http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Birgitte+Dedenroth-Schou 2026-05-05T07:16:30Z Brugerbidrag MediaWiki 1.32.0 http://koldingwiki.dk/index.php?title=%C3%85rets_Koldingborger&diff=6709 2015-01-20T22:24:09Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Kolding Træf komiteen oprettede i 1978 en pris kaldet Årets Koldingborger. Prisen er blevet uddelt siden. Da Kolding Træf Komiteen blev nedlagt overtog Kolding Turistforening opgaven. I dag uddeles prisen af Business Kolding. Prisen er normalt uddelt i januar det efterfølgende år.<br /> <br /> Følgende har modtaget prisen:<br /> <br /> 1978: Maja Rasmussen, restauratør [[Industrien]] og [[Sans Souci]]<br /> <br /> 1979: Harry Rasmussen, kommunaldirektør<br /> <br /> 1980: Peter Nielsen, entreprenør<br /> <br /> 1981: Wandyi Tworek, musiker og entertainer<br /> <br /> 1982: Prisen uddeltes ikke<br /> <br /> 1983: P. Sonne Frederiksen, direktør for [[Bioteknisk Institut]]<br /> <br /> 1984: Musse Nielsen, restauratør, DSB-restauranten<br /> <br /> 1985: Jan Mølby, fodboldspiller<br /> <br /> 1986: N. O. Ehrenskjöld, fabrikant [[GORI]]<br /> <br /> 1987: Børge Jensen, danseinstruktør<br /> <br /> 1988: KIF- Håndbold<br /> <br /> 1989: Inger og Johannes Exner, arkitekter på restaureringen af [[Koldinghus]].<br /> <br /> 1990: Stig Rossen, sanger og skuespiller<br /> <br /> 1991: Lisbeth Bonde Petersen, [[Kolding Selvhjælp]]<br /> <br /> 1992: Kenneth Ørsøe, sanger<br /> <br /> 1993: Karsten Kromann, teaterchef<br /> <br /> 1994: Karl Gustav Hansen, sølvsmed<br /> <br /> 1995: Bent Georg Jensen, Georg Jensen Damask<br /> <br /> 1996: Jørgen Houmann, direktør <br /> <br /> 1997: Flemming Skouboe, direktør, tidl. LM Glasfiber<br /> <br /> 1998: Nic. Christiansen, bilforhandler, direktør<br /> <br /> 1999: Foreningen Klassisk i Kolding<br /> <br /> 2000: Annie Fløe Svenningsen, restauratør, [[Den Blå Café]]<br /> <br /> 2001: Anders W. Berthelsen, skuespiller<br /> <br /> 2002: Ivan Johansen, centerchef, [[Kolding Storcenter]]<br /> <br /> 2003: Jens Boesen, direktør KIF Elite<br /> <br /> 2004: Otto Popp Clausen, direktør Würth<br /> <br /> 2005: Otto Skak, direktør [[Slotssøbadet]]<br /> <br /> 2006: Torben Matthews, restauratør, You will never walk alone<br /> <br /> 2007: John Roth, fabrikant Rool Maskinfabrik<br /> <br /> 2008: René Piper Laursen, direktør Bianco Sko<br /> <br /> 2009: Per Bødker Andersen, tidligere borgmester<br /> <br /> 2010: Arne Hougaard, fabrikant A.H. Bolte<br /> <br /> 2011: Elsebeth Gerner Nielsen, rektor [[Designskolen]] Kolding<br /> <br /> 2012: Flemming Paasch, direktør Easyfood<br /> <br /> 2013: Villy Søvndal, tidligere udenrigsminister, MF og partiformand for SF<br /> <br /> 2014: Poul Dedenroth-Schou, tidligere direktør på Museet på Koldinghus<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.246.<br /> <br /> [[Kategori: Udnævnelser og priser]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fredensgade&diff=6624 2014-10-31T14:29:19Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>Gaden har haft sit navn siden 1928. Fra 1911 - 1928 hed gaden [[Østerbrogade]], som da flyttedes til den nuværende Østerbrogade.<br /> <br /> <br /> <br /> Karréen Fredengade/Hollændervej med bioværket i gården blev byfornyet 1992-97 ud fra økologiske og ressourcebevidste principper. Karréen består af 135 boliger, hvor der overalt er anvendt miljøvenlige materialer. I bioværket renses beboernes spildevand biologisk, og det rensede vand ledes derefter via et rodzoneanlæg til grundvandet under karréen. I gårdrummet er der miljøstationer, komposteringspladser og nyttehaver.<br /> <br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> ----<br /> <br /> *Lokale vejvisere 1877 - 1993.<br /> *www.kolding.dk<br /> <br /> [[Kategori: Gader og veje]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Eltang_Vig&diff=6623 2014-10-28T15:24:20Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: Oprettede siden med 'I 1871 gik en gruppe gårdejere sammen om at tørlægge Eltang Vig, en 300 m lang dæmning over Eltang Vig blev opført i 1872 og få år senere en hollandsk pumpemølle, so...'</p> <hr /> <div>I 1871 gik en gruppe gårdejere sammen om at tørlægge Eltang Vig, en 300 m lang dæmning over Eltang Vig blev opført i 1872 og få år senere en hollandsk pumpemølle, som sænkede vandstanden, men ikke mere end at kun halvgræsser af ringe kvalitet og senere tagrør kunne dyrkes. I 1920erne og 1940erne forsøgtes med nye dæmninger og bedre metoder til at tørlægge vigen, og det lykkedes i 1950erne at få nogle år med god avl, men det blev igen sværere at få rentabel drift, og i december 1978 ødelagde en østenstorm dæmningen og hele den gamle vig blev oversvømmet med saltvand. I dag kan en rest af dæmningen ses på nordsiden af vigen ved Hovens Odde. <br /> <br /> Kilde: Kjeld Hansen:” Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger” i Det tabte land, Sydjylland.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Gamle_Kirkeg%C3%A5rd&diff=6589 2014-10-21T14:34:38Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Kirkegården, der er den ældste i Kolding, blev taget i brug den 8. november 1806, hvor en ung pige på 17 år blev begravet. Hendes gravsted findes stadig på kirkegården, beliggende ved alleen fra den østligste indgang, graven er forsynet med 2 hvide gravsten.<br /> <br /> Den tidligere kirkegård, der lå rundt om Kolding Kirke, nu Skt. Nicolai Kirke, blev nedlagt i 1825.<br /> <br /> I en periode fra 1978 til 1985, var man af den formodning at kirkegården skulle nedlægges i 2026. Dette viste sig at være en fejl, hvorfor regulativet blev ændret og kirkegården forbliver en ”arbejdende kirkegård”.<br /> <br /> Kirkegården har et samlet areal på 3,4 ha med ca. 6.000 anlagte gravpladser.<br /> <br /> Kapellet, der ligger midt på kirkegården, er opført i 1906 og senere renoveret i 1988/1989, der er endvidere lagt nyt tag på kapellet efter stormen i 1999.<br /> <br /> Kilde:<br /> <br /> http://www.koldingkirkegaarde.dk/Gamle_kirkegaard-4255.htm</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Gamle_Kirkeg%C3%A5rd&diff=6588 2014-10-21T14:33:00Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: Oprettede siden med 'Kirkegården, der er den ældste i Kolding, blev taget i brug den 8. november 1806, hvor en ung pige på 17 år blev begravet. Hendes gravsted findes stadig på kirkegården...'</p> <hr /> <div>Kirkegården, der er den ældste i Kolding, blev taget i brug den 8. november 1806, hvor en ung pige på 17 år blev begravet. Hendes gravsted findes stadig på kirkegården, beliggende ved alleen fra den østligste indgang, graven er forsynet med 2 hvide gravsten.<br /> <br /> I en periode fra 1978 til 1985, var man af den formodning at kirkegården skulle nedlægges i 2026. Dette viste sig at være en fejl, hvorfor regulativet blev ændret og kirkegården forbliver en ”arbejdende kirkegård”.<br /> <br /> Kirkegården har et samlet areal på 3,4 ha med ca. 6.000 anlagte gravpladser.<br /> <br /> Kapellet, der ligger midt på kirkegården, er opført i 1906 og senere renoveret i 1988/1989, der er endvidere lagt nyt tag på kapellet efter stormen i 1999.<br /> <br /> Kilde:<br /> <br /> http://www.koldingkirkegaarde.dk/Gamle_kirkegaard-4255.htm</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=B%C3%B8rnehaven_S%C3%B8gade&diff=6363 2014-04-02T19:10:03Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Børnehaven Søgade_B6832.jpg|300px|thumb|right|Børnehaven Søgade. Legepladsen set fra gaden, 1977. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> [[Fil:Børnehaven Søgade_B81955.jpg|300px|thumb|right|Asylet, Markdanersgade, middagssøvn. Denne institution blev senere til Børnehaven Søgade. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Oprindelsen til Børnehaven Søgade var Børneasylet, der i 1867 blevet oprettet af Understøttelsesforeningen af 1866. Børneasylet lå i [[Markdanersgade]], hvor der i dag er græsplæne op imod [[Koldinghus]]. Asylets første bestyrerinde var Alvine Høyem (1867-97). Asylets anden leder var Nielsine Eskildsen, der var bestyrerinde 1897-1938. Den tredje bestyrerinde Marie Dahl var den første med en pædagogisk uddannelse. Hun ledede børnehaven til 1968, og forestod flytningen til Søgade 15. Laura Timmermann fungerede fra 1968 og de næste tyve år. Den sidste leder blev Rita Skau, der virkede til børnehavens lukning i 2003. <br /> <br /> Børnehaven havde 3 stuer indtil 1965, hvor det lille nabohus blev de mindste børns stue. Institutionen havde efter flytningen til Søgade i alt 5 stuer. Stuerne har haft følgende navne: Radiserne, Krummerne, Spirerne, Rødderne og Larverne. I 1989 besluttede man at lade en af stuerne fungere delvist som skovstue. Skovstuen holdt til i [[Marielundskoven]]. <br /> <br /> Antallet af børn i institutionen var større i årene, før man flyttede til Søgade. I 1940-41 var der ca. 85 tilmeldte børn. I Søgade 15 startede man i 1954 med 52 børn. Efter tilkøbet af huset Søgade 13 steg antallet af børn til 72. I 2001 havde børnehaven 93 børn.<br /> <br /> 15. januar 2003 vedtog Børneudvalget for Kolding Kommune, at institutionen skulle nedlægges, og at alle midler skulle overflyttes til en fond med navnet: Fonden Børnehaven Søgade. I dag er der bygget 10 ejerboliger på børnehavens grund i Søgade. <br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Børnehave 100 år. Kolding børneasyl og fortsættelsen i børnehaven i Søgade. Kolding 1967.<br /> *Tove og Ole Jørgensen: En velgørende anstalt – om Kolding Børneasyl, Koldingbogen 1993.<br /> *Vejviserne 1952-2007.<br /> *Kolding Stadsarkiv A 9004 Børnehaven Søgade. Saglig Samling 37.24.<br /> <br /> [[Kategori: Skole og uddannelse]]<br /> [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6352 2014-03-05T14:04:09Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:B32639.jpg|250px|thumb|right|Helge Lorenzen, ca. 1960]]<br /> <br /> Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og foredragsholder og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.<br /> <br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Lorenzen, Helge.<br /> <br /> * Helge Lorenzen: Det socialdemokratiske oprør i Kolding 1956, Koldingbogen 1997.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6351 2014-03-05T14:03:42Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:B32639.jpg|400px|thumb|right|Helge Lorenzen, ca. 1960]]<br /> <br /> Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og foredragsholder og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.<br /> <br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Lorenzen, Helge.<br /> <br /> * Helge Lorenzen: Det socialdemokratiske oprør i Kolding 1956, Koldingbogen 1997.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6348 2014-03-05T14:00:53Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:B32639.jpg|400px|thumb|right|Helge Lorenzen, ca. 1960]]<br /> <br /> Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6342 2014-03-05T13:58:23Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:B32639.jpg]]<br /> <br /> Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B32639.jpg&diff=6335 2014-03-05T13:55:49Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div></div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6330 2014-03-05T13:47:42Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde 1. marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6329 2014-03-05T13:44:54Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding i 1995.<br /> <br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde i marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6328 2014-03-05T13:43:27Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole og var blevet formand for Socialdemokratisk Ungdom i Sønderjylland kom han i 1953 til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.<br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde i marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6327 2014-03-05T13:41:37Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. I 1987 kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer, og han blev administrerende direktør for TV Syd frem til 1996, hvor han gik på pension. Han var også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.<br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde i marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6326 2014-03-05T13:39:26Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1970 skiftede han til DR TVs kulturafdeling og blev her chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.<br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. <br /> <br /> Han var været medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund og siddet i bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.<br /> <br /> I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde i marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6325 2014-03-05T13:36:07Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen og blev chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.<br /> I årene 1995-2000 ejede Helge Lorenzen konsul Effs villa, Søgade 10. I sin pensionisttid var han medlem af Ældrerådet i Kolding og guide for Kolding Turistbureau ligesom han skrev flere artikler til Koldingbogen. De sidste år boede han på Castenskjoldsvej. Han døde i marts 2014.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6324 2014-03-05T13:32:43Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen og blev chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men stationen var blevet så populær, at mange i landsdelen protesterede protesterede mod nedlæggelsen, og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. En venneforening på mange tusind medlemmer understregede populariteten. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6323 2014-03-05T13:31:06Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige andre aviser i provinsen blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen og blev chef for forbrugerredaktionen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men landsdelen protesterede mod nedlæggelsen og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6322 2014-03-05T13:30:20Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933. Efter at have taget realeksamen på Åbenrå Statsskole kom han til Kolding som journalistelev på den socialdemokratiske Tidens Tegn i Kolding. Her var han til 1956, og sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen var han i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige aviser i provinsen, blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men landsdelen protesterede mod nedlæggelsen og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6321 2014-03-05T13:28:35Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Helge Lorenzen blev født den 30. januar 1933.startede sin journalistiske karriere ved den socialdemokratiske avis Tidens Tegn i Kolding. Som ung journalist var han sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige aviser i provinsen, blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men landsdelen protesterede mod nedlæggelsen og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Burcharths_Farve-_og_Lakfabrik_A/S&diff=6320 2014-03-05T12:42:57Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Burcharts_Farve-_og_Lakfabrik_B6045.jpg|300px|thumb|right|A. D. Burcharth &amp; Søn, butikken mod Skolegade. 4.11.1961. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> [[Lak-, Fernis- og Farvefirmaet]] blev grundlagt af [[Arendt Dahl Burcharth]]. Han var netop udlært maler, da han valgte at åbne forretning i [[Vestergade]] i 1861. Salget var i den første tid til private, men siden blev industrien hovedaftager. I dag hedder firmaet Burcharths Farve- og Lak-fabrik.<br /> <br /> I 1876 blev forretningen udvidet første gang med en lager- og fabriksbygning. Ti år senere udvidedes med et lakkogeri. En af virksomhedens store succeser blev en hurtigtørrende gulv-lakfernis, der kom på markedet i 1895. År 1900 overtog sønnen Mathias Haüsermann Burcharth virksomheden, som han ledede helt til 1953. 1. verdenskrig 1914-18 var en vanskelig tid pga. mangel på materialer, det samme var 2. verdenskrig, hvor fabrikken forsøgte sig med dyrkning af oliehør. I 1953 var sønnen Mogens Burcharth klar til at overtage virksomheden. Til forskel fra bedstefaderen og faderen, der begge havde fået deres uddannelse i Tyskland, søgte Mogens Burcharth uddannelse og inspiration i England.<br /> <br /> Omkring 1960 flyttede firmaet fra Vestergade til Bramdrupdam, hvor en stor fabrik blev opført.<br /> Mogens Burcharth var leder af firmaet indtil 1981, hvor han overlod ledelsen til H. J. Müller, der året efter købte virksomheden. I 2006 blev aktiemajoriteten i Burcharths Farve- &amp; Lakfabrik A/S overtaget af Nordisk Aktiv Virke A/S, hvis ejer Preben Kjærgaard i 2007 overtog samtlige aktier. Iso Paint Nordic i Lunderskov har i 2014 overtaget virksomheden, der er blevet et søsterselskab under navnet Iso Coat A/S.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Liisberg, Bering m.fl.: De danske Byerhverv. I Tekst og Billeder. Jylland. København, 1907. <br /> *Denvig, Mark F.: A. D. Burcharth &amp; Søn. Lak-, Fernis-, &amp; Farvefabriker. 100 Aars Jubilæum 1861-1961. Kolding, 1961.<br /> *Aubeck, Fr.: Kolding by. Danske Byer og Deres Mænd, Bind 7. Kolding By. Århus, 1916; <br /> *Erik Broch Hansen: Det gamle Vestergade, Koldingbogen, 2008. <br /> *Jydske Vestkysten 3. marts 2014. <br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel og service]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Helge_Lorenzen&diff=6319 2014-03-05T12:18:15Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: Oprettede siden med 'Helge Lorenzen startede sin journalistiske karriere ved den socialdemokratiske avis Tidens Tegn i Kolding. Som ung journalist var han sammen med to andre unge socialdemokrat...'</p> <hr /> <div>Helge Lorenzen startede sin journalistiske karriere ved den socialdemokratiske avis Tidens Tegn i Kolding. Som ung journalist var han sammen med to andre unge socialdemokratiske partifæller Alex Jentsch og Bernhardt Tastesen i 1956 med til at vælte den magtfulde formand for Socialdemokraterne i Kolding togfører Marinus Larsen.<br /> <br /> Efter en periode på forskellige aviser i provinsen, blev han i 1962 ansat som journalist på Aktuelt i København og herfra kom han i 1965 til Danmarks Radio, hvor han var med til at opbygge TV Avisen. I 1983 blev han leder på DRs forsøg med regional TV i Syd- og Sønderjylland. Efter et par år ville DR nedlægge forsøget, men landsdelen protesterede mod nedlæggelsen og TV Syd fik lov til at fortsætte uafhængigt af DR i henhold til en særlov. Senere kom TV-stationen ind under TV 2, der efterfølgende oprettede i alt 8 TV-stationer.<br /> <br /> Helge Lorenzen var administrerende direktør for TV Syd fra 1985-96 og også initiativtager til, at stationen flyttede fra Haderslev til Kolding.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6136 2013-10-17T07:27:44Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]<br /> <br /> Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst, Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820, blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808, og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen mener, at han dermed ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast, og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilder==<br /> <br /> *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Bent_Rasmussen&diff=6135 2013-10-17T07:21:34Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Bent Rasmussen_B37605.jpg|300px|thumb|right|Bent Rasmussen, 1996. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Lars Birger Nielsen.]]<br /> <br /> Bent Rasmussen var borgmester i Kolding 1977-1985. Han var født den 26. november 1932 og døde den 6. november 2009. Han afløste borgmester [[Peter Ravn]] midt i en valgperiode og forlod også selv borgmesterembedet få måneder før kommunevalget i 1985, da stillingen som chef for boligselskabet Lejerbos byggeafdeling vest for Storebælt var blevet ledig. I 1995 valgte han at blive selvstændig med firmaet BR Byggerådgivning, som han drev indtil 2002. Som borgmester afløstes han af Per Bødker Andersen.<br /> <br /> <br /> Bent Rasmussen var vokset op i [[Konsul Graus Gade]], der havde mange dårlige og fugtige boliger. Det fik betydning for hans senere politik. Han blev bydreng hos boghandler og bogtrykker Schæffer i Jernbanegade, og derefter kom han i typograflære på Kolding Folkeblad som 14-årig. Han blev tidligt aktiv i fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Allerede som 29-årig blev han i 1961 formand for Fællesorganisationen i Kolding (senere kaldet LO), og i 1966 blev han valgt ind i Kolding Byråd. Socialdemokratiet havde på det tidspunkt 14 ud af 25 medlemmer af byrådet. Her blev han medlem af Økonomiudvalget og formand for Boligudvalget, hvor han gjorde sit til, at saneringsarbejdet i bymidten blev fremskyndet. I 1970 blev han 1. viceborgmester. I 1968 var han blevet formand for Socialdemokratiet i Kolding, så han var den oplagte efterfølger til Peter Ravn. I mellemtiden havde han i 1967 skiftet job fra typograf på Folkebladet til arbejdskonsulent, og i 1973 blev han arbejdsformidlingschef i Kolding, Vejle og Fredericia.<br /> <br /> <br /> Ud over bolig- og byfornyelsesområdet var erhvervs- og beskæftigelsespolitikken hans hovedinteresse. Hans fokus på en aktiv erhvervspolitik i samarbejde med Kolding Erhvervsråd førte til, at Kolding i 1981 fik titlen ”Årets By” af Morgenavisen Jyllandsposten. Bent Rasmussen var også meget sportsinteresseret, idrætsområdet blev opprioriteret j hans borgmesterperiode, og det var en personlig glæde for ham, at KIF Fodbold i 1981 for første gang rykkede op i 1. division.<br /> <br /> <br /> Bent Rasmussen var en stærk borgmester. Ganske vist havde Socialdemokraterne efter valget i 1978 ikke længere absolut flertal i byrådet, men det samarbejde med Venstre, som Peter Ravn havde etableret med gruppeformanden Jens Peter Jørgensen, fortsatte i Bent Rasmussens tid, også med Jens Peter Jørgensens efterfølger Peter Skov Christensen. Det sikrede politisk ro og beslutningsdygtighed.<br /> <br /> <br /> Bent Rasmussen skrev erindringsbogen ”Altid på vej”, som i 1997 blev udgivet af Kolding Stadsarkiv.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> ----<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> *Bent Rasmussen: Altid på vej, 1997.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Rasmussen, Bent.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Beirholm&diff=6134 2013-10-17T07:18:15Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B31917.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Peter Beirholm 1950-1962]]<br /> Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt, fordi Retsforbundet støttede de borgerlige med deres mandat. I 1954 valgtes han ved lodtrækning med socialdemokraten Søren M. Jensen. De to fløje stod lige, og det radikale medlem [[Ida Jørgensen]] ønskede ikke at vælge side. I 1958 vandt Beirholm posten på et sikkert borgerligt flertal.<br /> <br /> Peter Beirholm havde været medlem af byrådet siden 1930, han var fabrikant og ejer af Beirholms Væverier i Kolding. Hans facon var ligefrem, uhøjtidelig og uformel, og han nød en popularitet langt uden for de konservatives rækker. I 1962 sagde hans efterfølger, socialdemokraten [[Peter Ravn]] om ham, at han altid havde haft et godt humør, og at han havde sat det menneskelige over det kolde og beregnende. Han havde også i hele perioden et godt samarbejde med de tre toneangivende socialdemokrater togfører og folketingsmand Marinus Larsen, skoledirektør H.A. Hansen og redaktør og tidligere borgmester Søren M. Jensen.<br /> <br /> I årene mellem 1950 og 1954 var byen præget af økonomisk fremgang – bl.a. var arbejdsløsheden lavere end på landsplan – og skatteprocenten nåede i disse år ned på førkrigsniveauet til 8,8 %. Bolignøden, som fortsat var et stort problem, blev afhjulpet ved igangsættelsen af alménnyttigt boligbyggeri. Social-Filantropisk Byggeselskab startede i Kolding i 1951 på initiativ af borgmester Peter Beirholm. I hans borgmestertid udbyggedes skolerne betydeligt som følge af de store fødselsårgange fra 1940erne, desuden var et af de store diskussionsemner gennem hele perioden, hvor den planlagte Slotssøvej og Vester Ringgade skulle placeres.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Beirholm, Peter.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Peter_Beirholm&diff=6133 2013-10-17T07:17:25Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B31917.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Peter Beirholm 1950-1962]]<br /> Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt, fordi Retsforbundet støttede de borgerlige med deres mandat. I 1954 valgtes han ved lodtrækning med socialdemokraten Søren M. Jensen. De to fløje stod lige, og det radikale medlem [[Ida Jørgensen]] ønskede ikke at vælge side. I 1958 vandt Beirholm posten på et sikkert borgerligt flertal.<br /> <br /> Peter Beirholm havde været medlem af byrådet siden 1930, han var fabrikant og ejer af Beirholms Væverier i Kolding. Hans facon var ligefrem, uhøjtidelig og uformel, og han nød en po-pularitet langt uden for de konservatives rækker. I 1962 sagde hans efterfølger, socialdemokraten [[Peter Ravn]] om ham, at han altid havde haft et godt humør, og at han havde sat det menneskelige over det kolde og beregnende. Han havde også i hele perioden et godt samarbejde med de tre toneangivende socialdemokrater togfører og folketingsmand Marinus Larsen, skoledirektør H.A. Hansen og redaktør og tidligere borgmester Søren M. Jensen.<br /> <br /> I årene mellem 1950 og 1954 var byen præget af økonomisk fremgang – bl.a. var arbejdsløsheden lavere end på landsplan – og skatteprocenten nåede i disse år ned på førkrigsniveauet til 8,8 %. Bolignøden, som fortsat var et stort problem, blev afhjulpet ved igangsættelsen af alménnyttigt boligbyggeri. Social-Filantropisk Byggeselskab startede i Kolding i 1951 på initiativ af borgmester Peter Beirholm. I hans borgmestertid udbyggedes skolerne betydeligt som følge af de store fødselsårgange fra 1940erne, desuden var et af de store diskussionsemner gennem hele perioden, hvor den planlagte Slotssøvej og Vester Ringgade skulle placeres.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Beirholm, Peter.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ren_M._Jensen&diff=6132 2013-10-17T07:16:21Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:B31916.jpg|300px|thumb|right|Søren M. Jensen. Foto på Borgmesterkontoret.]]<br /> Søren M. Jensen var socialdemokratisk borgmester i Kolding 1946-1950. Han var medlem af Kolding Byråd 1937-1962, i perioden 1950-58 1. viceborgmester og 1958-62 2. viceborgmester. Fra 1925-1946 var han medlem af Ligningskommssionen og 1962-66 kommunal revisor. Desuden var han 1928-30 medlem af [[Indlemmelseskommissionen]].<br /> <br /> <br /> Søren M. Jensen blev opstillet som borgmesterkandidat til byrådet i 1946 i konkurrence med togfører Marinus Larsen. Hans borgmesterperiode var hæmmet af bolignød, skolemangel og efterkrigstidens vanskelige materialesituation, der forhindrede igangsættelse af større anlægsarbejder. Søren M. Jensen førte i modsætning til sin socialdemokratiske forgænger Knud Hansen en forsigtig økonomisk politik, og Socialdemokraterne gik i 1950 til valg på ”Sund økonomi for byen – arbejde og beskæftigelse til alle”. Den konservative Jydske Tidende skrev på Søren M. Jensens 60-års dag i 1952: ”Han er på det kommunale område ikke alene dygtig, men også en dreven taktiker, en mand, der under arbejdet for sin bys ve og vel ikke lader sig lede af yderligtgående synspunkter”.<br /> <br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1950 afløstes Søren M. Jensen som borgmester af den konservative [[Peter Beirholm]], der fik den nødvendige støtte fra Retsforbundets repræsentant i byrådet. Ved byrådsvalget i 1954 afgjorde en lodtrækning, at det blev Peter Beirholm og ikke Søren M. Hansen, der blev borgmester i Kolding. Lodtrækningen skyldtes, at det radikale byrådsmedlem Ida Jørgensen ikke ville vælge side.<br /> <br /> <br /> Selv om Søren M. Jensen kun havde en kort periode som borgmester, havde han i hele sin byrådsperiode betydelig indflydelse på byens styre. Fra 1943 var han sit partis ordfører i byrådssalen, han var i samtlige 5 byrådsperioder medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget og Kolding Kommunes repræsentant i Kolding Sygehus´ bestyrelse. <br /> <br /> <br /> Søren M. Jensen var født 22. maj 1892 i Breth ved Horsens og døde 12. juni 1972 i Kolding. Forældrene, der var i små kår, flyttede senere til Horsens, hvor Søren M. Jensen tog mellemskoleeksamen og derefter kom i tekstilarbejderlære på F.C. Madsens Dampvæveri. Som kun 21-årig blev han formand for Tekstilarbejdernes Fagforening og redigerede samtidig et socialdemokratisk ungdomsblad. Han fik på den baggrund tilbudt at blive journalistelev på Horsens Socialdemokrat. I 1920 kom han til Kolding som journalist på Kolding Socialdemokrat, hvor den senere borgmester Knud Hansen var redaktør. Søren M. Jensen var eneredaktør for [[Kolding Social-Demokrat]] 1937-62, der fra 1947 hed Tidens Tegn.<br /> <br /> <br /> Søren M. Jensens datter, Inger Jensen gift Juul, blev den første leder af Børnehaveseminariet i Kolding.<br /> <br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> ----<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001 <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982<br /> *Eskild Jørgensen: Fra Hvidtfeldts tid til vore dage, Socialdemokratiet i Kolding 1886-1976, 1976.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Jensen, Søren M.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Knud_Hansen&diff=6131 2013-10-17T07:15:21Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Knud Hansen_B16372.jpg|300px|thumb|right|Knud Hansen, Borgmester 1937-1943. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Knud Hansen (1866-1952) blev født i 1866. Han var søn af en landarbejder på Fyn og blev efter skolen vogterdreng og tjenestekarl på en herregård. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1887 til Kolding, hvor han fik arbejde på [[Slotsmøllen]]. Her var han i 1897 medstifter af [[Bryggeriarbejdernes Fagforening]] og gjorde sig bemærket i [[Folkeuniversitetsforeningen]], der arbejdede for folkeoplysning til alle. I 1903 blev han formand for Socialdemokratisk Forening. I 1905 blev han redaktør på [[Kolding Socialdemokrat]], efter at han i en periode havde været vikar for den tidligere redaktør, og fra 1908 til 1937 var han avisens ansvarshavende redaktør. Endelig var han i perioden 1920-30 formand for de socialdemokratiske aviser i Sønderjylland.<br /> <br /> I 1906 blev Knud Hansen valgt ind i [[Kolding Byråd]] – et sæde han holdt i 37 år. Samme år stillede han også op til Folketinget, men blev først valgt ind i 1920 i [[Koldingkredsen]]. Da han blev borgmester i 1937, forlod han Folketinget efter opfordring fra sine partifæller.<br /> <br /> Knud Hansens søn, Rasmus Hansen, blev i 1935 også valgt ind i Folketinget, han blev senere forsvarsminister og fik øgenavnet ”Rasmus Jetjager”. Knud Hansen var gift med Ane Kathrine Sørensen, som han mistede i 1941. Ud over sønnen Rasmus havde de to døtre, der begge døde før forældrene.<br /> <br /> Knud Hansens mærkesager i byrådet var skoleområdet og det sociale område. I 1921 skrev redaktør Erik Hansen i [[Kolding Avis]], at borgmester [[Oluf Bech]] repræsenterede, men Knud Hansen regerede. Men da der i 1923 blev mulighed for at vælge en socialdemokratisk borgmester for en kort periode pga. interne stridigheder mellem de konservative og venstre, vovede man alligevel ikke at udpege Knud Hansen, men valgte den mindre ”farlige” [[Hans Soll]]. Da der så i 1937 for første gang blev ”rødt flertal” i Kolding, var det et helt naturligt valg at pege på Knud Hansen, selv om han på dette tidspunkt var 71 år.<br /> <br /> Det viste sig også, at alderen ikke trykkede Knud Hansen som borgmester. Han var særdeles foretagsom og initiativrig i de første år, og det lykkedes ham at få gennemført mange af de ting, han havde kæmpet for i mange år – bl.a. aldersrenteboliger, nødvendige trafikændringer i bymidten og anlæggelsen af [[Byparken]]. Men hans sidste tre år som borgmester under besættelsen var hårde for ham. På grund af krigen blev byrådsvalget udsat til 1943, og da var han parat til at gå på pension. Byrådet bevilgede ham en særlig ærespension for hans mangeårige arbejde for byen. Han døde i 1952, næsten 87 år gammel. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, Knud.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Valdemar_Juhl&diff=6130 2013-10-17T07:13:15Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B14381.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Valdemar Juhl.]]<br /> Valdemar Frederik Juhl var Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46. Han havde forud for kommunevalget i 1930 som formand for den konservative vælgerforening i Kolding til opgave at finde en borgmesterkandidat, da [[Therchild Fischer-Nielsen]], der havde været borgmester 1925-1930, ikke ønskede genvalg. Da ingen af de tidligere byrådskandidater ville påtage sig opgaven, anmodede vælgerforeningen Valdemar Juhl om selv at stille op, og han blev valgt til borgmester med de konservatives og venstres 11 stemmer, der udgjorde flertallet. Han kendte på dette tidspunkt ikke meget til lokalpolitik, men havde en stor støtte i byrådssekretær [[Niels Jacobsen]].<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var født 25. september 1888 i Skartved som søn af proprietær Ole Lauesen Juhl, Trøjsel. Han blev student fra Kolding Gymnasium i 1906 og cand.jur. i 1913. Efter soldatertiden var han i en kort periode i 1915 ansat som fuldmægtig hos sagfører Frederik Elken i Kolding, hvorefter han 1915-19 var fuldmægtig hos herredsfoged Vilstrup ved Kolding Herred. 1919 fik han egen sagførervirksomhed i Kolding, fra 1925 var han landsretssagfører.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var i 1913 blevet gift med Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968) med hvem han fik to børn, en datter Bitten, der blev gift med advokat Børge Larsen, der overtog Valdemar Juhls advokatvirksomhed i 1954, og en søn, forfatteren Ole Juhl, der ændrede stavemåden på sit efternavn til Juul (1918-2009) og bl.a. i 1945 skrev romanen ”De røde Enge” om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl blev borgmester i Kolding umiddelbart efter tvangsindlemmelsen af de bymæssigt bebyggede områder i sognene omkring Kolding. Valdemar Juhl havde selv boet i Kolding Landsogn i en periode i 1920erne, da hans lejlighed i Jernbanegade 5, hvor han også havde sagførerkontor, var under renovering. Hans første borgmesterperiode 1930-1937 var en meget vanskelig økonomisk periode for Kolding, da der var en verdensomspændende krise med en arbejdsløshed i Danmark på 30%, og det tog nogle år, inden virkningen af indlemmelsen kunne mærkes. I denne periode var der kun råd til få kommunale anlægsarbejder, men bl.a. blev den længe savnede Riis Toft Skole bygget i 1934. Måske var det den lange periode med påholdende kommunal økonomi, der i 1937 gav socialdemokraterne borgmesterposten igen, denne gang med Knud Hansen som borgmester . Valdemar Juhl var så oppositionsleder indtil kommunevalget i maj 1943, hvor de borgerlige fik byrådsflertallet og Valdemar Juhl kunne igen sætte sig på borgmesterposten.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en anderledes handlekraftig borgmester i den sidste del af besættelsen end den ældede Knud Hansen, og samtidig var modstandsbevægelsen ved at blive organiseret. Hans nærkontakt med den tyske besættelsesmagt kom den 29. august 1943, hvor han blev hidkaldt af besættelsesmagten og skulle forpligte sig at forblive i sit embede uanset tyskernes strengere kurs over for lokalbefolkningen. Alternativet var tysk administration. Valdemar Juhl valgte at blive og fik byrådets tilslutning hertil. I den følgende tid støttede borgmesteren og byrådet under hånden modstandsbevægelsen, så vidt det kunne lade sig gøre, ved uformelle kontakter til enkeltpersoner, først og fremmest bylederne, herredsdommer E.G. Strøbech og senere kajtajn S.A. Schack. Borgmesteren tog inititativ til og blev leder af det kommunale vagtværn, som blev etableret som ordensmagt efter at tyskerne den 19. september 1944 havde sat politiet ud af spillet. Han blev også leder af den kommunale luftværn, og arbejdet som luftværnschef beholdt han også, efter at han var gået af som borgmester i 1946.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en central person ved befrielsesfestlighederne i maj 1945, og han tog imod englænderne den 7. maj, da de drog ind i Kolding. I 1946 var han som sagfører beskikket forsvarer for den første chef for Gestapo på Staldgården, A.W. Naujock samt for flere af de danske stikkere.<br /> <br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1946 fik socialdemokraterne med kommunisternes støtte igen borgmesterposten, nu med Søren M. Jensen som borgmester. I 1950 trak Valdemar Juhl sig helt ud af politik.<br /> <br /> <br /> I 1954 blev han formand for Kommunekreditforeningen, senere foreningens direktør til 1961, og flyttede til København. Han flyttede tilbage til Kolding i 1968, og her døde han i 1982 94 år gammel. I 1955 havde han deponeret sin sagførerbevilling. I sine sidste år boede han i Grønnegården.<br /> <br /> <br /> Blandt en række lokale tillidshverv var Valdemar Juhl formand for bestyrelsen på Koldinghus 1944-55.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Valdemar Juhl: Erindringer fra et langt liv, 1971<br /> *Saglig Samling 99.4 Juhl, Valdemar og 99.4 Juhl, Lilli.<br /> *Niels Jacobsen: Købstaden Kolding. Erindringer om årene 1910-1950, 1953.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Valdemar_Juhl&diff=6129 2013-10-17T07:12:35Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B14381.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Valdemar Juhl.]]<br /> Valdemar Frederik Juhl var Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46. Han havde forud for kommunevalget i 1930 som formand for den konservative vælgerforening i Kolding til opgave at finde en borgmesterkandidat, da [[Therkild Fischer-Nielsen]], der havde været borgmester 1925-1930, ikke ønskede genvalg. Da ingen af de tidligere byrådskandidater ville påtage sig opgaven, anmodede vælgerforeningen Valdemar Juhl om selv at stille op, og han blev valgt til borgmester med de konservatives og venstres 11 stemmer, der udgjorde flertallet. Han kendte på dette tidspunkt ikke meget til lokalpolitik, men havde en stor støtte i byrådssekretær [[Niels Jacobsen]].<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var født 25. september 1888 i Skartved som søn af proprietær Ole Lauesen Juhl, Trøjsel. Han blev student fra Kolding Gymnasium i 1906 og cand.jur. i 1913. Efter soldatertiden var han i en kort periode i 1915 ansat som fuldmægtig hos sagfører Frederik Elken i Kolding, hvorefter han 1915-19 var fuldmægtig hos herredsfoged Vilstrup ved Kolding Herred. 1919 fik han egen sagførervirksomhed i Kolding, fra 1925 var han landsretssagfører.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var i 1913 blevet gift med Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968) med hvem han fik to børn, en datter Bitten, der blev gift med advokat Børge Larsen, der overtog Valdemar Juhls advokatvirksomhed i 1954, og en søn, forfatteren Ole Juhl, der ændrede stavemåden på sit efternavn til Juul (1918-2009) og bl.a. i 1945 skrev romanen ”De røde Enge” om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl blev borgmester i Kolding umiddelbart efter tvangsindlemmelsen af de bymæssigt bebyggede områder i sognene omkring Kolding. Valdemar Juhl havde selv boet i Kolding Landsogn i en periode i 1920erne, da hans lejlighed i Jernbanegade 5, hvor han også havde sagførerkontor, var under renovering. Hans første borgmesterperiode 1930-1937 var en meget vanskelig økonomisk periode for Kolding, da der var en verdensomspændende krise med en arbejdsløshed i Danmark på 30%, og det tog nogle år, inden virkningen af indlemmelsen kunne mærkes. I denne periode var der kun råd til få kommunale anlægsarbejder, men bl.a. blev den længe savnede Riis Toft Skole bygget i 1934. Måske var det den lange periode med påholdende kommunal økonomi, der i 1937 gav socialdemokraterne borgmesterposten igen, denne gang med Knud Hansen som borgmester . Valdemar Juhl var så oppositionsleder indtil kommunevalget i maj 1943, hvor de borgerlige fik byrådsflertallet og Valdemar Juhl kunne igen sætte sig på borgmesterposten.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en anderledes handlekraftig borgmester i den sidste del af besættelsen end den ældede Knud Hansen, og samtidig var modstandsbevægelsen ved at blive organiseret. Hans nærkontakt med den tyske besættelsesmagt kom den 29. august 1943, hvor han blev hidkaldt af besættelsesmagten og skulle forpligte sig at forblive i sit embede uanset tyskernes strengere kurs over for lokalbefolkningen. Alternativet var tysk administration. Valdemar Juhl valgte at blive og fik byrådets tilslutning hertil. I den følgende tid støttede borgmesteren og byrådet under hånden modstandsbevægelsen, så vidt det kunne lade sig gøre, ved uformelle kontakter til enkeltpersoner, først og fremmest bylederne, herredsdommer E.G. Strøbech og senere kajtajn S.A. Schack. Borgmesteren tog inititativ til og blev leder af det kommunale vagtværn, som blev etableret som ordensmagt efter at tyskerne den 19. september 1944 havde sat politiet ud af spillet. Han blev også leder af den kommunale luftværn, og arbejdet som luftværnschef beholdt han også, efter at han var gået af som borgmester i 1946.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en central person ved befrielsesfestlighederne i maj 1945, og han tog imod englænderne den 7. maj, da de drog ind i Kolding. I 1946 var han som sagfører beskikket forsvarer for den første chef for Gestapo på Staldgården, A.W. Naujock samt for flere af de danske stikkere.<br /> <br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1946 fik socialdemokraterne med kommunisternes støtte igen borgmesterposten, nu med Søren M. Jensen som borgmester. I 1950 trak Valdemar Juhl sig helt ud af politik.<br /> <br /> <br /> I 1954 blev han formand for Kommunekreditforeningen, senere foreningens direktør til 1961, og flyttede til København. Han flyttede tilbage til Kolding i 1968, og her døde han i 1982 94 år gammel. I 1955 havde han deponeret sin sagførerbevilling. I sine sidste år boede han i Grønnegården.<br /> <br /> <br /> Blandt en række lokale tillidshverv var Valdemar Juhl formand for bestyrelsen på Koldinghus 1944-55.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Valdemar Juhl: Erindringer fra et langt liv, 1971<br /> *Saglig Samling 99.4 Juhl, Valdemar og 99.4 Juhl, Lilli.<br /> *Niels Jacobsen: Købstaden Kolding. Erindringer om årene 1910-1950, 1953.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Valdemar_Juhl&diff=6128 2013-10-17T07:11:20Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B14381.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Valdemar Juhl.]]<br /> Valdemar Frederik Juhl var Koldings borgmester 1930-1937 og igen 1943-46. Han havde forud for kommunevalget i 1930 som formand for den konservative vælgerforening i Kolding til opgave at finde en borgmesterkandidat, da [[Therkild Fischer-Nielsen]], der havde været borgmester 1925-1930, ikke ønskede genvalg. Da ingen af de tidligere byrådskandidater ville påtage sig opgaven, anmodede vælgerforeningen Valdemar Juhl om selv at stille op, og han blev valgt til borgmester med de konservatives og venstres 11 stemmer, der udgjorde flertallet. Han kendte på dette tidspunkt ikke meget til lokalpolitik, men havde en stor støtte i byrådssekretær [[Niels Jacobsen]].<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var født 25. september 1888 i Skartved som søn af proprietær Ole Lauesen Juhl, Trøjsel. Han blev student fra Kolding Gymnasium i 1906 og cand.jur. i 1913. Efter soldatertiden var han i en kort periode i 1915 ansat som fuldmægtig hos sagfører Frederik Elken i Kolding, hvorefter han 1915-19 var fuldmægtig hos herredsfoged Vilstrup ved Kolding Herred. 1919 fik han egen sagførervirksomhed i Kolding, fra 1925 var han landsretssagfører.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var i 1913 blevet gift med Vilhelmine Lilli Kirstine Petersen (1893-1968) med hvem han fik to børn, en datter Bitten, der blev gift med advokat Børge Larsen, der overtog Valdemar Juhls advokatvirksomhed i 1954, og en søn, forfatteren Ole Juhl, der ændrede stavemåden på sit efternavn til Juul (1918-2009) og bl.a. i 1945 skrev romanen ”De røde Enge” om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl blev borgmester i Kolding umiddelbart efter tvangsindlemmelsen af de bymæssigt bebyggede områder i sognene omkring Kolding. Valdemar Juhl havde selv boet i Kolding Landsogn i en periode i 1920erne, da hans lejlighed i Jernbanegade 5, hvor han også havde sagførerkontor, var under renovering. Hans første borgmesterperiode 1930-1937 var en meget vanskelig økonomisk periode for Kolding, da der var en verdensomspændende krise med en arbejdsløshed i Danmark på 30%, og det tog nogle år, inden virkningen af indlemmelsen kunne mærkes. I denne periode var der kun råd til få kommunale anlægsarbejder, men bl.a. blev den længe savnede Riis Toft Skole bygget i 1934. Måske var det den lange periode med påholdende kommunal økonomi, der i 1937 gav socialdemokraterne borgmesterposten igen, denne gang med Knud Hansen som borgmester . Valdemar Juhl var så oppositionsleder indtil kommunevalget i maj 1943, hvor de borgerlige fik byrådsflertallet og Valdemar Juhl kunne igen sætte sig på borgmesterposten.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en anderledes handlekraftig borgmester i den sidste del af besættelsen end den ældede Knud Hansen, og samtidig var modstandsbevægelsen ved at blive organiseret. Hans nærkontakt med den tyske besættelsesmagt kom den 29. august 1943, hvor han blev hidkaldt af besættelsesmagten og skulle forpligte sig at forblive i sit embede uanset tyskernes strengere kurs over for lokalbefolkningen. Alternativet var tysk administration. Valdemar Juhl valgte at blive og fik byrådets tilslutning hertil. I den følgende tid støttede borgmesteren og byrådet under hånden modstandsbevægelsen, så vidt det kunne lade sig gøre, ved uformelle kontakter til enkeltpersoner, først og fremmest bylederne, herredsdommer E.G. Strøbech og senere kajtajn S.A. Schack. Borgmesteren tog inititativ til og blev leder af det kommunale vagtværn, som blev etableret som ordensmagt efter at tyskerne den 19. september 1944 havde sat politiet ud af spillet. Han blev også leder af den kommunale luftværn, og arbejdet som luftværnschef beholdt også efter at han var gået af som borgmester i 1946.<br /> <br /> <br /> Valdemar Juhl var en central person ved befrielsesfestlighederne, da krigen var slut og tog imod englænderne den 7. maj, da de drog ind i Kolding. I 1946 var han som sagfører beskikket forsvarer for den første chef for Gestapo på Staldgården, A.W. Naujock samt for flere af de danske stikkere.<br /> <br /> <br /> Ved byrådsvalget i 1946 fik socialdemokraterne med kommunisternes støtte igen borgmesterposten, nu med Søren M. Jensen som borgmester. I 1950 trak Valdemar Juhl sig helt ud af politik.<br /> <br /> <br /> I 1954 blev han formand for Kommunekreditforeningen, senere foreningens direktør til 1961, og flyttede til København. Han flyttede tilbage til Kolding i 1968, og her døde han i 1982 94 år gammel. I 1955 havde han deponeret sin sagførerbevilling. I sine sidste år boede han i Grønnegården.<br /> <br /> <br /> Blandt en række lokale tillidshverv var Valdemar Juhl formand for bestyrelsen på Koldinghus 1944-55.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Valdemar Juhl: Erindringer fra et langt liv, 1971<br /> *Saglig Samling 99.4 Juhl, Valdemar og 99.4 Juhl, Lilli.<br /> *Niels Jacobsen: Købstaden Kolding. Erindringer om årene 1910-1950, 1953.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Therchild_Fischer-Nielsen&diff=6127 2013-10-17T07:07:44Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B8793.jpg|300px|thumb|right|Therkild Fischer-Nielsen, ca. 1930]]<br /> Therchild Fischer-Nielsen (1873-1960) var borgmester i Kolding 1925-30. Han var født i Randers i 1873 og nedsatte sig i 1909 som købmand i [[Søndergade]] i Kolding. Han blev indvalgt i byrådet for de konservative i 1925 og blev nærmest mod sit eget ønske borgmester pga. stridigheder blandt de toneangivende i partiet. <br /> <br /> Hans borgmesterperiode var stærkt præget af forhandlingerne om indlemmelse af de bymæssigt bebyggede dele af sognekommunerne omkring Kolding, der først blev endeligt afgjort i 1930, hvorfor byrådsvalget i Kolding blev udskudt fra 1929 til 1930. Th. Fischer-Nielsen blev derfor også kaldt ”indlemmelsesborgmesteren”. <br /> <br /> I 1928 afhændede han sin forretning i [[Søndergade]] og overtog derefter [[Kolding Sennepsfabrik]], der var grundlagt i 1880 og den eneste specialfabrik for kombineret taffel- og fiskesennep. Da han i 1937 blev kgl. vejer og måler, måtte han opgive sennepsfabrikationen. Han boede [[Bellevuegade]] 8 og døde i 1960.<br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Hans_Soll&diff=6126 2013-10-17T07:07:04Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B16370.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Hans Soll, ca. 1923]]<br /> Hans Henrik Soll var socialdemokratisk borgmester i Kolding Købstad 1923-1925 og forstander for [[Sct. Jørgens Hospital]] 1936-1947.<br /> <br /> Hans Soll var født i Vamdrup og kom efter konfirmationen i snedkerlære hos firmaet [[A.L. Johansen]] i Kolding. Han blev tidligt fagforeningsmand, allerede i 1905 blev han formand for Snedkernes Fagforening i Kolding og senere også medlem af fagforbundets hovedbestyrelse. I 1917 forlod han snedkerfaget for at blive købmand, nemlig leder af Arbejdernes Brændselsforening. Denne forening ophørte i 1925, da kulmarkedet atter var blevet stabilt.<br /> <br /> I mellemtiden var Soll også blevet politiker. Han blev valgt til byrådet i 1917 på den socialdemokratiske liste, og selv om [[Knud Hansen]] var en langt mere markant socialdemokratisk politiker, var det Hans Soll, der udpegedes af gruppen til at blive den første socialdemokratiske borgmester i Kolding i 1923, da den tidligere borgmester, den konservative [[Oluf Bech]], valgte at gå i utide. Grunden til, at en socialdemokrat kunne blive valgt til borgmester var, at nogle konservative byrådsmedlemmer ikke ville stemme på venstremanden Holger Kelstrup, der i 1923 var den oplagte borgerlige kandidat. <br /> <br /> Soll var, som den borgerlige lokalpresse skrev om ham, en ligevægtig og dygtig leder af byrådets forhandlinger og af byens administration, ligesom han i sit byrådsarbejde i samlet 20 år var en repræsentant, som byen kunne være tjent med. I hans borgmestertid var han afhængig af den radikale Aage Bennikes stemme, og i flere af de politiske udvalg var der borgerligt flertal, så hans råderum var begrænset. Hans periode som borgmester var kun kort, da de borgerlige ved byrådsvalget i 1925 kunne enes om at gøre den konservative [[Therchild Fischer-Nielsen]] til borgmester.<br /> <br /> Soll blev i 1936 forstander for [[Sct. Jørgens Hospital]], en stilling, han beklædte til sin død i 1947. Her viste han også sine gode lederevner. Blandt øvrige tillidsposter kan nævnes, at han var Ejendomsskyldsvurderingsformand, medlem af Troldhedebanens bestyrelse, bestyrelsen for skolehjemmet Landerupgård, bestyrelsen for Låne- og Diskontokassen og Ekspropriationskommissionen. <br /> <br /> Hans Soll var gift med Anna Marie, f. Mølskov i 1872 i Vamdrup. Hun døde i 1961. Før de flyttede til Sct. Jørgens Hospital, boede de i Mariegade 7.<br /> <br /> Da Hans Soll i 1934 fyldte 60 år skrev Kolding Socialdemokrat om ham: ”Som politiker er købmand Soll en saglig mand, urban i sin form. Ingen fremtrædende agitator, men alligevel en betydelig kraft for sit parti”.<br /> <br /> == '''Litteratur og kilder:''' ==<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Soll, Hans.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Oluf_Bech&diff=6125 2013-10-17T07:03:51Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Oluf Bech_B16371.jpg|300px|right|thumb|Oluf Bech, 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i [[Jernbanegade 29]]. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8. oktober 1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe, før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive [[Kolding Kunstforening]], var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til [[Kolding Bibliotek]] og blev desuden værge for [[Sct. Nicolai Kirke]].<br /> <br /> I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den konservative liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester [[Edvard Lau]], Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutral under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev [[Kolding Å]] flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, [[Troldhedebanen]] blev anlagt, [[Kolding Gymnasium]] udvidet med gymnastikfløjen mod syd, [[Domhuset]] bygget, vestfløjen på [[Koldinghus]] restaureret, [[Harteværket]] anlagt og de kommunale boliger [[Stejlbjerghusene]] og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, [[Niels Jacobsen]], blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.<br /> <br /> Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, 1978-82. <br /> *Erindringer i Koldingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Edvard_Lau&diff=6124 2013-10-17T07:02:31Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B9650.jpg|300px|thumb|right|Edvard Lau, ca. 1914]]<br /> Edvard Lau (1859-1924) blev valgt til borgmester i 1914 af byrådet i Kolding, hvorefter Indenrigsministeriet indstillede ham til den kgl. udnævnelse. Det var 5 år før Borgmesterlovens ikrafttræden, men centraladministrationen var allerede på dette tidspunkt klar over, at fremtiden tilhørte flertalsstyret, også på det kommunale område. <br /> <br /> Edvard Lau fik juridisk embedseksamen i 1881 og havde i 1885 nedsat sig som sagfører i sin hjemby. Han havde været medlem af Kolding Byråd siden 1888 og siden 1906 været formand for Venstres byrådsgruppe i Kolding Byråd, men da han blev udpeget til borgmester, trådte han tilbage som Venstres leder, og hans plads som venstremand blev overtaget af Venstres suppleant. Som kongevalgt borgmester skulle han lede byrådets forhandlinger upartisk. Han var 1911-1916 formand for Den danske Købstadsforening, forgængeren for Kommunernes Landsforening.<br /> <br /> De første år under 1. verdenskrig var vanskelige for byrådet, der var meget arbejde forbundet med den nye situation. I begyndelsen af 1916 blev han tilbudt stillingen som administrerende direktør for Ny Jydske Kjøbstad- Creditforening, og han trak sig i maj tilbage fra borgmesterposten i utide og flyttede til Århus. Han var på dette tidspunkt tæt ved de 60 år, og stillingen var vellønnet – til forskel fra borgmesterposten, der var ulønnet. Edvard Lau døde i 1924 og er begravet på Kolding gamle Kirkegård. Han er portrætteret af kunstneren Sigurd Wandel og portrættet hænger på Kolding Rådhus. <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Lau, Edvard.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Caspar_Peter_Charles_Schi%C3%B8rring&diff=6123 2013-10-17T07:01:10Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B16111.jpg|300px|thumb|right|Borgmester C.P.C.Schiørring, ca.1900]]<br /> Caspar Peter Charles Schiørring var byfoged, byskriver og kongevalgt borgmester i Kolding 1877-1909. <br /> <br /> C.P.C. Schiørring var født 1. januar 1831 i Vandborg som søn af sognepræst, senere provst Mathias Jacob Schiørring og hustru Nicoline Ring. Han blev student i Horsens i 1848 og i 1854 cand. jur. Før han kom til Kolding havde han været ansat i Justitsministeriet og været protokolsekretær i Højesteret og 1869-77 byfoged, byskriver og borgmester i Skælskør. I 1857 var han blevet gift med Elvira f. Teilmann med hvem han fik 2 sønner og 4 døtre. Hustruen døde i 1880 i Kolding. Han døde selv den 2. april 1913 i Kolding.<br /> <br /> I perioden 1866-1876 sad C.P.C. Schiørring i Folketinget for det nationale Venstre i Morsøkredsen og var 1867-73 medlem af Folketingets Finansudvalg og formand for dette udvalg 1871-1872. Da Christian 9. i 1875 valgte at trodse Folketinget og indføre provisoriestyret med ministeriet Estrup, valgte Schjørring alene at satse på en kommunal karriere.<br /> <br /> C.P.C. Schiørrings lange borgmestertid i Kolding prægedes af mange nye kommunale initiativer samtidig med, at byen voksede stærkt. Han anerkendtes af alle som en meget flittig mand, og selv om han fulgte med udviklingen, var det ham dog også magtpåliggende, at der ikke blev brugt for mange af borgernes penge. Blandt de mange større ting, der gennemførtes i hans borgmesterperiode, var etableringen af den kommunale latinskole i byen i 1880. Samme år indviedes Kolding Sygehus for enden af Sct. Jørgens Gade, Koldings første folkebibliotek var åbnet i julen 1879. Ligeledes i 1879 indviedes Friskolen i Skolegade, i 1882 gymnastikhuset i Katrinegade og den private Døtreskole overfor. 1884 kom den nye banegårdsbygning og Højskolehjemmet i Jernbanegade, og i 1886 fik Kolding sit store moderne Hotel Kolding på Akseltov og samme år det kommunale vandværk på Stadionvej. I 1888 fik Kolding et teater i Industriforeningens bygning i Jernbanegade, og som kronen på værket kom Elektricitetsværket i 1899. Schiørring skrev jubilæumsskriftet ved Kolding Havns 50 års jubilæum i 1893 og fulgte også tæt havnens udvikling, der udvidedes betydeligt i hans borgmesterperiode. <br /> <br /> Schiørring var formand for De forenede sydjyske Telefonselskaber fra 1896, formand for Museet på Koldinghus fra starten i 1890 til hans død, formand for Børnebespisningen og sad i bestyrelsen for Kolding Kunstforening, Teknisk Skole og Folkebiblioteket. Han var et aktivt medlem af Kolding Sejlklub og dommer ved klubbens kapsejladser.<br /> <br /> Som borgmester var C.P.C. Schiørring jævn og ligetil. Han var respekteret af begge politiske lejre og fik en stor omgangskreds i byen. Venstre havde flertallet i byrådet fra 1876, og han havde i starten en del verbale sammenstød med venstres leder [[H.H. Grau]], men det bedredes efterhånden, og det formildede Grau, at Schiørring altid mødte op til Venstres grundlovsfester. Socialdemokraten Knud Hansen fremhævede ved hans afsked, at arbejderne ville huske ham for, at han aldrig havde modsat sig, at de røde faner blev båret gennem Kolding i demonstrationstogene. <br /> Også uden for byen blev hans virke som borgmester og administrator anerkendt og betragtet som en af årsagerne til byens vækst i perioden. <br /> <br /> Som kongevalgt borgmester havde Schiørring det princip, at han ikke ville stemme i byrådssalen, men han brød dette princip tre gange: Da en del af Højre ville vælte Hjalmar Fich, da Enevold Sørensen første gang blev valgt i Koldingkredsen og man troede, at han ville få svært ved at blive valgt, og da Højre, Socialdemokraterne og de radikale ville vælte Lau. <br /> <br /> I 1880erne fik Schiørring brug for alle sine diplomatiske evner, da Kolding som venstreføreren Chresten Bergs valgkreds blev centrum for store folkemøder i kampen mod Estrups provisoriestyre.<br /> Som dommer nød Schiørring også stor anerkendelse for sin retsindighed og humanitet, mens borgerne var mere utilfredse med hans indsats som byens politimester. Hans holdning var, at ”borgerne selv var det bedste politi”, men mange borgere ønskede en mere fast hånd. <br /> <br /> == Litteratur og Kilder ==<br /> <br /> * P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. <br /> * Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> * Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Schiørring, Caspar Peter Charles <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Martin_Anton_Monrad&diff=6122 2013-10-17T06:54:17Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B31907.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Martin Anton Monrad]]<br /> <br /> Martin Anton Monrad var kongevalgt borgmester I Kolding fra 1858 til 1876. Han var født i Grejs ved Vejle den 7. december 1819 som søn af sognepræst Hans Christian Monrad og blev i 1858 gift med den 20 år yngre Wilhelmine Camilla Simmelkiær, med hvem han fik 3 børn.<br /> <br /> Martin Anton Monrad blev student fra Sorø Akademi og efter at have taget juridisk embedseksamen var han frivillig i felttoget i 1848. I 1849 blev han auditør dvs. juridisk sagkyndig, senere overauditør i hæren, og det var fra en stilling som tjenstgørende ved Garderhusarregimentet, at han den 12. december 1858 blev udnævnt til borgmester, byfoged og by- og rådstueskriver i Kolding. Peter Eliassen skriver om ham, at han var en ”flink, retsindig, gennemdannet mand, der vandt sympati”, men han fik ret hurtigt problemer med H.H. Grau, der fra 1. januar 1858 var formand for Borgerrepræsentationen, forgængeren for Byrådet. Kolding Folkeblad mente, at Monrad med sin pertentlighed skabte sig selv og omgivelserne mange problemer. I 1876 valgte han selv at flytte til det mindre embede som herredsfoged i Nørvang-Tørrild herreder med bopæl i Vejle, hvor han blev i embedet til han var 73 år. Han døde i 1893.<br /> <br /> Den 18. februar 1864 invaderede preussiske soldater Kolding, og efterhånden krævede besætterne så meget af byen, at Monrad den 6. marts sagde fra til flere rekvisitioner fra preusserne. Det resulterede i, at Monrad den 16. marts sammen med 9 andre embedsmænd blev arresteret og ført til Rendsburg, hvor de blev holdt indespærret i 6 uger under meget dårlige forhold. Da Monrad kom tilbage, havde østrigerne overtaget preussernes besættelse af Kolding, men kravene fra besættelsesmagten var ikke blevet mindre. Først da de fjendtlige styrker forlod Kolding den 25. november 1864, normaliseredes forholdene i byen. Monrad var vært, da Christian 9. den 6. december besøgte Kolding. Her var en æresport rejst til hans ære i Låsbygade.<br /> <br /> I Monrads borgmestertid skete var byggeriet af Kolding Gasværk i 1861 og etableringen af jernbanelinien gennem byen, der åbnede den 1. november 1866. Det var Monrads beslutning, at banegården kom til at ligge på dens placering, især på grund af nærheden til havnen, hvilket generede H.H. Grau, der gerne havde set den placeret for enden af Låsbygade i det kvarter, han selv havde bebygget.<br /> <br /> Kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 1870 ændrede borgerrepræsentation og kommunalbestyrelsen (borgmester og borgerrepræsentation samlet i møde) til et byråd, hvor borgmesteren præsiderede. Desuden indførtes en række stående udvalg til administration af de kommunale opgaver. Monrad havde herefter løbende kontakt med byrådets medlemmer, og da han ifølge P. Eliassen var noget ubeslutsom, har det formentlig været årsagen til, at han søgte det mindre krævende job som herredsfoged i Nørvang-Tørrild.<br /> <br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. <br /> * Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Monrad, Martin Anton. <br /> * A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Viggo_Baller&diff=6121 2013-10-17T06:43:45Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil: B31909.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Viggo Baller 1909-1914]]<br /> Viggo Baller var kongeligt udnævnt byfoged, by- og rådstueskriver og borgmester i Kolding fra 1909 til 1914. <br /> <br /> Viggo Baller var født i København den 6. april 1859 og havde i 1883 fået sin juridiske embedseksamen ved Københavns Universitet. I 1888 blev han gift med Dagmar Schultz. <br /> <br /> Før Viggo Baller kom til Kolding, havde han bl.a. været byfoged, byskriver og borgmester i Hasle på Bornholm. I Kolding opnåede han ikke den respekt om sin embedsførelse og den popularitet, som hans forgænger Caspar Peter Charles Schiørring havde haft. Socialdemokraterne betragtede ham som de borgerliges mand, og tilsyneladende var han mere optaget af arbejdet som politimester (byfoged) end som borgmester.<br /> <br /> Efter kun 5 år i Kolding ønskede han i 1914 at få stillingen som byfoged i Sorø. Her blev han senere dommer. Han gik på pension i 1934 og døde i Sorø den 4. august 1935.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilder: ==<br /> <br /> * Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> * Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.<br /> * A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6120 2013-10-17T06:42:45Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]<br /> <br /> Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst, Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820, blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808, og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen mener, at han dermed ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast, og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Hans_Junghans&diff=6119 2013-10-17T06:38:22Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Hans Junghans_B33832.jpg|300px|thumb|right|Maleri af Hans Junghans på Kolding Rådhus]]<br /> <br /> Hans Junghans var borgmester i Kolding 1759-1783. Han var som alle andre borgmestre under enevælden kongeligt udnævnt, dvs. udpeget af Danske Kancelli i København. Hvor det tidligere havde været almindeligt at udpege kendte, lokale folk, oftest købmænd, til borgmesterposten, blev det i midten af 1700-tallet almindeligt, at kancelliet udpegede personer, der havde de administrative kvalifikationer til at stå for købstadens styre. Hans Junghans var den første borgmester i Kolding, der havde en juridisk embedseksamen.<br /> <br /> <br /> Hans Junghans blev udnævnt til borgmester den 9. marts 1759 og to måneder senere også til byfoged. Desuden fik han lovning på tolder- og postmesterembedet, når forgængeren [[Jens Riis]] også fratrådte disse embeder. Det skete dog først i 1779, da Riis døde. Man accepterede denne sammenlægning af embeder for at gøre det mere tillokkende for ansøgerne. I mellemtiden var borgmester Junghans også i 1770 blevet herredsfoged for Andst, Jerlev og Slaugs herreder og en del af Brusk Herred. <br /> <br /> <br /> Da Hans Junghans tiltrådte som borgmester, var han 33 år. Han var født den 3. april 1726 i Udbyneder. Han var gift i 1750 blevet gift med Elisabeth f. Just (1730-1804) med hvem han fik 14 børn. I 1760 købte han ejendommen Rendebanen 12, matr. nr. 331. Huset blev nedrevet i forbindelse med anlægget af Bredgade i begyndelsen af 1940erne. <br /> <br /> <br /> Den vigtigste begivenhed i de 24 år, han var borgmester, var, at byen i 1765 købte Overmarken. og at Kolding Hede og Brændkjær Mark kom ud af fællesskabet med de omkringliggende landsbyer, så dyrkning og græsning kunne forbedres. Han sørgede også for, at byen fik bedre lægebetjening, og at tirsdag som torvedag blev overholdt. Desuden fremhævede han ved sin afsked, at byen i hans tid havde fået lagt broer over nogle farlige render i Østergade og Låsbygade, der ofte havde forårsaget ulykker i de mørke aftener.<br /> <br /> <br /> I 1783 ansøgte Hans Junghans om at måtte fratræde som borgmester – han beholdt dog sine andre embeder. Han var fortsat toldkontrollør til 1791, herredsfoged til 1797, postmester ved pakkeposten til 1802 og postmester ved brevposten til 1808. Han døde 13. maj 1818 i en alder af 91 år og er begravet på Kolding Gl. Kirkegård. Hans meget særprægede gravsten med opregning af alle hans embeder står tæt ved indgangen fra Stejlbjergvej. Formen antyder, at han har været frimurer.<br /> <br /> <br /> Skiftet efter ham viser, at han var velhavende og belæst. Han havde juridisk litteratur, bøger om landbrug og en stor samling af Ludvig Holbergs værker.<br /> <br /> <br /> Hans Junghans og hans hustru nåede at fejre guldbryllup og skænkede på deres guldbryllupsdag i 1800 et legat til to enker af Koldings borgerskab.<br /> <br /> <br /> På Kolding Rådhus hænger et maleri af borgmester Hans Junghans, som Kolding Kommune købte i 1969.<br /> I 1996 testamenterede et tipoldebarn en større sum penge til Låsbyhøj, der i den anledning indrettede en Junghans-stue på plejecentret.<br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> * Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. <br /> * P. Eliassen: To Koldingborgmestre, Vejle Amts Årbøger 1911. <br /> * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Junghans, Hans.<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B31907.jpg&diff=6118 2013-10-11T08:27:42Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div></div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Martin_Anton_Monrad&diff=6117 2013-10-11T08:27:22Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: Oprettede siden med 'Borgmester Martin Anton Monrad Martin Anton Monrad var kongevalgt borgmester i Kolding 1858-1876. == Kilder og litteratur == P. Elia...'</p> <hr /> <div>[[Fil: B31907.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Martin Anton Monrad]]<br /> Martin Anton Monrad var kongevalgt borgmester i Kolding 1858-1876.<br /> <br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6116 2013-10-11T08:05:58Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst,Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820 blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 blev cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808 og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen tilskriver det, at han ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han tillige kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Theodor_Martin_Sophus_Quistgaard&diff=6115 2013-10-11T08:05:09Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br /> <br /> Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.<br /> <br /> Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer.<br /> <br /> I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]].<br /> <br /> Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus. <br /> <br /> <br /> ===Litteratur og kilder===<br /> <br /> *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.<br /> *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.<br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958 <br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6114 2013-10-11T08:03:58Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst,Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820 blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 blev cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808 og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen tilskriver det, at han ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han tillige kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958<br /> <br /> [[Kategori: Borgmestre]]</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6113 2013-10-11T08:02:39Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905.jpg|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst,Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820 blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 blev cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808 og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen tilskriver det, at han ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han tillige kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6112 2013-10-11T08:01:08Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil: B31905|300px|thumb|right|Borgmester Christen Estrup]]<br /> Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst,Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820 blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 blev cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808 og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen tilskriver det, at han ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han tillige kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958</div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B31905.jpg&diff=6111 2013-10-11T07:58:59Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div></div>

Birgitte Dedenroth-Schou http://koldingwiki.dk/index.php?title=Christen_Estrup&diff=6110 2013-10-11T07:55:32Z

<p>Birgitte Dedenroth-Schou: </p> <hr /> <div>Christen Estrup var borgmester og byfoged i Kolding 1824-1847 og herredsfoged i Andst,Slaugs og Jerlev og en del af Brusk herred. Allerede som 30-årig, i 1820 blev han konstitueret i stillingen som borgmester.<br /> <br /> Christen Estrup var født den 20. juni 1790 i Randers, søn af rektor Peder E. Estrup. Han blev i 1809 student i Randers og i oktober 1812 blev cand. jur. I København. Herefter havde han en militær karriere, først som auditør, senere overauditør, indtil han blev konstitueret som borgmester i Kolding.<br /> <br /> I 1817 giftede han sig i København med Mette Marie Villadsen, ligeledes fra Randers, der døde på et tysk badested, Nortorf i Slesvig-Holsten i 1834. De fik o. 1819 datteren Cathrine Hectorine, der blev gift med købmand Niels Peder Hansen, Kolding. I Kolding boede borgmesteren i Østergade 17.<br /> <br /> Christen Estrup var en energisk og reformivrig borgmester allerede fra sin konstitueringsperiode. I 1821 lykkedes det ham endelig at få afsluttet regnskabet omkring de franske og spanske indkvarteringerne i Kolding i 1808 og ligeledes i 1821 blev udskiftningen af Nørremarken, der var indledt i 1818, gennemført. Han var ifølge P. Eliassen en administrativ begavelse og var vellidt i byen pga. sin elskværdighed.<br /> <br /> Det var en overraskelse, at han søgte borgmesterstillingen i Odense i 1847, men Eliassen tilskriver det, at han ønskede at forhindre giftermålet mellem datteren og købmand N.P. Hansen. Datteren stod dog fast og efter at Estrup var gået på pension som borgmester i Odense, vendte han i 1860 tilbage til Kolding. Her tilbragte han sine sidste år hos datteren og svigersønnen på Rendebanen 10.<br /> <br /> I perioden 1836-1846 var han tillige kongevalgt medlem af stænderforsamlingen i Viborg.<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilde==<br /> <br /> *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958</div>

Birgitte Dedenroth-Schou