<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Billy</id>
	<title>KoldingWiki - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Billy"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Speciel:Bidrag/Billy"/>
	<updated>2026-11-21T21:08:51Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.46.2</generator>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B8031.jpg&amp;diff=45633</id>
		<title>Fil:B8031.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B8031.jpg&amp;diff=45633"/>
		<updated>2026-11-21T19:33:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Befrielse på Domhuset. Røde Kors symbolet kan anes bag kvinden. På domhuset lå Røde Kors hjælpekontor&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B41120.jpg&amp;diff=45632</id>
		<title>Fil:B41120.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B41120.jpg&amp;diff=45632"/>
		<updated>2026-11-21T19:32:47Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Haderslevvej. De hvide busser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Haderslevvej (Kolding)]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45631</id>
		<title>Fil:B514.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45631"/>
		<updated>2026-11-21T19:32:37Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Haderslevvej (Kolding)]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45630</id>
		<title>Fil:B514.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B514.jpg&amp;diff=45630"/>
		<updated>2026-11-21T19:31:55Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45629</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45629"/>
		<updated>2026-11-21T19:31:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: /* Referencer */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===  [[Fil:B8031.jpg|thumb|right|250px|Domhuset 5. maj. Hjælpe kontoret lå på domhuset.]] &lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af: [[Fil:B41120.jpg|thumb|right|250px|De hvide busser. Haderslevvej, på hjørnet af Piledamsvej.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal !! Enhed&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 21 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12 || transporter&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | ca. 9.500 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.800 || personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| &amp;amp;nbsp;&amp;amp;nbsp;&#039;&#039;Deraf syge&#039;&#039; || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | &#039;&#039;800&#039;&#039; || &#039;&#039;personer&#039;&#039;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Forplejning&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || måltider/personer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 12.000 || stk.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! colspan=&amp;quot;3&amp;quot; style=&amp;quot;text-align:left; background-color:#eaecf0;&amp;quot; | Vagttimer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Samaritter || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 6.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Hjælp udefra || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 1.000 || timer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet (vagttimer) || style=&amp;quot;text-align:right;&amp;quot; | 7.000 || timer&lt;br /&gt;
|} [[Fil:B514.jpg|thumb|right|250px|Madpakkesmøring i teltet på Haderslevvej.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ikke alle transporter som kørte igennem Kolding standsede, og de der gjorde standsede ofte kortvarigt. Årsagen til at flere transporter ikke standsede skyldes at Gestapo ikke så positivt på at fangerne modtog så god forplejning. [[Elisabeth Eff]], som var formand for Danske Kvinders Beredskab, i Kolding, beskriver i 1952 at:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Grev Bernadottes hvide busser med deres last af udhungrede og martrede danske og norske fra de tyske interneringslejre var naturligvis meget populære i Danmark, men lige så upopulære hos Tyskerne, bl. a. kunne man slet ikke lide, at der ved ankomsten til Kolding blev søgt på bedste måde at vise de hjemvendende en smule venlighed ved fra et telt at beværte dem med mad af forskellig art, drikke, chokolade, cigarer, cigaretter m.v., og tilsidst blev bussernes standsning helt forbudt; for at markere alvoren blev der endog stillet et maskingevær op på et synligt sted under en nidkær soldatervagt. En påstand om, at standsfiling var nødvendig for at tilføre bilernes kølere det fornødne vand, ville man overhovedet ikke høre tale om. &#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det arbejde som blev koordineret fra teltet opstod spontant, og ikke altid blev den forberedte hjælp brugt der hvor den skulle. Samme [[Elisabeth Eff]] beretter at:&lt;br /&gt;
&#039;&#039;Saa snart Madpakkerne var expederet til de to Tog, der passerede Kolding Natten mellem Lørdag og Sendag, gav Røde Kors Damerne og deres Hjælpere sig i Gang med Smørrebrødspakkerne til den Transport, man ventede i Løbet af Natten og Søndag Formiddag. Der var smurt henved 700 Pakker Mad, og i Løbet af Formiddagen kom der Wienerbrød, Boller m. m. fra Privatfolk og Byens Bagere. Det var derfor med Sorg, at vi ved I Tiden Søndag Eftm. fik at vide; at der ingen Transport kom. Karantænelejren ved Padborg var tømt, og Resten af Fangerne var ført direkte til Frøslevlejren. For ikke at Maden skulde gaa til Spilde, blev vi enige om, at den maaske kunde gøre Nytte i den nyoprettede Møgelkjærlejr ved Horsens, og vi fik en enestaaende Chance for at faa den bragt derop ved, at et Par tomme Rutebiler, netop ankommet fra Padborg: paa Vej nordpaa, kunde tage Pakkerne med.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De personer der organiserede arbejdede kunne lykkes med at få sendt hjælpen videre, fordi de havde et stort civilforsvarsnetværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 8. maj blev der lavet en indsamling til Røde Kors som mundede ud i at der i byen blev indsamlet 10.572 kr, mod knap 2000 kr. året før. Det svarer til over 270.000 kr. i 2025 Teltet på Haderslevvej tages ned den 9. maj.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Referencer =&lt;br /&gt;
* Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* Eff, Elisabeth. &amp;quot;Da de hvide Busser kom til Danmark.&amp;quot; Vejle Amts Aarbøger, 1952, s. 171-176.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{arkivdk|røde+kors+haderslevvej|Røde Kors Haderslevvej}}&lt;br /&gt;
* Se også: [[25 Ord fra Kolding ud i den vide verden]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_Kors&amp;diff=45628</id>
		<title>Røde Kors</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_Kors&amp;diff=45628"/>
		<updated>2026-11-21T19:30:33Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Omdirigering til Røde kors i Kolding oprettet&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;#redirect [[Røde kors i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=25_Ord_fra_Kolding_ud_i_den_vide_verden&amp;diff=45627</id>
		<title>25 Ord fra Kolding ud i den vide verden</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=25_Ord_fra_Kolding_ud_i_den_vide_verden&amp;diff=45627"/>
		<updated>2026-11-21T19:30:06Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Under besættelsen blev der i [[1940]] via [[Røde Kors]] etableret mulighed for forbindelse per formular-breve med slægtninge i de allieredes områder, følgende artikel afskrift forklare hvordan det fungerede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden ==&lt;br /&gt;
:&#039;&#039;Afskrift af artikel fra avisen [[Kolding Socialdemokrat]]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&amp;lt;I&amp;gt;Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
::We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører [[Alfred J. Rasmussen|Rasmussen]], [[Lykkegaardsvej]] 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.&amp;lt;/I&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
* 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, 22. maj 1940, [[Kolding Socialdemokrat]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Kolding under besættelsen}}&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kildematerialer (besættelsen)]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Postvæsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=25_Ord_fra_Kolding_ud_i_den_vide_verden&amp;diff=45626</id>
		<title>25 Ord fra Kolding ud i den vide verden</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=25_Ord_fra_Kolding_ud_i_den_vide_verden&amp;diff=45626"/>
		<updated>2026-11-21T19:29:12Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Under besættelsen blev der i [[1940]] via [[Røde Kors i Kolding|Røde Kors]] etableret mulighed for forbindelse per formular-breve med slægtninge i de allieredes områder, følgende artikel afskrift forklare hvordan det fungerede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden ==&lt;br /&gt;
:&#039;&#039;Afskrift af artikel fra avisen [[Kolding Socialdemokrat]]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&amp;lt;I&amp;gt;Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
::We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører [[Alfred J. Rasmussen|Rasmussen]], [[Lykkegaardsvej]] 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.&amp;lt;/I&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
* 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, 22. maj 1940, [[Kolding Socialdemokrat]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Kolding under besættelsen}}&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kildematerialer (besættelsen)]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Postvæsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=1919&amp;diff=45611</id>
		<title>1919</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=1919&amp;diff=45611"/>
		<updated>2026-11-20T12:10:00Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div style=&#039;background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;&#039;&amp;gt;&amp;lt;center&amp;gt;&#039;&#039;&#039; 1910&#039;erne &#039;&#039;&#039;&amp;lt;br /&amp;gt;{{Årstal|1909|191|1920}}&amp;lt;/center&amp;gt;&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
Året 1919.&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Begivenheder == &lt;br /&gt;
* 16. januar - Haveselskabet [[Ravnsbjerg]] stiftes &lt;br /&gt;
* 28. januar - [[Socialdemokratiet i Sønder Stenderup]] stiftes &lt;br /&gt;
* 9. april - Haveselskabet [[Nordhøj]] etableres &lt;br /&gt;
* 16. april - Koldings [[Arbejdersangforeningen af 1881|Arbejdersangforening]] afholder generalforsamling &lt;br /&gt;
* 23. april - Læserbrev i [[Kolding Socialdemokrat]] om prygl i [[Sdr. Stenderup Centralskole|Sdr. Stenderup Skole]]:&lt;br /&gt;
::&#039;&#039;Nu er Paaskeferien forbi, og børnene skal igen i skole. Men mange af børnene gaar til deres klasse med blandede følelser, især dem, som skal til Undervisning hos Hr. Lærer Jensen, og det er heller ikke at undres over, naar man betænker, hvorledes Andenlæreren bærer sig ad med at gøre sig afholdt af børnene her i Sdr. Stenderup. Et Par Eksempler skal her fremdrages til Offentlighedens Bedømmelse.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&#039;&#039;Nogle Dage før Paaske fik en stakkels svagelig, moderløs Dreng, sig en ordentlig Omgang Prygl og oven i Købet et Par ekstra Timer efter at de andre Børn var gaaet hjem, fordi han ikke vilde synge med, endda det er bevisligt, at der ikke er en Tone skabt i Livet paa Drengen. Den anden, der fik sig en ordentlig Omgang, er en af S. Didriksens smaa Piger, som lige var kommen i Skole efter en fjorten Dages Sygepleje. Hendes Forseelse bestod nok i, at hun var kommen til at trække paa Smilebaandet. Det tror vi nu var for lille et Grundlag at straffe en lille Rekonvalescent paa, da en voksen kunde komme for skade at gøre det samme.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&#039;&#039;Og hvad det angaard med at synge, mener vi, at Mennesker, som ingen Anlæg har for Sang, bør tie stille, for vi har lagt Mærke til ved Forsamlinger og Møder, at der vælder nogle disharmoniske Toner frem fra en enkelt Persons Strube, som nærmest er en Gru at høre paa.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&#039;&#039;Hermed vil vi henstille til Hr. Jensen om at være lidt mere elskelig over for vore Børn, da vi tror, at en Lærer naar videre med Venlighed end med Prygl.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&#039;&#039;De utilfredse&#039;&#039; &amp;lt;sup&amp;gt;(Kilde: Kolding Socialdemokrat, 23. april 1919, side 2)&amp;lt;/sup&amp;gt;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
* 14. maj - En lokalafdeling af [[Røde kors i Kolding|Røde Kors]] stiftes i Kolding &lt;br /&gt;
* juli - [[Vonsild Elektricitetsværk]] nedlægges &lt;br /&gt;
* 21. juli - Sportsforeningen [[Kolding Boldklub]] stiftes &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Ukendt dato===&lt;br /&gt;
* Falskmøntnerne Hans Christian Andersen og Erik Nielsen Petersen i anholdes i Kolding (Se [[Koldingbogen]] 2002) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* Aktieselskabet [[Solar|Nordisk Solar Compagni]] oprettes&lt;br /&gt;
* Ny [[Marielundspavillonen|Marielundspavillon]] opføres &lt;br /&gt;
* [[Kolding Rideklub]] arranger hestevæddeløb på eksercermarken i Kolding&lt;br /&gt;
* [[Arbejdsmændenes Fagforening Lunderskov-Vamdrup]] (senere omdøbt til &#039;&#039;SID Lunderskov-Vamdrup&#039;&#039;) stiftes &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger == &lt;br /&gt;
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=1919&amp;amp;page=0&amp;amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &amp;lt;sup&amp;gt;(link åbner ny fane)&amp;lt;/sup&amp;gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Årstal]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45610</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45610"/>
		<updated>2026-11-20T12:07:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: /* Referencer */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45609</id>
		<title>Røde kors i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=R%C3%B8de_kors_i_Kolding&amp;diff=45609"/>
		<updated>2026-11-20T12:06:57Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;=Røde Kors i Kolding=&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj [[1919]] med Dr. E. Brandorff som formand&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Perioden 1940-1945==&lt;br /&gt;
Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant.&lt;br /&gt;
Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
! Dato&lt;br /&gt;
! Antal medlemmer&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 27/3 ’40&lt;br /&gt;
| 277 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 31/3 ’41&lt;br /&gt;
| 384 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 29/3 ’44&lt;br /&gt;
| 619 mdl.&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
| 26/3 ’45&lt;br /&gt;
| 536 mdl.&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Røde Kors Hjælpekontor ===&lt;br /&gt;
I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.&lt;br /&gt;
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.&lt;br /&gt;
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Modtagelsen af De hvide busser===&lt;br /&gt;
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{| class=&amp;quot;wikitable&amp;quot;&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Kategori !! Antal&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Biltransporter || 21&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Togtransporter || 12&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Blandet Nationalitet || 6.800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Deraf syge || 800&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Madpakker || 12.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
| Ved hjælp ude fra || 1.000&lt;br /&gt;
|-&lt;br /&gt;
! Samlet || 7.000&lt;br /&gt;
|}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Referencer ==&lt;br /&gt;
Rasmussen, Asbjørn. &amp;quot;Dansk Røde Kors&#039; hjælpekontor.&amp;quot; Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: foreninger]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=1912&amp;diff=45608</id>
		<title>1912</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=1912&amp;diff=45608"/>
		<updated>2026-11-20T12:02:21Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div style=&#039;background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;&#039;&amp;gt;&amp;lt;center&amp;gt;&#039;&#039;&#039; 1910&#039;erne &#039;&#039;&#039;&amp;lt;br /&amp;gt;{{Årstal|1909|191|1920}}&amp;lt;/center&amp;gt;&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
Året 1912&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Begivenheder ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Månedensfoto_August_2015_B15029.jpg|thumb|[[Kongebesøg]] den 20. august 1912. Christian X kom til Kolding kort efter sin regeringstiltrædelse. Hans første besøg i Kolding var den 20. august 1912. Kongeskibet Dannebrog ankom kl. 9. Sammen med dronning Alexandrine, kronprins Frederik og prins Knud begav han sig til fods op til Koldinghus. De besøgte desuden Staldgården, hvor der dengang var hesteopdræt, Sct. Nicolai Kirke og Skamlingsbanken. Kl. 12.25 sejlede Dannebrog igen Billedet er fra et postkort. Fotograf: N.N.]]&lt;br /&gt;
* februar - [[Dansk Kvindesamfund]] arrangere Kvindernes Udstilling på [[Højskolehjemmet]] i Kolding&lt;br /&gt;
* 3.–5. juni - Dansk Kvindesamfund arrangere landsmøde ved Kolding &lt;br /&gt;
* 20. august - Christian X i Kolding med familie (se: [[Konge- og dronningebesøg i Kolding]])&lt;br /&gt;
* 17. september - [[Motionsholdet af 17. september 1912]] stiftes&lt;br /&gt;
* [[Hejlsminde Badehotel]] opføres [[Jeppe Lauridsen]] i [[Hejlsminde]]&lt;br /&gt;
* [[Kolding Købstads Landsogn]] etablere eget [[Kolding Landsogns Elektricitetsværk|elektricitetsværk]] på nuværende [[H. C. Petersensvej|H.C. Petersensvej]]&lt;br /&gt;
* Indsamling til påbegyndes til opførelse af [[Immanuelskirken]]&lt;br /&gt;
* [[Andelssvineslagteriet i Kolding]] indvier nyt slagteri ved nordre havnemole&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Tal og statistiker ==&lt;br /&gt;
* I 1912, kom der i alt 75 nye lejligheder til Kolding &amp;lt;sup&amp;gt;Kilde: Aarets  nybygninger, side 2, Kolding Folkeblad 23. januar 1914&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{arkivdk|1912|1912}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Årstal]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=1922&amp;diff=45607</id>
		<title>1922</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=1922&amp;diff=45607"/>
		<updated>2026-11-20T12:01:06Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;div style=&#039;background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;&#039;&amp;gt;&amp;lt;center&amp;gt;&#039;&#039;&#039; 1920&#039;erne &#039;&#039;&#039;&amp;lt;br /&amp;gt;&amp;lt;table&amp;gt;&amp;lt;tr&amp;gt;&amp;lt;td&amp;gt;[[1919|←]]&amp;lt;/td&amp;gt;&amp;lt;td&amp;gt;[[1920]] • [[1921]] • [[1922]] • [[1923]] • [[1924]]&amp;lt;br /&amp;gt; [[1925]] • [[1926]] • [[1927]] • [[1928]] • [[1929]]&amp;lt;/td&amp;gt;&amp;lt;td&amp;gt;[[1930|→]]&amp;lt;/td&amp;gt;&amp;lt;/tr&amp;gt;&amp;lt;/table&amp;gt;&amp;lt;/center&amp;gt;&lt;br /&gt;
&amp;lt;/div&amp;gt;&lt;br /&gt;
Året 1922&lt;br /&gt;
__TOC__ &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Begivenheder ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Venstrebladet for det sydlige Jylland_B15493.jpg|300px|thumb|right|[[Venstrebladet for det sydlige Jylland|Venstrebladets]] bygning i [[Munkegade]], [[1922]].]]&lt;br /&gt;
* 15.-16. marts - uroligheder og demonstrationer i Kolding i forbindelse med lockout &lt;br /&gt;
* 16. marts - Venstrefløjspolitiker Richard Jensen taler i Kolding&lt;br /&gt;
* 7. juli - [[Arbejdernes Idræts-Klub]] stiftes &lt;br /&gt;
* Juli - [[Kvindernes Bygning]] i [[Slotsgade]] indvies&lt;br /&gt;
* 22. august - [[Kolding Cykle-Ring]] stiftes (se [[Kolding Cyklebane]])&lt;br /&gt;
* 24. september - [[Skanderup Valgmenighedskirke]] indvies &lt;br /&gt;
* 5. oktober - [[Kolding Svømmeklub]] stiftes &lt;br /&gt;
* 14. november - Haveselskabet Fremtiden etableres &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [[Kolding Dame-roklub]] stiftes &lt;br /&gt;
* [[FDBs Fabrikker]] opfører chokoladefabrik &lt;br /&gt;
* &amp;quot;Kobberhuset&amp;quot; i [[Hyrdestræde]] opføres &lt;br /&gt;
* [[Anton Mosbæk]] overtager efter [[William Utzon]] farveriet i Søndergade (se [[Mosbæks Farveri og Renseri]])&lt;br /&gt;
* [[Damms Frugtplantage og Planteskole]] etableres i [[Vamdrup]]&lt;br /&gt;
* Kolding første busselskab [[Kolding Omnibus Selskab]] etableres&lt;br /&gt;
* [[Emil Moland A/S]] etableres i Kolding &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [[Seest Vandværk]] etableres (&#039;&#039;overtaget af KKF [[1992]]&#039;&#039;)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&amp;amp;ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Årstal]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gyrithe_Lemche&amp;diff=45606</id>
		<title>Gyrithe Lemche</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gyrithe_Lemche&amp;diff=45606"/>
		<updated>2026-11-20T12:00:14Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;{{Person uden billede|{{PAGENAME}}|1866|1945|-|forfatter, redaktør og kvindesagsforkæmper}} Gyrithe Lemche (1866–1945) var en markant dansk forfatter, redaktør og kvindesagsforkæmper. Hun regnes for en af de kvinder ser spillede en central rolle i kampen for kvinders valgret i Danmark.  == Lemche og Kolding== Gyrithe Lemche var ikke direkte tilknyttet Kolding, men havde alligevel en forbindelse til byen.   I forbindelse med Dansk Kvindesamfunds landsmøde den 3....&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|{{PAGENAME}}|1866|1945|-|forfatter, redaktør og kvindesagsforkæmper}}&lt;br /&gt;
Gyrithe Lemche (1866–1945) var en markant dansk forfatter, redaktør og kvindesagsforkæmper. Hun regnes for en af de kvinder ser spillede en central rolle i kampen for kvinders valgret i Danmark.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Lemche og Kolding==&lt;br /&gt;
Gyrithe Lemche var ikke direkte tilknyttet Kolding, men havde alligevel en forbindelse til byen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I forbindelse med Dansk Kvindesamfunds landsmøde den 3.–5. juni [[1912]] holdt Gyrithe Lemche en af sine mest berømte taler fra talerstolen på [[Skamlingsbanken]]. Det var første gang, kvinder talte fra det historiske samlingssted syd for Kolding, og Lemche brugte talen til at kræve kvindelig valgret til Rigsdagen. Hun skrev også bannersangen Kvinders Virke, Kvinders Mærke specifikt til mødet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som landsformand for Dansk Kvindesamfund deltog hun i juli 1922 i de fem dage lange festligheder omkring indvielsen af Kvindernes Bygning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Gyrithe+Lemche|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: forfattere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: redaktører]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Helle_Juhl&amp;diff=45605</id>
		<title>Helle Juhl</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Helle_Juhl&amp;diff=45605"/>
		<updated>2026-11-20T11:53:01Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{person uden billede|{{PAGENAME}}|4. april 1957|Nulevende |- |Journalist og forfatter}}&lt;br /&gt;
Helle Juhl (født 4. april 1957) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder med speciale i kvinde- og kulturhistorie. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helle Juhl er bosat på gården Trøjsel ved [[Sdr. Bjert]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: forfattere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: journalister]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: personer fra Sønder Bjert Sogn]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: nulevende person]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Clara_Kynde_Hovad&amp;diff=45604</id>
		<title>Clara Kynde Hovad</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Clara_Kynde_Hovad&amp;diff=45604"/>
		<updated>2026-11-20T11:52:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;{{person uden billede|{{PAGENAME}}|ca. 2002-2003|Nulevende |- |Købmand}} Clara Kynde Hovad (født ca. 2002-2003) købmand for Rema1000 i Viuf.  Datter af købmand Philip Hovad.   Kategori: købmænd Kategori: personer fra Viuf Sogn Kategori: nulevende person&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{person uden billede|{{PAGENAME}}|ca. 2002-2003|Nulevende |- |Købmand}}&lt;br /&gt;
Clara Kynde Hovad (født ca. 2002-2003) købmand for [[Rema1000]] i [[Viuf]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Datter af købmand Philip Hovad. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: købmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: personer fra Viuf Sogn]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: nulevende person]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Helle_Juhl&amp;diff=45603</id>
		<title>Helle Juhl</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Helle_Juhl&amp;diff=45603"/>
		<updated>2026-11-20T11:45:26Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{person uden billede|{{PAGENAME}}|4. april 1957|Nulevende |- |Journalist og forfatter}}&lt;br /&gt;
Helle Juhl (født 4. april 1957) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder med speciale i kvinde- og kulturhistorie. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helle Juhl er bosat på gården Trøjsel ved [[Sdr. Bjert]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: forfattere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: journalister]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: nulevende person]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kr%C3%B8bbel_Johanne&amp;diff=45602</id>
		<title>Krøbbel Johanne</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kr%C3%B8bbel_Johanne&amp;diff=45602"/>
		<updated>2026-11-20T11:42:52Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{person uden billede|Krøbbel Johanne|ukendt|1647|Hans|Erhverv}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Livshistorie==&lt;br /&gt;
Johanne blev dømt som heks og brændt på bålet 1647. [[P. Eliassen]] beskriver i 1910 Krøbbel Johanne som fattig, subsistensløs og krøbling&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039; citat&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt; Kilde &amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Henvisninger==&lt;br /&gt;
* P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid. 1910&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: historiske personer]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Eduard_Niels_Christian_Petersen&amp;diff=45597</id>
		<title>Eduard Niels Christian Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Eduard_Niels_Christian_Petersen&amp;diff=45597"/>
		<updated>2026-11-19T23:49:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|{{PAGENAME}}|17. maj 1829|11. februar 1915|-|Læge}}&lt;br /&gt;
Eduard Niels Christian Petersen, også omtalt Niels Edvard Christian Petersen (født 17. maj 1829, Bredsted, Slesvig - død 11. februar 1915, [[Jernbanegade]], Kolding) læge i Kolding. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han praktiserede som læge i Kolding i over 50 år, på [[Kolding&lt;br /&gt;
Sygehus]] mellem 1857-1888 og som selvstændig praktiserende fra 1873.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1888 nedskrev han erindringer fra hans liv, en afskrift findes på [[Kolding Stadsarkiv]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
E.N.C. Petersen var søn af sognepræst Andreas Petersen og hustru Marie Randbøll. E.N.C. Petersen blev gift med Ane Johanne Christiane Schultz (født 27. september 1839, Skanderup Sogn - død ?). Parret var svigerforældre til [[Ludolph Johan Krohn Schjørring]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Niels+petersen|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Læger og sundhedspersonale]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Eduard_Niels_Christian_Petersen&amp;diff=45596</id>
		<title>Eduard Niels Christian Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Eduard_Niels_Christian_Petersen&amp;diff=45596"/>
		<updated>2026-11-19T23:41:28Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Eduard Niels Christian Petersen, også omtalt Niels Edvard Christian Petersen (født 17. maj 1829, Bredsted, Slesvig - død 11. februar 1915, [[Jernbanegade]], Kolding) læge i Kolding. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Praktiserede som læge i Kolding i over 50 år.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
E.N.C. Petersen var søn af sognepræst Andreas Petersen og hustru Marie Randbøll. E.N.C. Petersen blev gift med Ane Johanne Christiane Schultz (født 27. september 1839, Skanderup Sogn - død ?). Parret var svigerforældre til [[Ludolph Johan Krohn Schjørring]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Niels+petersen|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Læger og sundhedspersonale]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Niels_Petersen&amp;diff=45595</id>
		<title>Niels Petersen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Niels_Petersen&amp;diff=45595"/>
		<updated>2026-11-19T23:37:57Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Niels Petersen_B13159.jpg|400px|thumb|right|Turen Aalborg-København med Niels Petersen og restauratør Peter Nissen, ca. 1930.{{uf}}]]&lt;br /&gt;
[[Fil:Niels Petersen_B50501.jpg|300px|thumb|right|Niels Petersen ved skulpturen Tyren, 20.10. [[1939]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Petersen blev født 5. august 1888 i Brenderup på Fyn. Ved fødslen anføres han i kirkebogen som Niels Pedersen, og det anføres at faderen, Niels Pedersen, var død i januar måned 1888, og at moderen nu boede på fattiggården. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels og moderen flyttede senere til Kolding, og i 1901 var de bosat i [[Kathrinegade]] 22. Niels kom i lære som blikkenslager i Kolding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 5. juni 1910 fik han sønnen, Leif Hartig Arnold Pedersen. Moderen var Else Marie Hansen, og parret blev viet d. 5. februar 1911 i Sct. Nicolai Kirke i Kolding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I årene 1915-1921 boede Niels Petersen og familien i København, men herefter kom de igen til Kolding, hvor Niels i 1922 etablerede sig som selvstændig blikkenslagermester. Familien boede i [[Jernbanegade]] 21, men flyttede i 1932 til [[Hyrdestræde]] 7, som blev kendt som &amp;quot;Kobberhuset&amp;quot;, da det blev beklædt med kobberplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Petersen huskes navnlig for sin indsats som kapgænger. Oprindeligt medlem af [[Arbejdernes Idræts-Klub]] (A.I.K.), men siden 1919 medlem af [[KIF]]. I Dansk Sportsleksikon (1945) tilskrives han 3 verdensrekorder fra henholdsvis 1917-1918-1919, og 10 danske rekorder inden for kapgang. Mængden af rekorder varierer i forskellige kilder. Han startede med kapgang i 1904 og vandt mange stævner, bl.a. i Tyskland. Han blev dansk mester på 5 mil i 1909, og var da byens største sportshelt. Hans storhedstid var frem til 1920 med deltagelse i olympiaderne 1912 (i Sverige) og 1920 (i Belgien). I 1912 blev han diskvalificeret i 2. heat i gang 10.000 m. I 1920 blev han diskvalificeret på 10.000-meter distancen, men kom i finalen på 3.000 m. uden at blive placeret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
To af hans kobberarbejder kan stadig ses i bybilledet. Over [[Kolding Rådhus|rådhusets]] indgang fra [[Akseltorv]] befinder sig et byvåben i kobber tegnet af [[Ernst Petersen]] og opsat i forbindelse med rådhusets ombygning 1922-25. Niels Petersen fremstillede byvåbnet. Han fremstilede også en række miniudgaver i et efter Ernst Petersens mening for stort antal. Skulpturen Tyren blev fremstillet af Niels Petersen, og blev 20. oktober [[1939]] opsat på eksportstaldene på havnen som vartegn for [[Eksportmarkedet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør [[Peter Nissen]] en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af [[Kolding Stadion]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskvenlige holdning under [[Dagligliv under besættelsen|2. verdenskrig]]. Han var medlem af DNSAP og fungerede i [[1941]] som stedfortrædende sysselleder i Jelling-Almind Syssel. På hans bopæl i Hyrdestræde havde Frikorps Danmark deres hvervekontor for Kolding, ligesom han fra maj [[1940]] og frem til krigens slutning, lejede værelser ud til tyskerne. Sidstnævnte forhold var der dog intet ulovligt i, så længe huslejen var rimelig, hvilket alt tyder på den var. Efter krigen blev Niels Petersen arresteret og tilbragte ca. to år i [[Kolding Arrest]]. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning til tysk krigstjeneste, men frifundet for angiveri. En datter arbejdede for [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] på [[Staldgården]], hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding i [[1949]] og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Niels+petersen|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Dansk Sportsleksikon (1945), bd. 2, side 312.&lt;br /&gt;
* Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945.&lt;br /&gt;
*Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.&lt;br /&gt;
*Olympiadebogen 1896-1948, 1948.&lt;br /&gt;
*Fædrelandet - 10-8-1941.&lt;br /&gt;
*Kolding Stadsarkiv: [[Saglig Samling]] 99.4. Petersen, Niels.&lt;br /&gt;
*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Hyrdestræde 7.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Sportsfolk]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Håndværkere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Smede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Besættelsen]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Hyrdestræde]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Jernbanegade]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Niels_Petersen_B13159.jpg&amp;diff=45594</id>
		<title>Fil:Niels Petersen B13159.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:Niels_Petersen_B13159.jpg&amp;diff=45594"/>
		<updated>2026-11-19T23:35:05Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Kategori: Sportsfolk]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Koldinghus]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1930erne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirkely&amp;diff=45593</id>
		<title>Kirkely</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirkely&amp;diff=45593"/>
		<updated>2026-11-19T23:29:26Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;Kirkely er en vej i bydelen Bramdrupdam i Kolding. Området som vejen er beliggende i er en del af Bramdrup Sogn, det var en del af Harte-Bramdrup Sognekommune indtil 1970, hvorefter det blev indlemmet i Kolding Kommune.   Bramdrup Kirke er beliggende på Kirkely.  == Henvisninger == {{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}} * Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskern...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Kirkely er en vej i bydelen [[Bramdrupdam]] i Kolding. Området som vejen er beliggende i er en del af [[Nørre Bramdrup Sogn|Bramdrup Sogn]], det var en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] indtil [[1970]], hvorefter det blev indlemmet i Kolding Kommune. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Bramdrup Kirke]] er beliggende på Kirkely.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] &amp;lt;sup&amp;gt;(alle links åbner nye faner)&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader og veje i Nørre Bramdrup Sogn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirkel%C3%B8kke&amp;diff=45592</id>
		<title>Kirkeløkke</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kirkel%C3%B8kke&amp;diff=45592"/>
		<updated>2026-11-19T23:28:06Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Kirkeløkke_Hejls.png|300px|thumb|right|Udsnit af økonomisk kort 1787-1837 - Kirkeløkke Hejls]] &lt;br /&gt;
Kirkeløkke er en vej ved [[Hejls Sogn|Hejls]]. Oprindeligt var Kirkeløkke et gammelt marknavn for det sted, hvor vejen nu ligger. Vejnavnet blev foreslået af Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vejens navn er oprettet i Danmarks Adresseregister efteråret [[2025]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Hejls Sogn}}&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader og veje i Hejls Sogn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rregyde&amp;diff=45591</id>
		<title>Nørregyde</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rregyde&amp;diff=45591"/>
		<updated>2026-11-19T23:25:33Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Nørregyde er en gade i bydelen [[Bramdrupdam]] i Kolding. Området som gaden er beliggende i er en del af [[Nørre Bramdrup Sogn|Bramdrup Sogn]], det var en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] indtil [[1970]], hvorefter det blev indlemmet i Kolding Kommune. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Bramdrup Skole]] er beliggende på Nørregyde.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] &amp;lt;sup&amp;gt;(alle links åbner nye faner)&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader og veje i Nørre Bramdrup Sogn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Bramdrup_kirke&amp;diff=45590</id>
		<title>Bramdrup kirke</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Bramdrup_kirke&amp;diff=45590"/>
		<updated>2026-11-19T23:21:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Kirker|Bramdrup kirke|Fil:Bramdrup Kirke B15306.jpg|Bramdrup Kirke omkring 1920.{{uf}}|[[1880]]|[[Nørre Bramdrup Sogn]]|[[Kirkely]] 21, [[Bramdrupdam]]}}&lt;br /&gt;
Bramdrup Kirke er en kirke ligger i [[Bramdrupdam]] ([[Nørre Bramdrup Sogn]]).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1880]] blev kirken nedrevet og erstattet af en ny kirkebygning, den tidligere kirke var fra omkring 1100-1200-tallet.&lt;br /&gt;
Kirken er bygget i enkel, romansk stil. Der er næsten ingen udsmykning udvendig, og fundamentet er lavet af tilhuggede granitsten. Årsagen til nybyggeriet var at kirken igennem tiden var blevet meget forfalden, og man besluttede derfor at rive skib, kor og apsis ned. Ombygnigen startede i foråret 1880, og på den første søndag i advent samme år kunne kirken genindviedes af biskop Carl Frederik Balslev. Med nybyggeriet i 1880 fik kirken en altertavle som blev udført af Peter Møller, dens maleriet viste Jesu besøg hos Martha og Maria. Kirkens prædikestolen er også fra 1880. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På kirkegården opstillede borgerne i Bramdrup den 2. maj [[1874]] et mindesmærke for de faldne soldater i [[Slaget ved Kolding]] den 23. april [[1849]]. Mindesmærket blev efter menighedsrådets bestemmelse, restaureret omkring 1986-87, restaureringen skete fordi mindesmærket ikke havde et stabilt fundament. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I februar [[2025]] påbegyndes en udvidelse af kirken, i den forbindelse blev kirkens gamle kor og apsis nedrevet. Den 27. februar [[2026]] var selve udvidelse af kirken færdigbygget, hvorefter genindretningen og udsmykning af kirkerummet kunne færdiggøres, med udvidelse fik kirken 90 nye siddepladser, hvorved kirken fik plads til 240 personer, samt en ny altertavle udført af Thomas Kluge, granitudsmykning udført af Laila Westergaard og et nyt orgel som blev doneret af en lokal borger. Kirken genåbnede ved en festgudstjeneste den 29. november 2026.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kirken er beliggende på [[Kirkely]] 21, Bramdrupdam.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Bramdrup+kirke|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Kirker i Haderslev Stift. Folder (2000).&lt;br /&gt;
*http://www.korttilkirken.dk {{lnf}}&lt;br /&gt;
* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] &amp;lt;sup&amp;gt;(alle links åbner nye faner)&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
* 800 år gammel kirke er klar til genåbning efter byggearbejde, 17. november 2026, side 3, JydskeVestkysten Kolding sektion &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[kategori: Nørre Bramdrup Sogn]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kirker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anders_Prinds&amp;diff=45588</id>
		<title>Anders Prinds</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anders_Prinds&amp;diff=45588"/>
		<updated>2026-11-18T21:57:23Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|Anders Prinds|1. april 1923|?|-|Dyrlæge}}&lt;br /&gt;
Anders Prinds (født 1. april 1923, Arnum - død ?) dyrlæge i [[Ødis-Bramdrup]] ([[Ødis Sogn]]) fra 1949 til efter 1989.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Anders Prinds var søn af gårdejer Peter Andreas Prinds. Anders Prinds blev gift 15. februar 1947&lt;br /&gt;
== Kilder og henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{arkivdk|Anders+Prinds|Anders Prinds}}&lt;br /&gt;
* Vejle Amts Dyrlægeforening 1884-1984, af Johs. Kristiansen, 1989, udgivet af Vejle Amts Dyrlægeforening&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Dyrlæger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Personer fra Ødis Sogn]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Mangler døds- eller fødselsår]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anders_Prinds&amp;diff=45587</id>
		<title>Anders Prinds</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anders_Prinds&amp;diff=45587"/>
		<updated>2026-11-18T21:52:40Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|Anders Prinds|1. april 1923|?|-|Dyrlæge}}&lt;br /&gt;
Anders Prinds (født 1. april 1923, Arnum) dyrlæge i [[Ødis-Bramdrup]] ([[Ødis Sogn]]) fra 1949 til efter 1989.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder og henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{arkivdk|Anders+Prinds|Anders Prinds}}&lt;br /&gt;
* Vejle Amts Dyrlægeforening 1884-1984, af Johs. Kristiansen, 1989, udgivet af Vejle Amts Dyrlægeforening&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Dyrlæger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Personer fra Ødis Sogn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kategori:Legater&amp;diff=45586</id>
		<title>Kategori:Legater</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kategori:Legater&amp;diff=45586"/>
		<updated>2026-11-18T21:38:44Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;Kategori:Penge og økonomi&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Kategori:Penge og økonomi]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Dentzau&amp;diff=45585</id>
		<title>Jørgen Dentzau</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Dentzau&amp;diff=45585"/>
		<updated>2026-11-18T21:37:31Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|Jørgen Dentzau|ca. 1805|20. marts 1891|Karen Nielsdatter |Lærerinde}}&lt;br /&gt;
Jørgen Dentzau (født ca. 1805, Holstein - død 20. marts 1891, Kolding) arbejdsmand i Kolding, legatstifter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Livshistorie==&lt;br /&gt;
Jørgen Dentzau kom til Kolding på et tidspunkt før 1834, i folketællingen i året 1834 boede han i [[Låsbygade]], han var ugift og arbejde som klodsmager. Fra folketællingen i 1840 og frem til hans død, kan man følge ham og hans hustru Karen Nielsen(født ca. 1811, [[Seest Sogn]] - død før 1891). I folketællingerne angives Jørgen Dentzau som daglønner eller daglejer, hvilket svare til en arbejdsmand, som han i hans eftertid er omtalt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jørgen Dentzau og hans hustru, samt deres hjem, blev i forbindelse med parrets guldbryllup portrætteret af [[Peter Nicolai Møller]], maleriet kan ses på arkiv.dk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Legatet som blev skiftet af Jørgen Dentzau bærer det officielle navn &#039;&#039;Arbejdsmand Jørgen Dentgau og Hustrus legat&#039;&#039;. Det blev administreret af Socialforvaltningen i Kolding, det indgik i en stor samling af historiske og sociale bylegater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mange af de ældre, mindre kommunale legater i Kolding fra før 1980 blev senere lagt sammen til &#039;&#039;Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune&#039;&#039;, da renterne fra de oprindelige legatkapitaler blev for små til selvstændige uddelinger. Muligvis blev Dentzaus legat en del af det nye legat i 1980.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jørgen Dentzau og hans hustru var bosat i [[Slotsgade]] (tidligere kendt som [[Persillegade]]). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Jørgen+Dentzau|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Arbejdere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Legater]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Dentzau&amp;diff=45584</id>
		<title>Jørgen Dentzau</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Dentzau&amp;diff=45584"/>
		<updated>2026-11-18T21:22:58Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;Jørgen Dentzau (født ? - død 20. marts 1891) arbejdsmand i Kolding, legatstifter.  Jørgen Dentzau og hans hustru, samt deres hjem, blev i forbindelse med parrets guldbryllup portrætteret af Peter Nikolaj Møller, maleriet kan ses på arkiv.dk.  Legatet som blev skiftet af Jørgen Dentzau bærer det officielle navn &amp;#039;&amp;#039;Arbejdsmand Jørgen Dentgau og Hustrus legat&amp;#039;&amp;#039;. Det blev administreret af Socialforvaltningen i Kolding, det indgik i en stor samling af historisk...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Jørgen Dentzau (født ? - død 20. marts 1891) arbejdsmand i Kolding, legatstifter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jørgen Dentzau og hans hustru, samt deres hjem, blev i forbindelse med parrets guldbryllup portrætteret af [[Peter Nikolaj Møller]], maleriet kan ses på arkiv.dk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Legatet som blev skiftet af Jørgen Dentzau bærer det officielle navn &#039;&#039;Arbejdsmand Jørgen Dentgau og Hustrus legat&#039;&#039;. Det blev administreret af Socialforvaltningen i Kolding, det indgik i en stor samling af historiske og sociale bylegater.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mange af de ældre, mindre kommunale legater i Kolding fra før 1980 blev senere lagt sammen til &#039;&#039;Fælleslegatet for værdigt trængende i Kolding Kommune&#039;&#039;, da renterne fra de oprindelige legatkapitaler blev for små til selvstændige uddelinger. Muligvis blev Dentzaus legat en del af det nye legat i 1980.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Var bosat i [[Slotsgade]], tidligere [[Persillegade]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Jørgen+Dentzau|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Arbejdere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Legater]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kategori:Handskemagere&amp;diff=45583</id>
		<title>Kategori:Handskemagere</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kategori:Handskemagere&amp;diff=45583"/>
		<updated>2026-11-18T20:39:53Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Kategori:Personer efter erhverv]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Håndværkere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Handskemagere_i_Kolding&amp;diff=45582</id>
		<title>Handskemagere i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Handskemagere_i_Kolding&amp;diff=45582"/>
		<updated>2026-11-18T20:39:16Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Handskemager er et gammel håndværk og erhvervsbetegnelse, tidligere var handskemager håndværket et specialiseret håndværksfag, hvor man fremstillede, reparerede og tilpassede handsker af skind, læder og tekstiler. Det er uvist hvornår handskemager erhvervet kom til Kolding, det var dog dog så veletableret i [[Kolding før 1799|1684]] at handskemagerne kunne få lov og stifte deres eget laug, det døde ud imod slutningen af 1800tallet ud. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Handskemagerne drev også et [[Handskemageres ligkasse|laug og ligkasse]], der var stiftet i [[Kolding før 1799#1600tallet|1684]], en datidig slags fagforening som også kunne hjælpe medlemmerne f.eks. ved begravelser. Laug og ligkassen blev nedlagt [[1857]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Handskemagere i Kolding ==&lt;br /&gt;
Om tidlige handskemagere som har arbejdet i Kolding. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Skifter og tingbøger ===&lt;br /&gt;
Dette afsnit handler om handskemagere i Kolding der nævnes i [[skifter]] og [[tingbøger]].&lt;br /&gt;
* Peder Pedersen, nævnes 1685 og 1686&lt;br /&gt;
* Mads Hansen, nævnt 1690&lt;br /&gt;
* Terkild Nielsen, handskemager i Kolding, muligvis Låsbygade, nævnes i 1686 og flere gange 1690erne i Koldings tingbog, bl.a. 1694 i forbindelse med en retssag om et slagsmål i Christen Bagers hus, samme år kan der læses at Terkild Nielsen frikendes for at have kaldt handskemager Jørgen Nielsen for &amp;quot;hundsfot&amp;quot; i smeden Mads Phillipsens hus; nævnes også i tingbogen 1686 og 1699&lt;br /&gt;
* Anders Knudsen, nævnt 1691. Nævnes afgået ved døden i 1713&lt;br /&gt;
* Didrik Henriksen, nævnt ved hustruen død i år 1699, hustruen morbror nævnes som handskemager Jørgen Gregersen. Ifølge skifter afgik Didrik Henriksen ved døden i året 1704&lt;br /&gt;
* Jørgen Nielsen, gift handskemager i Kolding, død i år 1700. Far til Niels Jørgensen (?-1718). Nævnes i 1694 i Kolding Tingbog, i forbindelse med en retssag om et slagsmål i Christen Bagers hus, hvor handskemageren Terkild Nielsen skulle være blevet overfaldet; samme år frikendes Jørgen Nielsen for at have kaldt Terkild Hansen for &amp;quot;hundsfot&amp;quot; &lt;br /&gt;
::Uddrag om overfaldet fra tingbogen: &#039;&#039;Jep Hansen vidnede, at for 14 dage (14.nov 1694 red.) siden var han til Christen Bagers (hus red.) at hente sin husbond Jørgen Nielsen, og da hørte, at Jørgen Nielsen og Niels Pottemager her i Kolding kom nogle ord imellem, derefter kom de sammen, og slog Niels Pottemager Jørgen Nielsen til jorden, og Christen Madsens hustru trådte på hans bryst med sin fod, og derefter kom Terkild Nielsen handskemager ind og tog ham om livet.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
* Hans Pedersen, ugift handskemager i Kolding, død i år 1716&lt;br /&gt;
* Niels Jørgensen, handskemagersvend i Kolding, død i år 1718. Nævnes som bosat i Kolding i 1705. Søn af Jørgen Nielsen (?-1700). Ved Niels Jørgensens dødsfald var han forlovet med Bodil Iversdatter i Haderslev&lt;br /&gt;
* Anders Hansen, handskemager. Nævnes i 1720 ved hans hustrus dødsfald.&lt;br /&gt;
* Jens Jørgensen, handskemager i Kolding. Nævnes i 1729, 1733 (hustrus dødsfald), 1740 og ved hans død i oktober 1741. Far til Jørgen Jensen (ca. 1712-1769), samt svigerfar til handskemager Jørgen Iversen (?-1771)&lt;br /&gt;
* Jørgen Jensen, handskemager, nævnes flere gange fra 1740erne til 1760erne. Ved skiftet efter hans mor Anne Terkildsdatter i februar 1733, nævnes det at Jørgen Jensen er 20år gammel, han må derfor være født omkring 1712-13. Ved hans dødsfald i september 1769, nævnes det at Jørgen Jensen er slagter i Kolding. Søn af handskemager Jens Jørgensen (?-1741), far til Niels Jørgensen (nævnes 1769), svoger til Jørgen Iversen (?-1771)&lt;br /&gt;
* Niels Jørgensen, nævnes 1769, 1790 og 1796, søn af handskemager Jørgen Jensen(ca. 1712-1769). Ved hans hustrus dødsfald i 1796 nævnes det at parret havde 5 børn i alderen mellem 11 til 28år. Nævnes også i folketællingen 1801&lt;br /&gt;
* [[Handskemager Peder Hansen|Peder Hansen]], handskemager fra 1751 til 1792. Død i 1792. Far til Jens Pedersen&lt;br /&gt;
* Jørgen Iversen, handskemager i Kolding, nævnes i skifte som gift handskemager i Kolding i 1741. Døde i år 1771. Svigersøn af Jens Jørgensen (?-1741), svigerfar til Jens Steffensen, svoger til Jørgen Jensen (ca. 1712-1769)&lt;br /&gt;
* Jens Steffensen, handskemager i Kolding, nævnes i 1771 og 1788. Svigersøn af Jørgen Iversen (?-1771)&lt;br /&gt;
* Jens Pedersen, handskemager, nævnes ved hustruens dødsfald i 1784 og i 1792 ved farens dødsfald. Søn af [[Handskemager Peder Hansen|Peder Hansen]]&lt;br /&gt;
* Peder Jensen Grønlund 30 år, handskemagersvend i Kolding, nævnes 1785&lt;br /&gt;
* Peder Jensen, nævnes 1808, muligvis samme person som Peder Jensen Grønlund. Peder Jensen var gift med Anne Mortensdatter&lt;br /&gt;
* Laurids Nielsen Kjellerup, nævnes 1791 som handskemagersvend i Kolding&lt;br /&gt;
* Hans Vedel, handskemager i Kolding, nævnes 1812&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Folketællingen 1787 ===&lt;br /&gt;
I Kolding boede der ved [[folketællinger i Kolding|folketællingen]] i 1787 fem handskemagere og fire svende eller læredrenge. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Folketællingen 1801 ===&lt;br /&gt;
* Hendrik Jørgensen, bosat ved [[Sønderport]]&lt;br /&gt;
* Jens Steffensen, bosat i [[Søndergade]]. Formentligt samme person som nævnes i skifter i årene 1771 og 1788&lt;br /&gt;
* Niels Jørgensen, bosat i [[Klostergade]], ligeledes bor hos ham sønnen Jørgen Jørgensen der også er handskemager (fik oktober 1768 borgerskab som handskemager). Samme person som nævnes i skifter &lt;br /&gt;
* Maren Pedersdatter, 64årig enke som tjener ved ‘Handskemager Professionen’, har en søn og to lærlinge boende&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Folketællingen 1834 === &lt;br /&gt;
* [[H. Jørgensen (handskemager)|Hans Jørgensen]], bosat i [[Helligkorsgade]], søn af Niels Jørgensen &lt;br /&gt;
* Peder Jørgensen, bosat i [[Låsbygade]]&lt;br /&gt;
* Peter Petersen (eller Peder Pedersen), søn af Maren Pedersdatter, arbejdede måske allerede 1801 som handskemager &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|handskemager*|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
* Rigsarkivets arkivalier fra [https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=19981393#272452,51958496 Kolding Pelsner og Handskemagerlav]&amp;lt;sup&amp;gt;(link åbner ny fane)&amp;lt;/sup&amp;gt;, rigsarkiv.dk&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Håndværk og industri]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Hjælpemidler]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Handskemagere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Thomas_Hansen&amp;diff=45581</id>
		<title>Thomas Hansen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Thomas_Hansen&amp;diff=45581"/>
		<updated>2026-11-18T20:25:02Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Der er flere personer med navnet Thomas Hansen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [[Thomas Hansen (billedhugger)|Thomas Hansen]] (født 1879, Kolding - død 1948) billedhugger&lt;br /&gt;
* [[Thomas Hansen (sognerådsmedlem)|Thomas Hansen]] (født ? - død ?) sognerådsmedlem&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Flertydige sider]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&amp;diff=45580</id>
		<title>Anne Marie Carl Nielsen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Anne_Marie_Carl_Nielsen&amp;diff=45580"/>
		<updated>2026-11-18T16:43:46Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person|Anne Marie Carl Nielsen f. Brodersen|21. juni 1863|21. februar 1945|Komponist Carl Nielsen|Billedhugger|Fil:Anne marie_lav.jpg|Fotograf: Steen, Mary Dorthea Frederikke}}&lt;br /&gt;
Anne Marie Carl Nielsen, født Brodersen (1863-1945) var en dansk billedhugger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Livshistorie==&lt;br /&gt;
Anne Marie Carl Nielsen blev født den 21. juni 1863 på proprietærgården Thygesminde i [[Sønder Stenderup Sogn|Sdr. Stenderup]], sydøst for Kolding. Datter af Frederikke Johanne Kerstine Gylling og Poul Julius Brodersen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hun blev født i en turbulent tid og midt i en grænseegn; Sdr. Stenderup, der var et af de otte slesvigske sogne, som efter krigen i 1864, blev en del af Kongeriget Danmark. Hendes forældre var blevet gift den 24. maj 1856 i Sdr. Stenderup Kirke og året forinden i 1855 havde hendes far købt Thygesminde. Det var en stor proprietærgård med et stort folkehold på 14 mænd og kvinder. Brodersen familien stammede oprindeligt fra vestkysten, og Poul Brodersen, der var tysksindet anså sig selv som slesvig-holstener. Han slog sig ned på Koldingegnen efter Treårskrigen, hvor der var en del slesvig-holstenske sympatisører. Anne Maries forældre var et driftigt par, der drev den store gård med både agerbrug og et større dyrehold bestående af heste, kvæg, grise og høns. Og det var netop her på gården med de mange dyr, grunden til hendes kunstneriske virke blev lagt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Anne Marie blev hjemmeskolet, men skolen interesserede hende ikke. Hun var misundelig på karlene, der tilbragte dagene ude. Hun deltog i arbejdet på gården og tog sig af dyrene, og fik herved sit dybe kendskab og store kærlighed til dyrene. Derudover var hun en dygtig rytterske. Anne Marie har i sine erindringer beskrevet området, hvor hun voksede op, hvordan de badede i Lillebælt og det smukke område ude omkring Løverodde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forældrenes forventning til deres datters fremtid var imidlertid, at hun skulle giftes og være husmor og gårdmandskone. Anne Marie havde dog andre planer. Allerede som barn viste hun interesse for kunsten, og som 18-årig kom hun på Christian Carl Magnussens Holzschnitzeschule i 1880 i Slesvig. Faderen ville dog ikke høre tale om, at han skulle betale for en længere kunstnerisk uddannelse, selvom det viste sig at Anne Marie havde et stort talent. Alligevel kom hun til København, hvor hun startede på den nyligt oprettede Tegne- og Kunstindustriskole for kvinder. Dansk Kvindesamfund stod bag oprettelsen af skolen. Hun forsøgte herefter at få en elevplads hos billedhugger Bissen, som dog afslog med begrundelsen at ”kvinder giftede sig” – underforstået at giftermål betød enden på en kunstnerisk karriere for en kvinde. I stedet fik hun med hjælp fra [[L.A. Winstrup]] en elevplads hos August Saabye i oktober 1882. I 1884 modellerede hun en buste, som blev udstillet på Kunstakademiets udstilling. Denne blev det endegyldige bevis på, at hun kunne gøre kunsten til sin levevej. Hun var bare 21 år, da hun debuterede. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Anne Marie mødte komponisten Carl Nielsen i Paris i marts 1891. Allerede 10. maj samme år giftede de sig i Firenze. Hen på sommeren vendte de tilbage til Danmark, hvor de bosatte sig sammen i København. De første år af deres ægteskab blev der kæmpet med en stram økonomi, og to karrierer, hvor der skulle indpasses et familieliv. Parret fik hurtigt tre børn. Men Anne Marie blev ingen klassisk husmor. Både hun og Carl var karrieremennesker, der brændte for hvert deres fag. Det kunne derfor ikke komme på tale, at Anne Marie skulle trække sig tilbage og tage sig af familien. De fik da også begge strålende karrierer – hun som billedhugger og han som komponist – omend Anne Marie stod lidt i skyggen af sin husbonds succes. Men det sled på ægteskabet og parret gennemgik en større krise, som varede fra 1915-1922, hvor de dog stadig havde kontakt med hinanden. De var separerede fra 1919-1922, men da Carl i sommeren 1922 viste sig at være syg, tog Anne Marie ham til nåde og separationen blev ophævet. Anne Marie brød med århundreders traditioner for kvindeliv og satte nye standarder for ægteskabeligt samliv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Værker===&lt;br /&gt;
Selvom Anne Marie levede det meste af sit liv i København, har hun sat sit præg på Kolding gennem kunstværker flere steder i byen, blandt andet Bacchusbarn med druer (1898) i rådhushaven ved [[Kolding Rådhus, Lazarus&#039; opvækkelse over hovedindgangen til Kristkirken i Kolding (1925) og Uffe hin Spage (1932) i [[Byparken]. Hendes hovedværker regnes for at være rytterstatuen af Christian IX ved Christiansborgs ridebane og bronzeporte til Ribe Domkirke.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*Bacchusbarn med druer blev lavet i 1898 og det var sønnen Hans Børge, der stod model. Bacchusbarn med druer kom først til Kolding i 1933. Kolding Kommune betalte 4.000 kr. for anskaffelsen, og Anne Marie sagde ved afsløringen, at den var tænkt som en opposition mod dårligt humør. Opstillet ved [[Kolding Rådhus]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*På [[Koldinghus]] står den første skulptur af Anne Marie, som Kolding Kommune købte af hende. Busten af tandlæge [[A.M.G.Friis]] blev bestilt i 1917 og afsløret i 1922. Det var således først som næsten 60-årig, at hun fik officielt anerkendelse i sin hjemkommmune. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*[[Kristkirken]] blev indviet i marts 1925. Tympanonet Lazarus&#039; opvækkelse udarbejdet af Anne Marie blev skænket af købmand [[Alfred Schmidt]] og hustru samt Anne Marie selv. Værket blev bestilt i forbindelse med kirkens opførelse og indsat i 1925 over Kristkirkens hovedindgang ud til [[Haderslevvej]]. Anne Marie har sat signaturen: AMCN Brodersen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*Uffe hin Spage blev opstillet i [[Byparken]] i 1932, den blev dog flyttet under [[:kategori: besættelsen|2. verdenskrig]] til Museet på Koldinghus, og efter 1948 igen placeret i Byparken. Den blev erhvervet af Kolding Kommune i 1947 efter Anne Maries død.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Anne+Marie+Carl+nielsen|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Kamma Marie Poulsen-Hansen: &amp;quot;Anne Marie Brodersen - gift Carl Nielsen&amp;quot;, kapitel i [[Koldingbogen]] 2015.&lt;br /&gt;
*Camilla Brask Rasmussen: &amp;quot;Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)&amp;quot;, artikel i [https://ugeavisen.dk/kolding/artikel/anne-marie-carl-nielsen-(1863-1945)-et-brud-med-%C3%A5rhundreders-traditioner-for-kvindeliv/ Ugeavisen 2021]{{lnf}}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kunstnere]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: personer fra Sønder Stenderup Sogn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Sandvigevej&amp;diff=45579</id>
		<title>Sandvigevej</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Sandvigevej&amp;diff=45579"/>
		<updated>2026-11-18T00:22:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Sandvigevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden 7. januar [[1965]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45578</id>
		<title>Lorentz Hansen Rasch</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45578"/>
		<updated>2026-11-18T00:20:58Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Person uden billede|Lorentz H. Rasch|18. juni 1888|13. august 1943|?|Kriminalassistent}}&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch, også omtalt L. Rasch (født 18-6-1888 - død 13-8-1943) kriminalassistent i Kolding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Livshistorie ==&lt;br /&gt;
Lorentz Rasch blev født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, som søn af husmand Cornelius Lorenzen Rasch og hustru Maria Carolina Lorenzen. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Han tjente hos Kronprinsens 141. Infanteri Regiment.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Inden Genforeningen - i overgangsperioden - havde han ansættelse i Commission International Schleswig (CIS), og i denne periode fik han så megen smag for det politimæssige arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. november 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 22. juni 1943 måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på medicinske afdeling på [[Kolding Sygehus]]. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Lægerne kunne dog ikke stille noget op imod sygdommen, og den 13. august 1943 gik Rasch bort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udover hans arbejde i politiet, var han en periode også formand for krigsveteran foreningen [[Frontkæmperforbundet|Foreningen af dansksindede sønderjyske krigsdeltagere 1914-18]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I hans nekrolog blev der lagt vægt på hans arbejde under de vanskelige år under besættelsen:&lt;br /&gt;
::&amp;quot;&#039;&#039;Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold - og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse.&#039;&#039;&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch blev gift med med Ane Hansen, Kolding, og sammen havde parret flere børn, her bl.a. Søren (f. 1920), Meta (f. ?) og Erik og Villy (f. 1929). Familien var bosat i [[Fredensgade]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Rasch|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Kolding Folkeblad, 14. august 1943.&lt;br /&gt;
*Villy Rasch: Krigen: 60 år efter, artikel i [[Koldingbogen]] 2005&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Kolding under besættelsen}}&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politiet (Myndighedspersoner)]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45577</id>
		<title>Lorentz Hansen Rasch</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45577"/>
		<updated>2026-11-18T00:20:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;.{{Person uden billede|Lorentz H. Rasch|18. juni 1888|13. august 1943|?|Kriminalassistent}}&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch, også omtalt L. Rasch (f. 18-6-1888 - d. 13-8-1943) kriminalassistent i Kolding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Livshistorie ==&lt;br /&gt;
Lorentz Rasch blev født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, som søn af husmand Cornelius Lorenzen Rasch og hustru Maria Carolina Lorenzen. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Han tjente hos Kronprinsens 141. Infanteri Regiment.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Inden Genforeningen - i overgangsperioden - havde han ansættelse i Commission International Schleswig (CIS), og i denne periode fik han så megen smag for det politimæssige arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. november 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 22. juni 1943 måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på medicinske afdeling på [[Kolding Sygehus]]. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Lægerne kunne dog ikke stille noget op imod sygdommen, og den 13. august 1943 gik Rasch bort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udover hans arbejde i politiet, var han en periode også formand for krigsveteran foreningen [[Frontkæmperforbundet|Foreningen af dansksindede sønderjyske krigsdeltagere 1914-18]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I hans nekrolog blev der lagt vægt på hans arbejde under de vanskelige år under besættelsen:&lt;br /&gt;
::&amp;quot;&#039;&#039;Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold - og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse.&#039;&#039;&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch blev gift med med Ane Hansen, Kolding, og sammen havde parret flere børn, her bl.a. Søren (f. 1920), Meta (f. ?) og Erik og Villy (f. 1929). Familien var bosat i [[Fredensgade]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Rasch|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Kolding Folkeblad, 14. august 1943.&lt;br /&gt;
*Villy Rasch: Krigen: 60 år efter, artikel i [[Koldingbogen]] 2005&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
{{Kolding under besættelsen}}&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politiet (Myndighedspersoner)]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Besættelsen]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45576</id>
		<title>Lorentz Hansen Rasch</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Lorentz_Hansen_Rasch&amp;diff=45576"/>
		<updated>2026-11-18T00:19:40Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;.{{Person uden billede|Lorentz H. Rasch|18. juni 1888|13. august 1943|?|Kriminalassistent}}&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch, også omtalt L. Rasch (f. 18-6-1888 - d. 13-8-1943) kriminalassistent i Kolding.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Livshistorie ==&lt;br /&gt;
Lorentz Rasch blev født den 18. juni 1888 i Sæd ved Tønder, som søn af husmand Cornelius Lorenzen Rasch og hustru Maria Carolina Lorenzen. Efter tysk skolegang blev han uddannet som nitter, og da verdenskrigen kom, blev han indkaldt. En del af krigstiden var han ved skibsværfterne i Triest, Kiel og Flensborg, men han gjorde også så god en indsats som soldat, at han blev dekoreret med Jernkorset af 1. klasse. Han tjente hos Kronprinsens 141. Infanteri Regiment.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Inden Genforeningen - i overgangsperioden - havde han ansættelse i Commission International Schleswig (CIS), og i denne periode fik han så megen smag for det politimæssige arbejde, at han den 15. juni 1920 blev ansat i det sønderjyske ordenspoliti i Tønder og var således de første år efter Genforeningen i Sønderjylland. Små tre år senere, den 1. april 1926, forflyttedes han til Ringkøbing, og her virkede han i 10 år, til han i marts 1936 kom til Kolding. Den 1. november 1939 udnævntes han til ordensbetjent i kriminalpolitiet og til leder af sikkerhedspolitiets herværende afdeling, og i november måned 1942 udnævntes han til kriminalassistent. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 22. juni 1943 måtte Rasch melde sig syg og lade sig indlægge på medicinske afdeling på [[Kolding Sygehus]]. I virkeligheden havde han da allerede de sidste par måneder været alvorlig syg og hans arbejdsevne betydeligt nedsat. Lægerne kunne dog ikke stille noget op imod sygdommen, og den 13. august 1943 gik Rasch bort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udover hans arbejde i politiet, var han en periode også formand for krigsveteran foreningen [[Frontkæmperforbundet|Foreningen af dansksindede sønderjyske krigsdeltagere 1914-18]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I hans nekrolog blev der lagt vægt på hans arbejde under de vanskelige år under besættelsen:&lt;br /&gt;
::&amp;quot;&#039;&#039;Kriminalassistent Rasch, der som tyskuddannet sønderjyde beherskede det tyske sprog ligeså godt som det dansk, fik udmærket brug for også disse sproglige evner efter besættelsen af Danmark, hvor han som leder af sikkerhedspolitiets afdeling blev et fra alle sider højst påskønnet mellemled mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. De første forstod at værdsætte ham som gammel frontsoldat og for hans indsigt i tyske forhold - og de sidste satte pris på ham for hans store forhandlingsevner. Og fra begge sider anderkendte man hans store faglige indsigt og dygtighed, der gjorde ham respekteret i alle fagkredse.&#039;&#039;&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Lorentz Hansen Rasch blev gift med med Ane Hansen, Kolding, og sammen havde parret flere børn, her bl.a. Søren (f. 1920), Meta (f. ?) og Erik og Villy (f. 1929). Familien var bosat i [[Fredensgade]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|Rasch|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Kolding Folkeblad, 14. august 1943.&lt;br /&gt;
*Villy Rasch: Krigen: 60 år efter, artikel i [[Koldingbogen]] 2005&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politiet (Myndighedspersoner)]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45575</id>
		<title>Brande i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45575"/>
		<updated>2026-11-18T00:12:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Formatering}}&lt;br /&gt;
[[Fil:B17405 - Brand i FDBs fabrik.png|thumb|Brand i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;. Set fra sydøst. Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.]]&lt;br /&gt;
Læs om forskellige brande i Koldings historie. Listen er ikke en komplet liste over brande igennem Koldings historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Brande i Koldings historie ==&lt;br /&gt;
I [[Kolding før 1799|1583]] brændte en større del af det østlige Kolding (i dag en del af Kolding Midtby).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1735 nedbrænder [[Staldgården]], der hurtigt genopføres.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landskendt er branden på [[Koldinghus]] natten mellem den 29. og 30. marts [[1808]], udover denne brand, kendes til tre andre brande på slottet i 1500tallet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1860]] brændte [[Gøhlmanns Mølle]], møllen genopbygges dog hurtigt, møllen er i dag beliggende ved [[Gøhlmannsvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Under [[stormfloden 1904]] udbrød der brand i [[I.A. Hansen]]s cementvarefabrik og kalkværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1913]] brændte en fløj af [[Kolding Vatfabrik]]. Den var gal igen den 8. december [[1924]] hvor der udbrød brand i fabrikkens tørreri, ilden bredte sig til lageret og et stuehus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. april [[1931]] brændte [[Hjelms Mølle]] ved [[Haderslevvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. maj [[1932]] var er en brand på [[Vonsild Mølle]] i [[Vonsild]], efterfølgende genopføres møllen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 26. juli [[1932]] brænder spisestedet [[Elvighøj]] tæt ved Kolding Fjord.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Besættelsestiden ===&lt;br /&gt;
Den 12. januar [[1940]] omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder brænd på [[Kolding Fyrværkerifabrik]] på [[Dyrehavevej]]. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En køkkenpige påsatte om aftenen den 27. august [[1943]] en brand på Teatersalen i [[Industriforeningen]], ved en senere retssag vurderes skaderne til 100.492 kr. som køkkenpigen dømmes i retten til at betale.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 19. april [[1944]] brændte det i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;.(&#039;&#039;Se billedet&#039;&#039;) Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli 1944 brændte en bygning på [[Østergaardsvej]] i Kolding med et møbeloplag [[Brande i Kolding|brænder]], skaderne vurderes på dagen til omkring 150.000 kr.:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Betjentene opdagede branden&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Brandårsagen uopklaret&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 15. juli 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 29. september 1944 kunne man i avisen læse om nyordning ved alarmering af [[Brandvæsenet i Kolding|brandvæsenet]] i Kolding:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 29. september 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Efter 1945 ===&lt;br /&gt;
[[Fil:Riis Toft Skole_B99101.jpg|250px|thumb|right|[[Riis Toft Skole]] efter brand, dato for billedet 10. november [[1975]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
Den 3. oktober [[1956]] udbrød der brand på virksomheden [[A/S Søren Tranberg]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[1978]] var desuden et år præget af 3 store industribrande i Kolding: på Flügger, på [[Dansk Kraftemballage]] og på GORI. Den seneste større brand var den 2. september [[2012]], hvor der opstod brand i de øverste etager af [[Slotsparken]] på [[A.D. Burcharths Vej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1963]] var der en brand på [[Harte Skole]], og i [[1975]] lukkede en brand midlertidigt [[Riis Toft Skole]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 3. august [[1973]] var der en storbrand på fabrikken [[S. A. Christensen og Co.]], hvor skaderne lød op i flere millioner kroner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik|fyrværkerikatastrofen i Seest]] i november [[2004]], kendt som Seest-katastrofen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli [[2026]] opstod der brand i en industribygning på [[Kolding Havn]]. Sydøstjyllands Politi og TrekantBrand rykkede ud, og der udsendes advarsel til borgerne om at holde sig ude af røgfanen. Ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Brandvæsenet i Kolding]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politi, brand og redning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[kategori:Kildematerialer]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45574</id>
		<title>Brande i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45574"/>
		<updated>2026-11-18T00:11:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Formatering}}&lt;br /&gt;
[[Fil:B17405 - Brand i FDBs fabrik.png|thumb|Brand i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;. Set fra sydøst. Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.]]&lt;br /&gt;
Læs om forskellige brande i Koldings historie. Listen er ikke en komplet liste over samtlige Brande i Koldings historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Brande i Koldings historie ==&lt;br /&gt;
I [[Kolding før 1799|1583]] brændte en større del af det østlige Kolding (i dag en del af Kolding Midtby).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1735 nedbrænder [[Staldgården]], der hurtigt genopføres.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landskendt er branden på [[Koldinghus]] natten mellem den 29. og 30. marts [[1808]], udover denne brand, kendes til tre andre brande på slottet i 1500tallet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1860]] brændte [[Gøhlmanns Mølle]], møllen genopbygges dog hurtigt, møllen er i dag beliggende ved [[Gøhlmannsvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Under [[stormfloden 1904]] udbrød der brand i [[I.A. Hansen]]s cementvarefabrik og kalkværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1913]] brændte en fløj af [[Kolding Vatfabrik]]. Den var gal igen den 8. december [[1924]] hvor der udbrød brand i fabrikkens tørreri, ilden bredte sig til lageret og et stuehus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. april [[1931]] brændte [[Hjelms Mølle]] ved [[Haderslevvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. maj [[1932]] var er en brand på [[Vonsild Mølle]] i [[Vonsild]], efterfølgende genopføres møllen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 26. juli [[1932]] brænder spisestedet [[Elvighøj]] tæt ved Kolding Fjord.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Besættelsestiden ===&lt;br /&gt;
Den 12. januar [[1940]] omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder brænd på [[Kolding Fyrværkerifabrik]] på [[Dyrehavevej]]. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En køkkenpige påsatte om aftenen den 27. august [[1943]] en brand på Teatersalen i [[Industriforeningen]], ved en senere retssag vurderes skaderne til 100.492 kr. som køkkenpigen dømmes i retten til at betale.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 19. april [[1944]] brændte det i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;.(&#039;&#039;Se billedet&#039;&#039;) Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli 1944 brændte en bygning på [[Østergaardsvej]] i Kolding med et møbeloplag [[Brande i Kolding|brænder]], skaderne vurderes på dagen til omkring 150.000 kr.:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Betjentene opdagede branden&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Brandårsagen uopklaret&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 15. juli 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 29. september 1944 kunne man i avisen læse om nyordning ved alarmering af [[Brandvæsenet i Kolding|brandvæsenet]] i Kolding:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 29. september 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Efter 1945 ===&lt;br /&gt;
[[Fil:Riis Toft Skole_B99101.jpg|250px|thumb|right|[[Riis Toft Skole]] efter brand, dato for billedet 10. november [[1975]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
Den 3. oktober [[1956]] udbrød der brand på virksomheden [[A/S Søren Tranberg]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[1978]] var desuden et år præget af 3 store industribrande i Kolding: på Flügger, på [[Dansk Kraftemballage]] og på GORI. Den seneste større brand var den 2. september [[2012]], hvor der opstod brand i de øverste etager af [[Slotsparken]] på [[A.D. Burcharths Vej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1963]] var der en brand på [[Harte Skole]], og i [[1975]] lukkede en brand midlertidigt [[Riis Toft Skole]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 3. august [[1973]] var der en storbrand på fabrikken [[S. A. Christensen og Co.]], hvor skaderne lød op i flere millioner kroner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik|fyrværkerikatastrofen i Seest]] i november [[2004]], kendt som Seest-katastrofen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli [[2026]] opstod der brand i en industribygning på [[Kolding Havn]]. Sydøstjyllands Politi og TrekantBrand rykkede ud, og der udsendes advarsel til borgerne om at holde sig ude af røgfanen. Ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Brandvæsenet i Kolding]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politi, brand og redning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[kategori:Kildematerialer]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45573</id>
		<title>Brande i Kolding</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Brande_i_Kolding&amp;diff=45573"/>
		<updated>2026-11-18T00:10:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;{{Formatering}}&lt;br /&gt;
[[Fil:B17405 - Brand i FDBs fabrik.png|thumb|Brand i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;. Set fra sydøst. Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.]]&lt;br /&gt;
Læs om forskellige brande i Koldings historie. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Brande i Koldings historie ==&lt;br /&gt;
I [[Kolding før 1799|1583]] brændte en større del af det østlige Kolding (i dag en del af Kolding Midtby).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1735 nedbrænder [[Staldgården]], der hurtigt genopføres.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Landskendt er branden på [[Koldinghus]] natten mellem den 29. og 30. marts [[1808]], udover denne brand, kendes til tre andre brande på slottet i 1500tallet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1860]] brændte [[Gøhlmanns Mølle]], møllen genopbygges dog hurtigt, møllen er i dag beliggende ved [[Gøhlmannsvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Under [[stormfloden 1904]] udbrød der brand i [[I.A. Hansen]]s cementvarefabrik og kalkværk.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1913]] brændte en fløj af [[Kolding Vatfabrik]]. Den var gal igen den 8. december [[1924]] hvor der udbrød brand i fabrikkens tørreri, ilden bredte sig til lageret og et stuehus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. april [[1931]] brændte [[Hjelms Mølle]] ved [[Haderslevvej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. maj [[1932]] var er en brand på [[Vonsild Mølle]] i [[Vonsild]], efterfølgende genopføres møllen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 26. juli [[1932]] brænder spisestedet [[Elvighøj]] tæt ved Kolding Fjord.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Besættelsestiden ===&lt;br /&gt;
Den 12. januar [[1940]] omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder brænd på [[Kolding Fyrværkerifabrik]] på [[Dyrehavevej]]. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En køkkenpige påsatte om aftenen den 27. august [[1943]] en brand på Teatersalen i [[Industriforeningen]], ved en senere retssag vurderes skaderne til 100.492 kr. som køkkenpigen dømmes i retten til at betale.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 19. april [[1944]] brændte det i FDB&#039;s fabrik, &amp;quot;Fællesforeningen&amp;quot;.(&#039;&#039;Se billedet&#039;&#039;) Ved 8-tiden d. 19. april [[1944]] udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli 1944 brændte en bygning på [[Østergaardsvej]] i Kolding med et møbeloplag [[Brande i Kolding|brænder]], skaderne vurderes på dagen til omkring 150.000 kr.:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Betjentene opdagede branden&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;Brandårsagen uopklaret&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 15. juli 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 29. september 1944 kunne man i avisen læse om nyordning ved alarmering af [[Brandvæsenet i Kolding|brandvæsenet]] i Kolding:&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.&#039;&#039;&lt;br /&gt;
:::&#039;&#039;Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]&#039;&#039;&lt;br /&gt;
::&amp;lt;sup&amp;gt;Uddrag: Kolding Folkeblad, 29. september 1944&amp;lt;/sup&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Efter 1945 ===&lt;br /&gt;
[[Fil:Riis Toft Skole_B99101.jpg|250px|thumb|right|[[Riis Toft Skole]] efter brand, dato for billedet 10. november [[1975]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
Den 3. oktober [[1956]] udbrød der brand på virksomheden [[A/S Søren Tranberg]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[1978]] var desuden et år præget af 3 store industribrande i Kolding: på Flügger, på [[Dansk Kraftemballage]] og på GORI. Den seneste større brand var den 2. september [[2012]], hvor der opstod brand i de øverste etager af [[Slotsparken]] på [[A.D. Burcharths Vej]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I [[1963]] var der en brand på [[Harte Skole]], og i [[1975]] lukkede en brand midlertidigt [[Riis Toft Skole]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 3. august [[1973]] var der en storbrand på fabrikken [[S. A. Christensen og Co.]], hvor skaderne lød op i flere millioner kroner.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik|fyrværkerikatastrofen i Seest]] i november [[2004]], kendt som Seest-katastrofen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den 15. juli [[2026]] opstod der brand i en industribygning på [[Kolding Havn]]. Sydøstjyllands Politi og TrekantBrand rykkede ud, og der udsendes advarsel til borgerne om at holde sig ude af røgfanen. Ingen tilskadekomne&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Brandvæsenet i Kolding]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Politi, brand og redning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1536-1660]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1660-1814]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[kategori:Kildematerialer]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ca._1940&amp;diff=45572</id>
		<title>Ca. 1940</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ca._1940&amp;diff=45572"/>
		<updated>2026-11-18T00:04:26Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Omdirigering til Kolding i 1940erne oprettet&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;#redirect [[Kolding i 1940erne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Eksportmarked&amp;diff=45571</id>
		<title>Kolding Eksportmarked</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Eksportmarked&amp;diff=45571"/>
		<updated>2026-11-18T00:03:57Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:B5083 Eksportmarked ca 1940.png|thumb|Kolding Eksportmarked ved [[Jens Holms Vej]], [[ca. 1940]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
Kreatureksporten fra Kolding begyndte i 1880&#039;erne på initiativ af hotelkarlen og kreaturekspeditøren [[Jens Holm]]. Da England havde lukket for al eksport af levende kvæg fra Danmark, så Jens Holm mulighederne i at samle kreaturhandelen i Kolding med henblik på eksport sydpå. Jens Holm traf aftale om håndtering af de levende kreaturer i Kolding både med eksportører og importører.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I Kolding kunne kreaturerne fra hele Jylland komme med jernbane, blive handlet og derefter afskibes til Tyskland fra [[Kolding Havn]], der lå tæt op ad jernbanestationen. I starten blev kreaturerne dog udelukkende eksporteret med jernbane til Tyskland, men dette stoppede i 1898 pga. faren for mund- og klovsyge. Siden foregik tranporten pr. skib til karantænestalde i de nordtyske havne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I starten foregik det ugentlige kreaturmarked under åben himmel, men i [[1913]] opførte [[Kolding Kommune]] de første markedsstalde på Nordhavnen med arkitekt [[Andreas Thomsen Hagerup|A. Th. Hagerup]] som arkitekt. I [[1918]] købte Kolding Kommune Jens Holms egne stalde og hele hans virksomhed. Derefter samledes kreaturhandelen i en kommunal institutionen ”Kolding Eksportmarked”, ledet af et kommunalt udvalg og en bestyrer, senere direktør.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Langt den største del af transporten af levende dyr fra Kolding Havn foregik af søvejen, og blev foretaget med Clausen-bådene. Rederiet blev grundlagt i 1872 af skibsreder Niels Skovsen og blev hurtig kendt for deres specialisering i transport af levende dyr, især kreaturer. Clausen-bådene er også kendt som de ”røde både,” og var meget synlige i havnebilledet, og navne som s/s HERMES CLAUSEN, s/s HELENE CLAUSEN, s/s CLARA CLAUSEN, s/s NIELS CLAUSEN var kendt af alle der færdes på Kolding Havn. Skibene var designet til at håndtere de særlige krav, der følger med transport af levende dyr, herunder sikkerhed og komfort for dyrene. Kolding Havn blev et vigtigt udgangspunkt for Clausen-bådenes kreaturtransport til Tyskland. Havnen havde de nødvendige faciliteter, såsom ramper og stalde til effektiv lastning og aflæsning af dyr. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksporten af levende kreaturer fra Kolding var i nogle af besættelsesårene ca. 100.000 stk. pr. år og i begyndelsen af 1960&#039;erne over 150.000 stk. pr. år, men derefter faldt eksporten drastisk, og efter Danmarks indtræden i EU eksporterede man i stedet kreaturer og fersk kød med lastbil. I 1983 overdrog Kolding Havn driften af Kolding Eksportmarked til et anpartsselskab, hvor først Henning Klinge, senere Christian Hesseldal blev formand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1992 blev Kolding Havn sammen med Billund Lufthavn godkendt som EU-grænsekontrolsted for import af levende kreaturer fra tredjelande og i 1993 som transit- og omladestation af kreaturer og grise til eksport inden for EU og eksport til tredjelande.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Omkring år 2000 flyttede Kolding Eksportmarked, nu benævnt Kolding Export Center, til Profilvej 30 i Eltang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Kolding+Eksportmarked&amp;amp;page=0&amp;amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &amp;lt;sup&amp;gt;(link åbner ny fane)&amp;lt;/sup&amp;gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk &lt;br /&gt;
*Kolding Havn 1843-1993 udgivet af Havneudvalget i Kolding, red. Birgitte Dedenroth-Schou, 1993.&lt;br /&gt;
*Christian Hesseldal: Kolding Eksportmarked og Kolding Exportslagteri A/S, Koldingbogen 1998.&lt;br /&gt;
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.62.&lt;br /&gt;
*Kolding Folkeblad - 1-4-1943.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Håndværk og industri]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kolding Havn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Jens_Holmsvej&amp;diff=45570</id>
		<title>Jens Holmsvej</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Jens_Holmsvej&amp;diff=45570"/>
		<updated>2026-11-18T00:03:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:B5083 Eksportmarked ca 1940.png|thumb|[[Kolding Eksportmarked]] ved Jens Holms Vej, [[ca. 1940]].{{uf}}]]&lt;br /&gt;
Jens Holmsvej er en vej i Kolding, vejen har haft sit navn siden [[1933]] og er opkaldt efter kreaturekspeditøren [[Jens Holm]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vejen var oprindelig den vestlige del af [[Nordre Havnevej]]. Omkring 1970 blev vejen ført sønden om østlige del af Nordre Havnevej, over udvidet havneareal og over &amp;quot;Svineryggen&amp;quot; til [[Fynsvej]]. Juli-august 1993 blev strækningen fra havnepladsen til slagteriet forlagt mod nord, nord om gasværksgrunden og kvæghallerne. Samtidig omdøbtes den oprindelige Jens Holmsvej til [[Gl. Jens Holmsvej]] og igen 14. november 1944 til [[Nordkajen]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Jens+Holmsvej&amp;amp;page=0&amp;amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &amp;lt;sup&amp;gt;(link åbner ny fane)&amp;lt;/sup&amp;gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk &lt;br /&gt;
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kolding Havn]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B5083_Eksportmarked_ca_1940.png&amp;diff=45569</id>
		<title>Fil:B5083 Eksportmarked ca 1940.png</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Fil:B5083_Eksportmarked_ca_1940.png&amp;diff=45569"/>
		<updated>2026-11-18T00:02:45Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Beskrivelse ==&lt;br /&gt;
B5083 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kolding Eksportmarked, [[Jens Holms Vej]], ca. 1940. Ukendt fotograf. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arkiv.dk: https://arkiv.dk/vis/2215011&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Håndværk og industri]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kolding Havn]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: 1940erne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ambolten&amp;diff=45568</id>
		<title>Ambolten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ambolten&amp;diff=45568"/>
		<updated>2026-11-18T00:01:25Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ambolten er en industrivej i det sydlige Kolding. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vejen er en del af det industri kvarter i det sydlige Kolding som blev anlagt og bebygget i [[Kolding i 1970erne|1970&#039;erne]]. Den ældste bygning &amp;lt;sup&amp;gt;(i [[2026]])&amp;lt;/sup&amp;gt; på vejen, ligger på adressen Ambolten 11, er opført i [[1979]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ambolten&amp;diff=45567</id>
		<title>Ambolten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=Ambolten&amp;diff=45567"/>
		<updated>2026-11-17T23:56:42Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: Oprettede siden med &amp;quot;Ambolten er en industrivej i det sydlige Kolding.    ===Litteratur og kilder=== {{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}} *Lokale vejvisere 1877 - 1993.  Kategori: gader og veje i Kolding&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Ambolten er en industrivej i det sydlige Kolding. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=St%C3%A5lvej&amp;diff=45566</id>
		<title>Stålvej</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=St%C3%A5lvej&amp;diff=45566"/>
		<updated>2026-11-17T23:55:50Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stålvej er en industrivej i det nordlige Kolding. Vejen har haft sit navn siden 26. januar [[1976]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://koldingwiki.dk/index.php?title=St%C3%A6revej&amp;diff=45565</id>
		<title>Stærevej</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://koldingwiki.dk/index.php?title=St%C3%A6revej&amp;diff=45565"/>
		<updated>2026-11-17T23:52:50Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Billy: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stærevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===Litteratur og kilder===&lt;br /&gt;
{{Arkivdk|{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}}}&lt;br /&gt;
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: gader og veje i Kolding]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Billy</name></author>
	</entry>
</feed>