http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Jkrause 2026-06-17T19:11:09Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=Viuf_Boldklub&diff=40835 2026-06-12T11:48:43Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Viuf Boldklub var en sportsforening i [[Viuf Sogn|Viuf]], der blev stiftet i maj [[1903]] med Aksel Nielsen som formand og Anders Møller som kasserer. <br /> <br /> Klubben lå muligvis allerede død igen efter få år. Ifølge en notits fra Kolding Folkeblad i august 1910, blev Viuf Boldklub etableret (igen?) d. 26. marts [[1910]]. Efter nogle år lukkede klubben med sikkerhed, men i maj 1933 blev den genstiftet. I vedtægterne stod der bl.a.: &quot;Foreningens formål er at virke for fremme af fodboldsporten (og eventuel anden sport) i Viuf&quot;. <br /> <br /> I boldklubben blev der spillet fodbold og håndbold, og der var både herre- og damehold samt drenge- og pigehold. <br /> <br /> De første sportspladser var ujævne græsmarker. Den ene sportsplads lå bag ved Kirstinelyst på [[Storgaden]] 54. Den anden plads lå på hjørnet af Storgaden og [[Donsvej]]. Der var intet klubhus, men et udhus til Storgaden 55 blev benyttet. Den tredje sportsplads lå ved [[Viuf Stationsvej]] - på en mark tilhørende Kuglegården. <br /> <br /> I november 1943 blev der også indført badminton i klubben. Her spillede man i forsamlingshuset på Storgaden 81. Allerede i november 1945 blev det dog besluttet at udskille badminton fra klubben, og herefter blev der etableret en selvstændig badmintonklub.<br /> <br /> I 1943 bestod klubbens bestyrelse af musiker Knud Nielsen (formand), vognmand [[Rasmus Ingwersen]], læge Harald Jensen (senere formand), kommis L. Christensen, Dora Thomsen og uddeler Chr. Rødtnes. Klubbens revisor var savværksejer Aksel Nielsen. <br /> <br /> I løbet af 1944 arbejdede man fra sognerådets side på at få etableret en professionel sportsplads i byen. I efteråret 1944 kunne Vejle Amts Vejinspektorat fremlægge et skitseprojekt for Viuf Stadion, der skulle placeres på et areal bag forsamlingshuset. Sportspladsen skulle bestå af en fodboldbane, håndboldbane, løbebane, en plads til fri idræt, herunder stang-, længde- og højdespring, samt omklædningsfaciliteter. Hovedindgangen lå ved siden af forsamlingshuset, men Viuf Skole skulle også have direkte adgang til pladsen fra skolens matrikel. Overslaget på projektet lød på 44.000 kr. (over 1. mio. kr. i dag). Flere af projektets dele blev ikke ført ud i livet. Således kom Viuf Stadion kun til at bestå af en fodbold-, håndbold- og løbebane. En bygning med omklædningsrum blev heller ikke til noget, så omklædningen kom i mange år til at foregå i forsamlingshusets vaskerum. <br /> <br /> Amtsrådet gav den endelige tilladele til anlæggelsen af sportspladsen i 1947. Viuf Boldklub bidrog med et tilskud på 500 kr. til anlæggelsen af sportspladsen - dog på dén betingelse, at klubben kunne benytte banerne fra foråret 1948. Viuf Sognekommunes køb af grunden var først en realitet i foråret 1949. Jorden blev købt af gårdejer Hans Horsted. <br /> <br /> I 1948 havde klubben 185 medlemmer, her inklusiv passive medlemmer. I juni samme år blev der etableret spilleudvalg for både fodbold- og håndboldafdelingen.<br /> <br /> Klubben kunne afholde 45-års jubilæum og 50-års jubilæum i henholdsvis 1948 og 1953.<br /> <br /> I foråret [[1962]] stod boldklubbens nye klubhus færdig. Byggeriet løb op i 6.700 kr., men man havde fået et tilskud på 1.500 kr. (ca. 20.500 kr. i dag) af Dansk Tipstjeneste til opførelsen. Bygningen bestod i bund og grund blot af to omklædningsrum. Møder, generalforsamlinger og fester blev fortsat afholdt i forsamlingshuset eller på [[Viuf Kro]].<br /> <br /> Klubben blev sammenlagt med [[Alminde-Viuf Gymnastik &amp; Idrætsforening]] (AVGIF) i [[1976]].<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> *Kolding Folkeblad - 3-8-1910, 25-11-1943 + 26-4-1944.<br /> *A3044 - Viuf Boldklub, Kolding Stadsarkiv.<br /> *A8 - Viuf Sognekommune: nr. 111 og 129, Kolding Stadsarkiv<br /> *Bent Mainz - Viuf - min barndomsby.<br /> *Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).<br /> <br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger i Viuf Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Viuf_Boldklub&diff=40834 2026-06-12T11:45:03Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Viuf Boldklub var en sportsforening i [[Viuf Sogn|Viuf]], der blev stiftet i maj [[1903]] med Aksel Nielsen som formand og Anders Møller som kasserer. <br /> <br /> Klubben lå muligvis allerede død igen efter få år. Ifølge en notits fra Kolding Folkeblad i august 1910, blev Viuf Boldklub etableret (igen?) d. 26. marts [[1910]]. Efter nogle år lukkede klubben med sikkerhed, men i maj 1933 blev den genstiftet. I vedtægterne stod der bl.a.: &quot;Foreningens formål er at virke for fremme af fodboldsporten (og eventuel anden sport) i Viuf&quot;. <br /> <br /> I boldklubben blev der spillet fodbold og håndbold, og der var både herre- og damehold samt drenge- og pigehold. <br /> <br /> De første sportspladser var ujævne græsmarker. Den ene sportsplads lå bag ved Kirstinelyst på [[Storgaden]] 54. Den anden plads lå på hjørnet af Storgaden og [[Donsvej]]. Der var intet klubhus, men et udhus til Storgaden 55 blev benyttet. Den tredje sportsplads lå ved [[Viuf Stationsvej]] - på en mark tilhørende Kuglegården. <br /> <br /> I november 1943 blev der også indført badminton i klubben. Her spillede man i forsamlingshuset på Storgaden 81. Allerede i november 1945 blev det dog besluttet at udskille badminton fra klubben, og herefter blev der etableret en selvstændig badmintonklub.<br /> <br /> I 1943 bestod klubbens bestyrelse af musiker Knud Nielsen (formand), vognmand [[Rasmus Ingwersen]], læge Harald Jensen (senere formand), kommis L. Christensen, Dora Thomsen og uddeler Chr. Rødtnes. Klubbens revisor var savværksejer Aksel Nielsen. <br /> <br /> I løbet af 1944 arbejdede man fra sognerådets side på at få etableret en professionel sportsplads i byen. I efteråret 1944 kunne Vejle Amts Vejinspektorat fremlægge et skitseprojekt for Viuf Stadion, der skulle placeres på et areal bag forsamlingshuset. Sportspladsen skulle bestå af en fodboldbane, håndboldbane, løbebane, en plads til fri idræt, herunder stang-, længde- og højdespring, samt omklædningsfaciliteter. Hovedindgangen lå ved siden af forsamlingshuset, men Viuf Skole skulle også have direkte adgang til pladsen fra skolens matrikel. Overslaget på projektet lød på 44.000 kr. (over 1. mio. kr. i dag). Flere af projektets dele blev ikke ført ud i livet. Således kom Viuf Stadion kun til at bestå af en fodbold-, håndbold- og løbebane. En bygning med omklædningsrum blev heller ikke til noget, så omklædningen kom i mange år til at foregå i forsamlingshusets vaskerum. <br /> <br /> Amtsrådet gav den endelige tilladele til anlæggelsen af sportspladsen i 1947. Viuf Boldklub bidrog med et tilskud på 500 kr. til anlæggelsen af sportspladsen - dog på dén betingelse, at klubben kunne benytte banerne fra foråret 1948. Viuf Sognekommunes køb af grunden var først en realitet i foråret 1949. Jorden blev købt af gårdejer Hans Horsted <br /> <br /> I 1948 havde klubben 185 medlemmer, her inklusiv passive medlemmer. I juni samme år blev der etableret spilleudvalg for både fodbold- og håndboldafdelingen.<br /> <br /> Klubben kunne afholde 45-års jubilæum og 50-års jubilæum i henholdsvis 1948 og 1953.<br /> <br /> I foråret [[1962]] stod boldklubbens nye klubhus færdig. Byggeriet løb op i 6.700 kr., men man havde fået et tilskud på 1.500 kr. (ca. 20.500 kr. i dag) af Dansk Tipstjeneste til opførelsen. Bygningen bestod i bund og grund blot af to omklædningsrum. Møder, generalforsamlinger og fester blev fortsat afholdt i forsamlingshuset eller på [[Viuf Kro]].<br /> <br /> Klubben blev sammenlagt med [[Alminde-Viuf Gymnastik &amp; Idrætsforening]] (AVGIF) i [[1976]].<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> *Kolding Folkeblad - 3-8-1910, 25-11-1943 + 26-4-1944.<br /> *A3044 - Viuf Boldklub, Kolding Stadsarkiv.<br /> *A8 - Viuf Sognekommune: nr. 111 og 129, Kolding Stadsarkiv<br /> *Bent Mainz - Viuf - min barndomsby.<br /> *Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).<br /> <br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger i Viuf Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Cykelklubben_Old_Boys&diff=40833 2026-06-12T11:43:04Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Cykelklubben Old Boys_B1010.jpg|400px|thumb|right|Cyckleklubben Old Boys, [[Kolding anno 1899|ca. 1900]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Efter en udflugt til Christiansfeld, blev Foreningen &quot;Old Boys&quot; stiftet d. 11. juni [[1896]]. Der var tale om en cykelklub, der ønskede at distancere sig fra andre af tidens sportsklubber og foreninger, der dyrkede idræt på et mere seriøst plan. Klubbens formål var derfor at føre cykelsporten ind i et forholdsvis &quot;roligt tempo&quot;. Optagelseskravene var også ret simple: Man skulle blot have et godt humør! <br /> <br /> Der var dog tale om en lukket selskabelig forening for byens spidser, inklusiv borgmesteren. Klubbens formand gennem alle år var købmand [[Conrad Emil Andersen]]. Man var aldrig flere end 20 medlemmer, og der var mange års venteliste for at blive en del af klubben.<br /> <br /> Cykelkubben havde i flere år et klublokale på [[Hotel Kolding]].<br /> <br /> På klubbens ture var der altid faste øl- og frokostpauser på de lokale kroer og beværtninger. På turene måtte medlemmerne godt invitere gæster med, herunder også damer. <br /> <br /> I de første år, blev det kun til fire ture årligt:<br /> *1896: 1) Christiansfeld, 2) Haderslev, 3) Vejle og 4) Hejls. <br /> *1897: 1) Skamlingsbanken, 2) Fredericia, 3) Haderslev og 4) Viuf.<br /> *1898: 1) Hejls, 2) En to dages tur rundt i Sønderjylland, 3) Egtved, Randbøldal og Vejle og 4) Landerupgaard. <br /> <br /> Cykelklubben Old Boys tog sammen med [[Kolding Cykleklub]] initiativ til opførelsen af [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]], der blev indviet 12. juni i 1898. Medlemmerne i Old Boys var blandt de største aktionærer bag projektet, hvilket også vidner om en vis seriøsitet omkring idrætten. <br /> <br /> Klubben var ikke uden humor. Et indlæg i avisen d. 18. september 1905 lød f.eks. således. &quot;Old Boys, den berømmelige cykelklub, har i dag udflugt pr. motorbåd. De gamle drenge vil fange fisk, og kl. 7 spises torsken på Hotel Kolding. Den er bestilt.&quot;<br /> <br /> Den 16. juni 1921 fejrede man 25-års jubilæum. <br /> <br /> Cykelklubben blev nedlagt på et tidspunkt efter [[1928]] - muligvis efter formandens død i januar 1930.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Old+Boys&amp;page=0&amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &lt;sup&gt;(link åbner ny fane)&lt;/sup&gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk <br /> *A3002 - &quot;Old Boys&quot;, Foreningsarkiv, Kolding Stadsarkiv.<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslvet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling 79.66.<br /> *Kolding Folkeblad 20-5-1897 og 23-6-1905.<br /> <br /> [[Kategori:Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Cykelklubben_Old_Boys&diff=40832 2026-06-12T11:42:27Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Cykelklubben Old Boys_B1010.jpg|400px|thumb|right|Cyckleklubben Old Boys, [[Kolding anno 1899|ca. 1900]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Efter en udflugt til Christiansfeld, blev Foreningen &quot;Old Boys&quot; stiftet d. 11. juni [[1896]]. Der var tale om en cykelklub, der ønskede at distancere sig fra andre af tidens sportsklubber og foreninger, der dyrkede idræt på et mere seriøst plan. Klubbens formål var derfor at føre cykelsporten ind i et forholdsvis &quot;roligt tempo&quot;. Optagelseskravene var også ret simple: Man skulle blot have et godt humør! <br /> <br /> Der var dog tale om en lukket selskabelig forening for byens spidser, inklusiv borgmesteren. Klubbens formand gennem alle år var købmand [[Conrad Emil Andersen]]. Man var aldrig flere end 20 medlemmer, og der var mange års venteliste for at blive en del af klubben.<br /> <br /> Cykelkubben havde i flere år et klublokale på [[Hotel Kolding]].<br /> <br /> På klubbens ture var der altid faste øl- og frokostpauser på de lokale kroer og beværtninger. På turene måtte medlemmerne godt invitere gæster med, herunder også damer. <br /> <br /> I de første år, blev det kun til fire ture årligt:<br /> *1896: 1) Christiansfeld, 2) Haderslev, 3) Vejle og 4) Hejls. <br /> *1897: 1) Skamlingsbanken, 2) Fredericia, 3) Haderslev og 4) Viuf.<br /> *1898: 1) Hejls, 2) En to dages tur rundt i Sønderjylland, 3) Egtved, Randbøldal og Vejle og 4) Landerupgaard. <br /> <br /> Cykelklubben Old Boys tog sammen med [[Kolding Cykleklub]] initiativ til opførelsen af [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]], der blev indviet 12. juni i 1898. Medlemmerne i Old Boys var blandt de største aktionærer bag projektet, hvilket også vidner om en vis seriøsitet omkring idrætten. <br /> <br /> Klubben var ikke uden humor. Et indlæg i avisen d. 18. september 1905 lød f.eks. således. &quot;Old Boys, den berømmelige cykelklub, har i dag udflugt pr. motorbåd. De ganle drenge vil fange fisk, og kl. 7 spises torsken på Hotel Kolding. Den er bestilt.&quot;<br /> <br /> Den 16. juni 1921 fejrede man 25-års jubilæum. <br /> <br /> Cykelklubben blev nedlagt på et tidspunkt efter [[1928]] - muligvis efter formandens død i januar 1930.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Old+Boys&amp;page=0&amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &lt;sup&gt;(link åbner ny fane)&lt;/sup&gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk <br /> *A3002 - &quot;Old Boys&quot;, Foreningsarkiv, Kolding Stadsarkiv.<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslvet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling 79.66.<br /> *Kolding Folkeblad 20-5-1897 og 23-6-1905.<br /> <br /> [[Kategori:Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cykleklub&diff=40831 2026-06-12T11:35:46Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Cykleklub blev stiftet d. 4. juni [[1889]] af en flok unge kommiser. I 1890 arrangerede klubben sit første løb. <br /> <br /> I november 1890 blev rytteren [[A.C. Lind]] fra Kolding Cykleklub hædret af Jydsk Cykle Union med en guldmedalje for sine præstationer i sæsonen 1890. Klubben lå hermed nr. 1 blandt Jyllands cykelklubber.<br /> <br /> I 1892 havde klubben 64 medlemmer. Klubben var både for herrer og kvinder.<br /> <br /> Klubben havde 5-års jubilæum d. 3. juni 1894, hvilket bl.a. blev fejret med et 4 mils landevejsløb med start fra [[Banegårdspladsen]]. Der var efterfølgende bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> Fra 1895 fik cykleklubben tilholdssted på [[Staldgården]]. Her havde man en cykelbane på kun ca. 200 meter i omkreds. Man savnede derfor en ordentlig bane til at afvikle løb og træning på. Af denne grund tog Kolding Cykleklub og [[Cykelklubben Old Boys]] initiativ til opførelsen af [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]], der kunne indvies d. 12. juni [[1898]]. På banen arrangerede cykelklubben adskillige væddeløb, herunder også motorpace-løb.<br /> <br /> I 1898 var formanden fuldmægtig [[P. Petersen]].<br /> <br /> Den 4. juli 1901 indgik cykelklubben i det nystiftede 'Samvirkende Idrætsklubber i Kolding', sammen med en lang række andre idrætsklubber.<br /> <br /> I april 1902 lukkede klubben som væddeløbs- og sportsklub, men man fortsatte med at arrangere cykelture for medlemmerne.<br /> <br /> På en generalforsamling i april 1903 valgtes købmand [[S. Simonsen]] som formand. Bestyrelsen bestod desuden af [[Albert Frederiksen]], bagermester [[Knud Hansen|Hansen]], sagfører [[A. Petersen]] og kæmnerkasserer [[Petersen (kæmnerkasserer)|Petersen]].<br /> <br /> ===Eksempler på løb===<br /> *15. september [[1895]]: Cykelklubben arrangerede et større cykelløb. Ruten hed [[Munkenborg]] - Vejle - Fredericia - Snoghøj - Kolding (Petersbjerggaard). I løbet deltog cykelklubber fra Horsens, Vejle, Fredericia og Haderslev.<br /> *21. juni [[1896]] - Der blev arrangeret et 10 mils væddeløb med deltagelse af cykelklubber fra Haderslev, Aabenraa og Esbjerg.<br /> *22. august [[1897]]: Klubben arrangerede et 25-mils løb med ryttere fra Vejle Amt, Ribe Amt og Nordslesvig. <br /> *11. august [[1898]]: Klubben arrangerede et 8-mils stjerneløb, der gik fra Bramdrupdam Kro - Viuf - Aagaard - Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *13. august [[1899]]: Klubben arrangerede i samarbejde med [[Kolding Afholds-Cykleklub]] et 8 mils stjerneløb fra [[Bramdrupdam Kro]]. Der blev kørt i fire forskellige retninger, nemlig til Viuf, Aagaard, Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *17. juni [[1900]]: Sæsonens første væddeløb blev kørt på cykelbanen. Der var tale om seks forskellige løb med ryttere fra København, Odense og Tyskland.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Birgitte og Poul Dedenroth-Schou: Kolding før og nu i billeder, 1986.<br /> *Kolding Folkeblad - 17-11-1890, 31-5-1894, 13-9-1895, 21-3-1896, 5-4-1897, 21-8-1897, 5-7-1901, 2-5-1904 og 22-9-1905.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cykleklub&diff=40830 2026-06-12T11:28:54Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Cykleklub blev stiftet d. 4. juni [[1889]] af en flok unge kommiser. I 1890 arrangerede klubben sit første løb. <br /> <br /> I november 1890 blev rytteren [[A.C. Lind]] fra Kolding Cykleklub hædret af Jydsk Cykle Union med en guldmedalje for sine præstationer i sæsonen 1890. Klubben lå hermed nr. 1 blandt Jyllands cykelklubber.<br /> <br /> I 1892 havde klubben 64 medlemmer. Klubben var både for herrer og kvinder.<br /> <br /> Klubben havde 5-års jubilæum d. 3. juni 1894, hvilket bl.a. blev fejret med et 4 mils landevejsløb med start fra [[Banegårdspladsen]]. Der var efterfølgende bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> Fra 1895 fik cykleklubben tilholdssted på [[Staldgården]]. Her havde man en cykelbane på kun ca. 200 meter i omkreds. Man savnede derfor en ordentlig bane til at afvikle løb og træning på. Af denne grund tog Kolding Cykleklub og [[Cykelklubben Old Boys]] initiativ til opførelsen af [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]], der kunne indvies d. 12. juni [[1898]]. På banen arrangerede cykelklubben adskillige væddeløb, herunder også motorpace-løb.<br /> <br /> I 1898 var formanden fuldmægtig [[P. Petersen]].<br /> <br /> Den 4. juli 1901 indgik cykelklubben i det nystiftede 'Samvirkende Idrætsklubber i Kolding', sammen med en lang række andre idrætsklubber.<br /> <br /> I april 1902 lukkede klubben som væddeløbs- og sportsklub, men man fortsatte med at arrangere cykelture for medlemmerne.<br /> <br /> På en generalforsamling i april 1903 valgtes købmand [[S. Simonsen]] som formand. Bestyrelsen bestod desuden af [[Albert Frederiksen]], bagermester [[Knud Hansen|Hansen]], sagfører [[A. Petersen]] og kæmnerkasserer [[Petersen (kæmnerkasserer)|Petersen]].<br /> <br /> ===Eksempler på løb===<br /> *15. september [[1895]]: Cykelklubben arrangerede et større cykelløb. Ruten hed [[Munkenborg]] - Vejle - Fredericia - Snoghøj - Kolding (Petersbjerggaard). I løbet deltog cykelklubber fra Horsens, Vejle, Fredericia og Haderslev.<br /> *21. juni [[1896]] - Der blev arrangeret et 10 mils væddeløb med deltagelse af cykelklubber fra Haderslev, Aabenraa og Esbjerg.<br /> *22. august [[1897]]: Klubben arrangerede et 25-mils løb med ryttere fra Vejle Amt, Ribe Amt og Nordslesvig. <br /> *11. august [[1898]]: Klubben arrangerede et 8-mils stjerneløb, der gik fra Bramdrupdam Kro - Viuf - Aagaard - Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *13. august [[1899]]: Klubben arrangerede i samarbejde med [[Kolding Afholds-Cykleklub]] et 8 mils stjerneløb fra [[Bramdrupdam Kro]]. Der blev kørt i fire forskellige retninger, nemlig til Viuf, Aagaard, Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *17. juni [[1900]]: Sæsonens første væddeløb blev kørt på cykelbanen. Der var tale om seks forskellige løb med ryttere fra København, Odense og Tyskland.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Birgitte og Poul Dedenroth-Schou: Kolding før og nu i billeder, 1986.<br /> *Kolding Folkeblad - 17-11-1890, 31-5-1894, 13-9-1895, 21-3-1896, 5-4-1897, 21-8-1897, 5-7-1901 og 22-9-1905.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Afholds-Cykleklub&diff=40829 2026-06-12T11:18:18Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Afholds-Cykleklub blev stiftet i marts [[1898]], men eksisterede kun i få år. Klubben nåede dog i sin korte levetid at arrangere både landevejsløb og de såkaldte stjerneløb. <br /> <br /> Klubbens første løb var i påsken 1898. Den 4. september samme år blev der f.eks. arrangeret et 5 mils landvejsløb fra Bramdrupdam. Den 13. august 1899 arrangerede klubben i samarbejde med [[Kolding Cykleklub]] et 8 mils stjerneløb fra [[Bramdrupdam Kro]]. Der blev kørt i fire forskellige retninger, nemlig til Viuf, Aagaard, Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> <br /> Den 4. juli 1901 indgik cykelklubben i det nystiftede 'Samvirkende Idrætsklubber i Kolding', sammen med en lang række andre idrætsklubber.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Varde Folkeblad - 7-3-1898<br /> *Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og omegn 4-9-1898.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 11-8-1899<br /> *Kolding Folkeblad - 5-7-1901.<br /> <br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cykleklub&diff=40827 2026-06-12T05:00:54Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Cykleklub blev stiftet d. 4. juni [[1889]]. I 1890 arrangerede klubben sit første løb. <br /> <br /> I november 1890 blev rytteren [[A.C. Lind]] fra Kolding Cykleklub hædret af Jydsk Cykle Union med en guldmedalje for sine præstationer i sæsonen 1890. Klubben lå hermed nr. 1 blandt Jyllands cykelklubber.<br /> <br /> I 1892 havde klubben 64 medlemmer. Klubben var både for herrer og kvinder.<br /> <br /> Klubben havde 5-års jubilæum d. 3. juni 1894, hvilket bl.a. blev fejret med et 4 mils landevejsløb med start fra [[Banegårdspladsen]]. Der var efterfølgende bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> Fra 1895 fik cykleklubben tilholdssted på [[Staldgården]]. Her havde man en cykelbane på kun ca. 200 meter i omkreds. Man savnede derfor en ordentlig bane til at afvikle løb og træning på. Af denne grund tog Kolding Cykleklub og [[Cykelklubben Old Boys]] initiativ til opførelsen af [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]], der kunne indvies d. 12. juni [[1898]]. På banen arrangerede cykelklubben adskillige væddeløb, herunder også motorpace-løb.<br /> <br /> I 1898 var formanden fuldmægtig [[P. Petersen]].<br /> <br /> Den 4. juli 1901 indgik cykelklubben i det nystiftede 'Samvirkende Idrætsklubber i Kolding', sammen med en lang række andre idrætsklubber.<br /> <br /> I april 1902 lukkede klubben som væddeløbs- og sportsklub, men man fortsatte med at arrangere cykelture for medlemmerne.<br /> <br /> På en generalforsamling i april 1903 valgtes købmand [[S. Simonsen]] som formand. Bestyrelsen bestod desuden af [[Albert Frederiksen]], bagermester [[Knud Hansen|Hansen]], sagfører [[A. Petersen]] og kæmnerkasserer [[Petersen (kæmnerkasserer)|Petersen]].<br /> <br /> ===Eksempler på løb===<br /> *15. september [[1895]]: Cykelklubben arrangerede et større cykelløb. Ruten hed [[Munkenborg]] - Vejle - Fredericia - Snoghøj - Kolding (Petersbjerggaard). I løbet deltog cykelklubber fra Horsens, Vejle, Fredericia og Haderslev.<br /> *21. juni [[1896]] - Der blev arrangeret et 10 mils væddeløb med deltagelse af cykelklubber fra Haderslev, Aabenraa og Esbjerg.<br /> *22. august [[1897]]: Klubben arrangerede et 25-mils løb med ryttere fra Vejle Amt, Ribe Amt og Nordslesvig. <br /> *11. august [[1898]]: Klubben arrangerede et 8-mils stjerneløb, der gik fra Bramdrupdam Kro - Viuf - Aagaard - Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *13. august [[1899]]: Klubben arrangerede i samarbejde med [[Kolding Afholds-Cykleklub]] et 8 mils stjerneløb fra [[Bramdrupdam Kro]]. Der blev kørt i fire forskellige retninger, nemlig til Viuf, Aagaard, Vester Nebel og Hvilested Kro.<br /> *17. juni [[1900]]: Sæsonens første væddeløb blev kørt på cykelbanen. Der var tale om seks forskellige løb med ryttere fra København, Odense og Tyskland.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *Kolding Folkeblad - 17-11-1890, 31-5-1894, 13-9-1895, 21-3-1896, 5-4-1897, 21-8-1897, 5-7-1901 og 22-9-1905.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Gustav_Engelbrecht&diff=40826 2026-06-10T09:25:08Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Gustav Engelbrecht|17. juli 1901|29. september 1973|Alvira Elisabeth Engelbrecht|Slagteriarbejder, cykelrytter|Fil:B18337 Gustav Engelbrecht.jpg|Gustav Engelbrecht og [[Aage Hansen]], [[1929]]. Fotograf: V. Baunsgaard}}<br /> Gustav Alexander Engelbrecht (f. 17-7-1901, Esbjerg - d. 29. september 1973, Kolding) slagteriarbejder, cykelrytter.<br /> <br /> Søn af arbejder Johannes Christian Engelbrecht og hustru Kirsten Marie Madsen, Esbjerg.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht var i 1920'erne ansat i tarmafdelingen på Aktie Slagteriet i Esbjerg. Han blev fyret i 1928, men fik samme år arbejde på [[Andelssvineslagteriet i Kolding]]. Da der ikke var penge til togbillet eller til et værelse i Kolding, måtte han cykle til arbejde. Han startede fra Jerne ved Esbjerg kl. 3.30 om morgenen, og kørte så de 92 km. til arbejde. Efter arbejdstid cyklede han hele vejen hjem igen. Det kunne ikke gå i længden, og til sidst fik han et værelse i Kolding. Senere flyttede familien også til byen. De boede først i [[Læssøegade]] 62. I 1930 købte de hus i [[Borthigsgade]] 6.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht startede sin cykelkarriere i Esbjerg (før 1921). I Kolding fik han en god ven og cykelkammerat i [[Aage Hansen]] fra Nr. Bjert. Engelbrecht blev medlem af [[Kolding Cykle-Ring]], og kørte som A-rytter mange succesrige løb på bl.a. [[Kolding Cyklebane]]. Kolding Social-Demokrat skrev følgende om ham efter ét af hans første løb på hjemmebane i Kolding: &quot;Cykleringen har fået en meget fin rytter i Gustav Engelbrecht, der er tilflyttet Kolding. Af ham kan de i øvrigt gode Kolding-ryttere lære meget.&quot; Engelbrecht vandt bl.a. åbningsløbet ved cykelbanens indvielse i juli 1928. Ved Kolding Bys Grand Prix d. 28. juli 1929 var Gustav Engelbrecht blandt de bedst kørende. I 1929 vandt han åbningsløbet på Aarhus Cyklebane. Engelbrecht blev d. 15. juli 1930 slået i finalen i det 'Jyske Mesterskab over én kilometer' på Aarhus Cyklebane. Han kørte stadig løb i 1933. <br /> <br /> Viet d. 30. maj 1926 med Alvira Elisabeth (født Jensen) (f. 1902). Parret fik to sønner, Gunny og Kurt.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Fredericia Social-Demokrat - 16-6-1930.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 21-7-1928.<br /> <br /> [[Kategori: Cykelsport]]<br /> [[Kategori: Sportsfolk]]<br /> [[Kategori: Slagteriarbejdere]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Gustav_Engelbrecht&diff=40825 2026-06-10T09:22:48Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Gustav Engelbrecht|17. juli 1901|29. september 1973|Alvira Elisabeth Engelbrecht|Slagteriarbejder, cykelrytter|Fil:B18337 Gustav Engelbrecht.jpg|Gustav Engelbrecht og [[Aage Hansen]], [[1929]]. Fotograf: V. Baunsgaard}}<br /> Gustav Alexander Engelbrecht (f. 17-7-1901, Esbjerg - d. 29. september 1973, Kolding) slagteriarbejder, cykelrytter.<br /> <br /> Søn af arbejder Johannes Christian Engelbrecht og hustru Kirsten Marie Madsen, Esbjerg.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht var i 1920'erne ansat i tarmafdelingen på Aktie Slagteriet i Esbjerg. Han blev fyret i 1928, men fik samme år arbejde på [[Andelssvineslagteriet i Kolding]]. Da der ikke var penge til togbillet eller til et værelse i Kolding, måtte han cykle til arbejde. Han startede fra Jerne ved Esbjerg kl. 3.30 om morgenen, og kørte så de 92 km. til arbejde. Efter arbejdstid cyklede han hele vejen hjem igen. Det kunne ikke gå i længden, og til sidst fik han et værelse i Kolding. Senere flyttede familien også til byen. De boede først i [[Læssøegade]] 62. I 1930 købte de hus i [[Borthigsgade]] 6.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht startede sin cykelkarriere i Esbjerg (før 1921). I Kolding fik han en god ven og cykelkammerat i [[Aage Hansen]] fra Nr. Bjert. Engelbrecht blev medlem af [[Kolding Cykle-Ring]], og kørte som A-rytter mange succesrige løb på bl.a. [[Kolding Cyklebane]]. Kolding Social-Demokrat skrev følgende om ham efter ét af hans første løb på hjemmebane i Kolding: &quot;Cykleringen har fået en meget fin rytter i Gustav Engelbrecht, der er tilflyttet Kolding. Af ham kan de i øvrigt gode Kolding-ryttere lære meget.&quot; Engelbrecht vandt bl.a. åbningsløbet ved cykelbanens indvielse i juli 1928. Ved Kolding Bys Grand Prix d. 28. juli 1929 var Gustav Engelbrecht blandt de bedst kørende. I 1929 vandt han åbningsløbet på Aarhus Cyklebane. Engelbrecht blev d. 15. juli 1930 slået i finalen i det 'Jyske Mesterskab over én kilometer' på Aarhus Cyklebane. <br /> <br /> Viet d. 30. maj 1926 med Alvira Elisabeth (født Jensen) (f. 1902). Parret fik to sønner, Gunny og Kurt.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Fredericia Social-Demokrat - 16-6-1930.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 21-7-1928.<br /> <br /> [[Kategori: Cykelsport]]<br /> [[Kategori: Sportsfolk]]<br /> [[Kategori: Slagteriarbejdere]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Aage_Hansen&diff=40824 2026-06-10T09:22:34Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Aage Hansen|12. juli 1906|22. december 1989|Thyra Therese Alexandra Hansen|Automekaniker, cykelrytter|Fil:B19454 Aage Hansen.jpg|Cykelryttere ved [[Kolding Cyklebane]]. Aage Hansen står yderst tv., [[1930]]. Ukendt fotograf}}<br /> Aage Frederik Hansen (f. 12-7-1906, Nr. Bjert - d. 22-12-1989), automekaniker, cykelrytter.<br /> <br /> Søn af murer Hans Marius Hansen og hustru Mette Mathilde Kathrine (født Vindt), Nr. Bjert.<br /> <br /> Aage Hansen var automekaniker hos Ford Motor Company A/S på [[Agtrupvej]]. Han blev den første automekanikerlærling i Kolding, og han avancerede som svend hos Ford til værkfører. Her var han ansat i 28 år, inden han etablerede sit eget autoværksted i Nr. Bjert i 1947. I oktober 1948 blev værkstedet på [[Nr. Bjertvej]] 62-64 taget i brug, og året efter fik han opført en villa ved siden af værkstedet. I begyndelsen blev der repareret traktorer, landbrugsmaskiner og biler samt solgt benzin. Sønnen Aage Th. V. Hansen overtog forretningen i 1973, som han drev frem til 1. januar 2002.<br /> <br /> Aage Hansen var gode venner med cykelrytteren [[Gustav Engelbrecht]], og begge var medlem af [[Kolding Cykle-Ring]]. Han kørte som A-rytter. Aages cykelkarriere foregik især på landeveje og cykelbaner i perioden 1923-1932. Han kørte mange succesrige løb på bl.a. [[Kolding Cyklebane]]. Aage Hansen blev klubmester i 1928 og 1929. Ved Kolding Bys Grand Prix d. 28. juli 1929 var han blandt de bedst kørende. <br /> <br /> Aage Hansen var gift med Thyra Therese Alexandra Hansen (f. 1907).<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov - Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet (2005).<br /> <br /> [[Kategori: Cykelsport]]<br /> [[Kategori: Sportsfolk]]<br /> [[Kategori: Mekanikere]]<br /> [[Kategori: Personer fra Nørre Bjert Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Aage_Hansen&diff=40823 2026-06-10T09:20:01Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Aage Hansen|12. juli 1906|22. december 1989|Thyra Therese Alexandra Hansen|Automekaniker, cykelrytter|Fil:B19454 Aage Hansen.jpg|Cykelryttere ved [[Kolding Cyklebane]]. Aage Hansen står yderst tv., [[1930]]. Ukendt fotograf}}<br /> Aage Frederik Hansen (f. 12-7-1906, Nr. Bjert - d. 22-12-1989), automekaniker, cykelrytter.<br /> <br /> Søn af murer Hans Marius Hansen og hustru Mette Mathilde Kathrine (født Vindt), Nr. Bjert.<br /> <br /> Aage Hansen var automekaniker hos Ford Motor Company A/S på [[Agtrupvej]]. Han blev den første automekanikerlærling i Kolding, og han avancerede som svend hos Ford til værkfører. Her var han ansat i 28 år, inden han etablerede sit eget autoværksted i Nr. Bjert i 1947. I oktober 1948 blev værkstedet på [[Nr. Bjertvej]] 62-64 taget i brug, og året efter fik han opført en villa ved siden af værkstedet. I begyndelsen blev der repareret traktorer, landbrugsmaskiner og biler samt solgt benzin. Sønnen Aage Th. V. Hansen overtog forretningen i 1973, som han drev frem til 1. januar 2002.<br /> <br /> Aage Hansen var gode venner med cykelrytteren [[Gustav Engelbrecht]], og begge var medlem af [[Kolding Cykle-Ring]]. Han kørte som A-rytter. Aages cykelkarriere foregik især på landeveje og cykelbaner i perioden 1923-1932. Han kørte mange succesrige løb på bl.a. [[Kolding Cyklebane]]. Aage Hansen blev klubmester i 1928 og 1929. Ved Kolding Bys Grand Prix d. 28. juli 1929 var han blandt de bedst kørende. I løbet af 1931 stoppede Aage Hansen med at deltage i løb på cykelbanen i Kolding. <br /> <br /> Aage Hansen var gift med Thyra Therese Alexandra Hansen (f. 1907).<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov - Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet (2005).<br /> <br /> [[Kategori: Cykelsport]]<br /> [[Kategori: Sportsfolk]]<br /> [[Kategori: Mekanikere]]<br /> [[Kategori: Personer fra Nørre Bjert Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Gustav_Engelbrecht&diff=40822 2026-06-10T09:16:25Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Gustav Engelbrecht|17. juli 1901|29. september 1973|Alvira Elisabeth Engelbrecht|Slagteriarbejder, cykelrytter|Fil:B18337 Gustav Engelbrecht.jpg|Gustav Engelbrecht og [[Aage Hansen]], [[1929]]. Fotograf: V. Baunsgaard}}<br /> Gustav Alexander Engelbrecht (f. 17-7-1901, Esbjerg - d. 29. september 1973, Kolding) slagteriarbejder, cykelrytter.<br /> <br /> Søn af arbejder Johannes Christian Engelbrecht og hustru Kirsten Marie Madsen, Esbjerg.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht var i 1920'erne ansat i tarmafdelingen på Aktie Slagteriet i Esbjerg. Han blev fyret i 1928, men fik samme år arbejde på [[Andelssvineslagteriet i Kolding]]. Da der ikke var penge til togbillet eller til et værelse i Kolding, måtte han cykle til arbejde. Han startede fra Jerne ved Esbjerg kl. 3.30 om morgenen, og kørte så de 92 km. til arbejde. Efter arbejdstid cyklede han hele vejen hjem igen. Det kunne ikke gå i længden, og til sidst fik han et værelse i Kolding. Senere flyttede familien også til byen. De boede først i [[Læssøegade]] 62. I 1930 købte de hus i [[Borthigsgade]] 6.<br /> <br /> Gustav Engelbrecht startede sin cykelkarriere i Esbjerg (før 1921). I Kolding fik han en god ven og cykelkammerat i [[Aage Hansen]] fra Nr. Bjert. Engelbrecht blev medlem af [[Kolding Cykle-Ring]], og kørte som A-rytter mange succesrige løb på bl.a. [[Kolding Cyklebane]]. Kolding Social-Demokrat skrev følgende om ham efter ét af hans første løb på hjemmebane i Kolding: &quot;Cykleringen har fået en meget fin rytter i Gustav Engelbrecht, der er tilflyttet Kolding. Af ham kan de i øvrigt gode Kolding-ryttere lære meget.&quot; Engelbrecht vandt bl.a. åbningsløbet ved cykelbanens indvielse i juli 1928. Ved Kolding Bys Grand Prix d. 28. juli 1929 var Gustav Engelbrecht blandt de bedst kørende. I 1929 vandt han åbningsløbet på Aarhus Cyklebane. Engelbrecht blev d. 15. juli 1930 slået i finalen i det 'Jyske Mesterskab over én kilometer' på Aarhus Cyklebane. I løbet af 1931 stoppede Gustav Engelbrecht med at deltage i løb på cykelbanen i Kolding.<br /> <br /> Viet d. 30. maj 1926 med Alvira Elisabeth (født Jensen) (f. 1902). Parret fik to sønner, Gunny og Kurt.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Fredericia Social-Demokrat - 16-6-1930.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 21-7-1928.<br /> <br /> [[Kategori: Cykelsport]]<br /> [[Kategori: Sportsfolk]]<br /> [[Kategori: Slagteriarbejdere]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cyklebane&diff=40821 2026-06-10T09:13:29Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B16347 Kolding Cyklebane.jpg|300px|thumb|right|Opløb på Kolding Cyklebane, [[1928]], Ukendt fotograf]]<br /> [[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922, og klubben arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane, der kunne erstatte den gamle og slidte bane ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I foråret [[1928]] blev første spadestik taget til en ny bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere. <br /> <br /> Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der &quot;slæbte på&quot;. Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]&quot;.<br /> <br /> Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Therchild Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus. Der var ligeledes koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Antoine Mazairac deltog.<br /> <br /> Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen. <br /> <br /> De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Aarhus og København havde lagt beslag på de bedste. I starten af 1931 vedtog Kolding Byråd at lave cykelbanen om til en dyrskueplads. Man havde ikke længere den store fidus til cyklingen, og det hjalp ikke på det, at der ikke var blevet betalt leje af banen for hele 1930. Det kom til protester mod nedlæggelsen, der da også blev udskudt for en kort bemærkning. Byrådet gav tilladelse til at man fortsat kunne benytte banen i 1931-sæsonen, så længe lejen for 1930 og 1931 blev betalt (600 kr. i alt). I 1932 blev der kun kørt ét løb, og det blev kørt d. 24. juli. Kolding Folkeblad skrev efter løbet, at det var &quot;uhyggelig tomt&quot;. Hermed var det forbi med cykelbanen.<br /> <br /> I 1935 blev den nedlagte cykelbane i stedet omdannet til fodboldbane.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928.<br /> *A98 - Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cyklebane&diff=40820 2026-06-10T09:13:00Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B16347 Kolding Cyklebane.jpg|300px|thumb|right|Opløb på Kolding Cyklebane, [[1928]], Ukendt fotograf]]<br /> [[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922, og klubben arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane, der kunne erstatte den gamle og slidte bane ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I foråret [[1928]] blev første spadestik taget til en ny bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere. <br /> <br /> Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der &quot;slæbte på&quot;. Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]&quot;.<br /> <br /> Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Therchild Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus. Der var ligeledes koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Antoine Mazairac deltog.<br /> <br /> Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen. <br /> <br /> De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Aarhus og København havde lagt beslag på de bedste. I starten af 1931 vedtog Kolding Byråd at lave cykelbanen om til en dyrskueplads. Man havde ikke længere den store fidus til cyklingen, og det hjalp ikke på det, at der ikke var blevet betalt leje af banen for hele 1930. Det kom til protester mod nedlæggelsen, der da også blev udskudt for en kort bemærkning. Byrådet gav tilladelse til at man fortsat kunne benytte banen i 1931-sæsonen, så længe lejen for 1930 og 1931 blev betalt (600 kr. i alt). I 1932 blev der kun kørt ét løb, og det blev kørt d. 24. juli. Kolding Folkeblad skrev, at det var &quot;uhyggelig tomt&quot;. Hermed var det forbi med cykelbanen.<br /> <br /> I 1935 blev den nedlagte cykelbane i stedet omdannet til fodboldbane.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928.<br /> *A98 - Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cyklebane&diff=40819 2026-06-10T09:10:01Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B16347 Kolding Cyklebane.jpg|300px|thumb|right|Opløb på Kolding Cyklebane, [[1928]], Ukendt fotograf]]<br /> [[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922, og klubben arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane, der kunne erstatte den gamle og slidte bane ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I foråret [[1928]] blev første spadestik taget til en ny bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere. <br /> <br /> Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der &quot;slæbte på&quot;. Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]&quot;.<br /> <br /> Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Therchild Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus. Der var ligeledes koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Antoine Mazairac deltog.<br /> <br /> Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen. <br /> <br /> De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Aarhus og København havde lagt beslag på de bedste. I starten af 1931 vedtog Kolding Byråd at lave cykelbanen om til en dyrskueplads. Man havde ikke længere den store fidus til cyklingen, og det hjalp ikke på det, at der ikke var blevet betalt leje af banen for hele 1930. Det kom til protester mod nedlæggelsen, der da også blev udskudt for en kort bemærkning. Byrådet gav tilladelse til at man fortsat kunne benytte banen i 1931-sæsonen, så længe lejen for 1930 og 1931 blev betalt (600 kr. i alt). Perioden blev endda forlænget. Det sidste løb på banen blev således kørt i juli 1932.<br /> <br /> I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928.<br /> *A98 - Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Cyklebane&diff=40818 2026-06-10T09:08:42Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B16347 Kolding Cyklebane.jpg|300px|thumb|right|Opløb på Kolding Cyklebane, [[1928]], Ukendt fotograf]]<br /> [[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922, og klubben arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane, der kunne erstatte den gamle og slidte bane ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I foråret [[1928]] blev første spadestik taget til en ny bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere. <br /> <br /> Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der &quot;slæbte på&quot;. Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]&quot;.<br /> <br /> Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Therchild Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus. Der var ligeledes koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på [[Alhambra]].<br /> <br /> De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Antoine Mazairac deltog.<br /> <br /> Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen. <br /> <br /> De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Aarhus og København havde lagt beslag på de bedste. I starten af 1931 vedtog Kolding Byråd at lave cykelbanen om til en dyrskueplads. Man havde ikke længere den store fidus til cyklingen, og det hjalp ikke på det, at der ikke var blevet betalt leje af banen for hele 1930. Det kom til protester mod nedlæggelsen, der da også blev udskudt for en kort bemærkning. Byrådet gav tilladelse til at man fortsat kunne benytte banen i 1931-sæsonen, så længe lejen for 1930 og 1931 blev betalt (600 kr. i alt). Perioden blev endda forlænget. Det sidste løb på banen blev således kørt d. 1932.<br /> <br /> I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder=== <br /> *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928.<br /> *A98 - Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]]<br /> [[Kategori: Cykelsport]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fotografer_i_Kolding&diff=40517 2026-04-26T07:07:41Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Koldings første fastboende fotograf hed [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard]]. Han annoncerede i oktober 1857 for første gang i [[Kolding Avis]], at han havde atelier i sin gård på [[Rendebanen]] nr. 12. Et af hans første billeder forestillede agent [[Jens Peter Wissing]] foran dennes gård på hjørnet af [[Helligkorsgade]] og [[Søndergade]]. <br /> <br /> == Oversigt ==<br /> Følgende er en liste over nogle af de ældre kendte fotografer i Kolding og deres virkeperioder.<br /> <br /> [[E. T. Adsersen]] (1828-1865)<br /> <br /> Fødenavn: Theodor Edvard Adsersen<br /> <br /> Fotografisk virke: 1849-1851<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1850, rejsende fotograf.<br /> <br /> Sted(er): i maler Aagaards have.<br /> <br /> Udlært: Parykmager, frisør<br /> <br /> <br /> [[P. Høyer]]<br /> <br /> Fødenavn:<br /> <br /> Fotografisk virke: 1851-?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1851-, omrejsende fotograf. <br /> <br /> Steder: I maler Aagaards have.<br /> <br /> Udlært:<br /> <br /> Bemærkning: Overtog E.T. Adsersens fotografisk udstyr<br /> <br /> <br /> [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard|P. Aagaard]] (1807-1899) <br /> <br /> Fødenavn: Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1850-1880.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1857 – 1880.<br /> <br /> Sted(er): Atelier på Rendebanen 12 (tidligere 331) (den tidligere Borgmestergaard).<br /> <br /> Udlært: Kunstakademiets gipslinie (1831-1834), lærte at fotografere muligvis af E. T. Adsersen.<br /> <br /> <br /> [[Victor Baunsgaard]] (1899-1992)<br /> <br /> Fødenavn: Victor Tinning Baunsgaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1894-1960.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1928-1933.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 15.<br /> <br /> Udlært: Som købmand, og virkede som købmand og fotograf.<br /> <br /> <br /> [[Bech]] (1871-XXXX) v. ”Bech og Bach”<br /> <br /> Fødenavn: Peter Christian Bech.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1895-19XX.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1895-1905. (Samarbejdede med anden fotograf under fællesnavnet ”Bech og Bach”).<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 32 (svarer nu til nr. 24 – Jens Nielsens tidligere atelier), Låsbygade 37 (svarer nu til 33).<br /> <br /> Udlært: Elev hos ”Christensen og Søn” i Silkeborg. Medlem af Dansk Fotografisk Forening siden 1899.<br /> <br /> <br /> [[Georg Valentin Harald Burcharth|Georg Burcharth]] (1874-1920)<br /> <br /> Fødenavn: Georg Valentin Harald Burcharth.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1895-1920.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1895-1920.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 36.<br /> <br /> Udlært: Borgerskab som fotograf 1898.<br /> <br /> <br /> [[I.O. Brandorff]] (1854-1938)<br /> <br /> Fødenavn: Jeppe Oluf Brandorff.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade og Nygade, lå hans gård.<br /> <br /> Udlært: Amatørfotograf.<br /> <br /> <br /> [[Andreas Bøilesen]] (1896-1957)<br /> <br /> Fødenavn: Andreas Bøilesen.<br /> <br /> Fotografisk virke: - 1916?- 1957<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1916? – 1957.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4, 11 og 15.<br /> <br /> Udlært: I lære som fotograf hos Poul Poulsen Skøtt i Søndergade, Kolding. Gik også på fagskole i København. Har arbejdet <br /> hos Nordisk Film. Har været medhjælper hos Otto Hansen i Helligkorsgade 16 og hos Valdemar Olsen i Jernbanegade.<br /> <br /> <br /> [[Anna Børglum]] (1863?1867?-1947)<br /> <br /> Fødenavn: Anna Catharine?/Kathrina? Børglum.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1903?-1908?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1903?-1908?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Note: Anna Børglum overtog lokalerne fra Peter Christian Bech (Låsbygade 37). Bech flyttede ud i 1905. <br /> <br /> <br /> [[J. Caprani]] (1836-1878)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Jacobsen Caprani.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1863-1878.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1872-1878.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12 (348) ”lige før Svenssons Hotel”.<br /> <br /> Udlært: Lærte fotografi i Flensborg i foråret 1863. Var boghandler i Aabenraa.<br /> <br /> Notat: Hustruen, fortsatte forretningen efter mandens død.<br /> <br /> <br /> [[M.A. Caprani]] (1860-1922)<br /> <br /> Fødenavn: Michelle Alessio Caprani.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1880’erne – 1922?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1894-1906?<br /> <br /> Sted(er): Höfdingsgade / Jernbanegade 15, Kolding Nye Fotografiske Atelier.<br /> <br /> Udlært: Bankuddannet.<br /> <br /> Notater: Søn af J. J. Caprani (fotograf).<br /> M. A. Caprani står som borgerskab i 1899 som fotograf.<br /> M. A. Caprani flyttede til Clemenstorv 11 i Aarhus i 1906 – så muligvis har Caprani fortsat sit fotografiske virke i Kolding indtil 1906.<br /> <br /> <br /> [[Wilhelmine Mathilde Caprani]] (1837-1911)<br /> <br /> Fødenavn: Wilhelmine Mathilde Nielsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12 (348) ”Lige før Svenssons Hotel”.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[N. Grundahl]] (XXXX-19XX?)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding:1926?-1933?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 96, Søndergade 30, atelier i Hotel Hvide Hest.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Otto Hansen]] (1885, Kolding - XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Otto Hansen, født 13. december 1885 i Kolding, død ''efter 1921'' <br /> <br /> Fotografisk virke: 1901 – 1917?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1901? – 1917?<br /> <br /> Sted(er): M.A. Caprani (1901); [[Helligkorsgade]] 16 (1909).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Andet: I 1921 købmand i Ålborg Budolfi Landsogn<br /> <br /> <br /> [[Svend Otto Hansen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1926?-1940?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37, Adelgade 16.<br /> <br /> Udlært: Elev hos Tanggaard-Hansen.<br /> <br /> <br /> [[A. Hoffgaard]] (1851-1925)<br /> <br /> Fødenavn: Andreas Sophus Emil Hoffgaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1891-1903?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1891-1903?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: Medlem af Dansk Fotografisk Forening fra 1891.<br /> <br /> <br /> [[Thyra Holt]] (1890-1988)<br /> <br /> Fødenavn: Thyra Margrethe Holt.<br /> <br /> Fotografisk virke: udlært i 1908 – arbejde til 1958.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1921-1928.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6 i Kolding, Amagertorv 33 i København.<br /> <br /> Udlært: bl.a. hos P. Elfelt i København. I lære hos fotograf Martinus Christensen.<br /> <br /> <br /> [[J. Ingemann]] (1903-1963)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Ingemann Jensen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1920'erne - 1963<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1929-1963?<br /> <br /> Sted: Jernbanegade 6 (ca. 1929-1939), Haderslevvej 15 (ca. 1939-1963).<br /> <br /> Udlært: Hos Gertha Grundtmann i Horsens.<br /> <br /> <br /> [[Marie Jensen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?-1910-?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?-1910-?<br /> <br /> Sted(er): Polyfoto i Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Sextine og Rosa Jensen|Sextine Jensen]] (1864-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Karen Marie Kristiane Frederikke Sextine Thomsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: Sextine (1894-1920?) .<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1909-1920 (Sdr. Bjert).<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12 Sdr. Bjert.<br /> <br /> Udlært: Sextine blev uddannet fotograf i Rødby på Lolland og blev medlem af Dansk Fotografisk Forening i 1894.<br /> <br /> Notat: Aage Nørgaard, Sdr. Bjert overtog forretningen i 1920.<br /> <br /> <br /> [[Sextine og Rosa Jensen|Rosa Jensen]] (1894-1960)<br /> <br /> Fødenavn: Rosa Jensen.<br /> <br /> Fotografisk virke: Rosa (1909-19XX (fortsatte i Aabenraa et kunstgalleri efter 1920)).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1909-1920.<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12, Sdr. Bjert.<br /> <br /> Udlært: Udlært hos sin mor, Sextine Jensen.<br /> <br /> Notat: Aage Nørgaard, Sdr. Bjert overtog forretningen i 1920.<br /> <br /> <br /> [[Inger Knudsen]] (1905-19XX?)<br /> <br /> Fødenavn: Inger Knudsen<br /> <br /> Fotografisk virke: Medindehaver af Knudsen og Jochumsen <br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1932-1955.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 48.<br /> <br /> Udlært: lærte fotografi hos Holt og Madsen i Jernbanegade 6. Var på skole i München (1931-1932).<br /> Steder Akseltorv 2, Jernbanegade 48.<br /> <br /> <br /> [[Frida Jochumsen]] (1905-1981)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1932-1963.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 48.<br /> <br /> Udlært: lærte fotografi hos Holt og Madsen i Jernbanegade 6. Gennemgået Dansk Fotografisk Forenings Fagskole. Været i fotografisk mesterkursus i Wiemar (Tyskland).<br /> <br /> Notat: Frida Jochumsen overtog forretningen fra 1955 og fortsatte den indtil 1963.<br /> <br /> <br /> [[Magnus Lind]] (1873-1958)<br /> <br /> Fødenavn: Magnus Jørgensen Lind<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1900-XXXX.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6, Låsbybanke.<br /> <br /> Udlært: Udlært som fotograf i 1890.<br /> <br /> <br /> [[Hedvig Ludvigsen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4 (overtog Hoffgaards atelier i 1903).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Charles Løvstrøm]] (1854-1937)<br /> <br /> Fødenavn: Charles Jacob Ferdinand Løvstrøm.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1899-1903.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1899-1901.<br /> <br /> Sted(er): Atelier Monberg (muligvis Helligkorsgade 16). Låsbybanke nr. ?<br /> <br /> Udlært: som fotograf i 1890. Uddannet som ”Drejer og billedskærer” i København (1871-1872) og i Frankrig, Schweiz og <br /> Tyskland (1872-1876).<br /> <br /> <br /> [[Margrethe Madsen]] (1890-1967)<br /> <br /> Fødenavn: Margrethe Madsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1913-1958?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1921-1928.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6 i Kolding, Amagertorv 33 i København.<br /> <br /> Udlært: hos sin far Peder Madsen i 1913.<br /> <br /> Notat: Fra 1936 var hun censor ved Dansk Fotografisk Forenings Fagskole, ligesom hun var medlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk.<br /> <br /> <br /> [[K. V. Monberg]] (1868-1913)<br /> <br /> Fødenavn: Knud Valdemar Monberg.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1892-1913.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1897-1898/1899.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 16.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[J. Nielsen]] (1826-1916)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Nielsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ca. 1860 – 1894.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1860 – 1894.<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade matr. nr. 77 (Svarer til Låsbygade 32, nu n. 24).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Peter Nissen]] (1885-1956)<br /> <br /> Fødenavn: Peter Nissen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4/6, Søndergade 13.<br /> <br /> Udlært: I lære hos A. Hoffgaard. Uddannet i Tyskland. Æresmedlem i Kolding Fotoklub.<br /> <br /> <br /> [[Inge Vedsted Larsen]] v. ”[[Studio 14]]” (XXXX-XXXX) <br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?1970-XXXX?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1971 – 2011 (Studio 14).<br /> <br /> Sted(er): Studio 14 (Låsbygade 25).<br /> <br /> Udlært: Uddannet fotograf i 1970 i Warszawa, Polen.<br /> <br /> <br /> [[Aage Nørgaard]] (1896-1977)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: 1922(muligvis tidligere)-1977.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1922-1977.<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12 (Sdr. Bjert), Agtrupvej 52, Helligkorsgade 16, Søndergade 8, Sønderborgvej 14.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Valdemar Olsen]] (1879-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Valdemar Julius Olsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1902-1914 (muligvis tidligere og senere).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1902 – 1913.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 15.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Notat: Stereoskop-Galleri, foretog stereoskopiske fotografier.<br /> <br /> <br /> [[Aage Petersen]] (skolefotograf) (1906-1989)<br /> <br /> Fødenavn: Aage Petersen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1945-1989?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1945-1989?<br /> <br /> Sted(er): Englænderlejren v. Lykkegårdsvej, Havesangervej 10.<br /> <br /> Udlært: Selvlært fotograf.<br /> <br /> <br /> [[P. P. Skjöth]] (Povl Povlsen) (1878-1925)<br /> <br /> Fødenavn: Povl Povlsen Skjøth.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1904-1916 (måske tidligere og senere).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1904-1916.<br /> <br /> Sted(er): Søndergade 13 (1904-1916).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[F. A. Sanberg]] (1824-1883)<br /> <br /> Fødenavn: Ole Fredrik Albrecht Sanberg.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1863-1883.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: Slutningen af 1860’erne.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12.<br /> <br /> Udlært: Lærte at fotografere hos Rudolph Striegler. Uddannet danselærer.<br /> <br /> <br /> [[L. J. Schmidt]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: (1914-1920).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1914(måske tidligere) -1917.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Adolf Schmidt]] (1876-1927)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Adolf Johan Schmidt.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1906-1927<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1922-1927<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 16<br /> <br /> Udlært: Muligvis udlært hos sin fader, fotograf Adolf Poulsen Schmidt, Varde.<br /> <br /> Note: Hustruen førte forretningen videre efter hans død.<br /> <br /> <br /> [[Jens A. Tanggaard-Hansen]] (1884-1926)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37.<br /> <br /> Udlært: Elev hos G. Burcharth.<br /> <br /> <br /> [[Ludvig Thomsen]] (1867-1935)<br /> <br /> Fødenavn: Christian Ludvig Thomsen<br /> <br /> Fotografisk virke: 1890-1935?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1890-1935?<br /> <br /> Sted(er): Adelgade (urmager forretning).<br /> <br /> Udlært: Amatør fotograf.<br /> <br /> <br /> [[Oscar Wils]] (1852-1899) <br /> <br /> Fødenavn: Oscar Lauritz Wils.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Nygade 2. sal, Jernbanegade 6.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Ingvar Martesen) (1893-?)<br /> <br /> Fødenavn: Ingvar Amandus Martesen<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Langelinie 10<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Inge Ladegaard: Fotografer i Kolding I-II i Koldingbogen 1987 og 1988.<br /> <br /> [[Kategori: Journalister og fotografer]]<br /> [[Kategori:Hjælpemidler]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40516 2026-04-26T06:42:16Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe britiske soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.<br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40515 2026-04-26T06:41:44Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.<br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Leave_Camp&diff=40514 2026-04-26T06:30:54Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Leave Camp B19477.jpg|300px|thumb|right|Leave Camp på Lykkegårdsvej i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]<br /> [[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945 - 4.jpg|thumb|Militærparade, formentligt fra indvielsen af Leave Camp i august 1945. Fotografi: [[:Kategori:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945|Typograf Mortensens billeder]] fra [[befrielsen]] ]]<br /> <br /> Leave Camp var en ferielejr for de britiske soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august [[1945]] i tyskernes gamle lejr på [[Lykkegårdsvej]] 48. <br /> <br /> Tyskernes lejr var opført i [[1943]], og den bestod hovedsageligt af tre grundmurede murstenspavilloner, der samlet set havde omkring 70 værelser, køkken, forsamlingslokale m.m. Lejren var forholdsvis forbeholdt værnemagtens kvindelige telefonpersonel, der bl.a. var beskæftiget ved [[Luftmeldestationen]] på [[H. C. Andersensvej]] 6, og ved lytteposten ved Bondebjerg - Koldings højeste punkt. Lejren og lytteposten blev begge opført på marker tilhørende gårdejer [[Hans Nissen Bech]], [[Kristinesminde]]. <br /> <br /> I foråret 1945 blev lejren benyttet af tyske flygtninge samt af tilbageholdt tysk arbejdspersonale. Åbningen af ferielejren i august 1945 blev overværet af chefen for de britiske styrker i Slesvig-Holsten, general Evelyn Hugh Barker. Det første hold på 200 soldater ankom samme dag.<br /> <br /> I Kolding kunne de krigstrætte soldater hvile ud, handle i byens butikker eller f.eks. tage på fjordsejlads med den beslaglagte tyske turistbåd FÖRDE. Sejlturene gik også til Middelfart. Mange soldater oplevede at blive inviteret til sammenkomster hos lokale Koldingensere. I ferielejren havde man desuden egen biograf. Der blev også arrangeret fodbold- og cricketkampe mellem soldaterne og lokale hold fra Kolding og omegn.<br /> <br /> Hver 3. dag ankom et nyt hold feriegæster til Kolding, og efter blot et års tid havde 16.000 britiske soldater allerede været på ophold i ferielejren. Amerikanske soldater var ikke på ferieophold i Kolding, men et mindre antal kom på endagsture til byen. I tiden fra 31. august 1945 til 30. januar 1946 havde der således været ca. 130 amerikanere på besøg. <br /> <br /> Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen.<br /> <br /> I januar 1947 kunne man læse i avisen, at flere britiske soldater var deserteret fra lejren i Kolding. Fra engelsk side formodede man, at soldaterne opholdt sig hos danske kærester. <br /> <br /> Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: &quot;[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte &quot;Palæstina&quot; og &quot;Hipo&quot; til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem&quot;. Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23.<br /> <br /> Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mio. kr. i engelsk valuta i Kolding.<br /> <br /> Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en &quot;farewell-dinner&quot; i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England. <br /> <br /> Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Niels Jacobsen: Da englænderne kom - og blev i Kolding i 2½ år, Byrådsbogen 1947-48.<br /> *Vestjyden - 21-08-1945.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 10-5-1946.<br /> *Horsens Avis - 15-08-1946.<br /> *Hejmdal - 9-11-1946, 16-1-1947, 27-8-1947 og 28-1-1952.<br /> *Kolding Folkeblad - 27-8-1947 og 18-9-1947.<br /> *Land &amp; Folk - 19-9-1947 og 13-9-1952.<br /> *Aarhus Amtstidende - 6-11-1947.<br /> *JydskeVestkysten - 21-4-2018.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori:Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40513 2026-04-26T06:26:25Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=N.P._Johnsens_Fyrv%C3%A6rkerifabrik&diff=40288 2026-03-31T12:52:42Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik blev etableret i [[1975]] på [[Kløvkærvej]] 15 i [[Seest]]. Stifteren, Niels Peter Johnsen var tidligere direktør på [[Kolding Fyrværkerifabrik]], der var ejet af familien Diedrichsen. Da denne lukkede, besluttede han at starte egen febrik. Han fik tilladelse til at opføre fabrikken i 1974. Da Niels Peter Johnsen gik på pension, overtog sønnerne Ernst og Bjarke Johnsen fabrikken.<br /> <br /> Indtil fyrværkeriulykken på fabrikken 3. november [[2004]], hvor en brandmand mistede livet og et kvarter i Seest blev ødelagt, blev forretningen ledet af Bjarke Johnsen og hans søn, Lars. Sidstnævnte var direktør i firmaet, der i øvrigt ikke producerede fyrværkeri, men importerede det, primært fra Kina. Siden ulykken i 2004 har firmaet ligget stille, og i september 2005 udtalte Lars Johnsen til JydskeVestkysten, at han ikke agtede at retablere firmaet. Firmaet fik nye udenlandske ejere og tog navneforandring til Johnsen Fyrværkeri.<br /> <br /> Efter ulykken bestilte Kolding Kommune en rapport hos et advokatfirma i Århus. Denne viste, at kommunen ikke kunne lastes noget i forbindelse med den serie af uheld, der ramte fabrikken i november 2004. Rapporten viste således, at kommunen havde levet op til lovgivningens krav. Også politiets rapport, fra april 2005, konkluderede, at der ikke var noget strafferetsligt ansvar forbundet med ulykken. Alle regler var blevet overholdt, og ulykken var at karakterisere som et hændeligt uheld. I juni 2005 blev det besluttet, at iværksætte en uvildig undersøgelse af ulykken i Seest. Resultaterne fra denne forelå i maj 2006, og der blev rejst nogle kritikpunkter, samtidig med at beredskabets indsats ved ulykken blev fremhævet.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.4.<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk og industri]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Arbejdernes_Idr%C3%A6ts-Klub&diff=39865 2026-02-28T07:59:56Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Arbejdernes_Idræts-Klub_B16524.jpg|300px|thumb|right|Bestyrelsen for Arbejdernes Idrætsklub, ca. 1935. Bagerst fra venstre: Sekretær Alfred Jensen, N. P. Buhl, P. Schnoor, J. Paulsen. Nederst fra venstre: Næstformand Emil Jensen, formand [[Hj. Pihlman]] samt kasserer Holger Nielsen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N.N.]]<br /> Arbejdernes Idræts-Klub (i daglig tale forkortet: ''AIK'') blev stiftet den 7. juli [[1922]] som en klub med det formål at fremme idrætten inden for arbejderklassen. Klubben koncentrerede sig i Kolding om fodbold, gymnastik og boksning.<br /> <br /> I 1930 lå medlemstallet på 117. Formanden var på dette tidspunkt tømrer Alfred Jensen.<br /> <br /> Klubben var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]].<br /> <br /> Arbejdernes Idræts-Klub havde træningsbaner ved Byparken og ved [[Kolding Stadion]].<br /> <br /> I 1991 fusionerede bokseklubberne fra AIK med [[Kolding Idræts Forening (KIF)]], hvorefter boksningen blev ført videre under navnet [[Kolding Bokseklub]].<br /> <br /> == Formænd ==<br /> *Alfred Jensen, nævnes ca. 1930<br /> *[[Hj. Pihlman]], nævnes ca. 1945<br /> *Lasse Benzon ([[Tranevej]]), nævnes 1983<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Poul Sørensen: Sporten og friluftslivet i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.<br /> <br /> [[Kategori:Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Johannes_Bach&diff=39724 2026-02-19T13:00:01Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Johs. Bach|13. december 1874|20. maj 1956 |Marie Katrine Hansine Bach|Blikkenslagermester|Fil:B80006 - Joh Bach - 1937.jpg|Johannes Bach, 1937. Ukendt fotograf}}<br /> Johannes Simonsen Bach, omtales Johs. Bach (født 13. december 1874 - død 20. maj 1956) blikkenslagermester, brandinspektør (''brandchef'') 1926-1945 og distriktsbrandinspektør 1941-1945, byrådsmedlem for [[Venstre]] 1933-1943. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> Johannes Bach blev udlært som blikkenslagermester i Esbjerg i 1889-1893. Han etablerede forretning i Kolding i 1898. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930. Han indtrådte i Kolding Brandvæsen i 1898. I 1906 blev han assistent og i 1916 vicebrandinspektør. Udnævnt som brandinspektør for Koldings Brandvæsen i 1926, hvor han afløste [[Conrad Andersen]]. Senere blev titlen ændret til brandchef. Han fungerede som distriktsbrandinspektør for Sydjylland i 1941-1945. Johanns Bach besad posten som brandchef frem til årsskiftet 1944/45, hvor han faldt for aldersgrænsen på 70 år. I stedet udnævntes i april 1945 afdelingsingeniør [[S.K. Andersen]].<br /> <br /> Johannes Bach blev indvalgt i byrådet ved [[Kommunevalget 1933|kommunalvalget]] i 1933, han forblev medlem indtil 1943. Var formand 1936-1947 for [[Håndværker- og Industriforeningen]] og udnævnt som æresmedlem af samme i 1947, samt angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene brandkommissionen, [[bygningskommissionen]], udvalget for byens elektricitetsværker, gasværksudvalget, samt formand for [[Teknisk skole]] og Grundejerforeningen. <br /> <br /> Johannes Bach var søn af værtshusholder, senere landpost Johannes Simonsen Bach og hustru Johanne Marie Back født Nielsen. Johs. Bach blev gift 23. marts 1898 i Kolding med Marie Katrine Hansine Bach (født Jensen) fra Kolding, datter af avlsbruger Peter Kristian Jensen og hustru Mette Marie Jensen født Thomsen.<br /> <br /> Johannes Bach og hans hustru var bosat i [[Låsbygade]] 24.<br /> <br /> === Kilder og litteratur ===<br /> *Liste D's kandidater, Folkebladet Kolding, 24. februar 1937<br /> *Kolding vejviser 1942<br /> *Kolding vejviser 1944<br /> *Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).<br /> *Saglig Samling: 99.4: Johannes Bach, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Blikkenslagere|Bach, J.]]<br /> [[Kategori: Politikere|Bach, J.]]<br /> [[Kategori: Foreningsfolk]]<br /> [[Kategori: Embedsfolk]]<br /> [[Kategori: Politi, brand og redning]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Salatfabrik&diff=39691 2026-02-16T13:18:58Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Salatfabrik blev grundlagt af [[Henrik Johannes Hansen ]] i 1947. <br /> <br /> Henrik Johannes Hansen overtog Ejner Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i [[Blæsbjerggade]] 38A i 1947. Virksomheden omfattede bl.a. salg af produkter fra A/S Vejle Margarinefabrik samt konserves og bageriartikler engros. Hustruen, Christine Hansen, begyndte at røre salater, som man solgte til slagtere, hoteller og restauranter. Produktionen voksede og 'Kolding Salatfabrik' var en realitet. <br /> <br /> Med tiden fremstillede virksomheden salater, mayonnaise, sennep samt saucer og dressinger. &quot;Velkendt for velsmag&quot; var mottoet gennem mange år. Fabrikken blev senere kendt under navnet 'Kolding Salater'.<br /> <br /> Der blev opført en ny fabriksbygning på [[Nørremarksvej]] 18-24 i 1960. Med tiden blev der etableret depoter i Aalborg, Herning, Randers og på Sjælland. I midten af 1960'erne var der 30 ansatte. <br /> <br /> Kolding Salatfabrik opførte en ny fabrik på [[C. F. Tietgens Vej]] 8 i 1971. Der var rejsegilde d. 22-4-1971. Der var investeret op mod 4 mio. kr. i bygningen, maskiner og inventar. Fabrikken blev udvidet i 1978 og igen i 1989.<br /> <br /> Senere direktører af Kolding Salatfabrik var Steen Hansen, søn af Henrik Johannes Hansen og Henning Bering Juul Aasted.<br /> <br /> I 1990'erne eksporterede man produkter til Sverige, Tyskland, Belgien og Spanien.<br /> <br /> Fra starten af 1970'erne og frem til 2013 havde Kolding Salatfabrik omkring 40 ansatte.<br /> <br /> Dragsbæk Margarinefabrik blev hovedaktionær i virksomheden d. 1. oktober 2007. I denne forbindelse trådte Erling Gardeweg Beyer ind i direktionen som administrende direktør, mens Henning Bering Juul Aasted tiltrådte som økonomidirektør.<br /> <br /> I 2013 blev Kolding Salatfabrik solgt til tyske Wernsing Scandinavia, der i 2008 havde købt Danmarks største producent af kartoffelpulver, Flensted A/S i Skovlund. I 2014 besluttede man at flytte Kolding Salatfabrik til Skovlund, hvor man ønskede at samle produktionen. Flytningen fandt sted i sommeren 2015.<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Slagtererhvervet i Danmark (1966).<br /> *Dansk Købmandsstand (1955).<br /> *Kolding Folkeblad - 23-4-1971, 29-12-1971 og 5-10-1978.<br /> *Thisted Dagblad - 2-2-2013.<br /> *JydskeVestkysten Varde - 19-7-2014.<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk og industri]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Henrik_Johannes_Hansen&diff=39690 2026-02-16T13:18:13Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Henrik Johannes Hansen|8. januar 1920|?|Christine Marie Hansen|Direktør, fabrikant}}<br /> Henrik Johannes Hansen (f. 8-1-1920, Seest - d.?), direktør, fabrikant.<br /> <br /> Søn af gårdejer Hans Christan Hansen og hustru Marie Hansen.<br /> <br /> Handelsuddannet hos købmand Morten Schultz, Kolding i 1934-1938. Ekspedient samme sted fra 1938-1943. Forvalter hos Fyns Ægeksport, Kolding i 1943-1944. Var førstemand hos købmand [[Vagn Vestergaard Frandsen]] i 1944-1945 og hos købmand Carlo Petersen, Ribe i 1945-1947.<br /> <br /> Henrik Johannes Hansen overtog Ejnar Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i [[Blæsbjerggade]] 38A i 1947. Virksomheden omfattede bl.a. salg af produkter fra A/S Vejle Margarinefabrik samt konserves og bageriartikler engros. Virksomheden blev udvidet med fremstilling af salater, hvorefter navnet [[Kolding Salatfabrik]] var en realitet.<br /> <br /> Medlem af Foreningen af Salatfabrikker i Danmark. Medlem af bestyrelsen for A/S Vejle Margarinefabrik.<br /> <br /> Gift d. 11-7-1947 med Christine Marie Hansen (født Steffensen). Familien var bosat på [[Skovhøj]] 23 og senere i [[Sydbanegade]] 6.<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Slagtererhvervet i Danmark (1966).<br /> *Dansk Købmandsstand (1955).<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk|Hansne, Henrik Johannes]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Andreas_Erichsen_og_co.&diff=39557 2026-02-10T08:15:43Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B19111.jpg|300px|thumb|right|Andreas Erichsen &amp; Co.]]<br /> Skrædderen Andreas Erichsen grundlagde i efteråret 1899 en trikotage-, garn- og børnetøjsforretning i [[Søndergade]] 29 i Kolding, som han havde stor succes med. Derfor flyttede han forretningen ud i en fabrik på [[Sdr. Landevej]] 1 omkring år 1914, hvor han startede en konfektionsfabrik, der producerede dame- og børnetøj. <br /> <br /> Andreas Erichsen &amp; Co. påbegyndte ligeledes nybyggeriet af en administrationsbygning med tilhørende lagerlokaler og to store lejligheder, som i dag er bedre kendt som [[Solar]]-bygningen på [[Haderslevvej]] 25. Bygningen er tegnet af arkitekt [[Robert Valdemar Schmidt]], og den blev opført i årene 1920-1922. Selve Andreas Erichsen &amp; Co.´s Konfektionsfabrik lå bag administrationsbygningen.<br /> <br /> Andreas Erichsen fik store problemer efter den 19. februar 1914, da man i Kolding Social-Demokrat kunne læse, at han havde nægtet syerskerne på fabrikken at være med i en fagforening. Syerskerne blev ifølge avisen underbetalt for deres arbejde, og de ønskede derfor at organisere sig, så de kunne få bedre forhold. Erichsen havde afskediget 55 syerske fra fabrikken, som alle ville melde sig ind i en fagforening. Denne beslutning betød, at Dansk Skrædderforbund opfordrede til en blokade af Andreas Erichsens forretninger, hvilket i sidste ende hjalp. Kvinderne, der var blevet afskediget, kunne vende tilbage, og de måtte nu gerne være medlem af en fagforening. Den 6. april 1914 indgik Andreas Erichsen &amp; Co. overenskomst med Dansk Skrædderforbund.<br /> <br /> Den 1. januar 1915 blev Andreas Erichsen &amp; Co. omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 400.000 kr. Bestyrelsen bestod af Andreas Erichsen, [[Søren Winkler]], [[Oluf Bech]], Søren Koch og J. W. Gotfredsen (f. 1882).<br /> <br /> Virksomheden oplevede stor fremgang, og i 1916 blev der oprettet en filial i Farvergade 17 i København med J. W. Godtfredsen som direktør. Denne filial beskæftigede sig med trikotage. <br /> <br /> I 1919 måtte Andreas Erichsen &amp; Co. betale en bøde på omkring 33.000 kr. for ulovlig kædehandel i årene 1917-1918.<br /> <br /> I 1921 gik Andreas Erichsen &amp; Co. konkurs. [[Kolding Laane- og Diskontokasse]] led i denne forbindelse store tab. Andreas Erichsen udtrådte af virksomheden, og H. Petersen &amp; Ravn, der havde opført en konfektionsfabrik i [[Sct. Jørgens Gade]] 10 i 1915, overtog ledelsen i Kolding. De fortsatte i øvrigt med virksomhedsnavnet Andreas Erichsen &amp; Co. Andreas Erichsen flyttede til København, hvor han i samarbejde med grosserer Bojsen Thøgersen, København, stiftede A. Erichsens Manufakturimport med hovedsæde i Axelborg.<br /> <br /> I Kolding og København beskæftigede virksomheden sammenlagt omkring 350 personer i 1923.<br /> <br /> I oktober 1926 solgte H. Petersen &amp; Ravn fabrikken i Kolding til Andreas Erichsen for 525.000 kr., og dermed var han igen ejer af sin gamle virksomhed. Virksomhedsnavnet var dog nu ændret til Andreas Erichsen &amp; Søn, idet H. Petersen &amp; Ravn førte deres virksomhed videre under navnet Andreas Erichsen &amp; Co. Ved salget indgik ejendom, inventar og varelager. Købet var finansieret af partikulier Holbech, Haderslev og grosserer Thøgersen. <br /> <br /> H. Petersen &amp; Ravn overtog i 1928 det kendte manufakturfirmaet Strøyer &amp; Mørch, København og de førte sidenhen deres virksomhed videre under dette navn fra Farvergade 17 i København. Direktør Aage Jensen fra Strøyer &amp; Mørch fulgte med over, mens den administrerende direktør var J. W. Gotfredsen. I 1950 bestod bestyrelsen bl.a. af konsul [[Chr. Eff]] fra Kolding.<br /> <br /> Der gik dog ikke lang tid før den var gal igen i Kolding. Andreas Erichsen &amp; Søn kom hurtigt i store økonomiske vanskeligheder, og i foråret 1927 blev hele personalet afskediget. Den 27. maj 1927 udtalte Andreas Erichsen til pressen, at han havde indgivet en konkursbegæring i anledning af et stort økonomisk tab. Tabet løb på et par millioner kroner, og sagen var ifølge aviserne den største i Sydjylland siden 1. Verdenskrig (1. mio. kr. i 1927 svarer til ca. 40 mio. kr. idag). Erichsens manufakturimport i København havde i årene frem til 1926 ikke været en succes, så mange undrede sig over, at han nu også var i stand til at drive fabrik i Kolding. Da der samtidigt var rod i regnskabet, blev Andreas Erichsen mistænkt for bedrageri, og kriminalpolitiet indledte undersøgelser. De sidste forhør i sagen endte i december 1928, og d. 11. april 1929 blev Erichsen pure frifundet for alle anklager. Andreas Erichsen indledte herefter 13 sagsanlæg mod pressen, der gennem en lang periode havde skrevet urigtige ting om ham, og bl.a. tiltalt ham som &quot;storbedrager&quot;. Flere af aviserne måtte sidenhen betale bøder.<br /> <br /> Erichsens ejendommen på Haderslevvej 25 blev i december 1928 solgt til købmand N. Christensen, Kolding for 450.000 kr. <br /> <br /> [[Kategori:Håndværk og industri]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Henriette Bornemann Baudtler. ''Tekstilindustrien i Kolding.'' Koldingbogen 2016<br /> *Kraks: Danmarks ældste forretninger (1950).<br /> *Kolding Social-Demokrat - 15-11-1899, 7-4-1914, 24-7-1919, 31-10-1924, 13-2-1925, 27-10-1926, 24-5-1927 og 22-11-1927.<br /> *Jyllandsposten - 6-11-1923<br /> *Nationaltidende - 8-6-1927, 6-12-1928 og 7-11-1929<br /> *Fredericia Social-Demokrat - 12-4-1929</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39489 2026-02-05T19:38:45Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen (1906-1976). Da landsbyskolen i Almind lukkede i 1965 i forbindelse med indvielsen af [[Alminde-Viuf Fællesskole]], flyttede parret ind i den gamle skolebygning. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39488 2026-02-05T19:35:11Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen (1906-1976). Da den gamle skole i Almind lukkede i 1965 i forbindelse med indvielsen af [[Alminde-Viuf Fællesskole]], flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39487 2026-02-05T19:32:27Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39486 2026-02-05T19:32:16Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|[[Finn Tang-Petersen]]|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39485 2026-02-05T19:30:20Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B80191 kirstentang.jpg|300px|thumb|right|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf]]<br /> <br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B80191_kirstentang.jpg&diff=39484 2026-02-05T19:29:59Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div></div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39483 2026-02-05T19:29:25Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Anton Schrøder_B10434.jpg|300px|thumb|right|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf]]<br /> <br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39482 2026-02-05T19:27:18Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39481 2026-02-05T19:26:05Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39480 2026-02-05T19:25:40Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39479 2026-02-05T19:25:03Z

<p>Jkrause: Oprettede siden med &quot; Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler. Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og...&quot;</p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. I bogen: Almind Sogn i 1900-tallet</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Julem%C3%A6rkesanatoriet&diff=39472 2026-02-03T20:20:08Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Julemærkesanatorium_B32949.jpg|300px|thumb|right|Julemærkesanatoriet som det så ud omkring 1940erne. I søjlegangen lå liggesalen hvor børnene kunne lige og få frisk luft. Fotograf Rudolf Olsen]]<br /> Julemærkesanatoriet i Kolding lå i de bygninger, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag har til huse. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]]. <br /> <br /> De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903. Julepost, der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier, derfor overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmester Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram.<br /> <br /> I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost. <br /> <br /> Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og [[Louisehøj]] i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder. Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost. <br /> <br /> Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested. <br /> <br /> Hver 14. dag var der obligatorisk lægebesøg for alle patienter. Her fik alle en maveskylning for at tage prøver af maveindholdet, så indholdet kunne undersøges for baciller. Først når børnene var frikendt for baciller tre gange i træk, blev de erklæret rask. <br /> <br /> For store børn var dagligdagen anderledes end for de mindre børn, da de også skulle passe deres skolegang. De skulle undervises i skrivning, regning og læsning et par timer om dagen tre gange i ugen. Drengene havde sløjd en gang i ugen, og pigerne havde håndgerning. De børn, der var mest raske, fik uddelegeret jobs, som at skænke mælk hver anden dag eller føre an på gåturene. Julemærkesanatoriet gjorde meget for at skabe adspredelse i børnenes ophold. Lilian Jensen, tidligere patient på sanatoriet, husker følgende om juleaftnerne på sanatoriet: ''”Juleaften var den største fest af dem alle, og det er også den, patienterne husker bedst. For børnene var det jo den aften på hele året, hvor det var sværest at være væk hjemmefra, og hvor det virkelig gjorde ondt at være afskåret fra at fejre den med familien. Dog kom mange af patienterne fra fattige familier, hvor sanatoriet i modsætning til familien kunne love både god mad og gaver.”'' <br /> <br /> Antallet af tuberkulose ramte børn faldt drastisk i løbet af 1950’erne, og tuberkulose var godt og vel udryddet i Danmark på dette tidspunkt. Nationalforeningen valgte derfor at lukke Julemærkesanatoriet ned, da behovet for sanatoriet var blevet langt mindre end førhen. Den 1. oktober [[1959]] forlod de sidste patienter Julemærkesanatoriet. Men det var først efter længere tids offentlig polemik, hvor Koldinglægen dr. med. [[Axel Slottved]] mente, at Nationalforeningen havde holdt gang i tuberkulosesanatorier, selvom der slet ikke var behov for dem mere.<br /> <br /> Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.<br /> <br /> Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede Hotel Kolding Fjord i bygningerne i 1990.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Jørgen Hansen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, Hotel Koldingfjord 2011.<br /> * Jydske Tidende - 16-10-1983.<br /> * Folkebladet Sydjylland 23-6-1987.<br /> <br /> [[Kategori:Nørre Bjert Sogn]]<br /> [[Kategori:Eltang Sogn]]<br /> [[Kategori: Sundhedsvæsen]]<br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39471 2026-02-03T20:17:32Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra 1883 Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Julem%C3%A6rkesanatoriet&diff=39470 2026-02-03T20:16:09Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Julemærkesanatorium_B32949.jpg|300px|thumb|right|Julemærkesanatoriet som det så ud omkring 1940erne. I søjlegangen lå liggesalen hvor børnene kunne lige og få frisk luft. Fotograf Rudolf Olsen]]<br /> Julemærkesanatoriet i Kolding lå i de bygninger, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag har til huse. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]]. <br /> <br /> De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903. Julepost, der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier, derfor overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmester Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram.<br /> <br /> I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost. <br /> <br /> Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og [[Louisehøj]] i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder. Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost. <br /> <br /> Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested. <br /> <br /> Hver 14. dag var der obligatorisk lægebesøg for alle patienter. Her fik alle en maveskylning for at tage prøver af maveindholdet, så indholdet kunne undersøges for baciller. Først når børnene var frikendt for baciller tre gange i træk, blev de erklæret rask. <br /> <br /> For store børn var dagligdagen anderledes end for de mindre børn, da de også skulle passe deres skolegang. De skulle undervises i skrivning, regning og læsning et par timer om dagen tre gange i ugen. Drengene havde sløjd en gang i ugen, og pigerne havde håndgerning. De børn, der var mest raske, fik uddelegeret jobs, som at skænke mælk hver anden dag eller føre an på gåturene. Julemærkesanatoriet gjorde meget for at skabe adspredelse i børnenes ophold. Lilian Jensen, tidligere patient på sanatoriet, husker følgende om juleaftnerne på sanatoriet: ''”Juleaften var den største fest af dem alle, og det er også den, patienterne husker bedst. For børnene var det jo den aften på hele året, hvor det var sværest at være væk hjemmefra, og hvor det virkelig gjorde ondt at være afskåret fra at fejre den med familien. Dog kom mange af patienterne fra fattige familier, hvor sanatoriet i modsætning til familien kunne love både god mad og gaver.”'' <br /> <br /> Antallet af tuberkulose ramte børn faldt drastisk i løbet af 1950’erne, og tuberkulose var godt og vel udryddet i Danmark på dette tidspunkt. Nationalforeningen valgte derfor at lukke Julemærkesanatoriet ned, da behovet for sanatoriet var blevet langt mindre end førhen. Den 1. oktober [[1959]] forlod de sidste patienter Julemærkesanatoriet. Men det var først efter længere tids offentlig polemik, hvor Koldinglægen dr. med. [[Axel Slottved]] mente, at Nationalforeningen havde holdt gang i tuberkulosesanatorier, selvom der slet ikke var behov for dem mere.<br /> <br /> Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.<br /> <br /> Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede [[Hotel Kolding Fjord]] i bygningerne i 1990.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Jørgen Hansen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, Hotel Koldingfjord 2011.<br /> * Jydske Tidende - 16-10-1983.<br /> * Folkebladet Sydjylland 23-6-1987.<br /> <br /> [[Kategori:Nørre Bjert Sogn]]<br /> [[Kategori:Eltang Sogn]]<br /> [[Kategori: Sundhedsvæsen]]<br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39469 2026-02-03T20:11:05Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte i sommeren 1883 et lille traktørsted ved området [[Louisehøj]], der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 blev der opført en pavillon ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883, 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39468 2026-02-03T20:07:58Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39467 2026-02-03T20:07:15Z

<p>Jkrause: Oprettede siden med &quot;Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor Julemærkesanatoriet senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Sted...&quot;</p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39466 2026-02-03T20:04:43Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved området [[Louisehøj]], der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 blev der opført en pavillon ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883, 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39465 2026-02-03T19:55:47Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39464 2026-02-03T19:51:28Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39463 2026-02-03T19:34:14Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen (1857-1911) og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen) (f. 1859).<br /> <br /> Det var umiddelbart Peter Nissens moder, der etablerede restaurant Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. Ud fra en annonce bragt i Kolding Folkeblad i juni 1918, var Markdanershus drevet af enkefru Margrethe Nissen. I 1920 overtog Peter Nissen restauranten, og i 1929 overtog han spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Han drev restaurationerne sammen med hustruen Ane Dorthea Nissen (født Madsen).<br /> <br /> I slutningen af 1930'erne og i 1940'erne gik restaurant Markdanershus også under navnet Restaurant Onkel Peter.<br /> <br /> Peter Nissen gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 28-6-1918.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39462 2026-02-03T18:10:37Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen (f. 1857) og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen) (f. 1859).<br /> <br /> Det var umiddelbart Peter Nissens fader, der etablerede restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. I 1918 var stedet drevet af enken fru Margrethe Nissen, og i 1920 havde Peter Nissen overtaget værtsrollen.<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. <br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen, Ane Dorthea Nissen (født Madsen), Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 28-6-1918.</div>

Jkrause