KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Georg Jensen Damask

2016-10-28T11:19:24Z

Frederik:

[[Fil: Georg Jensen Damask_B38010.jpg|300px|thumb|right|Georg Jensen Damask A/S, udstilling på Trapholt, 1991. Forrest til venstre dugen Aks tegnet af Bodil Bødtker-Næss 1970. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
[[Fil:Damaskvæveriet - bomærke.jpg|300px|thumb|right|Damaskvæveriets bomærke tegnet af Knud V. Engelhardt]]
Georg Jensen Damask, ofte kaldet Damaskvæveriet har rødder flere hundrede år tilbage i landsbyen Vonsild. Fra slutningen af 1700-tallet var Vonsildvæverne medlemmer af Herrnhut-menigheden i Christiansfeld og fik ad den vej internationale forbindelser.
“Vi er små – derfor må vi være anderledes. Det er måden, vi kan overleve på, fordi vi hele tiden skal leve op til ansvaret for vore produkters kunstneriske og brugsmæssige værdier”- Bent Georg Jensen 1993

Familievæveriet, som senere blev til Georg Jensen Damask kan som virksomhed føres tilbage til 1400-tallet. Firmaet har fra dets indførsel af damaskvævning, udviklet sig, med henblik på blandt andet design og kvalitet.
Men hvad har dannet grundlag for, at Georg Jensen Damask har formået at overleve et halvt årtusinde?

Damaskvævningen oplevede en stor efterspørgsel i slutningen af 1800-tallet. Det var Jens Andreas Jensen, der introducerede denne teknik i Vonsild omkring 1870. Man må antage, at Jens Andreas Jensen (1854-1936) har haft den afgørende rolle for udviklingen af vævetypen og kvaliteten i firmaet. Jens lærte at mestre kunsten damask af en mand fra Haderslev, ved navn Møller(1).
== Det Internationale Marked ==

I 1850-1920, hvor industrialiseringen i Danmark fandt sted, måtte Andreas Jensen erkende at den tiltagende industrialisering ville få en betydning for hans firma. Dette betød blandt andet, at varer som lærred og beklædningstekstiler nu blev produceret af maskinvævere. (6)

Efter at Jens Andreas Jensen indførte damaskvævningsmetoden i 1870, begyndte han at få anerkendelse, og det internationale marked fandt det danske væverfirma fra Vonsild, interessant. Jens Andreas Jensen reklamerede ikke for sig selv og sine varer i dagligdagen, men deltog derimod i udstillinger, både i ind- og udland, hvor han fik stor opmærksomhed og vandt adskillige priser.(7)

Det gælder også i dag, hvor Georg Jensen Damask selv skriver: ”…og et frugtbart samarbejde med arkitekter og designere, der har skaffet medaljer og belønninger. GEORG JENSEN DAMASK står i dag – mere end 250 år efter grundlæggelsen – som et stærkt symbol på boligtekstiler i førsteklasses kvalitet til moderne hjem verden over”.(8) Den helt store sult efter fremgang i udlandet er kommet sammen med overdragelsen af ledelsen af firmaet til den nuværende direktør Peter Hulweg Christiansen.(9)
I dag er firmaet Georg Jensen ikke længere en familievirksomhed, men et aktieselskab med daglig ledelse af Peter Hulwig Christiansen
Firmaet ved altså selv, hvor de står, og det har også givet dem modet til at blive internationale. De er nu aktive på 16 internationale markeder, hvor den største omsætning klart ligger i Europa, og derefter følger lande som f.eks. Japan.

'''FAKTA'''
Henrik Georg Jensen indså at det var en nødvendighed at inddrage forskellige designere i arbejdet. Deriblandt ses Knud V. Engelhardt, som har designet Georg Jensen Damask’s logo.

Indtil omkring begyndelsen af 1950’erne produceredes denne vævning ved brug af hør, men under Bent Georg Jensen, indførtes finere råprodukter til produktionen i form af eksempelvis bomuld. Hans søn Henrik Georg Jensen ( 1885-1933) valgte at flytte til Kolding, hvor han i 1910 etablerede et moderne indrettet maskinvæveri på Hollændervej. Vævene var forskellige, men måden at væve på var stadig den samme og nogle af de gamle mønstre fra håndvævningens tid blev ført med over i den nye verden. Der var også i Henrik Georg Jensens tid samarbejde om mønstre med malerne Niels Skovgaard og Elise Konstantin-Hansen.

I 1926 lancerede firmaet mønstret ”Sankt Knuds Ørne” tegnet efter et byzantinsk klæde fra o. 1100 i Sankt Knuds Kirke i Odense. Nogle få år senere knyttedes forbindelse til en af dansk designs store skikkelser Knud. V. Engelhardt, der både tegnede mønstre til firmaet og lavede firmaets stadig brugte bomærke: to væverfugle, der bygger rede i et træ og bogstaverne G.J.

Man må antage, at Jens Andreas Jensen (1854-1936) har haft den afgørende rolle for udviklingen af vævetypen og kvaliteten i firmaet. Jens lærte at mestre kunsten damask af en mand fra Haderslev, ved navn Møller(1). Indtil omkring begyndelsen af 1950’erne produceredes denne vævning ved brug af hør, men under Bent Georg Jensen, indførtes finere råprodukter til produktionen i form af eksempelvis bomuld.

Henrik Georg Jensens søn Bent Georg Jensen (f. 1923) blev efter en grundig uddannelse direktør i 1947. Han tegnede selv mønstre, men har også inddraget en lang række af tidens kendteste vævere m.v. i udformningen af nye mønstre, bl.a. Bodil Bødtker-Næss (bl.a. juledugen og påskedugen), Kim Naver, Jette Nevers, Grethe Sørensen og Vibeke Flindt. Målet har været at lave kvalitetsvarer med et tydeligt dansk særpræg og i forlængelse af den gamle hånd-værkstradition.

Direktør Bent Georg Jensen har altid deltaget aktivt i fremme af kunsthåndværk og design generelt set og var bl.a. medlem af det første rådgivningsudvalg for tekstillinien på Kunsthånd-værkerskolen i Kolding.

I firmaet, har man hele tiden gjort meget ud af, at klargøre og formulere virksomhedens mål og filosofier. ”Det gælder for en virksomhed som for det enkelte menneske – den lever kun så længde, at nogen har brug for den.” sådan formulerede Bent Georg Jensen(3). Det har derfor været vigtigt for det lille firma, hele tiden at hanke op i deres visioner for dem selv og produkterne. Firmaet pålagde sig selv den opgave, at finde en mellemvej, hvor de kunne tilfredsstille forbrugernes ønsker til kvalitet og design og samtidig sælge deres produkter til det størst mulige antal kunder og have den størst mulige produktion(4). For at produkterne skulle beholde deres niveau skulle de også overholde en række egenskaber, som blandt andet:

• at kunne dække nogle bestemte behov

• at skulle kunne skabe miljø i et hjem

• at skulle være hygiejniske og holdbare

• At produkterne skulle følge med tiden både hvad angår mønster, farver og pris. (5)

Ud fra dette kan man sige, at ét af firmaets forcer har været, at de har erkendt, at fornyelse skulle til fra tid til anden, men at de samtidig har fastholdt kvalitet og originalitet.

''“Vore kunders trofasthed viser, at det for os er en rigtig måde at være anderledes på”''- Georg Jensen 1993

Firmaet voksede meget i Bent Georg Jensens tid, og i 1963 byggedes ny fabrik, administration og butik på Sdr. Ringvej. Butiksfløjen ”Damaskhuset” blev i det ydre formet som et vævemønster.

Butikken på Sdr. Ringvej var virksomhedens eneste udsalg. Nogle år havde man også en for-retning i Østergade i Kolding, men ideen var, at kunderne skulle have mulighed for at vælge fra hele sortimentet. Derfor var salgsformen, at en konsulent tog ud til kunderne og solgte varerne der. Firmaet har leveret varer til både det danske og svenske kongehus.

Da den yngre generation i Jensen-familien ikke ønskede at overtage virksomheden fra Bent Georg Jensen blev denne solgt til et investeringsfirma i 1999. Senere er ejerskabet ændret. Direktør har de sidste fire år været Peter Hulweg Christiansen. I de senere år har bl.a. designere som Søren Ulrik Petersen, Diana Holstein, Monica Ritterband, Cristine Crebas og Bess Kristoffersen designet duge og sengetøj til virksomheden.

I 2008 er butikken på Sdr. Ringvej blevet udvidet og gennemgribende ændret samtidig med at de sidste væve har forladt fabrikken.. I dag er 25 medarbejdere ansat i Kolding og 40 i Tjekkiet, hvor produktionen foregår. Der er også kommet flere butikker til, bl.a. i København, Århus og Odense.

“Vi er små – derfor må vi være anderledes. Det er måden, vi kan overleve på, fordi vi hele tiden skal leve op til ansvaret for vore produkters kunstneriske og brugsmæssige værdier”- Bent Georg Jensen 1993

===Litteratur og kilder===
----
Artikel:
• Petersen, John. Et væveri gjort af meget sejt stof, søndag 28. Marts 1999, Kolding avisen.

* Georg Jensen Damask gennem et kvart årtusinde, red. K.E. Reddersen, 1999

* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7 Georg Jensen Damask

* Kolding Stadsarkiv A 8301 Bent Georg Jensens erindringer.

Hjemmesider:
http://www.damask.dk/ Georg Jensen Damask, læst d. 22. februar 2016

http://www.business.dk/detailhandel/fremgang-hos-georg-jensen-damask Artikel fra Berlingske business onsdag d. 16 januar 2013, skrevet af Ole Hall.

http://docplayer.dk/2491513-Georg-jensen-damask-skal-opleves-georg-jensen-damask-is-a-true-experience-at-sidde-med-et-katalog-fra-georg-jensen-damask.html, Blad udgivet af Georg Jensen Damask.

http://vonsilds-slaegter.dk/422_georg_jensen.htm

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Georg Jensen Damask

2016-10-28T11:09:21Z

Frederik:

[[Fil: Georg Jensen Damask_B38010.jpg|300px|thumb|right|Georg Jensen Damask A/S, udstilling på Trapholt, 1991. Forrest til venstre dugen Aks tegnet af Bodil Bødtker-Næss 1970. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
[[Fil:Damaskvæveriet - bomærke.jpg|300px|thumb|right|Damaskvæveriets bomærke tegnet af Knud V. Engelhardt]]
Georg Jensen Damask, ofte kaldet Damaskvæveriet har rødder flere hundrede år tilbage i landsbyen Vonsild. Fra slutningen af 1700-tallet var Vonsildvæverne medlemmer af Herrnhut-menigheden i Christiansfeld og fik ad den vej internationale forbindelser.
“Vi er små – derfor må vi være anderledes. Det er måden, vi kan overleve på, fordi vi hele tiden skal leve op til ansvaret for vore produkters kunstneriske og brugsmæssige værdier”- Bent Georg Jensen 1993

Familievæveriet, som senere blev til Georg Jensen Damask kan som virksomhed føres tilbage til 1400-tallet. Firmaet har fra dets indførsel af damaskvævning, udviklet sig, med henblik på blandt andet design og kvalitet.
Men hvad har dannet grundlag for, at Georg Jensen Damask har formået at overleve et halvt årtusinde?

Damaskvævningen oplevede en stor efterspørgsel i slutningen af 1800-tallet. Det var Jens Andreas Jensen, der introducerede denne teknik i Vonsild omkring 1870. Man må antage, at Jens Andreas Jensen (1854-1936) har haft den afgørende rolle for udviklingen af vævetypen og kvaliteten i firmaet. Jens lærte at mestre kunsten damask af en mand fra Haderslev, ved navn Møller(1).
== Det Internationale Marked ==

I 1850-1920, hvor industrialiseringen i Danmark fandt sted, måtte Andreas Jensen erkende at den tiltagende industrialisering ville få en betydning for hans firma. Dette betød blandt andet, at varer som lærred og beklædningstekstiler nu blev produceret af maskinvævere. (6)

Efter at Jens Andreas Jensen indførte damaskvævningsmetoden i 1870, begyndte han at få anerkendelse, og det internationale marked fandt det danske væverfirma fra Vonsild, interessant. Jens Andreas Jensen reklamerede ikke for sig selv og sine varer i dagligdagen, men deltog derimod i udstillinger, både i ind- og udland, hvor han fik stor opmærksomhed og vandt adskillige priser.(7)

Det gælder også i dag, hvor Georg Jensen Damask selv skriver: ”…og et frugtbart samarbejde med arkitekter og designere, der har skaffet medaljer og belønninger. GEORG JENSEN DAMASK står i dag – mere end 250 år efter grundlæggelsen – som et stærkt symbol på boligtekstiler i førsteklasses kvalitet til moderne hjem verden over”.(8) Den helt store sult efter fremgang i udlandet er kommet sammen med overdragelsen af ledelsen af firmaet til den nuværende direktør Peter Hulweg Christiansen.(9)
I dag er firmaet Georg Jensen ikke længere en familievirksomhed, men et aktieselskab med daglig ledelse af Peter Hulwig Christiansen
Firmaet ved altså selv, hvor de står, og det har også givet dem modet til at blive internationale. De er nu aktive på 16 internationale markeder, hvor den største omsætning klart ligger i Europa, og derefter følger lande som f.eks. Japan.

'''FAKTA'''
Henrik Georg Jensen indså at det var en nødvendighed at inddrage forskellige designere i arbejdet. Deriblandt ses Knud V. Engelhardt, som har designet Georg Jensen Damask’s logo.

Indtil omkring begyndelsen af 1950’erne produceredes denne vævning ved brug af hør, men under Bent Georg Jensen, indførtes finere råprodukter til produktionen i form af eksempelvis bomuld. Hans søn Henrik Georg Jensen ( 1885-1933) valgte at flytte til Kolding, hvor han i 1910 etablerede et moderne indrettet maskinvæveri på Hollændervej. Vævene var forskellige, men måden at væve på var stadig den samme og nogle af de gamle mønstre fra håndvævningens tid blev ført med over i den nye verden. Der var også i Henrik Georg Jensens tid samarbejde om mønstre med malerne Niels Skovgaard og Elise Konstantin-Hansen.

I 1926 lancerede firmaet mønstret ”Sankt Knuds Ørne” tegnet efter et byzantinsk klæde fra o. 1100 i Sankt Knuds Kirke i Odense. Nogle få år senere knyttedes forbindelse til en af dansk designs store skikkelser Knud. V. Engelhardt, der både tegnede mønstre til firmaet og lavede firmaets stadig brugte bomærke: to væverfugle, der bygger rede i et træ og bogstaverne G.J.

Man må antage, at Jens Andreas Jensen (1854-1936) har haft den afgørende rolle for udviklingen af vævetypen og kvaliteten i firmaet. Jens lærte at mestre kunsten damask af en mand fra Haderslev, ved navn Møller(1). Indtil omkring begyndelsen af 1950’erne produceredes denne vævning ved brug af hør, men under Bent Georg Jensen, indførtes finere råprodukter til produktionen i form af eksempelvis bomuld.

Henrik Georg Jensens søn Bent Georg Jensen (f. 1923) blev efter en grundig uddannelse direktør i 1947. Han tegnede selv mønstre, men har også inddraget en lang række af tidens kendteste vævere m.v. i udformningen af nye mønstre, bl.a. Bodil Bødtker-Næss (bl.a. juledugen og påskedugen), Kim Naver, Jette Nevers, Grethe Sørensen og Vibeke Flindt. Målet har været at lave kvalitetsvarer med et tydeligt dansk særpræg og i forlængelse af den gamle hånd-værkstradition.

Direktør Bent Georg Jensen har altid deltaget aktivt i fremme af kunsthåndværk og design ge-nerelt set og var bl.a. medlem af det første rådgivningsudvalg for tekstillinien på Kunsthånd-værkerskolen i Kolding.

Firmaet voksede meget i Bent Georg Jensens tid, og i 1963 byggedes ny fabrik, administration og butik på Sdr. Ringvej. Butiksfløjen ”Damaskhuset” blev i det ydre formet som et vævemønster.

Butikken på Sdr. Ringvej var virksomhedens eneste udsalg. Nogle år havde man også en for-retning i Østergade i Kolding, men ideen var, at kunderne skulle have mulighed for at vælge fra hele sortimentet. Derfor var salgsformen, at en konsulent tog ud til kunderne og solgte varerne der. Firmaet har leveret varer til både det danske og svenske kongehus.

Da den yngre generation i Jensen-familien ikke ønskede at overtage virksomheden fra Bent Georg Jensen blev denne solgt til et investeringsfirma i 1999. Senere er ejerskabet ændret. Direktør har de sidste fire år været Peter Hulweg Christiansen. I de senere år har bl.a. designere som Søren Ulrik Petersen, Diana Holstein, Monica Ritterband, Cristine Crebas og Bess Kristoffersen designet duge og sengetøj til virksomheden.

I 2008 er butikken på Sdr. Ringvej blevet udvidet og gennemgribende ændret samtidig med at de sidste væve har forladt fabrikken.. I dag er 25 medarbejdere ansat i Kolding og 40 i Tjekkiet, hvor produktionen foregår. Der er også kommet flere butikker til, bl.a. i København, Århus og Odense.

===Litteratur og kilder===
----

* Georg Jensen Damask gennem et kvart årtusinde, red. K.E. Reddersen, 1999

* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7 Georg Jensen Damask

* Kolding Stadsarkiv A 8301 Bent Georg Jensens erindringer.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Georg Jensen Damask

2016-10-28T09:04:00Z

Frederik:

Georg Jensen Damask

2016-10-28T09:01:48Z

Frederik:

Aabohus

2016-10-28T08:40:29Z

Frederik:

I 1923 blev gartneriet Aabohus grundlagt af Christian Johannes Brorson Fich, der var født den 27. juli 1895. Han foretog studierejser til Sverige, Holland og Tyskland i årene 1920-21. Han producerede køkkenurter og frugt og havde en medhjælper hele året og en ufaglært ansat i forskellige tidsrum.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Tholle 1935, s. 1518

[[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]

Niels Juhl Bollerup

2016-10-28T08:38:58Z

Frederik: /* Litteratur og kilder: */

[[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej i august 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]]

Niels Juhl Bollerup (1919-2005), fra Videbæk, startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946, og oprettede siden Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Han valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby.
Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede han to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Han placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder.
Han opfandt tågeformeringen, hvor man hænger et rør op, som forstøver vandet, som lignede tåge, og fremskyndte væksten. Det betød, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år.
I 1952 blev han konsulent for 14. kreds i Kolding, for Kolonihaveforbundet med 700 haver tilsluttet, hvor han besvarede spørgsmål om havernes dyrkning, aflagde besøg i foreninger og deltog i havebedømmelser. Bollerups ideer var blandt andet, at haven skulle være en hyggekrog med legeplads.

Bollerup ville skabe en forevisningshave til havedyrkerne. I 1953 foreslog han, at man placerede haven i Byparken, men haven blev placeret ved Slotssøen af hensyn til rideklubben. I 1956 blev 5.000 planter, med 2.000 forskellige sorter plantet, og målet var, at 100 nye arter skulle plantes årligt.

En del af haven blev anlagt som rosenterrasse, og man brugte Neksøklinker til havegangene. Haven blev kaldt Sct. Jørgens Botaniske Have, og blev taget i brug i 1957. I 1960erne avlede Bollerup planterne direkte i plastikposer eller i plastikpotter, som fik planterne til at vokse dobbelt så hurtigt.
Den 3. september 1968 blev det nye Bollerup Plantecenter indviet på Lærkevej 7. I plantesupermarkedet kunne kunderne gå rundt med indkøbsvogn og vælge planter til deres have, og der var legeplads til børn og præsentationshave.
Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt.
I 1976 stoppede Bollerup, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Koldingbogen 2013, s. 61
Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5
Koldingbogen 1999, s. 53-57
Koldingbogen 2001, s. 122

[[Kategori: Land- og skovbrug‏‎]]
[[Kategori:Erhvervsfolk|Bollerup, Niels Juhl]]

Niels Juhl Bollerup

2016-10-28T08:38:34Z

Frederik:

Jens Pallesens Planteskole

2016-10-28T08:25:05Z

Frederik:

Jens Pallesen grundlagde J. Pallesens Planteskole den 19. marts 1895 på Vejlevej 14. Han arbejdede sig op fra bunden og havde i starten frugttræer og espaliertræer. Senere blev Svend Pallesen, Jens Pallesens søn, kørt i stilling til at arve planteskolen, som havde tre til fire udlærte beskæftiget og flere elever.
Karl og Svend, Jens Pallesens sønner, blev uddannet på planteskolen, og de rejste til Tyskland og Frankrig for at lære det nyeste om plantningsformer.
Da Jens Pallesen døde den 11. marts 1942, og hans kone Katrine Pallesen døde to år senere, den 2. marts 1944, blev planteskolen delt mellem Karl og Svend. Karl døde i 1946, og Svend overtog den resterende jord. Jens Erik Pallesen, Svends søn, tog en handelseksamen, og han gik ind i planteskolen i 1958. Grunden blev i 1950erne solgt til bebyggelse, og planteskolen lukkede i 1969.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
63.53 J. Pallesens Planteskole

[[Kategori: Land- og skovbrug]]

Gunnar Dalls Handelsgartneri

2016-10-28T07:56:00Z

Frederik:

Gunnar Dalls Handelsgartneri åbnede i 1932 på 21/4 tidligere landbrugsjord. Gunnar Dall blev uddannet hos A. Christensen, A.S. Pedersen, og var medhjælper hos C. Petersen i Fredericia, hos Otto Larsen i Kolding og bestyrer hos Kildsgaard i Esbjerg.
Gartneriet lå på sandblandet muld med lerunderlag og omgivet af levende hegn. Planteskolen havde 43 drivhuse og 70 vinduer, med i alt 380 m2 under glas. Planteskolens hovedkulturer var Tomater, der blev høstet 2000 kg. af årligt, agurker 3000 stykker, blomkål, gulerødder og andre køkken urter og 300 fugttræer. Man afsatte varerne til salgsforeningen i Kolding, og skolen havde 1 elev årligt og 2 ufaglærte beskæftiget i sæsonerne.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Tholle 1935, s. 1522

[[Kategori: Land- og skovbrug]]

Frede Olsen

2016-10-28T07:53:53Z

Frederik:

Frede Olsen, den ene af Thomas Olsens sønner, blev uddannet af faderen fra 1904 til 1908 og hos J. Hastrup i Vanløse, startede Kolding Planteskole på Vejlevej 33. I 1918 begyndte han en virksomhed på faderens jord, ved Kastanje Alle. Han overtog planteskolen den 1. oktober 1927 og i 1946 udstykkede Frede Olsen planteskolen.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
[[Koldingbogen 2000, s. 38]]

[[Kategori: Land- og skovbrug]]
[[Kategori: Erhvervsfolk|Olsen, Frede]]

Nyegaards Planteskole

2016-10-28T07:46:21Z

Frederik:

Nyegaards Planteskole blev grundlagt i 1907 af Anton Nyegaard på Galgebjergvej 16, i Kolding.
Han blev uddannet på Kolding Planteskole og hos Mathiesen i Korsør. Herefter tog han nogle år til Tyskland, og købte derefter en ejendom i Kolding, og begyndte en planteskole. Han startede med at have 7 ha, men udvidede den senere til 22,5 ha. Han var ligeledes formand i en periode for den lokale gartnerforening. Planteskolen blev efter Nyegaards død overtaget af Frantz Sørensen Christensen.
Planteskolen lå på Kolding Nørremark, på sort muld med ler- og grusunderlag.
Planteskolen og frugthaven var på 7 hektar, og planteskolen havde 31.000 frugttræer, 4000 frugtbuske, 1000 prydbuske, 28000 roser, 4000 allètræer, 10000 lætræer, 200 stauder, 200 stenplanter og 31.000 udplantningsplanter. Frugthaven havde 90 æbletræer, 2 pæretræer, 5 blommetræer, 8 kirsebærtræer og 145 frugtbuske, samt 150 roser og 5 rhododendron. Planteskolen havde 2 medhjælpere 2 elever, og 2 arbejdsmænd, samt 4 mand ekstra ansat i sæsonerne.
Karl G. Hansens Planteskole blev stiftet i 1909 den 11. december, af Karl G. Hansen, som var tidligere elev hos Thomas Olsen. Han grundlagde planteskolen på Ny Vejlevej, hvor han købte 5 hektar jord, som senere blev udvidet til 6 hektar.
Han blev uddannet hos Peter Rasmussen, i Kolding i årene 1900-1903 og hos Hjortsøe’s Planteskole i Svebølle i 1903-1904, og til sidst hos J. Pallesen i Kolding fra 1904-1906.
Planteskolen havde god muld med lerunderlag, omgivet af læhække. Der var 50 vinduer med et glasareal på 200 m2, hvor der var stiklinger til prydbuske og stedsegrønne.
Han brugte et frilandsareal, hvor 1,5 hektar bliver brugt til frugthave og 6,5 hektar blev brugt til planteskolen. Planteskolen havde bl.a. 40.000 frugttræer, 5.000 frugtbuske, 10.000 prydbuske, 30.000 roser, 1000 allètræer. Frugthaven havde 900 æbletræer, 10 pæretræer, 30 blommetræer, 15 kirsebærtræer og 200 frugtbuske. Produkterne blev afsat i hele landet engros. Planteskolen havde en medhjælper, fire elever, og en arbejdsmand hele året, samt to ufaglærte i sæsonerne.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Tholle 1935, s. 1534 + 1528

Årsskrift, Geografisk Haves Venner 2005-06, s. 98

[[Kategori: Land- og skovbrug]]

Nyegaards Planteskole

2016-10-28T07:45:24Z

Frederik:

Nyegaards Planteskole blev grundlagt i 1907 af Anton Nyegaard på Galgebjergvej 16, i Kolding.
Han blev uddannet på Kolding Planteskole og hos Mathiesen i Korsør. Herefter tog han nogle år til Tyskland, og købte derefter en ejendom i Kolding, og begyndte en planteskole. Han startede med at have 7 ha, men udvidede den senere til 22,5 ha. Han var ligeledes formand i en periode for den lokale gartnerforening. Planteskolen blev efter Nyegaards død overtaget af Frantz Sørensen Christensen.
Planteskolen lå på Kolding Nørremark, på sort muld med ler- og grusunderlag.
Planteskolen og frugthaven var på 7 hektar, og planteskolen havde 31.000 frugttræer, 4000 frugtbuske, 1000 prydbuske, 28000 roser, 4000 allètræer, 10000 lætræer, 200 stauder, 200 stenplanter og 31.000 udplantningsplanter. Frugthaven havde 90 æbletræer, 2 pæretræer, 5 blommetræer, 8 kirsebærtræer og 145 frugtbuske, samt 150 roser og 5 rhododendron. Planteskolen havde 2 medhjælpere 2 elever, og 2 arbejdsmænd, samt 4 mand ekstra ansat i sæsonerne.
Karl G. Hansens Planteskole blev stiftet i 1909 den 11. december, af Karl G. Hansen, som var tidligere elev hos Thomas Olsen. Han grundlagde planteskolen på Ny Vejlevej, hvor han købte 5 hektar jord, som senere blev udvidet til 6 hektar.
Han blev uddannet hos Peter Rasmussen, i Kolding i årene 1900-1903 og hos Hjortsøe’s Planteskole i Svebølle i 1903-1904, og til sidst hos J. Pallesen i Kolding fra 1904-1906.
Planteskolen havde god muld med lerunderlag, omgivet af læhække. Der var 50 vinduer med et glasareal på 200 m2, hvor der var stiklinger til prydbuske og stedsegrønne.
Han brugte et frilandsareal, hvor 1,5 hektar bliver brugt til frugthave og 6,5 hektar blev brugt til planteskolen. Planteskolen havde bl.a. 40.000 frugttræer, 5.000 frugtbuske, 10.000 prydbuske, 30.000 roser, 1000 allètræer. Frugthaven havde 900 æbletræer, 10 pæretræer, 30 blommetræer, 15 kirsebærtræer og 200 frugtbuske. Produkterne blev afsat i hele landet engros. Planteskolen havde en medhjælper, fire elever, og en arbejdsmand hele året, samt to ufaglærte i sæsonerne.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Tholle 1935, s. 1534
Årsskrift, Geografisk Haves Venner 2005-06, s. 98
Tholle 1935, s. 1528
[[Kategori: Land- og skovbrug]]

Nyegaards Planteskole

2016-10-28T07:44:29Z

Frederik:

Nyegaards Planteskole blev grundlagt i 1907 af Anton Nyegaard på Galgebjergvej 16, i Kolding.
Han blev uddannet på Kolding Planteskole og hos Mathiesen i Korsør. Herefter tog han nogle år til Tyskland, og købte derefter en ejendom i Kolding, og begyndte en planteskole. Han startede med at have 7 ha, men udvidede den senere til 22,5 ha. Han var ligeledes formand i en periode for den lokale gartnerforening. Planteskolen blev efter Nyegaards død overtaget af Frantz Sørensen Christensen.
Planteskolen lå på Kolding Nørremark, på sort muld med ler- og grusunderlag.
Planteskolen og frugthaven var på 7 hektar, og planteskolen havde 31.000 frugttræer, 4000 frugtbuske, 1000 prydbuske, 28000 roser, 4000 allètræer, 10000 lætræer, 200 stauder, 200 stenplanter og 31.000 udplantningsplanter. Frugthaven havde 90 æbletræer, 2 pæretræer, 5 blommetræer, 8 kirsebærtræer og 145 frugtbuske, samt 150 roser og 5 rhododendron. Planteskolen havde 2 medhjælpere 2 elever, og 2 arbejdsmænd, samt 4 mand ekstra ansat i sæsonerne.
Karl G. Hansens Planteskole blev stiftet i 1909 den 11. december, af Karl G. Hansen, som var tidligere elev hos Thomas Olsen. Han grundlagde planteskolen på Ny Vejlevej, hvor han købte 5 hektar jord, som senere blev udvidet til 6 hektar.
Han blev uddannet hos Peter Rasmussen, i Kolding i årene 1900-1903 og hos Hjortsøe’s Planteskole i Svebølle i 1903-1904, og til sidst hos J. Pallesen i Kolding fra 1904-1906.
Planteskolen havde god muld med lerunderlag, omgivet af læhække. Der var 50 vinduer med et glasareal på 200 m2, hvor der var stiklinger til prydbuske og stedsegrønne.
Han brugte et frilandsareal, hvor 1,5 hektar bliver brugt til frugthave og 6,5 hektar blev brugt til planteskolen. Planteskolen havde bl.a. 40.000 frugttræer, 5.000 frugtbuske, 10.000 prydbuske, 30.000 roser, 1000 allètræer. Frugthaven havde 900 æbletræer, 10 pæretræer, 30 blommetræer, 15 kirsebærtræer og 200 frugtbuske. Produkterne blev afsat i hele landet engros. Planteskolen havde en medhjælper, fire elever, og en arbejdsmand hele året, samt to ufaglærte i sæsonerne.

[[Kategori: Land- og skovbrug]]
Tholle 1935, s. 1534
Årsskrift, Geografisk Haves Venner 2005-06, s. 98
Tholle 1935, s. 1528

Andreas Gamsts Handelsgartneri

2016-10-28T07:36:12Z

Frederik:

Andreas Gamsts Handelsgartneri blev grundlagt i 1918 ved Lykkegaardsvej, som indtil 1931 blev drevet af Søren Vyff, hvor Andreas Gamst overtog. Andreas Gamst var uddannet hos Aksel Olsen i årene 1923-24 og hos A.S. Pedersen 1924-26, i Kolding, og Svend Bruun i Brøndbyvester 1926-27. Han var medhjælper hos faderen i årene 1927-31.
Gartneriet lå sydvest for Kolding, på en god grund, for mulden var god og med sandunderlag, omgivet af levende hegn.
Det blev drevet som et blandet handelsgartneri med fire drivhuse, med 120 vinduer, på et areal på 550m2 under glas. Grunden havde 0,75 ha køkkenurter og 0,5 ha med blomster. Der blev årligt produceret af 100 snese agurker, 150 kg meloner, 2.000 cyclamen, 7.000 krysantemum, 1.000 hortensier, 1.000 cineraria, 3.000 primula og 7.000 begonier og udplantningsplanter og 300 kg jordbær. Gartneriet udbetalte årligt 2.500 kr. i arbejdsløn og havde en omsætning på 10.000 kroner. Der var en medhjælper og en elev hele året, og to ufaglærte ansat i højsæsonen.

== '''Litteratur og kilder:''' ==
Tholle 1935, s. 1526

[[Kategori: Land- og skovbrug]]

Aabohus

2016-10-26T07:39:26Z

Frederik: Oprettede siden med 'I 1923 blev gartneriet Aabohus grundlagt af Christian Johannes Brorson Fich, der var født den 27. juli 1895. Han foretog studierejser til Sverige, Holland og Tyskland i år...'

Niels Juhl Bollerup

2016-10-26T07:38:27Z

Frederik:

Niels Juhl Bollerup (1919-2005), fra Videbæk, startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946, og oprettede siden Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Han valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby.
Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede han to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Han placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder.
Han opfandt tågeformeringen, hvor man hænger et rør op, som forstøver vandet, som lignede tåge, og fremskyndte væksten. Det betød, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år.
I 1952 blev han konsulent for 14. kreds i Kolding, for Kolonihaveforbundet med 700 haver tilsluttet, hvor han besvarede spørgsmål om havernes dyrkning, aflagde besøg i foreninger og deltog i havebedømmelser. Bollerups ideer var blandt andet, at haven skulle være en hyggekrog med legeplads.

Bollerup ville skabe en forevisningshave til havedyrkerne. I 1953 foreslog han, at man placerede haven i Byparken, men haven blev placeret ved Slotssøen af hensyn til rideklubben. I 1956 blev 5.000 planter, med 2.000 forskellige sorter plantet, og målet var, at 100 nye arter skulle plantes årligt.

N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej. August 1968. Foto: Peter Thastum

En del af haven blev anlagt som rosenterrasse, og man brugte Neksøklinker til havegangene. Haven blev kaldt Sct. Jørgens Botaniske Have, og blev taget i brug i 1957. I 1960erne avlede Bollerup planterne direkte i plastikposer eller i plastikpotter, som fik planterne til at vokse dobbelt så hurtigt.
Den 3. september 1968 blev det nye Bollerup Plantecenter indviet på Lærkevej 7. I plantesupermarkedet kunne kunderne gå rundt med indkøbsvogn og vælge planter til deres have, og der var legeplads til børn og præsentationshave.
Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt.
I 1976 stoppede Bollerup, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.

Niels Juhl Bollerup

2016-10-26T07:37:57Z

Frederik: Oprettede siden med 'Niels Juhl Bollerup (1919-2005), fra Videbæk, startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946, og oprettede siden Plantecenteret Lærkevej 7. Han starte...'

Jens Pallesens Planteskole

2016-10-26T07:34:33Z

Frederik: Oprettede siden med 'Jens Pallesen grundlagde J. Pallesens Planteskole den 19. marts 1895 på Vejlevej 14. Han arbejdede sig op fra bunden og havde i starten frugttræer og espaliertræer. Sene...'

Frede Olsen

2016-10-26T07:33:09Z

Frederik: Frede Olsens Planteskole

Gunnar Dalls Handelsgartneri

2016-10-26T07:19:57Z

Frederik: Oprettede siden med 'Gunnar Dalls Handelsgartneri åbnede i 1932 på 21/4 tidligere landbrugsjord. Gunnar Dall blev uddannet hos A. Christensen, A.S. Pedersen, og var medhjælper hos C. Petersen...'

Nyegaards Planteskole

2016-10-26T07:17:58Z

Frederik: Nyegaards Planteskole

Andreas Gamsts Handelsgartneri

2016-10-26T07:14:46Z

Frederik: Frederik flyttede siden Andreas Gamst til KoldingWiki:Andreas Gamsts Handelsgartneri

Andreas Gamsts Handelsgartneri

2016-10-26T07:10:08Z

Frederik: Oprettede siden med 'Andreas Gamsts Handelsgartneri blev grundlagt i 1918 ved Lykkegaardsvej, som indtil 1931 blev drevet af Søren Vyff, hvor Andreas Gamst overtog. Andreas Gamst var uddannet h...'