Bunkeren på Rømøvej - Versionshistorie

Billy med 4. maj 2025, 18:25

2025-05-04T18:25:34Z

Jkrause med 2. jan 2025, 12:25

2025-01-02T12:25:43Z

Billy med 26. nov 2024, 12:58

2024-11-26T12:58:13Z

Billy med 24. jul 2018, 21:34

2018-07-24T21:34:12Z

Billy med 24. jul 2018, 21:19

2018-07-24T21:19:42Z

Henba med 16. mar 2015, 11:28

2015-03-16T11:28:26Z

MartinMølgaard med 8. mar 2013, 09:42

2013-03-08T09:42:08Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945. Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskriv...'

2013-03-08T09:40:49Z

Oprettede siden med 'Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945. Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskriv...'

Ny side

Bunkeren på Rømøvej er bygget af den tyske besættelsesmagt fra maj 1944 til april 1945.
Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.

Bunkeren til forstærkerstationen blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarter men ved at ændre nogle skillerum blev bunkeren ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 50 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade. Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskydes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade.

Mens byggeriet af selve bunkeren tog tyskerne knap et år, tog selve installationen og monteringen af forstærkerstationen kun 7 uger. Arbejdet begyndte i februar 1945 og 12 mand arbejdede med overflytningen i døgndrift mens forstærkerstationen var i drift. Bunkerens forstærkersal var 18x7 m og 3,5 m høj, mens de øvrige værelser havde en loftshøjde på 2,5 m.
Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af de tre repræsentanter fra Post- og telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz.
Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk og det kom i brug under kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen, ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj. Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Herefter overtog Kolding Vagtværn bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet.

Efter krigen overtog Post- og Telegrafvæsenet de tyske fjernkabler og forstærkerstationer i Danmark. Stationsleder ved Post- og Telegrafvæsenet i Kolding, Axel Henriksen fortæller, at bunkeren var intakt ved overtagelsen og alle tegninger var til stede. I forrummet var et stativ med geværer og hjelme, og i værelset for bærefrenstelefoni var der hylder med gasmasker. I kabelindføringsrummet fandtes en stor kasse med dynamit nok til at sprænge hele bunkeren i luften. Tyskerne gjorde selv opmærksom på, at den var der og bad om at få den fjernet. Da de blev spurgt, om det havde været deres mening at sprænge bunkeren i luften, havde de svaret, at det havde været meningen – hvis russerne var kommet! Den ydre nedgang til bunkeren var ikke færdig ved krigens slutning, men Post- og Telegrafvæsenet sørgede for en ordentlig trætrappe.

Hvornår Post- og Telegrafvæsenet i Kolding er ophørt med at bruge bunkeren på Rømøvej er (endnu) uklart, men efter at Civilforsvarsstyrelsen blev oprettet ved lov af 1. april 1949 og de lokale civilforsvarskommissioner blev etableret, får Civilforsvarskommissionen i Kolding i 1951 meddelelse om, at Civilforsvaret kan disponere over de to tyskerbunkers ved Sdr. Kongevej – den enetages som distiktskommandocentral og den to-etages som lokal kommandocentral. Forinden var der indført telefonkabler i de to bunkers. Stadsingeniøren havde udarbejdet tre forskellige projekter for planereing af terrænet og anlæggelse af kørevej ved kommandocentralen. Civilforsvarskommissionen valgte den billigste løsning samt vedtog at lade opføre en nødudgangsskakt i det sydøstre hjørne af kommandocentralen, inden der skete en yderligere opfyldning. Mens Civilforsvarsstyrelsen var indforstået med at afholde udgifterne til indretning af kommandocentralen måtte Kolding Kommune betale for jordarbejderne.

Til støtte for den kommunale hjælpetjeneste organiseret i Civilforsvarskommissionen tilknyttedes frivillige hjælpere organiseret i Civilforsvarsforbundet, der havde sin oprindelse i Dansk Luftværnsforening etableret i 1936 og Danske Kvinders Beredskab, etableret i 1940. De frivillige fik en grunduddannelse i beredskabsorientering, brandslukning, nødhjælp m.v suppleret med en specialuddannelse og blev underlagt den lokale tjenestegrenschef. I 1954 blev mænd og kvinder alle organiseret i Civilforsvarsforbundet, og i 1986 kunne Civilforsvarsforbundet i Kolding fejre sit 50 års jubilæum i kommandocentralen på Rømøvej.

I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen vederlagsfrit at overdrage ejendomsretten til kommandocentralen inkl. materiel til Kolding Kommune i henhold til Beredskabslovens § 80.

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen vederlagsfrit at overdrage ejendomsretten til kommandocentralen inkl. materiel til Kolding Kommune i henhold til Beredskabslovens § 80.
 [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
 [[Kategori: Militær]]
 [[Kategori:Besættelsen]]

←Ældre version		Versionen fra 26. nov 2024, 12:58
Linje 25:		Linje 25:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
		+	[[Kategori: Militær]]
		+	[[Kategori:Besættelsen]]

←Ældre version		Versionen fra 24. jul 2018, 21:34
Linje 1:		Linje 1:
	Bunkeren på [[Rømøvej]] er bygget fra maj [[1944]] til april 1945, byggeriet blev udført under kommando af den tyske besættelsesmagt. Bunkeren huser i dag blandt andet museum for besættelsestiden og [[Kolding Politimuseum]].		Bunkeren på [[Rømøvej]] er bygget fra maj [[1944]] til april 1945, byggeriet blev udført under kommando af den tyske besættelsesmagt. Bunkeren huser i dag blandt andet museum for besættelsestiden og [[Kolding Politimuseum]].

		+	== Historie ==
	Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.		Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.

←Ældre version		Versionen fra 24. jul 2018, 21:19
Linje 1:		Linje 1:
−	Bunkeren på Rømøvej er bygget ~~af den tyske besættelsesmagt~~ fra maj 1944 til april 1945.	+	Bunkeren på [[Rømøvej]] er bygget fra maj [[1944]] til april 1945, byggeriet blev udført under kommando af den tyske besættelsesmagt. Bunkeren huser i dag blandt andet museum for besættelsestiden og [[Kolding Politimuseum]].
		+
	Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.		Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2015, 11:28
Linje 21:		Linje 21:

	I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen vederlagsfrit at overdrage ejendomsretten til kommandocentralen inkl. materiel til Kolding Kommune i henhold til Beredskabslovens § 80.		I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen vederlagsfrit at overdrage ejendomsretten til kommandocentralen inkl. materiel til Kolding Kommune i henhold til Beredskabslovens § 80.
		+
		+	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Historie ==
 Bunkeren blev bygget som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, en forstærkerstation, der havde til formål at forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet. Oprindelig var forstærkerstationen, en telefoncentral og en manuel fjernskrivercentral installeret i en stor træbarak, der lå ud til Sdr. Kongevej, og tyskernes plan var at flytte disse funktioner til to bunkers bag barakken. De nåede imidlertid kun at blive færdige med forstærkerstationen, der i dag er Kolding Kommunes kommandocentral. Den anden bunker, der var beregnet til telefoncentral, fjernskrivercentral, opholdsrum og soverum blev kun færdig udvendig.
 Bunkeren til forstærkerstationen blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarter men ved at ændre nogle skillerum blev bunkeren ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 50 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade. Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskydes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade.
 Mens byggeriet af selve bunkeren tog tyskerne knap et år, tog selve installationen og monteringen af forstærkerstationen kun 7 uger. Arbejdet begyndte i februar 1945 og 12 mand arbejdede med overflytningen i døgndrift mens forstærkerstationen var i drift. Bunkerens forstærkersal var 18x7 m og 3,5 m høj, mens de øvrige værelser havde en loftshøjde på 2,5 m.
 Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af de tre repræsentanter fra Post- og telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz.
 Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk og det kom i brug under kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen, ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj. Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Herefter overtog Kolding Vagtværn bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet.
 Efter krigen overtog Post- og Telegrafvæsenet de tyske fjernkabler og forstærkerstationer i Danmark. Stationsleder ved Post- og Telegrafvæsenet i Kolding, Axel Henriksen fortæller, at bunkeren var intakt ved overtagelsen og alle tegninger var til stede. I forrummet var et stativ med geværer og hjelme, og i værelset for bærefrenstelefoni var der hylder med gasmasker. I kabelindføringsrummet fandtes en stor kasse med dynamit nok til at sprænge hele bunkeren i luften. Tyskerne gjorde selv opmærksom på, at den var der og bad om at få den fjernet. Da de blev spurgt, om det havde været deres mening at sprænge bunkeren i luften, havde de svaret, at det havde været meningen – hvis russerne var kommet! Den ydre nedgang til bunkeren var ikke færdig ved krigens slutning, men Post- og Telegrafvæsenet sørgede for en ordentlig trætrappe.
 Hvornår Post- og Telegrafvæsenet i Kolding er ophørt med at bruge bunkeren på Rømøvej er (endnu) uklart, men efter at Civilforsvarsstyrelsen blev oprettet ved lov af 1. april 1949 og de lokale civilforsvarskommissioner blev etableret, får Civilforsvarskommissionen i Kolding i 1951 meddelelse om, at Civilforsvaret kan disponere over de to tyskerbunkers ved Sdr. Kongevej – den enetages som distiktskommandocentral og den to-etages som lokal kommandocentral. Forinden var der indført telefonkabler i de to bunkers. Stadsingeniøren havde udarbejdet tre forskellige projekter for planereing af terrænet og anlæggelse af kørevej ved kommandocentralen. Civilforsvarskommissionen valgte den billigste løsning samt vedtog at lade opføre en nødudgangsskakt i det sydøstre hjørne af kommandocentralen, inden der skete en yderligere opfyldning. Mens Civilforsvarsstyrelsen var indforstået med at afholde udgifterne til indretning af kommandocentralen måtte Kolding Kommune betale for jordarbejderne.
 Til støtte for den kommunale hjælpetjeneste organiseret i Civilforsvarskommissionen tilknyttedes frivillige hjælpere organiseret i Civilforsvarsforbundet, der havde sin oprindelse i Dansk Luftværnsforening etableret i 1936 og Danske Kvinders Beredskab, etableret i 1940. De frivillige fik en grunduddannelse i beredskabsorientering, brandslukning, nødhjælp m.v suppleret med en specialuddannelse og blev underlagt den lokale tjenestegrenschef. I 1954 blev mænd og kvinder alle organiseret i Civilforsvarsforbundet, og i 1986 kunne Civilforsvarsforbundet i Kolding fejre sit 50 års jubilæum i kommandocentralen på Rømøvej.
 I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen vederlagsfrit at overdrage ejendomsretten til kommandocentralen inkl. materiel til Kolding Kommune i henhold til Beredskabslovens § 80.