Carl Ploug - Versionshistorie

Billy med 29. aug 2025, 12:46

2025-08-29T12:46:24Z

Billy med 29. aug 2025, 12:46

2025-08-29T12:46:10Z

Billy med 29. aug 2025, 12:45

2025-08-29T12:45:52Z

Billy med 29. aug 2025, 12:44

2025-08-29T12:44:00Z

Billy med 23. maj 2018, 13:23

2018-05-23T13:23:05Z

Henba med 13. feb 2017, 08:01

2017-02-13T08:01:45Z

Henba med 7. sep 2015, 12:26

2015-09-07T12:26:33Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 09:10

2013-06-03T09:10:31Z

MartinMølgaard med 25. mar 2013, 11:26

2013-03-25T11:26:49Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29....'

2013-03-25T11:24:49Z

Oprettede siden med '400px|thumb|right|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29....'

Ny side

[[Fil:Carl Ploug_B5308.jpg|400px|thumb|right|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv]]

Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.

I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassens gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderene ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.

I Kolding er der en mindeplade på Rendebanen på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

===Litteratur og kilder===

*Dansk Biografisk Leksikon (3.udg.); Torben Geill: Om Carl Ploug (1987).
*Aksel Nellemann og Knud Moseholm: Kolding studenter indtil 1856, 1988.
*Hother Ploug: Carl Ploug. Første del 1813-1848,1905.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.

[[Kategori: Forfattere]]
[[Kategori: Journalister og fotografer]]
[[Kategori: Politikere]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for [[Latinskolen]]s bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
-I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af [[Kolding Avis]], lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
+I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af [[Kolding Avis]], lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på [[Koldinghus]], hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
 I Kolding er der en mindeplade på [[Sct. Jørgensgade]] på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. [[Carl Plougs Vej]] optræder første gang i [[vejviseren]] i [[1914]] kort efter [[Bellevuekvarteret]]s indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for [[Latinskolen]]s bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
-I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
+I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af [[Kolding Avis]], lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
 I Kolding er der en mindeplade på [[Sct. Jørgensgade]] på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. [[Carl Plougs Vej]] optræder første gang i [[vejviseren]] i [[1914]] kort efter [[Bellevuekvarteret]]s indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Person|Carl Ploug|1813|1894|-|Forfatter, journalist og politiker|Fil:Carl Ploug_B5308.jpg|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv}}
-Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København  og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.
+Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober [[1813]] som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.
-I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
+I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for [[Latinskolen]]s bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
 I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
-I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)
+I Kolding er der en mindeplade på [[Sct. Jørgensgade]] på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. [[Carl Plougs Vej]] optræder første gang i [[vejviseren]] i [[1914]] kort efter [[Bellevuekvarteret]]s indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 [[Kategori: Forfattere |Ploug, Carl]]
 [[Kategori: Journalister og fotografer |Ploug, Carl]]
 [[Kategori: Politikere |Ploug, Carl]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Carl Ploug_B5308.jpg|300px|thumb|right|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv]]
+{{Person|Carl Ploug|1813|1894|-|Forfatter, journalist og politiker|Fil:Carl Ploug_B5308.jpg|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv}}
 Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København  og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
-I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
+I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer [[Hans Christian Geill|Geill]]. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
 I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

←Ældre version		Versionen fra 13. feb 2017, 08:01
Linje 7:		Linje 7:
	I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.		I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.

−	I Kolding er der en mindeplade på ~~Rendebanen~~ på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)	+	I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
-[[Kategori: Forfattere]]
+[[Kategori: Forfattere |Ploug, Carl]]
-[[Kategori: Journalister og fotografer]]
+[[Kategori: Journalister og fotografer |Ploug, Carl]]
-[[Kategori: Politikere]]
+[[Kategori: Politikere |Ploug, Carl]]

←Ældre version		Versionen fra 25. mar 2013, 11:26
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Carl Ploug_B5308.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv]]	+	[[Fil:Carl Ploug_B5308.jpg\|300px\|thumb\|right\|Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv]]

	Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.		Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.