KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Thomas Otto Kristensen

2026-09-13T18:39:15Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Thomas Otto Kristensen|2. april 1917|?|Inger-Marie Kristensen|Disponent}}

Thomas Otto Kristensen (f. 2-4-1917, Kolding - d.?) disponent.

Søn af formand i [[FDB]], Carl Otto Kristensen.

Gift d. 10. november 1944 med Inger-Marie Kristensen (født Nissen). Bosat på [[Carl Plougsvej]] 9.

Bestod realeksamen i 1934. Blev handelsuddannet i firmaiet [[I.P. Jensen]] i Kolding i 1934-1938. Deltog i tekniske og faglige kurser. Var bogholder på lærestedeti 1940-1950, og blev ansat som disponent i virksomheden Viktor H. Olesen A/S på [[Fynsvej]] 9-11 i 1950. Arbejdsfeltet var forhandling af værktøj, værktøjsmaskiner samt artikler for smede og maskinfabrikker.

Medlem af Foreningen af Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner samt medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

Thomas Otto Kristensen

2026-09-13T18:39:05Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Thomas Otto Kristensen|2. april 1917|?|Inger-Marie Kristensen|Disponent}} Thomas Otto Kristensen (f. 2-4-1917, Kolding - d.?) disponent. Søn af form..."

{{Person uden billede|Thomas Otto Kristensen|2. april 1917|?|Inger-Marie Kristensen|Disponent}}

Thomas Otto Kristensen (f. 2-4-1917, Kolding - d.?) disponent.

Søn af formdand i [[FDB]], Carl Otto Kristensen.

Gift d. 10. november 1944 med Inger-Marie Kristensen (født Nissen). Bosat på [[Carl Plougsvej]] 9.

Bestod realeksamen i 1934. Blev handelsuddannet i firmaiet [[I.P. Jensen]] i Kolding i 1934-1938. Deltog i tekniske og faglige kurser. Var bogholder på lærestedeti 1940-1950, og blev ansat som disponent i virksomheden Viktor H. Olesen A/S på [[Fynsvej]] 9-11 i 1950. Arbejdsfeltet var forhandling af værktøj, værktøjsmaskiner samt artikler for smede og maskinfabrikker.

Medlem af Foreningen af Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner samt medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

Gunnar Krenk

2026-09-13T18:31:40Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Gunnar Johannes Krenk|31. oktober 1924|august 2017|Birgit Krenk|Civilingeniør, VVS-installatør}}

Gunnar Johannes Krenk (f. 31-10-1924, Kolding - d. august 2017), civilingeniør, VVS-installatør.

Søn af civilingeniør Jens Krenk.

Blev student i [[1942]] og uddannet cand.polyt i [[1948]]. Blev ansat som ingeniør i faderens virksomhed samme år i Fargo, USA. I 1949-1951 var han ansat ved Københavns Belysningsvæsen, og i 1951-1953 ansat hos Reck's Opvarmnings Co. I [[1953]] blev han ansat hos faderen igen. Han etalberede sig som selvstændig og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i [[1955]] (grundlagt i 1920). I [[1958]] blev han eneindehaver. Arbejdsfeltet var projektering og installation af varme-, ventilations-, tørre- og sanitetsanlæg.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Var kommunal maskinsynsmand fra 1955. Medlem af Round Table fra [[1954]].

Gift d. 11. september [[1948]] med Birgit Krenk (født Gøtze). Bosat i [[Fredericiagade]] 14.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]

Gunnar Krenk

2026-09-13T18:29:30Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Gunnar Johannes Krenk|31. oktober 1924|august 2017|Birgit Krenk|Civilingeniør, VVS-installatør}}

Gunnar Johannes Krenk (f. 31-10-1924, Kolding - d. august 2017), civilingeniør, VVS-installatør.

Søn af civilingeniør Jens Krenk.

Blev student i 1942 og uddannet cand.polyt i 1948. Blev ansat som ingeniør i faderens virksomhed samme år i Fargo, USA. I 1949-1951 var han ansat ved Københavns Belysningsvæsen, og i 1951-1953 ansat hos Reck's Opvarmnings Co. I 1953 blev han ansat hos faderen igen. Han etalberede sig som selvstændig og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i 1955 (grundlagt i 1920). I 1958 blev han eneindehaver.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Var kommunal maskinsynsmand fra 1955. Medlem af Round Table.

Gift d. 11. september 1948 med Birgit Krenk (født Gøtze).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]

Gunnar Krenk

2026-09-13T18:28:42Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Gunnar Johannes Krenk|31. oktober 1924|august 2017|Birgit Krenk|Civilingeniør}}

Gunnar Johannes Krenk (f. 31-10-1924, Kolding - d. august 2017), civilingeniør.

Søn af civilingeniør Jens Krenk.

Blev student i 1942 og uddannet cand.polyt i 1948. Blev ansat som ingeniør i faderens virksomhed samme år i Fargo, USA. I 1949-1951 var han ansat ved Københavns Belysningsvæsen, og i 1951-1953 ansat hos Reck's Opvarmnings Co. I 1953 blev han ansat hos faderen igen. Han etalberede sig som selvstændig og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed i 1955 (grundlagt i 1920). I 1958 blev han eneindehaver.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Var kommunal maskinsynsmand fra 1955. Medlem af Round Table.

Gift d. 11. september 1948 med Birgit Krenk (født Gøtze).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]

Gunnar Krenk

2026-09-13T18:27:12Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Gunnar Johannes Krenk|31. oktober 1924|august 2017|Birgit Krenk|Civilingeniør}} Gunnar Johannes Krenk (f. 31-10-1924, Kolding - d. august 2017), civi..."

Johannes Kock

2026-09-13T17:31:41Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Johannes Koch|22. december 1891|?|Sara Kock|Smedemester}} Johannes Koch (f. 22-12-1891, Sdr. Stenderup - d.?), smedemester. Søn af brøndgraver Kres..."

{{Person uden billede|Johannes Koch|22. december 1891|?|Sara Kock|Smedemester}}

Johannes Koch (f. 22-12-1891, Sdr. Stenderup - d.?), smedemester.

Søn af brøndgraver Kresten Koch.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1912 hos smedemester Nielsen, Sdr. Bjert. Han deltog i lokale kurser, og frekventerede Hærens beslagskole. Han var svend hos bl.a. smedemester Sørensen, Nr. Bjert. Den 1. marts 1920 etablerede han sig som selvstændig smedemester og forpagtede en forretning i Sdr. Stenderup. Han overtog forretningen helt i 1924. Den 1. januar 1957 optog han sønnen, smedemester Axel Koch, som kompagnong i virksomheden. Arbejdsfeltet var blikkenslager-, smede- og maskinarbejde, reparation af automobiler og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for samme forening i 2 perioder. Han var brandfoged i én periode, samt kommunal maskinsynsmand i en årrække.

Gift d. 16. juni 1916 med Sara Kock (født Rasmussen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori:Personer fra Sønder Stenderup Sogn]]

Ole Knudsen

2026-09-12T10:08:41Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Ole Thygesen Knudsen|27. september 1917|?|Inge Knudsen|Smedemester}}

Ole Thygesen Knudsen (f. 27-9-1917, Kolding - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Andreas Hansen Knudsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed hos faderen på [[Rendebanen]] 1-3. Blev udlært i [[1936]] hos smedemester Hollesen, Dalby. Han frekventerede Ollerup Håndværkerskole i 1936-1937, og bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i Aarhus i [[1944]]. Han deltog i svejsekursus på Teknologisk Institut i København i [[1952]]. Var svend hos læremesteren før han etablerede sig som selvstændig smedemester og overtog faderens virksomhed d. 24. august [[1955]]. arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af trailere til sejljoller m. m., beddingsvogne og læssebroer af egen konstruktion (sidstnævnte blev bl.a. eksportereet eksporteret til Sydamerika), gas-, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Formand for og leder af juniorsejlklubben i Kolding i 3 år.

Gift d. 16. september 1944 med Inge Knudsen (født Christensen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Ole Knudsen

2026-09-12T10:08:12Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Ole Thygesen Knudsen|27. september 1917|?|Inge Knudsen|Smedemester}} Ole Thygesen Knudsen (f. 27-9-1917, Kolding - d.?), smedemester. Søn af smedeme..."

{{Person uden billede|Ole Thygesen Knudsen|27. september 1917|?|Inge Knudsen|Smedemester}}

Ole Thygesen Knudsen (f. 27-9-1917, Kolding - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Andreas Hansen Knudsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed hos faderen på [[Rendebanen]] 1-3. Blev udlært i 1936 hos smedemester Hollesen, Dalby. Han frekventerede Ollerup Håndværkerskole i 1936-1937, og bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i Aarhus i 1944. Han deltog i svejsekursus på Teknologisk Institut i København i 1952. Var svend hos læremesteren før han etablerede sig som selvstændig smedemester og overtog faderens virksomhed d. 24. august 1955. arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af trailere til sejljoller m. m., beddingsvogne og læssebroer af egen konstruktion (sidstnævnte blev bl.a. eksportereet eksporteret til Sydamerika), gas-, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Formand for og leder af juniorsejlklubben i Kolding i 3 år.

Gift d. 16. september 1944 med Inge Knudsen (født Christensen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Chresten Lauritzen

2026-09-12T09:58:02Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Chresten Lauritzen|13. november 1869|29. maj 1924|Katrine Marie Lauritzen|godsejer og kreaturkommissær}}
Chresten Lauritzen (også stavet Lauridsen/Lauritsen) (f. 13-11-1869, Jebjerg Sogn - d. 29-4-1924, Skive Sygehus), godsejer og kreaturkommissær.

Søn af Laust Andersen og Karen Marie Andersen (født Christoffersen).

Han kom oprindeligt fra fattige kår, og var i skrædderlære som ung. Han begyndte at tjene lidt penge ved at sælge og bytte mindre ejendomme. Han blev på et tidspunkt opkøber af kreaturer for en handelsmand. Senere etablerede han sig kreaturkommissær i Hamborg, hvor han tjente en stor formue ved at eksportere kreaturer fra Salling.

Han kom til Kolding i forbindelse med hans forretninger i Hamborg. Chresten Lauritzen lod i [[1908]] [[Villa Fredensborg]] på [[Ndr. Ringvej]] 79 opføre, men allerede i [[1910]] ønskede han at sælge ejendommen, idet han havde planer om at flytte til Hamborg. Dette blev dog ikke til noget i første omgang.

Han var i 1910 involveret i det nystartede Kolding Automobil-Droske-Aktieselskab.

Først i [[1915]] blev villa Fredensborg solgt til grosserer N. Outzen. Handlen var ikke uden problemer. Chresten Lauritzen mente, at han var blevet snydt for 1.000 kr., og dermed endte det med en retssag, hvor Chresten i sidste ende ikke fik medhold.

Chresten Lauritzen kom gennem tiden til at eje herregårdene Nørgaard og Kjeldgaard i Salling I [[1920]] opførte Chresten Lauritzen gården Astruplund i Salling.

Han stifede flere legater på sin hjemegn. Foruden en del private legater havde han oprettet tre større legater til Grunderslev Sygeplejeforening, Jebjerg Håndværker- og Industriforening og til Salling Landboforening.

Gift omkring [[1873]] med Katrine Marie Lauritzen (født Jensen). De fik sønnerne Anker og Sigfred Lauritzen.

===Kilder og litteratur===
*Ivar Kristoffersen - Skive Omegns Udstykningsforening S.O.U. Udstykning af Husmandsbrug II (2015).
*Kolding Folkeblad - 2-3-1910 og 27-7-1910.
*Kolding Social-Demokrat - 22-7-1919.
*Holstebro Dagblad - 30-5-1924.
*Skive Folkeblad - 31-5-1924.
*Fredericia Dagblad - 7-6-1924.
*Jyllandsposten - 5-6-1924.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hans Krøller

2026-09-12T09:56:46Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Hans Johan Adam Vilhelm Krøller|1. juli 1908|?|Eva Krøller|Eksportør}}
Hans Johan Adam Vilhelm Krøller (f. 1-7-1908, Kolding – d.?), eksportør.

Søn af eksportør Johan Krøller.

Uddannet hos slagtermester A. Andersen, Aalborg i 1922-1926. Var efterfølgende medarbejder i faderens tarmrenseri Flensborg i 1926-1933. Sammen med en kompagnon etablerede han i 1933 en eksportørvirksomhed på [[Jens Holms Vej]]. Virksomheden handlede og eksporterede slagteriaffald, ligesom man drev eksportvognsmandsforretning. I 1935 blev han eneindehaver under navnet Hans Krøller & Co.

Han var medlem af Foreningen af Tarmhandlere i Danmark, af Provinshandelskammeret, og revisor i Foreningen af danske Eksportvognmænd fra 1960.

Hans Krøller meldte sig ind i [[DNSAP]] den 8. oktober [[1942]]. Den 6. juli [[1945]] blev han [[Hævn og retsopgør|anholdt]] og overgivet til de allierede myndigheder som krigsfange. Han var mistænkt for handelsspionage, idet han bl.a. havde været til møder på den tyske efterretningscentral i [[Søgade]] 10. Den 27. august blev han sammen med en række Koldingensere tilbagegivet til det danske sikkerhedspoliti. Heriblandt var Hans Krøllers gode ven, [[Harald Tranberg]]. Den 21. november 1945 frikendte Landsretten ham for alle anklager, idet der blot havde været tale om almindelige handelsaftaler.

Hans Krøller dyrkede lystfiskeri i sin fritid.

Gift d. 4-12-1937 med Eva Krøller (født Schultz). Hans Krøller købte i 1946 [[Villa Fredensborg]] på [[Ndr. Ringvej]] 79 af vennen Harald Tranberg.

===Kilder og litteratur===
*Slagtererhvervet i Danmark (1966).
*Fredericia Social-Demokrat - 26-7-1945.
*Bovrup-kartotektet (1945).
*Kolding Folkeblad - 7-7-1945, 28-7-1945 og 22. november 1945.

[[Kategori: Slagtere]]
[[Kategori: Besættelsen]]

Harald Tranberg

2026-09-12T09:53:47Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Harald Tranberg|11. marts 1911|20. april 2004|Lizzi Tranberg|Grosserer, Direktør}}
Harald Tranberg (f. 11-3-1911, København – d. 20-4-2004), Grosserer, direktør.

Søn af maskinfabrikant [[Søren Christian Tranberg]] og hustru Ane Kathrine Tranberg (født Olufsen).

Handelsuddannet i faderens virksomhed, [[A/S Søren Tranberg]] på [[Fynsvej]] 109-117. Blev automobilsælger hos Motor Company, Kolding, og derefter rejseinspektør i A/S Wilh. Nellemann i Randers for Morris automobiler. Blev senere direktør i A/S Søren Tranberg og Tranberg Trading Company i kompagni med broderen Carl Tranberg (f. 1918).

Han blev medlem af [[DNSAP]] den 14. april [[1943]]. Ved [[befrielsen]] i [[1945]] blev han [[Hævn og retsopgør|anholdt]] og overgivet til de allierede myndigheder som krigsfange. Han var mistænkt for handelsspionage, idet han bl.a. havde været til møder på den tyske efterretningscentral i [[Søgade]] 10. Den 27. august blev han sammen med en række Koldingensere tilbagegivet til det danske sikkerhedspoliti. Heriblandt var Harald Tranbergs gode ven, [[Hans Krøller]]. Den 17. november 1945 frikendte Landsretten ham for alle anklager. Ifølge Harald Tranberg havde der blot været tale om almindelige handelsaftaler, hvilket retten til sidst gav ham medhold i.

Efter faderens død i 1942 overtog Harald Trandborg [[Villa Fredensborg]] på [[Ndr. Ringvej]] 79. I 1947 solgte han villaen til vennen, Hans Krøller.

Gift d. 4. april 1950 med Lizzi Tranberg (født Kofoed). Bosat i Strandhuse

===Kilder og litteratur===
*Tage Agdal - Den danske motorbranche - Bind I (1962).
*Dansk Civilingeniørstat 1955 (1956).
*Bovrup-kartotektet (1945).
*Kolding Folkeblad - 28-8-1945 og 17-11-1945.
*Horsens Avis - 26-7-1945.
*Fredericia Social-Demokrat - 26-7-1945.

[[Kategori: Bilforhandlere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ingeniører]]
[[Kategori: Besættelsen]]

Villa Fredensborg

2026-09-12T09:53:07Z

Jkrause:

[[Fil:Fredensborg B80796.jpg|300px|thumb|right|Villa Fredensborg i [[1910]]. Manden oppe på stien er sandsynligvis kreaturkommissær Chresten Lauritzen.<br />Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf.]]
Villa Fredensborg, [[Fredens Vej]] 2 (tidligere [[Ndr. Ringvej]] 79), blev opført i [[1908]] af arkitekt [[Andreas Thomsen Hagerup]].

Villaen var opført til godsejer og kreaturkommissær [[Chresten Lauritzen]], men allerede i [[1910]] ønskede han at sælge ejendommen, idet han havde planer om at flytte til Hamborg, hvor han havde sine forretninger. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. I en annonce i [[Kolding Folkeblad]] den 15. juli [[1915]], stod der følgende om boligen: "''Villaen er indrettet med 2 store 5 værelselses lejligheder med køkken, pigekammer og badeværelse. Separat hoved- og baggang til hver lejlighed samt store udenomsbekvemmeligheder. Staldplads til 10 heste, vognremisse og furage ...''".

Villaen blev i efteråret 1915 solgt til grosserer [[R. Outzen]] men handlen var ikke uden problemer. Chresten Lauritzen mente, at han var blevet snydt for 1.000 kr., og dermed endte det med en retssag, hvor Chresten i sidste ende ikke fik medhold. Få år efter solgte R. Outzen villaen til entreprenør [[Carl Jensen]]. I [[1925]] blev ejendommen solgt til maskinfabrikant [[Søren Christian Tranberg]]. Han døde i [[1942]], og villaen overgik herefter til enken, Betty Tranberg og familien.

Efter at have stået tomt i noget tid, blev Villa Fredensborg beslaglagt den 1. marts [[1943]] af [[den tyske værnemagt]]. Sønnen [[Harald Tranberg]] protesterede mod beslaglæggelsen, men uden held. Tyskerne betalte familien Tranberg husleje, men til gengæld udøvede de groft hærværk mod ejendommen. Da tyskerne forlod villaen den 1. maj [[1945]], kunne familien bl.a. konstatere, at kælderen var oversvømmet og flere af de store vinduespartier var baldret. Al inventar var desuden forsvundet. En senere undersøgelse viste, at inventaret i første omgang var flyttet til et generalkvarter på Bramming Hovedgård. Herefter var det sendt til fronten ved Ilmensøen i Rusland og derved gået tabt. Efter [[Dagligliv under besættelsen|krigen]] konstateres det, at familien Tranberg havde fået udbetalt 11.945 kr. (ca. 300.000 kr. i [[2026]]) for meget i husleje, hvilket skulle tilbagebetales. Med skaderne på ejendommen samt det forsvundne inventar in mente, blev beløbet i [[1950]] dog reduceret til 4.625 kr. (ca. 100.000 kr. i 2026).

Harald Tranbergs gode ven, fabrikant [[Hans Krøller]], købte i [[1947]] ejendommen for omkring 46.000 kr. (ca. 1.168.812 kr. i 2026). Hans Krøller drev sin virksomhed fra stueetagen i ejendommen. Sønnen og svigerdatter, Allan og Lone Krøller, overtog Villa Fredensborg i [[1975]]. Her boede de frem til [[2022]], hvor de solgte villaen.

===Kilder og litteratur===
*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Villa Fredensborg.
*Leif Leer Sørensen - Huse & Pladser i Kolding (2004).
*Kolding Folkeblad - 27-7-1910.
*Kolding Social-Demokrat - 22-7-1919.
*Kolding Ugeavis - 5-8-2021.
*JydskeVestkysten - 23-3-2025.

[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
[[Kategori: Kolding Landsogn]]
[[Kategori: Besættelsen]]

Lavrids Knudsens Maskinfabrik

2026-09-12T09:48:27Z

Jkrause:

I januar 1950 åbnede [[Lavrids Knudsen]] en virksomhed på havnen, hvorfra han ville udføre reparationsarbejde på større virksomheders maskiner af rustfri stål. Arbejdsfeltet var fremstilling af gruppedele til spraytørringsanlæg, fittings, haner og armatur i rustfrit materiale samt specialmaskiner til fødevareindustrien.

I bestræbelserne på at udføre de bedste reparationer, indledte han efter kort tid et samarbejde med [[Elektrogeno]]. De to virksomheder gik sammen om at udvikle og producere maskiner til osteproduktion. Lavrids Knudsens Maskinfabrik og Elektrogeno stiftede sammen med Niro Atomizer Nordisk Mejeri- og Maskinmontage A/S, der dog opløstes igen o. 1970.

Lavrids Knudsens Maskinfabrik udviklede fra 1964 armaturer til bryggerisektoren, der også eksporteredes. I 1970 omdannedes firmaet til et A/S og allerede i 1971 overtog den verdensomspændende virksomhed Alfa Laval hovedparten af aktierne. Laurids Knudsen døde i februar 1975.

I dag ligger Alfa Laval Kolding på [[Albuen]] 31 og er globalt center for flowteknisk udstyr.

===Litteratur og kilder===
*Gunnar A. Engberg: Erhvervslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
*Rind Christensen, Poul og Balslev Munksgaard, Kristen. Når mælk bliver til stål. Den rustfri stålindustri i Trekantsområdet 1880-2002.
*Kolding, 2002. Kolding – en by i Trekantsområdet. Kolding, 2002. *http://www.alfalaval.dk.
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Lavrids Knudsens Maskinfabrik

2026-09-12T09:48:10Z

Jkrause:

Lavrids Knudsen

2026-09-12T09:47:32Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Laurids Knudsen|6. august 1919|?|Grethe Knudsen|Fabrikant}}

Laurids Knudsen (f. 6-8-1919, Føvling - d.?), fabrikant.

Søn af autoforhandler Knud Lauridsen Knudsen.

Bestod realeksamen i 1936. Blev uddannet som automekaniker på Vejen Automobillager i 1936-1939. Iddannet ingeniør fra Odense Maskinteknikum i 1942. Blev ansat som ingeniør i A/S Holeby Dieselmotorfabrik samme år. Den 10. januar 1950 etablerede han sig som selvstændig fabrikant i Kolding ([[Lavrids Knudsens Maskinfabrik]]). Arbejdsfeltet var fremstilling af gruppedele til spraytørringsanlæg, fittings, haner og armatur i rustfrit materiale samt specialmaskiner til fødevareindustrien.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Lærer ved Holeby Tekniske Skole 1942-1949.

Gift d. 6. juli 1944 med Grethe Knudsen (født Hansen). Bosat på [[Trompeterbakken]] 13.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Lavrids Knudsen

2026-09-12T09:47:01Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Laurids Knudsen|6. august 1919|?|Grethe Knudsen|Fabrikant}} Laurids Knudsen (f. 6-8-1919, Føvling - d.?), fabrikant. Søn af autoforhandler Knud La..."

{{Person uden billede|Laurids Knudsen|6. august 1919|?|Grethe Knudsen|Fabrikant}}

Laurids Knudsen (f. 6-8-1919, Føvling - d.?), fabrikant.

Søn af autoforhandler Knud Lauridsen Knudsen.

Bestod realeksamen i 1936. Blev uddannet som automekaniker på Vejen Automobillager i 1936-1939. Iddannet ingeniør fra Odense Maskinteknikum i 1942. Blev ansat som ingeniør i A/S Holeby Dieselmotorfabrik samme år. Den 10. januar 1950 etablerede han sig som selvstændig fabrikant i Kolding ([[Laurids Knudsens Maskinfabrik]]). Arbejdsfeltet var fremstilling af gruppedele til spraytørringsanlæg, fittings, haner og armatur i rustfrit materiale samt specialmaskiner til fødevareindustrien.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Lærer ved Holeby Tekniske Skole 1942-1949.

Gift d. 6. juli 1944 med Grethe Knudsen (født Hansen). Bosat på [[Trompeterbakken]] 13.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Christian Kiel

2026-09-12T09:41:23Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Christian Kiel|7. august 1911|?|Eva Kiel|Smedemester}}

Christian Christiansen Uldahll Kiel (f. 7-8-1911, Lunderskov - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Thomas Kiel.

Uddannet hos faderen i 1925-1929. Var svend jos smedemester Uldahll, Herning og hos faderen. CHristian Kiel etablerede sig som selvstændig smedemester og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed d. 1. juni 1956. Han overtog virksomheden i april 1959. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, kleinsmedearbejde, reparation af redskaber, handel med og reparation af landbrugsmaskiner, vand-, sanitets og centralvarmeinstallation samt oliefyr.

Medlem af Vejle, Fredericia og Kolding omegns Smedemesterforening.

Gift d. 22. februar 1941 med Eva Kiel (født Hansen). Bosat i Jernbanegade i Lunderskov.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Lunderskov]]

Christian Kiel

2026-09-12T09:41:05Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Christian Kiel|7. august 1911|?|Eva Kiel|Smedemester}} Christian Christiansen Uldahll Kiel (f. 7-8-1911, Lunderskov - d.?), smedemester. Søn af smed..."

Søren Jørgensen

2026-09-12T09:36:41Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Søren Jørgensen|19. november 1903|?|Ragna Jørgensen|Smedemester}} Søren Jørgensen (f. 19-11-1903, Vesterbølle - d.?), smedemester. Søn af smed..."

{{Person uden billede|Søren Jørgensen|19. november 1903|?|Ragna Jørgensen|Smedemester}}

Søren Jørgensen (f. 19-11-1903, Vesterbølle - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jens Peter Jørgensen.

Uddannet maskinarbejder i 1923 hos smedemester N. P. Hansen, Kolding. Han var svend flere steder før han etalblerede sig som selvstændig smedemester i Kolding i kompagni med faderen d. 1. juni 1927. I 1933 købte han sin egen ejendom med værksted. Han blev i 1944 eneindehaver af firmaet, J. Jørgensen & Søn, Kolding Transportvognsfabrik. Abejdsfeltet var kleinsmedearbejde, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation. Fra 1946 påbegyndte man fabrikation af håndtransportvogne, bl. a. til hospitaler.

Medlem af Centralforeningen for Smedemestre i Jylland. Medlem af Den danske Frimurerloge fra 1955.

Gift d. 2. november 1929 med Ragna Jørgensen (født Nielsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Niels Søndergaard Jørgensen

2026-09-12T09:31:40Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Niels Søndergaard Jørgensen|6. april 1927|?|Gerda Jørgensen|Smedemester}} Niels Søndergaard Jørgensen (f. 6-4-1927, Sønderby - d.?), smedemester..."

{{Person uden billede|Niels Søndergaard Jørgensen|6. april 1927|?|Gerda Jørgensen|Smedemester}}

Niels Søndergaard Jørgensen (f. 6-4-1927, Sønderby - d.?), smedemester.

Søn af husmand Gerhard Jørgensen.

Uddannet grovsmed i 1946 hos smedemester Thuesen, Bisholt. Han frekventerede Brunde Efterskole i 1941-1942, og deltog i drejerkursus i Aarhus samt lokale kurser. Han var svend bl.a. hos smedemester Hoffmann, Smidstrup. Han etablerede sig som selvstændig smedemester i Sdr. Vilstrup d. 1. juli 1955. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening. Medlem af bestyrelsen for Sdr. Vilstrup Forsamlingshus fra 1959. Var kommunal maskinsynsmand fra 1958.

Gift d. 24. juli 1955 med Gerda Jørgensen (født Rasmussen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori: Personer fra Sønder Vilstrup Sogn]]

Niels Christian Jørgensen

2026-09-12T09:26:50Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Niels Christian Jørgensen|28. februar 1926|?|Edith Jørgensen|Smedemester}}

Niels Christian Jørgensen (f. 28-2-1926, Klovborg - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Laurits Jørgensen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1944 hos smedemester Th. Dam Sørensen, Skærup. Niels Christian Jørgensen frekventerede Ollerup Håndværkerskole i 1946-1947 samt deltog i kurser på Teknologisk Institut i Aarhus i 1952 og 1954. Var svend på maskinfabrikken Højure i Bellinge og hos smedemester Chr. Skov i Bredsten. Han etablerede sig som selvstændig smedemester og overtog faderens virksomhed d. 1. december 1956. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening. Medlem af bestyrelsen for sammes lokalforening fra 1957. Medlem af bestyrelsen for Bramdrup Gymnastikforening i 1949-1957.

Gift den 24. november 1956 med Edith Jørgensen (født Nielsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori:Personer fra Nørre Bramdrup Sogn]]

Niels Christian Jørgensen

2026-09-12T09:26:12Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Niels Christian Jørgensen|28. februar 1926|?|Edith Jørgensen|Smedemester}} Niels Christian Jørgensen (f. 28-2-1926, Klovborg - d.?), smedemester...."

Viktor Kongsted Jensen

2026-09-12T09:12:28Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Viktor Kongsted Jensen|17. februar 1928|?|Margrethe Jensen|Smedemester}} Viktor Kongsted Jensen (f. 17-2-1928, Taulov - d.?), smedemester. Søn af g..."

{{Person uden billede|Viktor Kongsted Jensen|17. februar 1928|?|Margrethe Jensen|Smedemester}}

Viktor Kongsted Jensen (f. 17-2-1928, Taulov - d.?), smedemester.

Søn af gårdejer Søren Kongsted Jensen.

Uddannet hos smedemester Henriksen, Skanderup i 1943-1947. Var svend hos læremesteren og hos broderen, smedemester Jens Kongsted Jensen, Taulov.

Etablerede sig som selvstændig smedemester d. 1. november 1949 og overtog læremesterens virksomhed i Skanderup. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner (hovedforhandler for Brdr.
Bendix, København), vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation samt oliefyr.

Medlem af bestyrelsen for Kolding Omegns Smedemesterforening. Var maskinsynsmand i Skanderup Kommune og brandmand i Skanderup by.

Gift d. 6. november 1949 med Margrethe Jensen (født Friis).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Johannes Jensen

2026-09-11T16:03:17Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Johannes Jensen|5. oktober 1924|?|Ruth Jensen|Smedemester}}

Johannes Jensen (f. 5-10-1924, Vonsild - d.?), smedemester.

Søn af Smedemester Hans Christian Jensen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1944 hos smedemester Mortensen, Tagkjær. Han gennemgik også lokale kurser. Var svend hos smedemestrene Rasmussen i Agtrup, H. M. Pedersen i Egtved og hos faderen. Johannes Jensen etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede forretningen i Refsgård d. 5. juni 1950. Da forpagtningen ophørte, etablerede han sig i Vonsild d. 1. august 1953 med Vonsild Maskinværksted. Han blev også medindehaver, driftsleder og prokurist i A/S Vodano.

Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fabrikation af og handel med landbrugsmaskiner, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation, endvidere A/S Vodano: fremstilling af ståluldslibebånd til brug for træ- og metalvarebranchen.

Medlem af Smedemesterforeningen f. Kolding og Omegn. Var kommunal maskinsynsmand og brandsvend fra 1953.

Gift d. 8. maj 1954 med Ruth Jensen (født Andersen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Personer fra Vonsild Sogn]]

Richart Emil Jensen

2026-09-11T16:00:59Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Richardt Emil Jensen |24. april 1916|?|Erna Jensen|Værkfører}}

Richardt Emil Jensen (f. 24-4-1916, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Blev udlært maskinarbejder på De Danske Mejeriers Maskinfabrik [[DDMM]] i 1935. Han var på kurser på Teknologisk Institut i København i 1938 og på ESAB svejsekurus i 1940. Han arbejdede efterfølgende som montør på lærestedet samt på [[Slotsmøllen]]. I 1937 blev han ansat i faderens virksomhed i [[Klostergade]] 27. Her blev han værkfører i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Gift d. 12. september 1943 med Erna Jensen (født Kyed Nielsen). Bosat på [[Thorkilsvej]] 10.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Richart Emil Jensen

2026-09-11T16:00:41Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Richardt Emil Jensen |24. april 1916|?|Erna Jensen|Værkfører}}

Richardt Emil Jensen (f. 24-4-1916, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Blev udlært maskinarbejder på De Danske Mejeriers Maskinfabrik [[DDMM]] i 1935. Han var på kurser på Teknologisk Institut i København i 1938 og på ESAB svejsekurus i 1940. Han arbejdede efterfølgende som montør på lærestedet samt på [[Slotsmøllen]]. I 1937 blev han ansat i faderens virksomhed i [[Klostergade]] 27. Her blev han værkfører i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Gift d. 12. september 1943 med Erna Jensen (født Kyed Nielsen). Bosat på [[Torkilsvej]] 10.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Richart Emil Jensen

2026-09-11T16:00:27Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Richardt Emil Jensen |24. april 1916|?|Erna Jensen|Værkfører}}

Richardt Emil Jensen (f. 24-4-1916, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Blev udlært maskinarbejder på De Danske Mejeriers Maskinfabrik [[DDMM]] i 1935. Han var på kurser på Teknologisk Institut i København i 1938 og på ESAB svejsekurus i 1940. Han arbejdede efterfølgende som montør på lærestedet samt på [[Slotsmøllen]]. I 1937 blev han ansat i faderens virksomhed i [[Klostergade]] 27. Her blev han værkfører i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Gift d. 12. september 1943 med Erna Jensen (født Kyed Nielsen). Bosat på [[Torkilsvej] 10.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Richart Emil Jensen

2026-09-11T15:59:55Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Richardt Emil Jensen |24. april 1916|?|Erna Jensen|Værkfører}} Richardt Emil Jensen (f. 24-4-1916, Kolding - d.?), værkfører. Søn af maskinfabri..."

{{Person uden billede|Richardt Emil Jensen |24. april 1916|?|Erna Jensen|Værkfører}}

Richardt Emil Jensen (f. 24-4-1916, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Blev udlært maskinarbejder på De Danske Mejeriers Maskinfabrik [[DDMMM]] i 1935. Han var på kurser på Teknologisk Institut i København i 1938 og på ESAB svejsekurus i 1940. Han arbejdede efterfølgende som montør på lærestedet samt på [[Slotsmøllens Fabrikker]]. I 1937 blev han ansat i faderens virksomhed i [[Klostergade]] 27. Her blev han værkfører i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Gift d. 12. september 1943 med Erna Jensen (født Kyed Nielsen). Bosat på [[Torkilsvej] 10.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Jochum Jensen

2026-09-11T15:55:23Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jochum Jensen|21. juni 1885|?|Mette Marie Elisabth Jensen|Smedemester, direktør}}
Jochum Jensen (f. 21-6-1885, St. Andst - d.?), smedemester, direktør.

Søn af husmand Jens Jensen og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Uddannet hos smedemester Mads Jørgensen, St. Andst i 1899-1903. Var efterfølgende svend flere steder. Han overtog virksomheden Georg Møllers Eftf., [[Klostergade]] 27, i 1921 i kompagni med smedemester Andreas Knudsen. Kompagniskabet ophørte i 1927. Herefter blev ingeniør Johannes Larsen optaget som kompagnon. Jochum Jensen blev eneindehaver i 1939 og i 1950 blev virksomheden omdannet til et familieaktieselskab. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstitutioner.

Han var formand Kolding Smedemesterforening i 1930-1955. Han blev æresmedlem i samme forening i 1955. Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Han var skuemester i Svendeprøvekommissionen for Vejle Amt siden 1937. Han var formand for [[Industriforeningen]] fra 1947 og for [[Kolding Tekniske Skole]] fra 1947. Han var medlem af [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1943 og af Kolding Boliganvisningsudvalg fra 1947. Desuden medlem af Byplanudvalget fra 1957. Medlem af repræsentantskabet for Kolding Seminarium fra 1952. Koldingkredsens repræsentant i Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1956. Næstformand i Kolding Grundejerforening i 1943-1957, og formand fra 1957.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 13-6-1962

Gift d. 4-6-1906 med Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen). De var bosat i [[Munkegade]] 2. Far til [[Aage Børge Jensen]], [[Jens Sigurd Jensen]] og [[Richart Emil Jensen]].

===Kilder og litteratur===
*E. Zinklar Zinglersen (red.) - De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler (1965).
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jochum Jensen

2026-09-11T15:54:06Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jochum Jensen|21. juni 1885|?|Mette Marie Elisabth Jensen|Smedemester, direktør}}
Jochum Jensen (f. 21-6-1885, St. Andst - d.?), smedemester, direktør.

Søn af husmand Jens Jensen og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Uddannet hos smedemester Mads Jørgensen, St. Andst i 1899-1903. Var efterfølgende svend flere steder. Han overtog virksomheden Georg Møllers Eftf., Kolding i 1921 i kompagni med smedemester Andreas Knudsen. Kompagniskabet ophørte i 1927. Herefter blev ingeniør Johannes Larsen optaget som kompagnon. Jochum Jensen blev eneindehaver i 1939 og i 1950 blev virksomheden omdanne til et familieaktieselskab. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstitutioner.

Han var formand Kolding Smedemesterforening i 1930-1955. Han blev æresmedlem i samme forening i 1955. Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Han var skuemester i Svendeprøvekommissionen for Vejle Amt siden 1937. Han var formand for [[Industriforeningen]] fra 1947 og for [[Kolding Tekniske Skole]] fra 1947. Han var medlem af [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1943 og af Kolding Boliganvisningsudvalg fra 1947. Desuden medlem af Byplanudvalget fra 1957. Medlem af repræsentantskabet for Kolding Seminarium fra 1952. Koldingkredsens repræsentant i Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1956. Næstformand i Kolding Grundejerforening i 1943-1957, og formand fra 1957.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 13-6-1962

Gift d. 4-6-1906 med Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen). De var bosat i [[Munkegade]] 2. Far til [[Aage Børge Jensen]], [[Jens Sigurd Jensen]] og [[Richart Emil Jensen]].

===Kilder og litteratur===
*E. Zinklar Zinglersen (red.) - De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler (1965).
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Johannes Jensen

2026-09-11T15:47:23Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Johannes Jensen|5. oktober 1924|?|Ruth Jensen|Smedemester}} Johannes Jensen (f. 5-10-1924, Vonsild - d.?), smedemester. Søn af Smedemester Hans Chri..."

Jochum Jensen

2026-09-11T15:06:11Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jochum Jensen|21. juni 1885|?|Mette Marie Elisabth Jensen|Smedemester, direktør}}
Jochum Jensen (f. 21-6-1885, St. Andst - d.?), smedemester, direktør.

Søn af husmand Jens Jensen og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Uddannet hos smedemester Mads Jørgensen, St. Andst i 1899-1903. Var efterfølgende svend flere steder. Han overtog virksomheden Georg Møllers Eftf., Kolding i 1921 i kompagni med smedemester Andreas Knudsen. Kompagniskabet ophørte i 1927. Herefter blev ingeniør Johannes Larsen optaget som kompagnon. Jochum Jensen blev eneindehaver i 1939 og i 1950 blev virksomheden omdanne til et familieaktieselskab. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, bl.a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstitutioner.

Han var formand Kolding Smedemesterforening i 1930-1955. Han blev æresmedlem i samme forening i 1955. Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Han var skuemester i Svendeprøvekommissionen for Vejle Amt siden 1937. Han var formand for [[Industriforeningen]] fra 1947 og for [[Kolding Tekniske Skole]] fra 1947. Han var medlem af [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1943 og af Kolding Boliganvisningsudvalg fra 1947. Desuden medlem af Byplanudvalget fra 1957. Medlem af repræsentantskabet for Kolding Seminarium fra 1952. Koldingkredsens repræsentant i Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1956. Næstformand i Kolding Grundejerforening i 1943-1957, og formand fra 1957.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 13-6-1962

Gift d. 4-6-1906 med Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen). De var bosat i [[Munkegade]] 2. Far til [[Aage Børge Jensen]] og [[Jens Sigurd Jensen]].

===Kilder og litteratur===
*E. Zinklar Zinglersen (red.) - De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler (1965).
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jens Sigurd Jensen

2026-09-11T14:53:38Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Jens Sigurd Jensen|28. februar 1914|?|Jytte Jensen|Prokurist}} Jens Sigurd Jensen (f. 28-2-1914, Kolding - d.?), prokurist. Søn af maskinfabrikant [..."

{{Person uden billede|Jens Sigurd Jensen|28. februar 1914|?|Jytte Jensen|Prokurist}}

Jens Sigurd Jensen (f. 28-2-1914, Kolding - d.?), prokurist.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Udlært maskinarbejder i 1932 hos faderen i [[Klostergade]] 27. Tog den frivillige håndværkerprøve ved Teknologisk Institut i København i 1932. Bestod Maskinmestereksamen i 1937. Arbejdede som maskinmester til søs i 1939-1941. Han var værkfører hos faderen i 1942. Han blev prokurist samme sted i 1951. Virksomheden blev her omddannet til et aktieselskab. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde bl. a. for trykkerier, skibsreparationsarbejde, gas-, vand-, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt oliefyr.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne. Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Faglærer ved Teknisk skole i 1949-1960.

Gift d. 27. april 1945 med Jytte Jensen (født Tåstrup Petersen). Bosat på [[Østerbrogade]] 33.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Jochum Jensen

2026-09-11T14:47:17Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jochum Jensen|21. juni 1885|?|Mette Marie Elisabth Jensen|Smedemester, direktør}}
Jochum Jensen (f. 21-6-1885, St. Andst - d.?), smedemester, direktør.

Søn af husmand Jens Jensen og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Uddannet hos smedemester Mads Jørgensen, St. Andst i 1899-1903. Var efterfølgende svend flere steder. Han overtog virksomheden Georg Møllers Eftf., Kolding i 1921 i kompagni med smedemester Andreas Knudsen. Kompagniskabet ophørte i 1927. Herefter blev ingeniør Johannes Larsen optaget som kompagnon. Jochum Jensen blev eneindehaver i 1939 og i 1950 blev virksomheden omdanne til et familieaktieselskab.

Han var formand Kolding Smedemesterforening i 1930-1955. Han blev æresmedlem i samme forening i 1955. Han var skuemester i Svendeprøvekommissionen for Vejle Amt siden 1937. Han var formand for [[Industriforeningen]] fra 1947 og for [[Kolding Tekniske Skole]] fra 1947. Han var medlem af [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1943 og af Kolding Boliganvisningsudvalg fra 1947. Desuden medlem af Planudvalet i 1943-1957 og formand i 1957. Medlem af repræsentantskabet for Kolding Seminarium fra 1952. Koldingkredsens repræsentant i Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1956.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 13-6-1962

Gift d. 4-6-1906 med Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen). De var bosat i [[Munkegade]] 2. Far til [[Aage Børge Jensen]] og [[Jens Sigurd Jensen]].

===Kilder og litteratur===
*E. Zinklar Zinglersen (red.) - De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler (1965).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Holger Hartvig Jensen

2026-09-11T14:43:38Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Holger Hartvig Jensen|22. oktober 1908|?|Sonja Jensen|Fabrikant}}

Holger Hartvig Jensen (f. 22-10-1908, Vamdrup - d.?), fabrikant.

Søn af arbejdsmand Søren Jensen.

Ansat hos svigerfaderen, smedemester Søren Thomsen, i 1932 som reparatør af vægte og lignende. Han etalberede sig som selvstændig virksomhed og overtog svigerfaderens forretning som eneindehaver i 1940. I 1955 optog han fabrikant H. Lykke Andersen som kompagnon i firmaet og ændrede virksomheden til fabrikation af vægte under navnet Sydjyllands Vægtfabrik, [[Seest Bakke]] 7.

Medlem af Centralforeningen for Smedemestre i Jylland.

Gift d. 9. juli 1932 med Sonja Jensen (født Thomsen). Bosat på [[Bjerggade]] 26.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Holger Hartvig Jensen

2026-09-11T14:43:01Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Holger Hartvig Jensen|22. oktober 1908|?|Sonja Jensen|Fabrikant}} Holger Hartvig Jensen (f. 22-10-1908, Vamdrup - d.?), fabrikant. Søn af arbejdsma..."

Hans Adrian Jensen

2026-09-11T14:31:09Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Hans Adrian Jensen|4. februar 1916|?|Else Marie Jensen|Smedemester}}

Hans Adrian Jensen (f. 4-2-1916, Bramdrupdam - d.?), smedemester.

Søn af smed Niels Johannes Jensen.

Uddannet som vogn- og beslagsmed gos smedemester A. Andersen, Bramdrupdam og uddannet i 1935 hos smedemester Jørgensen, Bramdrup. Han blev eksamineret beslagsmed fra hærens beslagskole 1937-1938. Han var svend hos smedemester Jørgensen. Han etablerede sig som selvstændig smedemester i Taps d. 11. november 1938. Forretningen blev sidenhen afhændet. I 1943 etablerede sig som vogn- og beslagsmed og cykleforretning i Almind.

Medlem af Vejle, Fredericia og Kolding Omegns Smedemesterforening. Medlem af bestyrelsen for Almind Sogns Jagtforening fra 1946.

Gift d. 4. december 1938 med Else Marie Jensen (født Nicolajsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori:Personer fra Almind Sogn]]

Hans Adrian Jensen

2026-09-11T14:30:27Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Hans Adrian Jensen|4. februar 1916|?|Else Marie Jensen|Smedemester}} Hans Adrian Jensen (f. 4-2-1916, Bramdrupdam - d.?), smedemester. Søn af smed N..."

Carl Marius Jensen

2026-09-11T14:24:06Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Carl Marius Jensen |2. juni 1905|?|Gudrun Jensen|Smedemester}} Carl Marius Jensen (f. 2-6-1905, Hejls - d.?), smedemester. Søn af skrædermester Han..."

{{Person uden billede|Carl Marius Jensen |2. juni 1905|?|Gudrun Jensen|Smedemester}}

Carl Marius Jensen (f. 2-6-1905, Hejls - d.?), smedemester.

Søn af skrædermester Hans Carl Marius Jensen.

Uddannet hos onklen, smedemester Schmidt, Grønninghoved. Blev udlært som maskinarbejder i 1924 i virksomheden M. Seest, Aarhus. Var svend begge steder. Han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede onklens virksomhed d. 1. maj 1932. Han overtog samme virksomhed i 1937. I 1947 opførte han en ny fabriksbygning. Abejdsfeltet for Maskinfabrikken 'Sjølund' var reparationsarbejde med speciale i fremstilling af centralvarmekedler til savsmuld og »Ruf«-universalgrønthøster (egen konstruktion).

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for samme forening i én periode. I 1942 blev Carl Marius Jensen brandfoged, nævningeudvalgsformand og kommunal revisor.

Gift d. 19. juni 1936 med Gudrun Jensen (født Jepsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori:Smede]]

Andreas Jensen

2026-09-11T14:17:28Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Andreas Jensen|15. februar 1897|1965|Asta Jensen|Direktør}}

Andreas Jensen (f. 15-2-1897 - d. 1965), direktør.

Søn af købmand [[I.P. Jensen]] (død 1931).

Uddannet i isenkram, jern og rør, sanitet og bygningsartikler ved faderens forretning i 1912-1916. Var på studierejse til Tyskland i 1920. Blev senere salgsrepræsentant hos faderen. Blev medindehaver af virksomheden i 1931 sammen med broderen [[Harald Jensen]]. Samme år blev virksomheden omdannet til et aktieselskab. I 1934 blev Andreas Jensen enedirektør. Arbejdsfeltet var engros- og detaihhandel med jern, stål, rør, sanitets- og centralvarmeartikler, maskiner, værktøj og isenkramvarer.

Medlem af bestyrelsen for [[Foreningen for arbejdesgivere]] ved [[Kolding Havn]] fra 1950. Formand for bestyrelsen i [[Kolding Korn A/S]].

Gift d. 9. september 1938 med Asta Jensen (født Brinch). Bosat på Grønnegården i 1948. Senere bosat på [[Strandvejen]] 21.

=== Kilder og litteratur ===
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aage Børge Jensen

2026-09-11T14:04:52Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Aage Børge Jensen|8. marts 1924|?|Inge-Marie Jensen|Værkfører}}

Aage Børge Jensen (f. 8-3-1924, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen).

Udlært maskinarbejder hos faderen, Jochum Jensen’s Maskinfabrik A/S i [[Klostergade]] 27 i 1943.

AAge Børge Jensen bestod maskinisteksamen i Odense i 1942. Var svend hos Richard Müller i København. Blev værkfører hos faderen i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde for bl.a. trykkerier, skibsreparationsarbejde, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne.

Gift d. 14. maj 1944 med Inge-Marie Jensen (født Petersen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori:Smede]]

Aage Børge Jensen

2026-09-11T14:02:12Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Ernst Clausen |3. maj 1925|?|Aase Clausen|Blikkenslagermester}} Aage Børge Jensen (f. 8-3-1924, Kolding - d.?), værkfører. Søn af maskinfabrikant..."

{{Person uden billede|Ernst Clausen |3. maj 1925|?|Aase Clausen|Blikkenslagermester}}

Aage Børge Jensen (f. 8-3-1924, Kolding - d.?), værkfører.

Søn af maskinfabrikant [[Jochum Jensen]] og hustru Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen).

Gift d. 14. maj 1944 med Inge-Marie Jensen (født Petersen).

Udlært maskinarbejder hos faderen, Jochum Jensen’s Maskinfabrik A/S i [[Klostergade]] 27 i 1943.

AAge Børge Jensen bestod maskinisteksamen i Odense i 1942. Var svend hos Richard Müller i København. Blev værkfører hos faderen i 1960. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde for bl.a. trykkerier, skibsreparationsarbejde, sanitets- og fjernvarmeinstallation samt dampanlæg.

Medlem af Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori:Smede]]

Jochum Jensen

2026-09-11T13:58:45Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jochum Jensen|21. juni 1885|?|Mette Marie Elisabth Jensen|Smedemester, direktør}}
Jochum Jensen (f. 21-6-1885, St. Andst - d.?), smedemester, direktør.

Søn af husmand Jens Jensen og hustru Peterline Andrea Jensen (født Andersen).

Uddannet hos smedemester Mads Jørgensen, St. Andst i 1899-1903. Var efterfølgende svend flere steder. Han overtog virksomheden Georg Møllers Eftf., Kolding i 1921 i kompagni med smedemester Andreas Knudsen. Kompagniskabet ophørte i 1927. Herefter blev ingeniør Johannes Larsen optaget som kompagnon. Jochum Jensen blev eneindehaver i 1939 og i 1950 blev virksomheden omdanne til et familieaktieselskab.

Han var formand Kolding Smedemesterforening i 1930-1955. Han blev æresmedlem i samme forening i 1955. Han var skuemester i Svendeprøvekommissionen for Vejle Amt siden 1937. Han var formand for [[Industriforeningen]] fra 1947 og for [[Kolding Tekniske Skole]] fra 1947. Han var medlem af [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1943 og af Kolding Boliganvisningsudvalg fra 1947. Desuden medlem af Planudvalet i 1943-1957 og formand i 1957. Medlem af repræsentantskabet for Kolding Seminarium fra 1952. Koldingkredsens repræsentant i Købstædernes alm. Brandforsikring fra 1956.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 13-6-1962

Gift d. 4-6-1906 med Mette Marie Elisabeth Jensen (født Poulsen). De var bosat i [[Munkegade]] 2. Far til [[Aage Børge Jensen]].

===Kilder og litteratur===
*E. Zinklar Zinglersen (red.) - De Kongelige Danske Ridderordener og Medailler (1965).

[[Kategori:Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Svend Aage Schack

2026-09-10T17:36:57Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack i første omgang rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var folk fra Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

===Kilder og litteratur===
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
*Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
{{fmdb|18921}}

[[Kategori:Modstandsfolk]]
[[Kategori: Krigsveteraner]]

Svend Aage Schack

2026-09-10T17:36:27Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack i første omgang rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var folk fra Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven 1952. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

===Kilder og litteratur===
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
*Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
{{fmdb|18921}}

[[Kategori:Modstandsfolk]]
[[Kategori: Krigsveteraner]]

Svend Aage Schack

2026-09-10T17:35:09Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven 1952. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

===Kilder og litteratur===
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
*Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
{{fmdb|18921}}

[[Kategori:Modstandsfolk]]
[[Kategori: Krigsveteraner]]

Svend Aage Schack

2026-09-10T17:34:21Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven 1952. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

===Kilder og litteratur===
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
*Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
{{fmdb|18921}}

[[Kategori:Modstandsfolk]]

Svend Aage Schack

2026-09-10T17:34:02Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Schack|21. oktober 1896|28. marts 1987|?|oberstløjtnant.}}
Svend Aage Schack (f. 21-10-1896 - d. 28-3-1987), oberstløjtnant.

Han blev premierløjtnant af fodfolket i 1921 og kaptajn i 1936. I januar 1940 blev han kaptajn for Jyske Divisions Afværgekompagni, der lige nord for grænsen mødte den tyske værnemagts angreb den 9. april 1940. I Søgårdlejren var kaptajn Schack rykket i flyverskjul i nærheden af lejren med sit afværgekompagni med seks 20 mm. kanoner og seks maskingeværer, alt på motorcykler. Det var Kaptajn Schacks enhed, der leverede den resolutte modstand i træfningerne ved blandt andet Lundtoftbjerg, Hokkerup og Bjergskov, hvor de mobile maskinkanoner formåede at standse og ødelægge flere tyske panservogne, før overmagten blev for stor.

Senere i 1940 blev han involveret i illegal litterær virksomhed i forbindelse med 'Dansk Samling'. Efter d. 29. august 1943 gik han over til illegal militær virksomhed, og blev designeret chef for P-styrkerne ved sydgrænsens østlige halvdel. Da modstandsbevægelsens byleder i Kolding, dommer [[Emil Gustav Strøbech]], blev arresteret d. 7. marts 1945, overtog Svend Aage Schack rollen som byleder på opfordring af lederen af Modstandsbevægelsens Region III, kaptajn Aage Højland Christensen. I juli 1945 blev Svend Aage Schack afløst af kriminalbetjent [[Rithar Hartimmer]].

I 1952 blev han oberstløjtnant af reserven 1952. Han tog sin afsked med hæren i 1961.

===Kilder og litteratur===
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
*Gunnar A. Engberg - Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Af deling for Kolding og Omegn 1938-1956. Vejle Amts Årbog 1979.
Børge Outze - Danmark under den Anden Verdenskrig, bind 5 (1962).
{{fmdb|18921}}

[[Kategori:Modstandsfolk]]

Rithar Hartimmer

2026-09-10T17:15:51Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Rithar Hartimmer|15. juni 1919|27. marts 2006||Kriminalbetjent}}
Rithar Hartimmer (f. 30-12-1913, Nakskov - d. 27-3-2006) kriminalbetjent.

Søn af lærer Carl Severin Christian Elias Hartimmer (1871-1948) og hustru Ellen Margrethe Hartimmer (født Knudsen).

Han var oprindeligt handelsuddannet. I 1940 blev han ansat i politiet, og i 1943 blev han kriminaloverbetjent.

Han var tilknyttet [[modstandsbevægelsen]] under besættelsen: Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt. Han samarbejdede bl.a. med byleder [[Emil Gustav Strøbech]] og efterføglende kaptajn [[Svend Aage Schack]].

Han blev byleder i Kolding i juli [[1945]] efter kaptajn Svend Aage Schack.

I 1959 slog han sig ned som fotohandler.

I 1940'erne boede han på [[Nordvang]] 15.

== Kilder og henvisninger ==
*Gunnar A. Engberg - To episoder fra befrielsesdagene i Kolding 1945. Vejle Amts Årbog 1975.
{{fmdb|30523}}
*Social-Demokraten - 19-7-1945.

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori:Modstandsfolk]]
[[Kategori:Politiet (Myndighedspersoner)]]