Caspar Markdaner - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-11-25T22:18:08Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2025, 22:18
Linje 19:		Linje 19:
	*Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding.		*Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding.
	*Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006.		*Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006.
			* Personalhistorisk tidsskrift nr. 10 1935; [https://slaegtsbibliotek.dk/900978.pdf CASPAR MARKDANNER]{{lnf}}, pdf side 43, af Louis Bobé (1935). Digitaliseret på slaegtsbibliotek.dk

	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori:Koldinghus]]		[[Kategori:Koldinghus]]
	[[Kategori:1536-1660]]		[[Kategori:1536-1660]]

Billy med 30. aug. 2025, 15:32

2025-08-30T15:32:11Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2025, 15:32
Linje 22:		Linje 22:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori:Koldinghus]]		[[Kategori:Koldinghus]]
			[[Kategori:1536-1660]]

Billy med 29. jul. 2025, 02:45

2025-07-29T02:45:13Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2025, 02:45
Linje 1:		Linje 1:
			{{person uden billede\|{{PAGENAME}}\|1533 \|1618 \|Sofie Oldeland \|Lensmand på [[Koldinghus]] }}
	[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i [[Kolding før 1799\|1533]]. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på [[Koldinghus]], men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.		Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i [[Kolding før 1799\|1533]]. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på [[Koldinghus]], men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.

Linje 9:		Linje 9:
	I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for [[Latinskolen]]. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i [[Drabssager i Kolding og omegn\|drabssager]], og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en [[Brandvæsenet i Kolding\|brandforordning]].		I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for [[Latinskolen]]. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i [[Drabssager i Kolding og omegn\|drabssager]], og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en [[Brandvæsenet i Kolding\|brandforordning]].

	I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i [[Skt. Nicolai kirke]] er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.		I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i [[Skt. Nicolai kirke]] er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og [[Lejrskov Kirke\|Lejrskov]] med smukt inventar.

	Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).		Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).

Billy: Kategori:Koldinghus

2025-05-19T20:30:41Z

Kategori:Koldinghus

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2025, 20:30
Linje 21:		Linje 21:

	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
			[[Kategori:Koldinghus]]

Billy med 21. feb. 2025, 22:42

2025-02-21T22:42:37Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2025, 22:42
Linje 7:		Linje 7:
	Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.		Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.

	I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for [[Latinskolen]]. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i drabssager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en [[Brandvæsenet i Kolding\|brandforordning]].		I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for [[Latinskolen]]. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i [[Drabssager i Kolding og omegn\|drabssager]], og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en [[Brandvæsenet i Kolding\|brandforordning]].

	I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i [[Skt. Nicolai kirke]] er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.		I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i [[Skt. Nicolai kirke]] er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.

Billy med 27. nov. 2019, 18:28

2019-11-27T18:28:33Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2019, 18:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i 1533. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på Koldinghus, men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.		Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i [[Kolding før 1799\|1533]]. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på [[Koldinghus]], men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.

	Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.		Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.
Linje 7:		Linje 7:
	Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.		Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.

	I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for Latinskolen. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i drabssager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en brandforordning.		I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for [[Latinskolen]]. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i drabssager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en [[Brandvæsenet i Kolding\|brandforordning]].

	I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i Skt. Nicolai kirke er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.		I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i [[Skt. Nicolai kirke]] er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.

	Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).		Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).
Linje 15:		Linje 15:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*Georg Bruun: To portrætter fra Koldinghus, 1931.		*Georg Bruun: To portrætter fra Koldinghus, 1931.
	*Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.		*Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.

MartinMølgaard med 28. maj 2013, 11:11

2013-05-28T11:11:07Z

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2013, 11:11
Linje 7:		Linje 7:
	Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.		Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.

	I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for ~~latinskolen~~. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del af de bøder, der blev betalt i ~~drabsager~~, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en brandforordning.		I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for Latinskolen. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del i de bøder, der blev betalt i drabssager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en brandforordning.

	I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i Skt. Nicolai kirke er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest Dt. Andst og Lejrskov med smukt inventar.		I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i Skt. Nicolai kirke er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest St. Andst og Lejrskov med smukt inventar.

	Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).		Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).

MartinMølgaard med 21. mar. 2013, 08:13

2013-03-21T08:13:28Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2013, 08:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg\|300px\|thumb\|right\|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Caspar Markdaner blev født i 1533. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på Koldinghus, men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.		Caspar Markdaner (1533-1618) blev født i 1533. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på Koldinghus, men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.

	Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.		Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Caspar Markdaner blev født i 1533. ...'

2013-03-20T10:19:29Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. Caspar Markdaner blev født i 1533. ...'

Ny side

[[Fil:Caspar Markdaner_B42190.jpg|300px|thumb|right|Caspar Markdaners og Sofie Oldelands gravsten. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Caspar Markdaner blev født i 1533. Hans mor var vistnok fra Anst. Ingen ved, hvem hans far var, men rygtet vil vide, at det var Christian 3., der skulle have mødt hende under et ophold på Koldinghus, men måske var det snarere hans far Frederik 1, der var faderen. Kongelig må han have været, ellers ville Caspar Markdaner aldrig have fået den karriere, han fik, da den var en adelsmand værdig. Han fik en grundig uddannelse, rejse derefter i Europa og var i den tysk-romerske kejser Maximilians tjeneste i 10 år. I 1571 blev han adlet af kejseren og tog ved den lejlighed navnet Markdaner, der er dannet af ordet Danmark.

Efter tilbagekomsten til Danmark blev han først kongens køgemester, dvs. ansvarlig for den kongelige husholdning. I 1577 forærede kongen ham herregården Rønninge Søgård.

Fra 1585 til 1617 var han lensmand i et af de vigtigste len i Danmark på dette tidspunkt, nemlig Koldinghus. Først i 1592 blev han gift med den 16-årige Sophie Oldeland. Deres tre sønner fik navnene Hans, Frederik og Christian, kongelige navne, der henviser til Caspar Markdaners bedstefar, far og bror.

I Kolding var han en markant lensmand, der også satte sit præg på byen, og ikke mindst interesserede han sig for latinskolen. I 1609 forsøgte han ved hjælp af et nyt regelsæt at få skik på skolens årlige majfest, der havde udartet sig til omkostningstunge drukorgier, han oprettede et legat, hvis renter skulle gå til varmt vintertøj til fattige elever, ligesom han lod indsamle penge i kirken til et rejsestipendium til en fattig student. Yderligere lod han skolen få del af de bøder, der blev betalt i drabsager, og han skaffede den et efter datidens målestok omfattende bibliotek. Caspar Markdaner beordrede i 1586 udgravninger i Jellinghøjene og sørgede for, at Kolding fik en brandforordning.

I dag kender de fleste ham kun som et gadenavn, men i Skt. Nicolai kirke er der adskillige minder om ham. Mest iøjnefaldende er den på dansk grund enestående altertavle, der er et af hovedværkerne i den danske renæssancekunst samt prædikestolen. Han betænkte også flere af omegnens kirker først og fremmest Dt. Andst og Lejrskov med smukt inventar.

Han døde i 1618, kun et år efter, at han var gået på pension som lensmand. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*Georg Bruun: To portrætter fra Koldinghus, 1931.
*Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
*Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding.
*Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006.

[[Kategori: Historiske personer]]