KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Laurits Christian Clement

2026-07-31T15:34:39Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Laurits Christian Clement|7. april 1917|?|Anna Lise Clement|Blikkenslagermester}} Laurits Christian Clement (f. 7-4-1917, Kolding - d.?, blikkenslager..."

{{Person uden billede|Laurits Christian Clement|7. april 1917|?|Anna Lise Clement|Blikkenslagermester}}

Laurits Christian Clement (f. 7-4-1917, Kolding - d.?, blikkenslagermester.

Søn af blikkenslager Laurits Alb. Clement.

Uddannet i 1936 hos blikkenslagermester Steinfath i Kolding. Frekventerede [[Kolding Købmandsskole]]. Bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i København i 1944.

Var svend flere steder før han d. 1. november 1945 etablerede sig som selvstændig blikkenslagermester på [[Vesterbrogade]] 59 i Kolding. Han optog broderen, blikkenslagermester [[Carl Sophus Clement]] som kompagnon i maj 1946. Arbejdsfeltet var blikkenslagerarbejde, gas-, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation. Fra 1948 endvidere fortinningsanstalt.

Laurits Christian Clement var kasserer for Kolding Blikkenslagerlaug fra 1954. Derudover var han lærer ved [[Kolding Tekniske Skole]] i 1954-1955.

Gift d. 27. juli 1957 med Anna Lise Clement (født Poulsen). Bosat på [[Tøndervej]] 54.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]

Ernst Clausen

2026-07-31T15:26:54Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Ernst Clausen |3. maj 1925|?|Aase Clausen|Blikkenslagermester}} Ernst Clausen (f. 3-5-1925, Kolding - d.?), blikkenslagermester. Søn af Peter Clause..."

{{Person uden billede|Ernst Clausen |3. maj 1925|?|Aase Clausen|Blikkenslagermester}}

Ernst Clausen (f. 3-5-1925, Kolding - d.?), blikkenslagermester.

Søn af Peter Clausen.

Uddannet hos blikkenslagermester Niels Petersen i Kolding i 1941-1945. Deltog i lokale kursur og bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i København i 1958. Var svend flere steder - bl.a. i Grønland i 1950-1953.

Han etablerede sig som selvstændig blikkenslagermester og blev optaget som kompagnon ved M. Lauridsen, [[Rendebanen]] 8 i 1958. Arbejdsfeltet for M. Lauridsen & Ernst Clausen var blikkenslager-, skifer- og kobberarbejde, gas-, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Gift d. 28. november 1947 med Aase Margrethe Clausen (født Plum-Jørgensen). Bosat på [[Hostrupsvej]] 26.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]

Vejstrup Sogn

2026-07-30T07:57:44Z

Jkrause:

Vejstrup Sogn er et sogn i Kolding Kommune.

Vejstrup Sogn hørte indtil [[1864]] til Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig. Vejstrup Sogn var et af [[De 8 sogne]], der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i kongeriget Danmark i bytte for nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og til 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.

På Johs. Meyers kort fra 1649 kaldes byen Vejstrup for Weysterup, på Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700tallet kaldes byen for Weistrup. Byen Vejstrup er vokset sammen med byen [[Sjølund]].

Vejstrup var egen sognekommune 1866-1970, hvorefter den indgik i Christiansfeld Kommune, i [[2007]] blev denne så en del af Kolding Kommune.

Der er tre ejerlav i Vejstrup Sogn: [[Grønninghoved]], [[Sjølund]] og [[Vejstruprød]].

I Vejstrup Sogn ligger [[Vejstrup Kirke]], der i [[1840]] erstattede en tidligere kirke fra omkring 1100-1200-tallet.

===Litteratur og kilder===
* Trap Danmark 5. udgave, Haderslev Amt, 1965.
* Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007.
* [https://slaegtsbibliotek.dk/929408.pdf Sønderjydsk månedsskrift nr. 1 fra 1944] {{lnf}}, artiklen VORT SØNDERJYSKE MAAL, af H. Krog (Christiansfeld), afsnit interessant ''Dialekt-udtryk fra Tyrstrup Herred''
* [https://arkiv.dk/vis/2586340 Holger Dam (1920-2014)] {{lnf}}, Vejstrup Lokalhistoriske Arkiv - erindringer en del om besættelsen på Vejstrup egnen
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori:Vejstrup Sogn]]

Peter Christiansen

2026-07-30T07:57:15Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Peter Christiansen|31. januar 1914|?|?|Smedemester}}

Peter Christiansen (f. 31-1-1914, Vejstruprød - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Antoni Magnus Jochumsen Christiansen.

Uddannet smed og maskinarbejder ved faderen og smedmester Julius Hansen, Aller i 1933. Han frekventerede Gråsten Beslagskole i 1936, ligesom han deltog i kursur på Teknologisk Institut i København samt lokale kurser. Var bl.a. svend hos læremeteren. Han etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. januar 1957 forpagtede faderens virksomhed i [[Vejstrup Sogn]], der var grundlagt af bedstefaderen omkring 1880. Peter Christiansen overtog virksomheden helt i 1959. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af gummivogne, handel med landbrugsmaskiner, traktorer, cykler og knallerter, autoreparation, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]]. Medlem af bestyrelsen for [[Kolding Cykelhandlerforening]] fra 1957. Var kommunal maskinsynsmand fra 1960.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Peter Christiansen

2026-07-30T07:55:57Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Peter Christiansen|31. januar 1914|?|?|Smedemester}}

Peter Christiansen (f. 31-1-1914, Vejstruprød - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Antoni Magnus Jochumsen Christiansen.

Uddannet smed og maskinarbejder ved faderen og smedmester Julius Hansen, Aller i 1933. Han frekventerede Gråsten Beslagskole i 1936, ligesom han deltog i kursur på Teknologisk Institut i København samt lokale kurser. Var bl.a. svend hos læremeteren. Han etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. januar 1957 forpagtede faderens virksomhed i [[Vejstrup]] pr. [[Sjølund]], der var grundlagt af bedstefaderen omkring 1880. Peter Christiansen overtog virksomheden helt i 1959. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af gummivogne, handel med landbrugsmaskiner, traktorer, cykler og knallerter, autoreparation, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]]. Medlem af bestyrelsen for [[Kolding Cykelhandlerforening]] fra 1957. Var kommunal maskinsynsmand fra 1960.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Peter Christiansen

2026-07-30T07:55:36Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Peter Christiansen|31. januar 1914|?|?|Smedemester}} Peter Christiansen (f. 31-1-1914, Vejstruprød - d.?), smedemester. Søn af smedemester Antoni M..."

{{Person uden billede|Peter Christiansen|31. januar 1914|?|?|Smedemester}}

Peter Christiansen (f. 31-1-1914, Vejstruprød - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Antoni Magnus Jochumsen Christiansen.

Uddannet smed og maskinarbejder ved faderen og smedmester Julius Hansen, Aller i 1933. Han frekventerede Gråsten Beslagskole i 1936, ligesom han deltog i kursur på Teknologisk Institut i København samt lokale kurser. Var bl.a. svend hos læremeteren. Han etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. januar 1957 forpagtede faderens virksomhed i [[Vejstrup]], der var grundlagt af bedstefaderen omkring 1880. Peter Christiansen overtog virksomheden helt i 1959. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, fremstilling af gummivogne, handel med landbrugsmaskiner, traktorer, cykler og knallerter, autoreparation, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]]. Medlem af bestyrelsen for [[Kolding Cykelhandlerforening]] fra 1957. Var kommunal maskinsynsmand fra 1960.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Karl Frederik Christiansen

2026-07-30T07:49:05Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Karl Frederik Christensen|28. februar 1911|?|Edel Christiansen|Smedemester}} Karl Frederik Christensen (f. 28-2-1911, Hejls - d.?), smedemester...."

{{Person uden billede|Karl Frederik Christensen|28. februar 1911|?|Edel Christiansen|Smedemester}}

Karl Frederik Christensen (f. 28-2-1911, [[Hejls]] - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Otto Frederik Chritiansen.

Uddannet ét år hos faderen, og derefter uddannet vogn- og beslagsmed hos smedemester H. C. Mortensen i Tagkjær. Eksamineret beslagsmed fra Hærens Beslagskole. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København samt lokale kurser. Frekventerede Ollerup Gymnastikhøjskole. Var svend flere steder. Den 1. juni 1943 etablerede han sig som selvstændig smedemester, da han forpagtede faderens virksomhed i Hejls. Han overtog helt forretningen i 1946. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.

Karl Frederik Christiansen var næstformand i [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]] fra 1945. Medlem af bestyrelsen for Hejls Elværk fra 1956. Formand for Hejls Gymnastik- og Ungdomsforening i 1945-1959. Medlem af bestyrelsen for Hejls Håndværkerforening i én periode.

Gift d. 2. juli 9144 med Edel Christtiansen (født Juel).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Erhard Laurids Buhl

2026-07-30T07:39:58Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Erhard Laurids Buhl|6. marts 1910|?|?|Smedemester}}

Erhard Laurids Buhl (f. 6-3-1910, [[Sjølund]] - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jens Peter Jensen Buhl.

Uddannet hos faderen og hos smedemester Koch i Varmark. Var efterfølgende svend i Aulum og hos faderen. Erhard Laurids Buhl etablerede sig som selvstændig smedemester i Almstok i marts 1933. Forretningen blev senere afhændet, og i 1943 overtog han faderens virksomhed i Sjølund. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner, cykler og knallerter. Derudover havde han depot for kosangas.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]]. Medlem af bestyrelsen for Smedemesterforeningen Nord og Vest for Vejle. Havde lokale tillidshverv.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Søren Anker Christensen

2026-07-30T07:35:00Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Søren Anker Christensen|8. november 1931|?|Ruth Christensen|Direktør}}

Søren Anker Christensen (f. 8-11-1931, Kolding - d.?), direktør.

Søn af direktør [[Svend Aage Christensen]].

Efter realeksamen i 1948 blev han uddannet maskinarbejder i N. P. Hansens Maskinfabrik i Kolding. I 1952-1953 arbejdede han som volontør i Tyskland. Han frekventerede [[Kolding Købmandsskole]] i 1953-1954. Han arbejdede i 1954-1957 som forretningsfører i A/S Automobilhuset i Kolding, som faderen havde overtaget i 1950. I 1957 blev han ansat i faderens malkemaskinfabrik [[S. A. Christensen & Co.]]. Her blev han direktør i 1960 og eneindehaver i 1977.

Kasserer i [[Kolding Sejlklub]] fra 1960.

Gift d. 1. december 1957 med Ruth Christensen (født Møller). Bosat på [[Fjordvej]] 54.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

S. A. Christensen og Co.

2026-07-30T07:34:43Z

Jkrause:

{{fmn|S. Christensen}}
[[Fil:S. A. Christensen & Co._B17346.jpg|400px|thumb|right|Malkepiger i marken ved Andst, [[1915]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:S. A. Christensen & Co._B12962.jpg|300px|thumb|right|S. A. Christensen og Co., [[Kolding i 1970erne|ca. 1977]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Firmaet S. A. Christensen blev grundlagt i september [[1938]] af [[Svend Aage Christensen]] og Vilhelm Nellemann og søn. S. A. Christensen var udlært smed som sin far, og havde allerede engageret sig i bilbranchen, men via en amerikansk forbindelse blev han tilskyndet til at starte salget af malkemaskiner. Malkning af køer var tidligere et langsommeligt og hårdt arbejde, men med udviklingen af malkemaskiner i 1930erne sparede man både tid og penge. I Danmark vandt malkemaskinerne dog først for alvor frem efter 2. Verdenskrig.

Fra de første fabriksbygninger i [[Låsbygade]] rykkede firmaet i 1948 til [[Nordre Havnegade]]. I 1949 opførtes den første fabrikshal. Firmaet afsatte ikke kun sine produkter i Danmark, men også i Finland, Vesttyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Rørmalkeanlæggenes udvikling var afgørende for, at eksporten med årene kom til at omfatte store dele af ikke blot Europa, men også det fjerne Østen. Virksomheden har igennem årene udviklet sig til en international orienteret produktions- og handelsvirksomhed, der eksporterer malkeudstyr og malkestalde m.m. til mere end 58 lande over hele verden.

Fabrikken producerede og solgte bl.a. malkemaskinerne 'Kalvo', 'Senior' og 'Effektiv'.

Om aftenen d. 3. august 1973, blev fabrikken hærget af en storbrand med skader for omkring 30 millioner kr. Noget af produktionen blev i dagene efter sat i gang igen ved lån af lokaler i Automobilhuset samt Motor Company A/S på [[Fynsvej]]. Fabrikken blev efterfølgende genopbygget.

S. A. Christensen overlod i 1977 firmaet til sønnen, [[Søren Anker Christensen]], der havde været ansat siden 1957. I 2002 skete endnu et generationsskifte, da Steen Asbjørn Christensen overtog ledelsen efter sin far. Firmaets filosofi er fortsat “Kan det gøres bedre for koen, mælken og malkeren - skal det gøres”. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===
*Gunnar A. Engberg: Erhvervslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.62 S.A. Christensen & Co.
*http://www.sac.dk. (22.3.2013).
*Folkeblad Sydjylland - 4. og 6. august 1973.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Søren Anker Christensen

2026-07-30T07:33:05Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Søren Anker Christensen|8. november 1931|?|Ruth Christensen|Direktør}}

Søren Anker Christensen (f. 8-11-1931, Kolding - d.?), direktør.

Søn af direktør [[Svend Aage Christensen]].

Efter realeksamen i 1948 blev han uddannet maskinarbejder i N. P. Hansens Maskinfabrik i Kolding. I 1952-1953 arbejdede han som volontør i Tyskland. Han frekventerede [[Kolding Købmandsskole]] i 1953-1954. Han arbejdede i 1954-1957 som forretningsfører i A/S Automobilhuset i Kolding, som faderen havde overtaget i 1950. I 1957 blev han ansat i faderens malkemaskinfabrik [[S. A. Christensen & Co.]]. Her blev han diretør i 1960 og eneindehaver i 1977.

Kasserer i [[Kolding Sejlklub]] fra 1960.

Gift d. 1. december 1957 med Ruth Christensen (født Møller). Bosat på [[Fjordvej]] 54.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Anker Christensen

2026-07-30T07:30:42Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Søren Anker Christensen|8. november 1931|?|Ruth Christensen|Direktør}} Søren Anker Christensen (f. 8-11-1931, Kolding - d.?), direktør. Søn af d..."

{{Person uden billede|Søren Anker Christensen|8. november 1931|?|Ruth Christensen|Direktør}}

Søren Anker Christensen (f. 8-11-1931, Kolding - d.?), direktør.

Søn af direktør [[Svend Aage Christensen]].

Efter realeksamen i 1948 blev han uddannet maskinarbejder i N. P. Hansens Maskinfabrik i Kolding. I 1952-1953 arbejdede han som volontør i Tyskland. Han frekventerede [[Kolding Købmandsskole]] i 1953-1954. Han arbejdede som forretningsfører i A/S Automobilhuset i Kolding i 1954-1957. I 1957 blev han ansat i faderens virksomhed, der stod for fabrikation og salg af malkemaskinerne 'Kalvo', 'Senior' og 'Effektiv'. Her blev han diretør i 1960.

Kasserer i [[Kolding Sejlklub]] fra 1960.

Gift d. 1. december 1957 med Ruth Christensen (født Møller). Bosat på [[Fjordvej]] 54.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Svend Aage Christensen

2026-07-30T07:24:01Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Svend Aage Christensen|7. oktober 1900|?|Ragnhild Christensen|Fabrikant}}
Svend Aage Christensen (f. 7-10-1900, Brønderslev – d.?) fabrikant i Kolding.

== Livshistorie ==
Søn af smedemester Chr. Martin Christensen.

Uddannet hos faderen i 1914-1918. Uddannet drejer på N. K.’s Maskinfabrik, Brønderslev 1918-1919. Var svend flere steder før han etablerede sig som mekanikermester i Haslev i 1920-1921, i Brønderslev 1921-1925. Blev værkfører hos Ford i Hobro og Hjørring i 1925-1928. Etablerede sig som mekanikermester (A/S Motor Company) på [[Fynsvej]] Kolding i 1929 i kompagni med grosserer W. Nellemann. Etablerede samtidigt malkemaskinfabrikken [[S. A. Christensen & Co.]] A/S i september 1938. Overtog Automobilhuset A/S i Kolding i 1950. Svend Aage overlod i 1977 firmaet til sønnen, [[Søren Anker Christensen]].

Medlem af D.A.F.’s voldgiftsret. Formand for [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1959. Medlem af bestyrelsen for [[Slotsmøllen]], Kolding A/S siden 1957.

Gift d. 9-6-1927 med Ragnhild Christensen (født Nielsen). Bosat i Villa ’Birken’ i [[Strandhuse]].

===Kilder og litteratur===
*Tage Agdal - Den danske motorbranche - Bind I (1962).
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Personer fra Strandhuse]]
[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

Svend Aage Christensen

2026-07-30T07:23:42Z

Jkrause:

{{fmn|S. Christensen}}
{{Person uden billede|Svend Aage Christensen|7. oktober 1900|?|Ragnhild Christensen|Fabrikant}}
Svend Aage Christensen (f. 7-10-1900, Brønderslev – d.?) fabrikant i Kolding.

== Livshistorie ==
Søn af smedemester Chr. Martin Christensen.

Uddannet hos faderen i 1914-1918. Uddannet drejer på N. K.’s Maskinfabrik, Brønderslev 1918-1919. Var svend flere steder før han etablerede sig som mekanikermester i Haslev i 1920-1921, i Brønderslev 1921-1925. Blev værkfører hos Ford i Hobro og Hjørring i 1925-1928. Etablerede sig som mekanikermester (A/S Motor Company) på [[Fynsvej]] Kolding i 1929 i kompagni med grosserer W. Nellemann. Etablerede samtidigt malkemaskinfabrikken [[S. A. Christensen & Co.]] A/S i september 1938. Overtog Automobilhuset A/S i Kolding i 1950. Svend Aage overlod i 1977 firmaet til sønnen, [[Søren Anker Christensen]].

Medlem af D.A.F.’s voldgiftsret. Formand for [[Kolding Erhvervsråd]] fra 1959. Medlem af bestyrelsen for [[Slotsmøllen]], Kolding A/S siden 1957.

Gift d. 9-6-1927 med Ragnhild Christensen (født Nielsen). Bosat i Villa ’Birken’ i [[Strandhuse]].

===Kilder og litteratur===
*Tage Agdal - Den danske motorbranche - Bind I (1962).
*Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).

[[Kategori: Smede]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Personer fra Strandhuse]]
[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

Johan Olaus Christensen

2026-07-30T07:22:26Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Johan Olaus Christensen|1. februar 1901|?|Anna Marie Christensen|Kunstsmedemester}} Johan Olaus Christensen (f. 1-2-1901, Kolding - d.?), kunstsmedeme..."

{{Person uden billede|Johan Olaus Christensen|1. februar 1901|?|Anna Marie Christensen|Kunstsmedemester}}

Johan Olaus Christensen (f. 1-2-1901, Kolding - d.?), kunstsmedemester.

Søn af kommunalarbejder Anders Chr. Christensen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1920 hos smedemester N. P. Hansen i KOlding. Var bl.a. svend hos kunstsmedemester Lemming i København. Etablerede sig som selvstændig smedemester i [[Brostræde]] i Kolding i oktober 1932. Var på studierejse til Tyskland i 1938. Han optog svigersønnen, smedemester Hans Erik Schjødt som kompagnon i virksomheden d. 1. januar 1960. Arbedsfeltet var kunstsmedearbejde, ophamring af autofjedre, fremstilling af nye hovedlag og fjedre til automobiler. Han var eneforhandler af 'Styria-flex' (østrigsk fjederstål). Derudover udførte han alt finere håndarbejde i cicelering i mauresker, samt udførte diverse kirkeinventar.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

Gift d. 27. december 1928 med Anna Marie Christensen (født Løbner). Bosat på [[Parkvej]] 4.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
[[Kategori: Smede]]

Knud Peter Bertelsen

2026-07-30T07:12:09Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Knud Peter Bertelsen|26. september 1908|?|Henriette Bertelsen|Smedemester}}

Knud Peter Bertelsen (f. 26-9-1908, Bramdrup - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Iver Bertelsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1927 hos faderen. Gennemgik varmesmedekursus i København. Var svend flere steder før han etablerede en cykelforretning i Hvidsminde i 1937. Forretningen blev senere afhændet, og Knud Peter Bertelsen etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. janar 1939 overtog faderens forretning. Arbejdsfeltet var smedearbejde samt udlejningsforretning for automobiler.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

Gift d. 30. juli 1939 med Henriettte Bertelsen (født Christiansen). Bosat på [[Fynsvej]] 194.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Jens Christensen Bjerrisgaard

2026-07-30T07:11:24Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jens Christensen Bjerrisgaard|7. februar 1923|?|Irene Bjerreisgaard|Smedemester}}

Jens Christensen Bjerrisgaard (f. 7-2-1923, Egeskov - d.?), smedemester.

Søn af købmand Peter Bjerrisgaard.

Frekventerede Skanderup Ungdomsskole i 1937-1938. Blev uddannet vogn- og beslagsmed i 1943 hos smedemester Hoffmann i Smidstrup. Var svend hos smedemestrene Norlyck, Thyregod og Jørgensen, Bramdrupdam. I 1944-1945 var han ansat som fyrbøder ved DSB i Brande. Han etablerede sig herefter som selvstændig smedemester og forpagtede en forretning i Kolding i august 1949. Virksomheden flyttede til [[Hospitalsgade]] 29 i 1954. Arbejdsfeltet var vogn- og beslagsmedie, smede-, maskin- og bygningsarbejde. Specialet var gitterspær til drivhuse.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]] samt medlem af foreningens bestyrelse i én periode.

Gift d. 19. november 1949 med Irene Bjerrisgaard (født Engelbrecht).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Thomas Nielsen Breindahl

2026-07-30T07:10:00Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Thomas Nielsen Breindahl|27. september 1910|?|?|Fabrikant}}

Thomas Nielsen Breindahl (f. 27-9-1910, Vejlby - d.?), fabrikant.

Søn af malermester Niels Poulsen Nielsen Breindahl.

Udlært værktøjsmager og maskinarbejder i 1929 i Cohr's Sølvvarefabrik i Fredericia. Var svend flere steder. Etablerede sig som selvstændig værktøjsfabrikant i oktober 1943. Virksomheden flyttedt til [[Teglgårdsvej]] 5-9 i 1952. Arbejdsfeltet var enkeltstyk- og seriefremstilling af snit-, stanse- og trækværktøj, maskinarbejde, optrækning og udstansning.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jens Christensen Bjerrisgaard

2026-07-30T06:59:19Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jens Christensen Bjerrisgaard|7. februar 1923|?|Irene Bjerreisgaard|Smedemester}}

Jens Christensen Bjerrisgaard (f. 7-2-1923, Egeskov - d.?), smedemester.

Søn af købmand Peter Bjerrisgaard.

Frekventerede Skanderup Ungdomsskole i 1937-1938. Blev uddannet vogn- og beslagsmed i 1943 hos smedemester Hoffmann i Smidstrup. Var svend hos smedemestrene Norlyck, Thyregod og Jørgensen, Bramdrupdam. I 1944-1945 var han ansat som fyrbøder ved DSB i Brande. Han etablerede sig herefter som selvstændig smedemester og forpagtede en forretning i Kolding i august 1949. Virksomheden flyttede til [[Hospitalsgade]] 29 i 1954.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]] samt medlem af foreningens bestyrelse i én periode.

Gift d. 19. november 1949 med Irene Bjerrisgaard (født Engelbrecht).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Knud Peter Bertelsen

2026-07-30T06:59:01Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Knud Peter Bertelsen|26. september 1908|?|Henriette Bertelsen|Smedemester}}

Knud Peter Bertelsen (f. 26-9-1908, Bramdrup - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Iver Bertelsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1927 hos faderen. Gennemgik varmesmedekursus i København. Var svend flere steder før han etablerede en cykelforretning i Hvidsminde i 1937. Forretningen blev senere afhændet, og Knud Peter Bertelsen etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. janar 1939 overtog faderens forretning.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

Gift d. 30. juli 1939 med Henriettte Bertelsen (født Christiansen). Bosat på [[Fynsvej]] 194.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Thomas Nielsen Breindahl

2026-07-30T06:58:49Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Thomas Nielsen Breindahl|27. september 1910|?|?|Fabrikant}}

Thomas Nielsen Breindahl (f. 27-9-1910, Vejlby - d.?), fabrikant.

Søn af malermester Niels Poulsen Nielsen Breindahl.

Udlært værktøjsmager og maskinarbejder i 1929 i Cohr's Sølvvarefabrik i Fredericia. Var svend flere steder. Etablerede sig som selvstændig værktøjsfabrikant i oktober 1943. Virksomheden flyttedt til [[Teglgårdsvej]] 5-9 i 1952.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Erhard Laurids Buhl

2026-07-30T06:58:39Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Erhard Laurids Buhl|6. marts 1910|?|?|Smedemester}}

Erhard Laurids Buhl (f. 6-3-1910, Sjølund - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jens Peter Jensen Buhl.

Uddannet hos faderen og hos smedemester Koch i Varmark. Var efterfølgende svend i Aulum og hos faderen. Erhard Laurids Buhl etablerede sig som selvstændig smedemester i Almstok i marts 1933. Forretningen blev senere afhændet, og i 1943 overtog han faderens virksomhed i Sjølund. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner, cykler og knallerter. Derudover havde han depot for kosangas.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]]. Medlem af bestyrelsen for Smedemesterforeningen Nord og Vest for Vejle. Havde lokale tillidshverv.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Carlo Anker Byg

2026-07-30T06:58:20Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Carl Anker Byg|22-10-1930|?|?|Smedemester}} Carl Anker Byg (f. 22-10-1930, Flovt - d.?), smedemester. Søn af husmand Eskild Nissen Byg. Gift d. 13..."

{{Person uden billede|Carl Anker Byg|22-10-1930|?|?|Smedemester}}

Carl Anker Byg (f. 22-10-1930, Flovt - d.?), smedemester.

Søn af husmand Eskild Nissen Byg.

Gift d. 13. august 1956 med Grete Viborg Byg (født Petersen).

Udlært vogn- og beslagsmed i 1949 hos smedemester Jørgen Mortensen, Tagkær. Var efterfølgende svend hos læremesteren og hos smedemester P. Vølker i Kolding. Den 15. februar 1960 etablerede Carlo Anker Byg sig som selvstændig smedemester, og forpagtede P. Vølkers forretning på [[Kongebrogade]] 14 i Kolding. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af bygnings- og autobeslag samt beholdere.

Medlem af [[Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn]].

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Erhard Laurids Buhl

2026-07-30T06:52:22Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Erhard Laurids Buhl|6. marts 1910|?|?|Smedemester}} Erhard Laurids Buhl (f. 6-3-1910, Sjølund - d.?), smedemester. Søn af smedemester Jens Peter Je..."

{{Person uden billede|Erhard Laurids Buhl|6. marts 1910|?|?|Smedemester}}

Erhard Laurids Buhl (f. 6-3-1910, Sjølund - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Jens Peter Jensen Buhl.

Uddannet hos faderen og hos smedemester Koch i Varmark. Var efterfølgende svend i Aulum og hos faderen. Erhard Laurids Buhl etablerede sig som selvstændig smedemester i Almstok i marts 1933. Forretningen blev senere afhændet, og i 1943 overtog han faderens virksomhed i Sjølund. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner, cykler og knallerter. Derudover havde han depot for kosangas.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Medlem af bestyrelsen for Smedemesterforeningen Nord og Vest for Vejle. Havde lokale tillidshverv.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Thomas Nielsen Breindahl

2026-07-27T12:24:18Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Thomas Nielsen Breindahl|27. september 1910|?|?|Fabrikant}} Thomas Nielsen Breindahl (f. 27-9-1910, Vejlby - d.?), fabrikant. Søn af malermester Nie..."

{{Person uden billede|Thomas Nielsen Breindahl|27. september 1910|?|?|Fabrikant}}

Thomas Nielsen Breindahl (f. 27-9-1910, Vejlby - d.?), fabrikant.

Søn af malermester Niels Poulsen Nielsen Breindahl.

Udlært værktøjsmager og maskinarbejder i 1929 i Cohr's Sølvvarefabrik i Fredericia. Var svend flere steder. Etablerede sig som selvstændig værktøjsfabrikant i oktober 1943. Virksomheden flyttedt til [[Teglgårdsvej]] 5-9 i 1952.

Medlem af smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Borup

2026-07-27T12:17:58Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Søren Borup|21. deecember 1933|?|Inge Borup|Ingeniør}}

Søren Borup (f. 21-12-1933, Utterslev - d.?), ingeniør.

Søn af fiskeskipper Hans Borup.

Efter realeksamen blev han uddannet som maskinarbejder ved A/S Ove Christensen i Hirtshals. I 1958 blev han ansat som ingeniør ved [[Diesella]] i Kolding.

Han var kasserer i lærlingeklubben i Hirtshals i 1951-1954, tillidsmand ved Odense Maskinteknikum i 1955-1956 og lærer ved [[Kolding Tekniske Skole]] i 1959-1960.

Gift d. 17. oktober 1959 med Inge Borup (født Gaarde).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Ingeniører]]

Søren Borup

2026-07-27T12:17:42Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Søren Borup|21. deecember 1933|?|Inge Borup|Ingeniør}} Søren Borup (f. 21-12-1933, Utterslev - d.?), ingeniør. Søn af fiskeskipper Hans Borup...."

Jens Christensen Bjerrisgaard

2026-07-27T11:17:23Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Jens Christensen Bjerrisgaard|7. februar 1923|?|Irene Bjerreisgaard|Smedemester}} Jens Christensen Bjerrisgaard (f. 7-2-1923, Egeskov - d.?), smedemes..."

{{Person uden billede|Jens Christensen Bjerrisgaard|7. februar 1923|?|Irene Bjerreisgaard|Smedemester}}

Jens Christensen Bjerrisgaard (f. 7-2-1923, Egeskov - d.?), smedemester.

Søn af købmand Peter Bjerrisgaard.

Frekventerede Skanderup Ungdomsskole i 1937-1938. Blev uddannet vogn- og beslagsmed i 1943 hos smedemester Hoffmann i Smidstrup. Var svend hos smedemestrene Norlyck, Thyregod og Jørgensen, Bramdrupdam. I 1944-1945 var han ansat som fyrbøder ved DSB i Brande. Han etablerede sig herefter som selvstændig smedemester og forpagtede en forretning i Kolding i august 1949. Virksomheden flyttede til [[Hospitalsgade]] 29 i 1954.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn, samt medlem af foreningens bestyrelse i én periode.

Gift d. 19. november 1949 med Irene Bjerrisgaard (født Engelbrecht).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Knud Åge Bendstrup

2026-07-27T11:06:25Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Knud Åge Bendstrup|13. april 1912|?|Margot Bendstrup|Blikkenslagermester}}

Knud Åge Bendstrup (f. 13-4-1912, Kolding - d.?), blikkenslagermester.

Søn af blikkenslager Jens Carl Bendstrup.

Udlært blikkenslager hos blikkenslagermester Steinfath, Kolding. Bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i Aarhus i 1946. Var svend hos bl.a. blikkenslagermestrene Niels Pedersen, Emil Henriksen og Peter Larsen, alle Kolding.

Etablerede sig som selvstændig blikkenslagtermester d. 5. maj 1946 i kompagni med blikkenslagermester [[Svend Aage Henriksen]]. Knud Åge Bendstrup blev eneindehaver i 1949.

Medlem af bestyrelse nfor Kolding Blikkenslagerlaug fra 1958. Var sekretær i samme laug fra 1958. Var opmåler fra samme faglige afdeling i 1941-1946.

Gift d. 27. august [[1939]] med Margot Bendstrup (født Thomsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]

Knud Peter Bertelsen

2026-07-27T11:05:50Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Knud Peter Bertelsen|26. september 1908|?|Henriette Bertelsen|Smedemester}}

Knud Peter Bertelsen (f. 26-9-1908, Bramdrup - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Iver Bertelsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1927 hos faderen. Gennemgik varmesmedekursus i København. Var svend flere steder før han etablerede en cykelforretning i Hvidsminde i 1937. Forretningen blev senere afhændet, og Knud Peter Bertelsen etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. janar 1939 overtog faderens forretning.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 30. juli 1939 med Henriettte Bertelsen (født Christiansen). Bosat på [[Fynsvej]] 194.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Smede]]

Knud Peter Bertelsen

2026-07-27T11:05:33Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Knud Peter Bertelsen|26. september 1908|?|Henriette Bertelsen|Smedemester}} Knud Peter Bertelsen (f. 26-9-1908, Bramdrup - d.?), smedemester. Søn af..."

{{Person uden billede|Knud Peter Bertelsen|26. september 1908|?|Henriette Bertelsen|Smedemester}}

Knud Peter Bertelsen (f. 26-9-1908, Bramdrup - d.?), smedemester.

Søn af smedemester Iver Bertelsen.

Uddannet vogn- og beslagsmed i 1927 hos faderen. Gennemgik varmesmedekursus i København. Var svend flere steder før han etablerede en cykelforretning i Hvidsminde i 1937. Forretningen blev senere afhændet, og Knud Peter Bertelsen etablerede sig som selvstændig smedemester, da han d. 1. janar 1939 overtog faderens forretning.

Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn.

Gift d. 30. juli 1939 med Henriettte Bertelsen (født Christiansen). Bosat på [[Fynsvej]] 194.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

Knud Åge Bendstrup

2026-07-27T10:56:12Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Knud Åge Bendstrup|13. april 1912|?|Margot Bendstrup|Blikkenslagermester}} Knud Åge Bendstrup (f. 13-4-1912, Kolding - d.?), blikkenslagermester. S..."

{{Person uden billede|Knud Åge Bendstrup|13. april 1912|?|Margot Bendstrup|Blikkenslagermester}}

Knud Åge Bendstrup (f. 13-4-1912, Kolding - d.?), blikkenslagermester.

Søn af blikkenslager Jens Carl Bendstrup.

Udlært blikkenslager hos blikkenslagermester Steinfath, Kolding. Bestod gas-, vand- og sanitetsprøven i Aarhus i 1946. Var svend hos bl.a. blikkenslagermestrene Niels Pedersen, Emil Henriksen og Peter Larsen, alle Kolding.

Etablerede sig som selvstændig blikkenslagtermester d. 5. maj 1946 i kompagni med blikkenslagermester Svend Aage Henriksen. Knud Åge Bendstrup blev eneindehaver i 1949.

Medlem af bestyrelse nfor Kolding Blikkenslagerlaug fra 1958. Var sekretær i samme laug fra 1958. Var opmåler fra samme faglige afdeling i 1941-1946.

Gift d. 27. august 1939 med Margot Bendstrup (født Thomsen).

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Blikkenslagere]]

Johannes Bach

2026-07-27T10:39:24Z

Jkrause:

{{Person|Johs. Bach|13. december 1874|20. maj 1956 |Marie Katrine Hansine Bach|Blikkenslagermester|Fil:B80006 - Joh Bach - 1937.jpg|Johannes Bach, 1937. Ukendt fotograf}}
Johannes Simonsen Bach, omtales Johs. Bach (født 13. december 1874 - død 20. maj 1956) blikkenslagermester, brandinspektør (''brandchef'') 1926-1945 og distriktsbrandinspektør 1941-1945, byrådsmedlem for [[Venstre]] 1933-1943. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930.

== Livshistorie ==
Johannes Bach blev udlært som blikkenslagermester i Esbjerg i 1889-1893. Han etablerede forretning i Kolding i 1898. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930. Han indtrådte i Kolding Brandvæsen i 1898. I 1906 blev han assistent og i 1916 vicebrandinspektør. Udnævnt som brandinspektør for Koldings Brandvæsen i 1926, hvor han afløste [[Conrad Andersen]]. Senere blev titlen ændret til brandchef. Han fungerede som distriktsbrandinspektør for Sydjylland i 1941-1945. Johanns Bach besad posten som brandchef frem til årsskiftet 1944/45, hvor han faldt for aldersgrænsen på 70 år. I stedet udnævntes i april 1945 afdelingsingeniør [[S.K. Andersen]].

Johannes Bach blev indvalgt i byrådet ved [[Kommunevalget 1933|kommunalvalget]] i 1933, han forblev medlem indtil 1943. Var formand 1936-1947 for [[Håndværker- og Industriforeningen]] og udnævnt som æresmedlem af samme i 1947, samt angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene brandkommissionen, [[bygningskommissionen]], udvalget for byens elektricitetsværker, gasværksudvalget, samt formand for [[Teknisk skole]] og Grundejerforeningen.

Johannes Bach var søn af værtshusholder, senere landpost Johannes Simonsen Bach og hustru Johanne Marie Back født Nielsen. Johs. Bach blev gift 23. marts 1898 i Kolding med Marie Katrine Hansine Bach (født Jensen) fra Kolding, datter af avlsbruger Peter Kristian Jensen og hustru Mette Marie Jensen født Thomsen.

Johannes Bach og hans hustru var bosat i [[Låsbygade]] 24.

=== Kilder og litteratur ===
*Liste D's kandidater, Folkebladet Kolding, 24. februar 1937
*Kolding vejviser 1942 og 1944
*Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
*Saglig Samling: 99.4: Johannes Bach, Kolding Stadsarkiv.

[[Kategori: Blikkenslagere|Bach, J.]]
[[Kategori: Politikere|Bach, J.]]
[[Kategori: Foreningsfolk]]
[[Kategori: Embedsfolk]]
[[Kategori: Politi, brand og redning]]

Henning Lykke Andersen

2026-07-26T20:01:52Z

Jkrause: Oprettede siden med "{{Person uden billede|Henning Lykke Andersen|8. december 1925|?|Gerda Andersen|Fabrikant}} Henning Lykke Andersen (f. 8-12-1925, Aarhus - d.?), fabrikant. Søn af kunstkli..."

{{Person uden billede|Henning Lykke Andersen|8. december 1925|?|Gerda Andersen|Fabrikant}}

Henning Lykke Andersen (f. 8-12-1925, Aarhus - d.?), fabrikant.

Søn af kunstklinker Henry Andersen.

Udlært vægtsmed hos fabrikant H. Abrahamsen i Aarhus. Var efterfølgende svend samme sted. Derefter ansat som værkfører i 3 år hos Jysk Vægtfabrik i Aarhus. I 1953 etablerede han sig som selvstændig med virksomheden Aarhus Vægtservice. Nogle år efter blev forretningen afhændet, og Henning Lykke Andersen blev kompagnon i fabrikant H. H. Jensens firma i 1955. Virksomheden blev samtidigt ændret til fabrikation af vægte. Virksomheden, der hed Sydjyllands Vægtfabrik, havde adresse på [[Seest Bakke]] 7.

Medlem af Centralforeningen for smedemestre i Jylland.

Gift d. 10. august 1948 med Gerda Dam Andersen (født Jensen). Bosat på [[Hjelmsvej]] 3.

=== Kilder og litteratur ===
*Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Kolding Most og Frugtsaft

2026-07-26T18:54:11Z

Jkrause:

[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i Industriforeningen, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:mosteri_B80704.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på Tvedvej, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

I efteråret 1939 var 14 mand beskæftiget på mosteriet. Paul Hedemann blev eneindehaver af virksomheden i 1942.

I 1950 byggede Koldingegnens Mosteri en ny fabrik på [[Tvedvej]] 69 ved siden af Paul Hedemanns bolig og virksomhedens administration i nr. 75. Den nye fabrik kunne tages i brug i september 1950.

Omkring 1958 ændredes virksomhedens navn til A/S Kolding Most og Frugtsaft. Virksomheden blev i 1976 overtaget af Erik Klindt Larsen, der tidligere havde arbejdet hos Rynkeby på Fyn. Derefter steg eksporten. Sverige, Norge, England, Island og Canada aftog nu firmaets produkter: most (Koldingmost), juice (bl.a. Sinai appelsinjuice), saft og marmelade.

I 1996 solgtes Kolding Most og Frugtsaft til Rynkeby, der videreførte produkterne med Kolding Most' logo, den lille solsort på æblet. Produktionen flyttede fra Kolding til Fyn.

Øst for fabrikken lå cirkuspladsen, hvor DUI-Leg & Virke i forsommeren 1970 gennemførte en legepladskampagne. Efter afsluttet kampagne tilbød Paul Hedemann, at de såkaldte skrammelhuse kunne flyttes over på en grund bag mosteriet. Dermed opstod byggelegepladsen Mosebyen, som i mange år blev et populært samlingssted for områdets børn.

I 2004 blev fabriksbygningen på Tvedvej nedrevet. Selvom Kolding Most og Frugtsaft var røget på fynske hænder, beholdt Erik Klindt Larsen den store grund ved Tvedvej. Her udviklede han et byggeprojekt sammen med C. F. Møllers tegnestue. Projektet blev solgt til Hoffmanngruppen og blev til opførelsen af "Mosterihaven" med tre blokke og 40 lejligheder.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.86. Kolding Vejviser
*Fredericia Social-Demokrat - 7-10-1939
*Hejmdal - 15-7-1973.
*JydskeVestkysten (Kolding) - 12-6-2021.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Fil:Mosteri B80704.jpg

2026-07-26T18:53:53Z

Jkrause:

Kolding Most og Frugtsaft

2026-07-26T10:32:13Z

Jkrause:

[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i Industriforeningen, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Kolding Most & Frugtsaft2.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på Tvedvej, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

I efteråret 1939 var 14 mand beskæftiget på mosteriet. Paul Hedemann blev eneindehaver af virksomheden i 1942.

I 1950 byggede Koldingegnens Mosteri en ny fabrik på [[Tvedvej]] 69 ved siden af Paul Hedemanns bolig og virksomhedens administration i nr. 75. Den nye fabrik kunne tages i brug i september 1950.

Omkring 1958 ændredes virksomhedens navn til A/S Kolding Most og Frugtsaft. Virksomheden blev i 1976 overtaget af Erik Klindt Larsen, der tidligere havde arbejdet hos Rynkeby på Fyn. Derefter steg eksporten. Sverige, Norge, England, Island og Canada aftog nu firmaets produkter: most (Koldingmost), juice (bl.a. Sinai appelsinjuice), saft og marmelade.

I 1996 solgtes Kolding Most og Frugtsaft til Rynkeby, der videreførte produkterne med Kolding Most' logo, den lille solsort på æblet. Produktionen flyttede fra Kolding til Fyn.

Øst for fabrikken lå cirkuspladsen, hvor DUI-Leg & Virke i forsommeren 1970 gennemførte en legepladskampagne. Efter afsluttet kampagne tilbød Paul Hedemann, at de såkaldte skrammelhuse kunne flyttes over på en grund bag mosteriet. Dermed opstod byggelegepladsen Mosebyen, som i mange år blev et populært samlingssted for områdets børn.

I 2004 blev fabriksbygningen på Tvedvej nedrevet. Selvom Kolding Most og Frugtsaft var røget på fynske hænder, beholdt Erik Klindt Larsen den store grund ved Tvedvej. Her udviklede han et byggeprojekt sammen med C. F. Møllers tegnestue. Projektet blev solgt til Hoffmanngruppen og blev til opførelsen af "Mosterihaven" med tre blokke og 40 lejligheder.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.86. Kolding Vejviser
*Fredericia Social-Demokrat - 7-10-1939
*Hejmdal - 15-7-1973.
*JydskeVestkysten (Kolding) - 12-6-2021.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Kolding Most og Frugtsaft

2026-07-26T10:31:15Z

Jkrause:

[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i Industriforeningen, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Kolding Most & Frugtsaft2.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på Tvedvej, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

I efteråret 1939 var 14 mand beskæftiget på mosteriet. Paul Hedemann blev eneindehaver af virksomheden i 1942.

I 1950 byggede Koldingegnens Mosteri en ny fabrik på [[Tvedvej]] 69 ved siden af Paul Hedemanns bolig og virksomhedens administration i nr. 75. Den nye fabrik kunne tages i brug i september 1950.

Omkring 1958 ændredes virksomhedens navn til A/S Kolding Most og Frugtsaft. Virksomheden blev i 1976 overtaget af Erik Klindt Larsen, der tidligere havde arbejdet hos Rynkeby på Fyn. Derefter steg eksporten. Sverige, Norge, England, Island og Canada aftog nu firmaets produkter: most (Koldingmost), juice (bl.a. Sinai appelsinjuice), saft og marmelade.

I 1996 solgtes Kolding Most og Frugtsaft til Rynkeby, der videreførte produkterne med Kolding Most' logo, den lille solsort på æblet. Produktionen flyttede fra Kolding til Fyn.

Øst for fabrikken lå cirkuspladsen, hvor DUI-Leg & Virke i forsommeren 1970 gennemførte en legepladskampagne. Efter afsluttet kampagne tilbød Paul Hedemann, at de såkaldte skrammelhuse kunne flyttes over på en grund bag mosteriet. Således opstod byggelegepladsen Mosebyen.

I 2004 blev fabriksbygningen på Tvedvej nedrevet. Selvom Kolding Most og Frugtsaft var røget på fynske hænder, beholdt Erik Klindt Larsen den store grund ved Tvedvej. Her udviklede han et byggeprojekt sammen med C. F. Møllers tegnestue. Projektet blev solgt til Hoffmanngruppen og blev til opførelsen af "Mosterihaven" med tre blokke og 40 lejligheder.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.86. Kolding Vejviser
*Fredericia Social-Demokrat - 7-10-1939
*Hejmdal - 15-7-1973.
*JydskeVestkysten (Kolding) - 12-6-2021.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Kolding Most og Frugtsaft

2026-07-24T11:27:11Z

Jkrause:

[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i Industriforeningen, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Kolding Most & Frugtsaft2.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på Tvedvej, 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

I efteråret 1939 var 14 mand beskæftiget på mosteriet. Paul Hedemann blev eneindehaver af virksomheden i 1942.

I 1950 byggede Koldingegnens Mosteri en ny fabrik på [[Tvedvej]] 69 ved siden af Paul Hedemanns bolig og virksomhedens administration i nr. 75. Den nye fabrik kunne tages i brug i september 1950.

Omkring 1958 ændredes virksomhedens navn til A/S Kolding Most og Frugtsaft. Virksomheden blev i 1976 overtaget af Erik Klindt Larsen, der tidligere havde arbejdet hos Rynkeby på Fyn. Derefter steg eksporten. Sverige, Norge, England, Island og Canada aftog nu firmaets produkter: most (Koldingmost), juice (bl.a. Sinai appelsinjuice), saft og marmelade.

I 1996 solgtes Kolding Most og Frugtsaft til Rynkeby, der videreførte produkterne med Kolding Most' logo, den lille solsort på æblet. Produktionen flyttede fra Kolding til Fyn.

Øst for fabrikken lå cirkuspladsen, hvor DUI-Leg & Virke i forsommeren 1970 gennemførte en legepladskampagne. Efter afsluttet kampagne tilbød Paul Hedemann, at de såkaldte skrammelhuse kunne flyttes over på en grund bag mosteriet. Således opstod byggelegepladsen Mosebyen.

I 2004 blev fabriksbygningen på Tvedvej nedrevet. I stedet blev bygget boliger i flere etager.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.86. Kolding Vejviser
*Fredericia Social-Demokrat - 7-10-1939
*Hejmdal - 15-7-1973.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Kolding Offentlige Slagtehus

2026-07-23T19:41:02Z

Jkrause:

Kolding Offentlige Slagtehus, også kaldet Det Offentlige Slagtehus, blev etableres ved [[Riberdyb]] i [[1898]]. Dyrlæge [[Hans Peter Hansen|H.P. Hansen]] var slagteriets første inspektør.

I år [[1900]] blev der ''I november måned ... slagtet: 105 kreaturer, 24 heste, 94 svin, 79 fedekalve, 171 spædekalve og 82 lam. Heraf fik 5 kreaturer, 3 heste og 3 svin 2. klasses stempel, medens 5 kreaturer, 1 svin og 3 spædekalve kasseredes. Endvidere blev 46 stykker organer stemplede med 2. klasse og 116 stykker kasserede''.

I 1912 blev der på slagtehuset indrettet et mælkelaboratorium, hvor mælkeprøver, som af politiet blev udtaget i et mælkeudsalg og ved mælkevognene, blev undersøgt af inspektøren. En anden kontrolvirksomhed, der blev udført fra slagtehuset, var kød af dyr, der var slagtet uden for Kolding, men som blev solgt i byen.

Slagtehuset blev udvidet i 1915-1616, bl.a. med et kølehus.

På slagtehuset blev der årligt slagtet omkring 7.000 dyr. I 1930 benyttede ca. 40 slagtere faciliteterne.

== Kilder og litteratur ==
*En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.
*Kolding Social-Demokrat - 6-12-1900.

[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]
[[Kategori:Slagtere]]

Kolding Sømandshjem

2026-07-23T19:25:00Z

Jkrause:

[[Fil:Sømandshjem B816.jpg|300px|thumb|right|Bestyrerparret Henriksen foran sømandshjemmet på Østerbrogade. ca. 1943. Ukendt fotograf.]]

Fra 1897 begyndte medlemmer af Kristelig Forening for Unge Mænd ([[K.F.U.M.]]) regelmæssigt at besøge sømændene på de skibe, der anløb Kolding Havn. Her talte de med sømændene og inviterede dem til foreningens møder og arrangementer. Efterhånden kom man til den konklusion, at der manglede et sømandshjem i Kolding, så søfolkene kunne få bedre forhold, når de opholdt sig i byen. Ligesom missionshotellerne, kunne et sømandshjem tilbyde trygge omgivelser uden adgang til spiritus og andre fristelser.

En bestyrelse bestående af missionær P. Skydsgaard, tømrermester Sax Nielsen, skomagermester P. Dam, skomagermester [[J. H. Bruhn]] og pastor Frederiksen, blev nedsat for at tage stilling til sagen. Byens borgere og Indre Mission i omegnen ydede stor økonomisk hjælp, og den 8. maj [[1902]] åbnede således et sømandshjem i [[Toldbodgade]], nærmere bestemt i lejede lokaler i stueetagen hos restaurant [[Skandinavien]]. Stedet gik også under navnet "Sømandsstuen". Sømandshjemmet i Kolding blev en del af foreningen 'Danmarks Indenlandske Sømandsmission', der i 1916 bestod af 22 sømandshjem.

Med tiden kom der flere og flere sømænd til Kolding. På sømandshjemmet ville man gerne have bedre forhold, ligesom man også gerne ville eje lokalerne. I 1909 havde sømandshjemmets bestyrelse henvendt sig til byrådet med henblik på køb af en havnegrund til opførelse af et sømandshjem. Man havde helt konkret tænkt på en grund på den nordlige side af [[Saftstationen]]s bro over Kolding Å (ved [[Østerbrogade]] broen), men bestræbelserne førte i sidste ende ikke til noget.

I starten af 1920'erne besøgte op mod 10.000 sømænd årligt Kolding. Sømandshjemmet bestod kun af 4 værelser, så der blev efterhånden behov for forbedringer. I oktober 1925 mente bestyrelsen, at det nu var på tide at man enten købte eller opførte en ny bygning. Til dette formål søgte man offentligt 50.000 kr. i støtte. Pengene blev bl.a. indsamlet via en tre dage lang basar afholdt på [[Alhambra]]. Det endte med at man ville opføre en ny bygning på Østerbrogade, ikke langt fra den oprindelig idé fra 1909. Grundstenen blev lagt d. 31. maj 1927, og den 30. oktober samme år kunne det nye sømandshjem åbne på Østerbrogade 4. Arkitekten bag var [[R. Chr. Christensen]], Kolding.

I stueetagen var der indrettet restaurationslokale, spisestue samt lejlighed for hjemmets bestyrerpar. På 1. sal var der en toværelses lejlighed, et pigeværelse samt fire udlejningsværelser beregnet til søfolk, som var uden hyre. Hvis der kom rift om værelserne, ville man nedlægge lejligheden for bestyrerparret, og dermed have yderligere fem udlejningsværelser. I 1943 havde sømandshjemmet 12 udlejningsværelser med i alt 16 senge.

Før Anden Verdenskrig besøgte over 20.000 søfolk normalt Kolding årligt, så der var altid travlt på sømandshjemmet. Det var både søfolk og havnearbejdere, der benyttede sømandshjemmets restaurationslokale til frokost. Hver søndag aften var der gratis kaffe til søens folk.

Sømandshjemmet arrangerede ofte udflugter for søfolkene, og hvert år blev der afholdt juletræsfest, hvor der bl.a. blev uddelt julegaver. Sømandsmissionens Kvindekreds spillede her en stor rolle i indsamlingen af julegaver. Ved den første julefest i den nye bygning d. 29. december 1927, deltog 80 sømænd, heraf flere englændere.

Det første bestyrerpar af hjemmet hed Niels og Kristine Thomsen. Fra 1935 drev missionærparret Carl Albert og Karen Henriksen sømandshjemmet. Fra omkring 1947 til 1952 var Ingemann Jørgensen bestyrer af hjemmet. Herefter overtog Hans Buhl (f. 1918) rollen som bestyrer, efterfulgt af Hans og Helga Hansen.

Ved Sømandshjemmets 40 års jubilæum i maj 1942, bestod bestyrelsen af pastor [[P. Tobiassen]], missionær Janus Rasmussen, direktør A. Christensen, murermester [[Augustinus Poulsen]], fabrikant Otto, malermester Frederik Andersen samt skomagermester J. H. Bruhn, der havde fungeret som formand siden 1902.

Fra juli 1943 til april 1945 var flere af værelserne beslaglagt af den tyske værnemagt.

Efter 1984 blev der ikke længere drevet sømandshjem på adressen, og lokalerne blev bl.a. ombygget til andet erhverv og klublokaler. Siden 2016 er der drevet Bed & Breakfast på adressen.

== Henvisninger ==
* Kolding Folkeblad - 9-5-1902.
* Kolding Social-Demokrat - 24-10-1925 og 3-10-1927.
* Kolding Folkeblad - 13-9-1909, 17-9-1909, 14-10-1916, 30-12-1927 og 29-4-1942.
* Kolding Avis - jubilæumsudgave for Kolding Havn - 24-10-1943
* Land og Folk - 2-12-1952
* Kolding Stadsarkiv: A98 Borgmesterarkivet - beslaglagte ejendomme.
* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling - Kolding Sømandshjem.

[[Kategori:Hoteller og restaurationer]]
[[Kategori:Kolding Havn]]

DSB Restauranten

2026-07-23T19:22:19Z

Jkrause:

[[Fil:DSB Restauranten_B22238.jpg|300px|thumb|right|DSB Restauranten, 1980'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Der har næsten lige siden Kolding i 1866 fik sin første banegård ligget et spisested i banegårdsbygningen. Den første forpagter var [[N.P. Jørgensen]], og han åbnede i 1868 [[Kolding Stations Restauration]].

Indtil 1973 bortforpagtede DSB lokalerne til restauratører, men i 1973 overtog statsbanerne selv driften og åbnede DSB Restauranten. Herefter har forskellige bestyrere sat deres præg på spisestedet, bl.a. Årets Koldingborger i 1984, [[Cathrine Elisabeth Nielsen]] (Musse). Som begrundelse for kåringen til årets Koldingborger hed det bl.a., at "hun har formået at få DSB-restauranten op på et højt niveau og med appel til hele familien. Musse Nielsens restaurant er to gange kåret som Danmarks bedste DSB-restaurant."

Musse skabte sig en stor kundekreds på grund af restaurationens mad med stribevis af faste pensionærer hver dag til "Dagens Middag", men hun forandrede også restaurationens ry, så mange koldingensere valfartede til stedet om søndagen og indtog en to-retters søndagsmenu til overkommelige priser.

I 1990'erne lukkede DSB restauranten, hvorefter DSB Fastfood Café indrettedes i lokalerne. Den 31. januar 2004 lukkede DSB sine restauranter og cafeer landet over, idet man hellere ville etablere butikker, hvor man både kunne købe et stort udvalg af kioskvarer, sandwich, pølser og franske hotdog samt togbilletter - de senere 'Kort & Godt'-butikker. I dag har 7-Eleven til huse i lokalerne.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling, 64.909.
*Aktuelt - 11-6-1985.
*JydskeVestkysten - 13-1-2017.

[[Kategori: Kost og logi]]
[[Kategori:Hoteller og restaurationer]]

Alpedalslyst

2026-07-23T19:20:40Z

Jkrause:

[[Fil:Alpedalslyst_B17530.jpg|300px|thumb|right|Alpedalslyst ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:Alpedalslyst_B17555.jpg|300px|thumb|right|Alpedalslyst ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Restaurationen Alpedalslyst lå på [[Alpedalsvej]] 101. Ejendommen ligger for enden af Alpedalsvej, før vejen slår et knæk og efterfølgende går stejlt op mod [[Esbjergvej]].

I slutningen af marts [[1897]] kunne Th. Lygum meddele, at hans nye pavillon, Alpedalslyst, ville åbne for gæster den 1. april samme år.

I brandforsikringsprotokollen fra [[1902]] kan læses, at der netop i det forår var blevet opført flere tilbygninger. Hele komplekset bestod udover beboelse af en pavillon indrettet til beværtning, to verandaer og en ottekantet dansesalon med bræddegulv. Desuden to stalde og et tørvehus samt latriner.

Restaurationen blev et elsket udflugtsmål for egnens befolkning og mål for mange skolers sommerudflugter.

Allerede efter én sæson ønskede Th. Lygum i november 1897 at sælge Alpedalslyst, hvilket dog ikke skete i første omgang. En handel gik i vasken i [[1906]], idet køberen ikke havde pengene alligevel. Først i oktober [[1912]] solgte han restaurationen og tilhørende seks tønder land til Eske Nielsen fra Vojens for 15.000 kr.

Blandt de senere ejere kan nævnes Eskild Peter Mortensen Hoffskov (1874-?) (fra 1913-1932) og Jens Alfred Koed (1904-1972) (fra 1933-1939). I 1930'erne forpagtede Richard Madsen Alpedalslyst i nogle år. Madsen reklamerede med at servere Jyllands bedste kaffe.

I [[1924]] blev restaurationen ombygget.

I sommeren [[1935]] havde politiet i Kolding fået et tip om, at der blev serveret alkohol efter lukketid på Alpedalslyst. Der var på daværende tidspunkt hverken bevilling til at servere alkohol, eller at have sent åbent, så politiet skred ind, og tog gæster og værtspart på fersk gerning. Afsløringen førte til at værtsparret stoppede.

I november [[1939]] solgte restauratør [[Jens Alfred Koed]] Alpedalslyst med park for 26.000 kr. til J. Andersen fra Ribe. Fra [[1942]] drev [[Søren Iversen Hald]] restaurationen. Den sidste restauratør var [[A.C. Thomsen]]. Under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsen]] brændte den ottekantet dansesalon, og Thomsen valgte herefter at sælge Alpedalslyst. Ejendomshandler Ingemann Bager har i [[Koldingbogen|Koldingbogen 2000]] omtalt, hvorledes Thomsen i [[1944]] blev tvunget til at sælge til en repræsentant for den [[tyske værnemagt]]. Tyskerne nåede dog ikke at flytte ind før krigen [[befrielsen|sluttede]].

Blandt senere ejere kan anføres fiskehandler Chr. Nielsen og revisor Kjærsgård Nielsen (fra 1959), som etablerede en minkfarm og fra [[1960]] fik tilladelse til at oprette dambrug. Herefter overtog sønnen Ole Kjærsgaard Nielsen, som solgte ejendommen i [[2003]].

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=alpedalslyst&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Elisabeth Mørch: Harte, 2011.
* Ingemann Bager: Ejendomshandel før og nu, Koldingbogen 2000.
* Kolding Stadsarkiv: Privatarkiv for Jens Alfred Koed (A7532).
* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
* Fredericia Social-Demokrat 12-7-1935.
* Kolding Social-Demokrat - 28-5-1924.
* Kolding Folkeblad - 22-10-1912.
* Kolding Social-Demokrat - 10-10-1906.
* Kolding Folkeblad - 31-3-1897 og 2-11-1897.
* Se også: [[Harte Sogn under besættelsen]]

{{Harte Sogn}}
[[Kategori: Kost og logi]]
[[Kategori: Restaurationer]]
[[Kategori: Ejendomme i Harte Sogn]]

Kolding og Omegns Fiskeriforening

2026-07-23T19:12:43Z

Jkrause:

Kolding og Omegns Fiskeriforening (KOF) blev grundlagt d. 6. september [[1895]].

Foreningen dækkede [[Kolding]], [[Strandhuse]], [[Rebæk]], [[Drejens]] og [[Agtrupvig]].

Initiativtagerne til foreningens dannelse var fiskerne P. Christensen, Frederik Jepsen, Mads Strandby, Hans Nissen, Jens R. Thomsen, Peter Hansen og Ole J. Strandby.

I Kolding havde fiskerne i starten til huse i Kolding Å, men herfra blev de på et tidspunkt fordrevet - sandsynligvis i forbindelse med åforlægningen omkring 1917-1918. Fra slutningen af 1920'erne havde fiskerne en mindre fiskerihavn på Kolding Havns sydside. Her havde de anløbsbro, slæbested, redskabshus, fyrsted med barkegryde og tørreplads for garn.

I årene 1919-1925 havde fiskerne store sildefangster, men det svandt sidenhen ind. Med åleeksporten blev der i midten af 1930'erne omsat ca. 2-3000 tons fersk fisk om året over Kolding Havn.

I 1934 havde Kolding og Omegns Fiskeriforening 38 medlemmer. Tilsammen havde de ca. 20 større og mindre motorfartøjer samt 40 småbåde.

I 1940'erne var muslingefiskeriet enormt i Kolding Fjord.

I 1960'erne var fiskeskipper [[Aage Nissen]] formand for foreningen.

===Litteratur og kilder===
*Dansk Fiskeristat - Bind I (1935).

[[Kategori: Foreninger]]

Kolding og Omegns Fiskeriforening

2026-07-23T19:12:35Z

Jkrause:

Kolding og Omegns Fiskeriforening

2026-07-23T19:12:26Z

Jkrause:

Kolding Sømandsforening

2026-07-23T19:08:11Z

Jkrause:

Kolding Sømandsforening, også kaldet ‘Sømandsforeningen for Kolding og Omegn’, blev stiftet den 1. februar [[1887]], og er en forening for sømænd bosat i Kolding.

I 1901 havde foreningen 107 medlemmer, hvoraf 20 var passive medlemmer og 7 var æresmedlemmer. I 1908 var der tale om 95 aktive medlemmer, 16 passive og nu 22 æresmedlemmer.

Foreningen udgav ved sit 100-års jubilæum i [[1987]] bogen “Sømænd i Kolding”.

Den såkaldte [[Mindesmærker og monomenter i Kolding|minebøssen]] på [[Kolding Havn]] er opsat på initiativ af Kolding Sømandsforening. Minen stammede fra 1. Verdenskrig, men kom efterfølgende til at fungere som en indsamlingsbøsse, hvor midlerne gik til Sømandsforeningen, kom sidenhen til at stå som et minde om krigsårene og søfolkenes indsats i 1914-1918 samt om foreningens indsat for dem, der havde brug for hjælp.

Den 7. maj [[2020]] opsatte Kolding Sømandsforening en [[Mindesmærker og monomenter i Kolding|mindeplade]] på [[Kolding Havn]], til minde om 14 søfolk fra Kolding og omegn som omkom under 2. verdenskrig 1939 til 1945

== Formænd ==
:Listen er ikke komplet
* [[Lars Chr. Jordahn]], 1894-1911
* H. Hansen ([[Nrd. Ringvej]]), nævnes 1941-1944 i [[vejviseren]]
* [[Jens Christian Christensen]]
* [[Poul D. Klaaborg]]
* Leif Nielsen
* Gustav Schmidt Hansen, 2019-

== Henvisninger ==
*[https://arkiv.dk/vis/5361205 Sømandsforeningen for Kolding og Omegns Foreningsarkiv]<sup>(link åbner ny fane)</sup>, Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Sømandsforeningen i Kolding 1887-1937, jubilæumsskrift udgivet af foreningen.
*Sømænd i Kolding: 1887 Sømandsforeningen i Kolding 1987, af Sigvard Skov (1987).
*Emil Krogh (red.) - Dansk Søfartstidende 1908.
*Kolding Folkeblad - 14-2-1901 og 3-2-1920
*Vejle Amts Årsbøger; 65:s.73, 67:126, 67:128, 75:241

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Søfolk]]

Jens Christian Christensen

2026-07-23T19:06:09Z

Jkrause:

{{Person uden billede|Jens Christian Christensen|16. januar 1853|25. oktober 1914|Karen Sofie Christensen|Skibsbygmester og skipper}}

Jens Christian Christensen (f. 16-1-1853 Assens, d. 25-10-1914, Kolding), Skibsbygmester og skipper.

Søn af skibsbygmester Christian Sørensen og hustru Ane Cathrine Sørensen (født Jensen), Assens.

Viet d. 21. juli 1883 med Karen Sofie Christensen, født Hansen Krag (f. 1861) i Middelfart.

Jens Christian Christensen flyttede senere i livet til Teglgård ved Middelfart, hvor han ernærede sig som skipper. I 1883 slog han sig ned i Kolding, hvor han etablerede et skibsbyggeri på havnens nordside. På [[Kolding Skibsværft]] byggede han i de første år fiskekuttere, lystkuttere og mindre både. Fra 1898 påbegyndtes byggeriet af større sejlskibe, og frem til hans død i 1914 byggede han blandt andet syv skonnerter.

Privat boede familien i [[Havnegade]]. På hans gamle dage var adressen [[Klosterstræde]] 9.

Jens Christian og Karen Sofie fik i årene 1884-1892 fire sønner. Sønnen [[Christian Valdemar Kragh Christensen]] (1885-1957) overtog skibsværftet efter faderens død i 1914. En ældre søn, Thorvald (1884-?), blev ligesom Valdemar udlært på Kolding Skibsværft.

Formand for [[Kolding Sømandsforening]]. Han udtrådte af bestyrelsen i 1908. Fungerede desuden i mange år som søretsvidne og synsmand for dampskibe.

== Henvisninger ==
* Ludvig Thomsen - Kolding Sejlskibe.
* Kolding Social-Demokrat - 26-10-1914.
* Middelfart Avis 24-7-1883.
* Folketælling 1890

[[kategori: Håndværk og industri]]
[[Kategori: Søfolk]]

Alfred Jensen Cykler

2026-07-23T16:31:00Z

Jkrause:

Alfred Jensen grundlagde i 1919 virksomheden 'Auto-Jyden' med lokaler i [[Vestergade]] 22. Virksomheden, der solgte biler og reservedele, flyttede inden for det første år til [[Sdr. Landevej]] 26. I 1920 flyttedes Auto-Jyden til Sydjydsk Maskinfabriks ejendom i Kolding, som Alfred købte og lod ombygge.

I 1921 omgik virksomheden til udelukkende at omfattede handel med cykler og cykeldele. Naumann, Gritzner og Opel Cykler var firmaets hovedmærker i starten af 1920'erne. Salgsområdet var Sydjylland og de sønderjyske landsdele.

===Kilder og litteratur===
*Berlingske Tidende - 17-10-1923

[[Kategori: Detailhandel og service]]
[[Kategori: Cykler]]
[[Kategori: Biler]]

Møller & Sørensen

2026-07-23T16:16:05Z

Jkrause:

Møller & Sørensen var et damp, sav- og høvleværk samt tømrerforretning og bygningssnedkeri, der blev grundlagt i 1892 af A. C. Sørensen (1856-1940) og Carl Møller (d. 1938) i [[Clemensgade]]. A. C. Sørensen havde fungeret som tømrermester i Kolding.

Carl Møller udtrådte i 1909 og A. C. Sørensen videreførte virksomheden til han i 1935 overdrog den til sønnen, Carl Sørensen (1882-1945), som havde deltaget i ledelsen siden starten af 1920'erne. Efter sidstnævntes død overtog enken, fru Ane Sørensen, virksomheden. Den daglige ledelse blev overdraget til Carls søn, Fredlev Sørensen (f. 1920).

=== Kilder og henvisninger===
*Kraks: Danmarks ældste forretninger (1950).
*Berlingske Tidende - 17-10-1923.

[[Kategori: Håndværk og industri]]
[[Kategori: Detailhandel og service]]