KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Sydjydsk Amatørteater

2014-07-16T19:47:11Z

Pandersen1956:

[[Fil:1945 Hvis et folk vil leve.jpg|frame type|thumb|300px| Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|”Gøglervognen” 1948]]
[[Fil:1959 Jorden rundt.jpg|frame type|thumb|300px| Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen, Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier]]
[[Fil:1989 Panodrama 1.jpg|frame type|thumb|300px| B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989)]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Sydjydsk Amatørteater blev stiftet den 19. december 1945 som en fortsættelse af [[Kolding Teaterselskab]], der var blevet opløst et par uger forinden. Også den karismatiske [[P.A. Nielsen]] fortsatte som formand for Sydjydsk Amatørteater som han havde været det i Kolding Teaterselskab. Navnet var ambitiøst, da det var et Kolding-domineret amatørteater.

Den første forestilling under navnet Sydjydsk Amatørteater blev det norske skuespil ”Hvis et folk vil leve”, der handlede om modstandsbevægelsen under krigen. P.A. Nielsen spillede selv en modstandsmand, og stykket blev i 1945/46 spillet mere end 10 gange på Alhambra, Industriforeningen, Hotel Lunderskov og i Christiansfeld. Alhambra blev mere og mere det faste spillested for forestillingerne.

Ud over skuespil opførte Sydjydsk Amatørteater revyer, og det er ofte dem, som eftertiden husker fra perioden. I 1948 indledte man et samarbejde med avisen ”Tidens Tegn” i Kolding med revyen ”Gøglervognen”. Revyen turnerede rundt med en lejet 30-personers bus, og det blev til mere end 20 opførelser med et samlet publikum på omkring 4.000 personer. Året efter gentog man turneen med en ny revy, der også blev opført mere end 20 gange.

Der blev i 1940erne opført omkring 30 forskellige forestillinger, og cirka samme niveau havde man gennem 1950erne, der blev indledt med den store forestilling ”Pygmalion” på den store scene på Alhambra. Foruden Alhambra spillede man på Hotel Kolding og senere på Højskolehjemmet (Slotshotellet). Årtiet sluttede med en storstilet opsætning af ”Jorden Rundt i 80 Dage”, som P.A. Nielsen havde bearbejdet til en musical. Hovedrollen blev spillet af Svend Rosgaard Meier. Det var også i 1950erne, at [[Erik Paaske]] spillede med i Sydjydsk Amatørteater i en kortere periode.

Foreningens aktiviteter bestod dog ikke kun af teaterforestillinger. Efter mange af forestillingerne var der fester, selv om det også blev diskuteret, om det var en del af foreningens formål. Men det sociale samvær betød meget, også for de aktive i Sydjydsk Amatørteater. Der blev holdt fester for de aktive, fx sommerfester, fastelavnsfester, julefrokoster og udflugter om sommeren, en enkelt udflugt til København.

På mange måder blev tiden igennem 60erne og ind i starten af 70erne en omskiftelig og udfordrende tid for Sydjydsk Amatørteater. Den første periode fra 1960 til 1963 bød kun på ganske få forestillinger, men gennem resten af årtiet gik det bedre, også med foreningens økonomi. Man ledte efter et nyt sted at holde forestillingerne, og en periode flyttede man Sydjydsk Amatørteater til logen i Bramdrupdam. Her opførte man den første forestilling i 1967.

Som alle foreninger havde Sydjydsk Amatørteater også sine interne opgør. Et af de store var i 1972, hvor der opstod uenighed om foreningens hårde linje over for de frivillige aktive, der kulminerede i eksklusion af medlemmer, der missede en teaterprøve. Resultatet blev en udskiftning af formanden, idet P.A. Nielsen trak sig ud af foreningen. Som ny formand blev valgt Rita Dam, der blev assisteret af sin mand, Bent Juhl, som ny instruktør, senere suppleret af Lilian Koertz. P.A. Nielsen startede derefter en ny forening, Kolding Amatørteater, hvor han var aktiv til sin død i 1987.

For Sydjydsk Amatørteater fulgte en periode med fornyelser, bl.a. færre restriktioner i foreningen, og for første gang ansøgte man om og fik tilskud fra kommunen. Forestillingerne havde skiftende hjem, bl.a. Seest forsamlingshus og fra 1983 Harte forsamlingshus. Der blev indledt samarbejde med andre amatørteatre i Danmark gennem Dansk Amatørteater Samvirke.

Fra midten af 1980erne begyndte det at blive svært at gennemføre et program med 3 forestillinger om året, blandt andet fordi man manglede aktive. Samtidig flyttede man forestillingerne til Klostergården, hvor man også kunne have sine øveaftener.

Et nyt kapitel tog sin begyndelse i 1984, hvor Else Rasmussen, der havde været med i Sydjydsk Amatørteater siden 1973, startede en børne- og ungdomsafdeling i foreningen. Professionelt arbejdede Else Rasmussen med børn, og sine erfaringer tog hun med ind i B&U-afdelingen. De følgende år blev B&U-afdelingen meget aktiv med forestillinger og ture til teaterarrangementer som teaterweekender, og officielt skiftede man navn til Kolding Børne- og Ungdomsteater.

Børneholdene var i 1987-1989 de mest aktive, og forestillingerne var blandt andet ”Fis i kasketten eller bare helt normal”, ”Den digitale hotdog” og ”Snip snap snude”. Derudover deltog man i radioprogrammer, markeder og man begyndte at lave teatersport. Arbejdet med de unge blev påskønnet, bl.a. af Kolding kommune, der i 1989 kunne overrække B&U en check på kr. 2.000 fra julemærkesalget. Der var i 1990 gang i ikke mindre end 6 hold med 37 børn og unge i Kolding Børne- og Ungdomsteater.

I 1991 besluttede Else Rasmussen sig for at trappe arbejdet med Kolding Børne- og Ungdomsteater ned, og aktiviteterne droslede ned og sluttede helt i 1996. Igennem 1990erne faldt også antallet af aktive i Sydjydsk Amatørteater, først til 20 og så til 10. Antallet af forestillinger faldt til 1 om året, og i april 1998 opførtes den sidste forestilling, lystspillet ”Hellere lyve end flyve”, instrueret af Lilian Koertz.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 23:40 (CEST)

Kolding Teaterselskab

2014-07-16T19:46:30Z

Pandersen1956:

[[Fil:PA x3.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen]]
[[Fil:KT program.jpg|frame type|thumb|300px|Program for Kolding Teaterselskab, 1941]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).

Den første formålsparagraf var ”at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.

Der var i starten 21 aktive medlemmer af Kolding Teaterselskab, og den første opsætning havde premiere den 14. maj 1939 i Industriforeningen (Kolding Teater). Det var sangfarcen ”Den Elskelige Landstryger”, som havde musikledsagelse af Lomholts orkester. Den 12. februar 1940 var Kolding Teaterselskab involveret i en Finlandsaften til fordel for Røde Kors. Der blev indsamlet kr. 600.

Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august 1943. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).

Under krigen kom man i politiets søgelys på grund af foreningsstrukturen og de lukkede fester. Politiet troppede en aften op for at kontrollere, at alle deltagerne i det efterfølgende bal nu også var medlemmer af foreningen. Med over 1.000 passive medlemmer, der betalte et symbolsk beløb i kontingent, mente ordensmagten, at foreningsformen var lavet for at omgå loven om offentlige arrangementer og forlystelsesafgiften. Foreningen tabte en sag i underretten om dette og blev i 1945 idømt en bøde på kr. 200 samt sagsomkostninger på kr. 500.

Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i [[Sydjydsk Amatørteater]] (se særskilt artikel).

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 20:40 (CEST)

P.A. Nielsen

2014-07-16T19:45:50Z

Pandersen1956:

[[Fil:PA x2.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen, 1918]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen foran ”Gøglervognen”, der blev anvendt til turne i 1948]]
[[Fil:PA x1.jpg|frame type|thumb|200px|P.A. Nielsen]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

P.A. Nielsen var fra 1939 til sin død i 1987 en central figur i arbejdet med amatørteater i Kolding.

Poul Antonius Nielsen (kaldet P.A.) var født på Den kgl. Fødselsstiftelse i København den 21.1.1899 som søn af den ugifte Emilie Katharine Ludovica Nielsen. Hun var meget ung – 21 år – og P.A. Nielsen voksede op hos mormoderen Anne Petrea Nielsen og dennes mand, maleren Christian Frederik Rønnenkamp. Herfra kom navnet Rønnenkamp, som P.A. brugte som kunstnernavn i sin ungdom.

Allerede som dreng ønskede P.A. at blive skuespiller, men forældrene betingede sig, at han først fik et borgerligt erhverv. Det blev ekviperingsbranchen. Men han blev også skuespiller og debuterede omkring 1915 i Frederiksværk på en Jørgen Jensen turne, hvor han spillede Sven Gønge i Gøngehøvdingen. I København dublerede P.A. Elith Pio på Dagmarteatret. I 1920erne havde P.A. debut hos direktør Oscar Holst i Tivoli Varieteen. På Apollo Teatret spillede P.A. bl.a. med i farcen ”Ferdinand Olsen” sammen med Edgar Hansen og Tonny Lehmann. P.A. spillede i denne periode også sammen Carl Fischer og ”Gissemand”.

P.A. spillede revyer i provinsbyer som Odense, Århus og Ålborg. I Ålborg-Sundby var han nogle år på varieteen på Frederikstorv og på Royal. I stumfilmens dage havde han småroller på Nordisk Film og Palladium.

Omkring 1935 forlod P.A. Nielsen den professionelle teaterkarriere for at blive reklamechef inden for kjoler og parfumer. Han slog sig ned i Kolding, hvor han i 1937 blev gift med Magda Petrea Hansen (kaldet Pusser, født 14. juni 1908 i Vandel). P.A. Nielsen og Pusser boede størstedelen af deres liv i Jernbanegade 23.

I 1939 var P.A. Nielsen med til at starte [[Kolding Teaterselskab]], der i 1945 blev til [[Sydjydsk Amatørteater]]. Han var foreningens karismatiske instruktør og fra 1939 til 1945 og 1951 til 1972 foreningens formand. I 1972 skete der et brud med Sydjydsk Amatørteater. P.A. Nielsen startede da Kolding Amatørteater, hvor han ligeledes var frontfigur frem til sin død i 1987.

Teatret var en stor del af hans liv, og foruden arbejdet med at instruere for amatørteatret i Kolding, rejste han rundt i landet og instruerede for andre amatørteatre. Dermed fik han lejlighed til at opføre de stykker, han selv havde oversat eller bearbejdet, blandt andet for et teaterforlag i Kolding.

P.A. Nielsen var en personlighed med stor karisma, og der kan ikke herske tvivl om, at hans hjerte brændte for teatret. Han var udadvendt og holdt af et festligt selskab – hvor han som regel var festens naturlige midtpunkt. P.A. var meget hjælpsom, og ofte hjalp han interesserede med små roller, også selv om de ikke var de fødte skuespillere. Samtidig var han professionel stolt, og når det kom til amatørteatret havde han høje standarder, hvad enten det drejede sig om et godt og korrekt sprog eller det drejede sig om, hvordan man spillede på en scene.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 16. jul 2014, 22:00 (CEST)

P.A. Nielsen

2014-07-16T19:45:06Z

Pandersen1956: Oprettede siden med 'P.A. Nielsen, 1918 [[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen foran ”Gøglervognen”, der blev anvendt til ...'

[[Fil:PA x2.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen, 1918]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen foran ”Gøglervognen”, der blev anvendt til turne i 1948]]
[[Fil:PA x1.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

P.A. Nielsen var fra 1939 til sin død i 1987 en central figur i arbejdet med amatørteater i Kolding.

Poul Antonius Nielsen (kaldet P.A.) var født på Den kgl. Fødselsstiftelse i København den 21.1.1899 som søn af den ugifte Emilie Katharine Ludovica Nielsen. Hun var meget ung – 21 år – og P.A. Nielsen voksede op hos mormoderen Anne Petrea Nielsen og dennes mand, maleren Christian Frederik Rønnenkamp. Herfra kom navnet Rønnenkamp, som P.A. brugte som kunstnernavn i sin ungdom.

Allerede som dreng ønskede P.A. at blive skuespiller, men forældrene betingede sig, at han først fik et borgerligt erhverv. Det blev ekviperingsbranchen. Men han blev også skuespiller og debuterede omkring 1915 i Frederiksværk på en Jørgen Jensen turne, hvor han spillede Sven Gønge i Gøngehøvdingen. I København dublerede P.A. Elith Pio på Dagmarteatret. I 1920erne havde P.A. debut hos direktør Oscar Holst i Tivoli Varieteen. På Apollo Teatret spillede P.A. bl.a. med i farcen ”Ferdinand Olsen” sammen med Edgar Hansen og Tonny Lehmann. P.A. spillede i denne periode også sammen Carl Fischer og ”Gissemand”.

P.A. spillede revyer i provinsbyer som Odense, Århus og Ålborg. I Ålborg-Sundby var han nogle år på varieteen på Frederikstorv og på Royal. I stumfilmens dage havde han småroller på Nordisk Film og Palladium.

Omkring 1935 forlod P.A. Nielsen den professionelle teaterkarriere for at blive reklamechef inden for kjoler og parfumer. Han slog sig ned i Kolding, hvor han i 1937 blev gift med Magda Petrea Hansen (kaldet Pusser, født 14. juni 1908 i Vandel). P.A. Nielsen og Pusser boede størstedelen af deres liv i Jernbanegade 23.

I 1939 var P.A. Nielsen med til at starte [[Kolding Teaterselskab]], der i 1945 blev til [[Sydjydsk Amatørteater]]. Han var foreningens karismatiske instruktør og fra 1939 til 1945 og 1951 til 1972 foreningens formand. I 1972 skete der et brud med Sydjydsk Amatørteater. P.A. Nielsen startede da Kolding Amatørteater, hvor han ligeledes var frontfigur frem til sin død i 1987.

Teatret var en stor del af hans liv, og foruden arbejdet med at instruere for amatørteatret i Kolding, rejste han rundt i landet og instruerede for andre amatørteatre. Dermed fik han lejlighed til at opføre de stykker, han selv havde oversat eller bearbejdet, blandt andet for et teaterforlag i Kolding.

P.A. Nielsen var en personlighed med stor karisma, og der kan ikke herske tvivl om, at hans hjerte brændte for teatret. Han var udadvendt og holdt af et festligt selskab – hvor han som regel var festens naturlige midtpunkt. P.A. var meget hjælpsom, og ofte hjalp han interesserede med små roller, også selv om de ikke var de fødte skuespillere. Samtidig var han professionel stolt, og når det kom til amatørteatret havde han høje standarder, hvad enten det drejede sig om et godt og korrekt sprog eller det drejede sig om, hvordan man spillede på en scene.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 16. jul 2014, 22:00 (CEST)

Fil:PA x1.jpg

2014-07-16T19:35:39Z

Pandersen1956: P.A. Nielsen (privateje)

P.A. Nielsen (privateje)

Fil:PA x2.jpg

2014-07-16T19:33:48Z

Pandersen1956: P.A. Nielsen, 1918 (privateje)

P.A. Nielsen, 1918 (privateje)

Erik Paaske

2014-07-15T22:09:46Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både [[Sydjydsk Amatørteater]] og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det bl.a. til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879.

Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

Kilde: "Erik Paaske - En kongelig fra Kolding", Kolding-bogen, 2010

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Sydjydsk Amatørteater

2014-07-15T22:09:00Z

Pandersen1956:

[[Fil:1945 Hvis et folk vil leve.jpg|frame type|thumb|300px| Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|”Gøglervognen” 1948]]
[[Fil:1959 Jorden rundt.jpg|frame type|thumb|300px| Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen, Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier]]
[[Fil:1989 Panodrama 1.jpg|frame type|thumb|300px| B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989)]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Sydjydsk Amatørteater blev stiftet den 19. december 1945 som en fortsættelse af [[Kolding Teaterselskab]], der var blevet opløst et par uger forinden. Også den karismatiske P.A. Nielsen fortsatte som formand for Sydjydsk Amatørteater som han havde været det i Kolding Teaterselskab. Navnet var ambitiøst, da det var et Kolding-domineret amatørteater.

Den første forestilling under navnet Sydjydsk Amatørteater blev det norske skuespil ”Hvis et folk vil leve”, der handlede om modstandsbevægelsen under krigen. P.A. Nielsen spillede selv en modstandsmand, og stykket blev i 1945/46 spillet mere end 10 gange på Alhambra, Industriforeningen, Hotel Lunderskov og i Christiansfeld. Alhambra blev mere og mere det faste spillested for forestillingerne.

Ud over skuespil opførte Sydjydsk Amatørteater revyer, og det er ofte dem, som eftertiden husker fra perioden. I 1948 indledte man et samarbejde med avisen ”Tidens Tegn” i Kolding med revyen ”Gøglervognen”. Revyen turnerede rundt med en lejet 30-personers bus, og det blev til mere end 20 opførelser med et samlet publikum på omkring 4.000 personer. Året efter gentog man turneen med en ny revy, der også blev opført mere end 20 gange.

Der blev i 1940erne opført omkring 30 forskellige forestillinger, og cirka samme niveau havde man gennem 1950erne, der blev indledt med den store forestilling ”Pygmalion” på den store scene på Alhambra. Foruden Alhambra spillede man på Hotel Kolding og senere på Højskolehjemmet (Slotshotellet). Årtiet sluttede med en storstilet opsætning af ”Jorden Rundt i 80 Dage”, som P.A. Nielsen havde bearbejdet til en musical. Hovedrollen blev spillet af Svend Rosgaard Meier. Det var også i 1950erne, at [[Erik Paaske]] spillede med i Sydjydsk Amatørteater i en kortere periode.

Foreningens aktiviteter bestod dog ikke kun af teaterforestillinger. Efter mange af forestillingerne var der fester, selv om det også blev diskuteret, om det var en del af foreningens formål. Men det sociale samvær betød meget, også for de aktive i Sydjydsk Amatørteater. Der blev holdt fester for de aktive, fx sommerfester, fastelavnsfester, julefrokoster og udflugter om sommeren, en enkelt udflugt til København.

På mange måder blev tiden igennem 60erne og ind i starten af 70erne en omskiftelig og udfordrende tid for Sydjydsk Amatørteater. Den første periode fra 1960 til 1963 bød kun på ganske få forestillinger, men gennem resten af årtiet gik det bedre, også med foreningens økonomi. Man ledte efter et nyt sted at holde forestillingerne, og en periode flyttede man Sydjydsk Amatørteater til logen i Bramdrupdam. Her opførte man den første forestilling i 1967.

Som alle foreninger havde Sydjydsk Amatørteater også sine interne opgør. Et af de store var i 1972, hvor der opstod uenighed om foreningens hårde linje over for de frivillige aktive, der kulminerede i eksklusion af medlemmer, der missede en teaterprøve. Resultatet blev en udskiftning af formanden, idet P.A. Nielsen trak sig ud af foreningen. Som ny formand blev valgt Rita Dam, der blev assisteret af sin mand, Bent Juhl, som ny instruktør, senere suppleret af Lilian Koertz. P.A. Nielsen startede derefter en ny forening, Kolding Amatørteater, hvor han var aktiv til sin død i 1987.

For Sydjydsk Amatørteater fulgte en periode med fornyelser, bl.a. færre restriktioner i foreningen, og for første gang ansøgte man om og fik tilskud fra kommunen. Forestillingerne havde skiftende hjem, bl.a. Seest forsamlingshus og fra 1983 Harte forsamlingshus. Der blev indledt samarbejde med andre amatørteatre i Danmark gennem Dansk Amatørteater Samvirke.

Fra midten af 1980erne begyndte det at blive svært at gennemføre et program med 3 forestillinger om året, blandt andet fordi man manglede aktive. Samtidig flyttede man forestillingerne til Klostergården, hvor man også kunne have sine øveaftener.

Et nyt kapitel tog sin begyndelse i 1984, hvor Else Rasmussen, der havde været med i Sydjydsk Amatørteater siden 1973, startede en børne- og ungdomsafdeling i foreningen. Professionelt arbejdede Else Rasmussen med børn, og sine erfaringer tog hun med ind i B&U-afdelingen. De følgende år blev B&U-afdelingen meget aktiv med forestillinger og ture til teaterarrangementer som teaterweekender, og officielt skiftede man navn til Kolding Børne- og Ungdomsteater.

Børneholdene var i 1987-1989 de mest aktive, og forestillingerne var blandt andet ”Fis i kasketten eller bare helt normal”, ”Den digitale hotdog” og ”Snip snap snude”. Derudover deltog man i radioprogrammer, markeder og man begyndte at lave teatersport. Arbejdet med de unge blev påskønnet, bl.a. af Kolding kommune, der i 1989 kunne overrække B&U en check på kr. 2.000 fra julemærkesalget. Der var i 1990 gang i ikke mindre end 6 hold med 37 børn og unge i Kolding Børne- og Ungdomsteater.

I 1991 besluttede Else Rasmussen sig for at trappe arbejdet med Kolding Børne- og Ungdomsteater ned, og aktiviteterne droslede ned og sluttede helt i 1996. Igennem 1990erne faldt også antallet af aktive i Sydjydsk Amatørteater, først til 20 og så til 10. Antallet af forestillinger faldt til 1 om året, og i april 1998 opførtes den sidste forestilling, lystspillet ”Hellere lyve end flyve”, instrueret af Lilian Koertz.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 23:40 (CEST)

Kolding Teaterselskab

2014-07-15T22:08:15Z

Pandersen1956:

[[Fil:PA x3.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen]]
[[Fil:KT program.jpg|frame type|thumb|300px|Program for Kolding Teaterselskab, 1941]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske P.A. Nielsen. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).

Den første formålsparagraf var ”at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.

Der var i starten 21 aktive medlemmer af Kolding Teaterselskab, og den første opsætning havde premiere den 14. maj 1939 i Industriforeningen (Kolding Teater). Det var sangfarcen ”Den Elskelige Landstryger”, som havde musikledsagelse af Lomholts orkester. Den 12. februar 1940 var Kolding Teaterselskab involveret i en Finlandsaften til fordel for Røde Kors. Der blev indsamlet kr. 600.

Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august 1943. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).

Under krigen kom man i politiets søgelys på grund af foreningsstrukturen og de lukkede fester. Politiet troppede en aften op for at kontrollere, at alle deltagerne i det efterfølgende bal nu også var medlemmer af foreningen. Med over 1.000 passive medlemmer, der betalte et symbolsk beløb i kontingent, mente ordensmagten, at foreningsformen var lavet for at omgå loven om offentlige arrangementer og forlystelsesafgiften. Foreningen tabte en sag i underretten om dette og blev i 1945 idømt en bøde på kr. 200 samt sagsomkostninger på kr. 500.

Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i [[Sydjydsk Amatørteater]] (se særskilt artikel).

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 20:40 (CEST)

Sydjydsk Amatørteater

2014-07-15T22:07:02Z

Pandersen1956:

[[Fil:1945 Hvis et folk vil leve.jpg|frame type|thumb|300px| Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|”Gøglervognen” 1948]]
[[Fil:1959 Jorden rundt.jpg|frame type|thumb|300px| Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen, Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier]]
[[Fil:1989 Panodrama 1.jpg|frame type|thumb|300px| B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989)]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Sydjydsk Amatørteater blev stiftet den 19. december 1945 som en fortsættelse af [[Kolding Teaterselskab]], der var blevet opløst et par uger forinden. Også den karismatiske P.A. Nielsen fortsatte som formand for Sydjydsk Amatørteater som han havde været det i Kolding Teaterselskab. Navnet var ambitiøst, da det var et Kolding-domineret amatørteater.

Den første forestilling under navnet Sydjydsk Amatørteater blev det norske skuespil ”Hvis et folk vil leve”, der handlede om modstandsbevægelsen under krigen. P.A. Nielsen spillede selv en modstandsmand, og stykket blev i 1945/46 spillet mere end 10 gange på Alhambra, Industriforeningen, Hotel Lunderskov og i Christiansfeld. Alhambra blev mere og mere det faste spillested for forestillingerne.

Ud over skuespil opførte Sydjydsk Amatørteater revyer, og det er ofte dem, som eftertiden husker fra perioden. I 1948 indledte man et samarbejde med avisen ”Tidens Tegn” i Kolding med revyen ”Gøglervognen”. Revyen turnerede rundt med en lejet 30-personers bus, og det blev til mere end 20 opførelser med et samlet publikum på omkring 4.000 personer. Året efter gentog man turneen med en ny revy, der også blev opført mere end 20 gange.

Der blev i 1940erne opført omkring 30 forskellige forestillinger, og cirka samme niveau havde man gennem 1950erne, der blev indledt med den store forestilling ”Pygmalion” på den store scene på Alhambra. Foruden Alhambra spillede man på Hotel Kolding og senere på Højskolehjemmet (Slotshotellet). Årtiet sluttede med en storstilet opsætning af ”Jorden Rundt i 80 Dage”, som P.A. Nielsen havde bearbejdet til en musical. Hovedrollen blev spillet af Svend Rosgaard Meier. Det var også i 1950erne, at Erik Paaske spillede med i Sydjydsk Amatørteater i en kortere periode.

Foreningens aktiviteter bestod dog ikke kun af teaterforestillinger. Efter mange af forestillingerne var der fester, selv om det også blev diskuteret, om det var en del af foreningens formål. Men det sociale samvær betød meget, også for de aktive i Sydjydsk Amatørteater. Der blev holdt fester for de aktive, fx sommerfester, fastelavnsfester, julefrokoster og udflugter om sommeren, en enkelt udflugt til København.

På mange måder blev tiden igennem 60erne og ind i starten af 70erne en omskiftelig og udfordrende tid for Sydjydsk Amatørteater. Den første periode fra 1960 til 1963 bød kun på ganske få forestillinger, men gennem resten af årtiet gik det bedre, også med foreningens økonomi. Man ledte efter et nyt sted at holde forestillingerne, og en periode flyttede man Sydjydsk Amatørteater til logen i Bramdrupdam. Her opførte man den første forestilling i 1967.

Som alle foreninger havde Sydjydsk Amatørteater også sine interne opgør. Et af de store var i 1972, hvor der opstod uenighed om foreningens hårde linje over for de frivillige aktive, der kulminerede i eksklusion af medlemmer, der missede en teaterprøve. Resultatet blev en udskiftning af formanden, idet P.A. Nielsen trak sig ud af foreningen. Som ny formand blev valgt Rita Dam, der blev assisteret af sin mand, Bent Juhl, som ny instruktør, senere suppleret af Lilian Koertz. P.A. Nielsen startede derefter en ny forening, Kolding Amatørteater, hvor han var aktiv til sin død i 1987.

For Sydjydsk Amatørteater fulgte en periode med fornyelser, bl.a. færre restriktioner i foreningen, og for første gang ansøgte man om og fik tilskud fra kommunen. Forestillingerne havde skiftende hjem, bl.a. Seest forsamlingshus og fra 1983 Harte forsamlingshus. Der blev indledt samarbejde med andre amatørteatre i Danmark gennem Dansk Amatørteater Samvirke.

Fra midten af 1980erne begyndte det at blive svært at gennemføre et program med 3 forestillinger om året, blandt andet fordi man manglede aktive. Samtidig flyttede man forestillingerne til Klostergården, hvor man også kunne have sine øveaftener.

Et nyt kapitel tog sin begyndelse i 1984, hvor Else Rasmussen, der havde været med i Sydjydsk Amatørteater siden 1973, startede en børne- og ungdomsafdeling i foreningen. Professionelt arbejdede Else Rasmussen med børn, og sine erfaringer tog hun med ind i B&U-afdelingen. De følgende år blev B&U-afdelingen meget aktiv med forestillinger og ture til teaterarrangementer som teaterweekender, og officielt skiftede man navn til Kolding Børne- og Ungdomsteater.

Børneholdene var i 1987-1989 de mest aktive, og forestillingerne var blandt andet ”Fis i kasketten eller bare helt normal”, ”Den digitale hotdog” og ”Snip snap snude”. Derudover deltog man i radioprogrammer, markeder og man begyndte at lave teatersport. Arbejdet med de unge blev påskønnet, bl.a. af Kolding kommune, der i 1989 kunne overrække B&U en check på kr. 2.000 fra julemærkesalget. Der var i 1990 gang i ikke mindre end 6 hold med 37 børn og unge i Kolding Børne- og Ungdomsteater.

I 1991 besluttede Else Rasmussen sig for at trappe arbejdet med Kolding Børne- og Ungdomsteater ned, og aktiviteterne droslede ned og sluttede helt i 1996. Igennem 1990erne faldt også antallet af aktive i Sydjydsk Amatørteater, først til 20 og så til 10. Antallet af forestillinger faldt til 1 om året, og i april 1998 opførtes den sidste forestilling, lystspillet ”Hellere lyve end flyve”, instrueret af Lilian Koertz.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 23:40 (CEST)

Sydjydsk Amatørteater

2014-07-15T22:06:18Z

Pandersen1956: Oprettede siden med ' Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen [...'

[[Fil:1945 Hvis et folk vil leve.jpg|frame type|thumb|300px| Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen]]
[[Fil:1948 Gøglervognen.jpg|frame type|thumb|300px|”Gøglervognen” 1948]]
[[Fil:1959 Jorden rundt.jpg|frame type|thumb|300px| Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen, Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier]]
[[Fil:1989 Panodrama 1.jpg|frame type|thumb|300px| B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989)]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Sydjydsk Amatørteater blev stiftet den 19. december 1945 som en fortsættelse af Kolding Teaterselskab, der var blevet opløst et par uger forinden. Også den karismatiske P.A. Nielsen fortsatte som formand for Sydjydsk Amatørteater som han havde været det i Kolding Teaterselskab. Navnet var ambitiøst, da det var et Kolding-domineret amatørteater.

Den første forestilling under navnet Sydjydsk Amatørteater blev det norske skuespil ”Hvis et folk vil leve”, der handlede om modstandsbevægelsen under krigen. P.A. Nielsen spillede selv en modstandsmand, og stykket blev i 1945/46 spillet mere end 10 gange på Alhambra, Industriforeningen, Hotel Lunderskov og i Christiansfeld. Alhambra blev mere og mere det faste spillested for forestillingerne.

Ud over skuespil opførte Sydjydsk Amatørteater revyer, og det er ofte dem, som eftertiden husker fra perioden. I 1948 indledte man et samarbejde med avisen ”Tidens Tegn” i Kolding med revyen ”Gøglervognen”. Revyen turnerede rundt med en lejet 30-personers bus, og det blev til mere end 20 opførelser med et samlet publikum på omkring 4.000 personer. Året efter gentog man turneen med en ny revy, der også blev opført mere end 20 gange.

Der blev i 1940erne opført omkring 30 forskellige forestillinger, og cirka samme niveau havde man gennem 1950erne, der blev indledt med den store forestilling ”Pygmalion” på den store scene på Alhambra. Foruden Alhambra spillede man på Hotel Kolding og senere på Højskolehjemmet (Slotshotellet). Årtiet sluttede med en storstilet opsætning af ”Jorden Rundt i 80 Dage”, som P.A. Nielsen havde bearbejdet til en musical. Hovedrollen blev spillet af Svend Rosgaard Meier. Det var også i 1950erne, at Erik Paaske spillede med i Sydjydsk Amatørteater i en kortere periode.

Foreningens aktiviteter bestod dog ikke kun af teaterforestillinger. Efter mange af forestillingerne var der fester, selv om det også blev diskuteret, om det var en del af foreningens formål. Men det sociale samvær betød meget, også for de aktive i Sydjydsk Amatørteater. Der blev holdt fester for de aktive, fx sommerfester, fastelavnsfester, julefrokoster og udflugter om sommeren, en enkelt udflugt til København.

På mange måder blev tiden igennem 60erne og ind i starten af 70erne en omskiftelig og udfordrende tid for Sydjydsk Amatørteater. Den første periode fra 1960 til 1963 bød kun på ganske få forestillinger, men gennem resten af årtiet gik det bedre, også med foreningens økonomi. Man ledte efter et nyt sted at holde forestillingerne, og en periode flyttede man Sydjydsk Amatørteater til logen i Bramdrupdam. Her opførte man den første forestilling i 1967.

Som alle foreninger havde Sydjydsk Amatørteater også sine interne opgør. Et af de store var i 1972, hvor der opstod uenighed om foreningens hårde linje over for de frivillige aktive, der kulminerede i eksklusion af medlemmer, der missede en teaterprøve. Resultatet blev en udskiftning af formanden, idet P.A. Nielsen trak sig ud af foreningen. Som ny formand blev valgt Rita Dam, der blev assisteret af sin mand, Bent Juhl, som ny instruktør, senere suppleret af Lilian Koertz. P.A. Nielsen startede derefter en ny forening, Kolding Amatørteater, hvor han var aktiv til sin død i 1987.

For Sydjydsk Amatørteater fulgte en periode med fornyelser, bl.a. færre restriktioner i foreningen, og for første gang ansøgte man om og fik tilskud fra kommunen. Forestillingerne havde skiftende hjem, bl.a. Seest forsamlingshus og fra 1983 Harte forsamlingshus. Der blev indledt samarbejde med andre amatørteatre i Danmark gennem Dansk Amatørteater Samvirke.

Fra midten af 1980erne begyndte det at blive svært at gennemføre et program med 3 forestillinger om året, blandt andet fordi man manglede aktive. Samtidig flyttede man forestillingerne til Klostergården, hvor man også kunne have sine øveaftener.

Et nyt kapitel tog sin begyndelse i 1984, hvor Else Rasmussen, der havde været med i Sydjydsk Amatørteater siden 1973, startede en børne- og ungdomsafdeling i foreningen. Professionelt arbejdede Else Rasmussen med børn, og sine erfaringer tog hun med ind i B&U-afdelingen. De følgende år blev B&U-afdelingen meget aktiv med forestillinger og ture til teaterarrangementer som teaterweekender, og officielt skiftede man navn til Kolding Børne- og Ungdomsteater.

Børneholdene var i 1987-1989 de mest aktive, og forestillingerne var blandt andet ”Fis i kasketten eller bare helt normal”, ”Den digitale hotdog” og ”Snip snap snude”. Derudover deltog man i radioprogrammer, markeder og man begyndte at lave teatersport. Arbejdet med de unge blev påskønnet, bl.a. af Kolding kommune, der i 1989 kunne overrække B&U en check på kr. 2.000 fra julemærkesalget. Der var i 1990 gang i ikke mindre end 6 hold med 37 børn og unge i Kolding Børne- og Ungdomsteater.

I 1991 besluttede Else Rasmussen sig for at trappe arbejdet med Kolding Børne- og Ungdomsteater ned, og aktiviteterne droslede ned og sluttede helt i 1996. Igennem 1990erne faldt også antallet af aktive i Sydjydsk Amatørteater, først til 20 og så til 10. Antallet af forestillinger faldt til 1 om året, og i april 1998 opførtes den sidste forestilling, lystspillet ”Hellere lyve end flyve”, instrueret af Lilian Koertz.

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 23:40 (CEST)

Fil:1989 Panodrama 1.jpg

2014-07-15T21:58:58Z

Pandersen1956: Sydjydsk Amatørteater: B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989) (privateje)

Sydjydsk Amatørteater: B&U optræder i forestillingen ”Panodrama” (1989) (privateje)

Fil:1959 Jorden rundt.jpg

2014-07-15T21:57:30Z

Pandersen1956: Sydjydsk Amatørteater: Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen,Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier (privateje)

Sydjydsk Amatørteater: Scene fra ”Jorden Rundt i 80 Dage” (1959). Fra venstre: Ove Andersen,Lilian Koertz, Erik Jørgensen, Ejnar Roed og Svend Rosgaard Meier (privateje)

Fil:1948 Gøglervognen.jpg

2014-07-15T21:56:29Z

Pandersen1956: Sydjydsk Amatørteater: Gøglervogen, turne 1948 (privateje)

Sydjydsk Amatørteater: Gøglervogen, turne 1948 (privateje)

Fil:1945 Hvis et folk vil leve.jpg

2014-07-15T21:55:14Z

Pandersen1956: Sydjydsk Amatørteater: Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen (privateje)

Sydjydsk Amatørteater: Slutscenen i ”Hvis et folk vil leve” (1945). P.A. Nielsen ses længst til venstre sammen med Ove Nielsen (privateje)

Kolding Teaterselskab

2014-07-15T18:38:12Z

Pandersen1956: Oprettede siden med 'P.A. Nielsen Program for Kolding Teaterselskab, 1941 [[Kategori: Teater, film, radio &...'

[[Fil:PA x3.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen]]
[[Fil:KT program.jpg|frame type|thumb|300px|Program for Kolding Teaterselskab, 1941]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske P.A. Nielsen. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).

Den første formålsparagraf var ”at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.

Der var i starten 21 aktive medlemmer af Kolding Teaterselskab, og den første opsætning havde premiere den 14. maj 1939 i Industriforeningen (Kolding Teater). Det var sangfarcen ”Den Elskelige Landstryger”, som havde musikledsagelse af Lomholts orkester. Den 12. februar 1940 var Kolding Teaterselskab involveret i en Finlandsaften til fordel for Røde Kors. Der blev indsamlet kr. 600.

Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august 1943. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).

Under krigen kom man i politiets søgelys på grund af foreningsstrukturen og de lukkede fester. Politiet troppede en aften op for at kontrollere, at alle deltagerne i det efterfølgende bal nu også var medlemmer af foreningen. Med over 1.000 passive medlemmer, der betalte et symbolsk beløb i kontingent, mente ordensmagten, at foreningsformen var lavet for at omgå loven om offentlige arrangementer og forlystelsesafgiften. Foreningen tabte en sag i underretten om dette og blev i 1945 idømt en bøde på kr. 200 samt sagsomkostninger på kr. 500.

Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i Sydjydsk Amatørteater (se særskilt artikel).

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 20:40 (CEST)

Fil:KT program.jpg

2014-07-15T18:28:38Z

Pandersen1956: Program 1941 for Kolding Teaterselskab

Program 1941 for Kolding Teaterselskab

Fil:PA x3.jpg

2014-07-15T18:27:20Z

Pandersen1956: P.A. Nielsen, formand for Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater (privat eje)

P.A. Nielsen, formand for Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater (privat eje)

Erik Paaske

2014-07-15T10:45:47Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det bl.a. til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879.

Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

Kilde: "Erik Paaske - En kongelig fra Kolding", Kolding-bogen, 2010

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Erik Paaske

2014-07-15T10:40:47Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879.

Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

Kilde: "Erik Paaske - En kongelig fra Kolding", Kolding-bogen, 2010

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Erik Paaske

2014-07-14T22:30:23Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879.

Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

Kilde: "Erik Paaske - En kongelig fra Kolding", Kolding-bogen, 2010

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Erik Paaske

2014-07-14T22:28:33Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879.

Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Erik Paaske

2014-07-14T22:27:18Z

Pandersen1956:

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]
[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]
[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879. Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Erik Paaske

2014-07-14T22:22:05Z

Pandersen1956: /* Erik Paaske */

[[Fil:Erik konfirmation 2.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]

[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]

[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879. Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 00:22 (CEST)

Fil:Erik konfirmation 2.jpg

2014-07-14T22:19:25Z

Pandersen1956: Erik Paaske, ved sin konfirmation 1948. Privateje.

Erik Paaske, ved sin konfirmation 1948.
Privateje.

Erik Paaske

2014-07-14T22:18:41Z

Pandersen1956: Oprettede siden med '== Erik Paaske == Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948 [[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sam...'

== Erik Paaske ==

[[Fil:Erik konfirmation.jpg|frame type|thumb|200px|Erik Paaske ved sin konfirmation i 1948]]

[[Fil:Erik og mor.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske sammen med sin mor]]

[[Fil:Spillemand.jpg|frame type|thumb|300px|Erik Paaske i rollen som Tweje i Spillemand på en Tagryg]]

Erik Paaske var født den 21. august 1933 i Kolding. Familien flyttede til Lindbæksvej 2 i Strandhuse, der blev hans barndomshjem. Forældrene var cementstøber Frithjof Paaske (født 1900 i Strandhuse) og Johanna Dorothea Thomassen (født 1898 i Silkeborg). Erik Paaske blev i 1952 udlært murer hos E.V. Hansen i Strandhuse (hvor faderen arbejdede).

Allerede da han var 9-10 år fik Erik Paaske sin første harmonika og spillede som 13-årig til sit første bal. Han spillede også basun i et FDF-orkester, hvor han fik undervisning af Dvarionas. Erik Paaske ville gerne være musiker, og samtidig med arbejdet som murer, spillede han til fest og som gårdmusikant. Han blev engageret i det lokale teatermiljø i Kolding: Erik Paaske spillede dilettant i Strandhuse forsamlingshus, var med i både Sydjydsk Amatørteater og KOTA i Kolding. Deltog desuden i børnehjælpsrevyerne og KU revyerne. Med KOTA spillede Erik Paaske friluftsspil på Koldinghus, hvor Søren Weiss i 1957 instruerede forestillingen ”En skærsommernatsdrøm”, hvor Erik spillede rollen som Rendegarn. Søren Weiss opfordrede Erik Paaske til at søge ind på Det kgl. Teater og læste med ham i efteråret 1957.

Den 5. maj 1958 gik Erik Paaske til optagelsesprøve på Det kgl. Teater, hvor han var blandt de 3 af 37, der bestod prøven, og efter sommerferien startede 3 års hård elevtid under bl.a. Poul Reumert. Men inden da blev han modtaget og fejret på banegården i Kolding af sine forældre og adskillige deputationer – Kolding have fået sin egen ”kongelige”. Til støtte til Eriks elevtid blev der samlet penge sammen af de lokale i Strandhuse.

Karrieren som skuespiller blev allerede indledt under elevtiden, og det første stykke Erik Påske optrådte i var en mindre rolle i ”Juno og Påfuglen” den 18. september 1958 på Det kgl. Teater. Om sommeren tog eleverne på sommerturne, og besøgte Kolding flere gange med teaterstykker og optrådte i Strandhuse forsamlingshus. I 1961 blev den tre-årige uddannelse på elevskolen afsluttet med afgangseksamen, og Erik Paaske fik derefter tilbudt en kontrakt med Det kgl. Teater. Også denne gang blev det fejret i forsamlingshuset. Erik Paaske var ved Det kgl. Teater indtil 1974, hvor han valgte at stoppe efter en periode med megen stress. Derefter blev det til hovedrollen Tweje i ”Spillemand på en Tagryg”, en rolle han spillede flere gange med succes. Han kom på turne med Det Danske Teater. Han var med i Cirkusrevyen og endte med at blive fast tilknyttet Folketeatret i København under ledelse af Preben Harris.

Det blev på tv, at Erik Paaske nåede bredt ud og blev folkeeje. Allerede fra 1962 var han med i de første forsøg på at etablere et originalt TV-teater i Danmark, og i 1964 havde han haft 14 roller på TV-teatret. Leif Panduro skrev krimi-serien ”Ka’ De li’ østers?” sammen med Bent Christensen, og den lagde gaderne øde i 1967. I serien spiller Erik Paaske overbetjent Gormsen, en tro følgesvend til kriminalassistent Ole Munk (spillet af Pouel Kern). Nogle år senere fik Erik Paaske endnu en markant rolle i en dansk tv-serie. Det var som redaktør Heilbunth i filmatiseringen af Gustav Wieds roman ”Livsens Ondskab”.

Karrieren blev desværre afbrudt af en kræftsygdom. Den satte første gang Erik Paaske ud af spil i april 1991, hvor han havde sin glansrolle som Tweje i ”Spillemand på en tagryg” på Nørrebro Teater. Den 13. juni 1992 døde Erik Paaske på Rigshospitalet med hustruen Margit ved sin side. Han efterlod sig ingen børn.

Bare to uger før sin død havde Erik Paaske modtaget Olaf Ussings legat på kr. 40.000 fra Skuespillerforeningen af 1879. Med bortgangen mistede det danske publikum ikke bare en karakterskuespiller, men også en særdeles afholdt visesanger. Medvirkende til Erik Paaskes store popularitet var hans uforlignelige evner som troubadour, og han indspillede en række plader med viser, og fik således også sit barndomsønske om at blive musiker opfyldt.

Fil:Spillemand.jpg

2014-07-14T22:05:59Z

Pandersen1956:

Fil:Erik og mor.jpg

2014-07-14T22:04:46Z

Pandersen1956:

Fil:Erik konfirmation.jpg

2014-07-14T22:04:06Z

Pandersen1956: