Besættelsesmagten - Versionshistorie

Billy med 11. aug. 2025, 11:46

2025-08-11T11:46:51Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2025, 11:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]		[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]
	Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (også kaldet den tyske værnemagt) i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].		Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (''også kaldet den tyske værnemagt'') i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].

	----		----

Billy: /* Havnen */

2025-04-28T16:20:18Z

Havnen

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2025, 16:20
Linje 26:		Linje 26:

	==Havnen==		==Havnen==
	[[Fil:Besættelsesmagten_B1250.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sydsiden af Kolding Havn. I baggrunden å-udløbet og flygtningelejren ved nuværende Kløvervej. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		{{uddybende\|Kolding Havn under besættelsen}}
			[[Fil:Besættelsesmagten_B1250.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sydsiden af [[Kolding Havn]]. I baggrunden å-udløbet og flygtningelejren ved nuværende Kløvervej. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Havnen tiltrak sig tyskernes opmærksomhed fra besættelsens begyndelse, men det var navnlig fra efteråret 1942, hvor de engelske bombardementer af tyske havne og flådestationer blev generende, at beslaglæggelser og tysk byggeri på havnen tog fart.		Havnen tiltrak sig tyskernes opmærksomhed fra besættelsens begyndelse, men det var navnlig fra efteråret 1942, hvor de engelske bombardementer af tyske havne og flådestationer blev generende, at beslaglæggelser og tysk byggeri på havnen tog fart.

Billy med 20. apr. 2025, 01:20

2025-04-20T01:20:22Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2025, 01:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]		[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]
			Denne artikel omhandler den tyske besættelsesmagt (også kaldet den tyske værnemagt) i Kolding under [[besættelsestiden]] fra [[1940]] til [[1945]].

			----
	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)		Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

Billy med 17. apr. 2025, 19:21

2025-04-17T19:21:14Z

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2025, 19:21
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:B1932_Tysk_vagt_ved_Pigeskolen.png\|250px\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tysk]] vagt ved Pigeskolen under [[dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] [[1940]] til [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Ant. Svend E. Thomsen]]
	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)		Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

Linje 4:		Linje 5:

	==Skolerne==		==Skolerne==
	[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 <sup>(Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)</sup>]]		[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg\|200px\|thumb\|right\|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 <sup>(Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)</sup>]]
	Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i [[Kolding Højere Almenskole]]s sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen ([[Aalykkeskolen]]).		Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i [[Kolding Højere Almenskole]]s sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen ([[Aalykkeskolen]]).

Jkrause med 3. apr. 2025, 05:17

2025-04-03T05:17:43Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 05:17
Linje 31:		Linje 31:
	==Tyskernes forsvarslinie==		==Tyskernes forsvarslinie==
	[[Fil:Besættelsesmagten_B8070.jpg\|250px\|thumb\|left\|Tyske civilister i arbejdskolonne graver pansergrave. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Besættelsesmagten_B8070.jpg\|250px\|thumb\|left\|Tyske civilister i arbejdskolonne graver pansergrave. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: ~~Gudrun-stillingen~~, som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.		I efteråret 1944 begyndte tyskerne at anlægge en forsvarslinie rundt omkring Kolding. Anlægget var en del af et større anlæg: [[Gudrunstillingen]], som strakte sig fra Kolding og ud til Vadehavet. Den bestod af en pansergrav fem meter bred og tre meter dyb, betonspærringer og pigtrådsspærringer samt skyttegrave m.m. Arbejdet var til betydelig gene for landmændene; dyrene kunne ikke komme på græs, og dyrkningen af jorden blev vanskeliggjort.

	==Tyskerne i Kolding==		==Tyskerne i Kolding==

Billy: /* Skolerne */

2025-03-21T14:35:51Z

Skolerne

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 14:35
Linje 4:		Linje 4:

	==Skolerne==		==Skolerne==
	[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg\|300px\|thumb\|right\|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. ~~Kolding Stadsarkiv~~, ~~Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg\|300px\|thumb\|right\|Tysk skydestilling på hjørnet af Skolegade og Blæsbjerggade. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 <sup>(Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)</sup>]]
	Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i [[Kolding Højere Almenskole]]s sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen ([[Aalykkeskolen]]).		Skolerne i Kolding blev gennem besættelsen i stigende grad beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. og 10. april 1940, blev cirka 700 mand indkvarteret i [[Kolding Højere Almenskole]]s sydfløj (i dag Socialforvaltningen). Derudover blev henholdsvis 150 mand og 200 mand indkvarteret i gymnastiksalene på Pigeskolen (den sydlige del af Nicolai-komplekset) og Drengeskolen ([[Aalykkeskolen]]).

Billy: /* Tyskerne i Kolding */

2025-03-17T06:35:58Z

Tyskerne i Kolding

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2025, 06:35
Linje 35:		Linje 35:
	==Tyskerne i Kolding==		==Tyskerne i Kolding==
	[[Fil:Besættelsesmagten_B14004.jpg\|250px\|thumb\|right\| Tarps dokumentation på skaden. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Besættelsesmagten_B14004.jpg\|250px\|thumb\|right\| Tarps dokumentation på skaden. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			[[Fil:B30700 - tysk tilbagetog maj 1945.png\|250px\|thumb\|right\|Den 7. maj [[1945]]. I venstre side af billede ses af [[Besættelsesmagten\|tyske troppers]] tilbagetog, her hvor [[Bredgade]] munder ud i krydset [[Haderslevvej]] - Bredgade - [[Sydbanegade]] - [[Tøndervej]]. I højre side ses [[Dyringhus]] med dannebrogsflag fra altanerne og mennesker, som venter på [[englænderne]]s indtog i byen]]
	Tyskerne havde omkring 15.000 mand indkvarteret i byen, da der var flest. Hertil kom op mod 5.000 flygtninge. Byen havde i 1945 cirka 27.000 indbyggere, så de lokale var tæt på at være i mindretal. Den store belægning havde medført mange indkvarteringer og megen skade på privat ejendom, skoler, hoteller, landbrug m.v. Byrådet nedsatte en kommission, som vurderede skaderne. Til private var der indtil 1950 udbetalt cirka 1.500.000 kroner mod refusion af statskassen. Samlet opgjorde byrådssekretær Niels Jacobsen udgifterne til tyskernes ophold i Kolding til mindst 5 millioner kroner.		Tyskerne havde omkring 15.000 mand indkvarteret i byen, da der var flest. Hertil kom op mod 5.000 flygtninge. Byen havde i 1945 cirka 27.000 indbyggere, så de lokale var tæt på at være i mindretal. Den store belægning havde medført mange indkvarteringer og megen skade på privat ejendom, skoler, hoteller, landbrug m.v. Byrådet nedsatte en kommission, som vurderede skaderne. Til private var der indtil 1950 udbetalt cirka 1.500.000 kroner mod refusion af statskassen. Samlet opgjorde byrådssekretær Niels Jacobsen udgifterne til tyskernes ophold i Kolding til mindst 5 millioner kroner.

Billy: /* Militæranlæg og -lejre */

2025-01-14T13:21:50Z

Militæranlæg og -lejre

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2025, 13:21
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kommandocentralen på Rømøvej]] må [[Rømøvej]] 2 og Rømøvej 4 blev påbegyndt af tyskerne i 1944, dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.		[[Kommandocentralen på Rømøvej]] må [[Rømøvej]] 2 og Rømøvej 4 blev påbegyndt af tyskerne i 1944, dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.

	Flere militærlejre blev indrettet rundt omkring i byen. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på [[Dyrehavevej]]; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941. I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved [[Lykkegårdsvej]]. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved [[Marielundsvej]] og [[Ndr. Ringvej]] samt ved [[Tvedvej]].		Flere militærlejre blev indrettet rundt omkring i byen. I juli 1940 begyndte tyskerne at bygge barakker på [[Dyrehavevej]]; lejren var færdig til indflytning den 1. maj 1941.(se [[Dyrehavelejren]]) I februar 1942 opførte tyskerne barakker ved [[Lykkegårdsvej]]. Tyskerne opførte også militærlejre ved Petersbjergård, ved [[Marielundsvej]] og [[Ndr. Ringvej]] samt ved [[Tvedvej]].

	==Havnen==		==Havnen==

Jkrause med 3. jan. 2025, 09:14

2025-01-03T09:14:58Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2025, 09:14
Linje 1:		Linje 1:
	Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 91 mio. kr. i dag.)		Gennem besættelsestidens fem år blev et voksende antal tyske soldater indkvarteret i Kolding. Det blev en stor opgave for den kommunale administration på rådhuset at fremskaffe husly og undertiden gennem forhandling med tyskerne at afværge de mest skadelige beslaglæggelser. I løbet af besættelsen blev 175 ejendomme, lokaler og grunde beslaglagt i kommunen. Beslaglæggelserne i Kolding Kommune blev i 1950 vurderet til at havde kostet ca. 3.8 mio. kr. (svarende til ca. 84 mio. kr. i dag.)

	Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.		Kolding blev et tysk administrationscenter for Syd- og Sønderjylland.

Jkrause med 3. jan. 2025, 09:12

2025-01-03T09:12:59Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2025, 09:12
Linje 44:		Linje 44:
	*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.		*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
	*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)		*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
			*Niels Jacobsen: Erstatninger for beslaglagte ejendomme i besættelsestiden, Byrådsbogen 1949-50.
	*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager.		*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager.

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]