Alfred Sarnæs - Versionshistorie

Billy med 25. sep 2025, 10:59

2025-09-25T10:59:54Z

Billy: /* Om Alfred Sarnæs */

2025-09-13T22:39:06Z

‎Om Alfred Sarnæs

Billy med 27. jul 2025, 21:31

2025-07-27T21:31:35Z

Billy med 27. jul 2025, 21:30

2025-07-27T21:30:05Z

Billy med 27. jul 2025, 21:26

2025-07-27T21:26:14Z

Billy med 27. jul 2025, 21:21

2025-07-27T21:21:11Z

Billy med 22. dec 2019, 00:30

2019-12-22T00:30:22Z

Billy: Oprettede siden med "Alfred Sarnæs (Født 1902 - død ?) sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne fra 1935. Boede med hans hustru på Harte Præstegård, som i 1953, mens han var præst..."

2019-12-22T00:24:59Z

Oprettede siden med "Alfred Sarnæs (Født 1902 - død ?) sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne fra 1935. Boede med hans hustru på Harte Præstegård, som i 1953, mens han var præst..."

Ny side

Alfred Sarnæs (Født 1902 - død ?) sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne fra 1935.

Boede med hans hustru på Harte Præstegård, som i 1953, mens han var præst, blev moderniseret. Flyttede senere til Kolding, hvor han bosatte sig på [[Gl. Kongevej]].

I 1974 medforfatter til [[Koldingbogen]] med artiklen “Ikke mere skattely”, som handlede om Bramdrup og Bramdrupdam siden 1935, han tegner selv det gamle Bramdrupdam som »Koldings Frederiksberg«.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Sarnæs&valgtearkiverids=326 arkivalier], arkiv.dk

[[Kategori: Præster]]
[[Kategori: Personer fra Harte Sogn]]

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 == Henvisninger ==
-* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Sarnæs&valgtearkiverids=326 arkivalier], arkiv.dk
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Sarnæs&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om familien Sarnæs] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 * [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/944081.pdf Transporten af jøder gennem Kolding] af [[Søren Rasmussen]] (2023)
 * Se også artiklen: ''[[Harte Sogn under besættelsen]]''

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Om Alfred Sarnæs ==
-Sarnæs var gårdmandssøn fra Fyn. Det fortælles at Sarnæs under studietiden som hobby dyrkede litterære og historiske studier, senere i livet blev han en kendt foredragsholder samt ansat som litterær medarbejder på Højskolebladet. Efter hans præsteembedseksamen i 1930 blev han residerende kapellan i Hvirring-Hornborg ved Horsens, hvilket han var indtil han blev udnævnt som sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne, hvor hans embede varede fra 14. april 1935 og til hans pension i 1973, var Sarnæs sognepræst.
+Sarnæs var gårdmandssøn fra Fyn. Det fortælles at Sarnæs under studietiden som hobby dyrkede litterære og historiske studier, senere i livet blev han en kendt foredragsholder samt ansat som litterær medarbejder på Højskolebladet. Efter hans præsteembedseksamen i 1930 blev han residerende kapellan i Hvirring-Hornborg ved Horsens, hvilket han var indtil han blev udnævnt som sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne, hvor hans embede varede fra 14. april 1935 og til hans pension i 1973.
 Ægteparret Sarnæs tog sig af to jødiske flygtningedrenge, Adolf Fichtmann (9 år) og Robert Fichtmann (7 år), som ankom til Danmark i 1937 og boede hos dem på Hartes præstegård i [[Paaby]]. I bogen "Transporten af jøder gennem Kolding" (2023) af [[Søren Rasmussen]] kan man læse hele historien om de to flygtningedrenge og deres videre skæbne.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Om Alfred Sarnæs ==
-Det fortælles at Sarnæs under studietiden som hobby dyrkede litterære og historiske studier, senere i livet blev han en kendt foredragsholder samt ansat som litterær medarbejder på Højskolebladet. Efter hans præsteembedseksamen i 1930 blev han residerende kapellan i Hvirring-Hornborg ved Horsens, hvilket han var indtil han blev udnævnt som sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne, hvor hans embede varede fra 14. april 1935 og til hans pension i 1973, var Sarnæs sognepræst.
+Sarnæs var gårdmandssøn fra Fyn. Det fortælles at Sarnæs under studietiden som hobby dyrkede litterære og historiske studier, senere i livet blev han en kendt foredragsholder samt ansat som litterær medarbejder på Højskolebladet. Efter hans præsteembedseksamen i 1930 blev han residerende kapellan i Hvirring-Hornborg ved Horsens, hvilket han var indtil han blev udnævnt som sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne, hvor hans embede varede fra 14. april 1935 og til hans pension i 1973, var Sarnæs sognepræst.
 Ægteparret Sarnæs tog sig af to jødiske flygtningedrenge, Adolf Fichtmann (9 år) og Robert Fichtmann (7 år), som ankom til Danmark i 1937 og boede hos dem på Hartes præstegård i [[Paaby]]. I bogen "Transporten af jøder gennem Kolding" (2023) af [[Søren Rasmussen]] kan man læse hele historien om de to flygtningedrenge og deres videre skæbne.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{person uden billede|{{PAGENAME}}|1902|Død|Klara Marie Nielsen|Sognepræst}}
+{{person|{{PAGENAME}}|1902|Død|Klara Marie Nielsen|Sognepræst|Fil:B10385 Sarnæs 1940.png|Pastor Sarnæs og hans hustru samt de 2 drenge var jøder, som familien adopterede. Fotograf [[Knudsen og Jochumsen]] ([[1940]]) }}
 Alfred Thorvald Sarnæs, også omtalt ''provst Sarnæs'' og ''Alfred Th. Sarnæs'' (Født 1902, Vejlby Sogn, Fyn  - død efter 1980) sognepræst for [[Harte Sogn|Harte]] og [[Nørre Bramdrup Sogn|Nørre Bramdrup Sogne]] fra [[1935]] til [[1973]].
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Sarnæs&valgtearkiverids=326 arkivalier], arkiv.dk
 * [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/944081.pdf Transporten af jøder gennem Kolding] af [[Søren Rasmussen]] (2023)
 [[Kategori: Præster fra Harte Sogn]]
 [[Kategori: Flygtninge]]
 [[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

←Ældre version		Versionen fra 27. jul 2025, 21:26
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Præster fra Harte Sogn]]		[[Kategori: Præster fra Harte Sogn]]
		+	[[Kategori: Flygtninge]]
	[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]		[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Alfred Sarnæs (Født 1902 - død ?) sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne fra 1935.
+Alfred Th. Sarnæs (Født 1902 - død ?) sognepræst for Harte og Nørre Bramdrup Sogne fra 1935 til 1973.
 Boede med hans hustru på Harte Præstegård, som i 1953, mens han var præst, blev moderniseret. Flyttede senere til Kolding, hvor han bosatte sig på [[Gl. Kongevej]].
-I 1974 medforfatter til [[Koldingbogen]] med artiklen “Ikke mere skattely”, som handlede om Bramdrup og Bramdrupdam siden 1935, han tegner selv det gamle Bramdrupdam som »Koldings Frederiksberg«.
+I 1974 medforfatter til [[Koldingbogen]] med artiklen “Ikke mere skattely”, som handlede om Bramdrup og Bramdrupdam siden 1935, han betegner selv det gamle Bramdrupdam som »Koldings Frederiksberg«.
 == Henvisninger ==