KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Slaget ved Kolding

2026-10-29T09:30:30Z

Jkrause:

[[Fil:Slaget B15068.jpg|400px|thumb|Illustration af slaget ved Kolding d. 23. april [[1849]]. Tegning af F. C. Lund, Kolding Stadsarkiv.]]
Slaget ved Kolding var et militært feltslag udkæmpet i og omkring Kolding den 23. april [[1849]] under Treårskrigen 1848-1850.

=== Krigen bryder ud ===
Treårskrigens overordnede årsag var nationale og politiske spændinger mellem danske og tyske grupperinger i det danske monarki. Fortalere for Ejderpolitikken krævede en grænse til Ejderen og indlemmelse af Slesvig i kongeriget Danmark. Slesvig-holstenerne ville øge Hertugdømmernes selvstændighed i forhold til Danmark og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Den 23. marts [[1848]] udråbte tyske embedsmænd, officerer og borgere en provisorisk slesvig-holstensk regering i Kiel. Den følgende dag indtog en slesvig-holstensk oprørshær den danske fæstning i Rendsborg. Herefter trængte de mod nord.

Den 29. marts rykkede danske tropper over Kongeåen. Der var blevet samlet en styrke på 11.000 mand under ledelse af general Hans Hedemann. Til sammenligning var den slesvig-holstenske hær på ca. 6.000 mand. I løbet af foråret kom til det flere kampe mellem parterne. Danskerne sejrede d. 9. april ved Bov, men måtte d. 23. april ved Slesvig vige over for overlegne tyske styrker. De danske styrker vandt dog d. 28. maj ved Nybøl og d. 5. juni ved Dybbøl sejre over en jævnbyrdig modstander. Den 2. maj 1848 krydsede den preussiske feltmarskal Friedrich H. E. von Wrangel (1784-1877) Kongeåen og gik dermed fra hertugdømmet ind i Kongeriget Danmark. Dagen efter - omkring kl. 7 - rykkede det slesvig-holstenske rytteri over vadestedet ved Vranderup og infanteriet rykkede over ved Rolles Mølle. De fortsatte herefter frem mod Viuf. Omkring kl. 8.30 gik brigadegeneral Eduard von Bonin (1793-1865) med sine styrker over [[Sønderbro]] i Kolding, og byen blev besat uden kamp. Der blev indkvarteret omkring 2.000 mand i byen, og samtidig blev der indkvarteret et stort antal soldater i de omkringliggende sogne. Wrangel tog hovedkvarter i Kolding. Den 3. maj fortsatte Bonins tropper mod Fredericia. Man indtog her fæstningen uden kamp.

Preussens militære aktiviteter i Jylland blev dog på foranledning af Rusland tvunget til ophør fra d. 25. maj 1848, og besættelsestropperne vendte tilbage til hertugdømmerne. Efter forhandlinger med stormagterne, blev parterne enige om en våbentilstand d. 26. august 1848.

=== Optakt til slaget ===
Efter opsigelsen af våbenstilstanden, blev fjendtlighederne genoptaget d. 3. april 1849. Efter at have vundet i kampene om Haderslev, Avnbøl og Ullerup, var danskerne klar til angrebet på den fjendtlige hær ved Bov, men de fik ordre til at trække sig tilbage til Als og Kolding. Slesvig-Holstenerne marcherede derefter nordpå, og efter få timers kamp trak generalmajor Olaf Rye (1791-1849) sig tilbage nordpå. Den 7. april 1849 forlod Ryes korps Haderslev, og fortsatte til Almind-dalen i Nørrejylland. Korpset stod i kantonnement nord for Kolding Å, med forposter langs åen og Nebel Å. General Rye havde ordre til at skåne Kolding by for hård modstand og dermed bombardement.

Den 19. april nåede Bonins tropper Christiansfeld, og en rekognoscering senere samme dag viste, at Bonins tropper stod i en linje fra Rebæk ved Kolding Fjord, nord om Dalby og Vonsild til Fovslet. Tropperne bestod samlet af 14 bataljoner infanteri, 10 eskadroner kavaleri samt 40 kanoner.

General Rye ventede et snarligt angreb og trak derfor sine forposter tilbage til en linje syd for byen. De danske styrker i Kolding bestod af to kompagnier af 1. Jægerkorps og fire espingoler under ledelse af løjtnant Schow. Sønderbro var spærret med palisadeport og indrettet til forsvar. Den 20. april kl. 5 om morgenen gav Bonin sin næstkommanderende oberst Zastrow ordre til at kaste de danske forposter tilbage. Den danske kaptajn F. V. C. Caroc trak sin fremskudte styrke over på nordsiden af åen. De danske styrker kæmpede ufortrødent, og det blev især til heftige kampe ved Sønderbro. Da ammunitionen efter et par timer begyndte at slippe op, gav kaptajn Caroc ordre til tilbagetrækning. Ved træfningen i Kolding havde der været 30 døde og sårede og 17 tilfangetagne på dansk side. Tyskernes tab var omtrent de samme.

På trods af den øverstbefalende general Prittwitzs forbud, lod Bonin sin avantgarde overskride grænsen og erobre Kolding. En ny ordre fra Prittwitz forbød på det strengeste Bonin at indlade sig i en større kamp med danskerne nord for Kolding Å. General Rye trak sig tilbage til Almind-dalen. Her placerede han forposter en ½ mil syd for Almind. Eftersom at Bonin nu havde overskredet grænsen til Nørrejylland, besluttede generalløjtnant Frederik Bülow (1791-1858), at sætte hele sin styrke ind på at kaste tyskerne tilbage over grænsen og indledte angrebet ved Kolding d. 23. april om morgenen.

=== Slaget ved Kolding ===
[[Fil:S1359 - troppe placering 1849.png|400px|thumb|Kort over Kolding-området, hvorpå der er indtegnet de danske og tyske tropper placering under slaget ved Kolding. Illustration benyttedes i [[Otto Vaupell]]s bog fra [[1868]] Kampen for Sønderjylland 1848-50. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.]]
[[Fil:B4185 - Tegning Slaget ved Kolding.png|400px|thumb|Tegning fra samtiden som illustrer danskere der kæmper mod Preusserne i slaget om Kolding hvor [[Helligkorsgade]] mødes med [[Østergade]]]]
Slaget om Kolding skulle indledes med et angreb på to flanker nordfra. Den østlige flanke under direkte kommando af Bülow stod klar ved Taulov. Den vestlige flanke under kommando af general Rye og generalmajor Anthon Carl Frederik Moltke (1784-1863) stod klar ved Harte og Almind. De skulle erobre broen ved Ejstrup i Harte Sogn og vadestedet ved Påby, og derfra angribe fjenden. Dette var en vigtig del af slaget, da man ellers ville få svært ved at forcere Kolding Å. Den samlede danske angrebsstyrke bestod af 15 bataljoner, 16 eskadroner og 32 kanoner.

Tyskernes hovedgrupperinger lå i øst ved Kolding og Vonsild og i vest ved Seest og Vranderup. Om morgenen angreb danskerne de slesvig-holstenske stillinger over en bred front og mødte hård modstand. [[Ludvig Castenskiold]] (1823-1905) tjente som løjtnant under general Friderich Adolph Schleppegrell (1792-1850), hvis styrker angreb Kolding fra øst. Der var placeret tyske forposter ved [[Skovmøllen]], men disse trak sig tilbage ved synet af danskerne. Den tyske kaptajn Schöning havde forskanset sig solidt i en dobbeltskanse på højdedraget mellem skoven ved Dyrehavegaard og fjorden (nuværende [[Castenskjoldsvej]]), hvorfra hans tropper skød på de fremrykkende danskere og påførte dem store tab.

Schleppegrell besluttede at Schönings skanser skulle stormes for at sikre hovedstyrkens fremrykning ind i Kolding. Et jægerkorps støttet af artilleri skulle angribe skansen fra nordvest. Når jægerne var langt nok fremme til at presse tyskerne, skulle en halveskadron af gardehusarer under Castenskiolds kommando hurtigt angribe fjenden i ryggen fra syd. Jægerne rykkede frem, men det gik langsomt. Schleppegrell blev utålmodig og beordrede Castenskiold til at angribe de tyske stillinger, før at jægerne var på plads. Det kostede de danske gardehusarer dyrt, idet man havde 9 døde, 19 sårede og tre blev taget til fange. Castenskiold selv blev også såret, men formåede at komme i sikkerhed.

Ryes og Moltkes brigader havde samtidigt erobret broen ved Ejstrup, men havde mødt modstand ved [[Vejlevej]]. Brigadegeneral Bonin følte sig presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere.

Tyskerne blev presset tilbage fra skanserne, og efter hårde gadekampe i bl.a. [[Helligkorsgade]], [[Østergade]], [[Søndergade]] og [[Låsbygade]], lykkedes det til sidst danskerne at få tilbageerobret Kolding nord for åen. Klokken var her 11. Byen blev nu kraftigt bombaderet fra tyske kanonstillinger, der var placeret ved højderne ved [[Bellevue]]. Danske kanonstillinger ved bl.a. slotsbanken og [[Staldgården]] forsøgte at tage kampen op, ligesom to danske kanonbåde på fjorden blandede sig, men det havde ikke den store effekt. Tyskerne havde 32 kanoner, hvoraf halvdelen var 12-punds kanoner, modsat danskernes langt færre 6-punds kanoner. Efter få timer opgav danskerne at holde stillingen i Kolding, og man trak sig tilbage - delvis nordpå mod Vejle og delvis mod Fredericia og Fyn. Under tilbagetrækningen angreb tyskerne, og det kom til fægtninger nord/øst for Slotssøen. Omkring kl. 15 stoppede kampene.

De danske tab under slaget lød på 656 mand. Heraf var 151 døde, 374 sårede og 131 tilfangetagne. De tyske tab lød på 406 mand.

Byen oplevede store ødelæggelser. Det gik værst ud over bygningerne i Søndergade og Rendebanen. Syv ejendomme nedbrændte fuldstændigt, nemlig: købmand N. P. Hansens, møller Langes, vognmændene Daugaards og Andersens ejendomme på [[Rendebanen]], samt slagter Pressels, købmand Warmings og farver Utzons ejendomme i Søndergade. Postgården, bager Jacobsens gård og værtshusholder Krampes gård i Søndergade blev svært beskadiget. Både Skovmøllen og Slotsmøllen blev afbrændt.

=== Efterspil ===
Kaptajn Schöning fandt efter slaget Castenskiolds pistoler på dennes døde hest og sendte dem ad omveje til den danske løjtnant. Sammen med pistolerne sendte den tyske kaptajn også et brev, hvori han udtrykte stor beundring for løjtnantens mod. Tyskeren havde beordret sine mænd til ikke at skyde mod den danske officer, efter at hans hest var blev skudt væk under ham, men ordren var kommet for sent. Castenskiold blev derfor såret, og som officer undskyldte Schöning dette. Castenskiold skrev tilbage til Schöning og takkede denne for hans ridderlighed.

Ryes korps havde efter kampen placeret sig bag Vejle Å, mens Moltkes og Schleppegrells bigrader havde slået sig ned i Elbodalen. Hovedkvarteret blev placeret ved Snoghøj. Den 7. maj 1849 bevægede de tyske styrker sig både nordpå mod Vejle og mod Fredericia. Det kom her til træfninger ved Blåkærskov nord for Viuf, og ved Gudsø, Eltang. Ved Blåkærskov havde danskerne et samlet tab på 42 mand, mens tyskerne havde et samlet tab på 36, heraf flere officerer. Ved Gudsø havde danskerne et samlet tab på 163 mand. Heraf var der 33 døde, 111 sårede og 19 tilfangetagne.

Efter slaget ved Kolding opførte tyskerne flere skanser omkring byen, men der kom ikke et nyt dansk angreb. Kolding var besat frem til sommeren 1849. Efter den danske sejr ved Fredericia d. 6. juli 1849, foretog de tyske styrker en tilbagetrækning fra området. Den. 1. august 1849 forlod de sidste tyske styrker Kolding.

=== Mindesmærker ===
Flere mindesmærker vidner i dag om slaget ved Kolding i 1849. På [[Fynsvej]] finder man mindestenen for husarangrebet på de tyske skanser, som de De danske Våbenbrødre rejste den 23. april 1899. På nordsiden af Sct. Nicolai Kirke findes et større monument for slaget ved Kolding. Ved Helligkorsgade 5 ses et bronzerelief for gadekampene, som De danske Våbenbrødre satte op i 1899. På hjørnet af [[Haderslevvej]] og [[Skovhøj]] står mindestenen for oberst Frederik Læssøe (1811-1850), der deltog i slaget ved Kolding. Stenen blev rejst i 1907. Ved Koldinghus er der desuden rejst en mindesmærke i 1900 for oberst Otto Vaupell (1823-1899), der også gjorde kampen med. Denne mindesten blev rejst af Våbenbrødrene i Kolding. Ved [[Markdanersgade]] 5 fandtes der tidligere en mindeplade for major Johan Vaupell og fem sønner, der deltog i Treårskrigen.

På Kolding Gamle Kirkegård ved [[Tøndervej]] finder man mindehøjen for faldne danske krigere i De slesvigske krige, der blev indviet på 25-årsdagen for Slaget ved Isted den 25. juli 1875 af De danske Våbenbrødre.

Der findes også andre minder om kampene. I træporten fra Helligkorsgade 5 til [[Bogpassagen]] ses stadig flere skudhuller fra kampene. I Helligkorsgade 5 ses ligeledes en kanonkugle indmuret i facaden. Bag [[Helligkorsgade 18]] ses også en kanonkugle i muren.

Ved Kuglehuset på [[Vranderupvej]] 164 finder man desuden en mindetavle for kampene ved [[Ejstrup]].

Flere vejnavne i Kolding vidner om slaget, nemlig: [[Castenskjoldsvej]], [[Læssøegade]] og [[Oluf Ryes Gade]].

=== Gravsteder ===
På omegnens kirkegårde ser man også spor fra krigen.

På [[Kolding Gamle Kirkegård]] finder man gravene for fire danske soldater, der faldt i og omkring Kolding i april-maj 1849. Der findes ligeledes et stort gravmonument over major og kommandør ved 5. Linjeinfanteribataljon Conrad Ferdinand Schindel, der faldt ved [[Sønderbro]] d. 23. april 1849. Man finder også en gravsten for løjtnant F. L. Faber, som blev såret ved Gudsø d. 7. maj 1849, og som døde af sine sår d. 28. maj samme år.
På Kolding Gamle kirkegård er der også begravet fjendtlige soldater. Den preussiske major og kommandør Emil Graf Schlieffen samt den preussiske artilleriløjtnant Rudolf von Schmeling, der begge faldt ved Blåkærskov d. 7. maj 1849, er begravet på kirkegården. Den preussiske kaptajn Carl Wilhelm Urban, der blev såret ved Blåkærskov d. 7. maj 1849, men som døde af sine sår d. 25. august samme år, er ligeledes begravet på kirkegården. Derudover findes der en fællesgrav for 336 fjendtlige soldater fra både 1848, 1849 og 1864.

På [[Bramdrup Kirke|Bramdrup Kirkegård]] findes et mindesmærke for de 11 danske soldater, der er begravet på kirkegården - alle faldt d. 23. april 1849. På Gudsageren i [[Christiansfeld]] findes et gravsted for 14 danske soldater, der faldt d. 23. april 1849. På [[Harte Kirke|Harte Kirkegård]] findes et gravsted for tre soldater, der faldt i Kolding d. 23. april 1849, og på [[Ødis Kirke|Ødis Kirkegård]] findes et gravsted for en dansk underjæger, der også faldt denne dag.

På [[Skanderup Kirke|Skanderup Kirkegård]] findes en mindesten for tre danske soldater, der faldt ved [[Ejstrup]] d. 23. april 1849. På [[Vranderupvej]] 154 findes et gravsted for en dansk soldat, der faldt ved træfningen i Gelballe Skov d. 23. april 1849.

Både på [[Almind Kirke|Almind]] og [[Viuf Kirke|Viuf kirkegårde]] er der begravet en dansk underjæger, der begge faldt i fægtningen ved Blåkærskov d. 7. maj 1849. På landevejen ved Blåkærskov (Hovedvejen 134) findes der ligeledes et gravsted for en dansk overjæger, der faldt samme dag. På [[Sdr. Vilstrup Kirke|Sdr. Vilstrup Kirkegård]] findes et gravsted for tre danske soldater, der faldt ved Gudsø d. 7. maj 1849. Ved landevejen ved Gudsø findes ligeledes et gravsted for to danske underjægere, der faldt samme dag.

== Henvisninger ==
*Se også: '''[[:Kategori:Veteraner fra de slesvigske krige]]'''

=== Kilder ===
*[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Slaget+ved+Kolding Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane), arkiv.dk
*Grænseforeningens Hjemmeside - link www.graenseforeningen.dk

=== Litteratur ===
*P.L. Müller - Kampene om Kolding under felttoget 1849 (1899)
*Den dansk-tydske Krig i årene 1849-1850, Generalstaben (1887)
*[[Frovin Jørgensen]] - Grænsen - et stykke lokalhistorie. Særtryk af Byrådsbogen 1964-65 (1965)
*[[P. Martin Møller]] - Kampene ved Kolding 1849, Koldingbogen 1979 (1979)
*Johs. Nielsen - Treårskrigen 1848-1851 (1981)
*Kim Mikkelsen - Det glemte slag: kampene omkring Kolding den 23. april 1849 (1999)
*N.P. Jensen - Den første slesvigske krig 1848-50 (2018)
*[[Otto Vaupell]] - Kampen for Sønderjylland 1848-50 ([[1868]])
*[[Søren Rasmussen]] - Skæbner fra Koldings omegn - i første slesvigske krig ([[2023]])
*[[Søren Rasmussen]] - Otto Vaupell - den tapreste blandt de tapre ([[2023]])

[[Kategori: Treårskrigen]]
[[Kategori: Militær]]

Slaget ved Kolding

2026-10-29T09:29:56Z

Jkrause:

[[Fil:Slaget B15068.jpg|400px|thumb|Illustration af slaget ved Kolding d. 23. april [[1849]]. Tegning af F. C. Lund, Kolding Stadsarkiv.]]
Slaget ved Kolding var et militært feltslag udkæmpet i og omkring Kolding den 23. april [[1849]] under Treårskrigen 1848-1850.

=== Krigen bryder ud ===
Treårskrigens overordnede årsag var nationale og politiske spændinger mellem danske og tyske grupperinger i det danske monarki. Fortalere for Ejderpolitikken krævede en grænse til Ejderen og indlemmelse af Slesvig i kongeriget Danmark. Slesvig-holstenerne ville øge Hertugdømmernes selvstændighed i forhold til Danmark og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Den 23. marts [[1848]] udråbte tyske embedsmænd, officerer og borgere en provisorisk slesvig-holstensk regering i Kiel. Den følgende dag indtog en slesvig-holstensk oprørshær den danske fæstning i Rendsborg. Herefter trængte de mod nord.

Den 29. marts rykkede danske tropper over Kongeåen. Der var blevet samlet en styrke på 11.000 mand under ledelse af general Hans Hedemann. Til sammenligning var den slesvig-holstenske hær på ca. 6.000 mand. I løbet af foråret kom til det flere kampe mellem parterne. Danskerne sejrede d. 9. april ved Bov, men måtte d. 23. april ved Slesvig vige over for overlegne tyske styrker. De danske styrker vandt dog d. 28. maj ved Nybøl og d. 5. juni ved Dybbøl sejre over en jævnbyrdig modstander. Den 2. maj 1848 krydsede den preussiske feltmarskal Friedrich H. E. von Wrangel (1784-1877) Kongeåen og gik dermed fra hertugdømmet ind i Kongeriget Danmark. Dagen efter - omkring kl. 7 - rykkede det slesvig-holstenske rytteri over vadestedet ved Vranderup og infanteriet rykkede over ved Rolles Mølle. De fortsatte herefter frem mod Viuf. Omkring kl. 8.30 gik brigadegeneral Eduard von Bonin (1793-1865) med sine styrker over [[Sønderbro]] i Kolding, og byen blev besat uden kamp. Der blev indkvarteret omkring 2.000 mand i byen, og samtidig blev der indkvarteret et stort antal soldater i de omkringliggende sogne. Wrangel tog hovedkvarter i Kolding. Den 3. maj fortsatte Bonins tropper mod Fredericia. Man indtog her fæstningen uden kamp.

Preussens militære aktiviteter i Jylland blev dog på foranledning af Rusland tvunget til ophør fra d. 25. maj 1848, og besættelsestropperne vendte tilbage til hertugdømmerne. Efter forhandlinger med stormagterne, blev parterne enige om en våbentilstand d. 26. august 1848.

=== Optakt til slaget ===
Efter opsigelsen af våbenstilstanden, blev fjendtlighederne genoptaget d. 3. april 1849. Efter at have vundet i kampene om Haderslev, Avnbøl og Ullerup, var danskerne klar til angrebet på den fjendtlige hær ved Bov, men de fik ordre til at trække sig tilbage til Als og Kolding. Slesvig-Holstenerne marcherede derefter nordpå, og efter få timers kamp trak generalmajor Olaf Rye (1791-1849) sig tilbage nordpå. Den 7. april 1849 forlod Ryes korps Haderslev, og fortsatte til Almind-dalen i Nørrejylland. Korpset stod i kantonnement nord for Kolding Å, med forposter langs åen og Nebel Å. General Rye havde ordre til at skåne Kolding by for hård modstand og dermed bombardement.

Den 19. april nåede Bonins tropper Christiansfeld, og en rekognoscering senere samme dag viste, at Bonins tropper stod i en linje fra Rebæk ved Kolding Fjord, nord om Dalby og Vonsild til Fovslet. Tropperne bestod samlet af 14 bataljoner infanteri, 10 eskadroner kavaleri samt 40 kanoner.

General Rye ventede et snarligt angreb og trak derfor sine forposter tilbage til en linje syd for byen. De danske styrker i Kolding bestod af to kompagnier af 1. Jægerkorps og fire espingoler under ledelse af løjtnant Schow. Sønderbro var spærret med palisadeport og indrettet til forsvar. Den 20. april kl. 5 om morgenen gav Bonin sin næstkommanderende oberst Zastrow ordre til at kaste de danske forposter tilbage. Den danske kaptajn F. V. C. Caroc trak sin fremskudte styrke over på nordsiden af åen. De danske styrker kæmpede ufortrødent, og det blev især til heftige kampe ved Sønderbro. Da ammunitionen efter et par timer begyndte at slippe op, gav kaptajn Caroc ordre til tilbagetrækning. Ved træfningen i Kolding havde der været 30 døde og sårede og 17 tilfangetagne på dansk side. Tyskernes tab var omtrent de samme.

På trods af den øverstbefalende general Prittwitzs forbud, lod Bonin sin avantgarde overskride grænsen og erobre Kolding. En ny ordre fra Prittwitz forbød på det strengeste Bonin at indlade sig i en større kamp med danskerne nord for Kolding Å. General Rye trak sig tilbage til Almind-dalen. Her placerede han forposter en ½ mil syd for Almind. Eftersom at Bonin nu havde overskredet grænsen til Nørrejylland, besluttede generalløjtnant Frederik Bülow (1791-1858), at sætte hele sin styrke ind på at kaste tyskerne tilbage over grænsen og indledte angrebet ved Kolding d. 23. april om morgenen.

=== Slaget ved Kolding ===
[[Fil:S1359 - troppe placering 1849.png|400px|thumb|Kort over Kolding-området, hvorpå der er indtegnet de danske og tyske tropper placering under slaget ved Kolding. Illustration benyttedes i [[Otto Vaupell]]s bog fra [[1868]] Kampen for Sønderjylland 1848-50. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig]]
[[Fil:B4185 - Tegning Slaget ved Kolding.png|400px|thumb|Tegning fra samtiden som illustrer danskere der kæmper mod Preusserne i slaget om Kolding hvor [[Helligkorsgade]] mødes med [[Østergade]]]]
Slaget om Kolding skulle indledes med et angreb på to flanker nordfra. Den østlige flanke under direkte kommando af Bülow stod klar ved Taulov. Den vestlige flanke under kommando af general Rye og generalmajor Anthon Carl Frederik Moltke (1784-1863) stod klar ved Harte og Almind. De skulle erobre broen ved Ejstrup i Harte Sogn og vadestedet ved Påby, og derfra angribe fjenden. Dette var en vigtig del af slaget, da man ellers ville få svært ved at forcere Kolding Å. Den samlede danske angrebsstyrke bestod af 15 bataljoner, 16 eskadroner og 32 kanoner.

Tyskernes hovedgrupperinger lå i øst ved Kolding og Vonsild og i vest ved Seest og Vranderup. Om morgenen angreb danskerne de slesvig-holstenske stillinger over en bred front og mødte hård modstand. [[Ludvig Castenskiold]] (1823-1905) tjente som løjtnant under general Friderich Adolph Schleppegrell (1792-1850), hvis styrker angreb Kolding fra øst. Der var placeret tyske forposter ved [[Skovmøllen]], men disse trak sig tilbage ved synet af danskerne. Den tyske kaptajn Schöning havde forskanset sig solidt i en dobbeltskanse på højdedraget mellem skoven ved Dyrehavegaard og fjorden (nuværende [[Castenskjoldsvej]]), hvorfra hans tropper skød på de fremrykkende danskere og påførte dem store tab.

Schleppegrell besluttede at Schönings skanser skulle stormes for at sikre hovedstyrkens fremrykning ind i Kolding. Et jægerkorps støttet af artilleri skulle angribe skansen fra nordvest. Når jægerne var langt nok fremme til at presse tyskerne, skulle en halveskadron af gardehusarer under Castenskiolds kommando hurtigt angribe fjenden i ryggen fra syd. Jægerne rykkede frem, men det gik langsomt. Schleppegrell blev utålmodig og beordrede Castenskiold til at angribe de tyske stillinger, før at jægerne var på plads. Det kostede de danske gardehusarer dyrt, idet man havde 9 døde, 19 sårede og tre blev taget til fange. Castenskiold selv blev også såret, men formåede at komme i sikkerhed.

Ryes og Moltkes brigader havde samtidigt erobret broen ved Ejstrup, men havde mødt modstand ved [[Vejlevej]]. Brigadegeneral Bonin følte sig presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere.

Tyskerne blev presset tilbage fra skanserne, og efter hårde gadekampe i bl.a. [[Helligkorsgade]], [[Østergade]], [[Søndergade]] og [[Låsbygade]], lykkedes det til sidst danskerne at få tilbageerobret Kolding nord for åen. Klokken var her 11. Byen blev nu kraftigt bombaderet fra tyske kanonstillinger, der var placeret ved højderne ved [[Bellevue]]. Danske kanonstillinger ved bl.a. slotsbanken og [[Staldgården]] forsøgte at tage kampen op, ligesom to danske kanonbåde på fjorden blandede sig, men det havde ikke den store effekt. Tyskerne havde 32 kanoner, hvoraf halvdelen var 12-punds kanoner, modsat danskernes langt færre 6-punds kanoner. Efter få timer opgav danskerne at holde stillingen i Kolding, og man trak sig tilbage - delvis nordpå mod Vejle og delvis mod Fredericia og Fyn. Under tilbagetrækningen angreb tyskerne, og det kom til fægtninger nord/øst for Slotssøen. Omkring kl. 15 stoppede kampene.

De danske tab under slaget lød på 656 mand. Heraf var 151 døde, 374 sårede og 131 tilfangetagne. De tyske tab lød på 406 mand.

Byen oplevede store ødelæggelser. Det gik værst ud over bygningerne i Søndergade og Rendebanen. Syv ejendomme nedbrændte fuldstændigt, nemlig: købmand N. P. Hansens, møller Langes, vognmændene Daugaards og Andersens ejendomme på [[Rendebanen]], samt slagter Pressels, købmand Warmings og farver Utzons ejendomme i Søndergade. Postgården, bager Jacobsens gård og værtshusholder Krampes gård i Søndergade blev svært beskadiget. Både Skovmøllen og Slotsmøllen blev afbrændt.

=== Efterspil ===
Kaptajn Schöning fandt efter slaget Castenskiolds pistoler på dennes døde hest og sendte dem ad omveje til den danske løjtnant. Sammen med pistolerne sendte den tyske kaptajn også et brev, hvori han udtrykte stor beundring for løjtnantens mod. Tyskeren havde beordret sine mænd til ikke at skyde mod den danske officer, efter at hans hest var blev skudt væk under ham, men ordren var kommet for sent. Castenskiold blev derfor såret, og som officer undskyldte Schöning dette. Castenskiold skrev tilbage til Schöning og takkede denne for hans ridderlighed.

Ryes korps havde efter kampen placeret sig bag Vejle Å, mens Moltkes og Schleppegrells bigrader havde slået sig ned i Elbodalen. Hovedkvarteret blev placeret ved Snoghøj. Den 7. maj 1849 bevægede de tyske styrker sig både nordpå mod Vejle og mod Fredericia. Det kom her til træfninger ved Blåkærskov nord for Viuf, og ved Gudsø, Eltang. Ved Blåkærskov havde danskerne et samlet tab på 42 mand, mens tyskerne havde et samlet tab på 36, heraf flere officerer. Ved Gudsø havde danskerne et samlet tab på 163 mand. Heraf var der 33 døde, 111 sårede og 19 tilfangetagne.

Efter slaget ved Kolding opførte tyskerne flere skanser omkring byen, men der kom ikke et nyt dansk angreb. Kolding var besat frem til sommeren 1849. Efter den danske sejr ved Fredericia d. 6. juli 1849, foretog de tyske styrker en tilbagetrækning fra området. Den. 1. august 1849 forlod de sidste tyske styrker Kolding.

=== Mindesmærker ===
Flere mindesmærker vidner i dag om slaget ved Kolding i 1849. På [[Fynsvej]] finder man mindestenen for husarangrebet på de tyske skanser, som de De danske Våbenbrødre rejste den 23. april 1899. På nordsiden af Sct. Nicolai Kirke findes et større monument for slaget ved Kolding. Ved Helligkorsgade 5 ses et bronzerelief for gadekampene, som De danske Våbenbrødre satte op i 1899. På hjørnet af [[Haderslevvej]] og [[Skovhøj]] står mindestenen for oberst Frederik Læssøe (1811-1850), der deltog i slaget ved Kolding. Stenen blev rejst i 1907. Ved Koldinghus er der desuden rejst en mindesmærke i 1900 for oberst Otto Vaupell (1823-1899), der også gjorde kampen med. Denne mindesten blev rejst af Våbenbrødrene i Kolding. Ved [[Markdanersgade]] 5 fandtes der tidligere en mindeplade for major Johan Vaupell og fem sønner, der deltog i Treårskrigen.

På Kolding Gamle Kirkegård ved [[Tøndervej]] finder man mindehøjen for faldne danske krigere i De slesvigske krige, der blev indviet på 25-årsdagen for Slaget ved Isted den 25. juli 1875 af De danske Våbenbrødre.

Der findes også andre minder om kampene. I træporten fra Helligkorsgade 5 til [[Bogpassagen]] ses stadig flere skudhuller fra kampene. I Helligkorsgade 5 ses ligeledes en kanonkugle indmuret i facaden. Bag [[Helligkorsgade 18]] ses også en kanonkugle i muren.

Ved Kuglehuset på [[Vranderupvej]] 164 finder man desuden en mindetavle for kampene ved [[Ejstrup]].

Flere vejnavne i Kolding vidner om slaget, nemlig: [[Castenskjoldsvej]], [[Læssøegade]] og [[Oluf Ryes Gade]].

=== Gravsteder ===
På omegnens kirkegårde ser man også spor fra krigen.

På [[Kolding Gamle Kirkegård]] finder man gravene for fire danske soldater, der faldt i og omkring Kolding i april-maj 1849. Der findes ligeledes et stort gravmonument over major og kommandør ved 5. Linjeinfanteribataljon Conrad Ferdinand Schindel, der faldt ved [[Sønderbro]] d. 23. april 1849. Man finder også en gravsten for løjtnant F. L. Faber, som blev såret ved Gudsø d. 7. maj 1849, og som døde af sine sår d. 28. maj samme år.
På Kolding Gamle kirkegård er der også begravet fjendtlige soldater. Den preussiske major og kommandør Emil Graf Schlieffen samt den preussiske artilleriløjtnant Rudolf von Schmeling, der begge faldt ved Blåkærskov d. 7. maj 1849, er begravet på kirkegården. Den preussiske kaptajn Carl Wilhelm Urban, der blev såret ved Blåkærskov d. 7. maj 1849, men som døde af sine sår d. 25. august samme år, er ligeledes begravet på kirkegården. Derudover findes der en fællesgrav for 336 fjendtlige soldater fra både 1848, 1849 og 1864.

På [[Bramdrup Kirke|Bramdrup Kirkegård]] findes et mindesmærke for de 11 danske soldater, der er begravet på kirkegården - alle faldt d. 23. april 1849. På Gudsageren i [[Christiansfeld]] findes et gravsted for 14 danske soldater, der faldt d. 23. april 1849. På [[Harte Kirke|Harte Kirkegård]] findes et gravsted for tre soldater, der faldt i Kolding d. 23. april 1849, og på [[Ødis Kirke|Ødis Kirkegård]] findes et gravsted for en dansk underjæger, der også faldt denne dag.

På [[Skanderup Kirke|Skanderup Kirkegård]] findes en mindesten for tre danske soldater, der faldt ved [[Ejstrup]] d. 23. april 1849. På [[Vranderupvej]] 154 findes et gravsted for en dansk soldat, der faldt ved træfningen i Gelballe Skov d. 23. april 1849.

Både på [[Almind Kirke|Almind]] og [[Viuf Kirke|Viuf kirkegårde]] er der begravet en dansk underjæger, der begge faldt i fægtningen ved Blåkærskov d. 7. maj 1849. På landevejen ved Blåkærskov (Hovedvejen 134) findes der ligeledes et gravsted for en dansk overjæger, der faldt samme dag. På [[Sdr. Vilstrup Kirke|Sdr. Vilstrup Kirkegård]] findes et gravsted for tre danske soldater, der faldt ved Gudsø d. 7. maj 1849. Ved landevejen ved Gudsø findes ligeledes et gravsted for to danske underjægere, der faldt samme dag.

== Henvisninger ==
*Se også: '''[[:Kategori:Veteraner fra de slesvigske krige]]'''

=== Kilder ===
*[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Slaget+ved+Kolding Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane), arkiv.dk
*Grænseforeningens Hjemmeside - link www.graenseforeningen.dk

=== Litteratur ===
*P.L. Müller - Kampene om Kolding under felttoget 1849 (1899)
*Den dansk-tydske Krig i årene 1849-1850, Generalstaben (1887)
*[[Frovin Jørgensen]] - Grænsen - et stykke lokalhistorie. Særtryk af Byrådsbogen 1964-65 (1965)
*[[P. Martin Møller]] - Kampene ved Kolding 1849, Koldingbogen 1979 (1979)
*Johs. Nielsen - Treårskrigen 1848-1851 (1981)
*Kim Mikkelsen - Det glemte slag: kampene omkring Kolding den 23. april 1849 (1999)
*N.P. Jensen - Den første slesvigske krig 1848-50 (2018)
*[[Otto Vaupell]] - Kampen for Sønderjylland 1848-50 ([[1868]])
*[[Søren Rasmussen]] - Skæbner fra Koldings omegn - i første slesvigske krig ([[2023]])
*[[Søren Rasmussen]] - Otto Vaupell - den tapreste blandt de tapre ([[2023]])

[[Kategori: Treårskrigen]]
[[Kategori: Militær]]

Poul Tørnes Walsted

2026-10-11T19:33:52Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Poul Tørnes Walsted|25. december 1917|?|Doris Walsted|Maskinfabrikant}} Poul Tørnes Walsted, (f. 25-12-1917, Kolding – d.?), maskinfabrikant. Søn..."

{{Person uden billede|Poul Tørnes Walsted|25. december 1917|?|Doris Walsted|Maskinfabrikant}}
Poul Tørnes Walsted, (f. 25-12-1917, Kolding – d.?), maskinfabrikant.

Søn af maskinfabrikant [[Thorvald Andreas Walsted]].

Uddannet som maskinarbejder på [[DDMM]] i [[1934]]-[[1938]]. Frekventerede Odense Maskinteknikum i [[1939]]. Var svend på lærestedet, og ansat ved Aalborg Politi i [[1940]]. Han var ansat ved kriminalpolitiet samme sted i [[1945]]-[[1948]]. Herefter etablerede han sig som selvstændig fabrikant og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i 1948. Her blev han eneindehaver i [[1951]]. Arbejdsfeltet var fremstilling af materiel til intern transport, bl. a. gaffelstablere, hydrauliske løftevogne, påhængsvogne, hydrauliske elevatorer samt specialfremstilling efter opgave. Broderen, ingenirø Jørgen Tørnes Walsted, blev ansat i virksomheden i [[1957]].

Medlem af bestyrelsen for Dansk Arbejdes Kolding afdeling fra [[1956]].

Gift d. 21. marts [[1920]] med Doris Walsted (født Bollerup). Bosat på [[Falkevej]] 6.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Fabrikanter]]

Jørgen Tørnes Walsted

2026-10-11T19:27:13Z

Jkrause:

Jørgen Tørnes Walsted (f. 6-4-1929, Kolding – d.?), ingeniør.

Søn af maskinfabrikant [[Thorvald Andreas Walsted]].

Efter realeksamen i [[1945]], uddannede han sig som maskinarbejder på [[DDMM]] i årene 1945-[[1949]]. Han blev uddannet ingeniør fra Københavns Maskinteknikum i [[1953]]. Han arbejdede som svend hos [[Audiola]], som tegner på Søminevæsenets Kontor i 1953-1954, og på A/S Nordiske Kabel- og Traadfabrikker i København [[1954]]-[[1957]].

I 1957 blev han ansat som ingeniør i broderen, [[Poul Tørnes Walsted]]s virksomhed Th. Walsted & Søn på [[Teglgårdsvej]] 18 i Kolding. Arbejdsfeltet var fremstilling af materiel til intern transport, bl.a. gaffelstablere, hydrauliske løftevogne, påhængsvogne, hydrauliske elevatorer samt specialfremstilling efter opgave.

Medlem af Teknisk Landsforbund.

Gift d. 21. juli [[1951]] med Anna Rita Walsted (født Johnsen). Bosat på [[Nellikevej]] 18.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Ingeniører]]

Jørgen Tørnes Walsted

2026-10-11T19:25:52Z

Jkrause: Oprettede siden med "Jørgen Tørnes Walsted (f. 6-4-1929, Kolding – d.?), ingeniør. Søn af maskinfabrikant Thorvald Andreas Walsted. Efter realeksamen i 1945, uddannede han sig so..."

Jørgen Tørnes Walsted (f. 6-4-1929, Kolding – d.?), ingeniør.

Søn af maskinfabrikant [[Thorvald Andreas Walsted]].

Efter realeksamen i [[1945]], uddannede han sig som maskinarbejder på [[DDMM]] i årene 1945-[[1949]]. Han blev uddannet ingeniør fra Københavns Maskinteknikum i [[1953]]. Han arbejdede som svend hos [[Audiola]], som tegner på Søminevæsenets Kontor i 1953-1954, og på A/S Nordiske Kabel- og Traadfabrikker i København [[1954]]-[[1957]].

I 1957 blev han ansat som ingeniør i broderens virksomhed Th. Walsted & Søn på [[Teglgårdsvej]] 18 i Kolding. Arbejdsfeltet var fremstilling af materiel til intern transport, bl.a. gaffelstablere, hydrauliske løftevogne, påhængsvogne, hydrauliske elevatorer samt specialfremstilling efter opgave.

Medlem af Teknisk Landsforbund.

Gift d. 21. juli [[1951]] med Anna Rita Walsted (født Johnsen). Bosat på [[Nellikevej]] 18.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Ingeniører]]

Jørgen Bertel Vistoft

2026-10-11T19:20:20Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jørgen Bertel Vistoft |20. marts 1926|?|Jenny Vistoft|Smed, maskiningeniør}}

Jørgen Bertel Vistoft (f. 20-3-1926, Kolding – d.?), smed, maskiningeniør.

Søn af smedemester, ingeniør [[Mads Peter Pedersen Vistoft]] og hustru Dagny Vistoft (født Jepsen).

Blev student i [[1946]]. Efter sin værnepligt fortsatte han i Forsvaret. Han blev hjemsendt som sekondløjtnant i [[1949]]. Han blev uddannet klejnsmed i [[1951]] i faderens virksomhed på [[Haderslevvej]] 57. Han tog eksamen fra Odense Maskinteknikum i [[1954]], og blev herefter ansat som ingeniør i A/S V. Rasmussen og A/S K. T. Knudsen, begge Odense. Han etablerede sig som selvstændig og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i [[1960]]. Arbejdsfeltet var vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation samt ventilationsanlæg.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 12. maj [[1951]] med Jenny Vistoft (født Donsig). Bosat på [[Kastanie Allé]] 17.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]
[[Kategori: Smede]]

Mads Peter Pedersen Vistoft

2026-10-11T19:20:07Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Mads Peter Pedersen Vistoft |16. juni 1892|?|Dagny Vistoft|Ingeniør}} Mads Peter Pedersen Vistoft (f. 16-6-1892, Uggelhuse – d.?), ingeniør. Søn..."

{{Person uden billede|Mads Peter Pedersen Vistoft |16. juni 1892|?|Dagny Vistoft|Ingeniør}}

Mads Peter Pedersen Vistoft (f. 16-6-1892, Uggelhuse – d.?), ingeniør.

Søn af husejer Bertel Pedersen Vistoft.

Uddannet maskinarbejder i [[1912]] hos fabrikant R. P. Olsen i Allingåbro. Blev uddannet ingeniør fra Randers Teknikum i 1917. Blev efterfølgende ansat som ingeniør ved Frichs Fabrikker i Aarhus og ved Schmidt & Sønner i Kolding. Etablerede sig som rådgivende ingeniør i Kolding i [[1919]]. Oprettede værksted i [[1925]] på [[Haderslevvej]] 57. Sønnen, ingeniør [[Jørgen Bertel Vistoft]], blev optaget som kompagnon i virksomheden i [[1960]]. Arbejdsfeltet var vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation samt ventilationsanlæg.

Formand for Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn i [[1951]]-[[1957]]. Var kommunal maskinsynsmand i [[1930]]-[[1953]], skuemester fra [[1949]], og faglærer ved [[Kolding Tekniske Skole]] i fra [[1919]]. Modtog udmærkelse fra Kolding Teknisk Skole for 40 års tjeneste i [[1959]].

Gift d. 12. oktober [[1919]] med Dagny Vistoft (født Jepsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Ingeniører]]

Jørgen Bertel Vistoft

2026-10-11T19:14:14Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Jørgen Bertel Vistoft |20. marts 1926|?|Jenny Vistoft|Smed, maskiningeniør}} Jørgen Bertel Vistoft (f. 20-3-1926, Kolding – d.?), smed, maskining..."

{{Person uden billede|Jørgen Bertel Vistoft |20. marts 1926|?|Jenny Vistoft|Smed, maskiningeniør}}

Jørgen Bertel Vistoft (f. 20-3-1926, Kolding – d.?), smed, maskiningeniør.

Søn af smedemester, ingeniør [[Mads Peter Pedersen Vistoft]].

Blev student i [[1946]]. Efter sin værnepligt fortsatte han i Forsvaret. Han blev hjemsendt som sekondløjtnant i [[1949]]. Han blev uddannet klejnsmed i [[1951]] i faderens virksomhed på [[Haderslevvej]] 57. Han tog eksamen fra Odense Maskinteknikum i [[1954]], og blev herefter ansat som ingeniør i A/S V. Rasmussen og A/S K. T. Knudsen, begge Odense. Han etablerede sig som selvstændig og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i [[1960]]. Arbejdsfeltet var vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation samt ventilationsanlæg.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 12. maj [[1951]] med Jenny Vistoft (født Donsig). Bosat på [[Kastanie Allé]] 17.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]
[[Kategori: Smede]]

Aage Kyed

2026-10-11T19:06:29Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Aage Kyed|20. februar 1923|2. marts 2021|Grethe Kyed|Vognmand}}

Aage Kyed (f. 20-2-1923, Viuf, d. 2-3-2021, Kolding) vognmand i Kolding.

== Livshistorie==
Søn af gårdejer Gert Madsen Johansen Kyed (f. 1896) og hustru Erna Oliva Bjerre, f. Hansen (f. 1896).

I 1946 blev Aage Kyed gift med Grethe Kyed (1924-2017). Som ung havde de mødt hinanden på den gård, hvor de begge tjente. Parret boede først i [[Ågård]] indtil de i 1951 flyttede til [[Viuf]]. Her arbejdede Grethe i mange år som dagplejemor. Aage og Grethe kunne holde jernbryllup d. 30. oktober 2016. Sammen fik de to sønner.

Aage voksede op på Kuglegården i Viuf. Som ung arbejdede han som karl på en gård i Brøndum. I 1951 blev Aage vognmand i Viuf, hvilket var et job som han varetog frem til sin pensionering. På hans ældre dage fungerede han bl.a. som altmuligmand på [[Viuf Kro]] i flere år.

Aage var meget interesseret i lokalhistorie, og han tog gennem livet mange billeder og film fra hverdagen i Viuf. Materialet er aflevet til Kolding Stadsarkiv.

== Kilder og henvisninger ==
*A7538: Landmand, vognmand Aage Kyed, Kolding Stadsarkiv.
*JydskeVestkysten - 29-10-2011, 29-10-2016, 12-9-2017, 9-3-2021.

[[Kategori: Personer fra Viuf Sogn]]
[[Kategori: Vognmænd]]
[[Kategori: Transport og spedition]]

Aage Kyed

2026-10-11T19:06:22Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Aage Kyed|20. februar 1923|2. marts 2021|Grethe Kyed|Vognmand}}

Aage Kyed (f. 20-2-1923, Viuf, d. 2-3-2021, Kolding) vognmand i Kolding.

== Livshistorie==
Søn af gårdejer Gert Madsen Johansen Kyed (f. 1896) og hustru Erna Oliva Bjerre, f. Hansen (f. 1896).

I 1946 blev Aage Kyed gift med Grethe Kyed (1924-2017). Som ung havde de mødt hinanden på den gård, hvor de begge tjente. Parret boede først i [[Ågård]] indtil de i 1951 flyttede til [[Viuf]]. Her arbejdede Grethe i mange år som dagplejemor. Aage og Grethe kunne holde jernbryllup d. 30. oktober 2016. Sammen fik de to sønner.

Aage voksede op på Kuglegården i Viuf. Som ung arbejdede han som karl på en gård i Brøndum. I 1951 blev Aage vognmand i Viuf, hvilket var et job som han varetog frem til sin pensionering. På hans ældre dage fungerede han bl.a. som altmuligmand på [[Viuf Kro]] i flere år.

Aage var meget interesseret i lokalhistorie, og han tog gennem livet mange billeder og film fra hverdagen i Viuf. Materialet er aflevet til Kolding Stadsarkiv.

== Kilder og henvisninger ==
*A7538: Landmand, vognmand Aage Kyed, Kolding Stadsarkiv.
JydskeVestkysten - 29-10-2011, 29-10-2016, 12-9-2017, 9-3-2021.

[[Kategori: Personer fra Viuf Sogn]]
[[Kategori: Vognmænd]]
[[Kategori: Transport og spedition]]

Rasmus Ingwersen

2026-10-11T19:04:32Z

Jkrause:

{{person|Rasmus Olaf Ingwersen|16. februar 1920|14. april 1991|Helga Ingwersen|Vognmand, postbestyrer|Fil:Rasmus Ingwersen B9164.jpg|Rasmus Olaf Ingwersen, 1941, Fotograf: Knudsen & Jochumsen}}

Rasmus Olaf Ingwersen (f. 16-2-1920 - d. 14-4-1991). Vognmand, Postbestyrer i Viuf.

Søn af proprietær, vognmand og postbestyrer [[Christian Ingwersen]] (1893-1943) og hustru Helga Ellen, f. Knudsen (1893-1967), Viuf. Hans onkel var proprietær [[Peter Ingwersen]].

Gift med Helga Ingwersen, f. Jensen.

Rasmus Ingwersen overtog vognmandsforretningen og stillingen som postbestyrer efter sin fars død i 1943. Viuf Posthus lå på [[Viuf Stationsvej]] 3.

I 1951 solgte han vognmandsforretningen.

Bestyrelsesmedlem i [[Viuf Boldklub]].

Tilknyttet modstandsbevægelsen under besættelsen: Region II, sektion Q, Vejle distrikt, 7. kompagni, 1. deling, 3. gruppe.

== Henvisninger ==
{{fmdb|15742}}
* Kolding Folkeblad - 25-11-1943

[[Kategori: Modstandsfolk]]
[[Kategori: Vognmænd]]
[[Kategori: Personer fra Viuf Sogn]]

Børge Arthur Sørensen

2026-10-11T19:03:36Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Børge Arthur Sørensen|4. februar 1919|?|Ruth Sørensen|Fabrikant}} Børge Arthur Sørensen (f. 4-2-1919, Viuf – d.?), fabrikant. Søn af gårdeje..."

{{Person uden billede|Børge Arthur Sørensen|4. februar 1919|?|Ruth Sørensen|Fabrikant}}

Børge Arthur Sørensen (f. 4-2-1919, Viuf – d.?), fabrikant.

Søn af gårdejer Johannes Sørensen.

Uddannet ved landbruget. Etablerede sig som selvstændig produkthandler i Kolding i [[1937]]. Han etablerede eget metalstøber i 1947. Virksomheden blev afhændet i [[1949]]. Herefter etablerede han samme år et metalstøberi og i [[1952]] etablerede han Kolding Metalværk i [[Bramdrupdam]]. Arbejdsfeltet var fremstilling af aluminium- og zinklegeringer til metalindustrien (også eksport).

Gift d. 8. november [[1941]] med Ruth Sørensen (født Christensen). Bosat på [[Piledamsvej]] 4.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori: Personer fra Viuf Sogn]]

Alf Bredahl Sørensen

2026-10-11T18:54:59Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Alf Bredahl Sørensen|21. september 1916|?|Karla Sørensen|Blikkenslagermester}} Alf Bredahl Sørensen (f. 21-9-1916, Kolding – d.?), blikkenslagerme..."

{{Person uden billede|Alf Bredahl Sørensen|21. september 1916|?|Karla Sørensen|Blikkenslagermester}}
Alf Bredahl Sørensen (f. 21-9-1916, Kolding – d.?), blikkenslagermester.

Søn af tømrermester Carl Sørensen.

Udlært i [[1937]] hos blikkenslagermester [[Johannes Bach]] i Kolding. Bestod gas-, vand- og sanitetsprøve i København i [[1940]] samt tog flere kurser. Var bl.a. svend i 8 år hos blikkenslagermester H. Schack i Kolding før han etablerede sig som selvstændig blikkenslagermester på [[Ndr. Ringvej]] 66 d. 1. maj [[1947]]. Arbejdsfeltet var blikkenslagerarbejde, gas-, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation med speciale i montering af Esso-tankanlæg.

Medlem af bestyrelsen for Kolding Blikkenslagerlaug fra [[1952]]. Formand for samme forening fra [[1958]]. Lærer i teori ved [[Kolding Tekniske Skole]] fra [[1949]]. Medlem af Odd Fellow Logen i Kolding.

Gift d. 6. april [[1942]] med Karla Sørensen (født Bastrup).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Blikkenslagere]]

Niels Hansen Schmidt

2026-10-11T18:54:45Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Niels Hansen Schmidt|7. juni 1919|?|Ella Schmidt|Smedemester}}

Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jes Viborg Schmidt.

Uddannet vogn- og beslagsmed i [[1935]] hos onklen, smedemester H. V. Schmidt, Agtrup. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København i [[1942]] samt lokale kurser. Var svend hos læremesteren og hos faderen i [[Sdr. Stenderup Sogn]], før han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede faderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Ejnar Thrane Hedegaard]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (engros og en detail), blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Han havde flere lokale tillidshverv.

Gift d. 8. september 1945 med Ella Schmidt (født Birk).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Niels Hansen Schmidt

2026-10-11T18:47:34Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Niels Hansen Schmidt|7- juni 1919|?|Ella Schmidt|Smedemester}}

Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jes Viborg Schmidt.

Uddannet vogn- og beslagsmed i [[1935]] hos onklen, smedemester H. V. Schmidt, Agtrup. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København i [[1942]] samt lokale kurser. Var svend hos læremesteren og hos faderen i [[Sdr. Stenderup Sogn]], før han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede faderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Ejnar Thrane Hedegaard]]. Virksomheden blev flyttet til Sdr. Stenderup. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (engros og en detail), blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Han havde flere lokale tillidshverv.

Gift d. 8. september 1945 med Ella Schmidt (født Birk).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Ejnar Thrane Hedegaard

2026-10-11T18:47:25Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Ejnar Thrane Hedegaard |21. maj 1908|?|Ingrid Hedegaard|Smedemester}}
Ejnar Thrane Hedegaard (f. 21-5-1908, Hammel - d.?), smedemester.

Søn af møller Niels Thomsen Hedegaard.

Uddannet møller hos faderen i [[1922]]. Derefter uddannet vogn- og beslagsmed i [[1927]] hos svigerfaderen, smedemester H. V. Schmidt i Agtrup, [[Sdr. Bjert Sogn]]. Deltog i lokale kurser. Var svend hos læremesteren. Etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede svigerfaderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Niels Hansen Schmidt]]. Virksomheden blev flyttet til Sdr. Stenderup. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (en gros og en detail). Derudover blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Var medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for [[Sdr. Stenderup]] Vandværk. Var vurderingsmand for Den alm. Brandforsikring fra [[1955]].

Gift d. 25. september [[1937]] med Ingrid Viborg Hedegaard (født Schmidt).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Niels Hansen Schmidt

2026-10-11T18:44:36Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Niels Hansen Schmidt|7- juni 1919|?|Ella Schmidt|Smedemester}}

Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jes Viborg Schmidt.

Uddannet vogn- og beslagsmed i [[1935]] hos onklen, smedemester H. V. Schmidt, Agtrup. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København i [[1942]] samt lokale kurser. Var svend hos læremesteren og hos faderen i [[Sdr. Stenderup Sogn]], før han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede faderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Ejnar Thrane Hedegaard]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (engros og en detail), blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Han havde flere lokale tillidshverv.

Gift d. 8. september 1945 med Ella Schmidt (født Birk).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Ejnar Thrane Hedegaard

2026-10-11T18:44:14Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Ejnar Thrane Hedegaard |21. maj 1908|?|Ingrid Hedegaard|Smedemester}}
Ejnar Thrane Hedegaard (f. 21-5-1908, Hammel - d.?), smedemester.

Søn af møller Niels Thomsen Hedegaard.

Uddannet møller hos faderen i [[1922]]. Derefter uddannet vogn- og beslagsmed i [[1927]] hos svigerfaderen, smedemester H. V. Schmidt i Agtrup, [[Sdr. Bjert Sogn]]. Deltog i lokale kurser. Var svend hos læremesteren. Etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede svigerfaderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Niels Hansen Schmidt]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (en gros og en detail). Derudover blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Var medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for [[Sdr. Stenderup]] Vandværk. Var vurderingsmand for Den alm. Brandforsikring fra [[1955]].

Gift d. 25. september [[1937]] med Ingrid Viborg Hedegaard (født Schmidt).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Niels Hansen Schmidt

2026-10-11T18:43:39Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Niels Hansen Schmidt|7- juni 1919|?|Ella Schmidt|Smedemester}} Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester. Søn af smede..."

{{Person uden billede|Niels Hansen Schmidt|7- juni 1919|?|Ella Schmidt|Smedemester}}

Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jes Viborg Schmidt.

Uddannet vogn- og beslagsmed i [[1935]] hos onklen, smedemester H. Schmidt, Agtrup. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København i [[1942]] samt lokale kurser. Var svend hos læremesteren og hos faderen i [[Sdr. Stenderup Sogn]], før han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede faderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med smedemester [[Ejnar Thrane Hedegaard]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (engros og en detail), blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Han havde flere lokale tillidshverv.

Gift d. 8. september 1945 med Ella Schmidt (født Birk).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Ejnar Thrane Hedegaard

2026-10-11T18:43:33Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Ejnar Thrane Hedegaard |21. maj 1908|?|Ingrid Hedegaard|Smedemester}}
Ejnar Thrane Hedegaard (f. 21-5-1908, Hammel - d.?), smedemester.

Søn af møller Niels Thomsen Hedegaard.

Uddannet møller hos faderen i [[1922]]. Derefter uddannet vogn- og beslagsmed i [[1927]] hos svigerfaderen, smedemester H. V. Schmidt i Agtrup, [[Sdr. Bjert Sogn]]. Deltog i lokale kurser. Var svend hos læremesteren. Etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede svigerfaderens virksomhed d. 1. maj [[1945]] i kompagni med svogeren, smedemester [[Niels Hansen Schmidt]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (en gros og en detail). Derudover blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Var medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for [[Sdr. Stenderup]] Vandværk. Var vurderingsmand for Den alm. Brandforsikring fra [[1955]].

Gift d. 25. september [[1937]] med Ingrid Viborg Hedegaard (født Schmidt).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Ejnar Thrane Hedegaard

2026-10-11T18:43:01Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Ejnar Thrane Hedegaard |21. maj 1908|?|Ingrid Hedegaard|Smedemester}}
Ejnar Thrane Hedegaard (f. 21-5-1908, Hammel - d.?), smedemester.

Søn af møller Niels Thomsen Hedegaard.

Uddannet møller hos faderen i [[1922]]. Derefter uddannet vogn- og beslagsmed i [[1927]] hos svigerfaderen, smedemester H. V. Schmidt i Agtrup, [[Sdr. Bjert Sogn]]. Deltog i lokale kurser. Var svend hos læremesteren. Etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede svigerfaderens virksomhed d. 1. maj 1945 i kompagni med svogeren, smedemester [[Niels Hansen Schmidt]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (en gros og en detail). Derudover blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Var medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for [[Sdr. Stenderup]] Vandværk. Var vurderingsmand for Den alm. Brandforsikring fra 1955.

Gift d. 25. september 1937 med Ingrid Viborg Hedegaard (født Schmidt).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Axel Nielsen (smedemester)

2026-10-11T18:39:52Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Axel Nielsen|10. december 1896|?|Anna Nielsen|Smedemester}}

Axel Nielsen (f. 10-12-1896, Funder - d.?), smedemester

Søn af boelsmand Niels Peter Nielsen.

Udlært vogn- og beslagsmed i [[1916]] hos smedemester Chr. Møller i Them. Var svend flere steder før han d. 1. maj [[1926]] etablerede sig som selvstændig smedemester og overtog svigerfaderens virksomhed i [[Sdr. Vilstrup Sogn]]. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af landbrugsvogne, vand-, sanitetsog centralvarmeinstallation.

Medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening. Han havde flere lokale tillidshverv.

Gift d. 7. december [[1924]] med Anna Nielsen (født Nielsen) (død [[1946]]).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Vilstrup Sogn]]

Marthinus Thomsen Schmidt

2026-10-11T18:34:25Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Marthinus Thomsen Schmidt|28. september 1886|?|Kirstine Marie Schmidt|Fabrikant}}

Marthinus Thomsen Schmidt (f. 28-9-1886, Tved – d.?), fabrikant.

Søn af fabrikant Thomas Arentsen Schmidt.

Efter præliminæreksamen, blev han uddannet maskinarbejder i [[1905]] hos faderen. Han var efterfølgende på studierejse til Tyskland. Han var svend hos faderen før han i [[1915]] etablerede sig som selvstændig fabrikant og overtog faderens virksomhed (grundlagt 1906) i kompagni m. broderen, fabrikant [[Jens Peter Schmidt]]. Han blev eneindehaver i [[1942]] efter broderens død. Arbejdsfeltet var indtil [[1950]] fremstilling af landbrugsmaskiner (halmpressere, tærskeværker, kværne m.m.). Siden 1953 var det fremstilling af møller, og fra [[1955]] udelukkende fremstilling af maskiner til kornbehandling (også eksport).

Medlem af Dalby Sogneråd i [[1942]]-[[1954]]. Formand for Skolekommissionen og Bygningskommissionen.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Medlem af bestyrelsen for Kolding Oplands Højspændingsværk i 1915-[[1954]]. Medlem af menighedsrådet i [[1900]]- [[1952]].

Gift d. 24. juli [[1919]] med Kirstine Marie Schmidt (født Lykke).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori:Sognerådsmedlemmer fra Dalby Sogn]]
[[Kategori: Personer fra Dalby Sogn]]

Marthinus Thomsen Schmidt

2026-10-11T18:33:32Z

Jkrause: Oprettede siden med " {{Person uden billede|Marthinus Thomsen Schmidt|28. september 1886|?|Kirstine Marie Schmidt|Fabrikant}} Marthinus Thomsen Schmidt (f. 28-9-1886, Tved – d.?), fabrikant...."

{{Person uden billede|Marthinus Thomsen Schmidt|28. september 1886|?|Kirstine Marie Schmidt|Fabrikant}}

Marthinus Thomsen Schmidt (f. 28-9-1886, Tved – d.?), fabrikant.

Søn af fabrikant Thomas Arentsen Schmidt.

Efter præliminæreksamen, blev han uddannet maskinarbejder i [[1905]] hos faderen. Han var efterfølgende på studierejse til Tyskland. Han var svend hos faderen før han i [[1915]] etablerede sig som selvstændig fabrikant og overtog faderens virksomhed (grundlagt 1906) i kompagni m. broderen, fabrikant [[Jens Peter Schmidt]]. Han blev eneindehaver i [[1942]] efter broderens død. Arbejdsfeltet var indtil [[1950]] fremstilling af landbrugsmaskiner (halmpressere, tærskeværker, kværne m.m.). Siden 1953 var det fremstilling af møller, og fra [[1955]] udelukkende fremstilling af maskiner til kornbehandling (også eksport).

Medlem af [[Dalby Sogneråd]] i [[1942]]-[[1954]]. Formand for Skolekommissionen og Bygningskommissionen.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Medlem af bestyrelsen for Kolding Oplands Højspændingsværk i 1915-[[1954]]. Medlem af menighedsrådet i [[1900]]- [[1952]].

Gift d. 24. juli [[1919]] med Kirstine Marie Schmidt (født Lykke).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

Wisbechs Boghandel

2026-10-11T10:24:01Z

Jkrause:

Wisbechs Boghandel, beliggende i Østergade 24, matr. 307, blev etableret i [[1846]] og senere overtaget af [[P. Blicher]] i 1885.

J. L. Wisbech var kun 25 år, da han nedsatte sig som boghandler i konkurrence med [[Mads Petersen Grauballe|Grauballe]] og Salling. Særligt hans almanak var en stor succes og derfor valgte P. Blicher også at fortsætte med at udgive den. Danmark var dengang et landbrugsland, hvor hovedindtægtskilden var, hvad markerne, køerne og grisene kunne frembringe. Vejrudsigter var derfor i høj kurs – ikke mindst vejrspådomme, og de var blandt de mest populære sider i Wisbechs almanak.

Blichers efterfølger, Johannes Barkholt, huskede mange år senere, at Blicher havde fortalt ham om, hvordan disse forudsigelser blev til. Det var ikke fordi Wisbech besad overnaturlige evner, der gjorde ham i stand til at forudsige, hvorvidt det ville blive en regnfuld sommer eller ej. Næ, han havde såmænd bare rigeligt af romtoddy, og den blev der ikke sparet på, når han med tre-fire venner låste sig inde i et døgn, fik så hatten passede, og i denne bevidsthedsudvidede tilstand frembragte spådomme, som egnens landmænd troligt fulgte.

Wisbech har tilsyneladende været ret speciel. Han havde en papegøje i sin butik, og det fortælles, at han som en af de eneste blev i byen og i sin butik under kampene i 1849. Det hævdes endda, at han hjalp med at forbinde sårede soldater.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv A 8007, Lydbånd 2: Asta og Johannes Barkholt. Interview optaget i april 1974 af Gudrun Hechmann. Saglig Samling 00.4.

[[Kategori: Boghandlere]]

Wisbechs Boghandel

2026-10-11T10:23:37Z

Jkrause:

Wisbechs Boghandel, beliggende i Østergade 24, matr. 307, blev etableret i [[1846]] og senere overtaget af [[P. Blicher]] i 1885.

J. L. Wisbech var kun 25 år, da han nedsatte sig som boghandler i konkurrence med [[Mads Petersen Grauballe|Grauballe]] og Salling. Særligt hans almanak var en stor succes og derfor valgte P. Blicher også at fortsætte med at udgive den. Danmark var dengang et landbrugsland, hvor hovedindtægtskilden var, hvad markerne, køerne og grisene kunne frembringe. Vejrudsigter var derfor i høj kurs – ikke mindst vejrspådomme, og de var blandt de mest populære sider i Wisbechs almanak.

Blichers efterfølger, Johannes Barkholt, huskede mange år senere, at Blicher havde fortalt ham om, hvordan disse forudsigelser blev til. Det var ikke fordi Wisbech besad overnaturlige evner, der gjorde ham i stand til at forudsige, hvorvidt det ville blive en regnfuld sommer eller ej. Næ, han havde såmænd bare rigeligt af romtoddy, og den blev der ikke sparet på, når han med tre-fire venner låste sig inde i et døgn, fik så hatten passede, og i denne bevidsthedsudvidede tilstand frembragte spådomme, som egnens landmænd troligt fulgte.

Wisbech har tilsyneladende været ret speciel. Han havde en papegøje i sin butik, og det fortælles, at han som en af de eneste blev i byen og i sin butik under kampene i 1849. Det hævdes endda,at han hjalp med at forbinde sårede soldater.

===Litteratur og kilder===

*Kolding Stadsarkiv A 8007, Lydbånd 2: Asta og Johannes Barkholt. Interview optaget i april 1974 af Gudrun Hechmann. Saglig Samling 00.4.

[[Kategori: Boghandlere]]

Hans Erik Schjødt

2026-10-10T13:53:57Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Hans Erik Schjødt|21. maj 1933|?|Birte Schjødt|Kunstsmedemester}}

Hans Erik Schjødt (f. 21-5-1933, Kolding – d.?), kunstsmedemester.

Søn af lagerforvalter Hans Schjødt.

Efter realeksamen blev han udlært inden for handel i [[1952]] hos Victor H. Olesen A/S i Kolding. Han blev udlært klejnsmed i [[1959]] hos svigerfaderen i [[Brostræde]] kunstsmedemester [[Johan Olaus Christensen]] i Kolding. Han var svend samme sted før han etablerede sig som selvstændig smedemester og blev optaget som kompagnon i svigerfaderens virksomhed d. 1. januar [[1960]]. Arbejdsfeltet var kunstsmedearbejde, ophamring af autofjedre, fremstilling af nye hovedlag og fjedre til automobiler, eneforhandling af »Styria-flex« (østrigsk fjederstål)

Medlem af smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 17. maj [[1956]] med Birte Schjødt (født Christensen). Bosat på [[A. L. Johansens Vej]] 12.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Hans Erik Schjødt

2026-10-10T13:53:42Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Hans Erik Schjødt|21. maj 1933|?|Birte Schjødt|Kunstsmedemester}} Hans Erik Schjødt (f. 21-5-1933, Kolding – d.?), kunstsmedemester. Søn af lag..."

{{Person uden billede|Hans Erik Schjødt|21. maj 1933|?|Birte Schjødt|Kunstsmedemester}}

Hans Erik Schjødt (f. 21-5-1933, Kolding – d.?), kunstsmedemester.

Søn af lagerforvalter Hans Schjødt.

Efter realeksamen blev han udlært inden for handel i [[1952]] hos Victor H. Olesen A/S i Kolding. Han blev udlært klejnsmed i [[1959]] hos svigerfaderen i [[Brostræde]] kunstsmedemester [[Johan Olaus Christensen]] i Kolding. Han var svend samme sted før han etablerede sig som selvstændig smedemester og blev optaget som kompagnon i svigerfaderens virksomhed d. 1. januar [[1960]]. Arbejdsfeltet var kunstsmedearbejde, ophamring af autofjedre, fremstilling af nye hovedlag og fjedre til automobiler, eneforhandling af »Styria-flex« (østrigsk fjederstål)

Medlem af smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 17. maj [[1956]] med Birte Schjødt (født Christensen). Bosat på [[A. L. Johansensvej]] 12.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Johan Olaus Christensen

2026-10-10T13:52:20Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Johan Olaus Christensen|1. februar 1901|?|Anna Marie Christensen|Kunstsmedemester}}

Johan Olaus Christensen (f. 1-2-1901, Kolding - d.?), kunstsmedemester.

Søn af kommunalarbejder Anders Chr. Christensen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1920 hos smedemester N. P. Hansen i Kolding. Var bl.a. svend hos kunstsmedemester Lemming i København. Etablerede sig som selvstændig smedemester i [[Brostræde]] i Kolding i oktober 1932. Var på studierejse til Tyskland i 1938. Han optog svigersønnen, smedemester [[Hans Erik Schjødt]] som kompagnon i virksomheden d. 1. januar 1960. Arbedsfeltet var kunstsmedearbejde, ophamring af autofjedre, fremstilling af nye hovedlag og fjedre til automobiler. Han var eneforhandler af 'Styria-flex' (østrigsk fjederstål). Derudover udførte han alt finere håndarbejde i cicelering i mauresker, samt udførte diverse kirkeinventar.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

Gift d. 27. december 1928 med Anna Marie Christensen (født Løbner). Bosat på [[Parkvej]] 4.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Hans Aksel Gotfred Rasmussen

2026-10-10T13:39:45Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Hans Aksel Godtfred Rasmussen|6. marts 1912|?|Anna Rasmussen|Smedemester}} Hans Aksel Godtfred Rasmussen (f. 6-3-1912, Horbeslev - d.?), smedemester...."

{{Person uden billede|Hans Aksel Godtfred Rasmussen|6. marts 1912|?|Anna Rasmussen|Smedemester}}
Hans Aksel Godtfred Rasmussen (f. 6-3-1912, Horbeslev - d.?), smedemester.

Søn af boelsmand Hans Peter Rasmussen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i [[1931]] hos smedemester Chr. Olesen, Moseby. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København samt lokale kurser. Var svend hos svigerfaderen, smedemester H. Schmidt i Agtrup. Etablerede sig som selvstændig smedemester i [[Sdr. Bjert Sogn]] i [[1943]]. Han overtog svigerfaderens virksomhed i [[1944]]. Forretningerne blev sidestillet og i Sdr. Bjert-afdelingen blev Hans Hansen bestyrer. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af automobiler og traktorer. Virksomhedens speciale var fremstilling af beholdere, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Kasserer for Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn fra 1956. Brandmand fra 1949.

Gift d. 21. december [[1940]] med Anna Rasmussen (født Schmidt).

===Kilder og litteratur===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Bjert Sogn]]

Hans Petersen (fabrikant)

2026-10-10T13:29:52Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Hans Petersen|28. august 1920|?|Sigrid Petersen|Blikkenslager og maskinfabrikant}}

Hans Petersen (f. 28-8-1920, Egtved - d.?), bikkenslager og maskinfabrikant.

Søn af arbejdsmand Ole Petersen.

Beskæftiget i forskellige erhverv indtil [[1949]]. Uddannet som fabriksblikkenslager ved [[Elektrogeno]] i Kolding i 1949-[[1953]]. Han var svend samme sted indtil 1953 hvor han etablerede sig som selvstændig fabrikant i [[Bramdrupdam]]. Arbejdsfeltet var fremstilling af specialmaskiner og beholdere i rustfrit stål til mejerier, slagterier, farverier, bryggerier m. m.

Medlem af bestyrelsen for Bramdrupdam Vandværk fra [[1960]]. Medlem af Bramdrupdam Håndværker- og Borgerforening.

Gift d. 4. marts [[1944]] med Sigrid Petersen (født Hansen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]
[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori:Personer fra Nørre Bramdrup Sogn]]

Hans Petersen (fabrikant)

2026-10-10T13:29:22Z

Jkrause:

Hans Petersen (fabrikant)

2026-10-10T13:29:10Z

Jkrause: Oprettede siden med " {{Person uden billede|Hans Petersen|28. august 1920|?|Sigrid Petersen|Blikkenslager og maskinfabrikant}} Hans Petersen (f. 28-8-1920, Egtved - d.?), bikkenslager og maskin..."

{{Person uden billede|Hans Petersen|28. august 1920|?|Sigrid Petersen|Blikkenslager og maskinfabrikant}}

Hans Petersen (f. 28-8-1920, Egtved - d.?), bikkenslager og maskinfabrikant.

Søn af arbejdsmand Ole Petersen.

Beskæftiget i forskellige erhverv indtil [[1949]]. Uddannet som fabriksblikkenslager ved [[Elektrogeno]] i Kolding i 1949-[[1953]]. Han var svend samme sted indtil 1953 hvor han etablerede sig som selvstændig fabrikant i [[Bramdrupdam Stationsby]]. Arbejdsfeltet var fremstilling af specialmaskiner og beholdere i rustfrit stål til mejerier, slagterier, farverier, bryggerier m. m.

Medlem af bestyrelsen for Bramdrupdam Vandværk fra [[1960]]. Medlem af Bramdrupdam Håndværker- og Borgerforening.

Gift d. 4. marts [[1944]] med Sigrid Petersen (født Hansen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]
[[Kategori: Fabrikanter]]

Arne Voulund Andersen

2026-10-10T13:21:22Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Arne Kristian Voulund Andersen|5. marts 1913|?|Kristine Andersen|Fabrikant}}

Arne Kristian Voulund Andersen (f. 5-3-1913, Tommerup - d.?), fabrikant.

Søn af fabrikant Anders Peter Marinus Andersen.

Uddannet i kolonial- og isenkrambranchen hos købmand Marinus Andersen i Lunderskov. Var efterfølgende bl.a. ekspedient hos A. P. Pedersen i København.

Arne V. Andersen etablerede i 1942 egen virksomhed i København. Virksomheden blev senere afhændet, og i 1946 gik han i kompagni med broderen, [[Eli Voulund Andersen]], og faderen Anders Peter Marinus Andersen omkring virksomheden [[Diesella]], som Eli havde grundlagt i 1943. Virksomheden blev videreført af brødrene efter faderens død i 1956. Da Eli gik bort i 1960, overtog Arne V. Andersen ledensen af virksomheden.

Tildelt Dansk Arbejds initiativdiplom i 1949.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne.

Gift d. 4. marts 1938 med Kristine Andersen (født Kjær Nielsen). Bosat på [[Agtrupvej]] 199.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]

Kaj Maltarp

2026-10-10T13:21:12Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Kaj Maltarp|17. juni 1899|?|Amalie Maltarp|Fabrikant}}

Kaj Maltarp (f. 17-6-1899, Horslet - d.?), fabrikant.

Søn af gårdejer P. M. Nielsen (død 1935).

Uddannet som maskinmester. Herefter var han til søs i 8 år. I de sidste to år var han 2. mester i Dampskibsselskabet Norden.. Han blev herefter ansvarshavende leder ved [[Kolding Staalbørstefabrik]]. Her blev han i 1930 eneindehaver.

Gift d. 2. december 1929 med Amalie Maltarp (født Lund). Bosat på [[Østerbrogade]] 49.

=== Kilder og litteratur ===
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Fabrikanter]]

Poul Ervin Hug

2026-10-10T13:21:02Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Poul Ervin Hug|4. maj 1929|?|Frida Hug|Fabrikant}}

Poul Ervin Hug (f. 4-5-1929, Odder - d.?), fabrikant.

Søn af arbejdsmand Johannes Hug.

Ansat forskellige steder i årene 1943-1947. Ansat ved forskellige pibefabrikker i Kolding fra 1947, bl.a. ved Kriswill, Bari og Jarl til 1961. Etablerede sammen med broderen Ernst Bindzus, Pibefabriken Asburne i [[Låsbygade]] 41 i 1961. Poul blev eneindehaver efter broderens død i 1965. Virksomheden stod for fabrikation af piber og salg gennem grossist, udelukkende bruyere-rod, med eksport til Sverige og USA.

Gift d. 4-3-1950 med Frida Hug (født Hamann). Bosat på [[Norgesvej]] 24.

===Kilder og litteratur===
*Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)

[[Kategori: Fabrikanter]]

Gustav Volkert

2026-10-10T13:20:06Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Gustav Volkert|19. december 1885|9. december 1918|Agnes Volkert|Fabrikant}}

Gustav Adolph Volkert (f. 19-12-1885, Kolding - d. 9-12-1918, [[Dalbyvej]], Kolding), fabrikant.

Søn af [[Ditlev Volkert]], der var medstifter af [[Volkerts Fabrikker]] i Kolding. Gustav blev i 1911 en del af virksomheden.

I 1916 var han medstifter af [[Aktierederiselskabet Kolding]].

Han var desuden byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti i årene 1917-1918.

Gustav Volkert var gift med Agnes Nielsen.

===Kilder og litteratur===
*Kolding Folkeblad - 5-9-1916

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori: Politikere|Volkert, G.]]

P. Schou

2026-10-10T13:19:46Z

Jkrause:

{{Person uden billede|P. Schou|8. april 1911|?|Dagmar Schou|Fabrikant}}

P. Schou (f. 8-4-1911, Fredericia - d.?), fabrikant.

Søn af direktør ved Fællesforeningen Garveri, hr. Schou (død 1926).

Uddannet garversvend ved Fællesforeningens gaveri i Roskilde. Videreuddannet ved forskellige garverier.

Medstifter af garveriet [[Schou & Petersens Gaveri]] i Kolding i 1939. Blev eneindehvar i 1946.

Gift d. 22. november 1940 med Dagmar Schou (født Jensen). Bosat på [[Agtrupvej]] 196.

=== Kilder og litteratur ===
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Fabrikanter]]

Lavrids Knudsen

2026-10-10T13:19:35Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Laurids Knudsen|6. august 1919|?|Grethe Knudsen|Fabrikant}}

Laurids Knudsen (f. 6-8-1919, Føvling - d.?), fabrikant.

Søn af autoforhandler Knud Lauridsen Knudsen.

Bestod realeksamen i 1936. Blev uddannet som automekaniker på Vejen Automobillager i 1936-1939. Iddannet ingeniør fra Odense Maskinteknikum i 1942. Blev ansat som ingeniør i A/S Holeby Dieselmotorfabrik samme år. Den 10. januar 1950 etablerede han sig som selvstændig fabrikant i Kolding ([[Lavrids Knudsens Maskinfabrik]]). Arbejdsfeltet var fremstilling af gruppedele til spraytørringsanlæg, fittings, haner og armatur i rustfrit materiale samt specialmaskiner til fødevareindustrien.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Lærer ved Holeby Tekniske Skole 1942-1949.

Gift d. 6. juli 1944 med Grethe Knudsen (født Hansen). Bosat på [[Trompeterbakken]] 13.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori: Ingeniører]]

Mogens Burcharth

2026-10-10T13:18:59Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Mogens Burcharth|25. maj 1929|? |Lone Burcharth|Fabrikant}}
Mogens Mathias Burcharth (født 25-5-1929, Kolding - død ?) fabrikant i Kolding.

== Livshistorie ==
Søn af fabrikant [[Mathias Burcharth]].

Handelsuddannet i virksomheden Tage Hansen, Aarhus i 1946-1948. Volontør på farve- og lakfabrikker i Danmark, Sverige, Finland og England. Frekventerede Jydsk Teknologisk Institut i Aarhus. Overtog familievirksomheden [[Burcharths Farve- og Lakfabrik A/S]] i 1953. I 1961 flyttede firmaet fra [[Vestergade]] til Bramdrupdam, hvor en stor fabrik blev opført. Mogens Burcharth var leder af firmaet indtil 1981,

Medlem af hovedbestyrelsen for Marineforeningen, samt formand for foreningens Kolding-afdeling.

Gift d. 9-11-1957 med Lone Burcharth /født Eisenhardt.

===Kilder og litteratur===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Mogens+Burcharth&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori:Mangler døds- eller fødselsår]]

C. C. Olsen

2026-10-10T13:18:46Z

Jkrause:

{{Person uden billede|C. C. Olsen|27. februar 1888|?|Dorthea Olsen|Fabrikant}}

C. C. Olsen (f. 27-2-1888, Skærød - d.?), fabrikant.

Uddannet i kolonialbranchen. Var kommis i 4 år før han i 1912 etablerede egen detailforretning. I 1920 var han med til at etablere tekstilfabrikken [[C. Olsen & Co.]] i Kolding. Virksomheden producerede hovedsageligt arbejdstøj. I 1936 blev han eneindehaver.

Gift med Dorthea Olsen. Bosat på [[Tøndervej]] 116.

=== Kilder og litteratur ===
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Fabrikanter]]

Holger Niels Diedrichsen

2026-10-10T13:18:35Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Holger Niels Diedrichsen|29. august 1903|28. september 1967|Helga Diedrichsen|Fabrikant}}
Holger Niels Diedrichsen (f. 29-8-1903, Kolding - d. 28-9-1967), fabrikant

Søn af kunstfyrværker og fabrikant [[Hans Chr. Diedrichsen]] og hustru Martha Ida Holdine Diedrichsen (født Pahncke). Familien flyttede til fra Flensborg til Kolding i 1899.

Som 10-årig begyndte Holger Diedrichsen at hjælpe med i arbejdet på faderens fabrik - [[Kolding Fyrværkerifabrik]]. Efter konfirmationen kom han i lære som kunstfyrværker samme sted. Han supplerede sin uddannelse ved studierejser i udlandet, og i 1935 blev han prokurist i firmaet. Senere blev han medejer, og efter faderens død i 1948 overtog han virksomheden.

Var næstformand i Foreningen af fyrværkerifabrikanter- og grossister i Danmark.

Han storsamler af frimærker, og var i mange år medlem af bestyrelsen for Philatelistklubben for Kolding og omegn.

Gift med Helga Louise Christine Diedrichsen (født Pedersen). Bosat på [[Nordvang]] 10.

===Kilder og litteratur===
*Hejmdal - 27-10-1974
*Mænd og deres virke (1950).

[[Kategori: Fabrikanter]]

Holger Hartvig Jensen

2026-10-10T13:18:21Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Holger Hartvig Jensen|22. oktober 1908|?|Sonja Jensen|Fabrikant}}

Holger Hartvig Jensen (f. 22-10-1908, Vamdrup - d.?), fabrikant.

Søn af arbejdsmand Søren Jensen.

Ansat hos svigerfaderen, smedemester Søren Thomsen, i 1932 som reparatør af vægte og lignende. Han etalberede sig som selvstændig virksomhed og overtog svigerfaderens forretning som eneindehaver i 1940. I 1955 optog han fabrikant H. Lykke Andersen som kompagnon i firmaet og ændrede virksomheden til fabrikation af vægte under navnet Sydjyllands Vægtfabrik, [[Seest Bakke]] 7.

Medlem af Centralforeningen for Smedemestre i Jylland.

Gift d. 9. juli 1932 med Sonja Jensen (født Thomsen). Bosat på [[Bjerggade]] 26.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori:Mangler døds- eller fødselsår]]
[[Kategori:Personer fra Vamdrup Sogn]]

Martinus Thomsen Schmidt

2026-10-10T13:18:06Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Martinus Thomsen Schmidt|28. september 1886|?|?|Fabrikant}}

Martinus Thomsen Schmidt (f. 28-9.1886, Tved - d.?), fabrikant.

Overtog sammen med broderen Jens Peter Schmidt faderens virksomhed i Tved i 1915. Efter broderens død i 1942 blev Martinus eneindehaver af virksomheden Schmidt & Sønner. Ved overtagelsen fabrikeredes der landbrugsmaskiner, tærskemaskiner m.m. I 1932 påbegyndtes fabrikation af enkelte maskiner til mølleribrug, og dette fortsattes og var omkring 1950 hovederhvervet. Virksomheden overgik i 1967 til aktieselskab.

===Kilder og litteratur===
*Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)

[[Kategori: Fabrikanter]]

Poul Overbye Kjær Jensen

2026-10-10T13:17:47Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Poul Overbye Kjær Jensen|24. august 1934|?|Kamma Jensen|Fabrikant}}
Poul Overbye Kjær Jensen (f. 24-8-1934, Kolding - d. ?) fabrikant i Kolding.

== Livshistorie==
Søn af galvanisør, fabrikant [[Christian Kjær Jensen]] og hustru Helga Jensen.

Bestod præliminæreksamen i 1952. Uddannet som galvanisør i faderens virksomhed i 1952 - K.J. Hård-Krom - Sydjydsk Fomiklings- & Forchromningsanstalt på [[Fabriksvej]] 4. Poul deltog i den daglige ledelse af denne fra 1960. Var på studierejser til Tyskland, og frekventerede kurser på Teknisk Institut i København.

Var revisorsuppleant i Forniklings, Forchromnings- og Galvanisørbranchens Arbejdsgiverforeningen.

Gift d. 13-9-1958 med Kamma Jensen (født Andersen). Bosat i [[Jernbanegade]] 17.

===Kilder og litteratur===
*Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

H.C. Petersen

2026-10-10T13:17:35Z

Jkrause:

{{person uden billede|{{PAGENAME}}|? |1934 |- |Konsul og fabrikant}}
H. Christian Petersen, omtalt H.C. Petersen og H. Chr. Petersen (født ? - død 1934) konsul og fabrikant hos [[Kaalunds Sæbefabrik]].

Petersen overtog Kaalunds Sæbefabrikker i [[1899]], formentligt i forbindelse med overtagelsen fik han opført en villa (''Adresse 2025: [[Fredericiagade]] 25'') ved siden af fabrikken. Medlem af [[Slotsmøllen]]s bestyrelse 1918-1934.

Vejen [[H.C. Petersens Vej|H.C. Petersenvej]] er opkaldt efter H.C. Petersen.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=konsul+petersen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Fabrikanter]]

Carl Bork

2026-10-10T13:17:19Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Carl Steffensen Bork|14. januar 1904|?|Jutta Bork|Fabrikant og direktør}}
Carl Steffensen Bork (f. 14-1-1904, Kolding - d.?), fabrikant og direktør.

Søn af malermester og fabrikant [[Nis Peter Bork]] og hustru Marie Christine Bork (født Steffensen).

Efter handelseksamen kom han i handelslære i Roskilde indenfor kolonial og korn- og foderstoffer. I 1919 blev han ansat i faderens virksomhed [[Borks Patenttavler]]. I 1925 blev han prokurist samme sted, og i 1934 medindehaver. I 1945 blev han direktør i virksomheden. Han solgte virksomheden i 1975.

Gift d. 21. juni 1939 med Jutta Bork (født Denk). Bosat på [[Grønningen]] 9.

== Henvisninger ==
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).
*Lars Birger Nielsen - Borks Patenttavler. Koldingbogen 2001.

[[Kategori: Fabrikanter]]

Niels Pedersen

2026-10-10T13:17:01Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Niels Pedersen|21. juli 1840|28. december 1923|?|Fabrikant}}
Niels Pedersen (f. 21-7-1840, [[Sdr. Vilstrup Sogn]] - d. 28-12-1923, Kolding) fabrikant.

Niels Pedersen blev født i [[Sdr. Vilstrup Sogn]] som søn af bødker og gårdejer Peder Nielsen og hustru Karen Nielsen.

Han grundlagde [[Trævarefabrikken Holmsminde]] i [[1885]]. Ved sin død i 1923 var han bosat i [[Nybrogade]] 31.

[[Kategori: Fabrikanter]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Vilstrup Sogn]]

Henning Lykke Andersen

2026-10-10T13:16:48Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Henning Lykke Andersen|8. december 1925|?|Gerda Andersen|Fabrikant}}

Henning Lykke Andersen (f. 8-12-1925, Aarhus - d.?), fabrikant.

Søn af kunstklinker Henry Andersen.

Udlært vægtsmed hos fabrikant H. Abrahamsen i Aarhus. Var efterfølgende svend samme sted. Derefter ansat som værkfører i 3 år hos Jysk Vægtfabrik i Aarhus. I 1953 etablerede han sig som selvstændig med virksomheden Aarhus Vægtservice. Nogle år efter blev forretningen afhændet, og Henning Lykke Andersen blev kompagnon i fabrikant H. H. Jensens firma i 1955. Virksomheden blev samtidigt ændret til fabrikation af vægte. Virksomheden, der hed Sydjyllands Vægtfabrik, havde adresse på [[Seest Bakke]] 7.

Medlem af Centralforeningen for smedemestre i Jylland.

Gift d. 10. august 1948 med Gerda Dam Andersen (født Jensen). Bosat på [[Hjelmsvej]] 3.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Fabrikanter]]

August Christian Andersen

2026-10-10T13:16:33Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Augustinus Christian Andersen|15. september 1908|1950|Greta Andersen|Fabrikant}}

August Christian Andersen (f. 15-9-1908, Kolding - d. 1950), fabrikant.

Søn af fabrikant og direktør [[Aug. Andersen]] og hustru Johanne Andrea Andersen.

Udlært på A/S [[Kolding Strømpefabrik]]. Arbejdede i en periode i Tyskland og i Norge. Efterfølgende ansat på Simon Olesens Trikotagefabrik i København. Blev disponent ved Kolding Strømpefabrik i 1933. Medstifter af [[August Andersens Strømpefabrik]] i 1938.

Gift d. 22. november 1935 med Greta Andersen (født Stille). Bosat på [[Haderslevvej]] 100.

===Kilder og litteratur===
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Fabrikanter]]