Aalykkeskolen - Versionshistorie

Billy med 13. mar 2026, 22:40

2026-03-13T22:40:39Z

Billy: /* Det nye og forberede skolesystem */

2025-07-29T03:00:37Z

‎Det nye og forberede skolesystem

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

2025-03-12T04:03:17Z

* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

Jkrause med 2. jan 2025, 12:12

2025-01-02T12:12:22Z

Jkrause med 9. maj 2023, 10:25

2023-05-09T10:25:19Z

Jkrause med 9. maj 2023, 10:23

2023-05-09T10:23:03Z

Jkrause med 9. maj 2023, 10:15

2023-05-09T10:15:20Z

Jkrause med 9. maj 2023, 10:14

2023-05-09T10:14:13Z

Billy med 15. maj 2018, 08:17

2018-05-15T08:17:35Z

Henba med 14. nov 2016, 12:37

2016-11-14T12:37:19Z

←Ældre version		Versionen fra 13. mar 2026, 22:40
Linje 1:		Linje 1:
−	'''Aalykkeskolen''', indviet i [[1904]]~~, frem~~ til 1945 ''Kolding Kommunale Drengeskole''.	+	'''Aalykkeskolen''' er en skole i Kolding, indviet i [[1904]]. Frem til [[1945]] hed skolen: ''Kolding Kommunale Drengeskole''.

	== Historie ==		== Historie ==

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 ===Det nye og forberede skolesystem===
-[[Fil:Aalykkeskolen_1948.jpg||300px|thumb|right|Luftfoto af Aalykkeskolen fra 1945 Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Aalykkeskolen_1948.jpg||300px|thumb|right|Luftfoto af Aalykkeskolen fra [[1948]] Fotograf N. N.]]
 I 1911 blev skolesystemet  ændret, hvilket betød, at skolen blev til en heldagsskole for alle børn. Kolding var derfor nu en af de større købstæder, hvor der kunne tilbydes heldagsundervisning i alle klasser. Skole-systemet var dengang opdelt i en både kønsopdelt forskole og grundskole.
 Forskolen bestod af en 1. og 2. klasse, hvor der var mange stramme regler og blev disse regler ikke overholdt, var der afstraffelser bestående af gentagende slag med en lineal på håndfladen. Den absolut værste straf, som man kunne få, var at blive tvunget til, at skulle overvære det modsattes køns undervisning i en time. På denne måde blev ens fejl gjort til skamme overfor det andet køn.
 I spisepausen havde eleverne mulighed for at gå hjem og spise, men det var også muligt, at gå ned i kælderen under pigeskolen, til det der blev kaldt "Samaritanen", for her blev der uddelt et gratis måltid mad pr. elev. Det var typisk de dårligst stillede folks børn der benyttede denne mulighed. De mere velhavende børn gik hjem og spiste varm mad hos deres mødre, som typisk var hjemmegående. I dagligdagen var der mange strenge regler i forhold til at komme til tiden. Hvis man ikke mødte præcis, når skolen startede, så blev døren lukket, og børnene måtte derfor sidde en time efter om eftermiddagen. I 1967 blev korporlige straffe endelig gjort helt og aldeles forbudt.
 ===Anden Verdenskrigs indflydelse på skolesystemet===

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *100 år – Aalykkeskolen ’’fra gammel til ny’’ – udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledningen af 100 års jubilæet
 *Aalykkeskolen 1904-1994 - udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledning af 90 års jubilæet

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Skolen blev indviet den 27. august 1904 og havde helt frem til 1945 navnet Kolding Kommunale Drengeskole. Dette navn blev ændret, da skolen blev både en drenge- og en pigeskole. Skolen er tegnet af arkitekt [[Johan Christian Fussing]].
-Under Anden Verdenskrig var skolen helt eller delvist beslaglagt af tyskerne, hvilket betød, at undervisningen i reduceret omfang blev gennemført i forskellige lokaler rundt om i byen. Der går historier om hvordan tyskerne fik omdannet skolens omklædningsrum til slagtehus, ligesom gymnastiksalen blev omdannet til festsal.
+Under Anden Verdenskrig var skolen helt eller delvist beslaglagt af tyskerne, hvilket betød, at undervisningen i reduceret omfang blev gennemført i forskellige lokaler rundt om i byen. Skolen blev beslaglagt d. 3. oktober 1943. Hovedbygningen blev frigjort d. 27. maj 1945, og gymnastikbygningen blev frigivet d. 14. juni 1945. Der går historier om hvordan tyskerne fik omdannet skolens omklædningsrum til slagtehus, ligesom gymnastiksalen blev omdannet til festsal.
 I starten bestod skolen af hovedbygningen og gymnastiksalen. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi, fysik, musik og håndarbejde i uudnyttede tagetager. Elevtallet steg voldsomt i efterkrigstiden som følge af de store årgange, og i 1955/1956 måtte skolen udvide. I 1962 havde skolen 1124 elever, fordelt på 46 klasser. Det var årsagen til, at Dyrehaveskolen blev bygget i 1964. I 1980’erne var Aalykkeskolen lukningstruet pga. det faldende børnetal i midtbyen. Valget stod mellem Aalykkeskolen og Riis Toft Skole, og det endte med at Riis Toft Skole lukkede i 1988. I 2004 fik Aalykkeskolen bevilget en ny stor udvidelse, da en pavillon opført i 1969/1970 blev nedrevet for at give plads til en ny indskolingsfløj og nyt bibliotek.
@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *100 år – Aalykkeskolen ’’fra gammel til ny’’ – udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledningen af 100 års jubilæet
 *Aalykkeskolen 1904-1994 - udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledning af 90 års jubilæet
 *Sagligsamlingskasse 37,5 Aalykkeskolen – Aalykke, udgivet af Aalykkeskolen i forbindelse med 50 års jubilæum.
 *Aaboer, Anders M., Dedenroth-Schou, Birgitte og Petersen, Jens Åge S. Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag. Kolding, 2004.
+*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager.
 [[Kategori: Skole og uddannelse]]
 [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Under Anden Verdenskrig var skolen helt eller delvist beslaglagt af tyskerne, hvilket betød, at undervisningen i reduceret omfang blev gennemført i forskellige lokaler rundt om i byen. Der går historier om hvordan tyskerne fik omdannet skolens omklædningsrum til slagtehus, ligesom gymnastiksalen blev omdannet til festsal.
-I starten bestod skolen af hovedbygningen og gymnastiksalen. Elevtallet steg voldsomt i efterkrigstiden som følge af de store årgange, og i 1955/1956 måtte skolen udvide. I 1962 havde skolen 1124 elever, fordelt på 46 klasser. Det var årsagen til, at Dyrehaveskolen blev bygget i 1964. I 1980’erne var skolen lukningstruet pga. det faldende børnetal i midtbyen. Valget stod mellem Aalykkeskolen og Riis Toft Skole, og det endte med at Riis Toft Skole lukkede i 1988
+I starten bestod skolen af hovedbygningen og gymnastiksalen. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi, fysik, musik og håndarbejde i uudnyttede tagetager. Elevtallet steg voldsomt i efterkrigstiden som følge af de store årgange, og i 1955/1956 måtte skolen udvide. I 1962 havde skolen 1124 elever, fordelt på 46 klasser. Det var årsagen til, at Dyrehaveskolen blev bygget i 1964. I 1980’erne var Aalykkeskolen lukningstruet pga. det faldende børnetal i midtbyen. Valget stod mellem Aalykkeskolen og Riis Toft Skole, og det endte med at Riis Toft Skole lukkede i 1988. I 2004 fik Aalykkeskolen bevilget en ny stor udvidelse, da en pavillon opført i 1969/1970 blev nedrevet for at give plads til en ny indskolingsfløj og nyt bibliotek.
 [[Fil:J. L. Hansen B8985.jpg||250px|thumb|right|Sagfører, byrådsmedlem mv. [[J.L. Hansen]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 ''’’Aalykke er en rød gammel skole. Der er utætte vinduer og det regner ind. Om vinteren er der en smule koldt i klasseværelserne.
 Men selvom den ikke er super moderne, så er det den bedste skole i hele verden.’’'' Inge Hansen fra 7a, som tidligere var en elev på Aalykkeskolen i Kolding, skrev ovenstående om hendes  folkeskole  i  en notits i maj 1979. Heldigvis har skolen ikke altid været i en sådan stand, som Inge Hansen beskriver. Den nu over 100 år gamle skole har nemlig gennemgået udbygninger, såvel som der gennem årene er sket en hel del fornyelser.
-Skolen blev indviet i 1904 og havde helt frem til 1945 navnet Kolding Kommunale Drengeskole. Dette navn blev ændret, da skolen blev både en drenge- og en pigeskole. Skolen er tegnet af arkitekt Johan Christian Fussing.
+Skolen blev indviet i 1904 og havde helt frem til 1945 navnet Kolding Kommunale Drengeskole. Dette navn blev ændret, da skolen blev både en drenge- og en pigeskole. Skolen er tegnet af arkitekt [[Johan Christian Fussing]].
 Under Anden Verdenskrig var skolen helt eller delvist beslaglagt af tyskerne, hvilket betød, at undervisningen i reduceret omfang blev gennemført i forskellige lokaler rundt om i byen.
 Elevtallet steg voldsomt i efterkrigstiden som følge af de store årgange, og i 1955 måtte skolen udvide. I 1962 havde skolen 1124 elever, fordelt på 46 klasser. Det var årsagen til, at Dyrehaveskolen blev bygget i 1964. I 1980erne var skolen lukningstruet, men i 2004 fik Aalykkeskolen bevilget en ny stor udvidelse, da en pavillon opført i 1969/1970 blev nedrevet for at give plads til en ny indskolingsfløj og nyt bibliotek.
-[[Fil:J. L. Hansen B8985.jpg||250px|thumb|right|Sagfører, byrådsmedlem mv.J. L. Hansen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:J. L. Hansen B8985.jpg||250px|thumb|right|Sagfører, byrådsmedlem mv. [[J.L. Hansen]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 ===Grundlæggeren af drengeskolen===

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 I spisepausen havde eleverne mulighed for at gå hjem og spise, men det var også muligt, at gå ned i kælderen under pigeskolen, til det der blev kaldt "Samaritanen", for her blev der uddelt et gratis måltid mad pr. elev. Det var typisk de dårligst stillede folks børn der benyttede denne mulighed. De mere velhavende børn gik hjem og spiste varm mad hos deres mødre, som typisk var hjemmegående. I dagligdagen var der mange strenge regler i forhold til at komme til tiden. Hvis man ikke mødte præcis, når skolen startede, så blev døren lukket, og børnene måtte derfor sidde en time efter om eftermiddagen. I 1967 blev korporlige straffe endelig gjort helt og aldeles forbudt.
-===2. Verdenskrigs indflydelse på skolesystemet===
+===Anden Verdenskrigs indflydelse på skolesystemet===
 I slutningen af perioden med tysk besættelse var Kolding by opdelt i fire skoledistrikter. Et af de skoledistrikter bestod af Aalykkeskolen, men fælles for de fire skoler i hvert distrikt var, at de skulle have en grundskole, som gik fra 1.-5. kl. og en eksamensfri mellemskole som gik fra 6.-7. kl. Besættelsen betød også at alle forskoler blev nedlagt. Et element blev dog beholdt fra forskolen og dermed overført til alle andre skoler i byen; alle skoler blev til fællesskoler for både piger og drenge.