Brandvæsenet i Kolding - Versionshistorie

Billy med 28. jan 2026, 10:31

2026-01-28T10:31:44Z

Billy med 4. mar 2025, 17:26

2025-03-04T17:26:17Z

Henba med 14. maj 2019, 07:40

2019-05-14T07:40:57Z

MartinMølgaard med 27. mar 2013, 09:02

2013-03-27T09:02:00Z

MartinMølgaard med 22. feb 2013, 10:00

2013-02-22T10:00:54Z

MartinMølgaard med 22. feb 2013, 10:00

2013-02-22T10:00:26Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdaner, og er sandsynligvis den førs...'

2013-02-06T10:48:25Z

Oprettede siden med 'I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdaner, og er sandsynligvis den førs...'

Ny side

I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.

I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.

1. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.

Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.

I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1947 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Casper Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).

''Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37. Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89.''

[[Kategori: Politi, brand og redning]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Brandvæsnet i Kolding_B12611.jpg|300px|thumb|right|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]]
+I februar [[Kolding før 1799|1599]] fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.
 I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre, som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.
@@ Linje 9: / Linje 8: @@
 Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i [[1908]] en hestetrukket sprøjte og i [[1917]] en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i [[1927]] fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.
-I [[1930]] flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i [[1949]] blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil [[1970]], hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).
+I [[1930]] flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i [[1949]] blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil [[1970]], hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af [[Falck i Kolding|Falck]]. (Kolding Stadsarkiv).
 == Henvisninger ==
-* [[Brande i Kolding]]
+* Se også: [[Brande i Kolding]]
 ===Litteratur og kilder===
-*Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37.
+*[[Niels Jacobsen]]: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37.
-*Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89.
+*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 69.89.
 [[Kategori: Politi, brand og redning]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre, som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.
-. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig af, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.
+Den 1. september [[1887]] blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig af, men i [[1909]] ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i [[1907]] og videre til 30 i [[1919]].
-Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.
+Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i [[1908]] en hestetrukket sprøjte og i [[1917]] en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i [[1927]] fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.
-I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1949 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).
+I [[1930]] flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i [[1949]] blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil [[1970]], hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).
 ===Litteratur og kilder===
 *Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37.
 *Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89.
 [[Kategori: Politi, brand og redning]]

←Ældre version		Versionen fra 14. maj 2019, 07:40
Linje 9:		Linje 9:
	Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.		Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.

−	I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i ~~1947~~ blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).	+	I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1949 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).

←Ældre version		Versionen fra 22. feb 2013, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~Branvæsnet~~ i Kolding_B12611.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]]	+	[[Fil:Brandvæsnet i Kolding_B12611.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]]

	I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.		I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.
-I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.
+I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre, som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.
-. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.
+. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig af, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.
 Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.
-I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1947 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Casper Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).
+I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1947 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).