http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Malmy 2026-05-03T13:51:46Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=Robert_Valdemar_Schmidt&diff=11563 2018-09-19T07:23:50Z

<p>Malmy: </p> <hr /> <div>{{person uden billede|Robert Valdemar Schmidt|29. februar 1880 i Fredericia|2. januar 1960 i Virum|-|Arkitekt}}<br /> '''Robert Valdemar Schmidt''' ( født 29. februar 1880 i Fredericia - død 2. januar 1960 i Virum) arkitekt fra Kolding; han boede i byen i starten af 1900-tallet, kendt for at have tegnet mange huse og bygninger i Kolding, blandt andet [[Solar]], Kobberhuset ([[Hyrdestræde]] 7), store dele af [[Stejlbjergkvarteret]] og stationsbygninger såsom [[Dybvadbro Station]]. En periode medlem af [[Industriforeningen]]s bestyrelse.<br /> <br /> [[Kategori:Arkitekter og bygmestre]]</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Kolding_r%C3%A5dhus_1864_B4231.jpg&diff=11393 2018-08-21T12:36:09Z

<p>Malmy: Malmy lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Kolding rådhus 1864 B4231.jpg&amp;quot; op: Resized</p> <hr /> <div>Østrigske soldater med vogne foran Kolding Rådhus, 1864.<br /> Fotograf: Ludvig Thomsen, kopi af Charles Junod (Hamborg)</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Kolding_r%C3%A5dhus_1864_B4231.jpg&diff=11387 2018-08-16T11:20:01Z

<p>Malmy: Malmy lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Kolding rådhus 1864 B4231.jpg&amp;quot; op: Østrigske soldater med vogne foran Kolding Rådhus, 1864. Fotograf: Ludvig Thomsen, kopi af Charles Junod (Hamborg)</p> <hr /> <div>Østrigske soldater med vogne foran Kolding Rådhus, 1864.<br /> Fotograf: Ludvig Thomsen, kopi af Charles Junod (Hamborg)</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Kolding_r%C3%A5dhus_1864_B4231.jpg&diff=11386 2018-08-16T11:18:40Z

<p>Malmy: Østrigske soldater med vogne foran Kolding Rådhus, 1864. Fotograf: Ludvig Thomsen, kopi af Charles Junod (Hamborg)</p> <hr /> <div>Østrigske soldater med vogne foran Kolding Rådhus, 1864.<br /> Fotograf: Ludvig Thomsen, kopi af Charles Junod (Hamborg)</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_August_Halby&diff=11385 2018-08-16T11:13:41Z

<p>Malmy: /* Livshistorie */</p> <hr /> <div>{{person|Peter August Halby|30. august 1829|10. februar 1908|Marie Halby|Købmand og mægler|[Fil:Peter August Halby.jpg]|Mægler P.A. Halby, Kolding Stadsarkiv, fotograf M.A. Caprani}}<br /> Peter August Halby (1829-1908) købmand og mægler.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> <br /> Peter August Halby var født i Ringkøbing den 30. august 1829 og søn af gartner K.G. Halby. Han nævnes første gang i Kolding ved folketællingen 1850, hvor han er lærling hos Købmand Søren Petersen. Den 29. oktober 1856 løste Peter August Halby borgerskab som købmand i Kolding og bosatte sig i [[Låsbygade]], hvor han i en årrække drev forretning.<br /> <br /> På sin 30 års fødselsdag, altså den 10. september 1859, blev han viet med Laura Marie Sophie Grandjean (1839-1906), blot kaldet Marie. Sammen fik de fire børn: Børn: Magda Halby (f. ca. 1862), Aage og Viggo Halby (f. ca. 1872) og Wilhelm Halby (f. ca. 1878).<br /> <br /> Parret var bosat i Kolding, da de østrigsk-preussisk tropper i 1864 besatte byen. Besættelsen er blevet skildret af hans hustru Marie, da hun i perioden 17. februar til 9. september skrev [[Marie Halbys dagbog]]. Dagbogen har sin særlige interesse ved, at den skildrer de ulykkelige begivenheder i 1864 set fra et borgerhjem og med en ung husmors øjne.<br /> <br /> Da man markerede 100-året for Koldings besættelse med en artikel i Jydske Tidende, beskrives Peter August Halby således:<br /> <br /> ”''Halby drev en vist nok ret stor forretning, både en gros og en detail, som urtekræmmer og synes at have været en velstående mand, dygtig og foretagsom. I ægteskabet var der børn, og familien boede i nr. 42 Laasbygade. Halby, der bedst kendtes som mægler Halby, var både dygtig og foretagsom, og lejligheden, ægteparret beboede, var beliggende i nærheden af forretningen. Den var både rummelig og velmøbleret, og der var – som den gang i de velhavende familier – gode trofaste tjenestefolk. De udtyndedes ofte, da de måtte hjem til deres egen familie, der led meget under forholdene, og så var den lille fru Marie […] ofte så nogenlunde alene om arbejdet.''”<br /> <br /> Mægler fra 1868-1908. Medstifter af [[Kolding Sejlklub]] 1881. Døde som enkemand i 1908.<br /> <br /> == Bagom besættelsen i 1864 ==<br /> <br /> Som grænseby lå Kolding strategisk udsat – nemlig på vejen for en fjendes indmarch fra det Slesvig, der var hele 1864-krigens omdrejningspunkt. Officielt gik den preussisk-østrigske militæraktion kun ud på at besætte Slesvig for at tvinge Danmark til at imødekomme de tyske krav om Slesvigs selvstændige status. På den måde kunne man dække sig ind under, at man ikke førte en egentlig krig.<br /> <br /> Kolding havde i 1843 anlagt [[Kolding Havn]], og byen havde siden da været i rask fremgang. Havnen kom til at spille en særlig rolle, da byen lå ved Lillebælt og skulle bruges til fjendens landgang på Fyn. Dette blev dog aldrig iværksat.<br /> <br /> Til gengæld stod fjenden pludselig lige syg for grænsen den 17. februar 1964. Rygterne svirrede og nerverne var på højkant i byen. Turde fjenden overskride landegrænsen og udfordre diplomatiet? Selve konflikten var brudt ud, men overskred man grænsen til det danske kongerige, var der ingen vej tilbage. Det var en direkte krigserklæring, som kunne få England og Frankrig til at gribe ind.<br /> <br /> Den danske styrke var imidlertid i håbløst mindretal og måtte derfor trække sig tilbage mod nord. Byen lå åben for fjenderne. Den 18. februar 1864 brød uvejret løs. De østrigsk-preussiske tropper rykkede uden problemer ind i Kolding og forlod først endeligt byen ved den 9. september, da Danmark definitivt led et sønderslående nederlag.<br /> <br /> == Kilder og henvisninger ==<br /> <br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13351/opslag805002 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1901-1908, Opslag 238 Døde Mænd 1908], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/ao/source165564/opslag19525565 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1635-1891, opslag 94], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid7069616 Folketælling, Kolding Købstad 1850 (opslag nr. 47)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14440453 Folketælling, Kolding Købstad 1860 (opslag nr. 29)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11361496 Folketælling, Kolding Købstad 1880], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * ”En dames Dagbog fra 1864” med indledning og noter af P. Eliasen. Vejle Amts Aarbøger. Vejle Amts Historiske Samfund. 1923-24. København 1924. S. 22-91.<br /> * ”En ung frues dagbog beretter om Kolding i krigens år”, i: Jydske Tidende. Søndag den 23. februar 1964, s. 8 og 16, sp. 4.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk |Pete August Halby]]<br /> [[Kategori: Krigen 1864]]</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_August_Halby&diff=11384 2018-08-16T11:12:21Z

<p>Malmy: </p> <hr /> <div>{{person|Peter August Halby|30. august 1829|10. februar 1908|Marie Halby|Købmand og mægler|[Fil:Peter August Halby.jpg]|Mægler P.A. Halby, Kolding Stadsarkiv, fotograf M.A. Caprani}}<br /> Peter August Halby (1829-1908) købmand og mægler.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> <br /> Peter August Halby var født i Ringkøbing den 30. august 1829 og søn af gartner K.G. Halby. Han nævnes første gang i Kolding ved folketællingen 1850, hvor han er lærling hos Købmand Søren Petersen. Den 29. oktober 1856 løste Peter August Halby borgerskab som købmand i Kolding og bosatte sig i [[Låsbygade]], hvor han i en årrække drev forretning.<br /> <br /> På sin 30 års fødselsdag, altså den 10. september 1859, blev han viet med Laura Marie Sophie Grandjean (1839-1906), blot kaldet Marie. Sammen fik de fire børn: Børn: Magda Halby (f. ca. 1862), Aage og Viggo Halby (f. ca. 1872) og Wilhelm Halby (f. ca. 1878).<br /> <br /> Parret var bosat i Kolding, da de østrigsk-preussisk tropper i 1864 besatte byen. Besættelsen er blevet skildret af hans hustru Marie, da hun i perioden 17. februar til 9. september skrev [[Marie Halbys dagbog]]. Dagbogen har sin særlige interesse ved, at den skildrer de ulykkelige begivenheder i 1864 set fra et borgerhjem og med en ung husmors øjne.<br /> <br /> Da man markerede 100-året for Koldings besættelse med en artikel i Jydske Tidende, beskrives Peter August Halby således:<br /> <br /> ”''Halby drev en vist nok ret stor forretning, både en gros og en detail, som urtekræmmer og synes at have været en velstående mand, dygtig og foretagsom. I ægteskabet var der børn, og familien boede i nr. 42 Laasbygade. Halby, der bedst kendtes som mægler Halby, var både dygtig og foretagsom, og lejligheden, ægteparret beboede, var beliggende i nærheden af forretningen. Den var både rummelig og velmøbleret, og der var – som den gang i de velhavende familier – gode trofaste tjenestefolk. De udtyndedes ofte, da de måtte hjem til deres egen familie, der led meget under forholdene, og så var den lille fru Marie […] ofte så nogenlunde alene om arbejdet.''”<br /> <br /> Mægler fra 1868-1908. Medstifter af [[Kolding Sejlklub]] 1881.<br /> <br /> Peter August Halby døde som enkemand i 1908.<br /> <br /> == Bagom besættelsen i 1864 ==<br /> <br /> Som grænseby lå Kolding strategisk udsat – nemlig på vejen for en fjendes indmarch fra det Slesvig, der var hele 1864-krigens omdrejningspunkt. Officielt gik den preussisk-østrigske militæraktion kun ud på at besætte Slesvig for at tvinge Danmark til at imødekomme de tyske krav om Slesvigs selvstændige status. På den måde kunne man dække sig ind under, at man ikke førte en egentlig krig.<br /> <br /> Kolding havde i 1843 anlagt [[Kolding Havn]], og byen havde siden da været i rask fremgang. Havnen kom til at spille en særlig rolle, da byen lå ved Lillebælt og skulle bruges til fjendens landgang på Fyn. Dette blev dog aldrig iværksat.<br /> <br /> Til gengæld stod fjenden pludselig lige syg for grænsen den 17. februar 1964. Rygterne svirrede og nerverne var på højkant i byen. Turde fjenden overskride landegrænsen og udfordre diplomatiet? Selve konflikten var brudt ud, men overskred man grænsen til det danske kongerige, var der ingen vej tilbage. Det var en direkte krigserklæring, som kunne få England og Frankrig til at gribe ind.<br /> <br /> Den danske styrke var imidlertid i håbløst mindretal og måtte derfor trække sig tilbage mod nord. Byen lå åben for fjenderne. Den 18. februar 1864 brød uvejret løs. De østrigsk-preussiske tropper rykkede uden problemer ind i Kolding og forlod først endeligt byen ved den 9. september, da Danmark definitivt led et sønderslående nederlag.<br /> <br /> == Kilder og henvisninger ==<br /> <br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13351/opslag805002 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1901-1908, Opslag 238 Døde Mænd 1908], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/ao/source165564/opslag19525565 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1635-1891, opslag 94], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid7069616 Folketælling, Kolding Købstad 1850 (opslag nr. 47)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14440453 Folketælling, Kolding Købstad 1860 (opslag nr. 29)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11361496 Folketælling, Kolding Købstad 1880], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * ”En dames Dagbog fra 1864” med indledning og noter af P. Eliasen. Vejle Amts Aarbøger. Vejle Amts Historiske Samfund. 1923-24. København 1924. S. 22-91.<br /> * ”En ung frues dagbog beretter om Kolding i krigens år”, i: Jydske Tidende. Søndag den 23. februar 1964, s. 8 og 16, sp. 4.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk |Pete August Halby]]<br /> [[Kategori: Krigen 1864]]</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_August_Halby&diff=11383 2018-08-16T11:10:35Z

<p>Malmy: </p> <hr /> <div>{{person|Peter August Halby|30. august 1829|10. februar 1908|Marie Halby|Købmand og mægler|[Fil:Peter August Halby.jpg]|Købmand og mægler Peter August Halby, Kolding Stadsarkiv, fotograf M.A. Caprani}}<br /> Peter August Halby (1829-1908) købmand og mægler.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> <br /> Peter August Halby var født i Ringkøbing den 30. august 1829 og søn af gartner K.G. Halby. Han nævnes første gang i Kolding ved folketællingen 1850, hvor han er lærling hos Købmand Søren Petersen. Den 29. oktober 1856 løste Peter August Halby borgerskab som købmand i Kolding og bosatte sig i [[Låsbygade]], hvor han i en årrække drev forretning.<br /> <br /> På sin 30 års fødselsdag, altså den 10. september 1859, blev han viet med Laura Marie Sophie Grandjean (1839-1906), blot kaldet Marie. Sammen fik de fire børn: Børn: Magda Halby (f. ca. 1862), Aage og Viggo Halby (f. ca. 1872) og Wilhelm Halby (f. ca. 1878).<br /> <br /> Parret var bosat i Kolding, da de østrigsk-preussisk tropper i 1864 besatte byen. Besættelsen er blevet skildret af hans hustru Marie, da hun i perioden 17. februar til 9. september skrev [[Marie Halbys dagbog]]. Dagbogen har sin særlige interesse ved, at den skildrer de ulykkelige begivenheder i 1864 set fra et borgerhjem og med en ung husmors øjne.<br /> <br /> Da man markerede 100-året for Koldings besættelse med en artikel i Jydske Tidende, beskrives Peter August Halby således:<br /> <br /> ”''Halby drev en vist nok ret stor forretning, både en gros og en detail, som urtekræmmer og synes at have været en velstående mand, dygtig og foretagsom. I ægteskabet var der børn, og familien boede i nr. 42 Laasbygade. Halby, der bedst kendtes som mægler Halby, var både dygtig og foretagsom, og lejligheden, ægteparret beboede, var beliggende i nærheden af forretningen. Den var både rummelig og velmøbleret, og der var – som den gang i de velhavende familier – gode trofaste tjenestefolk. De udtyndedes ofte, da de måtte hjem til deres egen familie, der led meget under forholdene, og så var den lille fru Marie […] ofte så nogenlunde alene om arbejdet.''”<br /> <br /> Mægler fra 1868-1908. Medstifter af [[Kolding Sejlklub]] 1881.<br /> <br /> Peter August Halby døde som enkemand i 1908.<br /> <br /> == Bagom besættelsen i 1864 ==<br /> <br /> Som grænseby lå Kolding strategisk udsat – nemlig på vejen for en fjendes indmarch fra det Slesvig, der var hele 1864-krigens omdrejningspunkt. Officielt gik den preussisk-østrigske militæraktion kun ud på at besætte Slesvig for at tvinge Danmark til at imødekomme de tyske krav om Slesvigs selvstændige status. På den måde kunne man dække sig ind under, at man ikke førte en egentlig krig.<br /> <br /> Kolding havde i 1843 anlagt [[Kolding Havn]], og byen havde siden da været i rask fremgang. Havnen kom til at spille en særlig rolle, da byen lå ved Lillebælt og skulle bruges til fjendens landgang på Fyn. Dette blev dog aldrig iværksat.<br /> <br /> Til gengæld stod fjenden pludselig lige syg for grænsen den 17. februar 1964. Rygterne svirrede og nerverne var på højkant i byen. Turde fjenden overskride landegrænsen og udfordre diplomatiet? Selve konflikten var brudt ud, men overskred man grænsen til det danske kongerige, var der ingen vej tilbage. Det var en direkte krigserklæring, som kunne få England og Frankrig til at gribe ind.<br /> <br /> Den danske styrke var imidlertid i håbløst mindretal og måtte derfor trække sig tilbage mod nord. Byen lå åben for fjenderne. Den 18. februar 1864 brød uvejret løs. De østrigsk-preussiske tropper rykkede uden problemer ind i Kolding og forlod først endeligt byen ved den 9. september, da Danmark definitivt led et sønderslående nederlag.<br /> <br /> == Kilder og henvisninger ==<br /> <br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13351/opslag805002 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1901-1908, Opslag 238 Døde Mænd 1908], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/ao/source165564/opslag19525565 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1635-1891, opslag 94], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid7069616 Folketælling, Kolding Købstad 1850 (opslag nr. 47)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14440453 Folketælling, Kolding Købstad 1860 (opslag nr. 29)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11361496 Folketælling, Kolding Købstad 1880], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * ”En dames Dagbog fra 1864” med indledning og noter af P. Eliasen. Vejle Amts Aarbøger. Vejle Amts Historiske Samfund. 1923-24. København 1924. S. 22-91.<br /> * ”En ung frues dagbog beretter om Kolding i krigens år”, i: Jydske Tidende. Søndag den 23. februar 1964, s. 8 og 16, sp. 4.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk |Pete August Halby]]<br /> [[Kategori: Krigen 1864]]</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_August_Halby&diff=11382 2018-08-16T11:06:08Z

<p>Malmy: Oprettede siden med '{{person|Peter August Halby|30. august 1829|10. februar 1908|Marie Halby|Købmand og mægler|Peter August Halby.jpg|Købmand og mægler Peter August Halby, Kolding Stadsarki...'</p> <hr /> <div>{{person|Peter August Halby|30. august 1829|10. februar 1908|Marie Halby|Købmand og mægler|Peter August Halby.jpg|Købmand og mægler Peter August Halby, Kolding Stadsarkiv, fotograf M.A. Caprani}}<br /> Peter August Halby (1829-1908) købmand og mægler.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> <br /> Peter August Halby var født i Ringkøbing den 30. august 1829 og søn af gartner K.G. Halby. Han nævnes første gang i Kolding ved folketællingen 1850, hvor han er lærling hos Købmand Søren Petersen. Den 29. oktober 1856 løste Peter August Halby borgerskab som købmand i Kolding og bosatte sig i [[Låsbygade]], hvor han i en årrække drev forretning.<br /> <br /> På sin 30 års fødselsdag, altså den 10. september 1859, blev han viet med Laura Marie Sophie Grandjean (1839-1906), blot kaldet Marie. Sammen fik de fire børn: Børn: Magda Halby (f. ca. 1862), Aage og Viggo Halby (f. ca. 1872) og Wilhelm Halby (f. ca. 1878).<br /> <br /> Parret var bosat i Kolding, da de østrigsk-preussisk tropper i 1864 besatte byen. Besættelsen er blevet skildret af hans hustru Marie, da hun i perioden 17. februar til 9. september skrev [[Marie Halbys dagbog]]. Dagbogen har sin særlige interesse ved, at den skildrer de ulykkelige begivenheder i 1864 set fra et borgerhjem og med en ung husmors øjne.<br /> <br /> Da man markerede 100-året for Koldings besættelse med en artikel i Jydske Tidende, beskrives Peter August Halby således:<br /> <br /> ”''Halby drev en vist nok ret stor forretning, både en gros og en detail, som urtekræmmer og synes at have været en velstående mand, dygtig og foretagsom. I ægteskabet var der børn, og familien boede i nr. 42 Laasbygade. Halby, der bedst kendtes som mægler Halby, var både dygtig og foretagsom, og lejligheden, ægteparret beboede, var beliggende i nærheden af forretningen. Den var både rummelig og velmøbleret, og der var – som den gang i de velhavende familier – gode trofaste tjenestefolk. De udtyndedes ofte, da de måtte hjem til deres egen familie, der led meget under forholdene, og så var den lille fru Marie […] ofte så nogenlunde alene om arbejdet.''”<br /> <br /> Mægler fra 1868-1908. Medstifter af [[Kolding Sejlklub]] 1881.<br /> <br /> Peter August Halby døde som enkemand i 1908.<br /> <br /> == Bagom besættelsen i 1864 ==<br /> <br /> Som grænseby lå Kolding strategisk udsat – nemlig på vejen for en fjendes indmarch fra det Slesvig, der var hele 1864-krigens omdrejningspunkt. Officielt gik den preussisk-østrigske militæraktion kun ud på at besætte Slesvig for at tvinge Danmark til at imødekomme de tyske krav om Slesvigs selvstændige status. På den måde kunne man dække sig ind under, at man ikke førte en egentlig krig.<br /> <br /> Kolding havde i 1843 anlagt [[Kolding Havn]], og byen havde siden da været i rask fremgang. Havnen kom til at spille en særlig rolle, da byen lå ved Lillebælt og skulle bruges til fjendens landgang på Fyn. Dette blev dog aldrig iværksat.<br /> <br /> Til gengæld stod fjenden pludselig lige syg for grænsen den 17. februar 1964. Rygterne svirrede og nerverne var på højkant i byen. Turde fjenden overskride landegrænsen og udfordre diplomatiet? Selve konflikten var brudt ud, men overskred man grænsen til det danske kongerige, var der ingen vej tilbage. Det var en direkte krigserklæring, som kunne få England og Frankrig til at gribe ind.<br /> <br /> Den danske styrke var imidlertid i håbløst mindretal og måtte derfor trække sig tilbage mod nord. Byen lå åben for fjenderne. Den 18. februar 1864 brød uvejret løs. De østrigsk-preussiske tropper rykkede uden problemer ind i Kolding og forlod først endeligt byen ved den 9. september, da Danmark definitivt led et sønderslående nederlag.<br /> <br /> == Kilder og henvisninger ==<br /> <br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13351/opslag805002 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1901-1908, Opslag 238 Døde Mænd 1908], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/ao/source165564/opslag19525565 Vejle, Brusk, Sankt Nikolaj, Kirkebog 1635-1891, opslag 94], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid7069616 Folketælling, Kolding Købstad 1850 (opslag nr. 47)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid14440453 Folketælling, Kolding Købstad 1860 (opslag nr. 29)], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * [https://www.danishfamilysearch.dk/cid11361496 Folketælling, Kolding Købstad 1880], åbner på danishfamilysearch.dk<br /> * ”En dames Dagbog fra 1864” med indledning og noter af P. Eliasen. Vejle Amts Aarbøger. Vejle Amts Historiske Samfund. 1923-24. København 1924. S. 22-91.<br /> * ”En ung frues dagbog beretter om Kolding i krigens år”, i: Jydske Tidende. Søndag den 23. februar 1964, s. 8 og 16, sp. 4.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk |Pete August Halby]]<br /> [[Kategori: Krigen 1864]]</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Peter_August_Halby.jpg&diff=11381 2018-08-16T10:10:47Z

<p>Malmy: Købmand og mægler Peter August Halby (1829-1908). Peter Halby er født den 30. august 1829 i Ringkøbing og død den 10. februar 1908 i Kolding. Købmand i Kolding. Mægler fra 1868-1908. Medstifter af Kolding Sejlklub 1881. Fotograf: M.A. Caprani, ...</p> <hr /> <div>Købmand og mægler Peter August Halby (1829-1908). Peter Halby er født den 30. august 1829 i Ringkøbing og død den 10. februar 1908 i Kolding.<br /> Købmand i Kolding.<br /> Mægler fra 1868-1908.<br /> Medstifter af Kolding Sejlklub 1881.<br /> <br /> Fotograf: M.A. Caprani, Kolding<br /> Billede fra 1900<br /> Kolding Stadsarkiv</div>

Malmy http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Sejlklub&diff=11380 2018-08-16T09:20:42Z

<p>Malmy: </p> <hr /> <div>[[Fil:Kolding Sejlklub_B33088.jpg|400px|thumb|right|Sejlklubben byggede selv både, som her den 4.4. 1959. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Kolding Sejlklub var byens første sejlklub og en af de første foreninger i byen oprettet i 1881. Blandt stifterne var tandlæge [[A. M. G. Friis]] samt købmændene [[Georg Burcharth]], [[Peter August Halby]] og [[Chr. E. Warming]]. I 1892 var Kolding Sejlklub den største uden for København, og allerede i 1894 kunne man indvi et stort klubhus på havnen, senere benævnt Stærekassen, tegnet af arkitekt Johan Christian Fussing. Fra 1912 havde sejlklubben selv beværterbevilling. I flere år var mange idrætsforeninger i Kolding utilfredse over, at sejlklubben tjente penge på udskænkning af spiritus ved pavillonen på havnen. I 1933 kom der så et gennembrud, idet Kolding Sejlklub besluttede sig for at fordele fortjenesten ved salget af spiritus blandt Koldings øvrige idrætsforeninger. <br /> <br /> <br /> I 1928 var medlemstallet nået op på 227 og der var registreret 28 sejlbåde og 15 motorbåde. Havneudvalget besluttede, at Kolding Sejlklub skulle blive på nordmolen, og Kolding Sejlforening og dens både samles på Sydmolen. <br /> <br /> <br /> I 1927 blev den første kvinde optaget i sejlklubben, og i 1932 oprettede klubben som en af de første i landet en juniorafdeling. I 1933 deltog kong Christian 10. i et stævne på fjorden.<br /> <br /> <br /> De første krigsår var der god medlemstilgang, men fra 1944 forbød tyskerne sejlads på fjorden indtil krigens slutning.<br /> <br /> <br /> I slutningen af 1940erne begyndte nogle sejlere i Kolding ligesom andetsteds selv at bygge joller, først af typen Snipe, senere især Optimistjoller. De professionelle sejlede i kapsejlladsbåde, bl.a. Drager bygget hos firmaet Pedersen og Thuesen i Bramdrupdam. <br /> <br /> <br /> En rigtig lystbådehavn blev først anlagt i begyndelsen af 1950erne, men med den større velstand efter krigen steg behovet for flere bådpladser. Kort før 1970 blev lystbådehavnen udvidet, og i 1970 stod sejlklubbens nye klubhus klar på en grund stillet til rådighed af Kolding Havn. I 1979 var en ny lystbådehavn på havnens sydside klar. Den store tilgang af medlemmer gjorde, at klubbens klubhus blev for lille, og i 1995 indviedes et nyt klubhus, denne gang tegnet af arkitekt Clara Rigenstrup, Tegnestuen Mejeriet, takket være den mangeårige formand Knud Petersens enke, Elisabeth Petersen.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> <br /> *Per Hjorth: Sejlklubben, byen og fjorden, 2006.<br /> *Jens Nørgaard (Red.): Bøjen, Kolding Sejlklub 100 år. 1981.<br /> *Jacob Ræder: Kolding Sejlklub 1881-1931, 1931.<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Otto Wang: Foreningslivet i det gamle Kolding. 1947.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.8.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger]]</div>

Malmy