[[Fil: Svend Theisen, forstander 1913-1916-reduk..JPG |300px|thumb|right|Svend Theisen, forstander på Kolding tekniske Skole 1913-1916. ]]
Svend Theisen blev født på Frederiksberg 17. januar 1878. Forældrene var skoledirektør Carl V. Theisen og Harriet Mackeprang. Faderen var i årene 1880 til 1886 rektor på Kolding Latin- og Realskole.

Svend Theisen lærte murerhåndværket hos I. A. Hansen i Kolding, kom på Akademiet hvor han uddannede sig til arkitekt. Han arbejdede hos arkitekter i Randers, Vejle og Ribe inden han i 1907 kom til Kolding og blev selvstændig arkitekt med bopæl i Helligkorsgade.

I 1907 var han i Vejle blevet gift med Karen Elisabeth Christensen. I ægteskabet fik de børnene Johannes i 1908, Karen Elise i 1911 og Svend Aage i 1913.

I Kolding havde han store arkitektopgaver bl.a. kapellet på Sdr. kirkegård og forsorgshjemmet Overmarksgården. Han underviste også på Koldings tekniske skole i Platangade.

Da forstander Wandall på teknisk skole døde i juni 1913 fik arkitekt Theisen stillingen efter ansøgning. I hans tid blev bl. a. bygmesterskolen udvidet fra to år til alle fire år og med afsluttende konstruktøreksamen.

Han fik kun tre år som forstander da han efter et sygdomsforløb døde 3. maj 1916.

''Nedskrevet af Gunnar Storm Thomsen med kilde i kirkebøger og folketællinger samt jubilæumsskrifter fra Kolding tekniske Skole.''

2013-09-28T09:22:29Z

Gunnar Storm Thomsen:

[[Fil: Tage a reduk..jpg|400px|thumb|right|Tage Andersen var med til at oprette Kolding Nærradio. Foto fra 1988.]]

'''1981. En spæd radiostart.'''” Lokalradio, det kan vi ikke lave i fagbevægelsen”.
Ordene kom fra Tage Andersen. Som formand for Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding (AFO) fik han i efteråret 1981 en opfordring fra formanden for Arbejdernes Oplysningsforbund AOF i Kolding, Carl Johan Madsen, om at være med til at etablere en lokal radiostation. Tage Andersens forbehold havde baggrund i fagbevægelsens egne avislukninger. AOF Kolding havde en meget skærpet opmærksomhed på de elektroniske mediers muligheder efter Folketingets vedtagelse af en forsøgslov, der gav mulighed for at ”sprede” radio og fjernsyn i enkelte lokale områder, bl.a. ved hjælp af trådløs teknik. AOF,s daghøjskole Mødestedet havde allerede i sit årsprogram 1981 startet mediekurser.
Trods sin kontante udmelding var Tage Andersen dog blevet lun på mulighederne for lokal radiodrift og var medunderskriver på en ansøgning til Kulturministeriet i januar 1982. I samme ansøgning var også Arbejdernes Fællesorganisation i Fredericia, der ville opstarte lokal-tv.
Der blev ansøgt om 400.000 kr. til forsøgene over 3 år.
Da ansøgningspuljen blev behandlet i Kulturministeriet var der ikke nogen tilladelse til Kolding-ansøgningen, og helt frem til sommeren 1983 var der ikke modtaget noget tilsagn. LO havde på landsplan presset på for at få tilgodeset ansøgninger fra arbejderbevægelsen, idet der i udpræget grad var givet tilladelser til forskellige interesseorganisationer bl.a. religiøse foreninger.

'''1983. Så kom sendetilladelsen.''' I november 1983 kom sendetilladelsen men uden økonomisk støtte fra Kulturministeriet. Der blev også tildelt sendetilladelse til Apostolsk Kirkes radio i Kolding. Betingelsen for en sendetilladelse indebar, at der skulle dannes en forening, hvis eneste formål skulle være lokal radiovirksomhed.
Dermed kunne hverken AOF eller Arbejdernes Fællesorganisation drive en radiostation. Et udvalg med repræsentanter fra de to organisationer skulle derfor udarbejde en model for en lokal radiostations drift og organisation

'''1984. En lokal radiostation ser dagens lys.''' Arbejdernes Fællesorganisation og AOF indbød 28. marts 1984 til en stiftende generalforsamling. Foruden byens 35 fagforeninger var også indbudt Arbejdernes Andelsboligforening og boligselskabet Lejerbo, samt Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.
I oplægget fra det nedsatte udvalg blev der lagt vægt på, at en kommende radio skulle basere sit virke på arbejderbevægelsens idegrundlag og være en modvægt til den lokale borgerlige presse med direkte adresse til de to aviser i byen Kolding Folkeblad og Jydske Tidende. Man mente, at der kunne findes nyheder frem, som aldrig ville finde vej til avisernes spalter. Indtægter skulle
skaffes ved salg af sendetid og ved bingospil. Og så selvfølgelig tilskud fra den lokale fagbevægelse. Der blev lagt et budget for første år på 1,3 mio.kr.
På mødet var der enighed om at danne et andelsselskab med andele af 2.000 kr. pr. stk. En startkapital på 80.000 kr. blev stillet til rådighed af Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding (AFO senere LO Kolding).
Vedtægter blev godkendt og radioen navngivet Kolding Nærradio af 1. maj 1984. Der blev givet tilsagn til en andelskapital på 20.000 kr. fordelt på andele af 2.000 kr. samt oprettelse af en kassekredit i Arbejdernes Landsbank på 100.000 kr.
Hver andelshaver kunne få to stemmer på generalforsamlingen uanset antallet af andelsbeviser. På forhånd skulle stifternes organisationer AFO og AOF hver sikres en repræsentant ud af de 7 bestyrelsespladser.

Første bestyrelse for Kolding Nærradio fik Tage Andersen, AFO, som formand og Frank Hein, SID, som kasserer. På de 4 øvrige bestyrelsespladser valgtes Harry Jensen, SID, Gunnar Storm Thomsen, typograferne, Holger Paaske, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub og Leif Pedersen, SID Chaufførerne. Carl Johan Madsen blev udpeget af AOF. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Carl Johan Madsen som næstformand og Gunnar Storm Thomsen som sekretær.
Studiet blev efterfølgende indrettet i lejede lokaler på adressen Brostræde 2.
145 kvadratmeter var til rådighed for administration og teknik. Senderen på 10 watt vil via mast på taget ved studiet kunne række 10-15 km. i radius og høres på den tildelte frekvens 101,2 mhz på FM-båndet. Startdato blev sat til 1. maj 1984 med en times sendetid hverdage fra kl. 17 til 18. Der skulle deles sendetid med Apostolsk Radio, der i løbet af foråret indrettede studie i lokaler under deres kirke på Lykkegårdsvej. Deres radiostart var planlagt til juni måned.

Brug af lokalradio var titlen på et weekendkursus som AOF arrangerede for Kolding Nærradio i april 1984. Både opsøgende journalistik og teknisk kunnen blev stoppet ind i hovederne på deltagerne, og det blev gjort af kompetente journalister fra regionalradioen i Vejle amt Kanal 94 Erik Sander og Jens Gaardbo. Deltagere var især fagforeningsfolk og kursister fra AOF,s daghøjskole Mødestedet. Der var en vis stolthed ved at høre resultatet af amatørernes optagelser da båndene blev gennemlyttet. Af panderynker set hos journalisterne, så var der et stykke vej endnu til den fornødne kvalitet.
Men, som de sagde: Hvor der er vilje, er der håb.

På grund af tidnød frem til premieren 1. maj 1984 blev der købt teknikbistand fra den professionelle lydmand Bjarne Mazur, inden Rudi Pedersen indtog pladsen ved teknikken.

Journalist Ole Tronhus skiftede i løbet af april måned arbejdsplads fra Kolding Folkeblad til Kolding Nærradio. Dermed opfyldte radioens bestyrelse målsætningen om at ansætte en uddannet journalist. Ole Tronhus havde tidligere været ansat hos regionalradioen Kanal 94. Sammen med en redaktionsgruppe fik han radioens ansvar for det, der skulle ud til lytterne.

'''Radioen kom ud til tiden.''' Og så kom premieren 1. maj 1984. Dagen startede med en velbesøgt reception om formiddagen i lokalerne i Brostræde. Med mobilt udstyr blev optog og arrangementet omkring fagbevægelsens 1. maj-demonstration gennem byen til Byparken fulgt af nyhedsredaktionen. Derefter blev der klippet og mixet i en hektisk atmosfære. Fra kl. 17 blev lytterne delagtiggjort i dagens begivenheder i en times udsendelse.

Der var tilslutning fra 21 andelshavere fra radioens start. Foruden fagforeninger var det Arbejdernes Andelsboligforening, boligselskabet Lejerbo, Malernes Andelsselskab og Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.
Det var især en række mindre fagforeninger, der ikke havde besluttet sig for at deltage i Kolding Nærradio, men det skortede ikke på manglende opfordring fra både AOF og Arbejdernes Fællesorganisation om at deltage økonomisk og aktivt. Der var brug for pengene.

'''Støtteforening og bingospil gav håb om penge i kassen.''' Etableringen af stationen i Brostræde og det indkøbte radioudstyr tærede på finanserne. Det stod klart, at der måtte skaffes flere indtægter.
Loven forbød reklamefinansiering og kommerciel sponsorvirksomhed så andre midler måtte findes.
En arbejdsgruppe anført af Dorthe Bronée ,Kjeld Hjelm, Frank Hein og Holger Paaske fik til opgave at stable en støtteforening på benene med det formål at opstarte bingospil på radioen og lave kulturelle arrangementer for medlemmerne.
Det blev en realitet den 30. juni 1984 med stiftelsen af Støtteforeningen Kolding Nærradios venner. Kjeld Hjelm fra slagteriarbejderne blev formand og Tove Markussen fra Husligt Arbejderforbund blev kasserer. Dorthe Bronée fra SID blev næstformand. Bingospil på lørdage skulle afvikles når der blev bedre modtageforhold i Kolding. Det forventede man ved en flytning af antennen fra Brostræde til vandtårnet på Gøhlmannsvej i løbet af august måned. Der måtte også mere viden om det nye radiomedie ud til borgerne. Sammen med Kolding Ugeavis blev der omdelt en pjece der reklamerede for bingospillets premiere 22. sep. 1984 og som også var appetitvækker for at skaffe flere medlemmer. Loven påbød, at der kun måtte spilles bingo af medlemmer af støtteforeningen, og det kunne man blive for 100 kr. om året. I spillet udløste 5 tal i en vandret række en præmie på 100 kr. Udtrækning af præmier på medlemsnumre var også lokkemad til spillelystne borgere i
Kolding og opland. Næsten alle bladkiosker og supermarkeder ville sælge bingohæfter. Der kunne af forhandlerne opnås 1 kr. pr. solgt hæfte. Købere af bingohæfter skulle erlægge 10 kr. pr. hæfte. Så var der også 5 spil at deltage i.
Udbringningen af bingohæfterne blev organiseret af støtteforeningen med et net af frivillige hjælpere, men på længere sigt blev omdelingen foretaget af en vognmand. De mest hørte stemmer fra bingoværterne var fra starten Hanne Nørager og Villy Ullerup på skift med Dorthe Bronée og Frank Hein.
Og det hele fungerede kun fordi der sad friske folk ved telefonen og tog imod de glade vindere blandt lytterne, og fik dem omstillet til studiet.

Det daglige arbejde fordrede større opmærksomhed og derfor blev radioens formand Tage Andersen, der var vagtmester i de kommunale lokaler på Klostergården, fra august 1984 ansat som forretningsfører på fuld tid. Der skulle også passes byrådsarbejde for Socialdemokratiet. Da en kontorhjælp samtidig blev afskediget kom det til en konfrontation med dennes fagforening HK. Det blev efter forhandling løst ved et tilsagn om genansættelse når økonomien var til det.
Radioens indtægtsside var til stadighed en stor udfordring for bestyrelsen.
I løbet af radioens første år blev der produceret en række indtægtsgivende virksomhedsportrætter. Kreativiteten var lige til kanten af loven, der forbød direkte virksomhedssponsering. Men lytterne måtte gerne få mere viden om Elektrogeno, Laurids Knudsens Maskinfabrik, H. Daugaard Ekspedition, Sparekassen Bikuben, Arbejdernes Landsbank, Slotsmøllen, Merrild Kaffe, Nordchokolad og H. Overbeck, for at nævne et pænt udsnit af deltagende erhvervsvirksomheder i Kolding. Radioen blev mere kendt og ved årets udløb kunne støtteforeningen udvise et overskud på 157.000 kr. og et medlemstal omkring 1.000.

'''Uden frivillig arbejdskraft kunne det ikke lade sig gøre.''' Mange personer på frivillig basis lagde kræfter og talenter til udsendelser af både faglig og underholdende art efterhånden som sendetiden blev udvidet.
På programsiden havde lokalnyhederne den største prioritet.
Programmet Kanal Gearløs havde ved hjælp af et par journalister og musikbibliotekarer utraditionelle vinkler på de lokale kulturbegivenheder hjemme og ude i verden krydret med forfatterportrætter og boganmeldelser. Ring, lyt og gæt, var godt nok kopieret fra DR, men ikke mindre populær af den grund. Der var musikønsker fra lytterne mod betaling, og der var udsendelser med plader, som studieværterne bestemt ikke syntes om. Sportsredaktionen havde et fortrinligt samarbejde med de fleste klubber i byen. Lytterne blev ikke analyseret i målgrupper, men langt de fleste redaktioner havde en fornemmelse af, hvilke målgrupper, de henvendte sig til.
Alle blev organiseret i en brugergruppe, der fik indflydelse på udpegningen af redaktionsudvalg og bestyrelsesrepræsentant. Mange brugere fik gennem deres arbejde på radioen øjnene op for forskellen på demokrati og rigtig nærdemokrati.
Medbestemmelse var ikke et modeord på Kolding Nærradio, men en realitet. Radioen fungerede som et socialt netværk med et stort indbygget ansvar og
med respekt for hinanden. Tonen kunne være hård, men venligt ment. Flere brugere havde behov for ”at lære” overholdelse af både mødetid og sendetid.
En hel del arbejdsledige fik via kommunens beskæftigelsessekretariat mulighed for at lære noget om livet på en radiostation. Nogen afslørede større talent end andre. Når arbejdsperioden var omme, var der nogen, der blev ved med at komme som frivillig arbejdskraft. Et par folkeskoler sendte elever i erhvervspraktik på radioen. Så helt skæv var ”oplæringen” nok ikke.

Ved en (af mange) brugersammenkomster blev der lavet en sang, hvor et af versene fik noget med om radioens grundholdning. Melodien var den med en lørdag aften:
Her vi har en radio, hvor alle kan få lov
at sige deres mening, hvis de sku´ha´behov.
Vi giver ordet ganske frit til alle og enhver,
så hvis du gerne høres vil, er du velkommen her.

'''1985. Uro på sendefrekvensen.''' Første tekniker Rudi Pedersen blev afløst af Kim Bronée i februar 1985.
Journalist Ole Tronhus og radioen sluttede samarbejdet efter et år, og fra maj 1985 blev journalist Børge Guldbrandt Andersen ansat. Han kom fra Århus, hvor han havde arbejdet med radiomediet hos Byens Radio.

Uro på sendefrekvensen 101,2 mhz. Sådan var overskriften på et tidspunkt i Kolding Folkeblad. Der var ikke enighed mellem Kolding Nærradio og Apostolsk Kirkes Radio Kolding om de af kommunens kulturudvalg tildelte sendetider og samtidig bragte Kolding Folkeblad kun Radio Koldings program. Måske fordi der var indgået et samarbejde mellem avisen og Radio Kolding om at avisens redaktionen leverede nyheder til radioen.
Kolding Nærradios modspil blev en aftale indgået med Jydske Tidende og Kolding Ugeavis om morgennyheder oplæst af journalist Helle Juhl, tidligere ansat hos Kolding Folkeblad. Og radioens program blev trykt i avisen.
Der blev også indgået aftale om et 4 siders indlæg om Kolding Nærradio trykt i Kolding Ugeavis. Det blev omdelt til alle læserne 11. september 1985.
Det resulterede efterfølgende i en pæn tilgang af medlemmer til støtteforeningen.

Fra den 1. nov. 1985 blev det besluttet at udvide redaktionen med en halvdagsstilling. Efter ansøgning blev Annelise Risager ansat. Det gav knurren i organisatoriske kredse, idet hun var ledig som cand. jur. Til gengæld havde hun som frivillig bruger på radioen vist stor interesse for radioarbejdet. Redaktøren forsvarede ansættelsen, og det formildede i nogen grad journalisternes faglige organisation. Tage Andersen forlod byrådsarbejdet ved årets udgang, men det hul blev med det samme udfyldt af arbejdet på radioen.

Støtteforeningens arbejde var fortsat omfattende og udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft, og der var nu over 4.000 medlemmer. Støtteforeningens bestyrelse blev enige om at ansætte formanden Kjeld Hjelm som konsulent.
Dorthe Bronée overtog formandsposten. Konkurrencen på bingoområdet var også blevet større da Radio Kolding havde startet bingospil lige før jul i 1985. Men det forlød, at Kolding Nærradio havde de bedste præmier og de bedste studieværter.
TV Syd barslede også med planer om at sende bingo i tv. Det var ikke noget, der fik bifaldet frem hos de lokale radiofolk.
Der kom til stadighed flere og flere mennesker i lokalerne i Brostræde.
Pladsmangel prægede det daglige arbejde, og det var svært at overholde et vedtaget ordensreglement. Efter bedste demokratiske principper var der repræsentation fra både støtteforening, brugere og redaktionsudvalg, når nærradioens bestyrelse holdt møder. Mange mennesker og mange meninger at holde styr på. Tage Andersens temperament blev ofte sat på prøve.

Efterhånden var flere faste redaktioner med til at udfylde sendefladen. Social brevkasse, faglig orientering, løst og fast fra fagbladene, jazzudsendelser, LP-Top 10, gæt en sang, lokal sport og musikhilsner.
Musikbibliotekarerne tog sig af Musikmagasinet KURT, der afløste Kanal Gearløs. Som et meget lyttet program tog man fredage om aftenen fat på satiren i KGB. Det var ikke sovjetiske efterretningssager, der var på programmet. Nej, det var især koldingensiske begivenheder udsat for skarpe tunger og megen humor i Købmand Gruesens Bagbutik. Kolding Nærradios ansvarshavende redaktør havde en skærpet opmærksomhed på specielt disse udsendelser på grund af en del lyttereaktioner. De fleste var dog af positiv karakter.

Der måtte gøres noget ved de trange forhold i Brostræde-lokalerne.Til kommunen blev der fremsendt ønsker om at få større og bedre lokaler og en fælles ansøgning sammen med Apostolsk kirkes Radio Kolding blev positivt modtaget af kommunens kulturudvalg, mens der var uenighed i de politiske grupperinger. En del af Klostergårdens bygning 7 langs Klostergade var udset til formålet, men byrådet havde endnu ikke fastlagt hele strukturen for det samlede antal bygninger i den tidligere FDB-fabrik.

'''1986. Mere konkurrence på frekvensen.''' Med Kolding Folkeblad i ryggen blev der i foråret 1986 dannet en lytterforening, der ville starte Kanal Kolding op. Foreningen bestod endvidere af to sportsforeninger og to oplysningsforbund. Chefredaktør Lars Gregers Hansen, Kolding Folkeblad, blev formand og i bestyrelsen sad bl.a. Jørn Rodh Thomsen, KIF, Peter Hermansen, BGIF, Peter Gjødesen, FOF og Kurt Mogensen fra LOF. Økonomien ville man basere på bingospil og medlemskontingenter.

Det var ikke kun mellem rivalerne på det lokale radioområde, at der kunne være uoverensstemmelser. Specialarbejderforbundet SID i Kolding, der var en af de store bidragydere til Kolding Nærradio, blev i en nyhedsudsendelse kritiseret af borgmester Per Bødker Andersen, som anklagede SID,s socialrådgiver for at politisere omkring kommunens ventelister i forhold til SID- medlemmers børnepasningsproblemer. Da SID,s formand Kristian Skov ville forsvare socialrådgiverens udlægning, så blev han fra medarbejder på Kolding Nærradios nyhedsredaktion forment adgang til dette i en direkte nyhedsudsendelse. SID anklagede medarbejderen for at ”beskytte” borgmesteren politisk. En efterfølgende trussel fra SID-formanden, om at ”lægge stationen på is” ved at stoppe for økonomiske bidrag og trække aktive SID,er ud af radioarbejdet, fik hurtigt radioens bestyrelse på banen med en undskyldning til SID. Samtidig oplyste man, at medarbejderen ville fratræde i løbet af kort tid. Og så var man venner igen. Episoden kom den lokale trykte presse for øre, og den for dem delikate historie krydrede deres lokalsider.

'''Lokalradionævn skal overvåge radiostationerne.''' Lovmæssige ændringer i 1986 på medieområdet, hvor lokalradioforsøgene blev afløst af en permanent lov, påbød kommunen at oprette et lokalt radionævn, der skulle forestå godkendelse af sendetilladelser og tildeling af sendetider samt overvåge radiostationernes programvirksomhed. Nævnet skulle bestå af seks foreningsrepræsentanter og fem repræsentanter udpeget af byrådet. Kommunen indkaldte i marts måned interesserede foreninger og organisationer til et møde i Klostergården for at få udpeget de seks foreningsrepræsentanter til nævnet. Folk bag både Radio Kolding og Kolding Nærradio lagde vægt på at blive repræsenteret. Trods rimelig enighed i forsamlingen og kun få sure bemærkninger fra et par deltagere omkring valgopstillingen, så kunne man dog ikke fremkomme med en samlet indstilling til byrådet. Udpegningen måtte derfor blive byrådets ansvar, og efter indmeldinger fra forskellige radiointeresserede organisationer kom det lokale radionævn til at bestå af Tage Andersen, AFO, Thorkild Hansen, AOF, Holger Paaske, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub, der alle kunne tilskrives tilknytning til Kolding Nærradio. Desuden blev valgt Niels Arne Buus, Carl Sørensen og Heinz Zielke, der alle havde en vis sympati for Radio Kolding. Byrådets partier valgte Misse Tastesen og Else Damgaard fra Socialdemokratiet og fra Venstre blev det Lars Møller Sørensen. Derudover valgtes Kirsten Andersen for de Konservative og Per Jensen for SF. Misse Tastesen blev formand. Jens Møller fra Kristelig Folkeparti stemte imod byrådets indstilling, da hans parti var det eneste fra byrådet, der ikke blev repræsenteret i nævnet.
Det blev lokalradionævnet, der i efteråret 1986 skulle fordele sendetiderne. Kanal Kolding skulle også tilgodeses. Alle ville have de samme gode sendetider om dagen og først på aftenen, men det lykkedes for nævnet at fordele med seks timer dagligt til både Radio Kolding og Kolding Nærradio og fire timer ugentlig, som var Kanal Koldings opstartsønske.
I loven blev det fortsat pålagt radiostationer at bånde alle udsendelser, i daglig tale kaldet sladrebånd. De skulle anvendes, hvis sager i nævnet krævede nærmere dokumentation for eventuelle lovovertrædelser.
For at få mere tid til det daglige arbejde på radioen afgik Tage Andersen som formand for den koldingensiske fagbevægelse i november måned. Hvervet blev overtaget af frisørernes formand Jette Storm Thomsen.

'''1987. Radiostudier i Klostergården.''' I midten af januar måned 1987 kunne Radio Kolding og Kolding Nærradio indflytte i meget velegnede lokaler i Klostergården efter indgåelse af lejeaftale med kommunen. Der blev holdt et åbent hus-arrangement søndag den 22. februar som var særdeles velbesøgt. Lytterne skulle nu finde lokalradioerne
på en ny frekvens, idet der blev skiftet fra 101,2 mhz til 99,5 mhz. Kanal Kolding havde sine egne lokaler hos Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Måske var det derfor, at et par avisartikler havde megen fokus på kommunens økonomiske rolle i indretningen af lokalerne på Klostergården.

Kolding Nærradio kom ud af 1986 med et driftsoverskud på 30.000 kr. men der blev skubbet et underskud på ca. 300.000 helt fra opstarten med over i 1987-budgettet.
Der var ikke nogen af stationerne der kunne prale af gode indtægtssider. Konkurrencen om lytternes gunst var hård. Der blev sendt bingospil fra alle 3 stationer og det skabte en del forvirring for lytterne. Det betød også en ekstra udfordring for den nyvalgte formand for støtteforeningen, Yrsa Pedersen, for at få øget indtægtsmulighederne. Det fik Kolding Nærradio til at lave specielle arrangementer for støtteforeningsmedlemmerne.
Man lagde mange kræfter i kulturelle arrangementer som KGB-redaktionen stod for i bl.a. folkestuen og i den blå sal på Klostergården. Der var lokal solistoptræden ved SF-byrådsmedlem Villy Søvndal med guitar, et revyhold af brugere lavede revyindslag med titlen ”Ud med Schlüter”, og elever fra musikskolen lod deres talenter få frit spil. For udsendelsesafvikling var Lars Bonde og Frank Løkkegaard veloplagte værter. Ved juletid var der direkte morgenudsendelser med inviterede gæster fra Klostergården eller fra morgenbesøg hos virksomheder. Her styrede især Gitte Thielsen, Annelise Risager, Annette Gregersen og Hanne Nørager de morgenfriske løjer.
Det hele blev sendt direkte ud til lytterne.

Nyhedsredaktionen blev udvidet med en medarbejder mere ved den aktive bruger Frank Løkkegaards ansættelse og dermed optagelse i Dansk Journalistforbund. Målet var mere opsøgende arbejde ”ude i marken”. Bl.a. blev der sendt direkte fra LO-Kongressen i Bella-Centret i København, hvor lokale fagforeningsrepræsentanter kom til mikrofonen for at berette om deres deltagelse i kongressen.

Samme kongres bevilgede i øvrigt 20 mio. kr. til medievirksomheder i fagbevægelsen, men på forhånd var pengene så godt som øremærket til et par tv-stationer.

Flere fagforbund fik centralt selv produceret udsendelser som blev distribueret til forskellige radiostationer, og hvor forbundene betalte for sendetiden. Der var på Kolding Nærradio enighed om, at de lokalt producerede udsendelser var at foretrække, men pengene fra forbundene kunne også bruges. På sendefladen kunne der også høres faste udsendelser for iranere og handicap-udsendelser under titlen ”Hjulspin”. Arbejdernes Andelsboligforening orienterede via radioen om de lokale boligforhold og socialrådgivere fra fagbevægelsen gav indblik i de ofte svært tilgængelige sociale lovbestemmelser.

Kolding Nærradio fik hovedrollen i en 30 minutter lang video som skulle bruges i medieundervisningen på arbejderhøjskolerne gennem Fagbevægelsens Interne Uddannelser FIU. Koldingjournalisten Lars Birger Nielsen var instruktør. Han kendte radioen fra sin deltagelse i flere udsendelser i radioens første år. Videoen omhandlede stationens opstartsfase og støtteforeningens rolle. Den koldingensiske fagbevægelse så filmen ved den årlige generalforsamling i Nærradioen.

Fagbevægelsens radio- og tv-stationer havde samlet sig i interesseorganisationen FAEM, der stod for Fagbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder. Tage Andersen delte gennem FAEM sine erfaringer fra radioetableringen med andre stationer og journalist Børge Guldbrandt blev bevilget orlov fra Kolding Nærradio for at bestride et konsulenthverv hos FAEM. Han valgte efter orlovsperioden at tage hjem til Århus igen, og i den mellemliggende tid var der for kortere perioder på skift ansat journalister indtil Frank Løkkegaard blev redaktionel leder.

'''Skal der også være lokale TV-stationer.''' På et tidspunkt i foråret 1987 forlød det, at Radio Kolding og Apostolsk Kirke ville søge sendetilladelse til lokal tv. Det fik bestyrelsen for Kolding Nærradio ”op af stolen”. I løbet af kort tid blev den koldingensiske fagbevægelse samlet og efter en orientering om mulighederne og økonomien var der enighed om at nedsætte et udvalg til oprettelse af et medieselskab med samdrift af både radio og tv. Det LO-støttede selskab AEM Invest kunne være en mulig bidragyder. Der måtte påregnes udgifter for ca. 3,5 mio. kr.
Fra flere mødedeltageres side blev der udtrykt bekymring for økonomien, især på baggrund af Kolding Nærradios gældsforpligtelser. Der blev dog givet grønt lys for at AOF og AFO kunne søge sendetilladelse – den var gratis. For at forberede tv-produktionssiden blev der aftalt kursusforløb mellem AOF og Kolding Højskole, der kunne stille udstyr til rådighed. En stiftelse af et selskab skulle afvente den endelige udformning af en permanent tv-lov.

I foråret 1987 blev der givet sendetilladelse til en ny radiostation. Radio Fri var navnet. Tidligere folketingsmedlem for Centrumdemokraterne i Sønderjylland der også var tidligere forretningsfører hos Radio Kolding, Carl Hahn, stod for sendetilladelsen. Bestyrelsen, som han også var formand for, bestod desuden af klubrepræsentanter fra sportsklubber i Harte, Seest og Vonsild. Formanden for Kolding Handelsstandsforening Karsten Blom var med som privatperson. Man håbede at få opbakning fra det lokale handels- og foreningsliv. I visse kroge i byen talte man om at radioen især skulle være talerør for Carl Hahns uhæmmede lyst til at udtrykke sig i medierne.
Der viste sig hurtigt uenighed om økonomien, og efter en del juridiske tovtrækkerier skiltes parterne inden der kom lyd ud i æteren.

Så var der til gengæld succes for aktive brugere på Kolding Nærradio. Til en landskonkurrence udskrevet af AOF om bedste måde til formidling af en af fagbevægelsens mærkesager Betalt Frihed til Uddannelse BFU havde ni erfarne radiobrugere produceret et 24 minutters indslag som et hørespil. Blandt 50 indkomne forslag blev det til en førstepræmie på15.000 kr. For pengene ville man hvile ud på en ferietur til Malta. Flere fagforeninger supplerede efterfølgende med tilskud til rejsens deltagere.

Der blev mellem radiostationerne aftalt et antennesamarbejde med en mast placeret hos Kolding Radio Teknik på Vejlevej i Bramdrupdam. Det forbedrede modtageforholdene og samtidig kunne der udsendes i stereolyd.
Pengene til Kolding Nærradios andel af stereosenderen blev indsamlet ved frivillige bidrag fra andelshaverne.

Selv om man fandt sammen omkring sendekvaliteten, så blev konkurrencen til gengæld skærpet fordi man bl.a. underbød hinanden omkring pris for sendetider. Det var ikke gavnligt for økonomien på nogen af radiostationerne. Kolding Nærradio måtte stadig konstatere manglende likviditet til at ansætte tilstrækkeligt personale i både administration og teknik. Samarbejdet med kommunen om lediges beskæftigelse afhjalp i en vis grad personalemanglen.
Da Jørgen Ruby ved årsskiftet 1987-88 kom til radioen betød det et kvalitetsmæssigt løft ved arbejdet i teknikrummet. Sammen med den faste tekniker Kim Bronée kunne der lægges mere vægt på oplæring af brugerne
til fordel for lytterkvaliteten. I perioder var der praktikanter fra medieskolen på Esbjerg Højskole.

'''1988. Nu må der reklameres i lokalradioer.''' Folketingen lagde sidste hånd på nye ændringer af medielovgivningen, men et folketingsvalg i maj udskød beslutningerne. Til gengæld gav valgudsendelser en pæn indtægt til radioen. I juni 1988 var det en realitet, at der nu måtte reklameres i lokale radio- og tv-stationer i 6 minutter pr. sendetime. Til gengæld skulle 10 procent af reklameindtægterne gå til en fond, hvor ikke-reklamefinancierede radio- og tv-stationer kunne søge støtte. Endvidere var man momspligtig af reklameindtægterne. I samme lov blev der mulighed for den trykte presse til at engagere sig i lokal radio og tv-drift.
Det var forhold, der ikke gav Kolding Nærradio tro på en økonomisk stabil fremtid, men man tog alligevel imod udfordringen.
Kolding Nærradio og Radio Kolding udbyggede bofællesskabet på Klostergården med dannelsen af et selskab, der skulle stå for reklameindtægter ligeligt fordelt mellem de to stationer. Kolding Media Reklame blev 1. aug. 1988 stiftet som et anpartselskab med indskud på 40.000 kr. fra hver station. Nærradioen havde formandsposten ved Tage Andersen, mens det daglige forretningsførerhverv blev varetaget af Radio Koldings Torben Andersen. Forventningerne var en fordeling af et budgetteret overskud til hver station på ca. 1,4 mio. kr. det første driftsår. Trods disse udsigter var det ikke alle fagforeninger, der var lige begejstret for fagbevægelsens engagement i Kolding Media Reklame. Det var en tand for kommercielt.

Nærradioens redaktionelle leder Frank Løkkegaard fratrådte i august til et lederjob hos Radio Vojens. Annelise Risager, der kendte ”duften i bageriet” blev udpeget som afløser, og hun fik god hjælp til arbejdet af Gitte Thielsen.. En del radioarbejde, som ledige kunne deltage i, blev indskrænket på grund af a-kasselovgivningens rådighedsbestemmelser. SID ville kigge nærmere på den sag.

Der var grøde i den lokale elektroniske medieverden. I efteråret 1988 var der startet TV-udsendelser over et lukket antennenet i Munkeboområdet med Niels Elming som leder, og der var driftig gang i det kommunale videoværksted ved Nørremarksbiblioteket.

'''1989. Kolding Nærradios sidste år.''' Ved indgangen til 1989 var der ikke tilgået reklamekroner i det forventede omfang fra medieseskabet til Kolding Nærradio og kassekreditten måtte holde for.
Trods stigende indtægter var et driftsunderskud en realitet i 1988-regnskabet.
Afgifter til komponistrettigheder og deres musikudgivelser via KODA og Gramex og indbetaling til den nye lokalradiofond gav lavvande i kassen.

Tage Andersen bebudede sin afgang til 1. april 1989. Bestyrelsen fandt ud af, at det ikke skulle opfattes som en aprilsnar fra Tages side. Han havde ydet sit
bidrag i radioens tjeneste, og nu skulle der være tid til en mere rolig tilværelse som efterlønsmodtager og kommende pensionist.
På opfordring sagde bestyrelsens sekretær Gunnar Storm Thomsen ja til at afløse på stationslederposten. Under hensyn til radioens økonomi ville det blive på fritidsbasis ved siden af jobbet som typograf på Jydske Avistryk i Vonsild.
Mandag den 13. marts 1989 blev der sagt farvel og goddag ved en reception i Klostergården. Fremmødet viste, at Kolding Nærradio havde mange venner.
Næstformand Carl Johan Madsen blev konstitueret som formand indtil generalforsamlingen i maj. På denne overtog Gunnar Storm Thomsen også formandsposten, da Carl Johan Madsen ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Der blev nu iværksat bestræbelser for at sammenlægge Radio Kolding og Kolding Nærradio. Bevarelse af de frivillige brugeres tilknytning var et ultimativ krav fra Kolding Nærradios side. I drøftelser om frekvensens samlede programudbud deltog også Kanal Kolding ved den nytiltrådte chefredaktør Tage Rasmussen, Kolding Folkeblad.
Kolding Nærradio ændrede sine vedtægter ved en ekstraordinær generalforsamling i juni måned. Der skulle ikke længere være fast repræsentation fra hhv. Arbejdernes Fællesorganisation og Arbejdernes Oplysningsforbund. Det skulle på lidt længere sigt medvirke til en selskabsomdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab.
Men sådan gik det ikke. Reklameindtægterne fra Kolding Media Reklame tilflød ikke i det forventede omfang, og for at klare dagen og vejen måtte kassekreditten hæves.
Heldigvis arbejdede en række af de frivillige brugere uanfægtet videre på deres udsendelser. Der kom både musik og snak hjem fra redaktionen på Midtfynsfestivalen og der var faste udsendelser fra flere fagforeninger. Radioen dækkede også en festlig indvielse 1. september 1989 af genopbygningen af Koldinghus. Nyhedsredaktionen fik interview med arkitektparret bag opbygningen Inger og Johannes Exner.

Det gav bare ikke penge nok i kassen.

Først i september måned kunne bestyrelsen ikke finde grundlag for at fortsætte driften, og på en ekstraordinær generalforsamling i Kolding Nærradio 14. september 1989 konstaterede forsamlingen, at der ikke i
fagbevægelsen var vilje til at indskyde yderligere kapital, at grundkapitalen var tabt og at fortsat drift kun ville øge underskuddet.
Man besluttede at indgive konkursbegæring og sidste udsendelse kunne høres den 18. september, samme dag som skifteretten tog boet under behandling.
Efter en afskedshilsen til lytterne drejede pladetallerkenen med Kim Larsens sang og musik ”Om lidt bli´r her stille, om lidt er det forbi”.

''Skrevet af Gunnar Storm Thomsen i 2008 til Koldingbogen.''

Kilder: Protokol for Kolding Nærradio og egen hukommelse samt gode input fra de aktive brugere Carl Riisgaard, Lars Bonde, Bruno Kjer og Ole Sørensen.

Fil:Tage a reduk..jpg

2013-09-28T09:12:02Z

Gunnar Storm Thomsen:

Kolding Nærradio

2013-09-28T08:57:14Z

Gunnar Storm Thomsen:

'''1981. En spæd radiostart.'''” Lokalradio, det kan vi ikke lave i fagbevægelsen”.
Ordene kom fra Tage Andersen. Som formand for Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding (AFO) fik han i efteråret 1981 en opfordring fra formanden for Arbejdernes Oplysningsforbund AOF i Kolding, Carl Johan Madsen, om at være med til at etablere en lokal radiostation. Tage Andersens forbehold havde baggrund i fagbevægelsens egne avislukninger. AOF Kolding havde en meget skærpet opmærksomhed på de elektroniske mediers muligheder efter Folketingets vedtagelse af en forsøgslov, der gav mulighed for at ”sprede” radio og fjernsyn i enkelte lokale områder, bl.a. ved hjælp af trådløs teknik. AOF,s daghøjskole Mødestedet havde allerede i sit årsprogram 1981 startet mediekurser.
Trods sin kontante udmelding var Tage Andersen dog blevet lun på mulighederne for lokal radiodrift og var medunderskriver på en ansøgning til Kulturministeriet i januar 1982. I samme ansøgning var også Arbejdernes Fællesorganisation i Fredericia, der ville opstarte lokal-tv.
Der blev ansøgt om 400.000 kr. til forsøgene over 3 år.
Da ansøgningspuljen blev behandlet i Kulturministeriet var der ikke nogen tilladelse til Kolding-ansøgningen, og helt frem til sommeren 1983 var der ikke modtaget noget tilsagn. LO havde på landsplan presset på for at få tilgodeset ansøgninger fra arbejderbevægelsen, idet der i udpræget grad var givet tilladelser til forskellige interesseorganisationer bl.a. religiøse foreninger.

'''1983. Så kom sendetilladelsen.''' I november 1983 kom sendetilladelsen men uden økonomisk støtte fra Kulturministeriet. Der blev også tildelt sendetilladelse til Apostolsk Kirkes radio i Kolding. Betingelsen for en sendetilladelse indebar, at der skulle dannes en forening, hvis eneste formål skulle være lokal radiovirksomhed.
Dermed kunne hverken AOF eller Arbejdernes Fællesorganisation drive en radiostation. Et udvalg med repræsentanter fra de to organisationer skulle derfor udarbejde en model for en lokal radiostations drift og organisation

'''1984. En lokal radiostation ser dagens lys.''' Arbejdernes Fællesorganisation og AOF indbød 28. marts 1984 til en stiftende generalforsamling. Foruden byens 35 fagforeninger var også indbudt Arbejdernes Andelsboligforening og boligselskabet Lejerbo, samt Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.
I oplægget fra det nedsatte udvalg blev der lagt vægt på, at en kommende radio skulle basere sit virke på arbejderbevægelsens idegrundlag og være en modvægt til den lokale borgerlige presse med direkte adresse til de to aviser i byen Kolding Folkeblad og Jydske Tidende. Man mente, at der kunne findes nyheder frem, som aldrig ville finde vej til avisernes spalter. Indtægter skulle
skaffes ved salg af sendetid og ved bingospil. Og så selvfølgelig tilskud fra den lokale fagbevægelse. Der blev lagt et budget for første år på 1,3 mio.kr.
På mødet var der enighed om at danne et andelsselskab med andele af 2.000 kr. pr. stk. En startkapital på 80.000 kr. blev stillet til rådighed af Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding (AFO senere LO Kolding).
Vedtægter blev godkendt og radioen navngivet Kolding Nærradio af 1. maj 1984. Der blev givet tilsagn til en andelskapital på 20.000 kr. fordelt på andele af 2.000 kr. samt oprettelse af en kassekredit i Arbejdernes Landsbank på 100.000 kr.
Hver andelshaver kunne få to stemmer på generalforsamlingen uanset antallet af andelsbeviser. På forhånd skulle stifternes organisationer AFO og AOF hver sikres en repræsentant ud af de 7 bestyrelsespladser.

Første bestyrelse for Kolding Nærradio fik Tage Andersen, AFO, som formand og Frank Hein, SID, som kasserer. På de 4 øvrige bestyrelsespladser valgtes Harry Jensen, SID, Gunnar Storm Thomsen, typograferne, Holger Paaske, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub og Leif Pedersen, SID Chaufførerne. Carl Johan Madsen blev udpeget af AOF. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Carl Johan Madsen som næstformand og Gunnar Storm Thomsen som sekretær.
Studiet blev efterfølgende indrettet i lejede lokaler på adressen Brostræde 2.
145 kvadratmeter var til rådighed for administration og teknik. Senderen på 10 watt vil via mast på taget ved studiet kunne række 10-15 km. i radius og høres på den tildelte frekvens 101,2 mhz på FM-båndet. Startdato blev sat til 1. maj 1984 med en times sendetid hverdage fra kl. 17 til 18. Der skulle deles sendetid med Apostolsk Radio, der i løbet af foråret indrettede studie i lokaler under deres kirke på Lykkegårdsvej. Deres radiostart var planlagt til juni måned.

Brug af lokalradio var titlen på et weekendkursus som AOF arrangerede for Kolding Nærradio i april 1984. Både opsøgende journalistik og teknisk kunnen blev stoppet ind i hovederne på deltagerne, og det blev gjort af kompetente journalister fra regionalradioen i Vejle amt Kanal 94 Erik Sander og Jens Gaardbo. Deltagere var især fagforeningsfolk og kursister fra AOF,s daghøjskole Mødestedet. Der var en vis stolthed ved at høre resultatet af amatørernes optagelser da båndene blev gennemlyttet. Af panderynker set hos journalisterne, så var der et stykke vej endnu til den fornødne kvalitet.
Men, som de sagde: Hvor der er vilje, er der håb.

På grund af tidnød frem til premieren 1. maj 1984 blev der købt teknikbistand fra den professionelle lydmand Bjarne Mazur, inden Rudi Pedersen indtog pladsen ved teknikken.

Journalist Ole Tronhus skiftede i løbet af april måned arbejdsplads fra Kolding Folkeblad til Kolding Nærradio. Dermed opfyldte radioens bestyrelse målsætningen om at ansætte en uddannet journalist. Ole Tronhus havde tidligere været ansat hos regionalradioen Kanal 94. Sammen med en redaktionsgruppe fik han radioens ansvar for det, der skulle ud til lytterne.

'''Radioen kom ud til tiden.''' Og så kom premieren 1. maj 1984. Dagen startede med en velbesøgt reception om formiddagen i lokalerne i Brostræde. Med mobilt udstyr blev optog og arrangementet omkring fagbevægelsens 1. maj-demonstration gennem byen til Byparken fulgt af nyhedsredaktionen. Derefter blev der klippet og mixet i en hektisk atmosfære. Fra kl. 17 blev lytterne delagtiggjort i dagens begivenheder i en times udsendelse.

Der var tilslutning fra 21 andelshavere fra radioens start. Foruden fagforeninger var det Arbejdernes Andelsboligforening, boligselskabet Lejerbo, Malernes Andelsselskab og Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub.
Det var især en række mindre fagforeninger, der ikke havde besluttet sig for at deltage i Kolding Nærradio, men det skortede ikke på manglende opfordring fra både AOF og Arbejdernes Fællesorganisation om at deltage økonomisk og aktivt. Der var brug for pengene.

'''Støtteforening og bingospil gav håb om penge i kassen.''' Etableringen af stationen i Brostræde og det indkøbte radioudstyr tærede på finanserne. Det stod klart, at der måtte skaffes flere indtægter.
Loven forbød reklamefinansiering og kommerciel sponsorvirksomhed så andre midler måtte findes.
En arbejdsgruppe anført af Dorthe Bronée ,Kjeld Hjelm, Frank Hein og Holger Paaske fik til opgave at stable en støtteforening på benene med det formål at opstarte bingospil på radioen og lave kulturelle arrangementer for medlemmerne.
Det blev en realitet den 30. juni 1984 med stiftelsen af Støtteforeningen Kolding Nærradios venner. Kjeld Hjelm fra slagteriarbejderne blev formand og Tove Markussen fra Husligt Arbejderforbund blev kasserer. Dorthe Bronée fra SID blev næstformand. Bingospil på lørdage skulle afvikles når der blev bedre modtageforhold i Kolding. Det forventede man ved en flytning af antennen fra Brostræde til vandtårnet på Gøhlmannsvej i løbet af august måned. Der måtte også mere viden om det nye radiomedie ud til borgerne. Sammen med Kolding Ugeavis blev der omdelt en pjece der reklamerede for bingospillets premiere 22. sep. 1984 og som også var appetitvækker for at skaffe flere medlemmer. Loven påbød, at der kun måtte spilles bingo af medlemmer af støtteforeningen, og det kunne man blive for 100 kr. om året. I spillet udløste 5 tal i en vandret række en præmie på 100 kr. Udtrækning af præmier på medlemsnumre var også lokkemad til spillelystne borgere i
Kolding og opland. Næsten alle bladkiosker og supermarkeder ville sælge bingohæfter. Der kunne af forhandlerne opnås 1 kr. pr. solgt hæfte. Købere af bingohæfter skulle erlægge 10 kr. pr. hæfte. Så var der også 5 spil at deltage i.
Udbringningen af bingohæfterne blev organiseret af støtteforeningen med et net af frivillige hjælpere, men på længere sigt blev omdelingen foretaget af en vognmand. De mest hørte stemmer fra bingoværterne var fra starten Hanne Nørager og Villy Ullerup på skift med Dorthe Bronée og Frank Hein.
Og det hele fungerede kun fordi der sad friske folk ved telefonen og tog imod de glade vindere blandt lytterne, og fik dem omstillet til studiet.

Det daglige arbejde fordrede større opmærksomhed og derfor blev radioens formand Tage Andersen, der var vagtmester i de kommunale lokaler på Klostergården, fra august 1984 ansat som forretningsfører på fuld tid. Der skulle også passes byrådsarbejde for Socialdemokratiet. Da en kontorhjælp samtidig blev afskediget kom det til en konfrontation med dennes fagforening HK. Det blev efter forhandling løst ved et tilsagn om genansættelse når økonomien var til det.
Radioens indtægtsside var til stadighed en stor udfordring for bestyrelsen.
I løbet af radioens første år blev der produceret en række indtægtsgivende virksomhedsportrætter. Kreativiteten var lige til kanten af loven, der forbød direkte virksomhedssponsering. Men lytterne måtte gerne få mere viden om Elektrogeno, Laurids Knudsens Maskinfabrik, H. Daugaard Ekspedition, Sparekassen Bikuben, Arbejdernes Landsbank, Slotsmøllen, Merrild Kaffe, Nordchokolad og H. Overbeck, for at nævne et pænt udsnit af deltagende erhvervsvirksomheder i Kolding. Radioen blev mere kendt og ved årets udløb kunne støtteforeningen udvise et overskud på 157.000 kr. og et medlemstal omkring 1.000.

'''Uden frivillig arbejdskraft kunne det ikke lade sig gøre.''' Mange personer på frivillig basis lagde kræfter og talenter til udsendelser af både faglig og underholdende art efterhånden som sendetiden blev udvidet.
På programsiden havde lokalnyhederne den største prioritet.
Programmet Kanal Gearløs havde ved hjælp af et par journalister og musikbibliotekarer utraditionelle vinkler på de lokale kulturbegivenheder hjemme og ude i verden krydret med forfatterportrætter og boganmeldelser. Ring, lyt og gæt, var godt nok kopieret fra DR, men ikke mindre populær af den grund. Der var musikønsker fra lytterne mod betaling, og der var udsendelser med plader, som studieværterne bestemt ikke syntes om. Sportsredaktionen havde et fortrinligt samarbejde med de fleste klubber i byen. Lytterne blev ikke analyseret i målgrupper, men langt de fleste redaktioner havde en fornemmelse af, hvilke målgrupper, de henvendte sig til.
Alle blev organiseret i en brugergruppe, der fik indflydelse på udpegningen af redaktionsudvalg og bestyrelsesrepræsentant. Mange brugere fik gennem deres arbejde på radioen øjnene op for forskellen på demokrati og rigtig nærdemokrati.
Medbestemmelse var ikke et modeord på Kolding Nærradio, men en realitet. Radioen fungerede som et socialt netværk med et stort indbygget ansvar og
med respekt for hinanden. Tonen kunne være hård, men venligt ment. Flere brugere havde behov for ”at lære” overholdelse af både mødetid og sendetid.
En hel del arbejdsledige fik via kommunens beskæftigelsessekretariat mulighed for at lære noget om livet på en radiostation. Nogen afslørede større talent end andre. Når arbejdsperioden var omme, var der nogen, der blev ved med at komme som frivillig arbejdskraft. Et par folkeskoler sendte elever i erhvervspraktik på radioen. Så helt skæv var ”oplæringen” nok ikke.

Ved en (af mange) brugersammenkomster blev der lavet en sang, hvor et af versene fik noget med om radioens grundholdning. Melodien var den med en lørdag aften:
Her vi har en radio, hvor alle kan få lov
at sige deres mening, hvis de sku´ha´behov.
Vi giver ordet ganske frit til alle og enhver,
så hvis du gerne høres vil, er du velkommen her.

'''1985. Uro på sendefrekvensen.''' Første tekniker Rudi Pedersen blev afløst af Kim Bronée i februar 1985.
Journalist Ole Tronhus og radioen sluttede samarbejdet efter et år, og fra maj 1985 blev journalist Børge Guldbrandt Andersen ansat. Han kom fra Århus, hvor han havde arbejdet med radiomediet hos Byens Radio.

Uro på sendefrekvensen 101,2 mhz. Sådan var overskriften på et tidspunkt i Kolding Folkeblad. Der var ikke enighed mellem Kolding Nærradio og Apostolsk Kirkes Radio Kolding om de af kommunens kulturudvalg tildelte sendetider og samtidig bragte Kolding Folkeblad kun Radio Koldings program. Måske fordi der var indgået et samarbejde mellem avisen og Radio Kolding om at avisens redaktionen leverede nyheder til radioen.
Kolding Nærradios modspil blev en aftale indgået med Jydske Tidende og Kolding Ugeavis om morgennyheder oplæst af journalist Helle Juhl, tidligere ansat hos Kolding Folkeblad. Og radioens program blev trykt i avisen.
Der blev også indgået aftale om et 4 siders indlæg om Kolding Nærradio trykt i Kolding Ugeavis. Det blev omdelt til alle læserne 11. september 1985.
Det resulterede efterfølgende i en pæn tilgang af medlemmer til støtteforeningen.

Fra den 1. nov. 1985 blev det besluttet at udvide redaktionen med en halvdagsstilling. Efter ansøgning blev Annelise Risager ansat. Det gav knurren i organisatoriske kredse, idet hun var ledig som cand. jur. Til gengæld havde hun som frivillig bruger på radioen vist stor interesse for radioarbejdet. Redaktøren forsvarede ansættelsen, og det formildede i nogen grad journalisternes faglige organisation. Tage Andersen forlod byrådsarbejdet ved årets udgang, men det hul blev med det samme udfyldt af arbejdet på radioen.

Støtteforeningens arbejde var fortsat omfattende og udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft, og der var nu over 4.000 medlemmer. Støtteforeningens bestyrelse blev enige om at ansætte formanden Kjeld Hjelm som konsulent.
Dorthe Bronée overtog formandsposten. Konkurrencen på bingoområdet var også blevet større da Radio Kolding havde startet bingospil lige før jul i 1985. Men det forlød, at Kolding Nærradio havde de bedste præmier og de bedste studieværter.
TV Syd barslede også med planer om at sende bingo i tv. Det var ikke noget, der fik bifaldet frem hos de lokale radiofolk.
Der kom til stadighed flere og flere mennesker i lokalerne i Brostræde.
Pladsmangel prægede det daglige arbejde, og det var svært at overholde et vedtaget ordensreglement. Efter bedste demokratiske principper var der repræsentation fra både støtteforening, brugere og redaktionsudvalg, når nærradioens bestyrelse holdt møder. Mange mennesker og mange meninger at holde styr på. Tage Andersens temperament blev ofte sat på prøve.

Efterhånden var flere faste redaktioner med til at udfylde sendefladen. Social brevkasse, faglig orientering, løst og fast fra fagbladene, jazzudsendelser, LP-Top 10, gæt en sang, lokal sport og musikhilsner.
Musikbibliotekarerne tog sig af Musikmagasinet KURT, der afløste Kanal Gearløs. Som et meget lyttet program tog man fredage om aftenen fat på satiren i KGB. Det var ikke sovjetiske efterretningssager, der var på programmet. Nej, det var især koldingensiske begivenheder udsat for skarpe tunger og megen humor i Købmand Gruesens Bagbutik. Kolding Nærradios ansvarshavende redaktør havde en skærpet opmærksomhed på specielt disse udsendelser på grund af en del lyttereaktioner. De fleste var dog af positiv karakter.

Der måtte gøres noget ved de trange forhold i Brostræde-lokalerne.Til kommunen blev der fremsendt ønsker om at få større og bedre lokaler og en fælles ansøgning sammen med Apostolsk kirkes Radio Kolding blev positivt modtaget af kommunens kulturudvalg, mens der var uenighed i de politiske grupperinger. En del af Klostergårdens bygning 7 langs Klostergade var udset til formålet, men byrådet havde endnu ikke fastlagt hele strukturen for det samlede antal bygninger i den tidligere FDB-fabrik.

'''1986. Mere konkurrence på frekvensen.''' Med Kolding Folkeblad i ryggen blev der i foråret 1986 dannet en lytterforening, der ville starte Kanal Kolding op. Foreningen bestod endvidere af to sportsforeninger og to oplysningsforbund. Chefredaktør Lars Gregers Hansen, Kolding Folkeblad, blev formand og i bestyrelsen sad bl.a. Jørn Rodh Thomsen, KIF, Peter Hermansen, BGIF, Peter Gjødesen, FOF og Kurt Mogensen fra LOF. Økonomien ville man basere på bingospil og medlemskontingenter.

Det var ikke kun mellem rivalerne på det lokale radioområde, at der kunne være uoverensstemmelser. Specialarbejderforbundet SID i Kolding, der var en af de store bidragydere til Kolding Nærradio, blev i en nyhedsudsendelse kritiseret af borgmester Per Bødker Andersen, som anklagede SID,s socialrådgiver for at politisere omkring kommunens ventelister i forhold til SID- medlemmers børnepasningsproblemer. Da SID,s formand Kristian Skov ville forsvare socialrådgiverens udlægning, så blev han fra medarbejder på Kolding Nærradios nyhedsredaktion forment adgang til dette i en direkte nyhedsudsendelse. SID anklagede medarbejderen for at ”beskytte” borgmesteren politisk. En efterfølgende trussel fra SID-formanden, om at ”lægge stationen på is” ved at stoppe for økonomiske bidrag og trække aktive SID,er ud af radioarbejdet, fik hurtigt radioens bestyrelse på banen med en undskyldning til SID. Samtidig oplyste man, at medarbejderen ville fratræde i løbet af kort tid. Og så var man venner igen. Episoden kom den lokale trykte presse for øre, og den for dem delikate historie krydrede deres lokalsider.

'''Lokalradionævn skal overvåge radiostationerne.''' Lovmæssige ændringer i 1986 på medieområdet, hvor lokalradioforsøgene blev afløst af en permanent lov, påbød kommunen at oprette et lokalt radionævn, der skulle forestå godkendelse af sendetilladelser og tildeling af sendetider samt overvåge radiostationernes programvirksomhed. Nævnet skulle bestå af seks foreningsrepræsentanter og fem repræsentanter udpeget af byrådet. Kommunen indkaldte i marts måned interesserede foreninger og organisationer til et møde i Klostergården for at få udpeget de seks foreningsrepræsentanter til nævnet. Folk bag både Radio Kolding og Kolding Nærradio lagde vægt på at blive repræsenteret. Trods rimelig enighed i forsamlingen og kun få sure bemærkninger fra et par deltagere omkring valgopstillingen, så kunne man dog ikke fremkomme med en samlet indstilling til byrådet. Udpegningen måtte derfor blive byrådets ansvar, og efter indmeldinger fra forskellige radiointeresserede organisationer kom det lokale radionævn til at bestå af Tage Andersen, AFO, Thorkild Hansen, AOF, Holger Paaske, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub, der alle kunne tilskrives tilknytning til Kolding Nærradio. Desuden blev valgt Niels Arne Buus, Carl Sørensen og Heinz Zielke, der alle havde en vis sympati for Radio Kolding. Byrådets partier valgte Misse Tastesen og Else Damgaard fra Socialdemokratiet og fra Venstre blev det Lars Møller Sørensen. Derudover valgtes Kirsten Andersen for de Konservative og Per Jensen for SF. Misse Tastesen blev formand. Jens Møller fra Kristelig Folkeparti stemte imod byrådets indstilling, da hans parti var det eneste fra byrådet, der ikke blev repræsenteret i nævnet.
Det blev lokalradionævnet, der i efteråret 1986 skulle fordele sendetiderne. Kanal Kolding skulle også tilgodeses. Alle ville have de samme gode sendetider om dagen og først på aftenen, men det lykkedes for nævnet at fordele med seks timer dagligt til både Radio Kolding og Kolding Nærradio og fire timer ugentlig, som var Kanal Koldings opstartsønske.
I loven blev det fortsat pålagt radiostationer at bånde alle udsendelser, i daglig tale kaldet sladrebånd. De skulle anvendes, hvis sager i nævnet krævede nærmere dokumentation for eventuelle lovovertrædelser.
For at få mere tid til det daglige arbejde på radioen afgik Tage Andersen som formand for den koldingensiske fagbevægelse i november måned. Hvervet blev overtaget af frisørernes formand Jette Storm Thomsen.

'''1987. Radiostudier i Klostergården.''' I midten af januar måned 1987 kunne Radio Kolding og Kolding Nærradio indflytte i meget velegnede lokaler i Klostergården efter indgåelse af lejeaftale med kommunen. Der blev holdt et åbent hus-arrangement søndag den 22. februar som var særdeles velbesøgt. Lytterne skulle nu finde lokalradioerne
på en ny frekvens, idet der blev skiftet fra 101,2 mhz til 99,5 mhz. Kanal Kolding havde sine egne lokaler hos Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Måske var det derfor, at et par avisartikler havde megen fokus på kommunens økonomiske rolle i indretningen af lokalerne på Klostergården.

Kolding Nærradio kom ud af 1986 med et driftsoverskud på 30.000 kr. men der blev skubbet et underskud på ca. 300.000 helt fra opstarten med over i 1987-budgettet.
Der var ikke nogen af stationerne der kunne prale af gode indtægtssider. Konkurrencen om lytternes gunst var hård. Der blev sendt bingospil fra alle 3 stationer og det skabte en del forvirring for lytterne. Det betød også en ekstra udfordring for den nyvalgte formand for støtteforeningen, Yrsa Pedersen, for at få øget indtægtsmulighederne. Det fik Kolding Nærradio til at lave specielle arrangementer for støtteforeningsmedlemmerne.
Man lagde mange kræfter i kulturelle arrangementer som KGB-redaktionen stod for i bl.a. folkestuen og i den blå sal på Klostergården. Der var lokal solistoptræden ved SF-byrådsmedlem Villy Søvndal med guitar, et revyhold af brugere lavede revyindslag med titlen ”Ud med Schlüter”, og elever fra musikskolen lod deres talenter få frit spil. For udsendelsesafvikling var Lars Bonde og Frank Løkkegaard veloplagte værter. Ved juletid var der direkte morgenudsendelser med inviterede gæster fra Klostergården eller fra morgenbesøg hos virksomheder. Her styrede især Gitte Thielsen, Annelise Risager, Annette Gregersen og Hanne Nørager de morgenfriske løjer.
Det hele blev sendt direkte ud til lytterne.

Nyhedsredaktionen blev udvidet med en medarbejder mere ved den aktive bruger Frank Løkkegaards ansættelse og dermed optagelse i Dansk Journalistforbund. Målet var mere opsøgende arbejde ”ude i marken”. Bl.a. blev der sendt direkte fra LO-Kongressen i Bella-Centret i København, hvor lokale fagforeningsrepræsentanter kom til mikrofonen for at berette om deres deltagelse i kongressen.

Samme kongres bevilgede i øvrigt 20 mio. kr. til medievirksomheder i fagbevægelsen, men på forhånd var pengene så godt som øremærket til et par tv-stationer.

Flere fagforbund fik centralt selv produceret udsendelser som blev distribueret til forskellige radiostationer, og hvor forbundene betalte for sendetiden. Der var på Kolding Nærradio enighed om, at de lokalt producerede udsendelser var at foretrække, men pengene fra forbundene kunne også bruges. På sendefladen kunne der også høres faste udsendelser for iranere og handicap-udsendelser under titlen ”Hjulspin”. Arbejdernes Andelsboligforening orienterede via radioen om de lokale boligforhold og socialrådgivere fra fagbevægelsen gav indblik i de ofte svært tilgængelige sociale lovbestemmelser.

Kolding Nærradio fik hovedrollen i en 30 minutter lang video som skulle bruges i medieundervisningen på arbejderhøjskolerne gennem Fagbevægelsens Interne Uddannelser FIU. Koldingjournalisten Lars Birger Nielsen var instruktør. Han kendte radioen fra sin deltagelse i flere udsendelser i radioens første år. Videoen omhandlede stationens opstartsfase og støtteforeningens rolle. Den koldingensiske fagbevægelse så filmen ved den årlige generalforsamling i Nærradioen.

Fagbevægelsens radio- og tv-stationer havde samlet sig i interesseorganisationen FAEM, der stod for Fagbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder. Tage Andersen delte gennem FAEM sine erfaringer fra radioetableringen med andre stationer og journalist Børge Guldbrandt blev bevilget orlov fra Kolding Nærradio for at bestride et konsulenthverv hos FAEM. Han valgte efter orlovsperioden at tage hjem til Århus igen, og i den mellemliggende tid var der for kortere perioder på skift ansat journalister indtil Frank Løkkegaard blev redaktionel leder.

'''Skal der også være lokale TV-stationer.''' På et tidspunkt i foråret 1987 forlød det, at Radio Kolding og Apostolsk Kirke ville søge sendetilladelse til lokal tv. Det fik bestyrelsen for Kolding Nærradio ”op af stolen”. I løbet af kort tid blev den koldingensiske fagbevægelse samlet og efter en orientering om mulighederne og økonomien var der enighed om at nedsætte et udvalg til oprettelse af et medieselskab med samdrift af både radio og tv. Det LO-støttede selskab AEM Invest kunne være en mulig bidragyder. Der måtte påregnes udgifter for ca. 3,5 mio. kr.
Fra flere mødedeltageres side blev der udtrykt bekymring for økonomien, især på baggrund af Kolding Nærradios gældsforpligtelser. Der blev dog givet grønt lys for at AOF og AFO kunne søge sendetilladelse – den var gratis. For at forberede tv-produktionssiden blev der aftalt kursusforløb mellem AOF og Kolding Højskole, der kunne stille udstyr til rådighed. En stiftelse af et selskab skulle afvente den endelige udformning af en permanent tv-lov.

I foråret 1987 blev der givet sendetilladelse til en ny radiostation. Radio Fri var navnet. Tidligere folketingsmedlem for Centrumdemokraterne i Sønderjylland der også var tidligere forretningsfører hos Radio Kolding, Carl Hahn, stod for sendetilladelsen. Bestyrelsen, som han også var formand for, bestod desuden af klubrepræsentanter fra sportsklubber i Harte, Seest og Vonsild. Formanden for Kolding Handelsstandsforening Karsten Blom var med som privatperson. Man håbede at få opbakning fra det lokale handels- og foreningsliv. I visse kroge i byen talte man om at radioen især skulle være talerør for Carl Hahns uhæmmede lyst til at udtrykke sig i medierne.
Der viste sig hurtigt uenighed om økonomien, og efter en del juridiske tovtrækkerier skiltes parterne inden der kom lyd ud i æteren.

Så var der til gengæld succes for aktive brugere på Kolding Nærradio. Til en landskonkurrence udskrevet af AOF om bedste måde til formidling af en af fagbevægelsens mærkesager Betalt Frihed til Uddannelse BFU havde ni erfarne radiobrugere produceret et 24 minutters indslag som et hørespil. Blandt 50 indkomne forslag blev det til en førstepræmie på15.000 kr. For pengene ville man hvile ud på en ferietur til Malta. Flere fagforeninger supplerede efterfølgende med tilskud til rejsens deltagere.

Der blev mellem radiostationerne aftalt et antennesamarbejde med en mast placeret hos Kolding Radio Teknik på Vejlevej i Bramdrupdam. Det forbedrede modtageforholdene og samtidig kunne der udsendes i stereolyd.
Pengene til Kolding Nærradios andel af stereosenderen blev indsamlet ved frivillige bidrag fra andelshaverne.

Selv om man fandt sammen omkring sendekvaliteten, så blev konkurrencen til gengæld skærpet fordi man bl.a. underbød hinanden omkring pris for sendetider. Det var ikke gavnligt for økonomien på nogen af radiostationerne. Kolding Nærradio måtte stadig konstatere manglende likviditet til at ansætte tilstrækkeligt personale i både administration og teknik. Samarbejdet med kommunen om lediges beskæftigelse afhjalp i en vis grad personalemanglen.
Da Jørgen Ruby ved årsskiftet 1987-88 kom til radioen betød det et kvalitetsmæssigt løft ved arbejdet i teknikrummet. Sammen med den faste tekniker Kim Bronée kunne der lægges mere vægt på oplæring af brugerne
til fordel for lytterkvaliteten. I perioder var der praktikanter fra medieskolen på Esbjerg Højskole.

'''1988. Nu må der reklameres i lokalradioer.''' Folketingen lagde sidste hånd på nye ændringer af medielovgivningen, men et folketingsvalg i maj udskød beslutningerne. Til gengæld gav valgudsendelser en pæn indtægt til radioen. I juni 1988 var det en realitet, at der nu måtte reklameres i lokale radio- og tv-stationer i 6 minutter pr. sendetime. Til gengæld skulle 10 procent af reklameindtægterne gå til en fond, hvor ikke-reklamefinancierede radio- og tv-stationer kunne søge støtte. Endvidere var man momspligtig af reklameindtægterne. I samme lov blev der mulighed for den trykte presse til at engagere sig i lokal radio og tv-drift.
Det var forhold, der ikke gav Kolding Nærradio tro på en økonomisk stabil fremtid, men man tog alligevel imod udfordringen.
Kolding Nærradio og Radio Kolding udbyggede bofællesskabet på Klostergården med dannelsen af et selskab, der skulle stå for reklameindtægter ligeligt fordelt mellem de to stationer. Kolding Media Reklame blev 1. aug. 1988 stiftet som et anpartselskab med indskud på 40.000 kr. fra hver station. Nærradioen havde formandsposten ved Tage Andersen, mens det daglige forretningsførerhverv blev varetaget af Radio Koldings Torben Andersen. Forventningerne var en fordeling af et budgetteret overskud til hver station på ca. 1,4 mio. kr. det første driftsår. Trods disse udsigter var det ikke alle fagforeninger, der var lige begejstret for fagbevægelsens engagement i Kolding Media Reklame. Det var en tand for kommercielt.

Nærradioens redaktionelle leder Frank Løkkegaard fratrådte i august til et lederjob hos Radio Vojens. Annelise Risager, der kendte ”duften i bageriet” blev udpeget som afløser, og hun fik god hjælp til arbejdet af Gitte Thielsen.. En del radioarbejde, som ledige kunne deltage i, blev indskrænket på grund af a-kasselovgivningens rådighedsbestemmelser. SID ville kigge nærmere på den sag.

Der var grøde i den lokale elektroniske medieverden. I efteråret 1988 var der startet TV-udsendelser over et lukket antennenet i Munkeboområdet med Niels Elming som leder, og der var driftig gang i det kommunale videoværksted ved Nørremarksbiblioteket.

'''1989. Kolding Nærradios sidste år.''' Ved indgangen til 1989 var der ikke tilgået reklamekroner i det forventede omfang fra medieseskabet til Kolding Nærradio og kassekreditten måtte holde for.
Trods stigende indtægter var et driftsunderskud en realitet i 1988-regnskabet.
Afgifter til komponistrettigheder og deres musikudgivelser via KODA og Gramex og indbetaling til den nye lokalradiofond gav lavvande i kassen.

Tage Andersen bebudede sin afgang til 1. april 1989. Bestyrelsen fandt ud af, at det ikke skulle opfattes som en aprilsnar fra Tages side. Han havde ydet sit
bidrag i radioens tjeneste, og nu skulle der være tid til en mere rolig tilværelse som efterlønsmodtager og kommende pensionist.
På opfordring sagde bestyrelsens sekretær Gunnar Storm Thomsen ja til at afløse på stationslederposten. Under hensyn til radioens økonomi ville det blive på fritidsbasis ved siden af jobbet som typograf på Jydske Avistryk i Vonsild.
Mandag den 13. marts 1989 blev der sagt farvel og goddag ved en reception i Klostergården. Fremmødet viste, at Kolding Nærradio havde mange venner.
Næstformand Carl Johan Madsen blev konstitueret som formand indtil generalforsamlingen i maj. På denne overtog Gunnar Storm Thomsen også formandsposten, da Carl Johan Madsen ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Der blev nu iværksat bestræbelser for at sammenlægge Radio Kolding og Kolding Nærradio. Bevarelse af de frivillige brugeres tilknytning var et ultimativ krav fra Kolding Nærradios side. I drøftelser om frekvensens samlede programudbud deltog også Kanal Kolding ved den nytiltrådte chefredaktør Tage Rasmussen, Kolding Folkeblad.
Kolding Nærradio ændrede sine vedtægter ved en ekstraordinær generalforsamling i juni måned. Der skulle ikke længere være fast repræsentation fra hhv. Arbejdernes Fællesorganisation og Arbejdernes Oplysningsforbund. Det skulle på lidt længere sigt medvirke til en selskabsomdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab.
Men sådan gik det ikke. Reklameindtægterne fra Kolding Media Reklame tilflød ikke i det forventede omfang, og for at klare dagen og vejen måtte kassekreditten hæves.
Heldigvis arbejdede en række af de frivillige brugere uanfægtet videre på deres udsendelser. Der kom både musik og snak hjem fra redaktionen på Midtfynsfestivalen og der var faste udsendelser fra flere fagforeninger. Radioen dækkede også en festlig indvielse 1. september 1989 af genopbygningen af Koldinghus. Nyhedsredaktionen fik interview med arkitektparret bag opbygningen Inger og Johannes Exner.

Det gav bare ikke penge nok i kassen.

Først i september måned kunne bestyrelsen ikke finde grundlag for at fortsætte driften, og på en ekstraordinær generalforsamling i Kolding Nærradio 14. september 1989 konstaterede forsamlingen, at der ikke i
fagbevægelsen var vilje til at indskyde yderligere kapital, at grundkapitalen var tabt og at fortsat drift kun ville øge underskuddet.
Man besluttede at indgive konkursbegæring og sidste udsendelse kunne høres den 18. september, samme dag som skifteretten tog boet under behandling.
Efter en afskedshilsen til lytterne drejede pladetallerkenen med Kim Larsens sang og musik ”Om lidt bli´r her stille, om lidt er det forbi”.

''Skrevet af Gunnar Storm Thomsen i 2008 til Koldingbogen.''

Kilder: Protokol for Kolding Nærradio og egen hukommelse samt gode input fra de aktive brugere Carl Riisgaard, Lars Bonde, Bruno Kjer og Ole Sørensen.

2013-08-27T08:15:47Z

Gunnar Storm Thomsen:

Bruger:Gunnar Storm Thomsen

2013-08-18T17:41:39Z

Gunnar Storm Thomsen:

er født i Domhusgade 23 i Kolding i 1942 den 28. maj.
Skolegang på Riis Toft og Søndervang.
Udlært typografisk trykker hos Fr. Lumbye, Rendebanen, Kolding, i 1961.
Var i 40 år ansat som grafisk medarbejder hos Jydske Tidende/Jydske Avistryk.
Socialdemokratisk byrådsmedlem i Kolding 1994 til 2006.
Formand for Dansk Typograf-Forbund i Kolding fra 1974 til 1989, og medlem af typografernes hovedbestyrelse fra 1977 til 1989.
Var formand for Arbejdernes Fællesorganisation/LO Kolding fra 1990 til 2005.
Bestyrelsesmedlem i Kolding Nærradio fra stiftelsen i 1984 og formand på fritidsbasis 1989 til lukningen samme år.
Medlem af bestyrelsen for Kolding Byferie fra stiftelsen i 1992 og formand for bestyrelsen fra 2006 til 2010.
Medlem af bestyrelsen for Kolding tekniske Skole fra 1990 til 2006.
Byrådsvalgt bestyrelsesmedlem i Lejerbo Kolding fra 1998 til 2005.
Folkepensionist fra maj 2007.
Formand for Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn fra marts 2009, og i Fonden Harteværkets bestyrelse fra december 2012.

Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn

2013-08-13T15:00:32Z

Gunnar Storm Thomsen:

En kreds af personer i Kolding og omegn har i 1965 den mening, at der i byen gøres for lidt for bevarelse af lokalhistorien. Interesserne er delte. Nogen finder, at Koldinghusmuseets arkæologiske indsats er mangelfuld, og de ønsker anerkendelse fra Nationalmuseet til at foretage arkæologiske undersøgelser. Andre mener, at lokalhistorisk arkivarbejde bør indledes også i Kolding. Derfor indkaldes til stiftende møde i februar 1965, der resulterer i oprettelsen af Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn. Blandt initiativtagerne er Harald O. Grau, Harald R. Bang, Peder Fischer-Nielsen og Ejner Blankholm. Samfundets formål er ”at samle, sikre og bevare historiske og forhistoriske minder vedrørende Kolding og omegn, at foretage undersøgelser af disse, at arbejde for betryggende forhold for lokale samlinger og ved afholdelse af foredrag, ekskursioner, kursus m.v. at samle medlemmer, der interesserer sig for ovenstående”.
Den første generalforsamling med valg ifølge lovene holdes 23. marts 1966.

Man må dog konstatere, at i Danmark er arkæologisk undersøgelsesvirksomhed forbeholdt Nationalmuseet, og at det er strafbart at udføre selvbestaltede udgravninger af levn fra fortiden. Det er derfor umuligt for den nystartede forening at leve op til et af sine væsentlige formål. Anderledes er det med arkivarbejdet. Kort efter stiftelsen grundlægger man Kolding Byhistoriske Arkiv, som får stillet lokale på rådhusets loftetage til rådighed, og hvor Peder Fischer-Nielsen som hovedkraft starter indsamling af arkivalier og billeder. Samlingen vokser støt, og snart er lokalet på rådhuset utilstrækkeligt. Der indledes forhandling med centralbiblioteket i Jernbanegade, og det resulterer i lokaler fra april 1966. Biblioteket foreslår en sammenlægning af Byhistorisk Arkiv og den lokalsamling, der er oprettet af centralbiblioteket i 1941-1942, hvor litteratur om Kolding og opland samt indbundne lokalaviser forefindes.

Resultatet bliver en sammenlægning af arkiv og lokalsamling til Kolding Kommunebibliotekers lokalhistoriske Samling. Som arkivar ansættes Peder Fischer-Nielsen. Efter hans død i 1973 fortsætter bibliotekar Inge Ladegaard det lokalhistoriske arkivarbejde med indsamling, registrering og tilgængeliggørelse af et efterhånden omfattende arkivmateriale.

Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann.

Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne. Der er 17 medlemmer fra starten. Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder. Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. '''Lokalhistorisk Forening for Kolding''' '''og Omegn''' er foreningens nye navn.
I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens historie.

For stadsarkivaren bliver det daglige arbejde mere omfattende, og i marts 1987 er der formandsskifte i foreningen. Sten Krarup overtager hvervet.

Lørdag den 10. februar 1990 er der pyntet op ved borde i Sct. Jørgens Gård. Foreningen fejrer sine første 25 års beståen med frokost, sange og talere. Stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou fortæller om foreningens aktiviteter gennem de 25 år, og Mogens Hansen viser lysbilleder fra udflugter.

Da 50 året for Danmarks befrielse nærmer sig tager foreningens ihærdige formand, Sten Krarup, initiativ til at få en mindesten for en krigsbegivenhed i 1943, hvor tyskerne nedskød et engelsk bombefly ved Sdr. Stenderup (nærmere beskrevet på hjemmesiden: Mørkholt-mindestenen.) Efter en indsamling af midler til stenens inskription kan den indvies ved en højtidelighed den 4. maj 1995, og får megen omtale i dagspressen.

Stadsarkivets pladsforhold oppe under bibliotekets tag ændres i 1992, da der flyttes til større lokaler i Staldgårdens østfløj, som havde huset militærets bygningstjeneste. Dermed får man bedre forhold for ansatte og for de historiesøgende borgere.

Sten Krarup bliver i 1998 efterfulgt på formandsposten af Troels Sneum. Næste skifte på formandsposten kommer i 2002, hvor Aase Lydiksen tager over.
Det er ikke retfærdigt kun at nævne formændenes navne, men sådan ses foreningshistorier ofte formet. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har gennem alle årene haft initiativrige personer på de forskellige bestyrelsesposter, og opgaver er klaret på god kollegial vis, og der er år efter år sammensat et sæsonprogram, der har tiltrukket sig medlemmernes opbakning. Den nye medieteknik med brug af Internettet – world wide web - er nu taget i brug af foreningen, der siden marts 2009 kan ses med egen hjemmeside på adressen: www.lokalhistorisk-kolding.dk . Ikke alle medlemmer har på bopælen adgang til Internettet. Derfor bliver et trykt program med sæsonens arrangementer fortsat udsendt til medlemmerne. Og man gør i øvrigt tydeligt opmærksom på, at nye medlemmer er velkomne i foreningen.
Samarbejdet med Kolding Stadsarkiv er højt prioriteret blandt foreningens aktiviteter, og vi glæder os over de gode pladsforhold, der siden indvielsen i juni 2006, er i Historiens Hus i Nicolai-komplekset på adressen Skolegade 2 B. Foreningen er repræsenteret i Lokalhistorisk udvalg i Kolding kommune.

Foreningen vil fortsætte med at "grave" i Kolding og omegns historie.
Man skal kende fortiden for at forstå nutiden og forme fremtiden.

Nedskrevet af

Gunnar Storm Thomsen - formand siden feb. 2009.

===Litteratur og kilder===

*Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970,

*bind 3: Kulturlivet. 1982.

*Koldingbogen 1987: Stadsarkivet – en præsentation v/Birgitte Dedenroth-Schou.

*Foreningens egne protokoller og materialer.

Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn

2013-08-13T14:53:15Z

Gunnar Storm Thomsen:

En kreds af personer i Kolding og omegn har i 1965 den mening, at der i byen gøres for lidt for bevarelse af lokalhistorien. Interesserne er delte. Nogen finder, at Koldinghusmuseets arkæologiske indsats er mangelfuld, og de ønsker anerkendelse fra Nationalmuseet til at foretage arkæologiske undersøgelser. Andre mener, at lokalhistorisk arkivarbejde bør indledes også i Kolding. Derfor indkaldes til stiftende møde i februar 1965, der resulterer i oprettelsen af Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn. Blandt initiativtagerne er Harald O. Grau, Harald R. Bang, Peder Fischer-Nielsen og Ejner Blankholm. Samfundets formål er ”at samle, sikre og bevare historiske og forhistoriske minder vedrørende Kolding og omegn, at foretage undersøgelser af disse, at arbejde for betryggende forhold for lokale samlinger og ved afholdelse af foredrag, ekskursioner, kursus m.v. at samle medlemmer, der interesserer sig for ovenstående”.
Den første generalforsamling med valg ifølge lovene holdes 23. marts 1966.

Man må dog konstatere, at i Danmark er arkæologisk undersøgelsesvirksomhed forbeholdt Nationalmuseet, og at det er strafbart at udføre selvbestaltede udgravninger af levn fra fortiden. Det er derfor umuligt for den nystartede forening at leve op til et af sine væsentlige formål. Anderledes er det med arkivarbejdet. Kort efter stiftelsen grundlægger man Kolding Byhistoriske Arkiv, som får stillet lokale på rådhusets loftetage til rådighed, og hvor Peder Fischer-Nielsen som hovedkraft starter indsamling af arkivalier og billeder. Samlingen vokser støt, og snart er lokalet på rådhuset utilstrækkeligt. Der indledes forhandling med centralbiblioteket i Jernbanegade, og det resulterer i lokaler fra april 1966. Biblioteket foreslår en sammenlægning af Byhistorisk Arkiv og den lokalsamling, der er oprettet af centralbiblioteket i 1941-1942, hvor litteratur om Kolding og opland samt indbundne lokalaviser forefindes.

Resultatet bliver en sammenlægning af arkiv og lokalsamling til Kolding Kommunebibliotekers lokalhistoriske Samling. Som arkivar ansættes Peder Fischer-Nielsen. Efter hans død i 1973 fortsætter bibliotekar Inge Ladegaard det lokalhistoriske arkivarbejde med indsamling, registrering og tilgængeliggørelse af et efterhånden omfattende arkivmateriale.

Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann.

Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne. Der er 17 medlemmer fra starten. Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder. Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. '''Lokalhistorisk Forening for Kolding''' '''og Omegn''' er foreningens nye navn.
I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens historie.

For stadsarkivaren bliver det daglige arbejde mere omfattende, og i marts 1987 er der formandsskifte i foreningen. Sten Krarup overtager hvervet.

Lørdag den 10. februar 1990 er der pyntet op ved borde i Sct. Jørgens Gård. Foreningen fejrer sine første 25 års beståen med frokost, sange og talere. Stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou fortæller om foreningens aktiviteter gennem de 25 år, og Mogens Hansen viser lysbilleder fra udflugter.

Da 50 året for Danmarks befrielse nærmer sig tager foreningens ihærdige formand, Sten Krarup, initiativ til at få en mindesten for en krigsbegivenhed i 1943, hvor tyskerne nedskød et engelsk bombefly ved Sdr. Stenderup (nærmere beskrevet på hjemmesiden: Mørkholt-mindestenen.) Efter en indsamling af midler til stenens inskription kan den indvies ved en højtidelighed den 4. maj 1995, og får megen omtale i dagspressen.

Stadsarkivets pladsforhold oppe under bibliotekets tag ændres i 1992, da der flyttes til større lokaler i Staldgårdens østfløj, som havde huset militærets bygningstjeneste. Dermed får man bedre forhold for ansatte og for de historiesøgende borgere.

Sten Krarup bliver i 1998 efterfulgt på formandsposten af Troels Sneum. Næste skifte på formandsposten kommer i 2002, hvor Aase Lydiksen tager over.
Det er ikke retfærdigt kun at nævne formændenes navne, men sådan ses foreningshistorier ofte formet. Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har gennem alle årene haft initiativrige personer på de forskellige bestyrelsesposter, og opgaver er klaret på god kollegial vis, og der er år efter år sammensat et sæsonprogram, der har tiltrukket sig medlemmernes opbakning. Den nye medieteknik med brug af Internettet – world wide web - er nu taget i brug af foreningen, der siden marts 2009 kan ses med egen hjemmeside på adressen: www.lokalhistorisk-kolding.dk . Ikke alle medlemmer har på bopælen adgang til Internettet. Derfor bliver et trykt program med sæsonens arrangementer fortsat udsendt til medlemmerne. Og man gør i øvrigt tydeligt opmærksom på, at nye medlemmer er velkomne i foreningen.
Samarbejdet med Kolding Stadsarkiv er højt prioriteret blandt foreningens aktiviteter, og vi glæder os over de gode pladsforhold, der siden indvielsen i juni 2006, er i Historiens Hus i Nicolai-komplekset på adressen Skolegade 2 B. Foreningen er repræsenteret i Lokalhistorisk udvalg i Kolding kommune.

Foreningen vil fortsætte med at "grave" i Kolding og omegns historie.
Man skal kende fortiden for at forstå nutiden og forme fremtiden.

Nedskrevet af

Gunnar Storm Thomsen.

===Litteratur og kilder===

*Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970,

*bind 3: Kulturlivet. 1982.

*Koldingbogen 1987: Stadsarkivet – en præsentation v/Birgitte Dedenroth-Schou.

*Foreningens egne protokoller og materialer.