Besættelsesmagten - Versionshistorie

Billy med 11. aug 2025, 11:46

2025-08-11T11:46:51Z

Billy: /* Havnen */

2025-04-28T16:20:18Z

‎Havnen

Billy med 20. apr 2025, 01:20

2025-04-20T01:20:22Z

Billy med 17. apr 2025, 19:21

2025-04-17T19:21:14Z

Jkrause med 3. apr 2025, 05:17

2025-04-03T05:17:43Z

Billy: /* Skolerne */

2025-03-21T14:35:51Z

‎Skolerne

Billy: /* Tyskerne i Kolding */

2025-03-17T06:35:58Z

‎Tyskerne i Kolding

Billy: /* Militæranlæg og -lejre */

2025-01-14T13:21:50Z

‎Militæranlæg og -lejre

Jkrause med 3. jan 2025, 09:14

2025-01-03T09:14:58Z

Jkrause med 3. jan 2025, 09:12

2025-01-03T09:12:59Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png|250px|thumb|[[Besættelsesmagten|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]
-Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (også kaldet den tyske værnemagt) i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].
+Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (''også kaldet den tyske værnemagt'') i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].
 ----

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 ==Havnen==
-[[Fil:Besættelsesmagten_B1250.jpg|300px|thumb|right|Sydsiden af Kolding Havn. I baggrunden å-udløbet og flygtningelejren ved nuværende Kløvervej. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+{{uddybende|Kolding Havn under besættelsen}}
 Havnen tiltrak sig tyskernes opmærksomhed fra besættelsens begyndelse, men det var navnlig fra efteråret 1942, hvor de engelske bombardementer af tyske havne og flådestationer blev generende, at beslaglæggelser og tysk byggeri på havnen tog fart.

←Ældre version		Versionen fra 20. apr 2025, 01:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]		[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]
		+	Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (også kaldet den tyske værnemagt) i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].
		+
		+	----
	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)		Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)
@@ Linje 4: / Linje 5: @@
 ==Skolerne==
-[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg|300px|thumb|right|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 <sup>(Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)</sup>]]
+[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg|200px|thumb|right|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 <sup>(Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)</sup>]]
 Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i [[Kolding Højere Almenskole]]s sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen ([[Aalykkeskolen]]).

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 ==Tyskernes forsvarslinie==
 [[Fil:Besættelsesmagten_B8070.jpg|250px|thumb|left|Tyske civilister i arbejdskolonne graver pansergrave. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: Gudrun-stillingen, som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.
+I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: [[Gudrunstillingen]], som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.
 ==Tyskerne i Kolding==

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 ==Tyskerne i Kolding==
 [[Fil:Besættelsesmagten_B14004.jpg|250px|thumb|right| Tarps dokumentation på skaden. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Tyskerne havde omkring 15.000 mand indkvarteret i byen, da der var flest.  Hertil kom op mod 5.000 flygtninge. Byen havde i 1945 cirka 27.000 indbyggere, så de lokale var tæt på at være i mindretal. Den store belægning havde medført mange indkvarteringer og megen skade på privat ejendom, skoler, hoteller, landbrug m.v.  Byrådet nedsatte en kommission, som vurderede skaderne. Til private var der indtil 1950 udbetalt cirka 1.500.000 kroner mod refusion af statskassen. Samlet opgjorde byrådssekretær Niels Jacobsen udgifterne til tyskernes ophold i Kolding til mindst 5 millioner kroner.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 [[Kommandocentralen på Rømøvej]] må [[Rømøvej]] 2 og Rømøvej 4 blev påbegyndt af tyskerne i 1944, dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.
-Flere militærlejre blev indrettet rundt omkring i byen. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på [[Dyrehavevej]]; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941. I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved [[Lykkegårdsvej]]. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved [[Marielundsvej]] og [[Ndr. Ringvej]] samt ved [[Tvedvej]].
+Flere militærlejre blev indrettet rundt omkring i byen. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på [[Dyrehavevej]]; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941.(se [[Dyrehavelejren]]) I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved [[Lykkegårdsvej]]. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved [[Marielundsvej]] og [[Ndr. Ringvej]] samt ved [[Tvedvej]].
 ==Havnen==

←Ældre version		Versionen fra 3. jan 2025, 09:14
Linje 1:		Linje 1:
−	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 91 mio. kr. i dag.)	+	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

	Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.		Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.

@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
 *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
 *Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager.
 {{Kolding under besættelsen}}
 [[Kategori: Besættelsen]]