http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&user=Henba&feedformat=atomKoldingWiki - Brugerbidrag [da]2024-03-28T23:15:32ZBrugerbidragMediaWiki 1.32.0http://koldingwiki.dk/index.php?title=Aase_Meyn&diff=22773Aase Meyn2021-11-29T20:35:01Z<p>Henba: Oprettede siden med "Aase Meyn blev født den 22. januar 1941 i Hørsholm. Hun var overlærer og medlem af Kolding Byråd 1978 til 1989 for Det Konservative Folkeparti Aase Meyn blev valgt ind..."</p>
<hr />
<div>Aase Meyn blev født den 22. januar 1941 i Hørsholm. Hun var overlærer og medlem af Kolding Byråd 1978 til 1989 for Det Konservative Folkeparti<br />
<br />
Aase Meyn blev valgt ind i Kolding Byråd ved valget i november 1978 sammen med to andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti. Meyn sad i Socialudvalget og Havneudvalget, hvor hun i 1982 blev valgt som næstformand. Derudover var hun medlem af flere bestyrelser herunder fritidsnævnet, flere børnehavebestyrelser og skolekommissionen. <br />
<br />
En af hendes første handlinger som byrådsmedlem var at beslutte, at Sct. Nicolai Skole skulle nedlægges over en femårig periode. Aase havde selv tidligere været lærer på skolen.</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Else_Damgaard&diff=22772Else Damgaard2021-11-29T14:39:53Z<p>Henba: Oprettede siden med "Else Damgaard blev født den 22.oktober 1936, var sekretær og medlem af Kolding Byråd 1978-1985 for Socialdemokratiet. Else Damgaard arbejdede som sekret på Kolding Domh..."</p>
<hr />
<div>Else Damgaard blev født den 22.oktober 1936, var sekretær og medlem af Kolding Byråd 1978-1985 for Socialdemokratiet.<br />
<br />
Else Damgaard arbejdede som sekret på Kolding Domhus før og under hendes tid i Kolding Byråd. Derudover var hun frivillig sekretær for HK's bestyrelse. Da hun blev valgt ind kom hun til at sidde i boligudvalget og idrætsudvalget, der var særlige interesseområder for hende. Hun mente, at øgede idrætstilbud til unge ville få ungdomskriminaliteten til at falde. Derudover havde hun under hendes tid på domhuset oplevet en del borgere, der boede under dårlige kår og deraf kom hendes interesse for boligområdet. <br />
Else Damgaard har været særligt glad for hendes arbejde i Boligudvalget, hvor hun mener, at de fik udrettet en del, mens hun var med. Blandt andet fik udvalget indført, at alle parter kan være med til møder om afdelinger, således at lejerne også bliver repræsenteret. I samme periode kom der for alvor gang i byfornyelsen og det medførte, at mange lejligheder fik eget toilet og bad.</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Annie_Terp_Thomsen&diff=22576Annie Terp Thomsen2021-09-04T13:19:47Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Annie Terp Thomsen|-|-|-|Politiker}} Annie Terp Thomsen er tidligere medlem af Lunderskov Byråd og Kolding Byråd som medlem af Socialdemokratiet. I..."</p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Annie Terp Thomsen|-|-|-|Politiker}}<br />
<br />
Annie Terp Thomsen er tidligere medlem af Lunderskov Byråd og Kolding Byråd som medlem af Socialdemokratiet. I lunderskov var hun medlem af kommunalbestyrelsen i 12 år. Til byrådsvalget i 2005 i Kolding blev hun opstillet som Socialdemokratiets spidskandidat fra Lunderskov og var derfor nummer fire på listen. Gennem hendes tid i Kolding Byråd har hun blandt andet sat i Social- og sundhedsudvalget, fritidsudvalget og Handicapudvalget. <br />
Hun besluttede sig i 2016 for ikke at stille op til næste kommunalvalg efter tre perioder i Kolding Byråd. <br />
<br />
[[Kategori: Politikere]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Gunhild_Due&diff=22575Gunhild Due2021-09-04T13:04:18Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Gunhild Damgaard Due|18. maj 1929|27. marts 2021|Henry Due|Politiker|Fil:Gunhilddue.jpg|Politiker Gunhild Due. Fotograf: Peter Thastum}}<br />
<br />
Gunhild Due var medlem af Socialistisk Folkeparti, byrådsmedlem i Kolding 1978-1989 og medlem af folketinget fra 1964-1971. <br />
<br />
=== Barndom og ungdom ===<br />
Gunhild Due blev født den 18. maj 1929 i Torup sogn, Langå kommune til Gravers Thorvald Sørensen og Sine Dagny Damgaard Jensen. Faren havde et husmandssted og familien blev stærkt påvirket af krisen i 1930erne, så Gunhilds opvækst var hård. Som 13-årig blev hun sendt ud og tjene på trods af at mellemskolen havde anbefalet, at hun kom i realskole. Det var der i mellemtiden ikke råd til familien og Gunhild blev sendt ud som tjenestepige. Gunhild var bitter over ikke at kunne fortsætte sin uddannelse og samtidig var arbejdet hårdt. <br />
Kort før hendes 19-års fødselsdag blev hun gift med Henry Due, som havde været karl på en af de gårde, hvor Gunhild havde været ude og tjene og året efter kom den første af parrets tre børn. <br />
<br />
=== Livet som landarbejderkone ===<br />
<br />
Gunhild og Henry flyttede ind i et landarbejderhus ved Kolding uden rindende vand. Gunhilds hverdag kom derefter til at bestå af pasningen af børn og bøvlet med at holde hus. Henry kom for egnen og udover arbejdet var han engageret i flere foreninger. Gunhild var ny på egnen og til at starte med var hun kun engageret i [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding.<br />
<br />
En dag kom hun forbi Svarres antikvitetshandel i [[Slotsgade]], hvor hun købte fire bind af Oehenschlägers værker. Gunhild købte dem og i løbet af det næste stykke tid begyndte hun at læse de kendte danske guldalder værker. Ved Svarres 50 års fødselsdag blev han interviewet til [[Kolding Folkeblad]] og fortalte i den forbindelse om nogen af hans interessante kunder. Her nævnte han Gunhild, som han i løbet af et par år havde opbygget et godt forhold til. Journalisterne øjnede en god historie med den belæste landarbejderkone. Efterfølgende blev artiklerne publiceret og Gunhild begyndte at for henvendelser fra husholdningsforeninger, om hun ikke kunne holde foredrag om hendes læsning. Det ledte videre til optrædener i radio og på tv. Fra 1958 havde hun derfor virke som foredragsholder i foreninger, radio og fjernsyn. <br />
<br />
=== Politiske karriere === <br />
Gunhild meldte sig ind i Socialdemokratetiet og var medlem frem til 1958, hvor hun og hendes mand meldte sig ind i det nystiftede Socialistisk Folkeparti. De mente ikke, at Socialdemokratiet i Kolding havde været loyale nok i forbindelse med landarbejderstrejken, så det nystiftede parti blev budt velkommen. <br />
<br />
Gunhild blev medlem af SFs lokalbestyrelse og det var egentlig ikke ment som andet end en lokalankring. Men i 1960 vælger partiet at sende hende videre til SFs hovedbestyrelse. Her blev hun kendt af partiets ledelse og opfordret til at stille op til det næste folketingsvalg. Gunhild fik tildelt Kolding-Vonsild kredsen. Gunhild trak mange stemmer til og ved Folketingsvalget i 1964 blev hun valgt ind. <br />
Gunhild var glad for det politiske arbejde. I begyndelse lavede hun mest socialpolitik, men senere blev det kulturpolitikken, som vandt hendes gode arbejde. Hun blev medlem af Det Kongelige Teaters Tilsynsråd og var med til at stifte Statens Kunstfond. Sidstenævnte medvirkede at hun fik tildelt Dansk Kvindesamfunds Mathildepris. <br />
Gunhild valgte ikke at stille op ved Folketingsvalget i 1970. Hunfortsatte sin skribentvirksomhed og stillede kort efter op til byrådet i Kolding, hvor hun sad i 12 år. <br />
<br />
I Kolding Byråd sad hun i første valgperiode i Udvalget for Kulturelle Anliggender og og Havneudvalget. Derudover sad hun i Skolekommissionen og flere skolenævn. I 1982 blev pladsen i Havneudvalget udskiftet med en i Økonomisk Udvalg og beskæftigelsesudvalget. Fra 1986 sad hun i Teknisk Udvalg, Byplanudvalget og Kulturudvalget. Derudover sad hun i kortvarige perioder i planlægningsudvalget og forsyningsudvalget. <br />
Også i byrådspolitikken blev Kulturudvalget hendes favoritudvalg. Her fik hun indflydelse på både [[Koldinghus]]' restaurering og etableringen af Kunstmuseet [[Trapholt]]<br />
<br />
=== Kilder=== <br />
*L350 Interview med Kolding Stadsarkiv 1999<br />
* JydskeVestkysten: Mindeord over Gunhild Due af Johannes og Palle Due, 30. marts 2021. <br />
* https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/g/gunhild-due <br />
* Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, 2009, Kolding Stadsarkiv<br />
<br />
[[Kategori: Politikere]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Gunhild_Due&diff=22574Gunhild Due2021-09-04T12:52:27Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Gunhild Damgaard Due|18. maj 1929|27. marts 2021|Henry Due|Politiker|Fil:Gunhilddue.jpg|Politiker Gunhild Due. Fotograf: Peter Thastum}}<br />
<br />
Gunhild Due var medlem af Socialistisk Folkeparti, byrådsmedlem i Kolding og medlem af folketinget fra 1964-1971. <br />
<br />
=== Barndom og ungdom ===<br />
Gunhild Due blev født den 18. maj 1929 i Torup sogn, Langå kommune til Gravers Thorvald Sørensen og Sine Dagny Damgaard Jensen. Faren havde et husmandssted og familien blev stærkt påvirket af krisen i 1930erne, så Gunhilds opvækst var hård. Som 13-årig blev hun sendt ud og tjene på trods af at mellemskolen havde anbefalet, at hun kom i realskole. Det var der i mellemtiden ikke råd til familien og Gunhild blev sendt ud som tjenestepige. Gunhild var bitter over ikke at kunne fortsætte sin uddannelse og samtidig var arbejdet hårdt. <br />
Kort før hendes 19-års fødselsdag blev hun gift med Henry Due, som havde været karl på en af de gårde, hvor Gunhild havde været ude og tjene og året efter kom den første af parrets tre børn. <br />
<br />
=== Livet som landarbejderkone ===<br />
<br />
Gunhild og Henry flyttede ind i et landarbejderhus ved Kolding uden rindende vand. Gunhilds hverdag kom derefter til at bestå af pasningen af børn og bøvlet med at holde hus. Henry kom for egnen og udover arbejdet var han engageret i flere foreninger. Gunhild var ny på egnen og til at starte med var hun kun engageret i [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding.<br />
<br />
En dag kom hun forbi Svarres antikvitetshandel i [[Slotsgade]], hvor hun købte fire bind af Oehenschlägers værker. Gunhild købte dem og i løbet af det næste stykke tid begyndte hun at læse de kendte danske guldalder værker. Ved Svarres 50 års fødselsdag blev han interviewet til [[Kolding Folkeblad]] og fortalte i den forbindelse om nogen af hans interessante kunder. Her nævnte han Gunhild, som han i løbet af et par år havde opbygget et godt forhold til. Journalisterne øjnede en god historie med den belæste landarbejderkone. Efterfølgende blev artiklerne publiceret og Gunhild begyndte at for henvendelser fra husholdningsforeninger, om hun ikke kunne holde foredrag om hendes læsning. Det ledte videre til optrædener i radio og på tv. Fra 1958 havde hun derfor virke som foredragsholder i foreninger, radio og fjernsyn. <br />
<br />
=== Politiske karriere === <br />
Gunhild meldte sig ind i Socialdemokratetiet og var medlem frem til 1958, hvor hun og hendes mand meldte sig ind i det nystiftede Socialistisk Folkeparti. De mente ikke, at Socialdemokratiet i Kolding havde været loyale nok i forbindelse med landarbejderstrejken, så det nystiftede parti blev budt velkommen. <br />
<br />
Gunhild blev medlem af SFs lokalbestyrelse og det var egentlig ikke ment som andet end en lokalankring. Men i 1960 vælger partiet at sende hende videre til SFs hovedbestyrelse. Her blev hun kendt af partiets ledelse og opfordret til at stille op til det næste folketingsvalg. Gunhild fik tildelt Kolding-Vonsild kredsen. Gunhild trak mange stemmer til og ved Folketingsvalget i 1964 blev hun valgt ind. <br />
Gunhild var glad for det politiske arbejde. I begyndelse lavede hun mest socialpolitik, men senere blev det kulturpolitikken, som vandt hendes gode arbejde. Hun blev medlem af Det Kongelige Teaters Tilsynsråd og var med til at stifte Statens Kunstfond. Sidstenævnte medvirkede at hun fik tildelt Dansk Kvindesamfunds Mathildepris. <br />
Gunhild valgte ikke at stille op ved Folketingsvalget i 1970. Hunfortsatte sin skribentvirksomhed og stillede kort efter op til byrådet i Kolding, hvor hun sad i 12 år. <br />
<br />
I Kolding Byråd sad hun i Teknisk Udvalg, men kulturen fyldte alligevel en del. Hun var blandt andet med til at skabe mulighed for det nye teater på Comwell og ikke mindst stifte Trapholt Kunstmuseum, hvis bestyrelse hun sad i en årrække. <br />
Hun sad i Kolding Byråd mellem 1978 og 1990. <br />
I løbet af årene har hun også bidraget med flere artikler til Koldingbogen. <br />
<br />
=== Kilder=== <br />
*L350 Interview med Kolding Stadsarkiv 1999<br />
* JydskeVestkysten: Mindeord over Gunhild Due af Johannes og Palle Due, 30. marts 2021. <br />
* https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/g/gunhild-due <br />
<br />
[[Kategori: Politikere]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Gunhild_Due&diff=22564Gunhild Due2021-09-04T10:36:40Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person|Gunhild Due|18. maj 1929|27. marts 2021|Henry Due|Politiker|Fil:Gunhilddue.jpg|Politiker Gunhild Due. Fotograf: Peter Thastum}}"</p>
<hr />
<div>{{Person|Gunhild Due|18. maj 1929|27. marts 2021|Henry Due|Politiker|Fil:Gunhilddue.jpg|Politiker Gunhild Due. Fotograf: Peter Thastum}}</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Gunhilddue.jpg&diff=22563Fil:Gunhilddue.jpg2021-09-04T10:36:03Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div></div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22562Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:47:52Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
===Liv og levned===<br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
[[Fil:MCB_gravsten.png|300px|thumb|right|Marie Christensen Buhls gravsten. Hun er begravet med hendes mor. gravstenen er i Alminde. Fotograf: Hans Krab Koed]] <br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
*https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
*https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
*http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
*https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
*Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
*Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
*Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
*Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
*Tre med den højeste eksamen. Tidens Kvinder 11. dec. 1924<br />
<br />
[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere]]<br />
[[Kategori: Religion]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22561Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:45:02Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
===Liv og levned===<br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
[[Fil:MCB_gravsten.png|300px|thumb|right|Marie Christensen Buhls gravsten. Hun er begravet med hendes mor. gravstenen er i Alminde. Fotograf: Hans Krab Koed]] <br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
*https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
*https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
*http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
*https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
*Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
*Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
*Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
*Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
*Tre med den højeste eksamen. Tidens Kvinder 11. dec. 1924<br />
<br />
[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere]]<br />
[[Kategori: Religion]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22560Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:44:20Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
===Liv og levned===<br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
[[Fil:MCB_gravsten.png|300px|thumb|right|Marie Christensen Buhls gravsten. Hun er begravet med hendes mor.]] <br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
*https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
*https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
*http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
*https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
*Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
*Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
*Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
*Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
*Tre med den højeste eksamen. Tidens Kvinder 11. dec. 1924<br />
<br />
[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere]]<br />
[[Kategori: Religion]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22559Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:36:34Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
===Liv og levned===<br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
[[Fil:MCB_gravsten.png|300px|thumb|right|Marie Christensen Buhls gravsten. Hun er begravet med hendes mor.]] <br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22558Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:36:02Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
===Liv og levned===<br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
[[Fil:MCB_gravsten.ong|300px|thumb|right|Marie Christensen Buhls gravsten. Hun er begravet med hendes mor.]] <br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:MCB_gravsten.png&diff=22557Fil:MCB gravsten.png2021-09-04T09:33:45Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div></div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22556Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:32:41Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
===Kilder:===<br />
<br />
https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22555Marie Christensen Buhl2021-09-04T09:31:26Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Marie Christensen Buhl|16. april 1899|16. december 1975|Ugift|Teolog|Fil:Mariecbuh.jpg|Teolog Marie Christensen Buhl. Fotograf: Skouenborg, Kolding}}<br />
<br />
Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br />
<br />
Citat: <br />
''Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk.'' <br />
<br />
Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br />
Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br />
en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br />
<br />
Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br />
http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br />
<br />
Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br />
<br />
Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br />
<br />
<br />
Den sønderjyske sag<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
'''Bolig:''' <br />
Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br />
<br />
'''Uddannelser:''' <br />
*1917 student fra Kolding Almenskole<br />
*Filosofikum 1918<br />
*Cand. Theol. 1924<br />
*Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br />
<br />
'''Sprog:''' engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br />
<br />
'''Priser:'''<br />
*Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br />
*Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br />
*Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br />
<br />
'''Arbejde:'''<br />
*Freelance forsker og skribent<br />
*Medarbejder ved dansk Kirketidende<br />
*Krist. Pressebureau<br />
*Foredragsholder<br />
*Undervisning på Rødding Højskole 1925<br />
*Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br />
*FOF Aftenskole<br />
<br />
<br />
'''Værker:''' <br />
*Hans Tausen 1942<br />
*Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br />
*Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br />
*Chr. Christensen, "Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl" 1963<br />
*Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br />
*Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br />
*Kronikker i dagspressen<br />
<br />
<br />
'''Rejser:'''<br />
Flere bl.a. Venedig<br />
<br />
Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br />
<br />
<br />
<br />
Kilder:<br />
https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br />
https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br />
<br />
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br />
<br />
https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br />
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br />
Kirke Historiske Samlinger 1982<br />
Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br />
Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br />
Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Mariecbuh.jpg&diff=22554Fil:Mariecbuh.jpg2021-09-04T09:26:54Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div></div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Niels_Emil_Therkilsen&diff=22507Niels Emil Therkilsen2021-08-12T06:55:16Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person|Niels Emil Therkilsen|5. november 1886|16. september 1944|Kirsten Marie gift Therkilsen|Redaktør, byrådsmedlem|Fil:B1214 - N.E. Therkilsen - ca 1940.jpg|N.E. Ther..."</p>
<hr />
<div>{{Person|Niels Emil Therkilsen|5. november 1886|16. september 1944|Kirsten Marie gift Therkilsen|Redaktør, byrådsmedlem|Fil:B1214 - N.E. Therkilsen - ca 1940.jpg|N.E. Therkilsen, ca. 1940, fotograf N. Lisberg}}<br />
<br />
Niels Emil Therkilsen (født 5. november 1886, Horsens - dræbt 16. september [[1944]] ved [[Schalburgtage#Kolding_Folkeblad|schalburgtage]] mod [[Kolding Folkeblad]], [[Jernbanegade]]) redaktør for Kolding Folkeblad, byrådsmedlem for Venstre 1930-1933. Therkilsen angives i avisen fra 1937 og til hans død som formand for [[Venstre|Kolding Venstreforening]].<br />
<br />
Therkilsen var ansat ved Fyns Venstreblad, Vendsyssel Folkeblad og Faaborg Folketidende frem til 1916, derefter 1916 til 1917 redaktionssekretær for Viborg Stifts Folkeblad. Redaktør for Venstres Korrespondancebureau i København 1917 til 1919. Readaktør for Venstres Pressebureau 1919 til 1927. Redaktør for Kolding Folkeblad fra 1927 til hans død.<br />
<br />
I en lang række af foreninger havde Therkilsen forskellige tillidserhverv. Han var medlem og næstformand for rigsdagens presseloge, bestyrelsesmedlem af Venstres pressebureau, formand for Vejle Amts samvirkende venstreforeninger og Kolding Venstreforening. Formand for foreningen af Venstreblade i Danmark. Bestyrelsesmedlem for Sønderjydsk Forening for Kolding og omegn, bestyrelsesmedlem for foreningen Norden, samt medlem af de danske dagblades fællesrepræsentation.<br />
<br />
N.E. Therkilsen var søn af skotøjshandler Th. P. Therkildsen, han blev gift den 3. maj 1912 med Kirsten Marie gift Therkilsen (født 1. september 1887, Horsens - død ?).<br />
<br />
Ved schalburgtagen imod Kolding Folkeblad natten til den 16. september 1944, døde udover Therkilsen også hans 17-årige datter Kirsten Therkilsen samt en ansat ved avisen. Niels og Kirstens urner blev efter kremationen i Kolding ført til København. <br />
<br />
== Kilder ==<br />
* Folkebladet Kolding, marts 1937<br />
* Vejviseren 1939<br />
* Kolding folkeblad, 18. og 21. september 1944<br />
<br />
[[Kategori: Politikere|Therkilsen, N.E.]]<br />
[[Kategori:Redaktører]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=%C3%85lykke&diff=22503Ålykke2021-08-03T08:02:27Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Gartner A. S. Pedersen startede gartneriet i ”Aalykke” i 1898 ved køb af 1½ ha landbrugsjord. Gartneriet var beliggende umiddelbart vest for Kolding By på sydskråningen ned mod Kolding å. I 1935 beskrives jorden som god muld og med et godt læ fra de omgivende bebyggelser. Der var 10 drivhuse med 200 vinduer og 1.300 m2 under glas, og der blev fortrinsvis dyrket blomster. Frem til 1919 blev der også drevet anlægsgartneri. <br />
<br />
Der var butik i Jernbanegade 16, der blev passet af hustruen, [[Helen Clay Pedersen]]. Gartneriet var landskendt og et anset lærested. Kommunen købte jorden i 1943 for at skaffe plads til bolig til turberkuloseoverlægen og en evt. sygehusudvidelse. I dag findes bl.a. boligbyggeriet på [[Engstien]] på gartneriets jord. Gartnerboligen har nu adressen Engstien 2.<br />
<br />
Ejeren Anders Simonsen Pedersen var født i Jordrup 1868, hvor faderen var lærer. Familien flyttede senere til Anst, hvor faderen blev førstelærer. Efter et ophold på Askov lærte A.S. Pedersen gartnererhvervet forskellige steder bl.a. ved et ophold i England. Han var formand for Kolding Gartnerforening og bestyrelsesmedlem i Dansk Gartnerforening. I 1927 blev han Ridder af Dannebrog. Han fungerede som dommer ved landsudstillinger bl.a. i England og Belgien. Han var medlem af Skt. Nicolai sogns menighedsråd, Højskoleforeningens foredragsudvalg og bestyrelsen for Sønderjysk Forening og døde 1958. Han blev den 14.09.1927 dekoreret med Ridderkorset. Hustruen, den engelsk fødte Helen Clay Petersen, var et ledende medlem af Dansk Kvindesamfund. <br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Dansk Biografisk leksikon 2. udg.,1940. Helge Skovmand i Kolding Folkeblad 5.12.1968 (Kronik).<br />
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.5 og 99.4.<br />
<br />
[[Kategori: Håndværk og industri]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hartvig_Wulff_Meyer&diff=22411Hartvig Wulff Meyer2021-05-26T09:18:44Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}}<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sara Salomone Cohn. Hartvig Wulff Meyer bliver udlært som handelsmand i Fredericia. I 1834 løser Hartvig borgerskab i Kolding som købmand og starter en mindre manufakturforretning i [[Østergade]], matrikelnummer 356. Hartvig brugte dog meget af tiden som omrejsende købmand i Koldings omegn og handlede med egnens bønder. Sortimentet blev derfor hurtigt udvidet til at omfatte isenkram, støbegods, avlsredskaber og maskiner, musikalske instrumenter og også en del ejendomme. <br />
<br />
<br />
Af nogle af de ejendomme, som der kendes til, er der blandt andet et kalkværk på [[Fredericiavej]], [[Slotsmøllen]], [[Marielundsskoven]] og bygningerne ved Sølyst. <br />
<br />
<br />
I 1851 var Hartvig Wulff Meyers manufakturforretning med som en af de 18. manufakturforretninger, der oprettede [[Manufakturhandlerforeningen]], der dog kun bestod i tre år, før foreningen gik i stykker under voldsomme uenigheder på grund af konkurrencen mellem medlemmerne. <br />
Foreningen blev genoprettet i 1870 efter ønske af Hartvig Wulff Meyer og ved beslutning af den 7. december 1871 blev denne forening udvidet til en almindelig handelsforening ved navn [[Kolding Handelsforening]]<br />
I 1857 er han medstifter af [[Kolding Laane- og Diskontokasse]]. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen og blev også direktør for banken. Blandt andet sad han der under pengekrisen i 1857, hvor han stillede personlig garanti for en del af det lån på 36.000 rigsdaler, som Kolding måtte tage.<br />
<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer var medunderskriver af den hemmelige adresse til Kongen i august 1864 om særligt hensyntagen til Kolding ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864. <br />
<br />
<br />
I slutningen af 1870erne flytter Hartvig Wulff Meyer og hans familie til København bortset fra tre børn, der bliver i Kolding i nogle år, før de tilslutter sig familien i København. Han dør den 13. oktober 1887 i København. Hans kone, Esther, døde nogle måneder i forvejen. <br />
<br />
Esther og Hartvig fik syv børn: <br />
<br />
*Juliette Meyer født i 1837 blev i 1863 gift med Adolph Goldschmidt. Goldschmidt havde forretning i Kolding, men parret flytter senere til København<br />
<br />
*Charlotte Meyer født 1839 blev i 1877 gift med Benjamin Goldmann, som drev manufakturforretning i Stockholm og senere flytter til København.<br />
<br />
*Leopold Hartvig Meyer født 1843 blev i 1852 gift med Cecilie Israel. Leopold var ført købmand i Kolding i og flytter i 1888 til København og driver eksportforretning med fisk. <br />
<br />
*Meyer Wilhelm Meyer født 1845 blev 1875 gift med Sophia Augusta Warburg. Han drev smørforretning i Kolding og flytter senere til København. <br />
<br />
*August Hartvig Meyer født 1856 blev gift med Betty Sofie Salomon. Han drev først isenkramforretning og senere en trævarefabrik i København. <br />
<br />
*Sophus Napoleon Meyer født 14. marts 1856 havde en skindforretning i København og flere andre foretagender ved siden af. Efter hans død testamenterede han penge til både [[Museet på Koldinghus]] og til [[Kolding Købmandsskole]]. <br />
<br />
*Axel Meyer født 1858 blev gift med Mary Ingermann. Han drev først smørforretning og senere agenturforretning i København. <br />
<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk| Meyer, Hartvig Wulff]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hartvig_Wulff_Meyer&diff=22410Hartvig Wulff Meyer2021-05-26T09:18:13Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}}<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sara Salomone Cohn. Hartvig Wulff Meyer bliver udlært som handelsmand i Fredericia. I 1834 løser Hartvig borgerskab i Kolding som købmand og starter en mindre manufakturforretning i [[Østergade]], matrikelnummer 356. Hartvig brugte dog meget af tiden som omrejsende købmand i Koldings omegn og handlede med egnens bønder. Sortimentet blev derfor hurtigt udvidet til at omfatte isenkram, støbegods, avlsredskaber og maskiner, musikalske instrumenter og også en del ejendomme. <br />
<br />
<br />
Af nogle af de ejendomme, som der kendes til, er der blandt andet et kalkværk på [[Fredericiavej]], [[Slotsmøllen]], [[Marielundsskoven]] og bygningerne ved Sølyst. <br />
<br />
<br />
I 1851 var Hartvig Wulff Meyers manufakturforretning med som en af de 18. manufakturforretninger, der oprettede [[Manufakturhandlerforeningen]], der dog kun bestod i tre år, før foreningen gik i stykker under voldsomme uenigheder på grund af konkurrencen mellem medlemmerne. <br />
Foreningen blev genoprettet i 1870 efter ønske af Hartvig Wulff Meyer og ved beslutning af den 7. december 1871 blev denne forening udvidet til en almindelig handelsforening ved navn [[Kolding Handelsforening]]<br />
I 1857 er han medstifter af [[Kolding Laane- og Diskontokasse]]. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen og blev også direktør for banken. Blandt andet sad han der under pengekrisen i 1857, hvor han stillede personlig garanti for en del af det lån på 36.000 rigsdaler, som Kolding måtte tage.<br />
<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer var medunderskriver af den hemmelige adresse til Kongen i august 1864 om særligt hensyntagen til Kolding ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864. <br />
<br />
<br />
I slutningen af 1870erne flytter Hartvig Wulff Meyer og hans familie til København bortset fra tre børn, der bliver i Kolding i nogle år, før de tilslutter sig familien i København. Han dør den 13. oktober 1887 i København. Hans kone, Esther, døde nogle måneder i forvejen. <br />
<br />
Esther og Hartvig fik syv børn: <br />
<br />
Juliette Meyer født i 1837 blev i 1863 gift med Adolph Goldschmidt. Goldschmidt havde forretning i Kolding, men parret flytter senere til København<br />
<br />
Charlotte Meyer født 1839 blev i 1877 gift med Benjamin Goldmann, som drev manufakturforretning i Stockholm og senere flytter til København.<br />
<br />
Leopold Hartvig Meyer født 1843 blev i 1852 gift med Cecilie Israel. Leopold var ført købmand i Kolding i og flytter i 1888 til København og driver eksportforretning med fisk. <br />
<br />
Meyer Wilhelm Meyer født 1845 blev 1875 gift med Sophia Augusta Warburg. Han drev smørforretning i Kolding og flytter senere til København. <br />
<br />
August Hartvig Meyer født 1856 blev gift med Betty Sofie Salomon. Han drev først isenkramforretning og senere en trævarefabrik i København. <br />
<br />
Sophus Napoleon Meyer født 14. marts 1856 havde en skindforretning i København og flere andre foretagender ved siden af. Efter hans død testamenterede han penge til både [[Museet på Koldinghus]] og til [[Kolding Købmandsskole]]. <br />
<br />
Axel Meyer født 1858 blev gift med Mary Ingermann. Han drev først smørforretning og senere agenturforretning i København. <br />
<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk| Meyer, Hartvig Wulff]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hartvig_Wulff_Meyer&diff=22409Hartvig Wulff Meyer2021-05-26T09:17:36Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}}<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sara Salomone Cohn. Hartvig Wulff Meyer bliver udlært som handelsmand i Fredericia. I 1834 løser Hartvig borgerskab i Kolding som købmand og starter en mindre manufakturforretning i [[Østergade]], matrikelnummer 356. Hartvig brugte dog meget af tiden som omrejsende købmand i Koldings omegn og handlede med egnens bønder. Sortimentet blev derfor hurtigt udvidet til at omfatte isenkram, støbegods, avlsredskaber og maskiner, musikalske instrumenter og også en del ejendomme. <br />
<br />
<br />
Af nogle af de ejendomme, som der kendes til, er der blandt andet et kalkværk på [[Fredericiavej]], [[Slotsmøllen]], [[Marielundsskoven]] og bygningerne ved Sølyst. <br />
<br />
<br />
I 1851 var Hartvig Wulff Meyers manufakturforretning med som en af de 18. manufakturforretninger, der oprettede [[Manufakturhandlerforeningen]], der dog kun bestod i tre år, før foreningen gik i stykker under voldsomme uenigheder på grund af konkurrencen mellem medlemmerne. <br />
Foreningen blev genoprettet i 1870 efter ønske af Hartvig Wulff Meyer og ved beslutning af den 7. december 1871 blev denne forening udvidet til en almindelig handelsforening ved navn [[Kolding Handelsforening]]<br />
I 1857 er han medstifter af [[Kolding Laane- og Diskontokasse]]. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen og blev også direktør for banken. Blandt andet sad han der under pengekrisen i 1857, hvor han stillede personlig garanti for en del af det lån på 36.000 rigsdaler, som Kolding måtte tage.<br />
<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer var medunderskriver af den hemmelige adresse til Kongen i august 1864 om særligt hensyntagen til Kolding ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864. <br />
<br />
<br />
I slutningen af 1870erne flytter Hartvig Wulff Meyer og hans familie til København bortset fra tre børn, der bliver i Kolding i nogle år, før de tilslutter sig familien i København. Han dør den 13. oktober 1887 i København. Hans kone, Esther, døde nogle måneder i forvejen. <br />
<br />
Esther og Hartvig havde syv børn: <br />
Juliette Meyer født i 1837 blev i 1863 gift med Adolph Goldschmidt. Goldschmidt havde forretning i Kolding, men parret flytter senere til København<br />
Charlotte Meyer født 1839 blev i 1877 gift med Benjamin Goldmann, som drev manufakturforretning i Stockholm og senere flytter til København. <br />
Leopold Hartvig Meyer født 1843 blev i 1852 gift med Cecilie Israel. Leopold var ført købmand i Kolding i og flytter i 1888 til København og driver eksportforretning med fisk. <br />
Meyer Wilhelm Meyer født 1845 blev 1875 gift med Sophia Augusta Warburg. Han drev smørforretning i Kolding og flytter senere til København. <br />
August Hartvig Meyer født 1856 blev gift med Betty Sofie Salomon. Han drev først isenkramforretning og senere en trævarefabrik i København. <br />
Sophus Napoleon Meyer født 14. marts 1856 havde en skindforretning i København og flere andre foretagender ved siden af. Efter hans død testamenterede han penge til både [[Museet på Koldinghus]] og til [[Kolding Købmandsskole]]. <br />
Axel Meyer født 1858 blev gift med Mary Ingermann. Han drev først smørforretning og senere agenturforretning i København. <br />
<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk| Meyer, Hartvig Wulff]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hartvig_Wulff_Meyer&diff=22408Hartvig Wulff Meyer2021-05-26T09:17:25Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}}<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sara Salomone Cohn. Hartvig Wulff Meyer bliver udlært som handelsmand i Fredericia. I 1834 løser Hartvig borgerskab i Kolding som købmand og starter en mindre manufakturforretning i [[Østergade]], matrikelnummer 356. Hartvig brugte dog meget af tiden som omrejsende købmand i Koldings omegn og handlede med egnens bønder. Sortimentet blev derfor hurtigt udvidet til at omfatte isenkram, støbegods, avlsredskaber og maskiner, musikalske instrumenter og også en del ejendomme. <br />
<br />
<br />
Af nogle af de ejendomme, som der kendes til, er der blandt andet et kalkværk på [[Fredericiavej]], [[Slotsmøllen]], [[Marielundsskoven]] og bygningerne ved Sølyst. <br />
<br />
<br />
I 1851 var Hartvig Wulff Meyers manufakturforretning med som en af de 18. manufakturforretninger, der oprettede [[Manufakturhandlerforeningen]], der dog kun bestod i tre år, før foreningen gik i stykker under voldsomme uenigheder på grund af konkurrencen mellem medlemmerne. <br />
Foreningen blev genoprettet i 1870 efter ønske af Hartvig Wulff Meyer og ved beslutning af den 7. december 1871 blev denne forening udvidet til en almindelig handelsforening ved navn [[Kolding Handelsforening]]<br />
I 1857 er han medstifter af [[Kolding Laane- og Diskontokasse]]. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen og blev også direktør for banken. Blandt andet sad han der under pengekrisen i 1857, hvor han stillede personlig garanti for en del af det lån på 36.000 rigsdaler, som Kolding måtte tage.<br />
<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer var medunderskriver af den hemmelige adresse til Kongen i august 1864 om særligt hensyntagen til Kolding ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864. <br />
<br />
<br />
I slutningen af 1870erne flytter Hartvig Wulff Meyer og hans familie til København bortset fra tre børn, der bliver i Kolding i nogle år, før de tilslutter sig familien i København. Han dør den 13. oktober 1887 i København. Hans kone, Esther, døde nogle måneder i forvejen. <br />
<br />
Esther og Hartvig havde syv børn: <br />
Juliette Meyer født i 1837 blev i 1863 gift med Adolph Goldschmidt. Goldschmidt havde forretning i Kolding, men parret flytter senere til København<br />
Charlotte Meyer født 1839 blev i 1877 gift med Benjamin Goldmann, som drev manufakturforretning i Stockholm og senere flytter til København. <br />
Leopold Hartvig Meyer født 1843 blev i 1852 gift med Cecilie Israel. Leopold var ført købmand i Kolding i og flytter i 1888 til København og driver eksportforretning med fisk. <br />
Meyer Wilhelm Meyer født 1845 blev 1875 gift med Sophia Augusta Warburg. Han drev smørforretning i Kolding og flytter senere til København. <br />
August Hartvig Meyer født 1856 blev gift med Betty Sofie Salomon. Han drev først isenkramforretning og senere en trævarefabrik i København. <br />
Sophus Napoleon Meyer født 14. marts 1856 havde en skindforretning i København og flere andre foretagender ved siden af. Efter hans død testamenterede han penge til både [[Museet på Koldinghus]] og til [[Kolding Købmandsskole]]. <br />
Axel Meyer født 1858 blev gift med Mary Ingermann. Han drev først smørforretning og senere agenturforretning i København. <br />
<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk| Meyer, Hartvig Wulff]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hartvig_Wulff_Meyer&diff=22407Hartvig Wulff Meyer2021-05-26T09:17:08Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}} Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sar..."</p>
<hr />
<div>{{Person|Hartvig Wulff Meyer|06. juni 1812|13. oktober 1887|Esther Cohn|Købmand}}<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer blev født den 6. juni 1812 i Kolding til købmand Wulff Meyer og Sara Salomone Cohn. Hartvig Wulff Meyer bliver udlært som handelsmand i Fredericia. I 1834 løser Hartvig borgerskab i Kolding som købmand og starter en mindre manufakturforretning i [[Østergade]], matrikelnummer 356. Hartvig brugte dog meget af tiden som omrejsende købmand i Koldings omegn og handlede med egnens bønder. Sortimentet blev derfor hurtigt udvidet til at omfatte isenkram, støbegods, avlsredskaber og maskiner, musikalske instrumenter og også en del ejendomme. <br />
<br />
<br />
Af nogle af de ejendomme, som der kendes til, er der blandt andet et kalkværk på [[Fredericiavej]], [[Slotsmøllen]], [[Marielundsskoven]] og bygningerne ved Sølyst. <br />
<br />
<br />
I 1851 var Hartvig Wulff Meyers manufakturforretning med som en af de 18. manufakturforretninger, der oprettede [[Manufakturhandlerforeningen]], der dog kun bestod i tre år, før foreningen gik i stykker under voldsomme uenigheder på grund af konkurrencen mellem medlemmerne. <br />
Foreningen blev genoprettet i 1870 efter ønske af Hartvig Wulff Meyer og ved beslutning af den 7. december 1871 blev denne forening udvidet til en almindelig handelsforening ved navn [[Kolding Handelsforening]]<br />
I 1857 er han medstifter af [[Kolding Laane- og Diskontokasse]]. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen og blev også direktør for banken. Blandt andet sad han der under pengekrisen i 1857, hvor han stillede personlig garanti for en del af det lån på 36.000 rigsdaler, som Kolding måtte tage.<br />
<br />
<br />
Hartvig Wulff Meyer var medunderskriver af den hemmelige adresse til Kongen i august 1864 om særligt hensyntagen til Kolding ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864. <br />
<br />
<br />
I slutningen af 1870erne flytter Hartvig Wulff Meyer og hans familie til København bortset fra tre børn, der bliver i Kolding i nogle år, før de tilslutter sig familien i København. Han dør den 13. oktober 1887 i København. Hans kone, Esther, døde nogle måneder i forvejen. <br />
<br />
Esther og Hartvig havde syv børn: <br />
Juliette Meyer født i 1837 blev i 1863 gift med Adolph Goldschmidt. Goldschmidt havde forretning i Kolding, men parret flytter senere til København<br />
Charlotte Meyer født 1839 blev i 1877 gift med Benjamin Goldmann, som drev manufakturforretning i Stockholm og senere flytter til København. <br />
Leopold Hartvig Meyer født 1843 blev i 1852 gift med Cecilie Israel. Leopold var ført købmand i Kolding i og flytter i 1888 til København og driver eksportforretning med fisk. <br />
Meyer Wilhelm Meyer født 1845 blev 1875 gift med Sophia Augusta Warburg. Han drev smørforretning i Kolding og flytter senere til København. <br />
August Hartvig Meyer født 1856 blev gift med Betty Sofie Salomon. Han drev først isenkramforretning og senere en trævarefabrik i København. <br />
Sophus Napoleon Meyer født 14. marts 1856 havde en skindforretning i København og flere andre foretagender ved siden af. Efter hans død testamenterede han penge til både [[Museet på Koldinghus]] og til [[Kolding Købmandsskole]]. <br />
Axel Meyer født 1858 blev gift med Mary Ingermann. Han drev først smørforretning og senere agenturforretning i København. <br />
<br />
[[Erhvervsfolk| Meyer, Hartvig Wulff]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kvindernes_eg&diff=22403Kvindernes eg2021-05-18T13:23:22Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt ind i rigsdagen. <br />
En mindesten blev placeret i 1935 med inskriptionen "Kvindernes eg". I 2015 blev den erstattet med en større mindesten med inskriptionen "I dyb respekt for de kvinder og mænd, som sikrede at kvinder fik valgret i 1915".<br />
<br />
Siden 1999 har der været tradition for at man mødes ved egen den 15. juni, synger nogle sange og genopfrisker mindestenen. <br />
<br />
Ved kvindernes grundlovsmøde i 1915 blev der skrevet en sang tilegnet træet: <br />
<br />
===Sang til Kvindernes Eg===<br />
<br />
Mel. Danmark Dejligst<br />
<br />
Forfatter: Birgitte Juhl<br />
<br />
<br />
Dig vor lille Eg vi satte<br />
<br />
her ved Slottets Rand, <br />
<br />
Du vil lære os at skatte,<br />
<br />
elske højt vort land. <br />
<br />
Danmark med de rige Minder,<br />
<br />
hvortil atter nu vi binder<br />
<br />
"5. Juni", som er Dagen,<br />
<br />
der fik klaret Sagen<br />
<br />
<br />
Voks da, Eg, Og lad det skønnes,<br />
<br />
at, som Tiden gaar, <br />
<br />
Aar for Aar Din Krone grønnes<br />
<br />
Du som Minde staar<br />
<br />
om den Slægt, der aarle, silde<br />
<br />
stred for det, den gærne vilde:<br />
<br />
Med til Land ved Lov at bygge<br />
<br />
skabe Lys og Lykke.<br />
<br />
<br />
Held da os, om ret vi evner<br />
<br />
nu at slutte Vagt <br />
<br />
om den Grundlov, der os stævner<br />
<br />
til at give Agt<br />
<br />
paa, hvad der er Ret i Livet<br />
<br />
og hvad Pligt der blev os givet, <br />
<br />
til at værne og at frede<br />
<br />
om alt godt her nede. <br />
<br />
[[Kategori:Skulpturer og offentlig kunst]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kvindernes_eg&diff=22402Kvindernes eg2021-05-18T12:01:20Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt ind i rigsdagen. <br />
En mindesten blev placeret i 1935 med inskriptionen "Kvindernes eg". I 2015 blev den erstattet med en større mindesten med inskriptionen "I dyb respekt for de kvinder og mænd, som sikrede at kvinder fik valgret i 1915"<br />
Siden 1999 har der været tradition for at man mødes ved egen den 15. juni, synger nogle sange og genopfrisker mindestenen. <br />
<br />
Ved kvindernes grundlovsmøde i 1915 blev der skrevet en sang tilegnet træet: <br />
<br />
===Sang til Kvindernes Eg===<br />
<br />
Mel. Danmark Dejligst<br />
<br />
Forfatter: Birgitte Juhl<br />
<br />
<br />
Dig vor lille Eg vi satte<br />
<br />
her ved Slottets Rand, <br />
<br />
Du vil lære os at skatte,<br />
<br />
elske højt vort land. <br />
<br />
Danmark med de rige Minder,<br />
<br />
hvortil atter nu vi binder<br />
<br />
"5. Juni", som er Dagen,<br />
<br />
der fik klaret Sagen<br />
<br />
<br />
Voks da, Eg, Og lad det skønnes,<br />
<br />
at, som Tiden gaar, <br />
<br />
Aar for Aar Din Krone grønnes<br />
<br />
Du som Minde staar<br />
<br />
om den Slægt, der aarle, silde<br />
<br />
stred for det, den gærne vilde:<br />
<br />
Med til Land ved Lov at bygge<br />
<br />
skabe Lys og Lykke.<br />
<br />
<br />
Held da os, om ret vi evner<br />
<br />
nu at slutte Vagt <br />
<br />
om den Grundlov, der os stævner<br />
<br />
til at give Agt<br />
<br />
paa, hvad der er Ret i Livet<br />
<br />
og hvad Pligt der blev os givet, <br />
<br />
til at værne og at frede<br />
<br />
om alt godt her nede. <br />
<br />
[[Kategori:Skulpturer og offentlig kunst]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kvindernes_eg&diff=22401Kvindernes eg2021-05-18T11:53:48Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt ind i rigsdagen. <br />
<br />
Ved kvindernes grundlovsmøde i 1915 blev der skrevet en sang tilegnet træet: <br />
<br />
=Sang til Kvindernes Eg=<br />
<br />
Mel. Danmark Dejligst<br />
<br />
Forfatter: Birgitte Juhl<br />
<br />
<br />
Dig vor lille Eg vi satte<br />
<br />
her ved Slottets Rand, <br />
<br />
Du vil lære os at skatte,<br />
<br />
elske højt vort land. <br />
<br />
Danmark med de rige Minder,<br />
<br />
hvortil atter nu vi binder<br />
<br />
"5. Juni", som er Dagen,<br />
<br />
der fik klaret Sagen<br />
<br />
<br />
Voks da, Eg, Og lad det skønnes,<br />
<br />
at, som Tiden gaar, <br />
<br />
Aar for Aar Din Krone grønnes<br />
<br />
Du som Minde staar<br />
<br />
om den Slægt, der aarle, silde<br />
<br />
stred for det, den gærne vilde:<br />
<br />
Med til Land ved Lov at bygge<br />
<br />
skabe Lys og Lykke.<br />
<br />
<br />
Held da os, om ret vi evner<br />
<br />
nu at slutte Vagt <br />
<br />
om den Grundlov, der os stævner<br />
<br />
til at give Agt<br />
<br />
paa, hvad der er Ret i Livet<br />
<br />
og hvad Pligt der blev os givet, <br />
<br />
til at værne og at frede<br />
<br />
om alt godt her nede. <br />
<br />
[[Kategori:Skulpturer og offentlig kunst]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kvindernes_eg&diff=22400Kvindernes eg2021-05-18T11:53:30Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt ind i rigsdagen. <br />
<br />
Ved kvindernes grundlovsmøde i 1915 blev der skrevet en sang tilegnet træet: <br />
<br />
===Sang til Kvindernes Eg===<br />
<br />
Mel. Danmark Dejligst<br />
<br />
Forfatter: Birgitte Juhl<br />
<br />
<br />
Dig vor lille Eg vi satte<br />
<br />
her ved Slottets Rand, <br />
<br />
Du vil lære os at skatte,<br />
<br />
elske højt vort land. <br />
<br />
Danmark med de rige Minder,<br />
<br />
hvortil atter nu vi binder<br />
<br />
"5. Juni", som er Dagen,<br />
<br />
der fik klaret Sagen<br />
<br />
<br />
Voks da, Eg, Og lad det skønnes,<br />
<br />
at, som Tiden gaar, <br />
<br />
Aar for Aar Din Krone grønnes<br />
<br />
Du som Minde staar<br />
<br />
om den Slægt, der aarle, silde<br />
<br />
stred for det, den gærne vilde:<br />
<br />
Med til Land ved Lov at bygge<br />
<br />
skabe Lys og Lykke.<br />
<br />
<br />
Held da os, om ret vi evner<br />
<br />
nu at slutte Vagt <br />
<br />
om den Grundlov, der os stævner<br />
<br />
til at give Agt<br />
<br />
paa, hvad der er Ret i Livet<br />
<br />
og hvad Pligt der blev os givet, <br />
<br />
til at værne og at frede<br />
<br />
om alt godt her nede. <br />
<br />
[[Kategori:Skulpturer og offentlig kunst]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kvindernes_eg&diff=22399Kvindernes eg2021-05-18T11:51:44Z<p>Henba: Oprettede siden med "Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og b..."</p>
<hr />
<div>Kvindernes eg blev plantet ved Koldinghus i 1915 af Dansk Kvindesamfunds afdeling i Kolding. Træet blev plantet i anledning af at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt ind i rigsdagen. <br />
<br />
Ved kvindernes grundlovsmøde i 1915 blev der skrevet en sang tilegnet træet: <br />
<br />
Mel. Danmark Dejligst<br />
Forfatter: Birgitte Juhl<br />
<br />
Dig vor lille Eg vi satte<br />
her ved Slottets Rand, <br />
Du vil lære os at skatte, <br />
elske højt vort land. <br />
Danmark med de rige Minder,<br />
hvortil atter nu vi binder<br />
"5. Juni", som er Dagen, <br />
der fik klaret Sagen<br />
<br />
Voks da, Eg, Og lad det skønnes, <br />
at, som Tiden gaar, <br />
Aar for Aar Din Krone grønnes<br />
Du som Minde staar<br />
om den Slægt, der aarle, silde<br />
stred for det, den gærne vilde: <br />
Med til Land ved Lov at bygge<br />
skabe Lys og Lykke.<br />
<br />
Held da os, om ret vi evner<br />
nu at slutte Vagt <br />
om den Grundlov, der os stævner<br />
til at give Agt<br />
paa, hvad der er Ret i Livet<br />
og hvad Pligt der blev os givet, <br />
til at værne og at frede<br />
om alt godt her nede. <br />
<br />
[[Kategori:Skulpturer og offentlig kunst]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Jacob_Warburg&diff=22360Jacob Warburg2021-04-21T11:56:50Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>Jacob Warburg (Født ca. 1822, Assens - død den 12. januar 1892) købmand og bankdirektør, byrådsmedlem 1873-1885.<br />
<br />
Jacob Warburg var søn af købmand Isaac Warburg og dennes hustru Betty Jacobsen. Jacob blev gift med Henriette Salomonsen, f. ca. 1830 i Fredericia. Religiøst var Warburg jøde. Svigerfar til [[Peter Theodor Emil Siersted]].<br />
<br />
[[Kategori: Politikere|Warburg, J.]]<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk|Warburg, J.]]<br />
[[Kategori: Købmænd]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Christian_Emil_Rasmus_Andersen&diff=22359Christian Emil Rasmus Andersen2021-04-16T09:47:30Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Christian Emil Rasmus Andersen|13. september 1873|?|-|Bager}} Christian Emil Rasmus Andersen blev født den 13. september 1873 i Rimsø sogn og var sø..."</p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Christian Emil Rasmus Andersen|13. september 1873|?|-|Bager}}<br />
Christian Emil Rasmus Andersen blev født den 13. september 1873 i Rimsø sogn og var søn af Rasmus Andersen og Ane Marie Andersen. Fra 1913 var han møllersvend i Fulden Mølle. Han bliver senere bager. I 1928 opfører han bageri på Stejlbjergvej 42 i Kolding. I 1931 er han ejer og bager hos [[Hjelms Mølle]]i Kolding, som nedbrændte i 1931. Sønnen Martinus Andersen opdagede branden under produktion, men møllen stod ikke til at redde. <br />
<br />
[[Kategori: Erhvervsfolk| Andersen, Christian Emil Rasmus]]<br />
[[Kategori: Håndværk og industri]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hjelms_M%C3%B8lle&diff=22358Hjelms Mølle2021-04-16T09:40:06Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Hjelms Mølle_B15469.jpg|300px|thumb|right|Hjelms Mølle set fra modsatte side af Haderslevvej, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Hjelms mølle var en vindmølle, der lå for enden af [[Hjelmsvej]] og et markant vartegn i Koldings sydlige udkant. Møllen blev opført [[1865]] af fhv. postfører Borthig, som havde erhvervet jorden fra [[Jens Sophus Borch|I.S. Borch]]. Jordstykket var benævnt Hjelms Toft efter bager [[Jeppe Hjelm]], død 1819.<br />
Møllen blev opført med materialer fra Slotsmøllens vindmølle, der havde ligget omtrent der, hvor Kolding Banegård nu ligger. Blandt senere ejere kan anføres møller Peter Jeppesen, og bager [[Christian Emil Rasmus Andersen]], som ejede den til sidst. Natten til den 15. april [[1931]] brændte møllen. Man var midt i en produktion af kyllingefoder, da akslen løb varm og havde antændt et af trælejerne. (Kolding Stadsarkiv).<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*H.C. Ervald: Hjelms Mølle og Stenmøllen, Koldingbogen 2001. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.81 Hjelms Mølle.<br />
<br />
{{Møller i Kolding}}<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Hjelms_M%C3%B8lle&diff=22357Hjelms Mølle2021-04-16T09:31:36Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Hjelms Mølle_B15469.jpg|300px|thumb|right|Hjelms Mølle set fra modsatte side af Haderslevvej, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Hjelms mølle var en vindmølle, der lå for enden af [[Hjelmsvej]] og et markant vartegn i Koldings sydlige udkant. Møllen blev opført [[1865]] af fhv. postfører Borthig, som havde erhvervet jorden fra [[Jens Sophus Borch|I.S. Borch]]. Jordstykket var benævnt Hjelms Toft efter bager [[Jeppe Hjelm]], død 1819.<br />
Møllen blev opført med materialer fra Slotsmøllens vindmølle, der havde ligget omtrent der, hvor Kolding Banegård nu ligger. Blandt senere ejere kan anføres møller Peter Jeppesen, og bager Christian Emil Rasmus Andersen, som ejede den til sidst. Natten til den 15. april [[1931]] brændte møllen. Man var midt i en produktion af kyllingefoder, da akslen løb varm og havde antændt et af trælejerne. (Kolding Stadsarkiv).<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*H.C. Ervald: Hjelms Mølle og Stenmøllen, Koldingbogen 2001. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.81 Hjelms Mølle.<br />
<br />
{{Møller i Kolding}}<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kai_Ibsen&diff=22355Kai Ibsen2021-04-09T08:56:23Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{person|Kai Ibsen|18. december 1911|21. februar 1994|Marie Ibsen|Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker|Fil:Kaj Ibsen - B9162.jpg|Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.}}<br />
<br />
Kai Ibsen (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af [[Specialarbejderskolen]], byrådsmedlem af [[Socialistisk Folkeparti]] 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]]s Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og under 2. verdenskrig.<br />
<br />
Gift d. 25. februar 1936 med [[Marie Ibsen]] (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946). <br />
<br />
Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930'erne.<br />
<br />
Allerede d. 22. juni 1941 blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i [[Clemensgade]] 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november 1942 blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under Augustopstanden i 1943 formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet Konrad) af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe. <br />
I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på Staldgården i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser. <br />
<br />
Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower. <br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?27298 Opslag 2 i modstandsdatabasen], Frihedsmuseet <br />
* Erik Voss - Kolding Kæmper (1985).<br />
<br />
[[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]]<br />
[[Kategori:Modstandsfolk]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kai_Ibsen&diff=22354Kai Ibsen2021-04-09T08:56:10Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{person|Kaj Ibsen|18. december 1911|21. februar 1994|Marie Ibsen|Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker|Fil:Kai Ibsen - B9162.jpg|Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.}}<br />
<br />
Kai Ibsen (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af [[Specialarbejderskolen]], byrådsmedlem af [[Socialistisk Folkeparti]] 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]]s Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og under 2. verdenskrig.<br />
<br />
Gift d. 25. februar 1936 med [[Marie Ibsen]] (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946). <br />
<br />
Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930'erne.<br />
<br />
Allerede d. 22. juni 1941 blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i [[Clemensgade]] 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november 1942 blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under Augustopstanden i 1943 formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet Konrad) af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe. <br />
I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på Staldgården i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser. <br />
<br />
Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower. <br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?27298 Opslag 2 i modstandsdatabasen], Frihedsmuseet <br />
* Erik Voss - Kolding Kæmper (1985).<br />
<br />
[[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]]<br />
[[Kategori:Modstandsfolk]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kaj_Ibsen&diff=22353Kaj Ibsen2021-04-09T08:37:25Z<p>Henba: Omdirigering til Kai Ibsen oprettet</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Kai Ibsen]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kai_Ibsen&diff=22352Kai Ibsen2021-04-09T08:37:07Z<p>Henba: Removed redirect to Kaj Ibsen</p>
<hr />
<div>{{person|Kaj Ibsen|18. december 1911|21. februar 1994|Marie Ibsen|Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker|Fil:Kaj Ibsen - B9162.jpg|Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.}}<br />
<br />
Kai Ibsen (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af [[Specialarbejderskolen]], byrådsmedlem af [[Socialistisk Folkeparti]] 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]]s Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og under 2. verdenskrig.<br />
<br />
Gift d. 25. februar 1936 med [[Marie Ibsen]] (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946). <br />
<br />
Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930'erne.<br />
<br />
Allerede d. 22. juni 1941 blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i [[Clemensgade]] 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november 1942 blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under Augustopstanden i 1943 formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet Konrad) af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe. <br />
I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på Staldgården i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser. <br />
<br />
Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower. <br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?27298 Opslag 2 i modstandsdatabasen], Frihedsmuseet <br />
* Erik Voss - Kolding Kæmper (1985).<br />
<br />
[[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]]<br />
[[Kategori:Modstandsfolk]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Godstogs_ulykken_marts_1946&diff=22351Godstogs ulykken marts 19462021-03-31T10:57:29Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>'''Godstogs ulykken 1946''' skete den 14. marts [[1946]] klokken 14:18, da fem ekstraarbejdere blev dræbt og en såret på [[Kolding Banegård]]. Et godstog med 60 kilometer i timen påkørte dem ved en ulykke på jernbanestationens østlige del. Røgen fra et rangerende lokomotiv var så tyk at den forhindrede vagtmanden i at se godstoget, da det kørte mod Kolding. Larmen fra samme lokomotiv forhindrede ham også i at høre godstoget komme, det lykkes selv "''vagtmanden at springe til side i sidste øjeblik, men han fik ikke givet signal på det horn''", med hvilken arbejderne skulle advares ved kommende tog. Togføreren af godstoget havde bemærket vagtmanden, og forsøgt at stoppe toget, men det var for sent.<br />
<br />
== Omkomne og sårede ==<br />
De dræbte var:<br />
* H. Laursen, [[Vifdam]] 20, f. 1898 [[Vamdrup]], efterlod hustru og tre børn<br />
* Kr. P. Christensen, [[Piledamsvej]] 75, f. 1895 Herslev, enkemand, efterlader to børn<br />
* Chr. M. Madsen, [[Låsbygade]] 95, født 1905 Borup, efterlod hustru og seks børn<br />
* Karl Hansen, [[Ingemannsvej]] 13, født 1908 Erritsø, efterlod hustru og tre børn<br />
* Gunnar Jacobsen, [[Østerbrogade]] 2B, han havde fået en stor læsion i hovedet og blev hårdt såret bragt til hospitalet, hvor hans venstre ben amputeres under knæet. Han døde samme aften ved 18 tiden som følge af sine kvæstelser<br />
<br />
Den sårede var: <br />
* Ragnar Andersen, [[Bakkevej]] 28, der har pådraget sig et kompliceret benbrud. Det var Andersen, der efter at være kommet til bevidsthed, kunne navngive de andre arbejdere som var omkommet<br />
<br />
== Kilder ==<br />
* Fem ekstraarbejdere dræbt og en saaret ..., Fredericia Socialdemokrat, 15. marts 1946<br />
<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22350Helene Hørlyck2021-03-30T10:31:28Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand [[A. Kralund|Andreas Kralund]] og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret fik ti børn sammen. <br />
<br />
Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tog emner op, der var vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene var dog flere gange op at diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det var særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skabte røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtrådte helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene blev skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen lå umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flyttede til Randers. Helene døde den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22349Helene Hørlyck2021-03-30T10:31:05Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand [[Andreas Kralund]] og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret fik ti børn sammen. <br />
<br />
Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tog emner op, der var vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene var dog flere gange op at diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det var særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skabte røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtrådte helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene blev skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen lå umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flyttede til Randers. Helene døde den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22347Helene Hørlyck2021-03-29T12:41:26Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flytter umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejser parret til New York, USA, hvor de bliver boende til i hvert fald 1893, før de rejser hjem til Vamdrup igen. Senere overtager parret Vamdrup Mølle. I 1908 flytter parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych er repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret får ti børn sammen. <br />
<br />
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene bliver skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen ligger umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flytter til Randers. Helene dør den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22346Helene Hørlyck2021-03-29T12:41:11Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flytter umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejser parret til New York, USA, hvor de bliver boende til i hvert fald 1893, før de rejser hjem til Vamdrup igen. Senere overtager parret Vamdrup Mølle. I 1908 flytter parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych er repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret får i ti børn sammen. <br />
<br />
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene bliver skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen ligger umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flytter til Randers. Helene dør den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22310Helene Hørlyck2021-03-26T21:54:31Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck, der er repræsentant ved [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. <br />
<br />
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske uafhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene dør den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dansk_Kvindesamfund&diff=22309Dansk Kvindesamfund2021-03-26T21:53:11Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Maanedensfoto2015marts_B693.jpg|thumb|Kursus i sundhedslære og forbinding hos Dansk Kvindesamfund i Kolding. I årene omkring 1915 rettede mange af kvindesagens forkæmpere opmærksomheden mod den huslige bevægelse.. Det gjalt også i Kolding. I årene fra 1905-1934 deltog 8.000 kvinder i kurser om husholdningsarbejde, kjolesyning og moderkundskab afholdt af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds (Foto: [[Georg Valentin Harald Burcharth|Georg Burcharth]])]]<br />
Dansk Kvindesamfund oprettet i kreds Kolding i [[1905]].<br />
<br />
I 1921 byggede Dansk Kvindesamfund ”Kvindernes bygning” bag ved Kolding Folkebank i [[Jernbanegade]], men den blev i 1960erne overtaget af banken og ombygget.<br />
<br />
I 1921 bestod bestyrelsen af fru Sophie Waldersdorf Andersen, fru Marchall, protokolfører. frøken Anna Busse(se [[J. Busse]]), fru Marianne Thomsen? forfatterinde fru [[Helene Hørlyck]], frøken Birgitte Juhl, næstformand. Fru [[Helen Clay Pedersen]], formand. Fru Viuff, fru Marie Skøde Petersen.<br />
<br />
== Formænd ==<br />
* [[Helen Clay Pedersen]], 1910-1945<br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [https://arkiv.dk/vis/2216727 Forenings arkivalier], Kolding Stadsarkiv, åbner på arkiv.dk<br />
<br />
[[Kategori:Foreninger]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22308Helene Hørlyck2021-03-26T21:49:45Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck, der er repræsentant ved [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. <br />
<br />
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske uafhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22307Helene Hørlyck2021-03-26T21:49:32Z<p>Henba: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}} Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kral..."</p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding til Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 bliver Helene gift med Hans Hørlyck, der er repræsentant ved [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. <br />
<br />
Helene udgiver sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som bliver starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skriver hun over 50 bøger, hvor størstedelen er børnelitteraturen og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog er fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tager emner op, der har været vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske uafhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og var formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene er dog flere gange op og diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det er særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skaber røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtræder helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
[http://www.koldingwiki.dk Tekst...]<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dansk_Kvindesamfund&diff=22306Dansk Kvindesamfund2021-03-26T16:36:08Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Maanedensfoto2015marts_B693.jpg|thumb|Kursus i sundhedslære og forbinding hos Dansk Kvindesamfund i Kolding. I årene omkring 1915 rettede mange af kvindesagens forkæmpere opmærksomheden mod den huslige bevægelse.. Det gjalt også i Kolding. I årene fra 1905-1934 deltog 8.000 kvinder i kurser om husholdningsarbejde, kjolesyning og moderkundskab afholdt af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds (Foto: [[Georg Valentin Harald Burcharth|Georg Burcharth]])]]<br />
Dansk Kvindesamfund oprettet i kreds Kolding i [[1905]].<br />
<br />
I 1921 byggede Dansk Kvindesamfund ”Kvindernes bygning” bag ved Kolding Folkebank i [[Jernbanegade]], men den blev i 1960erne overtaget af banken og ombygget.<br />
<br />
I 1921 bestod bestyrelsen af fru Sophie Waldersdorf Andersen, fru Marchall, protokolfører. frøken Anna Busse(se [[J. Busse]]), fru Marianne Thomsen? forfatterinde fru Helene Hørlyck, frøken Birgitte Juhl, næstformand. Fru [[Helen Clay Pedersen]], formand. Fru Viuff, fru Marie Skøde Petersen.<br />
<br />
== Formænd ==<br />
* [[Helen Clay Pedersen]], 1910-1945<br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [https://arkiv.dk/vis/2216727 Forenings arkivalier], Kolding Stadsarkiv, åbner på arkiv.dk<br />
<br />
[[Kategori:Foreninger]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dansk_Kvindesamfund&diff=22304Dansk Kvindesamfund2021-03-26T15:51:56Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Maanedensfoto2015marts_B693.jpg|thumb|Kursus i sundhedslære og forbinding hos Dansk Kvindesamfund i Kolding. I årene omkring 1915 rettede mange af kvindesagens forkæmpere opmærksomheden mod den huslige bevægelse.. Det gjalt også i Kolding. I årene fra 1905-1934 deltog 8.000 kvinder i kurser om husholdningsarbejde, kjolesyning og moderkundskab afholdt af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds (Foto: [[Georg Burcharth]])]]<br />
Dansk Kvindesamfund oprettet i kreds Kolding i [[1905]].<br />
<br />
I 1921 byggede Dansk Kvindesamfund ”Kvindernes bygning” bag ved Kolding Folkebank i [[Jernbanegade]], men den blev i 1960erne overtaget af banken og ombygget.<br />
<br />
I 1921 bestod bestyrelsen af fru Sophie Waldersdorf Andersen, fru Marchall, protokolfører. frøken Anna Busse(se [[J. Busse]]), fru Marianne Thomsen? forfatterinde fru Helene Hørlyck, frøken Birgitte Juhl, næstformand. Fru [[Helen Clay Pedersen]], formand. Fru Viuff, fru Marie Skøde Petersen.<br />
<br />
== Formænd ==<br />
* [[Helen Clay Pedersen]], 1910-1945<br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [https://arkiv.dk/vis/2216727 Forenings arkivalier], Kolding Stadsarkiv, åbner på arkiv.dk<br />
<br />
[[Kategori:Foreninger]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dansk_Kvindesamfund&diff=22303Dansk Kvindesamfund2021-03-26T15:51:31Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Maanedensfoto2015marts_B693.jpg|thumb|Kursus i sundhedslære og forbinding hos Dansk Kvindesamfund i Kolding. I årene omkring 1915 rettede mange af kvindesagens forkæmpere opmærksomheden mod den huslige bevægelse.. Det gjalt også i Kolding. I årene fra 1905-1934 deltog 8.000 kvinder i kurser om husholdningsarbejde, kjolesyning og moderkundskab afholdt af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds (Foto: [[Georg Burcharth]])]]<br />
Dansk Kvindesamfund oprettet i kreds Kolding i [[1905]].<br />
<br />
I 1921 byggede Dansk Kvindesamfund ”Kvindernes bygning” bag ved Kolding Folkebank i [[Jernbanegade]], men den blev i 1960erne overtaget af banken og ombygget.<br />
<br />
I 1921 bestod bestyrelsen af fru Sophie Waldersdorf Andersen, fru Marchall, protokolfører. frøken Anna Busse(se [[J. Busse]]), fru Marianne Thomsen? forfatterinde fru Helene Hørlyck, frøken Birgitte Juhl, næstformand. Fru [[Helen Clay Petersen]], formand. Fru Viuff, fru Marie Skøde Petersen.<br />
<br />
== Formænd ==<br />
* [[Helen Clay Pedersen]], 1910-1945<br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [https://arkiv.dk/vis/2216727 Forenings arkivalier], Kolding Stadsarkiv, åbner på arkiv.dk<br />
<br />
[[Kategori:Foreninger]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dansk_Kvindesamfund&diff=22302Dansk Kvindesamfund2021-03-26T15:51:06Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Maanedensfoto2015marts_B693.jpg|thumb|Kursus i sundhedslære og forbinding hos Dansk Kvindesamfund i Kolding. I årene omkring 1915 rettede mange af kvindesagens forkæmpere opmærksomheden mod den huslige bevægelse.. Det gjalt også i Kolding. I årene fra 1905-1934 deltog 8.000 kvinder i kurser om husholdningsarbejde, kjolesyning og moderkundskab afholdt af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds (Foto: [[Georg Burcharth]])]]<br />
Dansk Kvindesamfund oprettet i kreds Kolding i [[1905]].<br />
<br />
I 1921 byggede Dansk Kvindesamfund ”Kvindernes bygning” bag ved Kolding Folkebank i [[Jernbanegade]], men den blev i 1960erne overtaget af banken og ombygget.<br />
<br />
I 1921 bestod bestyrelsen af fru Sophie Waldersdorf Andersen, fru Marchall, protokolfører. frøken Anna Busse(se [[J. Busse]]), fru Marianne Thomsen? forfatterinde fru Helene Hørlyck, frøken Birgitte Juhl, næstformand. Fru [[Helene Clay Petersen]], formand. Fru Viuff, fru Marie Skøde Petersen.<br />
<br />
== Formænd ==<br />
* [[Helen Clay Pedersen]], 1910-1945<br />
<br />
== Henvisninger ==<br />
* [https://arkiv.dk/vis/2216727 Forenings arkivalier], Kolding Stadsarkiv, åbner på arkiv.dk<br />
<br />
[[Kategori:Foreninger]]</div>Henbahttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22299Maren Berg2021-03-26T15:38:21Z<p>Henba: </p>
<hr />
<div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br />
Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg|Christen Berg]].<br />
<br />
== Livshistorie ==<br />
===Maren Bergs fødsel===<br />
Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker [https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 (se artikel i den amerikanske avis Dannevirke)]<br />
<br />
===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br />
Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br />
Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br />
<br />
Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. "For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter". <br />
På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som "en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej". Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg.<br />
<br />
===Tiden på Bogø===<br />
Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br />
<br />
Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br />
<br />
Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br />
<br />
[[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br />
og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br />
[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br />
]]<br />
<br />
===Christen Berg, fængsel og død===<br />
Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br />
Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br />
Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br />
Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br />
<br />
===Maren Bergs betydning i samtiden===<br />
Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br />
<br />
[[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br />
]]<br />
<br />
Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br />
<br />
I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br />
<br />
I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten "Ministeriet Maren Berg" i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br />
<br />
===Maren Bergs ældre dage ===<br />
Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br />
<br />
== Henvisninger og kilder==<br />
'''Kirkebøger'''<br />
* Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br />
* Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br />
* Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br />
<br />
Børnenes fødsler:<br />
*Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br />
*Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br />
*Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br />
*Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br />
*Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br />
*Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br />
*Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br />
*Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br />
*Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br />
*Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br />
*Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br />
*Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br />
<br />
'''Folketællinger'''<br />
* Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br />
* Folketælling 1850?<br />
* Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br />
* Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br />
* Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br />
<br />
<br />
'''Avisartikler'''<br />
<br />
Omtale af de Bergske Blade:<br />
<br />
[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br />
<br />
[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br />
<br />
[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br />
<br />
Nekrologer om Maren Berg:<br />
[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br />
<br />
<br />
'''Bøger og årbøger'''<br />
* Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br />
* Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br />
*Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br />
<br />
[[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br />
[[kategori: Erhvervsfolk]]</div>Henba