http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Krab 2026-05-03T06:11:45Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Hans_Krab.PNG&diff=38545 2025-12-30T17:14:18Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div></div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Hans_Krab&diff=38544 2025-12-30T16:58:30Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Hans Madsen Hansen Krab |2. maj 1893|3. august 1936|Gerda Dagmar Krab|Gårdejer}}<br /> <br /> Hans Madsen Hansen Krab (f. 2-5-1893 - d. 3-8-1936), gårdejer.<br /> <br /> Født i Kastrup, Gram Sogn.<br /> <br /> Som sønderjyde aftjente han sin værnepligt i den tyske hær. Han indtrådte i hæren i 1912 som frivillig for to år, men pga. 1. Verdenskrig, blev årene som soldat forlænget. Under krigen deltog Hans Krab både på Vestfronten og Østfronten. Han modtog Jernkorset for sin indsats. I august 1918 deserterede han ved at gå over grænsen ved Rejsby syd for Ribe. Han rejste herefter til morbroderens gård i [[Eltang Sogn]].<br /> <br /> I årene 1918-1918 gik han på Vindinge Højskole.<br /> <br /> Han blev gift d. 19-6-1919 med sin kusine Gerda Dagmar Krab (f. Frydendall) (1890-1951). <br /> <br /> I 1919 overtog han hustruens fødehjem, gården ”Højvang” i Eltang Sogn, som forpagter og blev i 1925 ejer af samme. Der var da 84 Tdr. land og 6 Tdr. land skov til gården, der havde været i familiens eje siden 1876.<br /> <br /> I 1936 var Hans Krab repræsentant for Eltang Sogns Venstrevælgerforening, repræsentant for Vejle Amts Dansk Andels Cementfabrik, Aalborg, samt i bestyrelsen for Kolding og Omegns Foderstofforening m.m.<br /> <br /> Efter Hans Krabs død drev enken ejendommen videre sammen med en søn.<br /> <br /> === Kilder og litteratur ===<br /> *www.denstorekrig.dk - Krab, Hans Madsen Hansen (1893-1936)<br /> <br /> [[Kategori: Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]<br /> [[Kategori: Personer fra Eltang Sogn]]</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ren_Nissen&diff=36464 2025-10-06T16:10:01Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Søren Nissen (f. 1915 - d. maj 1999). Arkitekt, Branddirektør.<br /> <br /> Søren Nissen startede sit arkitektfirma i 1943 på adressen [[Rædersvej]] 18. Han købte tegnearkivet af arkitekt H.L. Hansen i 1945. Ingeniør Børge Rasmussen blev ansat hos Søren Nissen i dec. 1945. Firmaet flyttede til [[Klostergade]] 17 i 1949 og igen til [[Låsbygade]] 4 i 1958. Børge Rasmussen overtog arkitektfirmaet den 1. april 1973. Firmaet ophørte i 1987.<br /> <br /> Igennem sit arbejde som selvstændig arkitekt var han med til at præge byggeriet i Kolding og omegn, hvor han også tog del i det organisatoriske liv dels som formand for Industriforeningen og dels i bestyrelsen for [[Kolding Tekniske Skole]]. <br /> <br /> Som branddirektør for Købstædernes alm. Brandforsikring havde han en meget stor berøringsflade til byens borgere og til byens håndværkere. Gennem mere end 25 år var han tillige amtsvurderingsinspektør for Jyllands Kreditforening for området Kolding-Vejle-Fredericia. Da han som 75-årig faldt for aldersgrænsen i Brandforsikringen, flyttede han med sin hustru, Martha, gennem 60 år til Hellerup.<br /> Søren Nissen var søn af tømrermester Kristian Nissen og Kristine Nissen (Buhl). Statsminister Buhls søster. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * Politiken 9-5-1999.<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Thyge_Nissen&diff=36463 2025-10-06T16:08:43Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Thyge Nissen|7. marts 1918|?|Nanna Nissen|Tømrermester, underviser og sognefoged}}<br /> Thyge Nissen (f. 7-3-1918, Lilballe – d.?) tømrermester, underviser og sognefoged. Bosat i [[Strandhuse]]([[Nørre Bjert Sogn]]).<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> Thyge Nissen blev uddannet som tømrer hos faderen på [[Skolebakken]] 18 i [[Strandhuse]] i 1937. Frekventerede Askov Sløjdskole i 1932-1933 og Vinding Håndværkerskole 1934-19.35. Tog konstruktøreksamen i Kolding i 1939, og bygningsteknikum i Horsens i 1940. Var bl.a. svend i lærevirksomheden hos sin fader og blev optaget som kompagnon samme sted i 1947. Han overtog virksomheden efter sin fader i 1954.<br /> <br /> Thyge Nissen udførte bl.a. en del arbejde på [[Strandhuse Skole]] og på Thomas Ths. Sabroe &amp; Co.s Køleindustri A/S, i Kolding.<br /> <br /> Thyge Nissen var medlem af Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene i Danmark. Skuemester ved svendeprøver fra 1951. Lærer ved [[Koldings tekniske skole|Kolding Tekniske Skole]] fra 1953. Sognefoged i Strandhuse fra 1949. Medlem af bestyrelsen for [[Eltang-Sønder Vilstrup Sparekasse]] fra 1956. <br /> <br /> Thyge Nissen var søn af tømrermester Kristian Nissen og Kristine Nissen (Buhl). Statsminister Buhls søster. Thyge Nissen blev gift i 1943 med Nanna Nissen (født Markussen).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> * Tage Uhrskov, De Danske Træerhverv – Bind II (1959)<br /> <br /> [[Kategori:Håndværkere]]<br /> [[Kategori:Personer fra Nørre Bjert Sogn]]</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23789 2022-10-04T20:06:27Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, proprietær på Buhlseje i Nr. Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> Simon Andersen Dons er født på Buhlseje i Eltang sogn, Vejle Amt. Far Anders Hansen Dons, født 25-01-1711, Eltang, død 02-02-1778, Eltang. Mor Inger Rasmusdatter, født 27-07-1715, Binderup Sønder Bjert, Vejle Amt, død 03-12-1795, Eltang.<br /> <br /> Simon Andersen Dons er født i Eltang sogn, Vejle Amt. Far Anders Hansen Dons, født 25-01-1711, Eltang, død 02-02-1778, Eltang. Mor Inger Rasmusdatter, født 27-07-1715, Kjellerup, Binderup Sønder Bjert, Vejle Amt, død 03-12-1795, Eltang.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> <br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> <br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> <br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> <br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> <br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> <br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> <br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> <br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> <br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> <br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23788 2022-10-04T19:55:50Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> <br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> <br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> <br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> <br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> <br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> <br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> <br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> <br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> <br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> <br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Soerensen_Simon_Almind_gave_d%C3%A5bsfad.jpg&diff=23787 2022-10-04T18:17:35Z

<p>Krab: Sørensen_Simon_Almind_gave_dåbsfad Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en...</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Sørensen_Simon_Almind_gave_dåbsfad<br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> (Foto og tekst modtaget fra Poul Eriksen)</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Ingeborg_Bidstrup_Bertelsen&diff=23756 2022-09-21T06:57:05Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Ingeborg Dorthea Lyster Bidstrup Bertelsen <br /> <br /> Kvinden bag eller foran sognerådsformand Kristian Bertelsen <br /> <br /> Kristian Peder Bertelsen: født 1884 i Villerslev, Thy. Død 1979 i Lilballe, Eltang Sogn<br /> <br /> 1919 Sognefoged i Lilballe<br /> 1921 Sognerådsmedlem i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> 1929 – 1962 Sognerådsformand i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> <br /> Ingeborg Bertelsen er født 18. august 1890 i Povlsker, Bornholm, død 16. december 1980 i Lilballe, begravet Ågård Frimenighed.<br /> <br /> Forældre: Julius Bidstrup (f. 1862 i Åker Sogn, død 1903) og Marie Mathilde Lyster (f. 1861 i Klemensker Sogn, død 1936 i Nexø). Faren som er snedker og tømrer dør af tuberkulose i en ung alder i 1903, hvorefter moren står alene med 6 børn i alderen fra 1 til Ingeborg på 13 år som den ældste. <br /> Moren flytter til Østermarie, hvor hun kommer med i de grundtvigske højskole-og valgmenighedskredse via familie og bekendte. De tre ældste børn sættes i pleje hos mosteren og skolelæreren, og kommer ud at tjene på en gård. De to yngste vokser op på Pilely i Østermarie. <br /> Søskende: Johannes, Anna, Holger, Ellen og Georg.<br /> Før giftermålet med Kristian Peder Bertelsen:<br /> 1910 Olsgård og Ærtebjerggård, Højstrup og Lund på Stevns <br /> 1909-10 Sorø Højskole. Træffer Kristian Bertelsen, som var på Høng Landbrugsskole<br /> 1911 17. juli gift med Kristian Bertelsen i Klemens Kirke, Bornholm <br /> Værker:<br /> <br /> Barn i 1890’erne på Bornholm, Mit hjem i Povlsker. Af Ingeborg Lyster Bidstrup, Udgivet ved Randi Solvang. Bornholmske Samlinger 2019<br /> https://bornholmske-samlinger.dk/bogomtaler-bornholm/bornholmske-samlinger-2019/<br /> <br /> Første gang i jydernes land af Ingeborg Bidstrup Bertelsen. Historisk Årbog 2015. Thy og Vester Hanherred <br /> http://arkivthy.dk/images/Aarbog/2015/ingeborgbidstrup.pdf<br /> <br /> Højskole, frimenighed og det grundtvigske<br /> Ingeborg og Kristian havde fået rigtig meget inspiration til højskolelivet og det grundtvigske fra deres respektive barndomshjem på Bornholm og i Thy. Fra deres højskoleophold og tjeneste på gårde i grundtvigske kredse på Stevns og Vestsjælland.<br /> Efter brylluppet i 1911 bosætter Ingeborg og Kristian sig i Randers i to år. Kristian er kreatureksportør. Helge og Anna Skovmand, Kolding, (redaktør af Højskolebladet fra 1908 til 1958) - var Ingeborgs bekendte fra Østermarie på Bornholm. De anbefaler det unge par at flytte til Kolding, hvor Ingeborg bor hos Skovmands, mens Kristian arbejder fra Esbjerg med kreatureksporten. Deres datter Hilda fødes i 1914 og døbes i Sct. Nikolaj Kirke. Efterfølgende køber de gård i Lilballe, Damkærgård.<br /> <br /> De bliver hurtigt en del af miljøet omkring Højskolebladet, Ågård Frimenighed samt det lokale politiske og kulturelle liv.<br /> Ingeborg er rigtigt god til at netværke og arrangere selskaber. Fx Brugsuddeleren igennem mange år, Kristine Markussen, Højskoleforstander Anna Krog fra Snoghøj Gymnastikhøjskole. Bror Georg i USA sender adskillige venner af den dansk-amerikanske højskole over til sin søster, for at de kan opleve Danmark og danskerne. Borgmesterkontoret alias sognerådsformandens arbejdsplads er i hjemmet på Damkærgård og senere fra 1943 i huset, på Vejlevej, Hovedvej 10. Her afholdes al mødeaktivitet med tilhørende kaffe, kager og frokoster cigarer og diverse. Ingeborg og hendes trofaste og dygtige kogekone, Karen, tilbringer megen tid sammen med planlægning og tilberedning af alt fra kagebagning til store middage. De gamle i sognet kom hvert år til kaffe med vandbakkelser.<br /> <br /> Hjemme fra Bornholm er hun som nævnt bekendt med Helge Skovmand, som er flyttet til Kolding og ansættes som redaktør af Højskolebladet i 1908. De kendte hinanden fra Østermarie Højskole og det grundtvigske miljø. Helge Skovmands far Kristen Hansen Skovmand var lærer på Nordre Skole i Østermarie på Bornholm 1861-96 født 17.02.1841 i Grønninghoved i Vejstrup sogn, Vejle amt, død 14.06.1913 i Kolding. Fra 1904 til sin død boede faren i Kolding. Helge Skovmand startede sin journalistkarriere på Bornholms Tidende og blev anbefalet til at overtage redaktørstillingen på Højskolebladet af bogtrykker Konrad Jørgensen (1849-1921), som i 1876 startede Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov, var formand for Dansk Højskoleforening og tidligere landstingsmedlem for Venstre; Konrad Jørgensen er således en central skikkelse i det åndelige liv i og omkring Kolding. Skovmand var redaktør fra 1908-58. https://da.wikipedia.org/wiki/Konrad_Jørgensen<br /> <br /> Ingeborg og Kristian bliver en del af livet omkring Højskolebladet og Ågård Frimenighed sammen med Skovmand og Aksel Olsen fra Planteskolen, alle glødende grundtvigianere. https://da.wikipedia.org/wiki/Ågård_Frimenighed<br /> Familierne Skovmand, Olsen og Bertelsen Bidstrup praktiser hjemmeskoling, da de ikke vil udsætte deres børn for ”den sorte skole”. Skovmands søster, Inge, holder skole i hjemmet i Kolding for den grundtvigianske omgangskreds. Det kunne Aksel Olsen kun tilslutte sig. Mange år senere skrev han til en ven om den usædvanlige beslutning ikke at sende pigerne i skole: ”De skoler, vi har haft i de sidste 40-50 Aar, har virket saadan paa Børnene, at de fleste har faaet deres Nervekraft slidt op i Børneaarene. Mange er blevet Vrag i 20 Aars Alderen. […] For mig var Skolen et Helvede.” Og Ingeborg fortsætter med sine egne børn, da de flytter på landet, Damkærgård i Lilballe, Eltang.<br /> <br /> I bedste grundtvigske stil undlader de konfirmationen. Ingeborg og Kristians børn bliver også viet hjemme af sognerådsformanden, som også er brudens far - med efterfølgende velsignelse i Ågård Frimenighedskirke.<br /> Ågård Frimenighed grundlagt i 1887 af og stærkt præget af den venstreliberale grundtvigianer Valdemar Brücker, som var præst til sin død i 1929.<br /> <br /> I en periode, hvor der er lidt utilfredshed med pastor Brücker, danner de tre familier endog en husmenighed i hjemmet i Lilballe, hvor der også holdes altergang.<br /> Valdemar Brücker (1852-1929) stod i spidsen for en grundtvigiansk højborg med kirke og højskole. Brücker var en fritænker og anskuede kristendommen som løsrevet fra såvel samfundsmoralen som bibelordets autoritet. I 1896 viede han til stor forargelse for både kirkelige og ikke-kirkelige den fraskilte præst og forfatter Jakob Knudsen til den unge Helga Bek.<br /> Konventer på Damkærgård.<br /> <br /> Hele året rundt var der møder og selskaber på gården; men om sommeren var der især travlt, når familierne fra USA og Canada kom på besøg. Så blev der sunget efter Højskolesangbogen og talt om det grundtvigske liv her og i Amerika. <br /> To af Ingeborgs brødre, Holger Bidstrup og Georg Bidstrup grundlægger hver især en ungdomsskole og en højskole. Holger Bidstrup Himmerland Ungdomsskole, Haubro. Georg Bidstrup ansættes i 1926 som gymnastik-og folkedanselærer samt landbrugskyndig på den nyoprettede folkehøjskole grundlagt efter den grundtvigianske højskoletradition. Han var forstander fra 1952-68: Højskolen eksisterer stadig i bedste velgående i Appalacherne - J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA.<br /> Ingeborgs yngste søster Ellen udvandrer til Drumheller, Alberta i Canada. Her besøger Ingeborg søsteren to gange. I 1967 mødes de to søstre med deres bror Georg Bidstrup, som kommer kørende op fra North Carolina. Og nogle år senere sammen med sin datter Hilda.<br /> <br /> Børn/efterkommer/nordiske navne<br /> En udbredt tradition i de grundtvigske kredse - inspireret af Nordens Mytologi - var at give børnene nordiske navne.<br /> Sådan også nogle af Ingeborgs børn: <br /> Hilda, Ester og Margit er bibelske navne, Asger og to børn som døde, Fredlev og Thyra.<br /> <br /> Helge Skovmands søster, som hjemmeunderviste kredsens børn, hed Ingefrid. Skovmands børns navne var udprægede ”grundtvigske”: fx Gunhild, Fridlev, Sigrun, Roar.</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Picture3.jpg&diff=23755 2022-09-21T06:51:29Z

<p>Krab: Ingeborg på Sorø Højskole 1909</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Ingeborg på Sorø Højskole 1909</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Picture1.png&diff=23754 2022-09-21T06:47:01Z

<p>Krab: Inge Skovmands hjemmeskole i Kolding ca. 1915-20</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Inge Skovmands hjemmeskole i Kolding ca. 1915-20</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Ingeborg_Bidstrup_Bertelsen&diff=23753 2022-09-21T06:41:51Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Ingeborg Dorthea Lyster Bidstrup Bertelsen <br /> Kvinden bag eller foran sognerådsformand Kristian Bertelsen <br /> Kristian Peder Bertelsen: født 1884 i Villerslev, Thy. Død 1979 i Lilballe, Eltang Sogn<br /> 1919 Sognefoged i Lilballe<br /> 1921 Sognerådsmedlem i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> 1929 – 1962 Sognerådsformand i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> <br /> Ingeborg Bertelsen er født 18. august 1890 i Povlsker, Bornholm, død 16. december 1980 i Lilballe, begravet Ågård Frimenighed.<br /> Forældre: Julius Bidstrup (f. 1862 i Åker Sogn, død 1903) og Marie Mathilde Lyster (f. 1861 i Klemensker Sogn, død 1936 i Nexø). Faren som er snedker og tømrer dør af tuberkulose i en ung alder i 1903, hvorefter moren står alene med 6 børn i alderen fra 1 til Ingeborg på 13 år som den ældste. <br /> Moren flytter til Østermarie, hvor hun kommer med i de grundtvigske højskole-og valgmenighedskredse via familie og bekendte. De tre ældste børn sættes i pleje hos mosteren og skolelæreren, og kommer ud at tjene på en gård. De to yngste vokser op på Pilely i Østermarie. <br /> Søskende: Johannes, Anna, Holger, Ellen og Georg.<br /> Før giftermålet med Kristian Peder Bertelsen:<br /> 1910 Olsgård og Ærtebjerggård, Højstrup og Lund på Stevns <br /> 1909-10 Sorø Højskole. Træffer Kristian Bertelsen, som var på Høng Landbrugsskole<br /> 1911 17. juli gift med Kristian Bertelsen i Klemens Kirke, Bornholm <br /> Værker:<br /> <br /> Barn i 1890’erne på Bornholm, Mit hjem i Povlsker. Af Ingeborg Lyster Bidstrup, Udgivet ved Randi Solvang. Bornholmske Samlinger 2019<br /> https://bornholmske-samlinger.dk/bogomtaler-bornholm/bornholmske-samlinger-2019/<br /> <br /> Første gang i jydernes land af Ingeborg Bidstrup Bertelsen. Historisk Årbog 2015. Thy og Vester Hanherred <br /> http://arkivthy.dk/images/Aarbog/2015/ingeborgbidstrup.pdf<br /> <br /> Højskole, frimenighed og det grundtvigske<br /> Ingeborg og Kristian havde fået rigtig meget inspiration til højskolelivet og det grundtvigske fra deres respektive barndomshjem på Bornholm og i Thy. Fra deres højskoleophold og tjeneste på gårde i grundtvigske kredse på Stevns og Vestsjælland.<br /> Efter brylluppet i 1911 bosætter Ingeborg og Kristian sig i Randers i to år. Kristian er kreatureksportør. Helge og Anna Skovmand, Kolding, (redaktør af Højskolebladet fra 1908 til 1958) - var Ingeborgs bekendte fra Østermarie på Bornholm. De anbefaler det unge par at flytte til Kolding, hvor Ingeborg bor hos Skovmands, mens Kristian arbejder fra Esbjerg med kreatureksporten. Deres datter Hilda fødes i 1914 og døbes i Sct. Nikolaj Kirke. Efterfølgende køber de gård i Lilballe, Damkærgård.<br /> <br /> De bliver hurtigt en del af miljøet omkring Højskolebladet, Ågård Frimenighed samt det lokale politiske og kulturelle liv.<br /> Ingeborg er rigtigt god til at netværke og arrangere selskaber. Fx Brugsuddeleren igennem mange år, Kristine Markussen, Højskoleforstander Anna Krog fra Snoghøj Gymnastikhøjskole. Bror Georg i USA sender adskillige venner af den dansk-amerikanske højskole over til sin søster, for at de kan opleve Danmark og danskerne. Borgmesterkontoret alias sognerådsformandens arbejdsplads er i hjemmet på Damkærgård og senere fra 1943 i huset, på Vejlevej, Hovedvej 10. Her afholdes al mødeaktivitet med tilhørende kaffe, kager og frokoster cigarer og diverse. Ingeborg og hendes trofaste og dygtige kogekone, Karen, tilbringer megen tid sammen med planlægning og tilberedning af alt fra kagebagning til store middage. De gamle i sognet kom hvert år til kaffe med vandbakkelser.<br /> <br /> Hjemme fra Bornholm er hun som nævnt bekendt med Helge Skovmand, som er flyttet til Kolding og ansættes som redaktør af Højskolebladet i 1908. De kendte hinanden fra Østermarie Højskole og det grundtvigske miljø. Helge Skovmands far Kristen Hansen Skovmand var lærer på Nordre Skole i Østermarie på Bornholm 1861-96 født 17.02.1841 i Grønninghoved i Vejstrup sogn, Vejle amt, død 14.06.1913 i Kolding. Fra 1904 til sin død boede faren i Kolding. Helge Skovmand startede sin journalistkarriere på Bornholms Tidende og blev anbefalet til at overtage redaktørstillingen på Højskolebladet af bogtrykker Konrad Jørgensen (1849-1921), som i 1876 startede Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov, var formand for Dansk Højskoleforening og tidligere landstingsmedlem for Venstre; Konrad Jørgensen er således en central skikkelse i det åndelige liv i og omkring Kolding. Skovmand var redaktør fra 1908-58. https://da.wikipedia.org/wiki/Konrad_Jørgensen<br /> <br /> Ingeborg og Kristian bliver en del af livet omkring Højskolebladet og Ågård Frimenighed sammen med Skovmand og Aksel Olsen fra Planteskolen, alle glødende grundtvigianere. https://da.wikipedia.org/wiki/Ågård_Frimenighed<br /> Familierne Skovmand, Olsen og Bertelsen Bidstrup praktiser hjemmeskoling, da de ikke vil udsætte deres børn for ”den sorte skole”. Skovmands søster, Inge, holder skole i hjemmet i Kolding for den grundtvigianske omgangskreds. Det kunne Aksel Olsen kun tilslutte sig. Mange år senere skrev han til en ven om den usædvanlige beslutning ikke at sende pigerne i skole: ”De skoler, vi har haft i de sidste 40-50 Aar, har virket saadan paa Børnene, at de fleste har faaet deres Nervekraft slidt op i Børneaarene. Mange er blevet Vrag i 20 Aars Alderen. […] For mig var Skolen et Helvede.” Og Ingeborg fortsætter med sine egne børn, da de flytter på landet, Damkærgård i Lilballe, Eltang.<br /> <br /> I bedste grundtvigske stil undlader de konfirmationen. Ingeborg og Kristians børn bliver også viet hjemme af sognerådsformanden, som også er brudens far - med efterfølgende velsignelse i Ågård Frimenighedskirke.<br /> Ågård Frimenighed grundlagt i 1887 af og stærkt præget af den venstreliberale grundtvigianer Valdemar Brücker, som var præst til sin død i 1929.<br /> <br /> I en periode, hvor der er lidt utilfredshed med pastor Brücker, danner de tre familier endog en husmenighed i hjemmet i Lilballe, hvor der også holdes altergang.<br /> Valdemar Brücker (1852-1929) stod i spidsen for en grundtvigiansk højborg med kirke og højskole. Brücker var en fritænker og anskuede kristendommen som løsrevet fra såvel samfundsmoralen som bibelordets autoritet. I 1896 viede han til stor forargelse for både kirkelige og ikke-kirkelige den fraskilte præst og forfatter Jakob Knudsen til den unge Helga Bek.<br /> Konventer på Damkærgård.<br /> <br /> Hele året rundt var der møder og selskaber på gården; men om sommeren var der især travlt, når familierne fra USA og Canada kom på besøg. Så blev der sunget efter Højskolesangbogen og talt om det grundtvigske liv her og i Amerika. <br /> To af Ingeborgs brødre, Holger Bidstrup og Georg Bidstrup grundlægger hver især en ungdomsskole og en højskole. Holger Bidstrup Himmerland Ungdomsskole, Haubro. Georg Bidstrup ansættes i 1926 som gymnastik-og folkedanselærer samt landbrugskyndig på den nyoprettede folkehøjskole grundlagt efter den grundtvigianske højskoletradition. Han var forstander fra 1952-68: Højskolen eksisterer stadig i bedste velgående i Appalacherne - J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA.<br /> Ingeborgs yngste søster Ellen udvandrer til Drumheller, Alberta i Canada. Her besøger Ingeborg søsteren to gange. I 1967 mødes de to søstre med deres bror Georg Bidstrup, som kommer kørende op fra North Carolina. Og nogle år senere sammen med sin datter Hilda.<br /> <br /> Børn/efterkommer/nordiske navne<br /> En udbredt tradition i de grundtvigske kredse - inspireret af Nordens Mytologi - var at give børnene nordiske navne.<br /> Sådan også nogle af Ingeborgs børn: <br /> Hilda, Ester og Margit er bibelske navne, Asger og to børn som døde, Fredlev og Thyra.<br /> <br /> Helge Skovmands søster, som hjemmeunderviste kredsens børn, hed Ingefrid. Skovmands børns navne var udprægede ”grundtvigske”: fx Gunhild, Fridlev, Sigrun, Roar.</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Ingeborg_Bidstrup_Bertelsen&diff=23752 2022-09-21T06:38:58Z

<p>Krab: Oprettede siden med &quot;Ingeborg Dorthea Lyster Bidstrup Bertelsen Kvinden bag eller foran sognerådsformand Kristian Bertelsen Kristian Peder Bertelsen: født 1884 i Villerslev, Thy. Død 1979 i...&quot;</p> <hr /> <div>Ingeborg Dorthea Lyster Bidstrup Bertelsen <br /> Kvinden bag eller foran sognerådsformand Kristian Bertelsen <br /> Kristian Peder Bertelsen: født 1884 i Villerslev, Thy. Død 1979 i Lilballe, Eltang Sogn<br /> 1919 Sognefoged i Lilballe<br /> 1921 Sognerådsmedlem i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> 1929 – 1962 Sognerådsformand i Eltang - Sdr. Vilstrup Kommune<br /> <br /> Ingeborg Bertelsen er født 18. august 1890 i Povlsker, Bornholm, død 16. december 1980 i Lilballe, begravet Ågård Frimenighed.<br /> Forældre: Julius Bidstrup (f. 1862 i Åker Sogn, død 1903) og Marie Mathilde Lyster (f. 1861 i Klemensker Sogn, død 1936 i Nexø). Faren som er snedker og tømrer dør af tuberkulose i en ung alder i 1903, hvorefter moren står alene med 6 børn i alderen fra 1 til Ingeborg på 13 år som den ældste. Moren flytter til Østermarie, hvor hun kommer med i de grundtvigske højskole-og valgmenighedskredse via familie og bekendte. De tre ældste børn sættes i pleje hos mosteren og skolelæreren, og kommer ud at tjene på en gård. De to yngste vokser op på Pilely i Østermarie. <br /> Søskende: Johannes, Anna, Holger, Ellen og Georg.<br /> Før giftermålet med Kristian Peder Bertelsen:<br /> 1910 Olsgård og Ærtebjerggård, Højstrup og Lund på Stevns <br /> 1909-10 Sorø Højskole. Træffer Kristian Bertelsen, som var på Høng Landbrugsskole<br /> 1911 17. juli gift med Kristian Bertelsen i Klemens Kirke, Bornholm <br /> Værker:<br /> <br /> Barn i 1890’erne på Bornholm, Mit hjem i Povlsker. Af Ingeborg Lyster Bidstrup, Udgivet ved Randi Solvang. Bornholmske Samlinger 2019<br /> https://bornholmske-samlinger.dk/bogomtaler-bornholm/bornholmske-samlinger-2019/<br /> <br /> Første gang i jydernes land af Ingeborg Bidstrup Bertelsen. Historisk Årbog 2015. Thy og Vester Hanherred <br /> http://arkivthy.dk/images/Aarbog/2015/ingeborgbidstrup.pdf<br /> <br /> Højskole, frimenighed og det grundtvigske<br /> Ingeborg og Kristian havde fået rigtig meget inspiration til højskolelivet og det grundtvigske fra deres respektive barndomshjem på Bornholm og i Thy. Fra deres højskoleophold og tjeneste på gårde i grundtvigske kredse på Stevns og Vestsjælland.<br /> Efter brylluppet i 1911 bosætter Ingeborg og Kristian sig i Randers i to år. Kristian er kreatureksportør. Helge og Anna Skovmand, Kolding, (redaktør af Højskolebladet fra 1908 til 1958) - var Ingeborgs bekendte fra Østermarie på Bornholm. De anbefaler det unge par at flytte til Kolding, hvor Ingeborg bor hos Skovmands, mens Kristian arbejder fra Esbjerg med kreatureksporten. Deres datter Hilda fødes i 1914 og døbes i Sct. Nikolaj Kirke. Efterfølgende køber de gård i Lilballe, Damkærgård.<br /> De bliver hurtigt en del af miljøet omkring Højskolebladet, Ågård Frimenighed samt det lokale politiske og kulturelle liv.<br /> Ingeborg er rigtigt god til at netværke og arrangere selskaber. Fx Brugsuddeleren igennem mange år, Kristine Markussen, Højskoleforstander Anna Krog fra Snoghøj Gymnastikhøjskole. Bror Georg i USA sender adskillige venner af den dansk-amerikanske højskole over til sin søster, for at de kan opleve Danmark og danskerne. Borgmesterkontoret alias sognerådsformandens arbejdsplads er i hjemmet på Damkærgård og senere fra 1943 i huset, på Vejlevej, Hovedvej 10. Her afholdes al mødeaktivitet med tilhørende kaffe, kager og frokoster cigarer og diverse. Ingeborg og hendes trofaste og dygtige kogekone, Karen, tilbringer megen tid sammen med planlægning og tilberedning af alt fra kagebagning til store middage. De gamle i sognet kom hvert år til kaffe med vandbakkelser.<br /> Hjemme fra Bornholm er hun som nævnt bekendt med Helge Skovmand, som er flyttet til Kolding og ansættes som redaktør af Højskolebladet i 1908. De kendte hinanden fra Østermarie Højskole og det grundtvigske miljø. Helge Skovmands far Kristen Hansen Skovmand var lærer på Nordre Skole i Østermarie på Bornholm 1861-96 født 17.02.1841 i Grønninghoved i Vejstrup sogn, Vejle amt, død 14.06.1913 i Kolding. Fra 1904 til sin død boede faren i Kolding. Helge Skovmand startede sin journalistkarriere på Bornholms Tidende og blev anbefalet til at overtage redaktørstillingen på Højskolebladet af bogtrykker Konrad Jørgensen (1849-1921), som i 1876 startede Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov, var formand for Dansk Højskoleforening og tidligere landstingsmedlem for Venstre; Konrad Jørgensen er således en central skikkelse i det åndelige liv i og omkring Kolding. Skovmand var redaktør fra 1908-58. https://da.wikipedia.org/wiki/Konrad_Jørgensen<br /> Ingeborg og Kristian bliver en del af livet omkring Højskolebladet og Ågård Frimenighed sammen med Skovmand og Aksel Olsen fra Planteskolen, alle glødende grundtvigianere. https://da.wikipedia.org/wiki/Ågård_Frimenighed<br /> Familierne Skovmand, Olsen og Bertelsen Bidstrup praktiser hjemmeskoling, da de ikke vil udsætte deres børn for ”den sorte skole”. Skovmands søster, Inge, holder skole i hjemmet i Kolding for den grundtvigianske omgangskreds. Det kunne Aksel Olsen kun tilslutte sig. Mange år senere skrev han til en ven om den usædvanlige beslutning ikke at sende pigerne i skole: ”De skoler, vi har haft i de sidste 40-50 Aar, har virket saadan paa Børnene, at de fleste har faaet deres Nervekraft slidt op i Børneaarene. Mange er blevet Vrag i 20 Aars Alderen. […] For mig var Skolen et Helvede.” Og Ingeborg fortsætter med sine egne børn, da de flytter på landet, Damkærgård i Lilballe, Eltang.<br /> I bedste grundtvigske stil undlader de konfirmationen. Ingeborg og Kristians børn bliver også viet hjemme af sognerådsformanden, som også er brudens far - med efterfølgende velsignelse i Ågård Frimenighedskirke.<br /> Ågård Frimenighed grundlagt i 1887 af og stærkt præget af den venstreliberale grundtvigianer Valdemar Brücker, som var præst til sin død i 1929.<br /> I en periode, hvor der er lidt utilfredshed med pastor Brücker, danner de tre familier endog en husmenighed i hjemmet i Lilballe, hvor der også holdes altergang.<br /> Valdemar Brücker (1852-1929) stod i spidsen for en grundtvigiansk højborg med kirke og højskole. Brücker var en fritænker og anskuede kristendommen som løsrevet fra såvel samfundsmoralen som bibelordets autoritet. I 1896 viede han til stor forargelse for både kirkelige og ikke-kirkelige den fraskilte præst og forfatter Jakob Knudsen til den unge Helga Bek.<br /> Konventer på Damkærgård<br /> Hele året rundt var der møder og selskaber på gården; men om sommeren var der især travlt, når familierne fra USA og Canada kom på besøg. Så blev der sunget efter Højskolesangbogen og talt om det grundtvigske liv her og i Amerika. <br /> To af Ingeborgs brødre, Holger Bidstrup og Georg Bidstrup grundlægger hver især en ungdomsskole og en højskole. Holger Bidstrup Himmerland Ungdomsskole, Haubro. Georg Bidstrup ansættes i 1926 som gymnastik-og folkedanselærer samt landbrugskyndig på den nyoprettede folkehøjskole grundlagt efter den grundtvigianske højskoletradition. Han var forstander fra 1952-68: Højskolen eksisterer stadig i bedste velgående i Appalacherne - J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA.<br /> Ingeborgs yngste søster Ellen udvandrer til Drumheller, Alberta i Canada. Her besøger Ingeborg søsteren to gange. I 1967 mødes de to søstre med deres bror Georg Bidstrup, som kommer kørende op fra North Carolina. Og nogle år senere sammen med sin datter Hilda.<br /> Børn/efterkommer/nordiske navne<br /> En udbredt tradition i de grundtvigske kredse - inspireret af Nordens Mytologi - var at give børnene nordiske navne.<br /> Sådan også nogle af Ingeborgs børn: <br /> Hilda, Ester og Margit er bibelske navne, Asger og to børn som døde, Fredlev og Thyra.<br /> Helge Skovmands søster, som hjemmeunderviste kredsens børn, hed Ingefrid. Skovmands børns navne var udprægede ”grundtvigske”: fx Gunhild, Fridlev, Sigrun, Roar.</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23527 2022-05-16T09:26:15Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> <br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> <br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> <br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> <br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23526 2022-05-16T09:25:36Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> <br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> <br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> <br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23525 2022-05-16T09:25:01Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> <br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> <br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23524 2022-05-16T09:10:27Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Sønnen Jens Simonsen køber i 1771 Skanderup Kirke, sælger igen i 1773 <br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23523 2022-05-16T08:54:13Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons fra Donsgård<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe<br /> <br /> Peter Larsen Skræppenborg købte i 1841 Donsgård<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Larsen_-_l%C3%A6gpr%C3%A6dikant</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23522 2022-05-02T17:50:37Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23521 2022-05-02T17:50:08Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> https://digital.bentley.umich.edu/djnews/djn.1978.10.13.001/56?fbclid=IwAR3ygkuk0WkuJpTK1k1jUZ52gAOPDL-c0rZIh6t2sGPHRU6r3Nq2rPG8rsg<br /> <br /> https://de.wikipedia.org/wiki/Isaak_Abrabanel<br /> <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23520 2022-05-01T19:37:20Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons<br /> <br /> En gammle og betydende slægt, som fx har relationer til Zionismen og Israels grundlæggelse. <br /> Maxa Nordau kan endog føre sin slægt helt tilbage til Kong David <br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sl%C3%A6gten_Dons&diff=23519 2022-05-01T18:51:44Z

<p>Krab: Oprettede siden med &quot;Dons, slægten Dons De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellig...&quot;</p> <hr /> <div>Dons, slægten Dons<br /> <br /> De forskellige slægter Dons skal alle stamme fra landsbyen Dons, Almind sogn, Brusk herred<br /> jf Dansk Biografisk Leksikon skulle der være to forskellige slægter<br /> https://biografiskleksikon.lex.dk/Dons<br /> <br /> <br /> Men begge slægter kan dog alle føres tilbage til <br /> <br /> Simon Sørensen (ca. 1644-1712) ejer af Donsgård i ovennævnte Dons. Dennes sønnesøn, gårdmand i Stenderup, Eltang sogn, Anders Hansen, var far til etatsråd Simon Andersen Dons.<br /> <br /> De mest berømte efterkommere er dog nok:<br /> <br /> Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente<br /> <br /> Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.<br /> <br /> Maxa Nordau: (Født 10. februar 1897, Paris, død 17. september 1993,Tel Aviv) Fransk maler og forfatter. Hendes forældre var Max Nordau (1849–1923) und Anna Dons-Kaufmann, født 1862 på godset Annhof på Fyn, død Marseille .<br /> Max Simon Nordau (født 29. juli 1849 i Budapest, død 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og grundlæger af zionismen sammen med Theodor Herzl.<br /> <br /> Simon Sørensen var kirkeværge i Almind og gav bemærkelsesværdige gaver til Almind Kirke: Det smukke dåbsfad og istandsættelse af tårnet. Dåbsfadet er et smukt dekoreret messingfad som langs randen bærer en inskription:<br /> Simon Sørensen den ælder æret mig med dette Fad,<br /> som Almind Kiercke self melder, da min Værger god og glad.<br /> Tro og flittig i Donse By, christlig lefvet al sin Tid,<br /> Taarnet færdiget hand paany, søgte Kierckens Gafn med Flid.<br /> 1697<br /> Ved Simon Sørensens død kan man læse:<br /> Koldinghus Rytterdistrikt, Ekstrakt af skifteprotokol, nr. 197, AOL-77<br /> Dons efter afgangne Simon Sørensen<br /> 1. Hans Simonsen i Lilballe<br /> 2. Søren Simonsen 30 aar<br /> 3. Jens Simonsen 25 aar<br /> 4. Jes Simonsen 15 aar<br /> 5. Kirsten Simonsdatter 19 aar<br /> 6. Anne Simonsdatter 8 aar<br /> 7. Catrine Simonsdatter 13 aar<br /> De 5 sidste får 100 Rdl hver, FM Brødrene Søren Simonsen, Christen Simonsen i Dons Mølle og Hans Simonsen i Lilballe</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22553 2021-09-03T07:08:27Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br /> <br /> Citat: <br /> Begrebet Kvindelige Præster er ikke kristeligt, men hedensk. <br /> <br /> <br /> Bolig: <br /> Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br /> <br /> Uddannelser: <br /> 1917 student fra Kolding Almenskole<br /> Filosofikum 1918<br /> Cand. Theol. 1924<br /> Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br /> <br /> Sprog: engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br /> <br /> Priser:<br /> Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br /> Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br /> Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br /> <br /> Arbejde:<br /> Freelance forsker og skribent<br /> Medarbejder ved dansk Kirketidende<br /> Krist. Pressebureau<br /> Foredragsholder<br /> Undervisning på Rødding Højskole 1925<br /> Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br /> FOF Aftenskole<br /> <br /> <br /> Værker: <br /> Hans Tausen 1942<br /> Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br /> Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br /> Chr. Christensen, &quot;Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl&quot; 1963<br /> Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br /> Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br /> Kronikker i dagspressen<br /> <br /> <br /> Rejser:<br /> Flere bl.a. Venedig<br /> <br /> Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br /> <br /> <br /> Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br /> Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br /> en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br /> <br /> Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br /> http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br /> <br /> Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br /> <br /> Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br /> <br /> <br /> Den sønderjyske sag<br /> <br /> Kilder:<br /> https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br /> https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br /> <br /> http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br /> <br /> https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br /> Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br /> Kirke Historiske Samlinger 1982<br /> Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br /> Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br /> Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22502 2021-07-02T07:33:22Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br /> <br /> Bolig: <br /> Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br /> <br /> Uddannelser: <br /> 1917 student fra Kolding Almenskole<br /> Filosofikum 1918<br /> Cand. Theol. 1924<br /> Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br /> <br /> Sprog: engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br /> <br /> Priser:<br /> Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br /> Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br /> Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br /> <br /> Arbejde:<br /> Freelance forsker og skribent<br /> Medarbejder ved dansk Kirketidende<br /> Krist. Pressebureau<br /> Foredragsholder<br /> Undervisning på Rødding Højskole 1925<br /> Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br /> FOF Aftenskole<br /> <br /> <br /> Værker: <br /> Hans Tausen 1942<br /> Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br /> Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br /> Chr. Christensen, &quot;Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl&quot; 1963<br /> Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br /> Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br /> Kronikker i dagspressen<br /> <br /> <br /> Rejser:<br /> Flere bl.a. Venedig<br /> <br /> Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br /> <br /> <br /> Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br /> Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br /> en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br /> <br /> Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br /> http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br /> <br /> Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br /> <br /> Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br /> <br /> <br /> Den sønderjyske sag<br /> <br /> Kilder:<br /> https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br /> https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/<br /> <br /> http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/krige/krigen_1864/Chr_Christens_minder_dannevirke-dybboel-1864.html?fbclid=IwAR2AQS4B7CKqyeHbYot2fcX3vVl4uApd5IwH8qT0O76YCOxsYAdtcBFzUWY<br /> <br /> https://slaegtsbibliotek.dk/807070.pdf (Landsbyen Dons)<br /> Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal 2008<br /> Schow-Madsen, Jakob: Fra debatten om kvinders adgang til folkekirkens præsteembeder, Kirkehistoriske Samlinger 1982<br /> Skov, Sigvard: Marie Christensen-Buhl, Vejle Amts Årbog 1975<br /> Tre med den højeste eksamen.Tidens Kvinder 11. dec. 1924</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22500 2021-06-21T18:56:20Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster i 1948)<br /> <br /> Bolig: <br /> Dyrehavegårdsvej 7. Marie Christensen Buhl testamenterede pengene ved salget af huset til bl.a. Sønderjysk Forening<br /> <br /> Uddannelser: <br /> 1917 student fra Kolding Almenskole<br /> Filosofikum 1918<br /> Cand. Theol. 1924<br /> Cand. mag. 1925 (magister i Sønderjyllands historie)<br /> <br /> Sprog: engelsk, tysk, fransk, latin, græsk hebræisk, italiensk og spansk <br /> <br /> Priser:<br /> Kommunitetet Kandidat Stipendium, som den første af tre kvinder for højeste Eksamen<br /> Christian Poulsenprisen for afhandling om 1964<br /> Grænseforeningens Dybbølmærke i guld 1966<br /> <br /> Arbejde:<br /> Freelance forsker og skribent<br /> Medarbejder ved dansk Kirketidende<br /> Krist. Pressebureau<br /> Foredragsholder<br /> Undervisning på Rødding Højskole 1925<br /> Forskelige Københavnske skoler 1930 - 38<br /> FOF Aftenskole<br /> <br /> <br /> Værker: <br /> Hans Tausen 1942<br /> Afhandling om Peter Larsen Skræppenborg til Vartovbogen 1950<br /> Udlændighed og hjemfærd, Årsskrift for Borrehus 1956 <br /> Chr. Christensen, &quot;Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl&quot; 1963<br /> Om Skamling, Stedets minder og betydning, Vejle Amts Årbog 1964<br /> Skildringer af kirkelige forhold i Kolding til den nye Koldinghistorie til fortsættelse af Eliassens<br /> Kronikker i dagspressen<br /> <br /> <br /> Rejser:<br /> Flere bl.a. Venedig<br /> <br /> Debat om kvinders adgang til Folkekirkens præsteembeder<br /> <br /> <br /> Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. <br /> Død Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br /> en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br /> <br /> Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br /> http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br /> <br /> Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br /> <br /> Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br /> <br /> <br /> Den sønderjyske sag<br /> <br /> Kilder:<br /> https://da.wikipedia.org/wiki/Kommunitetet<br /> https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/k/kommunitetet/</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22499 2021-06-21T16:56:15Z

<p>Krab: </p> <hr /> <div>Koldings første kvindelige teolog, Cand. Theol. 1925 (Danmark fik først kvindelige præster 1948)<br /> Dyrehavegårdsvej 7, 1.sal. Hun testamenterede pengene ved salget af huset til bla Sønderjysk forening<br /> <br /> Marie Christensen Buhl blev efterfølgende magister i <br /> <br /> beherskede 7 sprog: Han tror det var engelsk, tysk, fransk, latin og græsk italiensk og spansk - og jeg ved at hun har været i Italien bla - Venedig<br /> <br /> Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br /> en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“.<br /> <br /> Krigshelten Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br /> http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br /> <br /> Maren Marie Sørensen var datter af Dortea Sørensen og Jens Henrik Sørensen, født 3. august 1840 på Haugrengaard i Bramdrup ved Kolding, død 10. maj 1933 i Kolding. Han var også krigsveteran og deltog i krigen 1864 som menig i infanteriet ved 22. regiment og var med i kampene på Dybbøl den 17. marts.<br /> <br /> Mormoren, Dortea Sørensen var født Buhl i Ødsted Sogn.<br /> <br /> <br /> Den sønderjyske sag</div>

Krab http://koldingwiki.dk/index.php?title=Marie_Christensen_Buhl&diff=22498 2021-06-20T19:08:44Z

<p>Krab: Oprettede siden med &quot;Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev en meget bekendt og anset mand. Han har bl....&quot;</p> <hr /> <div>Marie Christensen Buhl blev født den 16. april på Rodgård i Dons. Faderen var krigsveteranen, Christen Christensen, der blev<br /> en meget bekendt og anset mand. Han har bl. a. skrevet en lille, læseværdig bog, der hedder „Krigsminder fra Danevirke og Dybbøl“. k<br /> <br /> Krigshelten<br /> Christian Christensen blev født i Taagelund, Egtved den 22. oktober 1839 som søn af landmand Christen Andersen og Kirsten Pedersdatter. Han deltog i krigen 1864 og modtog Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen herfor. I 1870 gifter han sig med enken Maren Johannesdatter Küster, og bliver derved gårdejer i Dons. Hun dør i den 20. marts 1893 og den 8. november 1895 gifter han sig med Maren Marie Sørensen.<br /> http://www.socialhistorie.dk/mennesker-fra-1800-tallet-set-igennem-fotografiet.php<br /> <br /> Marie Christensen Buhls mor Maren Marie Sørensen var også gift med en krigsveteran, Henrik Sørensen. Henrik Sørensens mor hed Dortea Buhl.</div>

Krab