http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Jkrause 2026-05-03T02:44:21Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fotografer_i_Kolding&diff=40517 2026-04-26T07:07:41Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Koldings første fastboende fotograf hed [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard]]. Han annoncerede i oktober 1857 for første gang i [[Kolding Avis]], at han havde atelier i sin gård på [[Rendebanen]] nr. 12. Et af hans første billeder forestillede agent [[Jens Peter Wissing]] foran dennes gård på hjørnet af [[Helligkorsgade]] og [[Søndergade]]. <br /> <br /> == Oversigt ==<br /> Følgende er en liste over nogle af de ældre kendte fotografer i Kolding og deres virkeperioder.<br /> <br /> [[E. T. Adsersen]] (1828-1865)<br /> <br /> Fødenavn: Theodor Edvard Adsersen<br /> <br /> Fotografisk virke: 1849-1851<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1850, rejsende fotograf.<br /> <br /> Sted(er): i maler Aagaards have.<br /> <br /> Udlært: Parykmager, frisør<br /> <br /> <br /> [[P. Høyer]]<br /> <br /> Fødenavn:<br /> <br /> Fotografisk virke: 1851-?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1851-, omrejsende fotograf. <br /> <br /> Steder: I maler Aagaards have.<br /> <br /> Udlært:<br /> <br /> Bemærkning: Overtog E.T. Adsersens fotografisk udstyr<br /> <br /> <br /> [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard|P. Aagaard]] (1807-1899) <br /> <br /> Fødenavn: Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1850-1880.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1857 – 1880.<br /> <br /> Sted(er): Atelier på Rendebanen 12 (tidligere 331) (den tidligere Borgmestergaard).<br /> <br /> Udlært: Kunstakademiets gipslinie (1831-1834), lærte at fotografere muligvis af E. T. Adsersen.<br /> <br /> <br /> [[Victor Baunsgaard]] (1899-1992)<br /> <br /> Fødenavn: Victor Tinning Baunsgaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1894-1960.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1928-1933.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 15.<br /> <br /> Udlært: Som købmand, og virkede som købmand og fotograf.<br /> <br /> <br /> [[Bech]] (1871-XXXX) v. ”Bech og Bach”<br /> <br /> Fødenavn: Peter Christian Bech.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1895-19XX.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1895-1905. (Samarbejdede med anden fotograf under fællesnavnet ”Bech og Bach”).<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 32 (svarer nu til nr. 24 – Jens Nielsens tidligere atelier), Låsbygade 37 (svarer nu til 33).<br /> <br /> Udlært: Elev hos ”Christensen og Søn” i Silkeborg. Medlem af Dansk Fotografisk Forening siden 1899.<br /> <br /> <br /> [[Georg Valentin Harald Burcharth|Georg Burcharth]] (1874-1920)<br /> <br /> Fødenavn: Georg Valentin Harald Burcharth.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1895-1920.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1895-1920.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 36.<br /> <br /> Udlært: Borgerskab som fotograf 1898.<br /> <br /> <br /> [[I.O. Brandorff]] (1854-1938)<br /> <br /> Fødenavn: Jeppe Oluf Brandorff.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade og Nygade, lå hans gård.<br /> <br /> Udlært: Amatørfotograf.<br /> <br /> <br /> [[Andreas Bøilesen]] (1896-1957)<br /> <br /> Fødenavn: Andreas Bøilesen.<br /> <br /> Fotografisk virke: - 1916?- 1957<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1916? – 1957.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4, 11 og 15.<br /> <br /> Udlært: I lære som fotograf hos Poul Poulsen Skøtt i Søndergade, Kolding. Gik også på fagskole i København. Har arbejdet <br /> hos Nordisk Film. Har været medhjælper hos Otto Hansen i Helligkorsgade 16 og hos Valdemar Olsen i Jernbanegade.<br /> <br /> <br /> [[Anna Børglum]] (1863?1867?-1947)<br /> <br /> Fødenavn: Anna Catharine?/Kathrina? Børglum.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1903?-1908?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1903?-1908?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Note: Anna Børglum overtog lokalerne fra Peter Christian Bech (Låsbygade 37). Bech flyttede ud i 1905. <br /> <br /> <br /> [[J. Caprani]] (1836-1878)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Jacobsen Caprani.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1863-1878.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1872-1878.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12 (348) ”lige før Svenssons Hotel”.<br /> <br /> Udlært: Lærte fotografi i Flensborg i foråret 1863. Var boghandler i Aabenraa.<br /> <br /> Notat: Hustruen, fortsatte forretningen efter mandens død.<br /> <br /> <br /> [[M.A. Caprani]] (1860-1922)<br /> <br /> Fødenavn: Michelle Alessio Caprani.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1880’erne – 1922?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1894-1906?<br /> <br /> Sted(er): Höfdingsgade / Jernbanegade 15, Kolding Nye Fotografiske Atelier.<br /> <br /> Udlært: Bankuddannet.<br /> <br /> Notater: Søn af J. J. Caprani (fotograf).<br /> M. A. Caprani står som borgerskab i 1899 som fotograf.<br /> M. A. Caprani flyttede til Clemenstorv 11 i Aarhus i 1906 – så muligvis har Caprani fortsat sit fotografiske virke i Kolding indtil 1906.<br /> <br /> <br /> [[Wilhelmine Mathilde Caprani]] (1837-1911)<br /> <br /> Fødenavn: Wilhelmine Mathilde Nielsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12 (348) ”Lige før Svenssons Hotel”.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[N. Grundahl]] (XXXX-19XX?)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding:1926?-1933?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 96, Søndergade 30, atelier i Hotel Hvide Hest.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Otto Hansen]] (1885, Kolding - XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Otto Hansen, født 13. december 1885 i Kolding, død ''efter 1921'' <br /> <br /> Fotografisk virke: 1901 – 1917?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1901? – 1917?<br /> <br /> Sted(er): M.A. Caprani (1901); [[Helligkorsgade]] 16 (1909).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Andet: I 1921 købmand i Ålborg Budolfi Landsogn<br /> <br /> <br /> [[Svend Otto Hansen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1926?-1940?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37, Adelgade 16.<br /> <br /> Udlært: Elev hos Tanggaard-Hansen.<br /> <br /> <br /> [[A. Hoffgaard]] (1851-1925)<br /> <br /> Fødenavn: Andreas Sophus Emil Hoffgaard.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1891-1903?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1891-1903?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: Medlem af Dansk Fotografisk Forening fra 1891.<br /> <br /> <br /> [[Thyra Holt]] (1890-1988)<br /> <br /> Fødenavn: Thyra Margrethe Holt.<br /> <br /> Fotografisk virke: udlært i 1908 – arbejde til 1958.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1921-1928.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6 i Kolding, Amagertorv 33 i København.<br /> <br /> Udlært: bl.a. hos P. Elfelt i København. I lære hos fotograf Martinus Christensen.<br /> <br /> <br /> [[J. Ingemann]] (1903-1963)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Ingemann Jensen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1920'erne - 1963<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1929-1963?<br /> <br /> Sted: Jernbanegade 6 (ca. 1929-1939), Haderslevvej 15 (ca. 1939-1963).<br /> <br /> Udlært: Hos Gertha Grundtmann i Horsens.<br /> <br /> <br /> [[Marie Jensen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?-1910-?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?-1910-?<br /> <br /> Sted(er): Polyfoto i Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Sextine og Rosa Jensen|Sextine Jensen]] (1864-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Karen Marie Kristiane Frederikke Sextine Thomsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: Sextine (1894-1920?) .<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1909-1920 (Sdr. Bjert).<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12 Sdr. Bjert.<br /> <br /> Udlært: Sextine blev uddannet fotograf i Rødby på Lolland og blev medlem af Dansk Fotografisk Forening i 1894.<br /> <br /> Notat: Aage Nørgaard, Sdr. Bjert overtog forretningen i 1920.<br /> <br /> <br /> [[Sextine og Rosa Jensen|Rosa Jensen]] (1894-1960)<br /> <br /> Fødenavn: Rosa Jensen.<br /> <br /> Fotografisk virke: Rosa (1909-19XX (fortsatte i Aabenraa et kunstgalleri efter 1920)).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1909-1920.<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12, Sdr. Bjert.<br /> <br /> Udlært: Udlært hos sin mor, Sextine Jensen.<br /> <br /> Notat: Aage Nørgaard, Sdr. Bjert overtog forretningen i 1920.<br /> <br /> <br /> [[Inger Knudsen]] (1905-19XX?)<br /> <br /> Fødenavn: Inger Knudsen<br /> <br /> Fotografisk virke: Medindehaver af Knudsen og Jochumsen <br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1932-1955.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 48.<br /> <br /> Udlært: lærte fotografi hos Holt og Madsen i Jernbanegade 6. Var på skole i München (1931-1932).<br /> Steder Akseltorv 2, Jernbanegade 48.<br /> <br /> <br /> [[Frida Jochumsen]] (1905-1981)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1932-1963.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 48.<br /> <br /> Udlært: lærte fotografi hos Holt og Madsen i Jernbanegade 6. Gennemgået Dansk Fotografisk Forenings Fagskole. Været i fotografisk mesterkursus i Wiemar (Tyskland).<br /> <br /> Notat: Frida Jochumsen overtog forretningen fra 1955 og fortsatte den indtil 1963.<br /> <br /> <br /> [[Magnus Lind]] (1873-1958)<br /> <br /> Fødenavn: Magnus Jørgensen Lind<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1900-XXXX.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6, Låsbybanke.<br /> <br /> Udlært: Udlært som fotograf i 1890.<br /> <br /> <br /> [[Hedvig Ludvigsen]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4 (overtog Hoffgaards atelier i 1903).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Charles Løvstrøm]] (1854-1937)<br /> <br /> Fødenavn: Charles Jacob Ferdinand Løvstrøm.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1899-1903.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1899-1901.<br /> <br /> Sted(er): Atelier Monberg (muligvis Helligkorsgade 16). Låsbybanke nr. ?<br /> <br /> Udlært: som fotograf i 1890. Uddannet som ”Drejer og billedskærer” i København (1871-1872) og i Frankrig, Schweiz og <br /> Tyskland (1872-1876).<br /> <br /> <br /> [[Margrethe Madsen]] (1890-1967)<br /> <br /> Fødenavn: Margrethe Madsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1913-1958?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1921-1928.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 6 i Kolding, Amagertorv 33 i København.<br /> <br /> Udlært: hos sin far Peder Madsen i 1913.<br /> <br /> Notat: Fra 1936 var hun censor ved Dansk Fotografisk Forenings Fagskole, ligesom hun var medlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk.<br /> <br /> <br /> [[K. V. Monberg]] (1868-1913)<br /> <br /> Fødenavn: Knud Valdemar Monberg.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1892-1913.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1897-1898/1899.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 16.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[J. Nielsen]] (1826-1916)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Nielsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ca. 1860 – 1894.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1860 – 1894.<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade matr. nr. 77 (Svarer til Låsbygade 32, nu n. 24).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Peter Nissen]] (1885-1956)<br /> <br /> Fødenavn: Peter Nissen.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4/6, Søndergade 13.<br /> <br /> Udlært: I lære hos A. Hoffgaard. Uddannet i Tyskland. Æresmedlem i Kolding Fotoklub.<br /> <br /> <br /> [[Inge Vedsted Larsen]] v. ”[[Studio 14]]” (XXXX-XXXX) <br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?1970-XXXX?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1971 – 2011 (Studio 14).<br /> <br /> Sted(er): Studio 14 (Låsbygade 25).<br /> <br /> Udlært: Uddannet fotograf i 1970 i Warszawa, Polen.<br /> <br /> <br /> [[Aage Nørgaard]] (1896-1977)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: 1922(muligvis tidligere)-1977.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1922-1977.<br /> <br /> Sted(er): Vesterløkke 12 (Sdr. Bjert), Agtrupvej 52, Helligkorsgade 16, Søndergade 8, Sønderborgvej 14.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Valdemar Olsen]] (1879-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: Valdemar Julius Olsen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1902-1914 (muligvis tidligere og senere).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1902 – 1913.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 15.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> Notat: Stereoskop-Galleri, foretog stereoskopiske fotografier.<br /> <br /> <br /> [[Aage Petersen]] (skolefotograf) (1906-1989)<br /> <br /> Fødenavn: Aage Petersen.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1945-1989?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1945-1989?<br /> <br /> Sted(er): Englænderlejren v. Lykkegårdsvej, Havesangervej 10.<br /> <br /> Udlært: Selvlært fotograf.<br /> <br /> <br /> [[P. P. Skjöth]] (Povl Povlsen) (1878-1925)<br /> <br /> Fødenavn: Povl Povlsen Skjøth.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1904-1916 (måske tidligere og senere).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1904-1916.<br /> <br /> Sted(er): Søndergade 13 (1904-1916).<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[F. A. Sanberg]] (1824-1883)<br /> <br /> Fødenavn: Ole Fredrik Albrecht Sanberg.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1863-1883.<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: Slutningen af 1860’erne.<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 12.<br /> <br /> Udlært: Lærte at fotografere hos Rudolph Striegler. Uddannet danselærer.<br /> <br /> <br /> [[L. J. Schmidt]] (XXXX-XXXX)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: (1914-1920).<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1914(måske tidligere) -1917.<br /> <br /> Sted(er): Jernbanegade 4.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Adolf Schmidt]] (1876-1927)<br /> <br /> Fødenavn: Jens Adolf Johan Schmidt.<br /> <br /> Fotografisk virke: 1906-1927<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ca. 1922-1927<br /> <br /> Sted(er): Helligkorsgade 16<br /> <br /> Udlært: Muligvis udlært hos sin fader, fotograf Adolf Poulsen Schmidt, Varde.<br /> <br /> Note: Hustruen førte forretningen videre efter hans død.<br /> <br /> <br /> [[Jens A. Tanggaard-Hansen]] (1884-1926)<br /> <br /> Fødenavn: ?<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Låsbygade 37.<br /> <br /> Udlært: Elev hos G. Burcharth.<br /> <br /> <br /> [[Ludvig Thomsen]] (1867-1935)<br /> <br /> Fødenavn: Christian Ludvig Thomsen<br /> <br /> Fotografisk virke: 1890-1935?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: 1890-1935?<br /> <br /> Sted(er): Adelgade (urmager forretning).<br /> <br /> Udlært: Amatør fotograf.<br /> <br /> <br /> [[Oscar Wils]] (1852-1899) <br /> <br /> Fødenavn: Oscar Lauritz Wils.<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Nygade 2. sal, Jernbanegade 6.<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> <br /> [[Ingvar Martesen) (1893-?)<br /> <br /> Fødenavn: Ingvar Amandus Martesen<br /> <br /> Fotografisk virke: ?<br /> <br /> Fotografisk virke i Kolding: ?<br /> <br /> Sted(er): Langelinie 10<br /> <br /> Udlært: ?<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Inge Ladegaard: Fotografer i Kolding I-II i Koldingbogen 1987 og 1988.<br /> <br /> [[Kategori: Journalister og fotografer]]<br /> [[Kategori:Hjælpemidler]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40516 2026-04-26T06:42:16Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe britiske soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.<br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40515 2026-04-26T06:41:44Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.<br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Leave_Camp&diff=40514 2026-04-26T06:30:54Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Leave Camp B19477.jpg|300px|thumb|right|Leave Camp på Lykkegårdsvej i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]<br /> [[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945 - 4.jpg|thumb|Militærparade, formentligt fra indvielsen af Leave Camp i august 1945. Fotografi: [[:Kategori:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945|Typograf Mortensens billeder]] fra [[befrielsen]] ]]<br /> <br /> Leave Camp var en ferielejr for de britiske soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august [[1945]] i tyskernes gamle lejr på [[Lykkegårdsvej]] 48. <br /> <br /> Tyskernes lejr var opført i [[1943]], og den bestod hovedsageligt af tre grundmurede murstenspavilloner, der samlet set havde omkring 70 værelser, køkken, forsamlingslokale m.m. Lejren var forholdsvis forbeholdt værnemagtens kvindelige telefonpersonel, der bl.a. var beskæftiget ved [[Luftmeldestationen]] på [[H. C. Andersensvej]] 6, og ved lytteposten ved Bondebjerg - Koldings højeste punkt. Lejren og lytteposten blev begge opført på marker tilhørende gårdejer [[Hans Nissen Bech]], [[Kristinesminde]]. <br /> <br /> I foråret 1945 blev lejren benyttet af tyske flygtninge samt af tilbageholdt tysk arbejdspersonale. Åbningen af ferielejren i august 1945 blev overværet af chefen for de britiske styrker i Slesvig-Holsten, general Evelyn Hugh Barker. Det første hold på 200 soldater ankom samme dag.<br /> <br /> I Kolding kunne de krigstrætte soldater hvile ud, handle i byens butikker eller f.eks. tage på fjordsejlads med den beslaglagte tyske turistbåd FÖRDE. Sejlturene gik også til Middelfart. Mange soldater oplevede at blive inviteret til sammenkomster hos lokale Koldingensere. I ferielejren havde man desuden egen biograf. Der blev også arrangeret fodbold- og cricketkampe mellem soldaterne og lokale hold fra Kolding og omegn.<br /> <br /> Hver 3. dag ankom et nyt hold feriegæster til Kolding, og efter blot et års tid havde 16.000 britiske soldater allerede været på ophold i ferielejren. Amerikanske soldater var ikke på ferieophold i Kolding, men et mindre antal kom på endagsture til byen. I tiden fra 31. august 1945 til 30. januar 1946 havde der således været ca. 130 amerikanere på besøg. <br /> <br /> Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen.<br /> <br /> I januar 1947 kunne man læse i avisen, at flere britiske soldater var deserteret fra lejren i Kolding. Fra engelsk side formodede man, at soldaterne opholdt sig hos danske kærester. <br /> <br /> Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: &quot;[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte &quot;Palæstina&quot; og &quot;Hipo&quot; til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem&quot;. Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23.<br /> <br /> Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mio. kr. i engelsk valuta i Kolding.<br /> <br /> Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en &quot;farewell-dinner&quot; i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England. <br /> <br /> Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Niels Jacobsen: Da englænderne kom - og blev i Kolding i 2½ år, Byrådsbogen 1947-48.<br /> *Vestjyden - 21-08-1945.<br /> *Kolding Social-Demokrat - 10-5-1946.<br /> *Horsens Avis - 15-08-1946.<br /> *Hejmdal - 9-11-1946, 16-1-1947, 27-8-1947 og 28-1-1952.<br /> *Kolding Folkeblad - 27-8-1947 og 18-9-1947.<br /> *Land &amp; Folk - 19-9-1947 og 13-9-1952.<br /> *Aarhus Amtstidende - 6-11-1947.<br /> *JydskeVestkysten - 21-4-2018.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori:Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Engl%C3%A6nderne&diff=40513 2026-04-26T06:26:25Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa. <br /> <br /> ==De første englændere==<br /> [[Fil:Englænderne_B18390.jpg|300px|thumb|left|Britisk soldat på motorcykel med kvindelige passagerer, her ud for Haderslevvej 7. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> De første englændere ankom til Kolding den 6. maj omkring kl. 10. Det var 11 biler og tre motorcykler. Bilerne med presseofficerer gjorde et kort ophold i [[Jernbanegade]]. De standsede ud for [[Hotel Royal]] (Jernbanegade-delen af Saxildhus) og blev hurtigt omgivet af en menneskemængde, der efterfølgende bar officerene ind på hotellet i en guldstol. Personalet fra Saxildhus uddelte wienerbrød og mælk til englænderne. I Kolding havde de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold. Kortegen holdt i Jernbanegade cirka en halv time, før den fortsatte mod Lillebæltsbroen.<br /> <br /> ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==<br /> [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte. <br /> <br /> Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. <br /> <br /> Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: &quot;''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''&quot;. [...]<br /> <br /> Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.<br /> <br /> ==Indkvartering==<br /> Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment. <br /> <br /> Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne. <br /> <br /> Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].<br /> <br /> Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.<br /> <br /> Med [[Leave Camp]] på [[Lykkegårdsvej]] var der frem til 1947 konstant et større antal allierede soldater i Kolding.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.<br /> *Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995. <br /> *Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat &amp; Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.<br /> *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)<br /> *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.<br /> *Kolding Folkeblad - 14-5-1945.<br /> <br /> {{Kolding under besættelsen}}<br /> [[Kategori: Besættelsen]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=N.P._Johnsens_Fyrv%C3%A6rkerifabrik&diff=40288 2026-03-31T12:52:42Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik blev etableret i [[1975]] på [[Kløvkærvej]] 15 i [[Seest]]. Stifteren, Niels Peter Johnsen var tidligere direktør på [[Kolding Fyrværkerifabrik]], der var ejet af familien Diedrichsen. Da denne lukkede, besluttede han at starte egen febrik. Han fik tilladelse til at opføre fabrikken i 1974. Da Niels Peter Johnsen gik på pension, overtog sønnerne Ernst og Bjarke Johnsen fabrikken.<br /> <br /> Indtil fyrværkeriulykken på fabrikken 3. november [[2004]], hvor en brandmand mistede livet og et kvarter i Seest blev ødelagt, blev forretningen ledet af Bjarke Johnsen og hans søn, Lars. Sidstnævnte var direktør i firmaet, der i øvrigt ikke producerede fyrværkeri, men importerede det, primært fra Kina. Siden ulykken i 2004 har firmaet ligget stille, og i september 2005 udtalte Lars Johnsen til JydskeVestkysten, at han ikke agtede at retablere firmaet. Firmaet fik nye udenlandske ejere og tog navneforandring til Johnsen Fyrværkeri.<br /> <br /> Efter ulykken bestilte Kolding Kommune en rapport hos et advokatfirma i Århus. Denne viste, at kommunen ikke kunne lastes noget i forbindelse med den serie af uheld, der ramte fabrikken i november 2004. Rapporten viste således, at kommunen havde levet op til lovgivningens krav. Også politiets rapport, fra april 2005, konkluderede, at der ikke var noget strafferetsligt ansvar forbundet med ulykken. Alle regler var blevet overholdt, og ulykken var at karakterisere som et hændeligt uheld. I juni 2005 blev det besluttet, at iværksætte en uvildig undersøgelse af ulykken i Seest. Resultaterne fra denne forelå i maj 2006, og der blev rejst nogle kritikpunkter, samtidig med at beredskabets indsats ved ulykken blev fremhævet.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.4.<br /> <br /> [[Kategori:Håndværk og industri]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Arbejdernes_Idr%C3%A6ts-Klub&diff=39865 2026-02-28T07:59:56Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Arbejdernes_Idræts-Klub_B16524.jpg|300px|thumb|right|Bestyrelsen for Arbejdernes Idrætsklub, ca. 1935. Bagerst fra venstre: Sekretær Alfred Jensen, N. P. Buhl, P. Schnoor, J. Paulsen. Nederst fra venstre: Næstformand Emil Jensen, formand [[Hj. Pihlman]] samt kasserer Holger Nielsen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N.N.]]<br /> Arbejdernes Idræts-Klub (i daglig tale forkortet: ''AIK'') blev stiftet den 7. juli [[1922]] som en klub med det formål at fremme idrætten inden for arbejderklassen. Klubben koncentrerede sig i Kolding om fodbold, gymnastik og boksning.<br /> <br /> I 1930 lå medlemstallet på 117. Formanden var på dette tidspunkt tømrer Alfred Jensen.<br /> <br /> Klubben var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]].<br /> <br /> Arbejdernes Idræts-Klub havde træningsbaner ved Byparken og ved [[Kolding Stadion]].<br /> <br /> I 1991 fusionerede bokseklubberne fra AIK med [[Kolding Idræts Forening (KIF)]], hvorefter boksningen blev ført videre under navnet [[Kolding Bokseklub]].<br /> <br /> == Formænd ==<br /> *Alfred Jensen, nævnes ca. 1930<br /> *[[Hj. Pihlman]], nævnes ca. 1945<br /> *Lasse Benzon ([[Tranevej]]), nævnes 1983<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Poul Sørensen: Sporten og friluftslivet i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.<br /> *En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.<br /> <br /> [[Kategori:Sportsforeninger]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Johannes_Bach&diff=39724 2026-02-19T13:00:01Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Johs. Bach|13. december 1874|20. maj 1956 |Marie Katrine Hansine Bach|Blikkenslagermester|Fil:B80006 - Joh Bach - 1937.jpg|Johannes Bach, 1937. Ukendt fotograf}}<br /> Johannes Simonsen Bach, omtales Johs. Bach (født 13. december 1874 - død 20. maj 1956) blikkenslagermester, brandinspektør (''brandchef'') 1926-1945 og distriktsbrandinspektør 1941-1945, byrådsmedlem for [[Venstre]] 1933-1943. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930.<br /> <br /> == Livshistorie ==<br /> Johannes Bach blev udlært som blikkenslagermester i Esbjerg i 1889-1893. Han etablerede forretning i Kolding i 1898. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930. Han indtrådte i Kolding Brandvæsen i 1898. I 1906 blev han assistent og i 1916 vicebrandinspektør. Udnævnt som brandinspektør for Koldings Brandvæsen i 1926, hvor han afløste [[Conrad Andersen]]. Senere blev titlen ændret til brandchef. Han fungerede som distriktsbrandinspektør for Sydjylland i 1941-1945. Johanns Bach besad posten som brandchef frem til årsskiftet 1944/45, hvor han faldt for aldersgrænsen på 70 år. I stedet udnævntes i april 1945 afdelingsingeniør [[S.K. Andersen]].<br /> <br /> Johannes Bach blev indvalgt i byrådet ved [[Kommunevalget 1933|kommunalvalget]] i 1933, han forblev medlem indtil 1943. Var formand 1936-1947 for [[Håndværker- og Industriforeningen]] og udnævnt som æresmedlem af samme i 1947, samt angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene brandkommissionen, [[bygningskommissionen]], udvalget for byens elektricitetsværker, gasværksudvalget, samt formand for [[Teknisk skole]] og Grundejerforeningen. <br /> <br /> Johannes Bach var søn af værtshusholder, senere landpost Johannes Simonsen Bach og hustru Johanne Marie Back født Nielsen. Johs. Bach blev gift 23. marts 1898 i Kolding med Marie Katrine Hansine Bach (født Jensen) fra Kolding, datter af avlsbruger Peter Kristian Jensen og hustru Mette Marie Jensen født Thomsen.<br /> <br /> Johannes Bach og hans hustru var bosat i [[Låsbygade]] 24.<br /> <br /> === Kilder og litteratur ===<br /> *Liste D's kandidater, Folkebladet Kolding, 24. februar 1937<br /> *Kolding vejviser 1942<br /> *Kolding vejviser 1944<br /> *Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).<br /> *Saglig Samling: 99.4: Johannes Bach, Kolding Stadsarkiv. <br /> <br /> [[Kategori: Blikkenslagere|Bach, J.]]<br /> [[Kategori: Politikere|Bach, J.]]<br /> [[Kategori: Foreningsfolk]]<br /> [[Kategori: Embedsfolk]]<br /> [[Kategori: Politi, brand og redning]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Salatfabrik&diff=39691 2026-02-16T13:18:58Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Kolding Salatfabrik blev grundlagt af [[Henrik Johannes Hansen ]] i 1947. <br /> <br /> Henrik Johannes Hansen overtog Ejner Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i [[Blæsbjerggade]] 38A i 1947. Virksomheden omfattede bl.a. salg af produkter fra A/S Vejle Margarinefabrik samt konserves og bageriartikler engros. Hustruen, Christine Hansen, begyndte at røre salater, som man solgte til slagtere, hoteller og restauranter. Produktionen voksede og 'Kolding Salatfabrik' var en realitet. <br /> <br /> Med tiden fremstillede virksomheden salater, mayonnaise, sennep samt saucer og dressinger. &quot;Velkendt for velsmag&quot; var mottoet gennem mange år. Fabrikken blev senere kendt under navnet 'Kolding Salater'.<br /> <br /> Der blev opført en ny fabriksbygning på [[Nørremarksvej]] 18-24 i 1960. Med tiden blev der etableret depoter i Aalborg, Herning, Randers og på Sjælland. I midten af 1960'erne var der 30 ansatte. <br /> <br /> Kolding Salatfabrik opførte en ny fabrik på [[C. F. Tietgens Vej]] 8 i 1971. Der var rejsegilde d. 22-4-1971. Der var investeret op mod 4 mio. kr. i bygningen, maskiner og inventar. Fabrikken blev udvidet i 1978 og igen i 1989.<br /> <br /> Senere direktører af Kolding Salatfabrik var Steen Hansen, søn af Henrik Johannes Hansen og Henning Bering Juul Aasted.<br /> <br /> I 1990'erne eksporterede man produkter til Sverige, Tyskland, Belgien og Spanien.<br /> <br /> Fra starten af 1970'erne og frem til 2013 havde Kolding Salatfabrik omkring 40 ansatte.<br /> <br /> Dragsbæk Margarinefabrik blev hovedaktionær i virksomheden d. 1. oktober 2007. I denne forbindelse trådte Erling Gardeweg Beyer ind i direktionen som administrende direktør, mens Henning Bering Juul Aasted tiltrådte som økonomidirektør.<br /> <br /> I 2013 blev Kolding Salatfabrik solgt til tyske Wernsing Scandinavia, der i 2008 havde købt Danmarks største producent af kartoffelpulver, Flensted A/S i Skovlund. I 2014 besluttede man at flytte Kolding Salatfabrik til Skovlund, hvor man ønskede at samle produktionen. Flytningen fandt sted i sommeren 2015.<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Slagtererhvervet i Danmark (1966).<br /> *Dansk Købmandsstand (1955).<br /> *Kolding Folkeblad - 23-4-1971, 29-12-1971 og 5-10-1978.<br /> *Thisted Dagblad - 2-2-2013.<br /> *JydskeVestkysten Varde - 19-7-2014.<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk og industri]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Henrik_Johannes_Hansen&diff=39690 2026-02-16T13:18:13Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Henrik Johannes Hansen|8. januar 1920|?|Christine Marie Hansen|Direktør, fabrikant}}<br /> Henrik Johannes Hansen (f. 8-1-1920, Seest - d.?), direktør, fabrikant.<br /> <br /> Søn af gårdejer Hans Christan Hansen og hustru Marie Hansen.<br /> <br /> Handelsuddannet hos købmand Morten Schultz, Kolding i 1934-1938. Ekspedient samme sted fra 1938-1943. Forvalter hos Fyns Ægeksport, Kolding i 1943-1944. Var førstemand hos købmand [[Vagn Vestergaard Frandsen]] i 1944-1945 og hos købmand Carlo Petersen, Ribe i 1945-1947.<br /> <br /> Henrik Johannes Hansen overtog Ejnar Andersens agentur- og engrosvirksomhed i kolonialvarer i [[Blæsbjerggade]] 38A i 1947. Virksomheden omfattede bl.a. salg af produkter fra A/S Vejle Margarinefabrik samt konserves og bageriartikler engros. Virksomheden blev udvidet med fremstilling af salater, hvorefter navnet [[Kolding Salatfabrik]] var en realitet.<br /> <br /> Medlem af Foreningen af Salatfabrikker i Danmark. Medlem af bestyrelsen for A/S Vejle Margarinefabrik.<br /> <br /> Gift d. 11-7-1947 med Christine Marie Hansen (født Steffensen). Familien var bosat på [[Skovhøj]] 23 og senere i [[Sydbanegade]] 6.<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Slagtererhvervet i Danmark (1966).<br /> *Dansk Købmandsstand (1955).<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk|Hansne, Henrik Johannes]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Andreas_Erichsen_og_co.&diff=39557 2026-02-10T08:15:43Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B19111.jpg|300px|thumb|right|Andreas Erichsen &amp; Co.]]<br /> Skrædderen Andreas Erichsen grundlagde i efteråret 1899 en trikotage-, garn- og børnetøjsforretning i [[Søndergade]] 29 i Kolding, som han havde stor succes med. Derfor flyttede han forretningen ud i en fabrik på [[Sdr. Landevej]] 1 omkring år 1914, hvor han startede en konfektionsfabrik, der producerede dame- og børnetøj. <br /> <br /> Andreas Erichsen &amp; Co. påbegyndte ligeledes nybyggeriet af en administrationsbygning med tilhørende lagerlokaler og to store lejligheder, som i dag er bedre kendt som [[Solar]]-bygningen på [[Haderslevvej]] 25. Bygningen er tegnet af arkitekt [[Robert Valdemar Schmidt]], og den blev opført i årene 1920-1922. Selve Andreas Erichsen &amp; Co.´s Konfektionsfabrik lå bag administrationsbygningen.<br /> <br /> Andreas Erichsen fik store problemer efter den 19. februar 1914, da man i Kolding Social-Demokrat kunne læse, at han havde nægtet syerskerne på fabrikken at være med i en fagforening. Syerskerne blev ifølge avisen underbetalt for deres arbejde, og de ønskede derfor at organisere sig, så de kunne få bedre forhold. Erichsen havde afskediget 55 syerske fra fabrikken, som alle ville melde sig ind i en fagforening. Denne beslutning betød, at Dansk Skrædderforbund opfordrede til en blokade af Andreas Erichsens forretninger, hvilket i sidste ende hjalp. Kvinderne, der var blevet afskediget, kunne vende tilbage, og de måtte nu gerne være medlem af en fagforening. Den 6. april 1914 indgik Andreas Erichsen &amp; Co. overenskomst med Dansk Skrædderforbund.<br /> <br /> Den 1. januar 1915 blev Andreas Erichsen &amp; Co. omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 400.000 kr. Bestyrelsen bestod af Andreas Erichsen, [[Søren Winkler]], [[Oluf Bech]], Søren Koch og J. W. Gotfredsen (f. 1882).<br /> <br /> Virksomheden oplevede stor fremgang, og i 1916 blev der oprettet en filial i Farvergade 17 i København med J. W. Godtfredsen som direktør. Denne filial beskæftigede sig med trikotage. <br /> <br /> I 1919 måtte Andreas Erichsen &amp; Co. betale en bøde på omkring 33.000 kr. for ulovlig kædehandel i årene 1917-1918.<br /> <br /> I 1921 gik Andreas Erichsen &amp; Co. konkurs. [[Kolding Laane- og Diskontokasse]] led i denne forbindelse store tab. Andreas Erichsen udtrådte af virksomheden, og H. Petersen &amp; Ravn, der havde opført en konfektionsfabrik i [[Sct. Jørgens Gade]] 10 i 1915, overtog ledelsen i Kolding. De fortsatte i øvrigt med virksomhedsnavnet Andreas Erichsen &amp; Co. Andreas Erichsen flyttede til København, hvor han i samarbejde med grosserer Bojsen Thøgersen, København, stiftede A. Erichsens Manufakturimport med hovedsæde i Axelborg.<br /> <br /> I Kolding og København beskæftigede virksomheden sammenlagt omkring 350 personer i 1923.<br /> <br /> I oktober 1926 solgte H. Petersen &amp; Ravn fabrikken i Kolding til Andreas Erichsen for 525.000 kr., og dermed var han igen ejer af sin gamle virksomhed. Virksomhedsnavnet var dog nu ændret til Andreas Erichsen &amp; Søn, idet H. Petersen &amp; Ravn førte deres virksomhed videre under navnet Andreas Erichsen &amp; Co. Ved salget indgik ejendom, inventar og varelager. Købet var finansieret af partikulier Holbech, Haderslev og grosserer Thøgersen. <br /> <br /> H. Petersen &amp; Ravn overtog i 1928 det kendte manufakturfirmaet Strøyer &amp; Mørch, København og de førte sidenhen deres virksomhed videre under dette navn fra Farvergade 17 i København. Direktør Aage Jensen fra Strøyer &amp; Mørch fulgte med over, mens den administrerende direktør var J. W. Gotfredsen. I 1950 bestod bestyrelsen bl.a. af konsul [[Chr. Eff]] fra Kolding.<br /> <br /> Der gik dog ikke lang tid før den var gal igen i Kolding. Andreas Erichsen &amp; Søn kom hurtigt i store økonomiske vanskeligheder, og i foråret 1927 blev hele personalet afskediget. Den 27. maj 1927 udtalte Andreas Erichsen til pressen, at han havde indgivet en konkursbegæring i anledning af et stort økonomisk tab. Tabet løb på et par millioner kroner, og sagen var ifølge aviserne den største i Sydjylland siden 1. Verdenskrig (1. mio. kr. i 1927 svarer til ca. 40 mio. kr. idag). Erichsens manufakturimport i København havde i årene frem til 1926 ikke været en succes, så mange undrede sig over, at han nu også var i stand til at drive fabrik i Kolding. Da der samtidigt var rod i regnskabet, blev Andreas Erichsen mistænkt for bedrageri, og kriminalpolitiet indledte undersøgelser. De sidste forhør i sagen endte i december 1928, og d. 11. april 1929 blev Erichsen pure frifundet for alle anklager. Andreas Erichsen indledte herefter 13 sagsanlæg mod pressen, der gennem en lang periode havde skrevet urigtige ting om ham, og bl.a. tiltalt ham som &quot;storbedrager&quot;. Flere af aviserne måtte sidenhen betale bøder.<br /> <br /> Erichsens ejendommen på Haderslevvej 25 blev i december 1928 solgt til købmand N. Christensen, Kolding for 450.000 kr. <br /> <br /> [[Kategori:Håndværk og industri]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Henriette Bornemann Baudtler. ''Tekstilindustrien i Kolding.'' Koldingbogen 2016<br /> *Kraks: Danmarks ældste forretninger (1950).<br /> *Kolding Social-Demokrat - 15-11-1899, 7-4-1914, 24-7-1919, 31-10-1924, 13-2-1925, 27-10-1926, 24-5-1927 og 22-11-1927.<br /> *Jyllandsposten - 6-11-1923<br /> *Nationaltidende - 8-6-1927, 6-12-1928 og 7-11-1929<br /> *Fredericia Social-Demokrat - 12-4-1929</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39489 2026-02-05T19:38:45Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen (1906-1976). Da landsbyskolen i Almind lukkede i 1965 i forbindelse med indvielsen af [[Alminde-Viuf Fællesskole]], flyttede parret ind i den gamle skolebygning. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39488 2026-02-05T19:35:11Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen (1906-1976). Da den gamle skole i Almind lukkede i 1965 i forbindelse med indvielsen af [[Alminde-Viuf Fællesskole]], flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39487 2026-02-05T19:32:27Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|Finn Tang-Petersen|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39486 2026-02-05T19:32:16Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person|Kirsten Tang|1905|1998|[[Finn Tang-Petersen]]|Maler|Fil:B80191 kirstentang.jpg|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf}}<br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39485 2026-02-05T19:30:20Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B80191 kirstentang.jpg|300px|thumb|right|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf]]<br /> <br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B80191_kirstentang.jpg&diff=39484 2026-02-05T19:29:59Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div></div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39483 2026-02-05T19:29:25Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Anton Schrøder_B10434.jpg|300px|thumb|right|Kirsten Tang, ca. 1985. Ukendt fotograf]]<br /> <br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39482 2026-02-05T19:27:18Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> <br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]<br /> [[Kategori: Kunst og litteratur]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39481 2026-02-05T19:26:05Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).<br /> [[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39480 2026-02-05T19:25:40Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. Bragt i bogen: Almind Sogn i 1900-tallet (2003).</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirsten_Tang&diff=39479 2026-02-05T19:25:03Z

<p>Jkrause: Oprettede siden med &quot; Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler. Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og...&quot;</p> <hr /> <div><br /> Kirsten Tang (født Rysse) (f. 1905 - d. 1998), maler.<br /> <br /> Hun blev født på Falster. Hun uddannede sig i 1930'erne på Hallers Maleksole i København, men det var kunsten og maleriet, hun brændte for. Op gennem 1950'erne og 1960'erne søgte hun inspiration og viden hos mange forskellige instruktører på kurser rundt i landet. Hun startede som naturalist og brugte landskabet og det nære miljø som modeller. Fra begyndelsen af 1960'erne havde hun sluppet det naturalistiske. Stilen blev nonfigurativ, og kun form og farve var billedet indhold.<br /> <br /> Gennem tiden blev det til mange udstillinger over hele landet, men også i udlandet.<br /> <br /> Kirsten blev gift med lærer Finn Tang-Petersen. Da den gamle skole i Almind lukkede 1965, flyttede parret ind i skolebygningen. Her indrettede Kirsten skolestuen til sit værksted.<br /> <br /> I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i den gamle skolestue. Maleskolen havde mange elever, og Kirsten blev beskrevet som værende en dygtig pædagog, der var meget principfast og kritisk. Sygdom tvang Kirsten til at lukke maleskolen i 1991. <br /> <br /> I 1986 sendte TV2 en portrætudsendelse om Kirsten Tang, der havde titlen &quot;Stadig på vej&quot;. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Viggo Jensen - Maleren Kirsten Tang. I bogen: Almind Sogn i 1900-tallet</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Julem%C3%A6rkesanatoriet&diff=39472 2026-02-03T20:20:08Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Julemærkesanatorium_B32949.jpg|300px|thumb|right|Julemærkesanatoriet som det så ud omkring 1940erne. I søjlegangen lå liggesalen hvor børnene kunne lige og få frisk luft. Fotograf Rudolf Olsen]]<br /> Julemærkesanatoriet i Kolding lå i de bygninger, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag har til huse. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]]. <br /> <br /> De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903. Julepost, der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier, derfor overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmester Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram.<br /> <br /> I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost. <br /> <br /> Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og [[Louisehøj]] i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder. Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost. <br /> <br /> Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested. <br /> <br /> Hver 14. dag var der obligatorisk lægebesøg for alle patienter. Her fik alle en maveskylning for at tage prøver af maveindholdet, så indholdet kunne undersøges for baciller. Først når børnene var frikendt for baciller tre gange i træk, blev de erklæret rask. <br /> <br /> For store børn var dagligdagen anderledes end for de mindre børn, da de også skulle passe deres skolegang. De skulle undervises i skrivning, regning og læsning et par timer om dagen tre gange i ugen. Drengene havde sløjd en gang i ugen, og pigerne havde håndgerning. De børn, der var mest raske, fik uddelegeret jobs, som at skænke mælk hver anden dag eller føre an på gåturene. Julemærkesanatoriet gjorde meget for at skabe adspredelse i børnenes ophold. Lilian Jensen, tidligere patient på sanatoriet, husker følgende om juleaftnerne på sanatoriet: ''”Juleaften var den største fest af dem alle, og det er også den, patienterne husker bedst. For børnene var det jo den aften på hele året, hvor det var sværest at være væk hjemmefra, og hvor det virkelig gjorde ondt at være afskåret fra at fejre den med familien. Dog kom mange af patienterne fra fattige familier, hvor sanatoriet i modsætning til familien kunne love både god mad og gaver.”'' <br /> <br /> Antallet af tuberkulose ramte børn faldt drastisk i løbet af 1950’erne, og tuberkulose var godt og vel udryddet i Danmark på dette tidspunkt. Nationalforeningen valgte derfor at lukke Julemærkesanatoriet ned, da behovet for sanatoriet var blevet langt mindre end førhen. Den 1. oktober [[1959]] forlod de sidste patienter Julemærkesanatoriet. Men det var først efter længere tids offentlig polemik, hvor Koldinglægen dr. med. [[Axel Slottved]] mente, at Nationalforeningen havde holdt gang i tuberkulosesanatorier, selvom der slet ikke var behov for dem mere.<br /> <br /> Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.<br /> <br /> Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede Hotel Kolding Fjord i bygningerne i 1990.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Jørgen Hansen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, Hotel Koldingfjord 2011.<br /> * Jydske Tidende - 16-10-1983.<br /> * Folkebladet Sydjylland 23-6-1987.<br /> <br /> [[Kategori:Nørre Bjert Sogn]]<br /> [[Kategori:Eltang Sogn]]<br /> [[Kategori: Sundhedsvæsen]]<br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39471 2026-02-03T20:17:32Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra 1883 Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Julem%C3%A6rkesanatoriet&diff=39470 2026-02-03T20:16:09Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Julemærkesanatorium_B32949.jpg|300px|thumb|right|Julemærkesanatoriet som det så ud omkring 1940erne. I søjlegangen lå liggesalen hvor børnene kunne lige og få frisk luft. Fotograf Rudolf Olsen]]<br /> Julemærkesanatoriet i Kolding lå i de bygninger, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag har til huse. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]]. <br /> <br /> De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903. Julepost, der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier, derfor overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmester Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram.<br /> <br /> I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost. <br /> <br /> Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og [[Louisehøj]] i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder. Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost. <br /> <br /> Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested. <br /> <br /> Hver 14. dag var der obligatorisk lægebesøg for alle patienter. Her fik alle en maveskylning for at tage prøver af maveindholdet, så indholdet kunne undersøges for baciller. Først når børnene var frikendt for baciller tre gange i træk, blev de erklæret rask. <br /> <br /> For store børn var dagligdagen anderledes end for de mindre børn, da de også skulle passe deres skolegang. De skulle undervises i skrivning, regning og læsning et par timer om dagen tre gange i ugen. Drengene havde sløjd en gang i ugen, og pigerne havde håndgerning. De børn, der var mest raske, fik uddelegeret jobs, som at skænke mælk hver anden dag eller føre an på gåturene. Julemærkesanatoriet gjorde meget for at skabe adspredelse i børnenes ophold. Lilian Jensen, tidligere patient på sanatoriet, husker følgende om juleaftnerne på sanatoriet: ''”Juleaften var den største fest af dem alle, og det er også den, patienterne husker bedst. For børnene var det jo den aften på hele året, hvor det var sværest at være væk hjemmefra, og hvor det virkelig gjorde ondt at være afskåret fra at fejre den med familien. Dog kom mange af patienterne fra fattige familier, hvor sanatoriet i modsætning til familien kunne love både god mad og gaver.”'' <br /> <br /> Antallet af tuberkulose ramte børn faldt drastisk i løbet af 1950’erne, og tuberkulose var godt og vel udryddet i Danmark på dette tidspunkt. Nationalforeningen valgte derfor at lukke Julemærkesanatoriet ned, da behovet for sanatoriet var blevet langt mindre end førhen. Den 1. oktober [[1959]] forlod de sidste patienter Julemærkesanatoriet. Men det var først efter længere tids offentlig polemik, hvor Koldinglægen dr. med. [[Axel Slottved]] mente, at Nationalforeningen havde holdt gang i tuberkulosesanatorier, selvom der slet ikke var behov for dem mere.<br /> <br /> Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.<br /> <br /> Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede [[Hotel Kolding Fjord]] i bygningerne i 1990.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Jørgen Hansen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, Hotel Koldingfjord 2011.<br /> * Jydske Tidende - 16-10-1983.<br /> * Folkebladet Sydjylland 23-6-1987.<br /> <br /> [[Kategori:Nørre Bjert Sogn]]<br /> [[Kategori:Eltang Sogn]]<br /> [[Kategori: Sundhedsvæsen]]<br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39469 2026-02-03T20:11:05Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte i sommeren 1883 et lille traktørsted ved området [[Louisehøj]], der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 blev der opført en pavillon ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883, 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39468 2026-02-03T20:07:58Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Louiseh%C3%B8j&diff=39467 2026-02-03T20:07:15Z

<p>Jkrause: Oprettede siden med &quot;Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor Julemærkesanatoriet senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Sted...&quot;</p> <hr /> <div>Området Louisehøj lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. <br /> <br /> Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 opførte købmand Frederik Jensen et lille traktørsted ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet [[Christiansminde]], opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39466 2026-02-03T20:04:43Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved området [[Louisehøj]], der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev opført. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Stedet havde gennem årtier været et yndet udflugtsmål for Koldingenserne, men først i 1883 blev der opført en pavillon ved Louisehøj. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne Louisehøj på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie (i dag nedenfor Agtrup Midtskovvej 108 og 110). Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 30-7-1883, 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39465 2026-02-03T19:55:47Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;. Der var kun tale om en mindre pavillon. Senere blev bygningen væsentlig udvidet. <br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39464 2026-02-03T19:51:28Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]'s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39463 2026-02-03T19:34:14Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen (1857-1911) og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen) (f. 1859).<br /> <br /> Det var umiddelbart Peter Nissens moder, der etablerede restaurant Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. Ud fra en annonce bragt i Kolding Folkeblad i juni 1918, var Markdanershus drevet af enkefru Margrethe Nissen. I 1920 overtog Peter Nissen restauranten, og i 1929 overtog han spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Han drev restaurationerne sammen med hustruen Ane Dorthea Nissen (født Madsen).<br /> <br /> I slutningen af 1930'erne og i 1940'erne gik restaurant Markdanershus også under navnet Restaurant Onkel Peter.<br /> <br /> Peter Nissen gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 28-6-1918.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39462 2026-02-03T18:10:37Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen (f. 1857) og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen) (f. 1859).<br /> <br /> Det var umiddelbart Peter Nissens fader, der etablerede restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. I 1918 var stedet drevet af enken fru Margrethe Nissen, og i 1920 havde Peter Nissen overtaget værtsrollen.<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. <br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen, Ane Dorthea Nissen (født Madsen), Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 28-6-1918.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39461 2026-02-03T18:06:57Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der siden 1920 havde drevet restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen driften af Christiansminde.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39460 2026-02-03T18:06:16Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen).<br /> <br /> Det var umiddelbart Peter Nissens fader, der etablerede restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. I 1918 var stedet drevet af enken fru Margrethe Nissen, og i 1920 havde Peter Nissen overtaget værtsrollen.<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. <br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen, Ane Dorthea Nissen (født Madsen), Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 28-6-1918.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39459 2026-02-03T17:53:51Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen).<br /> <br /> Omkring 1920 åbnede Peter Nissen restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]] 1. Han overtog i 1929 spise- og forlystelsesstedet [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. <br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter drev hustruen Markdanershus og Christiansminde videre. Sidstnævnte frem til 1956. <br /> <br /> Gift med Ane Dorthea Nissen (født Madsen).<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39458 2026-02-03T17:48:12Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>{{Person uden billede|Peter Nissen|17. juni 1887|9. oktober 1941|Ane Dorthea Nissen|Restauratør}}<br /> <br /> Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen).<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Senere åbnede han restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]].<br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen driften af Christiansminde frem til 1956. <br /> <br /> Gift med Ane Dorthea Nissen (født Madsen).<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39457 2026-02-03T17:23:23Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Søn af skrædder Knud Andersen Nissen og hustru Margrethe Kirstine Nissen (født Madsen).<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Senere åbnede han restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]].<br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen driften af Christiansminde frem til 1956. <br /> <br /> Gift med Ane Dorthea Nissen (født Madsen).<br /> <br /> ===Kilder og litteratur===<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39456 2026-02-03T17:21:54Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Senere åbnede han restauranten Markdanershus i [[Markdanersgade]].<br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen driften af Christiansminde frem til 1956. <br /> <br /> Gift med Ane Dorthea Nissen (født Madsen).</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Nissen&diff=39455 2026-02-03T17:17:32Z

<p>Jkrause: Oprettede siden med &quot;Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør. Peter Nissen overtog i 1929 Christiansminde ved Kolding Fjord. Senere åbnede han resta...&quot;</p> <hr /> <div>Anders Peter Nissen (f. 17-6-1887, Seest - d. 9-10-1941, Kolding), restauratør.<br /> <br /> Peter Nissen overtog i 1929 [[Christiansminde]] ved Kolding Fjord. Senere åbnede han restauranten Markdanershus. <br /> <br /> Han gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen driften af Christiansminde frem til 1956. <br /> <br /> Gift med Ane Dorthea Nissen (født Madsen).</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Petersminde&diff=39454 2026-02-03T17:08:29Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B38651 Petersminde.png|thumb|Det er muligvis indehaveren siden 1878, [[Hans Nielsen (Restauratør)|Hans Nielsen]] (1842-1924), der på billedet står foran Petersminde. [[Fotografer i Kolding|A. Bøilesen]], ca. 1914-1919]]<br /> [[Fil:B19529 Strandhuse og søbadeanstalten.png|thumb|Søbadeanstalten ved Strandhuse som også var drevet af restauratør [[Hans Nielsen (Restauratør)|Hans Nielsen]], baggrunden ses [[Strandhuse]] i [[Nørre Bjert]] &lt;sup&gt;(''Dengang [[Eltang Sogn]]'')&lt;/sup&gt;. Ukendt fotograf, ca. 1915-1918.&lt;br /&gt;- Se også artiklen: [[Grüns restaurant i Strandhuse]] ]]<br /> Petersminde var et populært udflugts- og badeetablissement, der lå dér, hvor den første [[Svineryggen]] forbandt [[Nordre Havnevej]] med [[Fynsvej]]. Petersminde åbnede sandsynligvis i starten af 1870'erne. <br /> <br /> På Petersminde var der bl.a. badeanstalt og varmtvandsbade. I 1907 blev der som noget nyt også etableret romerske bade. Tidligere havde man været nødt til at rejse til Fredericia, for at opleve romerske bade. På Petersminde blev der også arrangeret koncerter, fester og dans. Herudover var der også keglebane på stedet. <br /> <br /> [[Kolding Sejlklub]]s kapsejladser foregik med start- og mållinje ud for Petersminde, og stedets lysthus fungerede som dommerskib. Så tidligt som i 1872 foregik sejladserne ved Petersminde. <br /> <br /> I 1873-1874 hed ejeren J. Meier, og i 1875-1878 hed ejeren M. Christensen. Sidstnvænte solgte etablissementet i april 1878 til [[restauratør Hans Nielsen]], der på dette tidspunkt ejede en badeanstalt ved Kolding Havn. Denne badeanstalt blev senere flyttet længere ud langs kysten, da vandet i havnet efterhånden blev for mudret. Denne søbadeanstalt fik navnet Lille Petersminde. Hans Nielsen etablerede senere også en badeanstalt ved [[Gl. Strandvej]] i Strandhuse. Det var muligt at gå til badeanstalterne via en sti langs fjorden, ligesom der afgik motorbåde fra Kolding Havn, der sejlede gæsterne til de forskellige badeanstalter langs kysten.<br /> <br /> I maj 1917 satte Hans Nielsen Petersminde til salg, da han mente det var tid til at gå på pension. Det var dog ikke let at finde en køber, så i foråret 1918 henvendte han sig til Kolding Kommune, med henblik på at lade kommunen købe Petersminde for 3.500 kr. (ca. 130.000 kr. i dag). I april 1919 blev der holdt auktion over Petersmindes inventar. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&amp;ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &lt;sup&gt;(link åbner ny fane)&lt;/sup&gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk <br /> * Kolding Folkeblad - 11-8-1872, 8-4-1878, 9-11-1897, 16-8-1911, 21-5-1917, 9-4-1919 og 28-4-1924.<br /> <br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]<br /> [[Kategori:Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori:Udsigtpunkter og bænke]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39453 2026-02-03T17:05:56Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog [[Peter Nissen]] (1887-1941), ejerskabet og værtsrollen. Peter Nissen, der senere også drev restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen stedet. <br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Ane Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39452 2026-02-03T17:04:33Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været vært ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen, men allerede i 1929 overtog Peter Nissen ejerskabet og værtsrollen. Anders Peter Nissen (1887-1941), der senere også drev restaurant Markdanershus, gik bort i oktober 1941. Herefter overtog hustruen Ane Dorthea Nissen stedet. <br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kjøbenhavns Amts Avis - 11-10-1941.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39451 2026-02-03T06:44:30Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen. I slutningen af 1930'erne var Christiansminde ejet af Peter Nissen. Herefter overtog Dorthea Nissen stedet. <br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christiansminde&diff=39450 2026-02-03T06:37:55Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansminde_B37173.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, ca. 1920. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B34100 christiansminde.jpg|300px|thumb|right|Christiansminde, 1920. Stenders Forlag.]]<br /> Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.<br /> <br /> Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor [[Julemærkesanatoriet]] senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. [[Dampskibsselskabet Koldinghus]]s fjordbåd KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.<br /> <br /> Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i [[Kolding Folkeblad]]: &quot;Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse&quot;.<br /> <br /> Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. [[Ålestangernes Sangforening af 1887]]. På Christiansminde blev der serveret mad - stegte ål var en specialitet, ligesom man kunne nyde kaffen, øl og en lille skarp til maden. Om aftenen var der ofte dans og musik.<br /> <br /> I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden [[M/S CHRISTIANSMINDE]] i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.<br /> <br /> I 1922-1928 hed værten C. Bjerg. Han havde tidligere været ved Hejlsminde Badehotel. Fra maj 1928 overtog D. H. Hjelm værtsrollen.<br /> <br /> I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte [[Løverodde-pavillonen]] på mystisk vis. <br /> <br /> I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.<br /> *Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955<br /> *Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956<br /> *Herning Avis - 3-9-1956.<br /> *Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=L%C3%B8verodde-pavillonen&diff=39427 2026-02-02T09:44:48Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B4445_løverodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1915. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B33198 løveodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1920. Fotograf: Ludvig Thomsen]]<br /> <br /> Den første pavillon på Løverodde blev bygget omkring 1895 af gårdejer Victor Petersen, der lejede grunden af Statsskovvæsenet. Pavillonen blev et populært udflugtsmål fra Kolding, da der var daglig forbindelse via fjordbåde til anløbsstedet ved Løverodde. <br /> <br /> I 1909 ejede I. A. Michelsen pavillonen, men i maj 1909 røg den på tvangsauktion. I 1915-1919 var [[Aage Sterndorff]] indehaver. I 1921 hed værten Anna Holmsgaard, og i 1922 hed værten H. Egebjerg. I sommeren 1924 startede C. Møller som ny vært. Pavillonen blev senere drevet af Statsskovvæsenet i nogle år. Frem til 1946 var den på forskellige hænder, hvorefter Kolding Kommune overtog pavillonen. <br /> <br /> Pavillonen brændte natten til d. 13. juli 1955. Politiet mistænkte at en pyroman havde været på spil, idet en mystisk mand var set cykle derfra. En pyroman havde netop forsøgt at sætte ild til [[Christiansminde]] måneden før. Forpagteren af Løverodde Pavillonen, Holger Poulsen, dennes hustru og barn samt servitricen Meta Lind nåede ud af den brændende bygning i sidste øjeblik. <br /> <br /> Allerede året efter opførte direktør K.E. Hansen fra Grand Hotel i Kolding en ny pavillon i tidens stil. Området blev i efterfølgende år især benyttet af campister, og fjordbådene indstillede driften i 1959. Pavillonen har siden været drevet af en lang række forskellige forpagtere.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Ole Sønnichsen: Paradisets odde, Kolding Folkeblad 7. december 1997.<br /> *Koldings nyeste turist-aktiv, Kolding Folkeblad 11. juli 1956.<br /> *Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Folkeblad - 13-7-1955<br /> *Kolding Social-Demokrat - 31-7-1924.<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=L%C3%B8verodde-pavillonen&diff=39426 2026-02-02T09:43:49Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B4445_løverodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1900. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B33198 løveodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1930. Fotograf: Ludvig Thomsen]]<br /> <br /> Den første pavillon på Løverodde blev bygget omkring 1895 af gårdejer Victor Petersen, der lejede grunden af Statsskovvæsenet. Pavillonen blev et populært udflugtsmål fra Kolding, da der var daglig forbindelse via fjordbåde til anløbsstedet ved Løverodde. <br /> <br /> I 1909 ejede I. A. Michelsen pavillonen, men i maj 1909 røg den på tvangsauktion. I 1915-1919 var [[Aage Sterndorff]] indehaver. I 1921 hed værten Anna Holmsgaard, og i 1922 hed værten H. Egebjerg. I sommeren 1924 startede C. Møller som ny vært. Pavillonen blev senere drevet af Statsskovvæsenet i nogle år. Frem til 1946 var den på forskellige hænder, hvorefter Kolding Kommune overtog pavillonen. <br /> <br /> Pavillonen brændte natten til d. 13. juli 1955. Politiet mistænkte at en pyroman havde været på spil, idet en mystisk mand var set cykle derfra. En pyroman havde netop forsøgt at sætte ild til [[Christiansminde]] måneden før. Forpagteren af Løverodde Pavillonen, Holger Poulsen, dennes hustru og barn samt servitricen Meta Lind nåede ud af den brændende bygning i sidste øjeblik. <br /> <br /> Allerede året efter opførte direktør K.E. Hansen fra Grand Hotel i Kolding en ny pavillon i tidens stil. Området blev i efterfølgende år især benyttet af campister, og fjordbådene indstillede driften i 1959. Pavillonen har siden været drevet af en lang række forskellige forpagtere.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Ole Sønnichsen: Paradisets odde, Kolding Folkeblad 7. december 1997.<br /> *Koldings nyeste turist-aktiv, Kolding Folkeblad 11. juli 1956.<br /> *Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Folkeblad - 13-7-1955<br /> *Kolding Social-Demokrat - 31-7-1924.<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=L%C3%B8verodde-pavillonen&diff=39425 2026-02-02T09:43:41Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B4445_løverodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1900. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:B33198 løveodde.jpg|300px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1930. Fotograf: Ludvig Thomsen]]<br /> <br /> Den første pavillon på Løverodde blev bygget omkring 1895 af gårdejer Victor Petersen, der lejede grunden af Statsskovvæsenet. Pavillonen blev et populært udflugtsmål fra Kolding, da der var daglig forbindelse via fjordbåde til anløbsstedet ved Løverodde. <br /> <br /> I 1909 ejede I. A. Michelsen pavillonen, men i maj 1909 røg den på tvangsauktion. I 1915-1919 var [[Aage Sterndorff]] indehaver. I 1921 hed værten Anna Holmsgaard, og i 1922 hed værten H. Egebjerg. I sommeren 1924 startede C. Møller som ny vært. Pavillonen blev senere drevet af Statsskovvæsenet i nogle år. Frem til 1946 var den på forskellige hænder, hvorefter Kolding Kommune overtog pavillonen. <br /> <br /> Pavillonen brændte natten til d. 13. juli 1955. Politiet mistænkte at en pyroman havde været på spil, idet en mystisk mand var set cykle derfra. En pyroman havde netop forsøgt at sætte ild til [[Christiansminde]] måneden før. Forpagteren af Løverodde Pavillonen, Holger Poulsen, dennes hustru og barn samt servitricen Meta Lind nåede ud af den brændende bygning i sidste øjeblik. <br /> <br /> Allerede året efter opførte direktør K.E. Hansen fra Grand Hotel i Kolding en ny pavillon i tidens stil. Området blev i efterfølgende år især benyttet af campister, og fjordbådene indstillede driften i 1959. Pavillonen har siden været drevet af en lang række forskellige forpagtere.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Ole Sønnichsen: Paradisets odde, Kolding Folkeblad 7. december 1997.<br /> *Koldings nyeste turist-aktiv, Kolding Folkeblad 11. juli 1956.<br /> *Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Folkeblad - 13-7-1955<br /> *Kolding Social-Demokrat - 31-7-1924.<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B33198_l%C3%B8veodde.jpg&diff=39424 2026-02-02T09:43:10Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div></div>

Jkrause http://koldingwiki.dk/index.php?title=L%C3%B8verodde-pavillonen&diff=39423 2026-02-02T09:41:00Z

<p>Jkrause: </p> <hr /> <div>[[Fil:B4445_løverodde.jpg|400px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1900. Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:Løverodde-pavillonen_B35923.jpg|300px|thumb|right|Løverodde-pavillonen, ca. 1935. Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Den første pavillon på Løverodde blev bygget omkring 1895 af gårdejer Victor Petersen, der lejede grunden af Statsskovvæsenet. Pavillonen blev et populært udflugtsmål fra Kolding, da der var daglig forbindelse via fjordbåde til anløbsstedet ved Løverodde. <br /> <br /> I 1909 ejede I. A. Michelsen pavillonen, men i maj 1909 røg den på tvangsauktion. I 1915-1919 var [[Aage Sterndorff]] indehaver. I 1921 hed værten Anna Holmsgaard, og i 1922 hed værten H. Egebjerg. I sommeren 1924 startede C. Møller som ny vært. Pavillonen blev senere drevet af Statsskovvæsenet i nogle år. Frem til 1946 var den på forskellige hænder, hvorefter Kolding Kommune overtog pavillonen. <br /> <br /> Pavillonen brændte natten til d. 13. juli 1955. Politiet mistænkte at en pyroman havde været på spil, idet en mystisk mand var set cykle derfra. En pyroman havde netop forsøgt at sætte ild til [[Christiansminde]] måneden før. Forpagteren af Løverodde Pavillonen, Holger Poulsen, dennes hustru og barn samt servitricen Meta Lind nåede ud af den brændende bygning i sidste øjeblik. <br /> <br /> Allerede året efter opførte direktør K.E. Hansen fra Grand Hotel i Kolding en ny pavillon i tidens stil. Området blev i efterfølgende år især benyttet af campister, og fjordbådene indstillede driften i 1959. Pavillonen har siden været drevet af en lang række forskellige forpagtere.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> *Ole Sønnichsen: Paradisets odde, Kolding Folkeblad 7. december 1997.<br /> *Koldings nyeste turist-aktiv, Kolding Folkeblad 11. juli 1956.<br /> *Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.<br /> *Kolding Folkeblad - 13-7-1955<br /> *Kolding Social-Demokrat - 31-7-1924.<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]<br /> [[Kategori: Kost og logi]]<br /> [[Kategori:Hoteller og restaurationer]]</div>

Jkrause