<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=NICJU</id>
	<title>KoldingWiki - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=NICJU"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Speciel:Bidrag/NICJU"/>
	<updated>2026-11-21T21:29:05Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.46.2</generator>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45625</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45625"/>
		<updated>2026-11-20T13:06:18Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===  [[Fil:B8031.jpg|thumb|right|250px|Domhuset 5. maj. Hjælpe kontoret lå på domhuset.]] &lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af: [[Fil:B41120.jpg|thumb|right|250px|De hvide busser. Haderslevvej, på hjørnet af Piledamsvej.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|} [[Fil:B514.jpg|thumb|right|250px|Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45624</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45624"/>
		<updated>2026-11-20T13:01:09Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af: [[Fil:B41120.jpg|thumb|right|250px|De hvide busser. Haderslevvej, på hjørnet af Piledamsvej.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|} [[Fil:B514.jpg|thumb|right|250px|Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45623</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45623"/>
		<updated>2026-11-20T13:00:42Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af: [[Fil:B41120.jpg|thumb|right|250px|Haderslevvej, på hjørnet af Piledamsvej. De hvide busser.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|} [[Fil:B514.jpg|thumb|right|250px|Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45622</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45622"/>
		<updated>2026-11-20T12:58:27Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|} [[Fil:B514.jpg|thumb|right|250px|Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45621</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45621"/>
		<updated>2026-11-20T12:53:48Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45620</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45620"/>
		<updated>2026-11-20T12:52:48Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45619</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45619"/>
		<updated>2026-11-20T12:49:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45618</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45618"/>
		<updated>2026-11-20T12:44:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45617</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45617"/>
		<updated>2026-11-20T12:40:12Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45616</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45616"/>
		<updated>2026-11-20T12:39:29Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45615</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45615"/>
		<updated>2026-11-20T12:31:36Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45614</id>
		<title>Fil:B514.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45614"/>
		<updated>2026-11-20T12:29:23Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B8031.jpg&amp;diff=45613</id>
		<title>Fil:B8031.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B8031.jpg&amp;diff=45613"/>
		<updated>2026-11-20T12:27:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Befrielse på Domhuset. Røde Kors symbolet kan anes bag kvinden. På domhuset lå Røde Kors hjælpekontor&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Befrielse på Domhuset. Røde Kors symbolet kan anes bag kvinden. På domhuset lå Røde Kors hjælpekontor&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B41120.jpg&amp;diff=45612</id>
		<title>Fil:B41120.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B41120.jpg&amp;diff=45612"/>
		<updated>2026-11-20T12:23:50Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Haderslevvej. De hvide busser.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Haderslevvej. De hvide busser.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45601</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45601"/>
		<updated>2026-11-20T10:57:14Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45600</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45600"/>
		<updated>2026-11-20T10:53:02Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Oprettede siden med &amp;quot;=Røde Kors i Kolding=  Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand  ==Perioden 1940-1945== Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have såda...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i dag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=B._Damgaard-Petersen&amp;diff=45481</id>
		<title>B. Damgaard-Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=B._Damgaard-Petersen&amp;diff=45481"/>
		<updated>2026-11-17T12:33:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: NICJU flyttede siden B. Damgaard-Petersen til Børge Damgaard-Petersen: Fejlstavet titel&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;#REDIRECT [[Børge Damgaard-Petersen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45480</id>
		<title>Børge Damgaard-Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45480"/>
		<updated>2026-11-17T12:33:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: NICJU flyttede siden B. Damgaard-Petersen til Børge Damgaard-Petersen: Fejlstavet titel&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Børge Damgaard-Petersen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Elev fra Kolding Købmandsskole. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved befrielsen aktiv i Tjærekompagniet i Røde Kors, der bl.a. havde opstillet et telt på [[Haderslevvej]], hvor der blev taget imod de hvide busser. [[Fil:B1019.jpg|thumb|alt=Alternativ tekst|Kolding. Børge Damgaard Petersen forrest i billeder. Billedet er taget i Røde Kors teltet på Haderslevvej, 1945.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter befrielsen var Damgaard Petersen involveret i arbejdet med de [[tyske flygtninge]], hvor han kortvarigt var lejerleder for lejrene på hhv. Kløvervej og Tvedvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formand for [[Kolding Sejlklub]] 1939-1949.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Foreningsfolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45479</id>
		<title>Børge Damgaard-Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45479"/>
		<updated>2026-11-17T12:31:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Børge Damgaard-Petersen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Elev fra Kolding Købmandsskole. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved befrielsen aktiv i Tjærekompagniet i Røde Kors, der bl.a. havde opstillet et telt på [[Haderslevvej]], hvor der blev taget imod de hvide busser. [[Fil:B1019.jpg|thumb|alt=Alternativ tekst|Kolding. Børge Damgaard Petersen forrest i billeder. Billedet er taget i Røde Kors teltet på Haderslevvej, 1945.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter befrielsen var Damgaard Petersen involveret i arbejdet med de [[tyske flygtninge]], hvor han kortvarigt var lejerleder for lejrene på hhv. Kløvervej og Tvedvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formand for [[Kolding Sejlklub]] 1939-1949.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Foreningsfolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B16857.jpg&amp;diff=45477</id>
		<title>Fil:B16857.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B16857.jpg&amp;diff=45477"/>
		<updated>2026-11-17T12:08:43Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Kolding. Portræt af Børge Damgaard-Petersen, eller Direktør Holger Hansen, formand for Kolding Sejlklub 1939 - 1949.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B16857.jpg&amp;diff=45476</id>
		<title>Fil:B16857.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B16857.jpg&amp;diff=45476"/>
		<updated>2026-11-17T12:05:11Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Kolding. Portræt af Børge Damgaard-Petersen, formand for Kolding Sejlklub 1939 - 1949.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Kolding. Portræt af Børge Damgaard-Petersen, formand for Kolding Sejlklub 1939 - 1949.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45475</id>
		<title>Børge Damgaard-Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rge_Damgaard-Petersen&amp;diff=45475"/>
		<updated>2026-11-17T12:04:17Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Børge Damgaard-Petersen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Elev fra Kolding Købmandsskole. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved befrielsen aktiv i Tjærekompagniet i Røde Kors, der bl.a. havde opstillet et telt på [[Haderslevvej]], hvor der blev taget imod de hvide busser. [[Fil:B1019.jpg|thumb|alt=Alternativ tekst|Kolding. Direktør Holger Hansen (stående) og P. Damgaard Petersen (siddende) begge fra Tjærekompagniet i Røde Kors teltet.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formand for [[Kolding Sejlklub]] 1939-1949.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Foreningsfolk]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B1019.jpg&amp;diff=45474</id>
		<title>Fil:B1019.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B1019.jpg&amp;diff=45474"/>
		<updated>2026-11-17T12:02:56Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Kolding. Direktør Holger Hansen (stående) og P. Damgaard Petersen (siddende) begge fra Tjærekompagniet i Røde Kors teltet. 1945&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Kolding. Direktør Holger Hansen (stående) og P. Damgaard Petersen (siddende) begge fra Tjærekompagniet i Røde Kors teltet. 1945&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44928</id>
		<title>Karina Lorentzen Dehnhardt</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44928"/>
		<updated>2026-10-27T15:46:01Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|Karina Lorenzen Dehnhardt|26. oktober 1973|Nulevende|gift|Skolelærer, politiker og minister}}&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt (født 26. oktober 1973 i Kolding). Er folketingsmedlem valgt for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds i perioden 2007 - 2015 og igen fra 2019. I perioden 2017-2019 sad hun i Kolding Byråd, men trådte ud da hun opnåede valg til folketinget i 2019.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 27. oktober 2026 overtog hun posten som by-, land-, og transportminister fra Signe Munk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Biografi:==&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt er datter af Hans Per Lorentzen og serviceassistent Jette Lorentzen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt har en uddannelse fra Kolding Købmandsskole (1993) og er akademiøkonom med speciale i østeuropæisk handel fra Esbjerg Business College (1997). Hun blev uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Lærerseminarium i 2002 og har arbejdet på Ålykkeskolen i Kolding fra 2003 til 2007. Hun arbejdede som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fra 2015-2019 hvor hun igen blev valgt ind i Folketinget&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina bor i Kolding med sin mand og sin datter. Karina er gift med Brian Dehnhardt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44927</id>
		<title>Karina Lorentzen Dehnhardt</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44927"/>
		<updated>2026-10-27T15:42:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Karina Lorentzen Dehnhardt (født 26. oktober 1973 i Kolding). Er folketingsmedlem valgt for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds i perioden 2007 - 2015 og igen fra 2019. I perioden 2017-2019 sad hun i Kolding Byråd, men trådte ud da hun opnåede valg til folketinget i 2019.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 27. oktober 2026 overtog hun posten som by-, land-, og transportminister fra Signe Munk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Biografi:==&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt er datter af Hans Per Lorentzen og serviceassistent Jette Lorentzen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt har en uddannelse fra Kolding Købmandsskole (1993) og er akademiøkonom med speciale i østeuropæisk handel fra Esbjerg Business College (1997). Hun blev uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Lærerseminarium i 2002 og har arbejdet på Ålykkeskolen i Kolding fra 2003 til 2007. Hun arbejdede som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fra 2015-2019 hvor hun igen blev valgt ind i Folketinget&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina bor i Kolding med sin mand og sin datter. Karina er gift med Brian Dehnhardt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44926</id>
		<title>Karina Lorentzen Dehnhardt</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44926"/>
		<updated>2026-10-27T15:36:14Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Karina Lorentzen Dehnhardt (født 26. oktober 1973 i Kolding). Er folketingsmedlem valgt for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds i perioden 2007 - 2015 og igen fra 2019. I perioden 2017-2019 sad hun i Kolding Byråd, men trådte ud da hun opnåede valg til folketinget i 2019.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 27. oktober 2026 overtog hun posten som by-, land-, og transportminister fra Signe Munk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Biografi:&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt er datter af Hans Per Lorentzen og serviceassistent Jette Lorentzen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt har en uddannelse fra Kolding Købmandsskole (1993) og er akademiøkonom med speciale i østeuropæisk handel fra Esbjerg Business College (1997). Hun blev uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Lærerseminarium i 2002 og har arbejdet på Ålykkeskolen i Kolding fra 2003 til 2007. Hun arbejdede som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fra 2015-2019 hvor hun igen blev valgt ind i Folketinget&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina bor i Kolding med sin mand og sin datter. Karina er gift med Brian Dehnhardt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44925</id>
		<title>Karina Lorentzen Dehnhardt</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Lorentzen_Dehnhardt&amp;diff=44925"/>
		<updated>2026-10-27T15:35:59Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Oprettede siden med &amp;quot;Karina Lorentzen Dehnhardt (født 26. oktober 1973 i Kolding). Er folketingsmedlem valgt for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds i perioden 2007 - 2015 og igen fra 2019. I perioden 2017-2019 sad hun i Kolding Byråd, men trådte ud da hun opnåede valg til folketinget i 2019.  Den 27. oktober 2026 overtog hun posten som by-, land-, og transportminister fra Signe Munk.  Biografi: Karina Lorentzen Dehnhardt er datter af Hans Per Lorentzen og serviceassistent...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Karina Lorentzen Dehnhardt (født 26. oktober 1973 i Kolding). Er folketingsmedlem valgt for Socialistisk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds i perioden 2007 - 2015 og igen fra 2019. I perioden 2017-2019 sad hun i Kolding Byråd, men trådte ud da hun opnåede valg til folketinget i 2019.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 27. oktober 2026 overtog hun posten som by-, land-, og transportminister fra Signe Munk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Biografi:&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt er datter af Hans Per Lorentzen og serviceassistent Jette Lorentzen.[1]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina Lorentzen Dehnhardt har en uddannelse fra Kolding Købmandsskole (1993) og er akademiøkonom med speciale i østeuropæisk handel fra Esbjerg Business College (1997). Hun blev uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Lærerseminarium i 2002 og har arbejdet på Ålykkeskolen i Kolding fra 2003 til 2007. Hun arbejdede som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fra 2015-2019 hvor hun igen blev valgt ind i Folketinget [2]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karina bor i Kolding med sin mand og sin datter. Karina er gift med Brian Dehnhardt.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Dehn_Lorentzen&amp;diff=44924</id>
		<title>Karina Dehn Lorentzen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Dehn_Lorentzen&amp;diff=44924"/>
		<updated>2026-10-27T15:29:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Tømmer siden&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Dehn_Lorentzen&amp;diff=44923</id>
		<title>Karina Dehn Lorentzen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Karina_Dehn_Lorentzen&amp;diff=44923"/>
		<updated>2026-10-27T15:27:49Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: Oprettede siden med &amp;quot;Karina Dehn Lorenzen&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Karina Dehn Lorenzen&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kai_Ibsen&amp;diff=44232</id>
		<title>Kai Ibsen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kai_Ibsen&amp;diff=44232"/>
		<updated>2026-10-01T07:01:09Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;NICJU: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{person|Kai Ibsen|18. december 1911|21. februar 1994|[[Marie Ibsen]]|Arbejdsmand, fagforeningsmand, lokalpolitiker|Fil:Kaj Ibsen - B9162.jpg|Kai Ibsen, ca. 1950, Fotograf: Ukendt fotograf.}}&lt;br /&gt;
Kai Ibsen, også stavet &#039;&#039;Kaj Ibsen&#039;&#039; (Født 18. december 1911 - død 21. februar 1994) arbejdsmand, betonarbejder, fagforeningsformand for SID, leder af [[Specialarbejderskolen]], byrådsmedlem af [[Socialistisk Folkeparti]] 1962-1970, inden SF havde han siden 1934 været medlem og en periode formand for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]]s Kolding afdeling. Kendt for hans anti-nazistiske arbejde før og [[modstandsbevægelsen|modstandsarbejde]] under [[2. verdenskrig]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kai Ibsen blev gift den 25. februar 1936 med [[Marie Ibsen]] (født Sørensen) (1917-1991). Parret fik børnene Birgit (1936) og Jørn (1946). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Via Røde Hjælp udførte Kai og hans hustru et stort hjælpearbejde for de tyske emigranter, der søgte til Danmark i 1930&#039;erne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Allerede den 22. juni [[1941]], efter Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev Kai Ibsen arresteret af dansk politi på sin bopæl i [[Clemensgade]] 3, men i november samme år blev han løsladt igen. Den 2. november [[1942]] blev han endnu engang arresteret og efterfølgende indsat i Horserødlejren. Under August-opstanden i [[1943]] formåede Kai at flygte. Han fortsatte den illegale aktivitet i København, og derefter i Odense. Han kom herefter tilbage til Kolding-egnen, hvor han blev leder (med dæknavnet &#039;&#039;Konrad&#039;&#039;) af Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt, F-Kompagni, 3. Deling. Han opererede først og fremmest i Esbjerg og Ribe. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I juni 1944 blev Kai og hans hustru anholdt i Sønderborg. Efter mange forhør på [[Gestapo i Kolding|Staldgården]] i Kolding, blev han efterfølgende indsat i Frøslevlejren. I November 1944 blev Kaj sendt til Neuengamme. I slutningen af april 1945 kom han til Sverige med De hvide busser. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter krigen blev Kai Ibsen dekoreret af Dwight D. Eisenhower.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1959 var Kai Ibsen med til at stifte en lokal Kolding afdeling af Socialistisk Folkeparti, hvor hvilket parti han en årrække var formand og repræsenterede i byrådet mellem 1962 og 1970. Var kandidat til folketinget ved valgene i 1950, 1953, 1960 og 1966 hvor han valgt. Han sad i folketinget fra 22. november 1966 til 6. februar 1967, hvor han nedlagde sit mandat af hensyn til sit job som skoleleder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 7. september 2021 blev der lagt en snublesten for Kai Ibsen ved [[Clemensgade]] 1.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{fmdb|27298}}&lt;br /&gt;
* Kolding Kæmper, af Erik Voss (1985), [[DKP]]-Kolding Bogcafeens forlag&lt;br /&gt;
Folketinget, Kai Ibsen (SF): https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/k/kai-ibsen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Kolding under besættelsen}}&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politikere|Ibsen, Kai]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Modstandsfolk]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Fagforeningspersoner]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Arbejdere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>NICJU</name></author>
	</entry>
</feed>