http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=YklewpKoldingWiki - Brugerbidrag [da]2026-06-17T23:43:01ZBrugerbidragMediaWiki 1.32.0http://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22573Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T12:08:26Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|21. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen. <br />
Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store gård med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22572Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T12:05:14Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|21. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen. <br />
Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22571Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T12:03:05Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|21. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen. <br />
Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22570Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T11:57:39Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|23. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22569Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T11:56:23Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|23. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22568Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T11:53:38Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|23. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|dansk billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22567Anne Marie Carl Nielsen2021-09-04T11:53:09Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person| Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|23. juni 1863|21. februar 1945 |Carl Nielsen|dansk billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikk}}<br />
<br />
==Livshistorie==<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]<br />
<br />
[[Kategori:Kunstnere]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Anne_marie_lav.jpg&diff=22566Fil:Anne marie lav.jpg2021-09-04T11:48:09Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div></div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Ophavsret&diff=22366KoldingWiki:Ophavsret2021-04-23T17:20:38Z<p>Yklewp: /* Artikler */</p>
<hr />
<div>=== Artikler ===<br />
<br />
En del af målsætningen for KoldingWiki er at give mulighed for og engagere borgere i eller med interesse i Kolding at indsamle og udvikle indhold, der udgives under en fri licens eller udgives som indhold uden ophavsret ("public domain").<br />
<br />
Artiklerne i KoldingWiki skrives derfor af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere. <br />
<br />
Tekst er derfor tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 (CC BY SA 3.0)<br />
<br />
Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.<br />
<br />
Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.<br />
<br />
Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.<br />
<br />
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.<br />
<br />
=== Ophavsretsloven ===<br />
<br />
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.<br />
<br />
Hele Ophavsretsloven kan findes via dette link [[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901]]<br />
<br />
=== Fotografiske værker ===<br />
<br />
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.<br />
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.<br />
<br />
=== Fotografiske billeder ===<br />
<br />
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.<br />
<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Ophavsret&diff=22365KoldingWiki:Ophavsret2021-04-23T17:20:10Z<p>Yklewp: /* Artikler */</p>
<hr />
<div>=== Artikler ===<br />
<br />
En del af målsætningen for KoldingWiki er at give mulighed for og engagere borgere i eller med interesse i Kolding at indsamle og udvikle indhold, der udgives under en fri licens eller udgive det som indhold uden ophavsret ("public domain").<br />
<br />
Artiklerne i KoldingWiki skrives derfor af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere. <br />
<br />
Tekst er derfor tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 (CC BY SA 3.0)<br />
<br />
Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.<br />
<br />
Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.<br />
<br />
Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.<br />
<br />
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.<br />
<br />
=== Ophavsretsloven ===<br />
<br />
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.<br />
<br />
Hele Ophavsretsloven kan findes via dette link [[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901]]<br />
<br />
=== Fotografiske værker ===<br />
<br />
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.<br />
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.<br />
<br />
=== Fotografiske billeder ===<br />
<br />
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.<br />
<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Ophavsret&diff=22364KoldingWiki:Ophavsret2021-04-23T17:15:40Z<p>Yklewp: /* Artikler */</p>
<hr />
<div>=== Artikler ===<br />
<br />
Artiklerne i KoldingWiki skrives af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere og ophav er en fællestekst. <br />
<br />
Tekst er derfor tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 (CC BY SA 3.0)<br />
<br />
Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.<br />
<br />
Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.<br />
<br />
Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.<br />
<br />
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.<br />
<br />
=== Ophavsretsloven ===<br />
<br />
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.<br />
<br />
Hele Ophavsretsloven kan findes via dette link [[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901]]<br />
<br />
=== Fotografiske værker ===<br />
<br />
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.<br />
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.<br />
<br />
=== Fotografiske billeder ===<br />
<br />
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.<br />
<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Ophavsret&diff=22363KoldingWiki:Ophavsret2021-04-23T17:11:12Z<p>Yklewp: /* Billeder */</p>
<hr />
<div>=== Artikler ===<br />
<br />
Artiklerne i KoldingWiki skrives af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere og ophav vanskeligt at udrede.<br />
<br />
Derfor overgår retten til artiklerne til KoldingWiki. <br />
<br />
Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.<br />
<br />
Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.<br />
<br />
Citater og uddrag af artikler fra KoldingWiki, kan bringes frit, hvis der sker en tydelig kreditering af KoldingWiki samt oplysninger om, hvilken artikel uddrag eller citat er taget fra.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.<br />
<br />
Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.<br />
<br />
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.<br />
<br />
=== Ophavsretsloven ===<br />
<br />
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.<br />
<br />
Hele Ophavsretsloven kan findes via dette link [[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901]]<br />
<br />
=== Fotografiske værker ===<br />
<br />
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.<br />
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.<br />
<br />
=== Fotografiske billeder ===<br />
<br />
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.<br />
<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Ophavsret&diff=22362KoldingWiki:Ophavsret2021-04-23T17:08:26Z<p>Yklewp: /* Artikler */</p>
<hr />
<div>=== Artikler ===<br />
<br />
Artiklerne i KoldingWiki skrives af brugerne. På den måde vil artiklerne være skrevet af flere forskellige forfattere og ophav vanskeligt at udrede.<br />
<br />
Derfor overgår retten til artiklerne til KoldingWiki. <br />
<br />
Tekst, der i forvejen er beskyttet af ophavsretten, må ikke lægges op på KoldingWiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag, så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.<br />
<br />
Hvis man vælger at benytte citater og uddrag i sin artikel, skal man huske tydeligt at angive, forfatterens navn og hvilket værk, det er hentet fra.<br />
<br />
Citater og uddrag af artikler fra KoldingWiki, kan bringes frit, hvis der sker en tydelig kreditering af KoldingWiki samt oplysninger om, hvilken artikel uddrag eller citat er taget fra.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Koldingwiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.<br />
<br />
Skulle Koldingwiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller repskteret, fjerner vi dette lige så snart, vi bliver gjort opmærksom herpå.<br />
<br />
I billedteksten til det enkelte billede anføres det, om det tilhører et af arkiverne i Kolding Kommune. I det tilfælde er det muligt at kontakte pågældende institution for at erhverve en kopi eller få tilladelse til at anvende pågældende foto i en anden sammenhæng.<br />
<br />
=== Ophavsretsloven ===<br />
<br />
Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.<br />
<br />
Hele Ophavsretsloven kan findes via dette link [[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901]]<br />
<br />
=== Fotografiske værker ===<br />
<br />
For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.<br />
"Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.<br />
<br />
=== Fotografiske billeder ===<br />
<br />
Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.<br />
<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki:Om&diff=22361KoldingWiki:Om2021-04-23T17:06:53Z<p>Yklewp: /* Mere om KoldingWiki */</p>
<hr />
<div>KoldingWiki er et digitalt opslagsværk, der indeholder artikler om Kolding og omegn. Emnerne omhandler blandt andet personer, natur, steder osv., og har hovedvægten på de historiske vinkler. <br />
<br />
<br />
KoldingWiki er opbygget efter wiki-princippet, hvor brugerne kan bidrage med viden i form af nye artikler eller tilføjelser til eksisterende artikler. Man har som bruger dermed mulighed for at præge indholdet på KoldingWiki ved at dele ud af sin viden. Alle nye artikler eller tilføjelser til KoldingWiki vil blive gennemgået af en redaktion.<br />
<br />
<br />
KoldingWiki drives af [http://www.koldingstadsarkiv.dk Kolding Stadsarkiv]. Leksikonet blev startet i 2013.<br />
<br />
<br />
===Mere om KoldingWiki===<br />
<br />
[[KoldingWiki:Ophavsret|Ophavsret]] CC BY-SA 3.0<br />
<br />
[[KoldingWiki:Generelle forbehold|Forbehold]]<br />
<br />
[[KoldingWiki:Behandling af personlige oplysninger|Behandling af personlige oplysninger]]<br />
<br />
{{Hjælp}}</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Helene_H%C3%B8rlyck&diff=22348Helene Hørlyck2021-03-29T17:04:54Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person uden billede|Helene Hørlyck|2. marts 1866|15. juni 1934|Hans Hørlyck|Forfatter}}<br />
<br />
Helene Hørlyck blev født den 2. marts 1866 i Kolding som barn af Købmand Andreas Kralund og Gunder Margrethe Thomsen. Den 26. september 1888 blev Helene gift med Hans Hørlyck. Parret flyttede umiddelbart efter vielsen til Vamdrup. I 1891 rejste parret til New York, USA, hvor de blev boende til i hvert fald 1893, før de rejste hjem til Vamdrup igen. Senere overtog parret Vamdrup Mølle. I 1908 flyttede parret tilbage til Kolding, hvor Hans Hørlych var repræsentant for [[Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik]]. Parret fik ti børn sammen. <br />
<br />
Helene udgav sin første bog "Frit Samliv" i 1914, som blev starten på et langt forfatterskab. I sin levetid skrev hun over 50 bøger, hvor størstedelen var børnelitteratur og en stor del af disse bøger var særligt rettet mod piger. En af de populære serier var Frida-bøgerne, der bestod af de fire bøger: "Frida hos de vilde", "Frida på Sumatra", "Frida i Japan" og "Frida kommer hjem". Den første bog var fra 1919. <br />
<br />
Flere af forfatterens bøger tog emner op, der var vigtige og omdiskuterede i datidens kvindesag. Hendes første bog "Frit Samliv" kan ses som en kritik af kvindes økonomiske afhængighed af manden i mange ægteskaber. I bogen må en hustru lide under den økonomiske afhængighed, hun har i sit ægteskab med en adjunkt. Hustruens døtre er oprørte over dette forhold og formår at undgå samme skæbne. <br />
Helene var medlem af [[Dansk Kvindesamfund]]s afdeling i Kolding, hvor hun blandt andet var bestyrelsesmedlem. <br />
<br />
Helene Hørlyck var derudover også socialdemokrat og formand for "Den socialistiske kvindeklub". Helene var dog flere gange op at diskutere med Socialdemokratiets øvrige medlemmer, herunder formanden og borgmester [[Knud Hansen]]. Det var særligt hendes medlemskab af Dansk Kvindesamfund (en forening som socialdemokratiet i Kolding fandt reaktionær) samt hendes støtte af syndikalismen, der skabte røre i vandene. <br />
<br />
Helenes socialistiske verdensopfattelse betød også, at hun afviste kristendommen, som hun mente var et af overklassens midler til at undertrykke underklassen. Hun udtrådte helt af folkekirken den 16. december 1924. <br />
<br />
Helene blev skilt fra hendes mand Hans. Den præcise dato kendes ikke, men skilsmissen lå umiddelbart mellem 1921 og 1924. På omtrent samme tidspunkt formodes det, at Helene flyttede til Randers. Helene døde den 15. juni 1934 i Randers. <br />
<br />
<br />
<br />
===Litteraturliste===<br />
<br />
*[https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=6353&searchtext= Om bogen "Frit Samliv]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab1cbbd7d-0523-4281-a19d-511e5f0cc80c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Socialdemokratiet og Kvindebevægelsen af Helene Hørlyck]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acccef569-ff50-450b-aa64-6b7d4f2df2e4/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og syndikalismen]<br />
<br />
* [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9904e83-f020-4d04-9c54-60caf0893a3c/query/%22helene%20h%C3%B8rlyck%22%20%20kolding Helene og kristendommen]<br />
<br />
[[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22239Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:56:03Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22238Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:55:39Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22237Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:55:06Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22236Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:54:12Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus' opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har signeret med signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22235Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:53:37Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. <br />
<br />
*På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Kristkirken blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus' opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand Alfred Schmidt og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til Haderslevvej. Anne Marie har signeret med signaturen: AMCN Brodersen. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22234Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:35:11Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og i en grænseegnen Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet og anså sig selv som slesvig-holstener, slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22233Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T20:28:25Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. Hun blev født i en turbulent tid og i en grænseegnen Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre Frederikke Johanne Christine Gylling og Poul Julius Brodersen var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet og anså sig selv som slesvig-holstener, slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store går med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. <br />
<br />
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra L. A. Winstrup en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
På Koldinghus står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge A.M.G.Friis blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22232Anne Marie Carl Nielsen2021-03-20T19:55:00Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22195Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T17:59:21Z<p>Yklewp: /* Værker */</p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22194Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:25:52Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>'''Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen''' (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22193Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:21:20Z<p>Yklewp: /* Værker */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i Legeparken. <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22192Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:20:40Z<p>Yklewp: /* Værker */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved Kolding Rådhus, Lazarus'opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932). <br />
<br />
*Uffe hin Spage blev opstillet i Byparken i 1932, flyttet under 2. verdenskrig til Museet på Koldinghus, efter 1948 placeret i Byparken igen. Erhvervet af Kolding Kommune i 1947.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22191Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:11:01Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. <br />
<br />
===Værker===<br />
Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22190Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:08:27Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22189Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:07:05Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv<br />
Ugeavisen 2021]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22188Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T16:05:48Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
*Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kristkirken&diff=22187Kristkirken2021-03-19T16:04:51Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:B50865.jpg|thumb|right|300px|Kristkirken på Haderslevvej 38, set fra haderslevvej i 1980. Kolding Stadsarkiv, fotograf: ukendt.]]<br />
<br />
Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun én kirke, nemlig [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var [[Sankt Nicolai Kirkesogn]] til to sogne med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget, blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke. <br />
<br />
Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og [[Robert Valdemar Schmidt]]. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt. <br />
<br />
Kirken endte med at få et statstilskud på 225.000kr. Resten af udgifterne blev finansieret ved afholdelse af basarer, indsamlinger, lotterier, salg af mærker og bidrag. I alt kom kirken til at koste 559.425,74kr. Prisen på kirken steg dog yderligere med tilføjelsen af præstebolig og kordegnbolig samt tilføjelse af buegange og sidebygninger til kirken. I alt endte kirken med at koste omkring 900.000kr. <br />
<br />
Kirken opførtes i nyklassisk stil efter arkitekternes forslag. Oprindeligt var det meningen, at kirken skulle være bygget i rødsten, men senere i byggeriet blev det besluttet, at kirken skulle være hvid. Arkitekterne var inspireret af Vor Frue kirke i København fra 1829. <br />
<br />
Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april 1923, og kirken stod færdigbygget den 22. marts 1925. Indvielsen skete efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke. <br />
<br />
Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.<br />
<br />
Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af [[Anne Marie Carl Nielsen]], dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.<br />
<br />
<br />
Kirken er beliggende på [[Haderslevvej]] 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej. <br />
<br />
<br />
== Litteratur og kilder: ==<br />
*Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Kristkirke, 2009.<br />
<br />
*Kolding Stadsarkiv Saglig Samling 71.864 <br />
<br />
*http://kristkirken.dk/kirkerne/kristkirken/ (d. 20-03-2015)<br />
<br />
*http://danmarkskirker.natmus.dk<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Kirker]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=A.M.G._Friis&diff=22186A.M.G. Friis2021-03-19T16:03:13Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>{{Person|Andreas Martin Gregers Friis|24. april 1847|5. november 1924|-|tandlæge, kulturperson|Fil:AMGFriis_B41741.jpg|A.M.G Friis, tandlæge. Billedet er taget omkring 1920. Fotograf: Ukendt}}<br />
Andreas Martin Gregers Friis (1847-1924) blev født i Hylke sogn ved Skanderborg 24. april 1847, blev student fra Århus Latinskole og tog tandlægeeksamen i 1869. Han nedsatte sig som praktiserende tandlæge i Kolding 1872, og startede senere som en af de første i landet skoletandklinik i Kolding. Han kom tidligt - gennem kulturhistorikeren professor R. Mejborg, der tegnede Friis’ villa på [[Fynsvej]] 101 af genbrugsmaterialer fra Vejstrup Sogn - i forbindelse med den geniale svenske museumsmand Arthur Hazelius fra Nordisk Museet i Stockholm, og Friis bidrog med indsamlingen til dette fællesnordiske projekt. Snart gik det dog op for Friis, at man ikke skulle sende den danske kulturhistorie ud af landet, men beholde den hjemme. <br />
<br />
Han stiftede 19. februar 1890 sammen med andre af byens gode mænd [[Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og Omegn]], der havde til formål at oprette og drive et museum i Kolding. Nationalmuseet mente, at Kolding kunne benytte museerne i de gamle stiftsbyer Århus og Ribe, men Friis tog til kultusministeren i København og vendte hjem med godkendelse af, at benytte det da eneste lukkede rum i slotsruinen til det nye museums samling, nemlig kælderen under kirkesalen. Derfra bredte museet sig efterhånden ud over større og større dele af slottet.<br />
<br />
Uenighed om museets kurs mellem Friis og [[I.O. Brandorff]] førte til sprængning af bestyrelsen i 1902. Brandorff var mest interesseret i den nære historie og arkæologien, medens horisonten for Friis var langt fjernere. Han accepterede praktisk taget ingen grænser, hverken emne- eller tidsmæssigt, for museets indsamling. Hovedinteressen for museet blev i mange år krigsmindesamlingen og de kunstindustrielle samlinger.<br />
<br />
Udover [[Museet på Koldinghus]], hvis formand han var fra 1909 til 1924, var Friis stifter og bestyrelsesmedlem af [[Kolding Kunstforening]], og gjorde sig også gældende bl.a. i [[Kolding Turistforening]] i næsten 25 år og som medlem og formand for [[Kolding Dramatiske Selskab 1889-99]] og i Kolding Sejlklub. Uden for Kolding var han i en årrække medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse og af dansk Historisk Fællesforenings bestyrelse. Koldinghusmuseets bestyrelse hædrede 1924 Friis med en bronzebuste udført af billedhuggeren [[Anne Marie Carl Nielsen]]. Granitsoklen under busten bærer indskriften: ”At skabe dette museum blev hans livsgerning”. Den 5. november samme år døde han. Ved gadenavnereformen 1937 blev [[A. M. G. Friis Vej]] opkaldt efter ham. (Poul Dedenroth-Schou)<br />
<br />
==Litteratur og kilder==<br />
*Poul Dedenroth-Schou: Kulturlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br />
*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br />
*Sigvard Skov: Tandlæge A.M.G. Friis - Koldinghusmuseets skaber, Koldingbogen 1980.<br />
*Otto Wang: Kolding anno 1990. Husker De?, 1941. Ordenskapitlets arkiv.<br />
<br />
[[Kategori: Kulturpersoner |Friis, A.M.G.]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus&diff=22185Kolding Rådhus2021-03-19T16:01:53Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Kolding Rådhus_B6235.jpg|400px|thumb|right|Akseltorv med rådhuset pyntet med flag og guirlander i anledning af kong Christian d. IX og dronning Louises guldbryllup d. 26-05-1892. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
[[Fil:Kolding Rådhus_B33073.jpg|300px|thumb|right|Juletræet foran Kolding Rådhus tændes, 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Der har ligget et rådhus på Akseltorvets vestside siden begyndelsen af 1500-tallet. I 1582 skænkede Frederik 2. Kolding By et nyt rådhus. Det var hovedbygningen til [[Viuf Hovedgård]], som han havde købt for at kunne indlemme gårdens jorder i sit jagtterræn. Dette rådhus blev erstattet i 1839-1840 af et nyt i klassicistisk stil bygget af murermester [[Johannes Nielsen]] fra [[Nr. Bjert]]. Han havde benyttet Domhuset på Nytorv i København som forbillede. <br />
<br />
<br />
Allerede i [[1874]]-[[1875]] blev dette rådhus erstattet af et mere moderne rådhus tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup|L. A. Winstrup]]. Winstrups rådhus blev moderniseret og forhøjet [[1924]] af arkitekt [[Ernst Petersen]], og det er hans rådhus, der fortsat står. Tegningerne af de fire rådhuse kan ses i rådhusets hall.<br />
<br />
<br />
Før Ernst Petersens ombygning indeholdt bygningen rådhus, tinghus og arresthus, men efter 1924 var det kun den kommunale administration, der holdt til på rådhuset. I 1960erne blev rådhuset for lille til den voksende kommunale administration, og efterhånden rykkede fagforvaltningerne til andre bygninger i bymidten.<br />
<br />
<br />
I løbet af 1990erne blev byrådssalen og de øvrige repræsentative rum på rådhuset nyindrettet med nye møbler og lamper, og farvesætningen blev lysere. Det var arkitekt Clara Rigenstrup, Tegnestuen Mejeriet, der stod for dette.<br />
<br />
<br />
Uden for Rådhuset mod Torvegade står skulpturen Bacchusbarn med druer, udført af [[Anne Marie Carl Nielsen]] i 1898 og opstillet i [[1933]].<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus&diff=22184Kolding Rådhus2021-03-19T15:53:23Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Kolding Rådhus_B6235.jpg|400px|thumb|right|Akseltorv med rådhuset pyntet med flag og guirlander i anledning af kong Christian d. IX og dronning Louises guldbryllup d. 26-05-1892. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
[[Fil:Kolding Rådhus_B33073.jpg|300px|thumb|right|Juletræet foran Kolding Rådhus tændes, 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Der har ligget et rådhus på Akseltorvets vestside siden begyndelsen af 1500-tallet. I 1582 skænkede Frederik 2. Kolding By et nyt rådhus. Det var hovedbygningen til [[Viuf Hovedgård]], som han havde købt for at kunne indlemme gårdens jorder i sit jagtterræn. Dette rådhus blev erstattet i 1839-1840 af et nyt i klassicistisk stil bygget af murermester [[Johannes Nielsen]] fra [[Nr. Bjert]]. Han havde benyttet Domhuset på Nytorv i København som forbillede. <br />
<br />
<br />
Allerede i [[1874]]-[[1875]] blev dette rådhus erstattet af et mere moderne rådhus tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup|L. A. Winstrup]]. Winstrups rådhus blev moderniseret og forhøjet [[1924]] af arkitekt [[Ernst Petersen]], og det er hans rådhus, der fortsat står. Tegningerne af de fire rådhuse kan ses i rådhusets hall.<br />
<br />
<br />
Før Ernst Petersens ombygning indeholdt bygningen rådhus, tinghus og arresthus, men efter 1924 var det kun den kommunale administration, der holdt til på rådhuset. I 1960erne blev rådhuset for lille til den voksende kommunale administration, og efterhånden rykkede fagforvaltningerne til andre bygninger i bymidten.<br />
<br />
<br />
I løbet af 1990erne blev byrådssalen og de øvrige repræsentative rum på rådhuset nyindrettet med nye møbler og lamper, og farvesætningen blev lysere. Det var arkitekt Clara Rigenstrup, Tegnestuen Mejeriet, der stod for dette.<br />
<br />
<br />
Uden for Rådhuset mod Torvegade står skulpturen Bacchusbarn med druer, udført af [[Anne-Marie Carl Nielsen]] i 1898 og opstillet i [[1933]].<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22183Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:45:06Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
Camilla Brask Rasmussen. "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)", Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22182Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:44:47Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
Camilla Brask Rasmussen. Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22181Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:44:15Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22180Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:43:18Z<p>Yklewp: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
<br />
Anne Marie Carl Nielsen (18631945), Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22179Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:42:50Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
Kamma Marie Poulsen-Hansen: "Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen", Koldingbogen 2015.<br />
Anne Marie Carl Nielsen (18631945), Ugeavisen 2021<br />
https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22178Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:15:49Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
Dansk billedhugger, medlem af Akademiraadet 1912-14. <br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22177Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:12:20Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen (1863-1945)<br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22176Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:08:33Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)<br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.<br />
<br />
===Litteratur og kilder===</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22175Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:07:28Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)<br />
<br />
===Livshistorie===<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22174Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:05:57Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)<br />
<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22173Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:05:37Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945).<br />
<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&diff=22172Anne Marie Carl Nielsen2021-03-19T15:05:11Z<p>Yklewp: Oprettede siden med "Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945) Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup...."</p>
<hr />
<div>Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)<br />
Billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen, blev født den 23. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i Sdr. Stenderup. <br />
<br />
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på snitteskole i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun en elevplads hos August Saabye. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. <br />
<br />
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. Selvom hun levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer i rådhushaven ved Kolding Rådhus.</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Geografisk_Have&diff=7425Geografisk Have2016-06-28T19:18:22Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Geografisk Have1.JPG|300px|thumb|right|Børn i Geografisk Have. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Geografisk Have er en 12 hektar stor, botanisk have, der har adresse Christian 4 Vej 23. Haven har forskellige arter af træer, buske og urter, der er placeret i afdelinger og grupper svarende til arternes oprindelige hjemsted. Der findes også tre store væksthuse og nogle mindre haver, f.eks. krydder- og lægeurtehave. Haven har også legepladser og dyrefold.<br />
<br />
<br />
Haven blev grundlagt af planteskoleejer [[Aksel Olsen]] (1887-1982). Efter læretid på planteskoler i Danmark og Tyskland købte han i 1917 ”[[Sibirien]]” – et 14 tønder land stort areal ved forbindelsesvejen mellem Tved og Vonsild – den nuværende Christian 4 Vej – og etablerede egen planteskole, som han kaldte ”[[Brændkjærhøj]]”. I starten dyrkedes stauder og nåletræer. Aksel Olsen hørte og læste om mange nye træer og buske, der blev opdaget i Østasien, og han indførte dem i hundredvis. <br />
<br />
<br />
I 1963 købte Kolding Kommune størstedelen af planteskolearealet, idet kommunen ønskede at udvide den geografiske have til en stor besøgshave. I tiden herefter indrettede Aksel Olsen som konsulent for Kolding Kommune dette område til Geografisk Have. Et mindre område blev fortsat drevet som planteskole. Haven åbnede som offentlig besøgshave i 1968. Samtidig åbnede en restaurant i tilknytning til haven [[Den Gyldne Hane]].<br />
<br />
<br />
Planteskoleområdet blev 1995 købt af Kolding Kommune. Niels Juel Bollerup, der var tidligere planteskoleejer, var inspektør for haven 1976-1989. Han efterfulgtes af landskabsarkitekt Astrid Jørgensen, der var leder af haven til 2012, hvorefter landskabsarkitekt Tine Meide Kirkegaard overtog ledelsen af haven frem til udgangen af 2015. <br />
Fra januar 2015 overgik haven fra at være kommunal eje til at blive drevet af en selvejende institution. Havens leder fra marts 2016 er Lene Holm, der er uddannet agronom. <br />
<br />
<br />
I 2002 blev et større renoveringsarbejde sat i gang. Havens ældste geografiske afdeling, Kina, havde brug for fornyelse, bl.a. var den store bambuslund visnet. Geografiske Have er vokset meget siden siden 1960erne og har igennem årene udviklet sig til at være både en besøgshave og et internationalt anerkendt haveanlæg, som tiltrækker have- og planteinteresserede fra hele verden.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.<br />
*Niels Juel Bollerup: Inspektør i Geografisk Have, Koldingbogen 2001.<br />
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.519 Geografisk Have.<br />
*http://www.geografiskhave.dk.<br />
<br />
[[Kategori: Parker og anlæg]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Geografisk_Have&diff=7424Geografisk Have2016-06-28T19:15:17Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Geografisk Have1.JPG|300px|thumb|right|Børn i Geografisk Have. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Geografisk Have er en 12 hektar stor, botanisk have, der har adresse Christian 4 Vej 23. Haven har forskellige arter af træer, buske og urter, der er placeret i afdelinger og grupper svarende til arternes oprindelige hjemsted. Der findes også tre store væksthuse og nogle mindre haver, f.eks. krydder- og lægeurtehave. Haven har også legepladser og dyrefold.<br />
<br />
<br />
Haven blev grundlagt af planteskoleejer [[Aksel Olsen]] (1887-1982). Efter læretid på planteskoler i Danmark og Tyskland købte han i 1917 ”[[Sibirien]]” – et 14 tønder land stort areal ved forbindelsesvejen mellem Tved og Vonsild – den nuværende Christian 4 Vej – og etablerede egen planteskole, som han kaldte ”[[Brændkjærhøj]]”. I starten dyrkedes stauder og nåletræer. Aksel Olsen hørte og læste om mange nye træer og buske, der blev opdaget i Østasien, og han indførte dem i hundredvis. <br />
<br />
<br />
I 1963 købte Kolding Kommune størstedelen af planteskolearealet, idet kommunen ønskede at udvide den geografiske have til en stor besøgshave. I tiden herefter indrettede Aksel Olsen som konsulent for Kolding Kommune dette område til Geografisk Have. Et mindre område blev fortsat drevet som planteskole. Haven åbnede som offentlig besøgshave i 1968. Samtidig åbnede en restaurant i tilknytning til haven [[Den Gyldne Hane]].<br />
<br />
<br />
Planteskoleområdet blev 1995 købt af Kolding Kommune. Niels Juel Bollerup, der var tidligere planteskoleejer, var inspektør for haven 1976-1989. Han efterfulgtes af landskabsarkitekt Astrid Jørgensen, der var leder af haven til 2012. Leder af Geografisk Have fra 2012-2015: landskabsarkitekt Tine Meide Kirkegaard. Fra januar 2015 overgik haven fra at være kommunal eje til at blive drevet af en selvejende institution. Marts 2016 blev Lene Holm, der er uddannet agronom, ny leder af haven.<br />
<br />
<br />
I 2002 blev et større renoveringsarbejde sat i gang. Havens ældste geografiske afdeling, Kina, havde brug for fornyelse, bl.a. var den store bambuslund visnet. Geografiske Have er vokset meget siden siden 1960erne og har igennem årene udviklet sig til at være både en besøgshave og et internationalt anerkendt haveanlæg, som tiltrækker have- og planteinteresserede fra hele verden.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.<br />
*Niels Juel Bollerup: Inspektør i Geografisk Have, Koldingbogen 2001.<br />
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.519 Geografisk Have.<br />
*http://www.geografiskhave.dk.<br />
<br />
[[Kategori: Parker og anlæg]]</div>Yklewphttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dyrehaveskolen&diff=7020Dyrehaveskolen2015-09-04T22:35:08Z<p>Yklewp: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]].<br />
<br />
Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.<br />
<br />
Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.<br />
<br />
I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen.<br />
<br />
I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.<br />
<br />
Skolens lokaler er siden overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.<br />
*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.<br />
*Elisabeth Mørch: 50 års skoleliv i Dronning Dorotheas Dyrehave, 2014.<br />
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.5.<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Yklewp