http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Margit 2026-04-21T16:03:08Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=Ella_Eff&diff=22345 2021-03-28T18:44:37Z

<p>Margit: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>Ella Eff (1895-1985) var datter af Louise Marie Eff og købmand, kaffegrosserer og britisk vicekonsul Chr. Eff. <br /> <br /> Den tremastede skonnert &quot;Ella Eff&quot; var en 3-mastet skonnert, bygget i 1916 på J. Ring Andersens værft i Svendborg og opkaldt efter konsulens datter. <br /> <br /> Den blev leveret til et aktieselskab i Svendborg som konsul [[Christian Eff]], Kolding og befragter Christian Emil Mikkelsen, Thurø stod bag. C. E. Mikkelsen fungerede som korresponderende reder. Skibet blev i 1928 solgt til et partrederi i Kolding ved konsul Eff’s søn, [[Valentin Eff]], Kolding og kaptajn M. P. Madsen, Assens. <br /> <br /> &quot;Ella Eff&quot; var søsterskib til den 3-mastet skonnert, &quot;Elisabeth Eff&quot;, bygget i 1914 hos J. Ring Andersens værft i Svendborg. Begge skibe var opkaldt efter konsul Eff's døtre.<br /> <br /> ”Ella Eff” forliste 4. januar 1929 på Sydamerikas kyst ved Saramaccafloden. Hele besætningen blev reddet. Der var tale om en grundstødning, men samtidigt var der mystiske borrehuller i skroget, hvilket førte til mistanke om forsikringssvindel. Både kaptajn Madsen og reder Valentin Eff blev anholdt. Kaptajn Madsen blev i juni 1930 kendt skyldig i forvoldelse af skibbrud samt forsikringssvindel, ligesom reder Valentin Eff blev kendt skyldig i at have påvirket kaptajnen til at udføre handlingen. De blev idømt henholdsvis 5 og 4 års forbedringshusstraf, ligesom de skulle betale en erstatning på 47.000 kr., svarende til 1.786.000 kr. i dag.<br /> <br /> Skibet blev kondemneret og efterfølgende bjærget og repareret af lokale folk og navneændret til ”Saramacca”. I 1931 blev det solgt til Yrjänen &amp; Kump Oy i Rauma Finland og navneændret til ”Ella”. Skibet blev i 1954 solgt til Alex Kokkala i Åbo. Afrigget i 1958 og grundsat i skærgården nær Åbo.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * Langelands Social-Demokrat - 24-6-1930.<br /> * www.jmarcussen.dk<br /> * Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Transport og spedition]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Ella_Eff&diff=22344 2021-03-28T18:43:52Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>Ella Eff (1895-1985) var datter af Louise Marie Eff og købmand, kaffegrosserer og britisk vicekonsul Chr. Eff. <br /> <br /> Den tremastede skonnert &quot;Ella Eff&quot; var en 3-mastet skonnert, bygget i 1916 på J. Ring Andersens værft i Svendborg og opkaldt efter konsulens datter. <br /> <br /> Den blev leveret til et aktieselskab i Svendborg som konsul [[Christian Eff]], Kolding og befragter Christian Emil Mikkelsen, Thurø stod bag. C. E. Mikkelsen fungerede som korresponderende reder. Skibet blev i 1928 solgt til et partrederi i Kolding ved konsul Eff’s søn, [[Valentin Eff]], Kolding og kaptajn M. P. Madsen, Assens. <br /> <br /> &quot;Ella Eff&quot; var søsterskib til den 3-mastet skonnert, &quot;Elisabeth Eff&quot;, bygget i 1914 hos J. Ring Andersens værft i Svendborg. Begge skibe var opkaldt efter konsul Eff's døtre.<br /> <br /> ”Ella Eff” forliste 4. januar 1929 på Sydamerikas kyst ved Saramaccafloden. Hele besætningen blev reddet. Der var tale om en grundstødning, men samtidigt var der mystiske borrehuller i skroget, hvilket førte til mistanke om forsikringssvindel. Både kaptajn Madsen og reder Valentin Eff blev anholdt. Kaptajn Madsen blev i juni 1930 kendt skyldig i forvoldelse af skibbrud samt forsikringssvindel, ligesom reder Valentin Eff blev kendt skyldig i at have påvirket kaptajnen til at udføre handlingen. De blev idømt henholdsvis 5 og 4 års forbedringshusstraf, ligesom de skulle betale en erstatning på 47.000 kr., svarende til 1.786.000 kr. i dag.<br /> <br /> Skibet blev kondemneret og efterfølgende bjærget og repareret af lokale folk og navneændret til ”Saramacca”. I 1931 blev det solgt til Yrjänen &amp; Kump Oy i Rauma Finland og navneændret til ”Ella”. Skibet blev i 1954 solgt til Alex Kokkala i Åbo. Afrigget i 1958 og grundsat i skærgården nær Åbo.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * Langelands Social-Demokrat - 24-6-1930.<br /> * www.jmarcussen.dk<br /> <br /> [[Kategori: Transport og spedition]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22343 2021-03-28T18:34:54Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|600px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og købmand, kaffegrosserer og britisk vicekonsul [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1952]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Uddannelse og politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet fra engelske og franske universiteter, men var også præget af den patriarkalske opdragelse, som, der herskede i barndomshjemmet. Elisabeth var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber Danske Kvinders Beredskabs] lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22342 2021-03-28T18:29:13Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og købmand, kaffegrosserer og britisk vicekonsul [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1952]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Uddannelse og politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet fra engelske og franske universiteter, men var også præget af den patriarkalske opdragelse, som, der herskede i barndomshjemmet. Elisabeth var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber Danske Kvinders Beredskabs] lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22341 2021-03-28T18:20:16Z

<p>Margit: /* Anden verdenskrig */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1952]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Uddannelse og politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet fra engelske og franske universiteter, men var også præget af den patriarkalske opdragelse, som, der herskede i barndomshjemmet. Elisabeth var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber Danske Kvinders Beredskabs] lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22340 2021-03-28T18:16:48Z

<p>Margit: /* Politisk virke */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Uddannelse og politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet fra engelske og franske universiteter, men var også præget af den patriarkalske opdragelse, som, der herskede i barndomshjemmet. Elisabeth var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber Danske Kvinders Beredskabs] lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22339 2021-03-28T15:47:23Z

<p>Margit: /* Politisk virke */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber Danske Kvinders Beredskabs] lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22338 2021-03-28T15:46:35Z

<p>Margit: /* Politisk virke */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for [https://www.2verdenskrig.dk/danmarks-besaettelse/beredskaber/ <br /> Danske Kvinders Beredskab]s lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22337 2021-03-28T14:49:11Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]]<br /> ===Livshistorie===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, [[Ella Eff]], [[Valentin Eff]], Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22336 2021-03-28T14:33:35Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22335 2021-03-28T14:32:10Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab afdeling i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22334 2021-03-28T14:31:42Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), stifter og formand for Danske Kvinders beredskab i Kolding, medlem af Kolding byråd, datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22333 2021-03-28T14:30:02Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Anden verdenskrig===<br /> Læs beretningen om, da de hvide busser kom til Kolding skrevet af Elisabeth Eff [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27534 ,Vejle Amts årbog 1852]<br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22332 2021-03-28T14:26:41Z

<p>Margit: /* Opvækst */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> Konsul Christian Frederik Eff fik i 1914 bygget en skonnert til sit sejlskibselskab. Skonnerten blev opkaldt efter datteren Elisabeth Eff, to år efter blev endnu en skonnert bygget færdig, denne blev opkaldt efter den anden datter Ella [https://arkiv.dk/vis/2215368 se billede af skonnerten] <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbøl. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22331 2021-03-28T14:12:22Z

<p>Margit: /* Politisk virke */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbø. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff var universitetsuddannet, og var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22330 2021-03-28T14:11:22Z

<p>Margit: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbø. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> *Konsulen, Niels Jørgen Østergaard<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22329 2021-03-28T14:10:40Z

<p>Margit: /* Opvækst */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> <br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbø. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22328 2021-03-28T14:10:00Z

<p>Margit: /* Opvækst */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 ,se fx Herning Avis, juni 1930]<br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbø. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22327 2021-03-28T14:09:27Z

<p>Margit: /* Opvækst */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> I Koldingbogen fra 2003 kan man få et indtryk af Elisabeth Effs barndomshjem ved at læse Gudrun Jensens beretning om at være lillepige fra 1920-22 hos familien Eff i herskabshjemmet HEVEA, Søgade 10 i Kolding. HEVEA var børnenes navne, Hother, Ella, Valentin, Elisabeth og Adolf. <br /> <br /> I 1950 var dronning Ingrid og kong Frederik i Kolding til Sct Nicolai kirkens 700 års jubilæum. Ved modtagelsen genkendte kong Frederik Elisabeth Eff og hilste hende med ordene &quot;Det er snart længe siden, vi har fået os en svingom, Frk. Eff&quot;. Notitsen nåede adskillige aviser [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8e758929-2746-417e-83e5-ad8ef366bbf3/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 se fx Herning Avis, juni 1930)<br /> Kongens dans med Elisabeth Eff var ved genforeningsballet den 17. juli 1920 på Koldinghus. Ballet blev arrangeret, fordi kadetskibet, hvor de to prinser, Frederik og Knud var ombord anløb til Kolding. Kronprins Frederik og Elisabeth Eff havde begge været med ved genforeningsbegivenhederne i Dybbø. I 1920 var der åbenbart rygter om, at aftenen havde resulteret i, at Elisabeth senere havde opholdt sig i Schweiz pga en uønsket graviditet. Rygtet blev dog afvist af Elisabeth Eff med ordene &quot;Jamen, hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre, jeg dansede jo med ham hele aftenen&quot; (bogen om Eff)<br /> <br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22326 2021-03-28T13:52:19Z

<p>Margit: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> *Koldingbogen 2003, [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=35988, se bogen hos slægtsforskernes bibliotek] <br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22325 2021-03-28T13:47:36Z

<p>Margit: /* Koreakrigen */</p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> Elisabeth Eff var med skibet Jutlandia i Korea under Koreakrigen. Flere aviser bragte i 1951 en artikel i anledningen af, at Jutlandia skulle transportere 250 sårede FN soldater tilbage til Europa. Artiklerne berettede, at tre læger og syv sygeplejersker blev i Korea. De var telegrafisk blevet løst fra deres kontrakt med dansk røde kors og gjorde nu tjeneste for Korea genopbygningstjeneste under FN. En af sygeplejerskerne var massøsen Elisabeth Eff fra Kolding. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f2a22b0-ee6d-475e-a2d2-6c6befd95e50/query/%22Elisabeth%20eff%22%20 [se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22324 2021-03-28T13:41:30Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af Louise Marie Eff og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Opvækst===<br /> ===Politisk virke===<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> ===Spejderbevægelsen i Kolding===<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Koreakrigen===<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22323 2021-03-28T13:35:55Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> ===Barndom===<br /> ===xxx====<br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22322 2021-03-28T13:33:51Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Elisabeth Eff (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff]], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22321 2021-03-28T13:32:08Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22320 2021-03-28T13:31:01Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22319 2021-03-28T13:30:52Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22318 2021-03-28T13:30:44Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22317 2021-03-28T13:30:16Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff]]<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22316 2021-03-28T13:29:46Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Elisabeth Eff_B34969.jpg|300px|thumb|right|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> (født 1894 - død 1981), datter af xxx og kaffegrosserer [[Chr. Eff], søster til [[Valentin_Eff].<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1981), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22315 2021-03-28T13:14:24Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div><br /> Elisabeth Eff (1894-1984), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> {{Person|Elisabeth Eff|1894|1981|ugift|Lokalpolitiker, foreningskvinde|Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22314 2021-03-28T13:13:09Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div><br /> Elisabeth Eff (1894-1984), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> {{Person|Elisabeth Eff|1894|1981|-|Lokalpolitiker, foreningskvinde|Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22313 2021-03-28T13:12:29Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>{{Person|Elisabeth Eff|1894|1966|-|Lokalpolitiker, foreningskvinde|Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}<br /> <br /> Elisabeth Eff (1894-1984), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Elisabeth_Eff&diff=22312 2021-03-28T13:12:24Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div><br /> Elisabeth Eff (1894-1984), som var universitetsuddannet, var medlem af [[Kolding Byråd]] for Det Konservative Folkeparti i perioden 1958-1966. Hun havde fået lokalpolitik ind med modermælken, da hendes far, kaffegrosserer [[Chr. Eff]], havde siddet i byrådet i perioden 1921-1930. Elisabeth Eff sad i sin tid i Kolding Byråd i Legatudvalget, Børneværnsudvalget og i [[Civilforsvarskommissionen]]. At hun fik sæde i sidstnævnte udvalg skyldtes givetvis, at hun havde været formand for Danske Kvinders Beredskabs lokalafdeling i Kolding i perioden 1940-51.<br /> <br /> {{Person|Elisabeth Eff|1894|1981|ugift|Lokalpolitiker, foreningskvinde|Fil:Elisabeth Eff_B34969.jpg|Elisabeth Eff (i midten) var medlem af Kolding Byråd for Det Konservative Folkeparti 1958-1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}<br /> <br /> Elisabeth Eff var gennem hele sit liv engageret i spejderbevægelsen i Kolding. Hun var med til at stifte Det Danske Pigespejderkorps 1. Trop i 1936, hvor hun aktivt tog del i arbejdet. (Kolding Stadsarkiv)<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere |Eff, Elisabeth]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22311 2021-03-27T06:23:03Z

<p>Margit: /* Henvisninger og kilder */</p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg fotograferet af Mary Dorthea Frederikke Steen]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg|Christen Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs barndom===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker [https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 (se artikel i den amerikanske avis Dannevirke)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg.<br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1948 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22305 2021-03-26T16:06:19Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg fotograferet af Mary Dorthea Frederikke Steen]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg|Christen Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs barndom===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker [https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 (se artikel i den amerikanske avis Dannevirke)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg.<br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22301 2021-03-26T15:43:43Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg fotograferet af Mary Dorthea Frederikke Steen]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg|Christen Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker [https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 (se artikel i den amerikanske avis Dannevirke)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg.<br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:MarenBerg.jpg&diff=22300 2021-03-26T15:38:56Z

<p>Margit: /* Beskrivelse */</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Maren Berg fotograferet af Mary Dorthea Frederikke Steen<br /> http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object448771/da/</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22296 2021-03-26T14:51:59Z

<p>Margit: /* Maren Bergs fødsel */</p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker [https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 (se artikel i den amerikanske avis Dannevirke)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22295 2021-03-26T14:48:46Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 20. maj 1906) gift med [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22294 2021-03-26T14:48:10Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død 1906) gift med [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22293 2021-03-26T14:47:22Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) gift med [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22289 2021-03-25T12:02:18Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. I 1905 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]. Det hentyder muligvis til, at de bergske blade påvirkede stemningen i forhold til det nye ministerium i 1905.<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22288 2021-03-24T18:28:53Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]<br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22287 2021-03-24T18:27:20Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden.<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 se billedet i avisen]<br /> ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22286 2021-03-24T18:25:55Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden. ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904.[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]<br /> ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22285 2021-03-24T18:24:07Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden. ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904. ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22284 2021-03-24T18:22:50Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden. ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904 [(se artiklen i avisen) https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350] ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG&diff=22283 2021-03-24T18:22:01Z

<p>Margit: /* Beskrivelse */</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Kolding Folkeblad 21. november 1904 <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350 se artiklen i mediestream]</div>

Margit http://koldingwiki.dk/index.php?title=Maren_Berg&diff=22282 2021-03-24T18:20:55Z

<p>Margit: </p> <hr /> <div>[[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]]<br /> Maren Berg f. Johansdatter (født 20. april 1836 - død ) hustru til [[Chresten Berg]].<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> ===Maren Bergs fødsel===<br /> Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter. I søsterens Johanne Nutzhorns nekrolog beskrives det, at faderen gav dem en god opdragelse og, at hjemmet var påvirket af de grundtvigske tanker ([https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebImageViewer.jsp?doc_id=3429176c-14fe-432a-8ab4-4273b5a32b46/iaehdim0/20130823/00002480 se artikel i den amerikanske avis Dannevirke]<br /> <br /> ===Maren Bergs ungdom og mødet med Christen Berg===<br /> Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. <br /> Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan. <br /> <br /> Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på [[Landerupgård]], for at hun skulle få Maren fra den idé. &quot;For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter&quot;. <br /> På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Maren Berg har også selv vidst, hvad hun ville. I Bergtrup bog om Christen Berg beskrives hun som &quot;en lille, tætsluttet, dygtig personlighed, der selv turde vælge sin fremtids vej&quot;. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. <br /> <br /> ===Tiden på Bogø===<br /> Efter kort tid som ægtepar i Kolding, fik Christen Berg ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø i efteråret 1861, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.<br /> <br /> Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man bl.a i Kolding Folkeblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A8158e7d4-a015-4381-bd49-f62888bb2e51/query/deputation%20berg%20madam%20fru (se artikel i mediestream)]. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”.<br /> <br /> Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.<br /> <br /> [[Fil:Christen_Berg_og_Maren_Bergs_sølvbryllup.JPG|300px|thumb|right|Maren Berg <br /> og Christen Bergs sølvbryllup blev omtalt i Kolding Folkeblad 25 år efter begivenheden. [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6babaae1-a715-4d7a-96ab-44e039e44a29/query/iso_dateTime%3A1911-05-22*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 Se avis på mediestream] ]]<br /> <br /> ===Christen Berg, fængsel og død===<br /> Christen Berg fik under provisorietiden under Estrup et halvt års fængsel i 1886. <br /> Mens Christen Berg sad fængslet i arresthuset på Blegdamsvejen i København havde Maren Berg og Christen Berg sølvbryllup. Fængselsdommen vakte store protester, og der blev samlet ind til en folkegave, der bl.a. bestod af 40000 kroner i nymøntede kroner. Folkegaven blev overrakt parret i fængslet.<br /> Christen Berg døde i 1891, under fængselsopholdet fik Christen Berg sukkersyge. <br /> Kolding Folkeblad udkom ekstraordinært søndag den 6. december 1891 med en særudgave af avisen dedikeret til Christen Berg. I avisen var er bl.a et digt til fru M. Berg[https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/iso_dateTime%3A1891-12-06*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Af3f49a15-5b17-496f-94ca-abacaf82c3b7%22 (se link)]<br /> <br /> ===Maren Bergs betydning i samtiden===<br /> Maren Berg sad i uskiftet bo og var dermed ejer af de Bergske blade efter sin mands død eller bladudgiverske, som er det erhverv, som Maren Berg har i folketællingen fra 1895. Det var dog sønnen Sigurd Berg, der var den egentlige administrator. Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. I november 1904 omdannede Maren Berg de Bergske blade til et aktieselskab/interessentskab, der var ejet af hende og børnene.<br /> <br /> [[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG|300px|thumb|right|Fra den 29. december 1891 til den 21. november 1904 stod der udgivet af M. Berg på forsiden af Kolding Folkeblad. Udklippet er fra 21.november 1904 [(se artiklen i avisen) https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6cc68a27-9ad9-45ce-9f44-fc2538901350] ]]<br /> <br /> Også efter Christen Bergs død var Maren Berg tæt på det politiske liv. I 1893 blev der holdt politisk salon, hvor Maren Berg samlede rigsdagsmænd fra Venstre [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A89f24633-9d3f-4aab-ab69-9bebb844495e/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream).] <br /> <br /> I 1895 foreslog Jutta Bojsen-Møller, at der blev oprettet et nationalt råd som bindeled mellem Dansk Kvindesamfund og udlandets kvindeforeninger. Maren Berg var med i den trepersoners gruppe, som skulle overveje dette [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae546e1aa-7935-426c-9c42-3e8ce1941f51/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)] Researchen om Maren Berg har indtil videre ikke klarlagt om rådet blev til noget. Et andet eksempel på, at Maren Berg var involveret i kvindesagen, er at hun i 1897 var involveret i diskussionen om en bygning for kvinder [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A88a8f21b-776a-435b-b901-afa519972a06/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> I 1908 fik kvinderne valgret til kommunalvalg. I den anledning mindede Jutta Boysen Møller i en tale, at valgretten var blevet til lov på afdøde Maren Bergs fødselsdag den 20. april, og at det var fortjent, at Maren Bergs fødselsdag blev en mærkedag for kvindesagen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0913b17a-9cde-4ea1-ba9a-17d7dba87200/query/%22Maren%20Berg%22%20bojsen-m%C3%B8ller%20 (se avis i mediestream).] Sønnen Sigurd Berg var indenrigsminister, da kvinderne fik stemmeret til kommunalvalg. Det er sikkert også pga sønnen, at man i 1908 kan finde en overskrift med teksten &quot;Ministeriet Maren Berg&quot; i Folkets Avis [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae40dbeb4-4585-4e98-8327-bab6e67f5aa0/query/%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> ===Maren Bergs ældre dage ===<br /> Maren Berg døde i 1906 på Frederiksberg. Hun er som Christen Berg begravet på Kolding kirkegård. I 1902 blev en mindesten for Christen Berg indviet i Bovbjerg, hvor Christen Berg stammede fra. Denne begivenhed var Maren Berg for svag til at deltage i, men de forsamlede sendte hende en telegrafisk hilsen [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acef70ce4-90ce-408e-bf6f-8b74c4c171dc/query/%22Chr.%20Berg%22%20%22Maren%20Berg%22%20 (se artikel i mediestream)]<br /> <br /> == Henvisninger og kilder==<br /> '''Kirkebøger'''<br /> * Maren Johansdatters født 1836: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619139&amp;fbclid=IwAR2_-iuFVctl82U-aJSqgxg_RiK3S5NR3Vv8Nz-qbFsvAIoVngqmb8041cI#385503,74117651 se link]<br /> * Konfirmation: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=385513#385513,74118231 se link]<br /> * Død: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165658#165658,27827611 se link]<br /> <br /> Børnenes fødsler:<br /> *Helga Berg født 12. juli 1862 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536925 se link]<br /> *Helga Berg død 13. marts 1863 [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24537100 se link]<br /> *Tyra Berg født 4. august 1863 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536928 se link]<br /> *Nanna Berg født 3. november 1864 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536930 se link]<br /> *Ejnar Berg født 1. september 1866 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536866 se link]<br /> *Sigurd Berg født 3. juli 1868 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148474#148474,24536870 se link]<br /> *Viggo Berg født 16. januar 1873 på Bogø: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537155 se link]<br /> *Hjalmar Berg 3. januar 1874 på Bogø [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148475#148475,24537156 se link]<br /> *Åge Berg født 3. august 1875 på Frederiksberg: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=433201#433201,79034050 se link]<br /> *Åge Berg død 26.juli 1876 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=380626#380626,73962042 se link]<br /> *Asta Berg, født 12. marts 1877 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165091 se link]<br /> *Randi Berg født 23. april 1880 i Hillerød: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=420636#420636,77165107 se link]<br /> <br /> '''Folketællinger'''<br /> * Folketælling 1840, Øster Starup - [https://www.danishfamilysearch.dk/cid4649218 se link]<br /> * Folketælling 1850?<br /> * Folketælling 1860, Øster Starup: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14404782 se link]<br /> * Folketælling 1880, bosat Helsingørsgade 77, Hillerød: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11331742 se link]<br /> * Folketælling 1895, København: [https://www.danishfamilysearch.dk/cid20372848 se link]<br /> <br /> <br /> '''Avisartikler'''<br /> <br /> Omtale af de Bergske Blade:<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac5daeab6-5d83-4076-b66f-826ae4d6f13e/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Kolding Folkeblads 25 års jubilæum]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0beb3635-ad2d-4b8c-b285-a3e5a0a04f25/query/%22bergske%20blade%22%20%22m.%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab]<br /> <br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afdbc9abd-3a60-47d7-9478-757c4f3b3a5c/query/%22bergske%20blade%22%20%22maren%20Berg%22%20 Omdannelse til aktieselskab] <br /> <br /> Nekrologer om Maren Berg:<br /> [https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83402d73-a4c3-4224-ab20-7c12f72490da/query/%22Maren%20Berg%22%20 Fx avisen Dannebrog 1906]<br /> <br /> <br /> '''Bøger og årbøger'''<br /> * Holger Begtrup: Christen Berg. En dansk politikers udviklingshistorie 1829-1866, 1896<br /> * Erik Henrichsen: Christen Berg, 1911 [https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=29491&amp;query_desc=kw%2Cwrdl%3A%20%22m.%20Berg%22 se bogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> *Vejle Amts årbog 1958 [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=27530 se årbogen i Slægtsforskernes bibliotek]<br /> <br /> [[kategori: Personer fra Øster Starup Sogn]]</div>

Margit