KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Årets Koldingborger

2014-01-17T23:40:32Z

LeneWul:

Kolding Træf komiteen oprettede i 1978 en pris kaldet Årets Koldingborger. Prisen er blevet uddelt siden. Da Kolding Træf Komiteen blev nedlagt overtog Kolding Turistforening opgaven. I dag uddeles prisen af Business Kolding. Prisen er normalt uddelt i januar det efterfølgende år.

Følgende har modtaget prisen:

1978: Maja Rasmussen, restauratør [[Industrien]] og [[Sans Souci]]

1979: Harry Rasmussen, kommunaldirektør

1980: Peter Nielsen, entreprenør

1981: Wandyi Tworek, musiker og entertainer

1982: Prisen uddeltes ikke

1983: P. Sonne Frederiksen, direktør for [[Bioteknisk Institut]]

1984: Musse Nielsen, restauratør, DSB-restauranten

1985: Jan Mølby, fodboldspiller

1986: N. O. Ehrenskjöld, fabrikant [[GORI]]

1987: Børge Jensen, danseinstruktør

1988: KIF- Håndbold

1989: Inger og Johannes Exner, arkitekter på restaureringen af [[Koldinghus]].

1990: Stig Rossen, sanger og skuespiller

1991: Lisbeth Bonde Petersen, [[Kolding Selvhjælp]]

1992: Kenneth Ørsøe, sanger

1993: Karsten Kromann, teaterchef

1994: Karl Gustav Hansen, sølvsmed

1995: Bent Georg Jensen, Georg Jensen Damask

1996: Jørgen Houmann, direktør

1997: Flemming Skouboe, direktør, tidl. LM Glasfiber

1998: Nic. Christiansen, bilforhandler, direktør

1999: Foreningen Klassisk i Kolding

2000: Annie Fløe Svenningsen, restauratør, [[Den Blå Café]]

2001: Anders W. Berthelsen, skuespiller

2002: Ivan Johansen, centerchef, [[Kolding Storcenter]]

2003: Jens Boesen, direktør KIF Elite

2004: Otto Popp Clausen, direktør Würth

2005: Otto Skak, direktør [[Slotssøbadet]]

2006: Torben Matthews, restauratør, You will never walk alone

2007: John Roth, fabrikant Rool Maskinfabrik

2008: René Piper Laursen, direktør Bianco Sko

2009: Per Bødker Andersen, tidligere borgmester

2010: Arne Hougaard, fabrikant A.H. Bolte

2011: Elsebeth Gerner Nielsen, rektor [[Designskolen]] Kolding

2012: Flemming Paasch, direktør Easyfood

2013: Villy Søvndal, Tidligere udenrigsminister, MF og partiformand for SF

===Litteratur og kilder===

*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.246.

[[Kategori: Udnævnelser og priser]]

Elvighøj

2013-09-12T09:36:37Z

LeneWul:

Spisestedet Elvighøj blev opført i slutningen af 1890erne af gårdejer og skipper [[Erik Madsen]]. Det var placeret på Kolding Fjords nordside, og blev brugt som udflugtsmål. Særligt fjordbådene benyttede sig af stedet, der i 1932 nedbrændte.
Niels Madsen (fader til Lilly Marie Otzen) bestyrede på et tidspunkt spisestedet ved Elvighøj.

===Litteratur og kilder===

*Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.

[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]

Forside

2013-07-19T16:01:41Z

LeneWul: Gendannelse til seneste version ved MartinMølgaard, fjerner ændringer fra TraceeFontenot (diskussion)

[[Fil:Månedensfotojuli2013_B22935.jpg|400px|thumb|right|Månedens foto, juli 2013: Byparken med legende børn ca. 1958. Omdannelsen af Dyrehavegårds eng blev igangsat i 1930erne som modtræk mod arbejdsløsheden. Legelandet blev etableret som beskæftigelsesprojekt 1993-1998. (Foto: Mogens Hansen)]]

KoldingWiki er et digitalt opslagsværk med oplysninger om Kolding og omegn. Det er baseret på Wiki-principperne, hvor brugerne er velkomne til at bidrage til de eksisterende artikler og meget gerne må skrive nye. Man skal blot oprette sig som bruger på siden, så har du mulighed for at præge indholdet på siden.

Emnerne omhandler alt inden for Personer, natur, steder, historiske perioder og temaer, samfund, erhverv samt kultur og fritid. Til artikler, der ikke hører under disse, kan kategorien Andet benyttes.

Har du derfor en viden eller historie om Kolding og omegn har du nu mulighed for at dele ud af den. Benyt [[Hjælp:Hjælp|Hjælpesiden]] for vejledning i at oprette artikler med mere.

Alle artikler, kommentarer og billeder, der tilføjes KoldingWiki, vil løbende blive vurderet af en redaktion, der administreres af [http://www.koldingstadsarkiv.dk Kolding Stadsarkiv]. Se [[KoldingWiki:Generelle forbehold|Forbehold]] for yderligere information.
{|
|-
| <h2>Kom godt i gang</h2>
|-
| valign="top" | Hvis du ikke før har prøvet at arbejde med en wiki, følger her et par gode steder at starte med:
*[[KoldingWiki:Om|På denne side]] kan du læse mere om KoldingWikis historie, organisation og tekniske platform.
*For at kunne skrive i KoldingWiki skal du [[Hjælp:Bruger|oprettes som bruger]].
*[[Hjælp:Hjælp|På hjælpesiderne]] kan du lære at skrive og redigere artikler, samt uploade og bruge billeder. Du kan desuden læse om ophavsret, forbehold og behandling af personlige oplysninger.
|-
| valign="top"|

Slotsmøllen

2013-04-06T10:13:02Z

LeneWul:

Slotsmøllen blev opført i 1570 på initiativ af enkedronning [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|Dorothea]], der residerede på [[Koldinghus]]. Det var en kornmølle, der anvendte [[Slotssøen]] som mølledam. Møllen var ejet af kronen frem til 1765, da den i lighed med bøndergodset under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev solgt til private.

I 1852 solgtes den første øl fra Slotsmøllen. Fra 1856 til 1889 var [[Axel Chistian Gerhard Mazanti]] brygger. I 1872 stiftedes Aktieselskabet Slotsmøllens Fabrikker, og samtidig købte bryggeriet den jord, man hidtil havde forpagtet. Ved selskabets stiftelse omfattede virksomheden gødningsfabrik, bryggeri, malteri og bageri. Bryggeriet fremstillede fra 1882 bayersk øl.

Mazanti efterfulgtes af Vilhelm Behrens som bryggeridiektør. Både Mazanti og Behrens har lagt navn til vejnavne i området. I 1894 indledtes brygningen af pilsnerøl. Produktet Slots Pilsner blev introduceret i 1924. Det blev bryggeriets mest kendte produkt.

I 1950erne var Slotsmøllens areal tæt på at blive eksproprieret, virksomheden lå i vejen for en modernisering af den indre by og behovet for parkeringspladser. Det lykkedes dog at blive på stedet. Bryggeriet solgte en fjerdedel af sit areal, flere bygninger blev sløjfet og virksomheden blev samlet i en mere kompakt masse. En ny administrationsbygning og et nyt bryghus stod færdig i 1969, tegnet af arkitekt H. Noes-Pedersen.

I 1981 blev bryggeriet leverandør til Dansk Discount. Salget af bryggeriets mærkevareøl var dog faldende. Mange Slotsøl blev kørt til grænsehandelsforretningerne. I 1986 købte Odense-bryggeriet Albani to tredjedele af selskabets aktiekapital, og i 1991 blev Albani eneejer af Slotsmøllen. I 1998 besluttede Albani at flytte hele produktionen fra Kolding til Odense og Maribo. I 2004 blev pladsen ryddet for at give plads til nybyggeri med bl.a. nyt bibliotek.

===Litteratur og kilder===

*P. Eliassen: A/S Slotsmøllens Fabrikker 1872-1932 (1932).
*Leif Typkjær: Slotsmøllen for 100 år siden og i dag, Koldingbogen 1982.
*Carsten Fladmose Madsen: Bryggeriet Slotsmøllen. Historie og øletiketter, 1992.
*Carsten Fladmose Madsen: Sålænge, vi er her, Koldingbogen 1999.

[[Kategori: Håndværk og industri]]
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Brande i Kolding

2013-04-06T10:09:55Z

LeneWul:

I 1583 brændte en stor del af Koldings østlige del. Landskendt er [[Koldinghus]]´ brand natten mellem den 29. og 30. marts 1808 og [[fyrværkerikatastrofen i Seest]] i november 2004. 1978 var desuden et år præget af 3 store industribrande i Kolding: på Flügger, på [[Dansk Kraftemballage]] og på GORI. Den seneste større brand var den 2. september 2012, hvor de øverste etager af [[Slotsparken]], [[A. D. Burcharths Vej]], brændte.

[[Kategori: Andet]]

Bilogo

2013-04-06T10:07:38Z

LeneWul:

Kolding Kommunes såkaldte bilogo blev udarbejdet i anledning af Morgenavisen Jyllands-Postens udnævnelse af Kolding til Årets by i 1981. Det indeholder en stiliseret gengivelse af Dannebrog, Koldinghus m.m. og er tegnet af Karsten Billegrav, Lisberg Partnere A/S, Kolding. Han gav den 11. januar 1990 Kolding Erhvervsråd tilladelse til at overdrage bomærket til Kolding Kommune. Erhvervslivet, lokale foreninger og kooperationer har kunnet benytte Kolding Kommunes bilogo efter særlige regler, men det anvendes ikke mere.

===Litteratur og kilder===

*Kolding Kommune: Udvalget for Forretningsordenens møde den 28. oktober 1991. Beslutningen forlænget i 2001 for yderligere 10 år.

[[Kategori: Andet]]

Kolding Andelsmejeri

2013-04-06T10:06:30Z

LeneWul:

Kolding Andelsmejeri blev oprettet i 1888 med i alt 34 landmænd som andelshavere. De købte ”Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri” der lå på Parcelvej. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895. I 1906 blev proprietær Michael Thomsen, Langholtgård indvalgt i bestyrelsen og han var 1912-1945 formand.
I 1914 besluttede bestyrelsen at bygge nyt mejeri og erhvervede bygningen [[Leneths Jernstøberi]] på Haderslevvej, og opførte året efter et helt nyt mejeri der. Alle bagbygninger er væk igen, men mejeriets butik Haderslevvej 1 er der stadig, nu Blockbuster.

Mejeribestyrer var 1915-1949 V. Kjærsgaard. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940. I 1939 var Vonsild Mejeri blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 Centralmejeriet Kolding, der bestod af mejerierne Bramdrupdam, Kildedyb og Kolding Bymejeri også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele mejerisalget i Kolding By og Omegn. 1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab Vekofa med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-99 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.

*Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935
*Friis, Ove. Kolding som Andelsby, 1942.
*Kolding Stadsarkiv: A 8019 direktør Carlo Bæks erindringer.
*Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.

[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]

Arbejdernes Andelsboligforening

2013-04-06T10:03:33Z

LeneWul:

[[Fil:Arbejdernes Andels-Boligforening_B5658.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Andelsboligforenings første huse på Ndr. Ringvej, Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) i Kolding blev stiftet 27. september 1938. Boligforeningen har til formål ”at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri, således at boligerne udgør et attraktivt botilbud til Koldings borgere.”

Dårlige boligvilkår og høj arbejdsløshed i 1930erne banede vej for nye boliglove, der gjorde det muligt at yde låne på op til 95% af anskaffelsessummen til socialt boligbyggeri. Der blev også mulighed for at give huslejenedsættelse til børnerige familier. I de største provinsbyer blev herefter startet mange boligforeninger, ofte som i Kolding på initiativ af Arbejdernes Fællesor-ganisation.

AAB opførte sine første huse på Ndr. Ringvej i 1939. Det var efter tidens forhold rummelige boliger på 66 kvadratmeter. Herefter fulgte byggeri ved Sneppevej, i Vifdam og flere andre steder i byen, og blandt de større byggerier kan nævnes byggeriet på Brændkjærgårds marker i 1950erne, Norgesvej 1961-64, Skovparken fra 1971 og deltagelsen i byfornyelsen i centrum fra o. 1980.

I 1976 overtog AAB 316 boliger fra Vejle Amts Boligselskab (VAB). I de senere år er opført en del tæt-lavt byggeri.

===Litteratur og kilder===

*AAB Andelsbo. 50 år 1938-1988, 1988. Ove Friis: Kolding som andelsby, 1942.
*Bent Jensen: Gode boliger til Koldings arbejdere, Koldingbogen 2002.
*http://www.aab-kolding.dk

[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]

Arbejdernes Andelsboligforening

2013-04-06T10:02:10Z

LeneWul:

[[Fil:Arbejdernes Andels-Boligforening_B5658.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Andelsboligforenings første huse på Ndr. Ringvej, Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) i Kolding blev stiftet 27. september 1938. Boligforeningen har til formål ”at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri, således at boligerne udgør et attraktivt botilbud til Koldings borgere.”

Dårlige boligvilkår og høj arbejdsløshed i 1930erne banede vej for nye boliglove, der gjorde det muligt at yde låne på op til 95% af anskaffelsessummen til socialt boligbyggeri. Der blev også mulighed for at give huslejenedsættelse til børnerige familier. I de største provinsbyer blev herefter startet mange boligforeninger, ofte som i Kolding på initiativ af Arbejdernes Fællesor-ganisation.

AAB opførte sine første huse på Ndr. Ringvej i 1939. Det var efter tidens forhold rummelige boliger på 66 kvadratmeter. Herefter fulgte byggeri ved Sneppevej, i Vifdam og flere andre steder i byen, og blandt de større byggerier kan nævnes byggeriet på Brændkjærgårds marker i 1950erne, Norgesvej 1961-64, Skovparken fra 1971 og deltagelsen i byfornyelsen i centrum fra o. 1980.

I 1976 overtog AAB 316 boliger fra Vejle Amts Boligselskab (VAB). I de senere år er opført en del tæt-lavt byggeri.

===Litteratur og kilder===

*AAB Andelsbo. 50 år 1938-1988, 1988. Ove Friis: Kolding som andelsby, 1942. Bent Jensen: Gode boliger til Koldings arbejdere, Koldingbogen 2002.
*http://www.aab-kolding.dk

[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]

Ernst Petersen

2013-03-26T08:05:16Z

LeneWul:

[[Fil:Ernst Petersen_B23166.jpg|300px|thumb|right|Arkitekt Ernst Petersen, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:ernst Petersen_B2129.jpg|400px|thumb|right|Ernst Petersens tegnestue på Dyrehavevej 105. Fra venstre H. L. Hansen, Antonsen og Ernst Petersen (stående). I baggrunden datteren Bodil, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Ernst Heinrich Petersen (1883-1953) blev født i Hittfeldt syd for Hamborg i provinsen Hannover. Han var af en gammel murerslægt fra Odense. Da hans far Marius Brahde Petersen fik sit svendebrev som murer, blev han naver og gik på valsen i Tyskland. I Hittfeld giftede Marius Brahde Petersen sig med krodatteren Bertha Steinwehe, og Ernst blev født 14. november 1883.

Familien flyttede tilbage til Odense 1898. Ernst Petersen kom i murerlære, gik på Odense Tekniske Skole og fortsatte på bygmesterskolen. Han havde fået interesse for at læse videre til akademisk arkitekt og bestod i 1905 optagelsesprøven til Akademiet på Charlottenborg. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos flere arkitekter, blandt andet i en del år hos arkitekt Anton Rosen, der var en meget inspirerende læremester. Ernst Petersen giftede sig 1911 med Emma Thomsen fra Kerteminde og fik to døtre Bodil og Birgit, inden han 1917 bestod afgangsprøven som akademisk arkitekt og åbnede egen tegnestue på Frederiksberg.

1918 blev der udskrevet konkurrence om et Domhus i Kolding. Ernst Petersen deltog, og hans forslag blev valgt til udførelse. Kolding kommune stillede som betingelse, at Ernst Petersen flyttede til Kolding. Familien flyttede til Schjørringsvej 4 i Kolding, hvor der også blev indrettet tegnestue.

Ernst Petersen fik straks masser af opgaver. En af hans første opgaver var den arkitektoniske udformning af Harteværket, som stod færdig i 1920. Ernst Petersen havde til sin død 12. april 1953 tegnet over 300 både offentlige og private bygninger hovedsagelig i Kolding og omegn. Det begyndte med Domhuset, derefter kan nævnes: Udsigten (kommunens boliger ved vandtårnet på Gøhlmannsvej) Nationalbanken (senere Skatteforvaltningen, nu House of Design) i Jernbanegade, Harteværket med funktionærboliger, ombygning af Kolding Rådhus, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital, (Domhusgade 22), villaen Strandvejen 14 til øjenlæge Kjølby (nu 5 lejligheder), villaen Dyrehavevej 101 (nu spædbørnshjemmet Fuglehøj), eget hus Dyrehavevej 105, Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2) og Kongebrohus (Kongebrogade 29-37), Ved Slottet (Låsbybanke), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek, Jernbanegade 25 (nu Mungo Park), ombygning af Kolding Gymnasiun (nu socialforvaltning), Aldersrenteboliger (Agtrupvej, Ndr. Ringvej, Ottosgade og Bjælderbæk), Handelsforeningens Stiftelse Ndr. Ringvej, Domhusparken, Sdr. Vandværk med vandtårn på Mosevej. Udenfor Kolding kan nævnes: Om- og tilbygninger til De Kellerske Anstalter Brejninge ved Vejle, Dalum Klosterkirke ved Odense. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*Sten Krarup: Ernst Petersen. Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
*Sten Krarup: En architekt kom til byen, Koldingbogen 1978.
*Niels Jacobsen: Arkitekt Ernst Petersen i erindring, Byrådsbogen 1953/54, 1954.

[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]

Ernst Petersen

2013-03-26T08:03:26Z

LeneWul:

[[Fil:Ernst Petersen_B23166.jpg|300px|thumb|right|Arkitekt Ernst Petersen, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:ernst Petersen_B2129.jpg|400px|thumb|right|Ernst Petersens tegnestue på Dyrehavevej 105. Fra venstre H. L. Hansen, Antonsen og Ernst Petersen (stående). I baggrunden datteren Bodil, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Ernst Heinrich Petersen (1883-1953) blev født i Hittfeldt syd for Hamborg i provinsen Hannover. Han var af en gammel murerslægt fra Odense. Da hans far Marius Brahde Petersen fik sit svendebrev som murer, blev han naver og gik på valsen i Tyskland. I Hittfeld giftede Marius Brahde Petersen sig med krodatteren Bertha Steinwehe, og Ernst blev født 14. november 1883.

Familien flyttede tilbage til Odense 1898. Ernst Petersen kom i murerlære, gik på Odense Tekniske Skole og fortsatte på bygmesterskolen. Han havde fået interesse for at læse videre til akademisk arkitekt og bestod i 1905 optagelsesprøven til Akademiet på Charlottenborg. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos flere arkitekter, blandt andet i en del år hos arkitekt Anton Rosen, der var en meget inspirerende læremester. Ernst Petersen giftede sig 1911 med Emma Thomsen fra Kerteminde og fik to døtre Bodil og Birgit, inden han 1917 bestod afgangsprøven som akademisk arkitekt og åbnede egen tegnestue på Frederiksberg.

1918 blev der udskrevet konkurrence om et Domhus i Kolding. Ernst Petersen deltog, og hans forslag blev valgt til udførelse. Kolding kommune stillede som betingelse, at Ernst Petersen flyttede til Kolding. Familien flyttede til Schjørringsvej 4 i Kolding, hvor der også blev indrettet tegnestue.

Ernst Petersen fik straks masser af opgaver - bl.a. stod han for den arkitektoniske udformning af Harteværket, som stod færdig i 1920. Ernst Petersen havde til sin død 12. april 1953 tegnet over 300 både offentlige og private bygninger hovedsagelig i Kolding og omegn. Det begyndte med Domhuset, derefter kan nævnes: Udsigten (kommunens boliger ved vandtårnet på Gøhlmannsvej) Nationalbanken (senere Skatteforvaltningen, nu House of Design) i Jernbanegade, Harteværket med funktionærboliger, ombygning af Kolding Rådhus, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital, (Domhusgade 22), villaen Strandvejen 14 til øjenlæge Kjølby (nu 5 lejligheder), villaen Dyrehavevej 101 (nu spædbørnshjemmet Fuglehøj), eget hus Dyrehavevej 105, Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2) og Kongebrohus (Kongebrogade 29-37), Ved Slottet (Låsbybanke), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek, Jernbanegade 25 (nu Mungo Park), ombygning af Kolding Gymnasiun (nu socialforvaltning), Aldersrenteboliger (Agtrupvej, Ndr. Ringvej, Ottosgade og Bjælderbæk), Handelsforeningens Stiftelse Ndr. Ringvej, Domhusparken, Sdr. Vandværk med vandtårn på Mosevej. Udenfor Kolding kan nævnes: Om- og tilbygninger til De Kellerske Anstalter Brejninge ved Vejle, Dalum Klosterkirke ved Odense. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*Sten Krarup: Ernst Petersen. Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
*Sten Krarup: En architekt kom til byen, Koldingbogen 1978.
*Niels Jacobsen: Arkitekt Ernst Petersen i erindring, Byrådsbogen 1953/54, 1954.

[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]