Brændkjær Mark - Versionshistorie

Billy med 20. aug. 2026, 13:45

2026-08-20T13:45:42Z

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2026, 13:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Brændkjær Mark1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Kolding Byfred, baseret på et kort fra ca. 1820. Kolding Stadsarkiv.]]		[[Fil:Brændkjær Mark1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Kolding Byfred, baseret på et kort fra ca. 1820. Kolding Stadsarkiv.]]
			Sydøst for Kolding Købstad lå i [[Kolding før 1799\|middelalderen]] Brændkjær Mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].
	Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkjær Mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].

	I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkjær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.		I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkjær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.
Linje 14:		Linje 13:

	[[Kategori: Enge]]		[[Kategori: Enge]]
			[[Kategori:Brændkjær Sogn]]

MartinMølgaard med 9. apr. 2013, 06:37

2013-04-09T06:37:38Z

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2013, 06:37
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Brændkjær Mark1.jpg\|thumb\|right\|Kort over Kolding Byfred, baseret på et kort fra ca. 1820. Kolding Stadsarkiv.]]		[[Fil:Brændkjær Mark1.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Kolding Byfred, baseret på et kort fra ca. 1820. Kolding Stadsarkiv.]]

	Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkjær Mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].		Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkjær Mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].

MartinMølgaard med 8. apr. 2013, 10:14

2013-04-08T10:14:58Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2013, 10:14
Linje 1:		Linje 1:
	Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen ~~Brændkær mark~~. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].		[[Fil:Brændkjær Mark1.jpg\|thumb\|right\|Kort over Kolding Byfred, baseret på et kort fra ca. 1820. Kolding Stadsarkiv.]]

			Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkjær Mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].

	I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkjær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.		I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkjær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.

MartinMølgaard med 27. mar. 2013, 09:42

2013-03-27T09:42:12Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2013, 09:42
Linje 1:		Linje 1:
	Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også ~~til~~ Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].		Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].

	I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til ~~Brændkær~~ mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.		I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkjær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.
	Fru Jytte har dog kun ejet halvdelen af marken og adelsmanden Henrik Tinhus den anden halvdel. Efter fru Jyttes død overtog hendes datterbørn, Hans og Benedikte Ahlefeld gården og rettighederne til Brændkær Mark. De opsagde eller tilbagebetalte ikke de 80 mark, men solgte – med Koldingborgernes samtykke – det hele til familien Tedinghus (Henrik Tinhus) i året 1444, og borgerne i Kolding måtte derefter indløse den del, de havde i pant, til den fulde værdi.		Fru Jytte har dog kun ejet halvdelen af marken og adelsmanden Henrik Tinhus den anden halvdel. Efter fru Jyttes død overtog hendes datterbørn, Hans og Benedikte Ahlefeld gården og rettighederne til Brændkær Mark. De opsagde eller tilbagebetalte ikke de 80 mark, men solgte – med Koldingborgernes samtykke – det hele til familien Tedinghus (Henrik Tinhus) i året 1444, og borgerne i Kolding måtte derefter indløse den del, de havde i pant, til den fulde værdi.

	Efter at byen havde erhvervet ~~Brændkær mark~~ (der også blev kaldt [[Søndervang]]), blev den dyrket af folk fra byen, der havde jorden i fæste. Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev jorden solgt til private. I 1894 købte Chr. Steffensen ~~Brændkærgård~~. Den senere ejer Ingvard Hansen solgte i 1926-31, 1933 og 1939-45 jord til haveselskaberne Brændkjær, Brændkjær udsigt og Brændkjærhøj. Området er det nuværende Erik Glippings Vej samt de ulige nummer på Christoffer 2.s Vej.(Kolding Stadsarkiv)		Efter at byen havde erhvervet Brændkjær Mark (der også blev kaldt [[Søndervang]]), blev den dyrket af folk fra byen, der havde jorden i fæste. Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev jorden solgt til private. I 1894 købte Chr. Steffensen [[Brændkjærgård]]. Den senere ejer Ingvard Hansen solgte i 1926-31, 1933 og 1939-45 jord til haveselskaberne Brændkjær, Brændkjær udsigt og Brændkjærhøj. Området er det nuværende Erik Glippings Vej samt de ulige nummer på Christoffer 2.s Vej.(Kolding Stadsarkiv)

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

MartinMølgaard med 20. feb. 2013, 11:13

2013-02-20T11:13:38Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2013, 11:13
Linje 6:		Linje 6:
	Efter at byen havde erhvervet Brændkær mark (der også blev kaldt [[Søndervang]]), blev den dyrket af folk fra byen, der havde jorden i fæste. Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev jorden solgt til private. I 1894 købte Chr. Steffensen Brændkærgård. Den senere ejer Ingvard Hansen solgte i 1926-31, 1933 og 1939-45 jord til haveselskaberne Brændkjær, Brændkjær udsigt og Brændkjærhøj. Området er det nuværende Erik Glippings Vej samt de ulige nummer på Christoffer 2.s Vej.(Kolding Stadsarkiv)		Efter at byen havde erhvervet Brændkær mark (der også blev kaldt [[Søndervang]]), blev den dyrket af folk fra byen, der havde jorden i fæste. Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev jorden solgt til private. I 1894 købte Chr. Steffensen Brændkærgård. Den senere ejer Ingvard Hansen solgte i 1926-31, 1933 og 1939-45 jord til haveselskaberne Brændkjær, Brændkjær udsigt og Brændkjærhøj. Området er det nuværende Erik Glippings Vej samt de ulige nummer på Christoffer 2.s Vej.(Kolding Stadsarkiv)

	''P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. Axel Andersen: Historien om fru Jyttes ~~kap-løb~~ med kirkeuret i Kolding, Koldingbogen 1972.''		===Litteratur og kilder===

			*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
			*Axel Andersen: Historien om fru Jyttes kapløb med kirkeuret i Kolding, Koldingbogen 1972.

	[[Kategori: Enge]]		[[Kategori: Enge]]

MartinMølgaard med 7. feb. 2013, 13:34

2013-02-07T13:34:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2013, 13:34
Linje 1:		Linje 1:
	Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også til Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke ~~fru~~ Jytte.		Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også til Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke [[Fru Jytte]].

	I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.		I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.

MartinMølgaard: MartinMølgaard flyttede siden Brændkær Mark til Brændkjær Mark

2013-02-07T09:06:56Z

MartinMølgaard flyttede siden Brændkær Mark til Brændkjær Mark

← Ældre version	Versionen fra 7. feb. 2013, 09:06
(Ingen forskel)

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundr...'

2013-02-06T11:04:49Z

Oprettede siden med 'Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundr...'

Ny side

Sydøst for Kolding Købstad lå i middelalderen Brændkær mark. Marken bestod af ager, eng, græsgang og skov (ege og bøge) og tilhørte i begyndelsen af det 14. århundrede [[Tvedsgaard]] i [[Dalby sogn]] og var herresæde for [[Henneke Limbæk]]. Henneke Limbæk var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og ejede også til Skinkelsborg i Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Henneke Limbæk faldt i kampen mod Ditmarskerne i 1404, og efter hans død styredes godserne af hans enke fru Jytte.

I 1427 lånte fru Jytte 80 lybske mark af Kolding by og satte alle sine rettigheder til Brændkær mark i pant. Det brev, hvorved fru Jytte pantsætter, eksisterer endnu. I forbindelse med denne pantsætning findes et sagn om fru Jytte og hvordan Kolding fik Brændkær Mark.
Fru Jytte har dog kun ejet halvdelen af marken og adelsmanden Henrik Tinhus den anden halvdel. Efter fru Jyttes død overtog hendes datterbørn, Hans og Benedikte Ahlefeld gården og rettighederne til Brændkær Mark. De opsagde eller tilbagebetalte ikke de 80 mark, men solgte – med Koldingborgernes samtykke – det hele til familien Tedinghus (Henrik Tinhus) i året 1444, og borgerne i Kolding måtte derefter indløse den del, de havde i pant, til den fulde værdi.

Efter at byen havde erhvervet Brændkær mark (der også blev kaldt [[Søndervang]]), blev den dyrket af folk fra byen, der havde jorden i fæste. Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev jorden solgt til private. I 1894 købte Chr. Steffensen Brændkærgård. Den senere ejer Ingvard Hansen solgte i 1926-31, 1933 og 1939-45 jord til haveselskaberne Brændkjær, Brændkjær udsigt og Brændkjærhøj. Området er det nuværende Erik Glippings Vej samt de ulige nummer på Christoffer 2.s Vej.(Kolding Stadsarkiv)

''P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. Axel Andersen: Historien om fru Jyttes kap-løb med kirkeuret i Kolding, Koldingbogen 1972.''

[[Kategori: Enge]]