Charles]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909.
-C.P.C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Schiørring og hustru Nicoline Ring.  Han blev student i Horsens i 1848, og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 været byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.
+C.P.C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Schiørring og hustru Nicoline Ring.  Han blev student i Horsens i 1848 og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og været protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.
-I perioden 1866-1876 sad C.P.C. Schiørring i Folketinget for det nationale Venstre i Morsøkredsen og var 1867-73 medlem af Folketingets Finansudvalg og formand for dette udvalg 1871-1872. Da Christian 9. i 1875 valgte at trodse Folketinget og indføre provisioriestyret med ministeriet Estrup, valgte Schjørring alene at satse på en kommunal karriere.
+I perioden 1866-1876 sad C.P.C. Schiørring i Folketinget for det nationale Venstre i Morsøkredsen og var 1867-73 medlem af Folketingets Finansudvalg og formand for dette udvalg 1871-1872. Da Christian 9. i 1875 valgte at trodse Folketinget og indføre provisoriestyret med ministeriet Estrup, valgte Schjørring alene at satse på en kommunal karriere.
-C.P.C. Schiørrings lange borgmestertid i Kolding prægedes af mange nye kommunale initiativer samtidig med at byen voksede stærkt. Han anerkendtes af alle som en meget flittig mand, og selv om han fulgte med udviklingen var det ham dog også magtpåliggende, at der ikke blev brugt for mange af borgernes penge. Blandt de mange større ting, der gennemførtes i hans borgmesterperiode, var etableringen af den kommunale latinskole i byen i 1880. Samme år indviedes Kolding Sygehus for enden af Sct. Jørgens Gade, Koldings første folkebibliotek var åbnet i julen 1879. Ligeledes i 1879 indviedes Friskolen i Skolegade, i 1882 gymnastikhuset til kommuneskolerne og den private Døtreskole, begge i Katrinegade. 1884 kom den nye banegårdsbygning og Højskolehjemmet i Jernbanegade, og i 1886 fik Kolding sit store moderne Hotel Kolding på Akseltov og samme år det kommunale vandværk på Stadionvej. I 1888 fik Kolding sit teater i Industriforeningens bygning i Jernbanegade, og som kronen på værket kom Elektricitetsværket i 1899.
+C.P.C. Schiørrings lange borgmestertid i Kolding prægedes af mange nye kommunale initiativer samtidig med, at byen voksede stærkt. Han anerkendtes af alle som en meget flittig mand, og selv om han fulgte med udviklingen, var det ham dog også magtpåliggende, at der ikke blev brugt for mange af borgernes penge. Blandt de mange større ting, der gennemførtes i hans borgmesterperiode, var etableringen af den kommunale latinskole i byen i 1880. Samme år indviedes Kolding Sygehus for enden af Sct. Jørgens Gade, Koldings første folkebibliotek var åbnet i julen 1879. Ligeledes i 1879 indviedes Friskolen i Skolegade, i 1882 gymnastikhuset i Katrinegade og den private Døtreskole overfor. 1884 kom den nye banegårdsbygning og Højskolehjemmet i Jernbanegade, og i 1886 fik Kolding sit store moderne Hotel Kolding på Akseltov og samme år det kommunale vandværk på Stadionvej. I 1888 fik Kolding et teater i Industriforeningens bygning i Jernbanegade, og som kronen på værket kom Elektricitetsværket i 1899. Schiørring skrev jubilæumsskriftet ved Kolding Havns 50 års jubilæum i 1893 og fulgte også tæt havnens udvikling, der udvidedes betydeligt i hans borgmesterperiode.
-Schiørring skrev jubilæumsskriftet ved Kolding Havns 50 års jubilæum i 1893 og fulgte også tæt havnens udvikling, der udvidedes betydeligt i hans borgmesterperiode.
+Schiørring var formand for De forenede sydjyske Telefonselskaber fra 1896, formand for Museet på Koldinghus fra starten i 1890 til hans død, formand for Børnebespisningen og sad i bestyrelsen for Kolding Kunstforening, Teknisk Skole og Folkebiblioteket. Han var et aktivt medlem af Kolding Sejlklub og dommer ved klubbens kapsejladser.
-Han var formand for De forenede sydjyske Telefonselskaber fra 1896, formand for Museet på Koldinghus fra starten i 1890 til hans død, formand for Børnebespisningen, og han sad i bestyrelsen for Kolding Kunstforening, Teknisk Skole og Folkebiblioteket. Han var et aktivt medlem af Kolding Sejlklub og dommer ved klubbens kapsejladser.
+Som borgmester var C.P.C. Schiørring jævn og ligetil. Han var respekteret af begge politiske lejre og fik en stor omgangskreds i byen. Venstre havde flertallet i byrådet fra 1876, og han havde i starten en del verbale sammenstød med venstres leder [[H.H. Grau]], men det bedredes efterhånden, og det formildede Grau, at Schiørring altid mødte op til Venstres grundlovsfester. Socialdemokraten Knud Hansen fremhævede ved hans afsked, at arbejderne ville huske ham for, at han aldrig havde modsat sig, at de røde faner blev båret gennem Kolding i demonstrationstogene.
-Som borgmester var C.P.C. Schiørring jævn og ligetil. Han var respekteret af begge politiske lejre og fik en stor omgangskreds i byen. Venstre havde flertallet i byrådet fra 1876, og han havde i starten en del verbale sammenstød med venstres leder H.H. Grau, men det bedredes efterhånden og det formildede Grau, at Schiørring altid mødte op til Venstres grundlovsfester. Socialdemokraten Knud Hansen fremhævede ved hans afsked, at arbejderne ville huske ham for, at han aldrig havde modsat sig, at de røde faner blev båret gennem Kolding i demonstrationstogene.
+Som kongevalgt borgmester havde Schiørring det princip, at han ikke ville stemme i byrådssalen, men han brød dette princip tre gange: Da en del af Højre ville vælte Hjalmar Fich, da Enevold Sørensen første gang blev valgt i Koldingkredsen og man troede, at han ville få svært ved at blive valgt,  og da Højre, Socialdemokraterne og de radikale ville vælte Lau.
 I 1880erne fik Schiørring brug for alle sine diplomatiske evner, da Kolding som venstreføreren Chresten Bergs valgkreds blev centrum for store folkemøder i kampen mod Estrups provisoriestyre.