Borks Patenttavler - Versionshistorie

Jkrause med 8. jul 2026, 08:34

2026-07-08T08:34:59Z

Jkrause med 7. jul 2026, 10:56

2026-07-07T10:56:10Z

Jkrause med 7. jul 2026, 10:53

2026-07-07T10:53:28Z

Jkrause med 7. jul 2026, 10:40

2026-07-07T10:40:40Z

Jkrause med 7. jul 2026, 10:39

2026-07-07T10:39:01Z

Jkrause: Oprettede siden med "Borks Patenttavler blev etableret i Kolding af malermester Nis Peter Bork. Nis Peter Bork blev selvstændig maler på Dyrehavegårdsvej 4 i 1899, og kort tid hereft..."

2026-07-07T10:38:08Z

Oprettede siden med "Borks Patenttavler blev etableret i Kolding af malermester Nis Peter Bork. Nis Peter Bork blev selvstændig maler på Dyrehavegårdsvej 4 i 1899, og kort tid hereft..."

Ny side

Borks Patenttavler blev etableret i Kolding af malermester [[Nis Peter Bork]].

Nis Peter Bork blev selvstændig maler på [[Dyrehavegårdsvej]] 4 i 1899, og kort tid herefter opfandt en skoletavle, der skulle få enorm succes. Det lykkedes ham at blande en særlig tavlelak med en elastisk overflade. Dette gjorde at tavlen var let at skrive på, ligesom tavlen nærmest var uopslidelig. Dette var banebrydende på daværende tidspunkt. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910.

I tiden op til 1. Verdenskrig indtog "Borks Patent Skoletavler“ landets klasseværelser, og man kunne i brochurer erkyndige sig om deres effektivitet og uhyre lette montering. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler.

Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. Han var startet som prokurist

←Ældre version		Versionen fra 8. jul 2026, 08:34
Linje 29:		Linje 29:
	*Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.		*Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.
	*www.danmarksarkiv.dk/borks-patenttavler		*www.danmarksarkiv.dk/borks-patenttavler
		+
		+
		+	[[Kategori: Håndværk og industri]]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. Han var startet i virksomheden i 1925 som prokurist. I 1934 blev han medindehaver, og i 1945 direktør.
-. Verdenskrig og tabet af udenlandske kunder i denne forbindelse betød naturligvis stagnation, som det var svært at komme sig over. Patentet stod for at udløbe, og konkurrenter var på pletten med efterlignende tavleprodukter. Siden starten havde Bork haft adresser på Dyrehavegårdsvej 4, [[Jernbanegade]] 42 fra 1921 og [[Låsbygade]] 32 fra 1947. I 1950 flyttede Borks Patenttavler til [[Snerlevej]] uden for byen.
+. Verdenskrig og tabet af udenlandske kunder i denne forbindelse betød stagnation, som det var svært at komme sig over. Patentet stod for at udløbe, og konkurrenter var på pletten med efterlignende tavleprodukter.
 Da det gik allerbedst havde Carl Bork ca. 80 medarbejdere og globale kontakter, men da han i 1975 solgte virksomheden, talte den fem medarbejdere, som alene producerede til de hjemlige skoler.
@@ Linje 13: / Linje 15: @@
 Den 1. juli 1975 overtog Preben Chr. Elkjær tavlefabrikken. Han ansatte Jørgen Tegllund som salgskonsulent, og han blev en drivende kraft i genrejsningen af den gamle fabrik. 1970'erne var præget af oliekriser, stigende arbejdsløshed og almindelig tilbagegang. Danmark var på vej ind i en langvarig krise, og ude i verden så det ikke meget bedre ud. Herhjemme gik byggeriet af nye skoler i stå, men de kreative hoveder på virksomheden begyndte at tænke i nye tavledesigns og beslægtede varegrupper som overheadprojektorer, filmlærreder, landkort, skærmvægge og lignende.
-Syv år efter overtagelsen fik Preben Chr. Elkjær og Borks Patenttavler ved en tilfældighed en agent i Schweiz, som betød, at der atter kom „hul igennem “ til eksportmarkederne. Først i Europa, siden Mellemøsten, USA og Kina. I 1990 var Borks igen verdensdækkende og havde 45 medarbejdere. Vækstkurven steg, og i 1990 kunne fabrikken glæde sig over en bronzemedalje hentet på verdensudstillingen for undervisningsmidler i Basel.
+Syv år efter overtagelsen fik Preben Chr. Elkjær og Borks Patenttavler ved en tilfældighed en agent i Schweiz, som betød, at der atter kom hul igennem til eksportmarkederne. Først i Europa, siden Mellemøsten, USA og Kina. I 1990 var Borks igen verdensdækkende og havde 45 medarbejdere. Vækstkurven steg, og i 1990 kunne fabrikken glæde sig over en bronzemedalje hentet på verdensudstillingen for undervisningsmidler i Basel.
 Preben Chr. Elkjær og hans medarbejdere havde loddet stemningen rigtigt dengang i starten af 1980'erne. "Konferencekulturen" betød, at der nu skulle holdes møder i lækre omgivelser. Der skulle være et rigt sortiment af funktionelle tavle- og lærredsmuligheder. Kunderne ønskede specialdesignede tavleløsninger, og det kunne Borks Patenttavler levere, for de høje håndværksmæssige principper var bibeholdt i stagnationstiden. I 1990 var Borks den førende tavlefabrik i Danmark, og markerede sig også blandt konkurrenterne rundt om i Europa.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. Han var startet i virksomheden i 1925 som prokurist. I 1934 blev han medindehaver, og i 1945 direktør.
 == Henvisninger ==
 *Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).
 *Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.

←Ældre version		Versionen fra 7. jul 2026, 10:39
Linje 5:		Linje 5:
	I tiden op til 1. Verdenskrig indtog "Borks Patent Skoletavler“ landets klasseværelser, og man kunne i brochurer erkyndige sig om deres effektivitet og uhyre lette montering. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler.		I tiden op til 1. Verdenskrig indtog "Borks Patent Skoletavler“ landets klasseværelser, og man kunne i brochurer erkyndige sig om deres effektivitet og uhyre lette montering. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler.

−	Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. Han var startet som prokurist	+	Ved N. P. Borks død overtog sønnen [[Carl Bork]] virksomheden. Han var startet i virksomheden i 1925 som prokurist. I 1934 blev han medindehaver, og i 1945 direktør.
		+
		+	== Henvisninger ==
		+	*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).
		+	*Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Borks Patenttavler blev etableret i Kolding af malermester [[Nis Peter Bork]].
-Nis Peter Bork blev selvstændig maler på [[Dyrehavegårdsvej]] 4 i 1899, og kort tid herefter opfandt en skoletavle, der skulle få enorm succes. Det lykkedes ham at blande en særlig tavlelak med en elastisk overflade. Dette gjorde at tavlen var let at skrive på, ligesom tavlen nærmest var uopslidelig. Dette var banebrydende på daværende tidspunkt. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910.
+Nis Peter Bork blev selvstændig maler på [[Dyrehavegårdsvej]] 4 i 1899, og kort tid herefter opfandt en skoletavle, der skulle få enorm succes. Det lykkedes ham at blande en særlig tavlelak med en elastisk overflade. Dette gjorde at tavlen var let at skrive på, ligesom tavlen nærmest var uopslidelig. Dette var banebrydende på daværende tidspunkt, hvor man havde været vant til at skrive direkte på klasseværelsets vægge. Tavlen og lakken blev patenteret i 1910.
 I tiden op til 1. Verdenskrig indtog "Borks Patent Skoletavler“ landets klasseværelser, og man kunne i brochurer erkyndige sig om deres effektivitet og uhyre lette montering. Priser og diplomer for dygtigt håndværk begyndte også at strømme til firmaet i Kolding sammen med den stigende ordremængde. Der kom også ordrer fra udlandet. 1. Verdenskrig betød et afbræk i salget, men i 1920'erne steg efterspørgslen, og Bork i Kolding fik salgskontorer rundt om på kloden og senere en ny afdeling, Borks Skole Møbler.