KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Kolding

2026-05-14T05:36:21Z

Billy: /* Politik */

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. [[Kolding anno 1899|1906]]]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Administration og politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

Kolding By og Kommunes slogan siden [[2019]] har været : ''Sammen designer vi livet''[[2026]], mellem [[2012]] og 2019 var kommunens slogan: ''Vi designer livet''.

Kolding Bys slogan var [[2018]]: "En del af Trekantområdet", efterfølgende har by og kommune haft samme slogan. Mere uformelle eller folkelige slogans: ''Kolding – en by med fut i!'' fra [[2004]], samt forslagne ''Kolding - hele Danmarks jydekrog'' og ''Kolding - så kører det'' fra [[2008]].

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Arkitektur og byplanlægning ==
''mangler''

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

=== Seværdigheder ===
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding

2026-05-14T05:34:43Z

Billy: /* Infrastruktur */

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. [[Kolding anno 1899|1906]]]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

Kolding By og Kommunes slogan siden [[2019]] har været : ''Sammen designer vi livet''[[2026]], mellem [[2012]] og 2019 var kommunens slogan: ''Vi designer livet''.

Kolding Bys slogan var [[2018]]: "En del af Trekantområdet", efterfølgende har by og kommune haft samme slogan. Mere uformelle eller folkelige slogans: ''Kolding – en by med fut i!'' fra [[2004]], samt forslagne ''Kolding - hele Danmarks jydekrog'' og ''Kolding - så kører det'' fra [[2008]].

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Arkitektur og byplanlægning ==
''mangler''

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

=== Seværdigheder ===
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding

2026-05-14T05:26:45Z

Billy: /* Byens forvaltning */

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. [[Kolding anno 1899|1906]]]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

Kolding By og Kommunes slogan siden [[2019]] har været : ''Sammen designer vi livet''[[2026]], mellem [[2012]] og 2019 var kommunens slogan: ''Vi designer livet''.

Kolding Bys slogan var [[2018]]: "En del af Trekantområdet", efterfølgende har by og kommune haft samme slogan. Mere uformelle eller folkelige slogans: ''Kolding – en by med fut i!'' fra [[2004]], samt forslagne ''Kolding - hele Danmarks jydekrog'' og ''Kolding - så kører det'' fra [[2008]].

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

=== Seværdigheder ===
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding

2026-05-14T05:10:11Z

Billy: /* Seværdigheder */

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. [[Kolding anno 1899|1906]]]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

=== Seværdigheder ===
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding anno 1899

2026-05-14T05:09:10Z

Billy:

{{Koldings historie}}
Billedgalleri af Kolding anno (omkring året) [[1899]].

<gallery>
Fil: Månedensfoto_juni_2017_B3652.jpg|Teknisk skole på Vesterbrogade blev indviet den 20. september 1890, og billedet er taget omkring dette tidspunkt
Fil:Kolding Rådhus_B6235.jpg|Akseltorv med rådhuset pyntet med flag og guirlander i anledning af kong Christian d. IX og dronning Louises guldbryllup d. 26. maj [[1892]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:Døtreskolen_B19758.jpg|[[Døtreskolen]] i Kolding, 1893. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:Vaupelsgard_B31062.jpg|I [[1896]], ejendommen nord for [[Kolding Løveapotek|apoteket]] på hjørnet af [[Akseltorv]] og [[Markdannersgade]] nedbrydes
Fil:Låsbygade_B2699.jpg|[[Låsbygade]] set fra syd mod [[Nørreport]], 1898. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:B6398 - Helligkorsgade december 1898.png|[[Helligkorsgade]], december 1898. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:Leneths Jernstøberi_B1660.jpg|[[Leneths Jernstøberi]] (Matr. 485) på hjørnet af [[Gammel Dalbygade]] og [[Haderslevvej|Sdr. Landevej]], før 1914. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
</gallery>

<gallery>
Fil:Dr. Fichs Vej_B3875.jpg|Kolding set fra [[Seestvej]] med udsigt over [[Dr. Fichs Vej]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Hospitalsgade_B40898.jpg|[[Sct. Jørgens Hospital]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Sct. Michaels Gade_B30264.jpg|[[Kralundsgade]] set fra syd, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:Brostræde_B16562.jpg|[[Brostræde]] ca. 1900. Huset for enden af strædet er I. P. Jensens købmandsgård. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|Ved [[Nordbanegården]] i Kolding, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:månedensfoto2014januar_B79010-2udsnit.jpg|Udsigt fra nord ca. 1910. I forgrunden [[Egtvedbanen]]s spor. Husene i midten af billedet ligger på nuværende [[Koldingbjerg]]. Nederst ved Slotssøen anes taget af [[konsul Eff]]s villa i [[Søgade]].
Fil:B12901 Nørregade 1900.png| Nørregade med [[Nørrebanke]] i januar år [[1900]], hvor [[Låsbyhøj]] senere blev opført. På pladsen var der markedsplads og sportsplads. Fotograf [[Fotografer i Kolding|Chr. Bech]], [[Låsbygade]], Kolding.
Fil:Slotsgade_B4058.jpg|[[Slotsgade]], ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Langelinie_B4047.jpg|[[Langelinie]]s sydlige del, [[1901]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Katrinegade_B4037.jpg|[[Katrinegade]]s vestside, skråt over for [[Kolding Sygehus|sygehuset]], [[1901]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Katrinegade_B4038.jpg|[[Katrinegade]] set fra [[Skolegade]]. Til højre i billedet ses gymnastikhuset, [[1901]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Skolegade_B17243.jpg|[[Sct. Nicolai Skole]] i [[Skolegade]] i år [[1901]], set fra [[Katrinegade]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf [[Fotografer i Kolding|Michelle Alessio Caprani]]
Fil:B2004 Teglgårdsvej 1901.png|[[Teglgårdsvej]] i [[1901]], fotograf: Chr. Bech
Fil:Elektricitetsværket_B17240.jpg|[[Elektricitetsværket]] på [[Sct. Jørgensgade]] ved Kolding Å. Billedet er fra [[1902]]. Fotograf: M.A. Caprani
Fil:B37309 Udsigt fra Koldinghus mod nord august 1902 Ukendt fotograf.png|Udsigt fra [[Koldinghus]] mod nord, august [[1902]]. Ukendt fotograf
Fil:Hyrdestræde_B33528.jpg|[[Hyrdestræde]] set fra [[Adelgade]], foråret [[1906]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort motiv med [[Kolding]] by set fra [[Seest]]. På billede ses [[:Kategori:Broer i Kolding|træbroen]] Langebro, forgængeren for [[Vesterbro]]. Postkortet er stemplet [[1906]]. Fotograf Jens Mortensen
Fil:Jernbanegade_B80855.jpg|[[Jernbanegade]] set mod [[Banegårdspladsen|stationen]], 1907. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
Fil:B2450 - klostergade.jpg|[[Klostergade]] Ca. 1910. Fotograf ukendt
Fil:B6539 Søgade ca 1910erne.png|[[Søgade]] i 1910erne. Fotograf [[Ludvig Thomsen]]
Fil:B3858 Ålykkegade ca 1910.png|[[Ålykkegade]], ca. 1910
Fil:Cykelklubben Old Boys_B1010.jpg|Medlemmer af foreningen "[[Cykelklubben Old Boys|Old boys]]", med deres væltepeter cykler, ca. år 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt
</gallery>

== Henvisninger ==
* Træk af livet i Kolding i 1905, s. 33-37, Vejle Amtsårsbog 1980

{{Tidslinje}}
[[Kategori: Hjælpemidler]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

1905

2026-05-14T05:08:32Z

Billy: /* Henvisninger */

1906

2026-05-14T05:08:16Z

Billy:

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1900'erne ''' [[1900]] • [[1901]] • [[1902]] • [[1903]] • [[1904]] • [[1905]] • [[1906]] • [[1907]] • [[1908]] • [[1909]]</center></div>
Året {{PAGENAME}}
__TOC__

== Begivenheder ==
[[Fil:B3978 afsløring Berg statue.png|thumb|Afsløring af Rasmus Andersens statue af [[Chresten Berg]] den 2. september 1906. Den danske konseilspræsident taler. Statuen er udført i en redelig og naturalistisk stil med respekt for Chresten Bergs position i samfundet. I forbindelse med afsløringen af Chresten Bergs statue kunne man i ”''Vort Land''” læse: ”''Chresten Berg bliver afbilledet stående, fordi han aldrig i livet fik en taburet''.” Der mødte angiveligt 30.000 mennesker op på Banegårdspladsen, den dag statuen skulle afsløres. ]]
* 14. januar - [[Handels- og Kontormedhjælperforeningen]] (senere HK) stifter lokal afdeling i Kolding
* marts - Strejke blandt de organiserede arbejdere på Brødrene [[Volkerts Fabrikker]] (startede 13. marts)
* 18. marts - [[Harte Husmandsforening]] stiftes
* 31. marts - Stiftende generalforsamling i [[Hejls Forsamlingshus]] for en brugsforening
* 17. april - [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] begynder at udkomme
* 28. juli - I Kolding Folkeblad meddelelse om nye bestemmelser for når "automobiler" kommer til Kolding, efter at have krydset grænsen, skal de straks melde sig ved politistationen og godtgøre sine kvalifikationer. "Kørehastighed må ikke oversige 4 mil. i timen".
* September - Cykelløb ved [[Olympia]]
* 1. september - [[Hejls Brugsforening]] åbner for første gang
* 2. september - Statuen af [[Chresten Berg]] opstilles og afsløres på [[Banegårdspladsen]]
* 13. December - [[Sognerådsvalget for Harte-Bramdrup 1906|Sognerådsvalg for Harte-Bramdrup]]
* [[Kolding Gymnastikforening]] stiftes
* Kapellet, på [[Kolding Gamle Kirkegård]], opføres
* [[Sandbjerggaard]] nedlægges som fattiggård
* Sognerådsvalg og byrådsvalg i Kolding
* [[Hjarup Sogn|Hjarup Sognekommune]] etableres
* [[Stenmøllen]] flyttes til Kolding, hvori [[Dansk Kunstmøllestensfabrik]] etableres

== Galleri ==
<gallery>
Fil:Hyrdestræde_B33528.jpg|[[Hyrdestræde]] set fra [[Adelgade]], foråret 1906. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|Postkort med motiv af Kolding set fra [[Seest]], postkortet er stemplet i 1906. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
</gallery>

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Træk af livet i Kolding i 1905, s. 33-37, Vejle Amtsårsbog 1980

[[Kategori: Årstal]]

Kolding

2026-05-14T05:06:30Z

Billy:

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. [[Kolding anno 1899|1906]]]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

== Seværdigheder ==
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding

2026-05-14T05:05:49Z

Billy:

:'''Artiklen om Kolding er under udarbejdelse''' - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. 1906]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

== Seværdigheder ==
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Kolding

2026-05-14T05:05:34Z

Billy: skitser afsnit

:Artiklen om Kolding er under udarbejdelse - seneste redigering maj 2026

[[Fil:B20737 Postkort Kolding set fra Seest ca 1906.png|thumb|Postkort med motiv af Kolding by set fra [[Seest]], ca. 1906]]
Kolding er en dansk fjordby og såkaldt købstad i Syddanmark, samt Danmarks 8. største by med 62.444 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]].(jan. 2024)

== Kolding bys historie ==
===Etymologi===
:''Afsnit mangler, om byens navn, og hvad borgere i Kolding kalder sig selv m.m.''

[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|220px|thumb|[[Rantzaus kort]] over Kolding fra [[Kolding før 1799|1587]]. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
[[Fil:Kort_1767_b23152.jpg|220px|thumb|Forarbejde til Pontoppidans kort over Kolding fra 1767. Kortet viser Kolding og noget af byens opland omkring 1767. De vigtigste dele af byen, såsom Koldinghus, er på kortet. Sammenlignes med kortet fra 1587 kan ses, at der ikke er sket en stor byudvikling i Kolding i perioden mellem årene.]]
[[Fil:Månedensfoto2014febr_B150306.jpg|220px|thumb|Kolding set fra nordvest ca. 1877. I forgrunden Hospitalsgade og Låsbygade. Det ny rådhus skimtes bagved kirken]]
=== Kongerigets grænseskel ===
Kolding har en fascinerende byhistorie, der strækker sig tilbage til da byen blev grundlagt, hvilket formentligt må være sket omkring år 1200. De arkæologiske spor i Kolding tyder på en bydannelse allerede i slutningen af 1100-tallet. Den ældste skriftlige kilde, som vidner om byens eksistens, er Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori der står “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), som oversat betyder “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”, og omhandler den skat, som borgerne i byen skal betale til kongen.

Dens strategiske beliggenhed ved Kolding Fjord gjorde den til et vigtigt handels- og transportcenter. I de tidlige år voksede Koldings handel, og byen fik snart status som købstad. Hvornår Kolding er blevet en købstadsby er uvis, de ældste købstads privilegier (rettigheder) der kendes for Kolding, er fra januar 1321, da kong Christoffer d. 2 stadfæster (bekræfter) de privilegier som tidligere konger havde tildelt byen.

I løbet af middelalderen blev Kolding et vigtigt politisk og militært centrum. Byen var hjemsted for Koldinghus, et slot der blev påbegyndt i 1260'erne, som fungerede som residens for de danske konger, når disse var i Jylland. Koldinghus spillede en central rolle i mange historiske begivenheder og var et symbol på kongemagten i regionen. Kolding, og i høj grad Koldinghus, kom til at marker grænseskellet mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig

I 1400-tallet blev Kolding en del af det danske kongerige, og byen fortsatte med at udvikle sig som et handelscentrum. I takt med at handelen blomstrede, voksede befolkningen, og byen fik flere rettigheder og privilegier. I 1600-tallet, særligt efter den danske enevældes indførsel, oplevede Koldings dog nedgangstider og byen begyndte at miste betydning for kongemagten.

Af de kriser, såsom krige og sygdomsepidemier, det har ramt Kolding, kan man bl.a. nævne: 1247, hvor kong Erik Plovpenning, under en krig imod den danske konge, skulle have afbrændt byen. I 1313 da kong Erik Menved besejre et jysk bondeoprør ved byen. I 1583 da en storbrand hærger byen, næsten hele den østlige bydel ødelægges. Igennem 1600tallet hærges byen flere gange af de såkaldte svenskerkrige og fremmede tropper, bl.a. under Karl Gustav krigen, hvor over 150 huse efter krigen enten er blevet forladt, ødelagt eller er så ruineret, at de ikke kan bruges til beboelse. Også sygdomsepidemier med pest-sygdommen hærger byen mindst tre gange igennem 1600tallet.

På grund af dårlige tider, besluttede kong Christian d. 5 i september 1678 at pålægge Kolding stavnsbånd, et forbud imod at indbyggerne kunne flytte ud af byen uden kongelig tilladelse, hvilket indførtes for at byen ikke skulle blive fuldstændig afbefolket. Omkring år 1600 har historikere estimeret, at der boede omkring 2500 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i byen, ifølge mandtal fra 1696, havde byen da kun 995 indbyggerne.

Man kan læse i bogværket Danske Atlas (udgivet 1769), at byens handel i midten af 1700tallet er meget ringe, angivelig bl.a fordi byen var nabo til hertugdømmet Slesvig - særligt trues byens økonomi og handel i anden halvdel af 1700tallet, fordi Kolding Å er ved at sande til og skibe derfor ikke længere kan sejle ind byens havn ved Sønderbro, et problem der først løses i 1843 med indvielsen af en ny havn.

Enevælden blev indført i Danmark i 1660, hvilket betød, at kongen fik absolut magt, og dette havde også indflydelse på Kolding og dens udvikling, det er traditionelt blevet konkluderet af historikere at enevælde kongernes valgte ikke at prioritering købstæderne i kongeriget til fordel for København, og at købstædernes udvikling derfor mere eller mindre næsten gik i stå efter 1660. Byen forblev dog et vigtigt men udsat knudepunkt, især under de krige, der prægede perioden. Sammenfattende kan man sige, at Koldings historie fra grundlæggelsen i 1200 til enevældens indførsel er præget af vækst, politisk betydning og militær aktivitet, hvilket har været med til at forme byen til det, vi kender i dag.

=== Fabrikker og vokseværk ===
[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|thumb|Kort over Kolding by med gadenavne, jernbaner, stednavne og stedregister, 1910]]

En kold marts nat i 1808 skete der endnu en katastrofe for Kolding, formentlig på grund af uforsigtighed brændte byens gamle kongeslot Koldinghus, brandårsagen er aldrig fastslået med fuldstændig sikkerhed, det antages typisk at nogle spanske soldater under vagttjeneste frys, hvorfor de derfor fyrede op i en gammel brændekamin, det fortælles både at spanierne fyrede kaminen op for kraftigt og at kaminen i forvejen var utæt. Slottet fik derefter lov at stå som en “malerisk” ruin, det blev også snart symbol på byens stolte historiske fortid og kendingsmærke for byen.

:Læs mere om [[Koldinghus|slotsbranden]] eller om [[Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808|franske og spanske soldaters]] indkvartering i byen

Kolding oplevede en betydelig vækst som følge af industrialiseringen fra omkring midten af 1800tallet. Nye fabrikker og virksomheder blev etableret, hvilket førte til flere arbejdspladser. Særligt vigtig for byens udvikling er indvielsen i 1843 af en ny [[Kolding Havn|havn]], samt etableringen af jernbane- og togforbindelser, i 1864 blev Kolding knyttet til det danske jernbanenet, hvilket forbedrede transportmulighederne og gjorde det lettere for varer at blive sendt til og fra byen, blot to år senere i 1866 etableredes også en jernbaneline mellem Vamdrup og Kolding.
<div style='clear: both; background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' Læs videre om Koldings historie ''' 
[[Grænsebyen Kolding]] [[Kolding i 1808 og et kort fra 1796]] [[Bykernen i Kolding]] [[Byporte i Kolding]] [[Kolding i 1940erne]] [[Kolding i 1950erne]] [[Kolding i 1960erne]] [[Kolding i 1970erne]] [[Kolding i 1980erne]] [[Kolding i 1990erne]]
</center></div>

Kolding voksede igen, og befolkningen steg fra 1672 indbyggere i 1801 til over 10.000 i 1901. For at imødekomme det stigende pres på byen som følge afudviklingen, blev der sat gang i flere udvidelser af byen, herunder nye byggeriet af boligområder og offentlige bygninger. Byen havde vokseværk, derfor var det blevet nødvendig at udvide udover bygrænsen, dette kun kunne ske ved indlemmelser af områder fra nabosognene, hvilket bl.a blev realiseret med "[[indlemmelsen]]" i 1930.

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== Politik ==
=== Byens forvaltning ===
Byen har senest fra 1300tallet fået en slags kommunal administration, i form af rådmænd, som var udpeget af kongen og borgerstaden, dette system udbygges bl.a. med købstadsloven under Christian d. 4 i 1619. Kolding får sin første borgerrepræsentation (byråd) i [[1838]] og har siden haft regelmæssige valg til byråd, efter enevældens afskaffelse får byen i 1869 kommunalt bystyre status. I takt med byen vokser og omkringliggende sognekommuner indlemmes, særligt i 1900tallet, bliver byrådets medlemmer en blanding af indbyggere i og udenfor byen.

Siden 2007 har byen været en del af Region Syddanmark. Historisk har Kolding administrativt i middelalderen først været en del af Almindsyssel, hvilket efterfulgtes med oprettelsen af Koldinghus Len (også kaldet Koldinghus Amt) i 1660 samtidig med enevældens indførsel, dette Len eksisterede indtil amterne blev dannet i 1793, byen blev herefter en del af Vejle Amt og var det indtil regionerne blev dannet i 2007.

Oprindelig har der kun været et kirke [[Sankt Nicolai Kirkesogn|sogn]] i Kolding, som har været tilknyttet bykirken [[Sct. Nicolai Kirke|Sct. Nikolaj]]. Omkring ca. 1760 etableres slotssognet (''kendes også som Kolding Købstads Landsogn''), der fungerede som sogn for slottet Koldinghus. I 1925 etableres også et [[Kristkirkens Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Kristkirken]]. Og senest i 1979, etableres endnu et [[Simon Peters Kirkesogn|sogn]] til den nybyggede [[Simon Peters Kirke]].

Af bydele i Kolding findes: [[Bramdrupdam]], [[Dalby]], [[Harte]], [[Kolding Ø]] ([[Drejens]], [[Nørre Bjert]] og [[Strandhuse]]), [[Lilballe]], , [[Rådvad]], [[Seest]], [[Tved]] og [[Vonsild]].

''mangler'' 
- byvåben, bysegl, kommunevåben og kommunelogo (se evt. Wikipedia)

''mangler'' 
Økonomi - byens/kommunens budget

== Geografi ==
- landskab og klima (temperaturer gennemsnitlig)

- bydele (areal, befolkningsantal)

== Demografi - befolkning ==
=== Befolkningssammensætning ===
befolkningssammensætning, forskellige kriterier: alder, køn, til-/fra-flyttere, uddannede, indvandring

dialekter, ...

=== Religion ===

== Infrastruktur ==
=== Transport og trafik ===
Veje, vejlys/lygtepæle, broer, stier

trafik; x-antal biler i Kolding, underdel hertil offentlig transport (bus og toge)

kollektiv Trafik - busser, rutebiler og tog; bustrafikken varetages af Sydtrafik (2013: 8 lokale busruter og 34 regionalruter - Kilde: Wikipedia)

jernbane

havn

lufthavn

=== Social og velfærd===
Sundhed og velfærd, såsom sygehus, aktivitetscenter, plejehjem, for socialt udsatte [[Overmarksgården]]

=== Forsyning ===
Forsyning: såsom vandværker, elektricitetsværker, fjernvarme anlæg 
- forsyningslinjer (gas, el, vand, varme) 
- afledningslinjer (kloak, spildevand, renovation)

Om telefoni og internet, bylokalt telefon netværk etableret maj 1885, forbindelse med resten af Danmarks telefonnet (Rigstelefonen) blev etableret ca. 1895. Internet ..

== Samfund ==
=== Erhverv ===
''mangler''

industri, turisme, ..., erhverv

=== Uddannelse ===
Kolding by har 20 folkeskoler (hele Kolding Kommune har 28 folkeskoler), ud af de 20 skoler i byen er 3 private. Ud af kommunens 21 skoledistrikter er de 12 skoledistrikter hel- eller delvist indenfor bygrænsen.

To gymnasier: [[Kolding Gymnasium]] og [[Munkensdam Gymnasium]], samt den forbedrede grunduddannelse [[FGU]].

Herudover findes der i byen en bred skare af uddannelsesinstitutioner for eksempel indenfor handel [[Kolding Købmandsskole|IBC]], teknik eller håndværk [[Hansenberg]], bachelor [[UcSyd]], eller fagspecifikke såsom [[Designskolen]]. Derudover findes også skoler for efteruddannelse, for eksempel [[AMU Syd]].

=== Medier ===
''mangler''

lokalaviser, tv, online

== Kultur og seværdigheder ==
- Biblioteker

- Foreningsliv

- Sport (30 idrætshaller og 75 fodboldbaner)

== Seværdigheder ==
Koldings seværdigheder såsom museer, oplevelsescenter og teatre:

* [[Koldinghus]], det genopbyggede kongeslot der et indrettet som museum og hvis historie går tilbage til 1260erne
* [[Museum Kolding]], lokalhistorisk museum for Kolding Kommune
* [[Geografisk Have]], botanisk have på 12 hektar i den sydlige del af byen
** [[Kolding Miniby]] (del af Geografisk Have), modelby i skala 1:10 af Kolding by omkring år [[1865]].
* Kunstmuseet [[Trapholt]] i [[Strandhuse]]
* Teateret [[Mungo Park Kolding|Mungo Park Kolding]]
* Dronning Dorotheas Teater
* Oplevelsescenter [[Harteværket]], museum og vandleg
* [[Sankt Nicolai Kirke|Sct. Nicolai Kirke]], Kolding gamle bykirke hvis historie strækker sig tilbage til 1200tallet
* [[Helligkorsgade 18]] (også kaldet Julemandens hus), Koldings ældste hus
* Oplevelsescenter [[Skamlingsbanken]], del af Museum Kolding og naturpark Lillebælt

=== Arrangementer, festivaler og natteliv===
:''afsnit mangler''

=== Oplevelser i naturen ===
:''afsnit mangler''

== Henvisninger ==
* Kolding.dk {{lnf}} Kolding Kommunes hjemmeside

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori:Byer og bydele]]

Eltang

2026-05-14T04:45:21Z

Billy: /* Indbyggertal */

Eltang er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Eltang Sogn]]. Byen ligger nordøst for Kolding.

Byen lå i [[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune]] indtil [[1970]], hvorefter denne kommune blev [[Kommunesammenlægningen 1970|sammenlagt]] med [[Kolding Kommune]].

== Indbyggerantal ==
Byen Eltangs indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 221
|
|-
|style="text-align:right;"| 2025 januar
| 209
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Eltang&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Eltang Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Lunderskov

2026-05-14T04:44:55Z

Billy: /* Indbyggerantal */

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Ældre kort over [[Skanderup Sogn]]. Kolding Stadsarkiv]]
Lunderskov er en stationsby i Kolding Kommune vest for [[Kolding]] og et ejerlav i [[Skanderup Sogn]]. Fra [[1970]] var byen en del af [[Lunderskov Kommune]], indtil den blev indlemmet i Kolding Kommune ved kommunereformen i [[2007]].

I Lunderskov findes bl.a. [[Kongsbjergskolen]], [[Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv|lokalhistorisk arkiv]], [[Lunderskovhallen]], [[Lunderskov Station]] og [[Lunderskov Efterskole|efterskole]].

== Indbyggerantal ==
Byen Lunderskovs indbyggerantal
{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[1901]] feb
| 532
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1911]] feb
| 842
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1921]] feb
| 850
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1930]] feb
| 904
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1940]]
| 902
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1945]]
| 1069
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1950]]
| 1086
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1960]]
| 1181
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1965]]
| 1305
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2024]] januar
| 2994
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 2985
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 2963
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=lunderskov&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Lunderskov]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Skanderup

2026-05-14T04:44:21Z

Billy:

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Ældre kort over [[Skanderup Sogn]]. Kolding Stadsarkiv]]
Skanderup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Skanderup Sogn]].

== Indbyggertal ==
Byen Skanderups indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 418
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 396
|
|-
|style="text-align:right;"| 2010 januar
| 370
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 352
|
|-
|style="text-align:right;"| 2008 januar
| 365
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Skanderup&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Skanderup Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Skanderup Sogn

2026-05-14T04:44:15Z

Billy:

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Ældre kort over [[Skanderup Sogn]]. Kolding Stadsarkiv]]
[[Fil:Skanderup Sogn2.jpg|250px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
Skanderup Sogn er et kirkesogn i Kolding Kommune.

Den første gang sognet nævnes er ca. 1330, hvor det kaldes Skanthorp.

Skanderup Sogn hørte før 1536 til Almind Syssel. Sognet hørte frem til 1660 til Anst Herred i [[Koldinghus Len]] og herefter 1660-1793 til Koldinghus Amt og fra 1793 til Ribe Amt. Fra 1970-2006 hørte Skanderup under [[Vejle Amt]].

Skanderup Sogn var selvstændig sognekommune 1842-1970. I 1970 indgik Skanderup i Lunderskov Kommune, der i 2007 blev en del af Kolding Kommune.

Der er tre ejerlav i Skanderup Sogn: [[Skanderup]], [[Nagbøl]] og [[Lunderskov]].

I Skanderup Sogn ligger [[Skanderup Kirke]], der er opført i 1200-tallet samt [[Skanderup Valgmenighedskirke]], der er opført i [[1922]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Skanderup+Sogn&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1965.
*[[fil:Skanderup.pdf|Skanderup Sogn Gennem Tiden]]
* Thomas Christensen - Skanderup Sogns Historie (1996)
* August F. Schmidt - Skanderup Sogn (1928)

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori:Skanderup Sogn]]

Lunderskov

2026-05-14T04:44:08Z

Billy:

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Ældre kort over [[Skanderup Sogn]]. Kolding Stadsarkiv]]
Lunderskov er en stationsby i Kolding Kommune vest for [[Kolding]] og et ejerlav i [[Skanderup Sogn]]. Fra [[1970]] var byen en del af [[Lunderskov Kommune]], indtil den blev indlemmet i Kolding Kommune ved kommunereformen i [[2007]].

I Lunderskov findes bl.a. [[Kongsbjergskolen]], [[Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv|lokalhistorisk arkiv]], [[Lunderskovhallen]], [[Lunderskov Station]] og [[Lunderskov Efterskole|efterskole]].

== Indbyggerantal ==
Byen Lunderskovs indbyggerantal
{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[1901]] feb
| 532
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1911]] feb
| 842
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1921]] feb
| 850
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1930]] feb
| 904
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1940]]
| 902
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1945]]
| 1069
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1950]]
| 1086
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1960]]
| 1181
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1965]]
| 1305
|
|-
|style="text-align:right;"| 2024 januar
| 2994
|
|-
|style="text-align:right;"| 2025 januar
| 2985
|
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 2963
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=lunderskov&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Lunderskov]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Fil:Skanderup Sogn1.jpg

2026-05-14T04:38:52Z

Billy:

[[Kategori:Lunderskov]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Kort]]
[[Kategori:Skanderup Sogn]]

Skanderup

2026-05-14T04:38:36Z

Billy: Oprettede siden med "Kort over [[Skanderup Sogn. Kolding Stadsarkiv]] Skanderup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i Skanderup S..."

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Kort over [[Skanderup Sogn]]. Kolding Stadsarkiv]]
Skanderup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Skanderup Sogn]].

== Indbyggertal ==
Byen Skanderups indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 418
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 396
|
|-
|style="text-align:right;"| 2010 januar
| 370
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 352
|
|-
|style="text-align:right;"| 2008 januar
| 365
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Skanderup&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Skanderup Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Fil:Skanderup Sogn1.jpg

2026-05-14T04:36:12Z

Billy:

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Kort]]
[[Kategori:Skanderup Sogn]]

Fil:Skanderup Sogn2.jpg

2026-05-14T04:36:08Z

Billy:

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Kort]]
[[Kategori:Skanderup Sogn]]

Skanderup Sogn

2026-05-14T04:35:57Z

Billy:

[[Fil:Skanderup Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Kort over Skanderup Sogn. Kolding Stadsarkiv]]
[[Fil:Skanderup Sogn2.jpg|250px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
Skanderup Sogn er et kirkesogn i Kolding Kommune.

Den første gang sognet nævnes er ca. 1330, hvor det kaldes Skanthorp.

Skanderup Sogn hørte før 1536 til Almind Syssel. Sognet hørte frem til 1660 til Anst Herred i [[Koldinghus Len]] og herefter 1660-1793 til Koldinghus Amt og fra 1793 til Ribe Amt. Fra 1970-2006 hørte Skanderup under [[Vejle Amt]].

Skanderup Sogn var selvstændig sognekommune 1842-1970. I 1970 indgik Skanderup i Lunderskov Kommune, der i 2007 blev en del af Kolding Kommune.

Der er tre ejerlav i Skanderup Sogn: [[Skanderup]], [[Nagbøl]] og [[Lunderskov]].

I Skanderup Sogn ligger [[Skanderup Kirke]], der er opført i 1200-tallet samt [[Skanderup Valgmenighedskirke]], der er opført i [[1922]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Skanderup+Sogn&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1965.
*[[fil:Skanderup.pdf|Skanderup Sogn Gennem Tiden]]
* Thomas Christensen - Skanderup Sogns Historie (1996)
* August F. Schmidt - Skanderup Sogn (1928)

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori:Skanderup Sogn]]

Stepping

2026-05-14T04:34:07Z

Billy: Oprettede siden med "Stepping er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i Stepping Sogn. == Indbyggertal == Byen Steppings indbyggerantal {| class="wikitable" |- ! Årstal !sty..."

Stepping er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Stepping Sogn]].

== Indbyggertal ==
Byen Steppings indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 351
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 381
|
|-
|style="text-align:right;"| 2010 januar
| 388
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 398
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Stepping&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Stepping Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Fil:Stepping Kirke B4825.jpg

2026-05-14T04:31:11Z

Billy:

Stepping Kirke omkring 1985-1990. Christiansfeld Arkiv, fotograf: ukendt.
[[Kategori:kirker]]
[[Kategori: Stepping Sogn]]

Stepping Kirke

2026-05-14T04:31:07Z

Billy:

[[Fil:Stepping Kirke B4825.jpg|thumb|right|300px|Stepping Kirke omkring 1985-1990. Christiansfeld Arkiv, fotograf: ukendt.]]
Stepping Kirke ligger i [[Stepping Sogn]], og er opført omkring 1200. Kirken er bygget i kvadersten. Der er tale om et romansk skib og kor med fire sengotiske tilføjelser: Tårn mod øst (1400-tallet), sakristi ved tårnets nordside, vestforlængelse og våbenhus mod syd.

Over døren til våbenhuset er sat en romansk tympanon med relief af den korsfæstede mellem tovstave og symbolske tegn: Guds øjne, græsk kors og velsignende fingre.

Da [[Brødremenigheden]] begyndte at opføre deres menighedsby, [[Christiansfeld]], fra 1773, eksisterede der allerede en mindre menighed i Stepping. I Stepping Kirke viser en sidefløj på altertavlen fra 1729 tydelige tegn på Brødremenighedens indflydelse ("Kvindens hjerte i brand fra Kristi kors").

Døbefonten er romersk og i granit. Prædikestolen fra 1558 er Sønderjyllands ældste. Lydhimlen er fra 1618. Altertavlens midterfelt (nadvermotiv) er fra 1612.

Kirken er beliggende på Langforte 4, Stepping.

===Litteratur og kilder===
*Kirker i Kolding og omegn. Folder, [[Kolding Turistforening]].
*Kirker i Haderslev Stift. Folder (2000)
*http://danmarkskirker.natmus.dk

[[Kategori:kirker]]
[[Kategori: Stepping Sogn]]

Stepping Sogn

2026-05-14T04:30:50Z

Billy:

Første gang nævnt 1415: Steppingh

Stepping Sogn hørte indtil 1864 til Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig, herefter under Preussen frem til 1920. Stepping var egen sognekommune 1920-1970, en del af Christiansfeld Kommune 1970-2006 og derefter en del af Kolding Kommune. I retslig henseende hørte Stepping til Tyrstrup herred, 1864-1920 benævnt Sønder Tyrstrup Herred.

Der er 5 ejerlav i Stepping Sogn: [[Anderup]], [[Bjerndrup]], [[Højrup]], [[Kolstrup]] og [[Stepping]]. (Kolding Stadsarkiv)

I Stepping Sogn ligger [[Stepping Kirke]], der er fra omkring 1200.

==Litteratur og kilder==
* Bogen: Stepping og Frørup - Glimt fra før og nu, udgivet 2014, forlaget Bogspind
* Trap Danmark 5. udgave, Haderslev Amt, 1965. Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007.

[[Kategori: Stepping Sogn]]

Hjarup Sogn

2026-05-14T04:29:12Z

Billy:

[[Fil:Hjarup Sogn1.jpg|300px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
[[Fil:Hjarup Sogn2.jpg|250px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
Hjarup Sogn er et kirkesogn i Kolding Kommune. Sognet nævnes første gang ca. 1330, hvor det kaldes Hyarthorp.

Hjarup Sogn hørte frem til 1660 til Andst Herred i Koldinghus Len, 1662-1793 til Koldinghus Amt og herefter til 1970 til Ribe Amt. Fra 1970-2006 til [[Vejle Amt]].

I perioden 1842-1906 udgjorde Hjarup og [[Vamdrup Sogn|Vamdrup]] Sogne en fælles sognekommune, nemlig Vamdrup-Hjarup Sognekommune. Fra [[1906]] var Hjarup Sogn en selvstændig sognekommune. Ved [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunalreformen i 1970]], blev sognekommunen en del af [[Vamdrup Kommune]], der ved [[kommunesammenlægningen i 2007]] indgik i Kolding Kommune.

Hjarup har kun et ejerlav: [[Hjarup|Hjarup]].

I Hjarup Sogn ligger [[Hjarup Kirke]], der er opført i 1200-tallet.

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hjarup+Sogn&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Trap Danmark 5, Ribe Amt, 1965.

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hjarup Sogn]]

Fil:Hejls Sogn1.jpg

2026-05-14T04:27:57Z

Billy:

[[Kategori:Kort]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hejls Sogn]]

Hejls

2026-05-14T04:27:43Z

Billy: Oprettede siden med "Kort over [[Hejls Sogn. Kort: Kolding Stadsarkiv]] Hejls er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i Hejls Sogn. =..."

[[Fil:Hejls Sogn1.jpg|300px|thumb|right|Kort over [[Hejls Sogn]]. Kort: Kolding Stadsarkiv]]
Hejls er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Hejls Sogn]].

== Indbyggertal ==
Byen Hejls indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 394
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 453
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 462
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hejls&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Hejls Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Hejls Sogn

2026-05-14T04:25:46Z

Billy:

[[Fil:Hejls Sogn1.jpg|300px|thumb|right|Kort over Hejls Sogn. Kort: Kolding Stadsarkiv]]
Hejls Sogn hørte indtil 1864 til Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig.

Hejls Sogn var et af [[De 8 sogne]], der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i Kongeriget Danmark i bytte for bl.a. nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland syd for Ribe. Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og til 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.

Hejls var egen sognekommune 1866-1970, hvorefter den indgik i Christiansfeld Kommune. I 2007 blev det så en del af Kolding Kommune.

Der er to ejerlav i Hejls Sogn, Hejls og Vargårde. (Kolding Stadsarkiv).

I Hejls Sogn ligger [[Hejls Kirke]], der er opført i 1100-tallet.

== Sognekommunens befolkningsantal ==
{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! Befolkning
|-
| 5. nov 1935
| 912
|-
| 5. nov 1940
| 968

|}

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hejls+Sogn&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Trap Danmark 5, Vejle Amt, 1964.

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hejls Sogn]]

Hjarup

2026-05-14T04:23:40Z

Billy: Oprettede siden med "Kort over Hjarup og omegnen. Kort: Kolding Stadsarkiv Hjarup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Hjarup Sogn]..."

[[Fil:Hjarup Sogn1.jpg|300px|thumb|right|Kort over Hjarup og omegnen. Kort: Kolding Stadsarkiv]]
Hjarup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Hjarup Sogn]].

== Indbyggertal ==
Byen Hjarups indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 380
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 399
|
|-
|style="text-align:right;"| 2010 januar
| 397
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 404
|
|-
|style="text-align:right;"| 2007 januar
| 373
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hjarup&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Hjarup Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Sdr. Stenderup

2026-05-14T04:18:37Z

Billy: /* Henvisninger */

Sdr. Stenderup eller ''Sønder Stenderup'' er en mindre by i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Sønder Stenderup Sogn]].

== Træk af landsbyens historie ==
Landsbyens ældste bygning er [[Sdr. Stenderup Kirke]] fra 1100tallet, som bl.a. vidner om at landsbyen har eksisteret i mange århundreder.

Den 27. juni [[1807]] udbrød der storbrand i landsbyen Sdr. Stenderup, omkring 400 mennesker mistede deres hjem i branden. Angiveligt var ilden påsat af en smed ved Stenderupgård, hvis gårdejer smeden havde set sig sur på.

Oprindelig hed landsbyen kun Stenderup, dette blev dog ændret efter 1864-krigen, hvor områder blev en del af kongeriget Danmark, indtil da havde landsbyen ligget i hertugdømmet Slesvig.

Landsbyen blev ved [[kommunesammenlægningen i 1970]] indlemmet under Kolding Kommune.

== Indbyggertal ==
Byen Sønder Stenderup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 528
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 518
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2011]] januar
| 582
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2009]] januar
| 579
|
|-
|style="text-align:right;"| [[1981]] januar
| 580
|
|}

== Henvisninger==
*

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Sønder Stenderup Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Dons

2026-05-14T04:18:09Z

Billy: /* Henvisninger */

Dons er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Almind Sogn]]. Byen ligger omtrent 9 km nord for Kolding.

Byen lå i [[Almind Sognekommune]] indtil 1970, hvorefter denne kommune blev [[Kommunesammenlægningen 1970|sammenlagt]] med [[Kolding Kommune]].

Det anslåes af landsbyen Dons har ca. 100 indbyggere [[2025]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Dons&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [https://6051almind.dk/ 6051almind.dk] (link åbner ny fane), lokalhjemmeside for Almind, Dons og Møsvrå områderne
* [https://www.kolding.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/landsbyer-og-landsbysamarbejde/landsbyinfo Landsbyinfo] {{lnf}} Kolding Kommune (''Set februar 2026'')

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Almind Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Jordrup (by)

2026-05-14T04:17:58Z

Billy: /* Henvisninger */

Jordrup er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Jordrup Sogn]]. Byen ligger nordvest for Kolding.

Af faciliteter findes i Jordrup blandt andet [[Jordrup Kirke|kirken]], [[Jordrup Borger- og Forsamlingshus|Borger- og Forsamlingshuset]], [[Fynslundskolen]], [[Fynslundhallen]], [[Plejehjemmet Toftegården]], [[Jordrup Rideklub|rideklub]] og [[Min Købmand (Jordrup)|brugsforretning]].

Landsbyen Jordrup hørte oprindeligt til [[Lejrskov-Jordrup Sognekommune]] mellem [[1842]] og [[1970]], derefter indgik landsbyen i [[Lunderskov Kommune]], indtil den ved årsskiftet [[2006]]-[[2007]] blev indlemmet i Kolding Kommune.

== Indbyggertal ==
Byen Jordrup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 502
|
|-
|style="text-align:right;"| 2012 januar
| 553
|
|-
|style="text-align:right;"| 2011 januar
| 545
|
|-
|style="text-align:right;"| 2010 januar
| 538
|
|-
|style="text-align:right;"| 2009 januar
| 546
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Jordrup&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Jordrup Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Eltang

2026-05-14T04:17:48Z

Billy:

Eltang er en mindre landsby i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Eltang Sogn]]. Byen ligger nordøst for Kolding.

Byen lå i [[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune]] indtil [[1970]], hvorefter denne kommune blev [[Kommunesammenlægningen 1970|sammenlagt]] med [[Kolding Kommune]].

== Indbyggertal ==
Byen Eltang havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 2026 januar
| 221
|
|-
|style="text-align:right;"| 2025 januar
| 209
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Eltang&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Eltang Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Fil:Hjarup Sogn2.jpg

2026-05-14T04:16:15Z

Billy:

[[Kategori: Kort]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hjarup Sogn]]

Fil:Hjarup Sogn1.jpg

2026-05-14T04:16:08Z

Billy:

[[Kategori: Kort]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hjarup Sogn]]

Hjarup Sogn

2026-05-14T04:15:50Z

Billy:

[[Fil:Hjarup Sogn1.jpg|300px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
[[Fil:Hjarup Sogn2.jpg|250px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv]]
Hjarup Sogn er et kirkesogn i Kolding Kommune. Sognet nævnes første gang ca. 1330, hvor det kaldes Hyarthorp.

Hjarup Sogn hørte frem til 1660 til Andst Herred i Koldinghus Len, 1662-1793 til Koldinghus Amt og herefter til 1970 til Ribe Amt. Fra 1970-2006 til [[Vejle Amt]].

I perioden 1842-1906 udgjorde Hjarup og [[Vamdrup Sogn|Vamdrup]] Sogne en fælles sognekommune, nemlig Vamdrup-Hjarup Sognekommune. Fra [[1906]] var Hjarup Sogn en selvstændig sognekommune. Ved [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunalreformen i 1970]], blev sognekommunen en del af [[Vamdrup Kommune]], der ved [[kommunesammenlægningen i 2007]] indgik i Kolding Kommune.

Hjarup har kun et ejerlav: [[Hjarup (ejerlav)|Hjarup]].

I Hjarup Sogn ligger [[Hjarup Kirke]], der er opført i 1200-tallet.

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hjarup+Sogn&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Trap Danmark 5, Ribe Amt, 1965.

[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Hjarup Sogn]]

Ole Hammer Rasmussen

2026-05-14T04:13:09Z

Billy:

{{Person uden billede|Ole Hammer Rasmussen|23. maj 1934|2. februar 2026|-|Vicetoldinspekter, byrådsmedlem}}
Ole Hammer Rasmussen (1934-2026) vicetoldinspektør, samt byrådsmedlem i Kolding for [[Socialdemokratiet]].

Imellem 1994-1997 med af Kolding Byråds udvalg: Boligudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Uddannelsesudvalget (formand). I 1998 sad han i i følgende af Kolding Byråds udvalg: Boligudvalget, formand for uddannelsesudvalget.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Ole+hammer+Rasmussen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Politikere|Rasmussen, o.]]
[[Kategori: Embedsfolk]]
[[Kategori: Told og skat]]

Bruger:Billy

2026-05-14T04:12:05Z

Billy:

*[[KoldingWiki:For administratorer og frivillige]] - [[KoldingWiki:Artikler vi ønsker]] - [[KoldingWiki:Månedens artikel]]
<div style="width: 35%; float: right; border-left: 1px solid #fffee2;">
[[Poul Erik Lebech]] sabotageleder i Kolding (se https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?28274 link ny fane)

* [[Vejstruprød]] '''(billede)'''
* [[Hovens Odde]]

[[I.P. Jensens Plads]] (i folkemunde kaldet ''Ved åen'') -+- [[Bredgadepladsen]] (tjek gadenavn)

Sammenskriv [[Sct. Jørgensgade]] og [[Sct. Jørgens Gade]] - [[Carl Pedersen]] & [[Carl Petersen]] - [[Kolding Omegns Foderstofforening A/S]] & [[Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening]]

[[Kolding Malermesterforening]] er det samme forening som Kolding Malerlaug ?

_____
'''mangler''': ''Yderligere research og oprettelse'' obs på personen er nulevende: 
Dorthe Boll Hartmann (født ?) skolelærer på [[Sdr. Bjert Skole]]. Kåret som "[[Koldings bedste lærer]]" 7 2025, en pris som uddeles i samarbejde mellem aviserne [[JydskeVestkysten]] og [[Ugeavisen Kolding]]. -henvisning: Nu starter jagten på Koldings bedste lærer igen, JydskeVestkysten, Kolding sektion, 21. april 2026, side 6

'''mangler''': [[Ole Hammer Rasmussen]] årstal for byrådsmedlems perioder
----
''Årstals artikler:''

<nowiki><div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:15px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 25px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 2000'erne ''' [[2000]] • [[2001]] • [[2002]] • [[2003]] • [[2004]] • [[2005]] • [[2006]] • [[2007]] • [[2008]] • [[2009]]</center></div></nowiki> 
<nowiki>Året {{PAGENAME}}</nowiki> 
<nowiki>__TOC__</nowiki> 
<nowiki>== Begivenheder ==</nowiki>

-----

'''Gode wiki artikler''' - Kolding: [[Kolding Havn]], [[Kolding i 1940erne]], [[Kolding i 1950erne]], [[Kolding i 1960erne]], [[Kolding i 1970erne]], [[Kolding i 1980erne]], [[Kolding i 1990erne]], [[Koldings Posthus]], [[Schalburgtage]], [[Koldinghus Staldgård|Staldgården]] - Koldings omegn: [[Harte Sogn under besættelsen]]

-----

B3729 - https://arkiv.dk/vis/2199814 - Kolding. Udsigt fra Stejlbjerganlægget. Sct. Michaels Kirke, Sct. Nicolai Kirke, Koldinghus.
B11764 - https://arkiv.dk/vis/2212647 - Koldinghus ruin Ukendt fotograf ca 1885-1890
B4586 - https://arkiv.dk/vis/4645412 - kæmpetårnet Koldinghus Slotsruin ca 1900
</div>
:[[:Kategori:Åer og bække]] - [[O. Ørkler]] - [[N.J. Kloster]]

::Er det rigtige navn [[Mads Nielsen]] eller [[Mads Nissen]] ...

::[[Sabotageaktioner i Kolding]] - [[:Skabelon:Kildematerialer]]

<hr style="width:45%;" />

<nowiki>{{person uden billede|{{PAGENAME}}|? |? |- |- }} </nowiki>

<nowiki>#REDIRECT [[ ]]</nowiki>

<table>
<tr>
<td><nowiki>[[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]]</nowiki></td>
<td style="background-color: #000;">+</td>
<td>er en vej i Kolding. Vejen</td>
</tr>
</table>

<nowiki>(link åbner ny fane)</nowiki>

<nowiki>== Henvisninger ==</nowiki> 
<table><tr><td><nowiki>* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Laus+Sti&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk</nowiki></td></tr></table>

<nowiki>== Henvisninger ==</nowiki> 
<table><tr><td><nowiki>* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk</nowiki></td></tr></table>

<hr />

<table>
<tr>
<td style="width:120px;"><nowiki>{{fmdb|29809}}</nowiki></td>
<td>Modstandsdatabasen link Se [[skabelon: fmdb]]</td>
</tr>
</table>

<table>
<tr>
<td style="width:120px;"><nowiki>{{fmn|Nielsen}}</nowiki> </td>
<td>Se [[skabelon: fmn]] (se os: [[Skabelon: Fmn2]]) <nowiki>:''Der er flere personer med navnet [[J.P. Jensen]]''</nowiki> for vej gader tekst: <nowiki>:''Der er flere gader i Kolding Kommune med navnet [[Østergade]]''</nowiki></td>
</tr>
</table>

<nowiki>{{PAGENAME}}</nowiki>

<hr />

<nowiki> </nowiki>

<nowiki>* [https://www.danishfamilysearch.dk/cid13214289 Folketællingen 1906], åbner ny fane på danishfamilysearch.dk</nowiki>

<nowiki>{{Gadevej|{{PAGENAME}}|Fil: |Billedetekst |Kolding|Sankt Nicolai Kirkesogn Før 1930: [[Kolding Købstads Landsogn|Kolding Købstads Landsogn]]|[[Gadenavnereformen 1937|Gadenavnereformen]] ([[1937]]) |Kolding Kommune Før 1930: [[Kolding Købstads Landsogn|Kolding Købstads Landdistrikt]]|{{PAGENAME}}}}</nowiki>

Kristkirkens Kirkesogn 
<nowiki>{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding |[[Kristkirkens Kirkesogn]]|? |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}} </nowiki> 
<nowiki>{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding |[[Kristkirkens Kirkesogn]] Før 1930: ? |? |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}} </nowiki>

Sankt Nicolai Kirkesogn <nowiki>{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding |[[Sankt Nicolai Kirkesogn]] |? |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}</nowiki> 
Harte Sogn <nowiki>{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding|[[Harte Sogn]]|?|[[Harte-Bramdrup Sognekommune]]|{{PAGENAME}}}}</nowiki>

==== Andet ====
Centraliseret indholdsfortegnelse med alfabet oversigt:

<nowiki><center><div style=" background-color: #fff; tekst-align: center;border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
'''Indholdsfortegnelse''': 
[[Sygekasser i Kolding og omegn#A|A]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#B|B]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#C|C]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#D|D]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#E|E]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#F|F]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#G|G]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#H|H]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#I|I]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#J|J]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#K|K]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#L|L]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#M|M]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#N|N]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#O|O]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#P|P]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#Q|Q]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#R|R]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#S|S]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#T|T]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#U|U]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#V|V]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#W|W]] - [[Sygekasser i Kolding og omegn#Z|Z]]
</div></center></nowiki>

[[Fil:Månedensfoto2014august B37679.jpg|thumb|Soldater indkaldt til sikringsstyrken under 1. verdenskrig ]]

----

Skabelon: Gader og veje

Tanke: Vejnavn navngivet dato Kirkesogn arkiv.dk link

----

{| class="wikitable"
|-
! Header 1
! Header 2
! Header 3
|-
| row 1, cell 1
| row 1, cell 2
| row 1, cell 3
|-
| row 2, cell 1
| row 2, cell 2
| row 2, cell 3
|}

<nowiki>
{| class="wikitable"
|-
! Header 1
! Header 2
! Header 3
|-
| row 1, cell 1
| row 1, cell 2
| row 1, cell 3
|-
| row 2, cell 1
| row 2, cell 2
| row 2, cell 3
|}</nowiki>

<nowiki>
== Lokalpolitikere der mangler biografiske informationer ==
:Listen udbygges langsomt men sikkert --[[Bruger:Billy|Billy]] ([[Brugerdiskussion:Billy|diskussion]]) 18. feb 2018, 20:04 (CET)

:Jens Møller Nielsen - nyfundet medlem, ikke omtalt i liste ! --[[Bruger:Billy|Billy]] ([[Brugerdiskussion:Billy|diskussion]]) 21. sep 2019, 19:30 (CEST)

=== A===
* <s>[[Anker Ankersen]]</s>
* [[Jens Agerskov]]
* <s>[[A. Andersen]]</s> - [[A. Andersen (murermester)]]
* [[A. Andersen (skræddermester)]]
* [[A.C. Andersen]]
* [[Aug. Andersen]]
* [[C. Andersen]]
* <s>[[Fr. Andersen]]</s>
* [[J.C. Andersen]]
* [[N. Chr. Andersen]]
* [[P. Andersen]]
* [[Sven Andersen]]
* [[Viggo Andersen]]
* [[S. Andresen]]

=== B===
* <s>[[N.W. Bastrup]]</s>
* [[Johannes Bach]]
* <s>[[Einer Bech]]</s>
* [[Jac. Bech]]
* [[Vilh. Behrens]]
* <s>[[Svend Bekke]]</s>
* <s>[[H.C. Bennetzen]]</s> (Er der billede?)
* <s>[[Aage Bennike]]
* [[F. Berring]]</s>
* <s>[[Hagbard Bidstrup]]</s>
* <s>[[E.A. Borch]]</s>
* <s>[[J.S. Borch]]</s>
* <s>[[J. Boysen]]</s>
* <s>[[Peter Brandorff]]</s>
* <s>[[Johannes Brandt]]</s>
* <s>[[P. Breindahl]]</s>
* [[J.C. Bro]]
* <s>[[S.W. Bruun]]</s>
* [[Thue Bryndorf]]
* <s>[[J. Busse]]</s>

=== C ===
* [[C.C. Christensen]]
* [[Ejner Christensen]]
* [[J.C. Christensen]]
* [[Martin Christensen]]
* <s>[[N.A. Christensen]]</s>
* <s>[[Poul Givskov Christensen]]</s>
* [[Svend Christensen]]
* <s>[[P.H. Clausager]]</s>
* [[R. Clausen]]

=== D ===
* [[Dahl (prokurator)]]
* <s>[[Hans Daugaard]]</s>
* <s>[[Peter Daugaard]]</s>
* <s>[[Søren Daugaard]]</s>
* [[Arne Dornhoff]]
* <s>[[L.M. Due]]
* [[Fr. Dyring]]</s>

=== E ===
* [[Johannes Ejler]]
* [[Andreas Elkjær]]
* [[P. Ellerbech]]
* <s>[[R. Erichsen]]</s>
* [[H.C. Ervald]]
* [[K. Ewald]]

=== F ===
* <s>[[Hjalmar Fich]]</s>
* <s>[[Chr. Friis]]</s>
* [[Sigurd From]]
* <s>[[H. Fønss]]</s>

=== G ===
* [[J. Gammelgaard]]
* [[C. Gossmann]]
* <s>[[Chr. Graff]]
* [[H.H. Grau]]</s>
* [[P. Gregersen]]
* [[Grunnet (købmand)]]

=== H ===
* <s>[[C.J. Haas]]</s>
* <s>[[Bernhard Faurby Hansen]]</s>
* [[Christoffer Hansen]]
* [[Erik Hansen]]
* [[H.A. Hansen]]
* <s>[[H.L. Hansen]]</s>
* [[H.R. Hansen]]
* [[J. L. Hansen]]
* [[J.H. Hansen]]
* <s>[[N. Hansen]]</s>
* [[Niels Hansen]]
* <s>[[Th.E. Hansen]]</s>
* <s>[[H. Hardorf]]</s>
* <s>[[Hans Have]]</s>
* <s>[[J. Chr. Hempel]]</s>
* [[H. Herlevsen]]
* [[P. Hoff]]
* <s>[[Mogens Høyer]]</s>

=== I ===
* <s>[[Kai Ibsen]]</s>

=== J ===
* [[J.B. Jacobsen]]
* <s>[[N. Jacobsen]]</s>
* <s>[[A. Jensen]]</s>
* [[Anders Jensen (arbejdsmand)]]
* <s>[[C.P. Jensen]]</s>
* [[C. Jensen (Købmand)]]
* [[Hans Jensen]] - valgt 2.januar 1840, fungerede til 2. januar 1844.
* [[H. Jensen]]
* [[J.P. Jensen]]
* [[N. Jensen]]
* [[Svend Ginnerskov Jensen]]
* <s>[[Alex Jentsch]]</s>
* [[N.A. Johnsen]]
* [[Frovin Jørgensen]]
* <s>[[H. Jørgensen]]</s>
* [[L.C. Jørgensen]]
* [[Mourits Jørgensen]]
* <s>[[N. Jørgensen (brændevinsbrænder)]]</s> - 1843-1849, 1850-1856
* <s>[[N. Jørgensen (snedkermester)]]</s> - 1853-1859, 1861-1867 /Fil:2015 1 0028 Snedker Niels Jørgensen.jpg|Snedkermester [[N. Jørgensen (snedkermester)|Niels Jørgensen]]
* [[Thorkild Jørgensen]]

=== K ===
* <s>[[Holger Kelstrup]]</s>
* [[C. Kiær]]
* <s>[[V.F. Kjærsgaard]]
* [[J.P. Klinge]]</s>
* [[N.J. Kloster]]
* <s>[[L. Kohl]]</s>
* [[Johan Fredrik Kohl|F. Kohl]]
* <s>[[A. Kralund]]</s>
* [[Jørgen Krat]]

=== L ===
* [[Johs. Larsen]]
* <s>[[J. Lauridsen]]</s>
* <s>[[Edvard Lau]]</s>
* [[Lau (farver)]]
* [[J.N. Lausen]]
* <s>[[Anton Lorenzen]]
* [[Fr. Lumbye]]</s>
* [[Niels Lund]]
* [[Chr. Lundbjerg]]
* [[Willy Lühdorf]]
* [[J. Chr. Lykke]]

=== M ===
* [[Erik Madsen]]
* [[Heinrich Madsen]]
* [[Jens Madsen]]
* [[Jørgen Madsen]]
* <s>[[M.P. Madsen]]</s>
* [[Mads Madsen]]
* [[N. Madsen]]
* [[P.A. Madvig]]
* <s>[[B. Meyer]]</s>
* <s>[[Alfred E. Mikkelsen]]</s>
* [[Ib Borg Mogensen]]
* <s>[[P. Martin Møller]]</s>
* <s>[[Jakob Møller]]</s> - 1838-1844
* <s>[[Casper Fr. Møller]]</s> - 1846-1852

=== N ===
* [[A.C. Nielsen]]
* <s>[[C. Nielsen]]</s>
* [[H. Nielsen]]
* [[N.P. Nielsen]]
* [[Niels Nielsen]] - 1844-1850
* [[Paul Nielsen]]
* [[P. Nielsen]]
* [[Thorvald Nielsen]]
* [[W. Nielsen]]
* [[P. Nissen]] - 1860-1861
* [[C.D. Nygaard]]
* [[Kristian Nørgaard]]

=== O ===
* [[P. Olesen]]
* [[Mads Olesen]] - 1849-1855, 1859-1861
* [[Carl Olling]]
* <s>[[Karl Olsen]]</s>
* [[N.A. Outzen]]
* [[Morten Oxenbøll]]

=== P ===
* [[Aage Pedersen]]
* [[Hagbard Pedersen]]
* [[Hans Pedersen]]
* [[M. Møller Pedersen]]
* [[Vang Lund Pedersen]]
* <s>[[Arendt Petersen]]</s>
* [[Ejner Petersen]]
* [[Hans Petersen]]
* [[H. Petersen]]
* [[Johan Petersen]]
* [[Ludvig Petersen]]
* <s>[[S. Quist Petersen]]</s>
* [[Søren Petersen]] - 1838-1841 (indvalgt istedet for købmand Grunnet), 1852-1858
* [[Svend Aage Wase Petersen]]
* <s>[[Thomas Petersen]]</s>
* [[Walter Petersen]]
* [[C. Pippenbring]]
* [[August Poulsen]]
* [[P.A.C. Rosendahl]], krigsraad - 1839-1845

=== R ===
* [[Oluf Rasmussen]]
* <s>[[Otto Thaarup Rasmussen]]</s>
* [[P. Rasmussen]]
* <s>[[Eigil Reimers]]</s>
* [[Jens Roed]]
* [[A. Vrist Rønn]]

=== S ===
* [[C.L. Schmidt]]
* prokurator [[Christian Ludvig Schwensen]] - 1844-1850
* <s>[[Ludvig Schwensen]]</s>
* [[P. Schougaard]]
* [[I.H. Simonsen]]
* <s>[[J. Skjøde]]</s>
* [[Ch. Stenderup]]
* <s> [[N.P. Stenderup]]</s>
* [[M. Strunge]]
* [[C. Svane]]
* [[Andreas Sørensen]]
* [[Chr. Sørensen]]
* [[J.C.E. Sørensen]]
* [[Karl Sørensen]]
* <s>[[Orla Sørensen]]</s>
* [[Poul Sørensen]]
* [[Viggo Sørensen]]

=== T ===
* <s>[[Bernhard Tastesen]]</s>
* <s>[[N.E. Therkildsen]]</s>
* <s>[[A.C. Thomsen]]</s>
* [[Chr. Thomsen]]
* <s>[[C.L. Thomsen]]</s>, glarmester - 1854-1860
* [[Th. Thomsen]], tromlefører
* <s>[[Th. Thomsen (glarmester)]]</s> - eligeret, overgik 1838 i det nye repræsentantskab, genvalgt 2. januar 1840, fratrådte januar 1846.

=== U ===
* <s>[[Fr.C. Utzon]]</s>
* [[Michael Lausen Utzon]]

=== V W ===
* [[Jacob Warburg]]
* <s>[[Willemoes]]
* [[J.M. Viuff]]</s>
* [[G. Volkert]]
* [[Chr. Winding]]
* <s>[[Søren Winkler]]</s>
* <s>[[H.F. Winther]]</s>

=== Ø ===
* [[O. Ørkler]]

</nowiki>

== Andet ==

[[Fil:SprayTrip bog Cover.jpg|thumb|Spraytrip 2014]]
[[Fil:B19885 Elmegaard Harte Sogn.png|thumb|Elmegaard / Råværket]]
* https://arkiv.dk/vis/5576369
* https://arkiv.dk/vis/2216870
* https://arkiv.dk/vis/2217101
* https://arkiv.dk/vis/2217475 - Marie Ibsens beretning om 1930'40erne - [[Kai Ibsen]]
* https://arkiv.dk/vis/2218114 - William Sørensen, beretning, modstandsbevægelsen Kolding
* https://arkiv.dk/vis/2216721 - [[Foreningen Norden]]
* https://arkiv.dk/vis/2217061 - A2507 [[Ejstrup og Omegns Foredragsforening]]

* https://slaegtsbibliotek.dk/909537.pdf

== Galleri egne kreationer ==
<gallery>
Fil:Edvard Larsen 1849 Mindesten.jpg|Krigergrav Edvard Larsen (1826-1849), Viuf Sogn. Foto: B. Sørensen, 2026
Fil:Råværket2025 koncert getdown.jpg|Koncert på [[Råværket]] i [[2025]] ved Kolding GetDown, Råværkets årlig endagsfestival for graffiti og streetart. Foto: B. Sørensen, 2025
Fil:Østervej Kolding.jpg|[[Østervej]], 2026

Fil:Eliassensvej 2018.jpeg|Eliassensvej, 2018
Fil:Gravsted sønder kirkegård - 2025.jpg|2025
Fil:Gravsted for familien Kelstrup 2025.jpg|2025
Fil:Egtvedvej2025.jpg|2025
Fil:Mindesten for besætningen på HAL W7886.jpg|2025
Fil:Sjølund-2025.jpg|2025

Fil:Binderup Strand.jpg|[[Binderup Strand]] ved [[Binderup]] i [[Sønder Bjert Sogn]], marts 2025
Fil:Brødsgaard Harte Sogn 2025.jpg|2025
Fil:Brødsgårdsvej Stubdrup.jpg|2025
Fil:Brændsmade bro Stubdrup.jpg|2025
Fil:Brændsmade Bro - billede 2.jpg|2025
Fil:Brændsmade bro - billede 3.jpg|2025
Fil:Skudhuller i porten til Helligkorsgade 5.jpeg|2025
Fil:Vesterbrogade 2022.jpeg|2022
Fil:Kolding Banegård 2021.JPG|Banegårdspladsen, 2021. Billede B. Sørensen / KoldingWiki

Fil:Lejrskov kirke 2017.JPG| Lejrskov kirke 2017
Fil:Billede 2018 Åparken2.jpg|2018
Fil:Billede 2018 Åparken.jpg|2018
Fil:Billede 2018 - Kolding domhusets arrest.jpg|2018
Fil:Harteværket 2018.jpeg|2018
Fil:Stejlbjergvej 2018.jpeg|2018
Fil:Harte Forsamlingshus2025.jpg|[[Harte Forsamlingshus]] i [[Harte]], 2025. Fotograf: Billy Sørensen / Koldingwiki

Fil:Kolding vejviser og skattebog 1940.jpg|[[Vejviser]] 1940
Fil:Annonce Ankersen skrædder Kolding.png|Kilde
Fil:Magnus Møller - 1946.jpeg|kilde/foto
Fil:Budstikken juli 1943 - foto krigendagfordagdk.jpg|Kilde
Fil:Kolding-Bladet - maj 1945 - foto krigendagfordagdk.jpg|Kilde
Fil:Valgannonce 1913 Husmændene Harte Sogn.jpg|Kilde
Fil:Socialdemokratiet valg annonce 1913.jpg|Kilde
Fil:Kolding fattigvæsen - afhøringsskema 1883.JPG|kilde
Fil:Afholdsforeningssygekasseprotokol.JPG|Kilde [[Kolding Afholdsforening]]
Fil:Bygningskommissionen - eks på byningsdokumenter.JPG|kilde

Fil:Slægtsforskning.png|

</gallery>

== Digitale kilder ==

'''Befolknings antal'''
{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! Kommentar
|-
| 1981
| [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}} rapport af Danmarks statistik
|-
| 2015 januar
| [https://www.dst.dk/seudg/17914 BEFOLKNING OG VALG] {{lnf}} rapport af Danmarks statistik februar 2015
|}

Viuf (by)

2026-05-14T04:09:50Z

Billy: /* Befolkningsantal */

[[Fil:B32135 Viuf 1916.png|thumb|Postkort med gadeparti motiv fra landsbyen Viuf, ca. [[1916]]. Postkort affotograferet af A.G. Hedegaard Andersen, foto Kolding Stadsarkiv ]]
Viuf er en landsby og et ejerlav i [[Viuf Sogn]] og Kolding Kommune.

== Om Viuf==
Byens navn udtales: Viv. I historiske kilder nævnt den første gang i 1325, hvor navnet skrives Wigøth.

I byen ligger [[Viuf Kirke]], der er opført omkring 1150. Skolen [[Alminde-Viuf Fællesskole]]. [[Alminde-Viuf Hallen]] opført 1980.

Byen har tidligere haft [[Viuf Kro|kro]], [[Viuf Mejeri|mejeri]] og [[Viuf Station|togstation]].

Viuf by hørte under [[Viuf Sognekommune]] fra 1842 til 1970, derefter indgik byen i Kolding Kommune.

== Befolkningsantal ==
Landsbyen Viufs indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! By
! Kommune / sogn
! Kommentar
|-
| [[1924]] december
|
| 732
| Folketælling
|-
| 1960
| 246
|
| Folketælling
|-
| 1965
| 257
|
| Folketælling
|-
| 1970
| 291
|
| Folketælling
|-
| 1970 april
|
| 749
| Kommunal tælling efter [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunesammenlægningen]]
|-
| 1979
| 409
|
| Folketælling
|-
| 1981
| 395
|
| [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}} rapport af Danmarks statistik
|-
| 2012 januar
|
| 908
| Danmarks statistik
|-
| 2015 januar
|
| 912
| [https://www.dst.dk/seudg/17914 BEFOLKNING OG VALG] {{lnf}} rapport af Danmarks statistik februar 2015
|-
| 2020 januar
| 558
|
| Danmarks statistik
|-
| 2024 januar
| 565
| 889
| Danmarks statistik
|-
| 2025 januar
| 567
| 890
| Danmarks statistik
|-
| 2026 januar
| 571
|
| Danmarks statistik
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Viuf&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* A8-111 - [[Viuf Sognekommune]], Kolding Stadsarkiv
* Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964. Ida-Marie Müller m.fl. (red.): Fortællinger Fra Viuf Sogns Historie, 2004.
* Bent Erik Mainz: Viuf – min barndomsby, 2005.
* Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).

{{Viuf Sogn}}
{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori:Byer og bydele]]

Viuf (by)

2026-05-14T03:56:43Z

Billy: /* Befolkningsantal */

[[Fil:B32135 Viuf 1916.png|thumb|Postkort med gadeparti motiv fra landsbyen Viuf, ca. [[1916]]. Postkort affotograferet af A.G. Hedegaard Andersen, foto Kolding Stadsarkiv ]]
Viuf er en landsby og et ejerlav i [[Viuf Sogn]] og Kolding Kommune.

== Om Viuf==
Byens navn udtales: Viv. I historiske kilder nævnt den første gang i 1325, hvor navnet skrives Wigøth.

I byen ligger [[Viuf Kirke]], der er opført omkring 1150. Skolen [[Alminde-Viuf Fællesskole]]. [[Alminde-Viuf Hallen]] opført 1980.

Byen har tidligere haft [[Viuf Kro|kro]], [[Viuf Mejeri|mejeri]] og [[Viuf Station|togstation]].

Viuf by hørte under [[Viuf Sognekommune]] fra 1842 til 1970, derefter indgik byen i Kolding Kommune.

== Befolkningsantal ==
Landsbyen Viufs indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! By
! Kommune / sogn
! Kommentar
|-
| [[1924]] december
|
| 732
| Folketælling
|-
| 1960
| 246
|
| Folketælling
|-
| 1965
| 257
|
| Folketælling
|-
| 1970
| 291
|
| Folketælling
|-
| 1970 april
|
| 749
| Kommunal tælling efter [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunesammenlægningen]]
|-
| 1979
| 409
|
| Folketælling
|-
| 1981
| 395
|
| [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}}
|-
| 2012 januar
|
| 908
| Danmarks statistik
|-
| 2015 januar
|
| 912
| Danmarks statistik
|-
| 2020 januar
| 558
|
| Danmarks statistik
|-
| 2024 januar
| 565
| 889
| Danmarks statistik
|-
| 2025 januar
| 567
| 890
| Danmarks statistik
|-
| 2026 januar
| 571
|
| Danmarks statistik
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Viuf&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* A8-111 - [[Viuf Sognekommune]], Kolding Stadsarkiv
* Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964. Ida-Marie Müller m.fl. (red.): Fortællinger Fra Viuf Sogns Historie, 2004.
* Bent Erik Mainz: Viuf – min barndomsby, 2005.
* Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).

{{Viuf Sogn}}
{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori:Byer og bydele]]

Eltang Sogn

2026-05-14T03:55:10Z

Billy: /* Befolkningsantal */

[[Fil:Eltang Sogn1.jpg|350px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]
[[Fil:Eltang Sogn2.jpg|250px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]

Nævnt første gang 1231: Ælmtungæ, ”elm-tunge”, hvilken enten kan henføres til en landsbys beliggenhed i en lavning ved et engdrag eller også til, at der har været elmetræer, der deler sig som en tvedelt tunge - som de gør omkring [[Sletteskoven]].

Eltang Sogn hørte før 1536 til [[Almind Syssel]]. Sognet hørte frem til 1660 til [[Brusk Herred]] [[Koldinghus Len]] og herefter til 1970 til [[Vejle Amt]], der 1660-1793 benævntes [[Koldinghus Amt]]. Eltang bestod i 1688 af 10 gårde, to huse med jord og tre huse uden jord. Efter udskiftningen 1772-74 flyttede et par gårde ud, men ved den østjyske jernbanes anlæggelse i 1866 blev yderligere to gårde fjernet for at gøre plads til jernbanen i ådalsskrænten. Jernbanen medførte en deling af Eltang i to. Nordvest for ligger resterne af landsbyen. Sydøst for banen op ad bakken udvikledes en stationsbygade på den tomme plads, som gårdene havde efterladt.

I Eltang Sogn ligger [[Eltang Kirke]], der er fra omkring 1100-tallet.

[[Nr. Bjert Sogn]] blev i 1924 udskilt af Eltang Sogn efter at have haft egen sognekirke siden 1880erne.

Eltang Sogn har fire ejerlav: [[Eltang]], Eltang Kirkeby, Lilballe og Nørre Stenderup. Eltang og Sønder Vilstrup sogne udgjorde sammen med Nr. Bjert sogn en selvstændig sognekommune [[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune|Eltang-Vilstrup Sognekommune]] 1842-1969.

I slutningen af 1960erne var Eltang-Vilstrup Sognekommune under økonomisk pres. Det lille embedsapparat skulle klare flere og mere komplicerede opgaver og opførelsen både af Centralskolen, nu Eltang Skole og senere [[Lyshøjskolen]] var meget udgiftskrævende.

Da Kolding i slutningen af 1960erne viste interesse for at indlemme landkommunerne omkring byen, deriblandt Eltang-Vilstrup, påbegyndtes forhandlinger i 1966-67, og [[Kommunesammenlægningen 1970|sammenlægningen]] blev officielt gennemført den 1. april [[1969]] – et år før de andre sognekommuner, der først blev en del af storkommunen 1. april 1970. Den dag overdrog sognerådsformand [[Christian Christiansen]] pengekassen til Koldings borgmester, [[Peter Ravn]], og dette markerede Eltang-Vilstrup Sognekommunes ophør.

== Befolkningsantal ==
Byen Eltang havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar

|-
|style="text-align:right;"| januar 1985
| 457
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2006
| 421
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2015
| 376
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2016
| 379
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2017
| 411
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2018
| 403
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2019
| 416
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2020
| 462
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2021
| 489
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2022
| 490
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2023
| 516
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2024
| 514
|
|-
|style="text-align:right;"| januar 2025
| 520
| Heraf 209 i landsbyen [[Eltang]]
|-
|style="text-align:right;"| januar 2026
| 593
| Heraf 221 i landsbyen [[Eltang]]
|}

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Eltang+sogn&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Trap Danmark 5, Vejle Amt, 1965.
* Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, redigeret af Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.
* Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet, af Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov, Kolding Stadsarkiv 2005. Digitaliseret af Danskernes Online Historie, [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/941486.pdf læs bogen] (link åbner slaegtsbibliotek.dk)
* Koldingbogen 1996, se side 100-106, afsnit af Jørgen Fønsskov "Kæmner i Eltang-Vilstrup", Kolding Stadsarkiv 1996. Digitaliseret af Danskernes Online Historie, [https://slaegtsbibliotek.dk/911808.pdf læs bogen] (link åbner slaegtsbibliotek.dk)
*H.P. Berthelsen: [[Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne (1955)|Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne]], Kolding 1955, udgivet af [[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune]]. Digitaliseret af Danskernes Online Historie, [https://slaegtsbibliotek.dk/909769.pdf læs bogen] (link åbner slaegtsbibliotek.dk)

[[Kategori: Sogne]]

[[Kategori:Eltang Sogn]]

Viuf (by)

2026-05-14T00:28:39Z

Billy:

[[Fil:B32135 Viuf 1916.png|thumb|Postkort med gadeparti motiv fra landsbyen Viuf, ca. [[1916]]. Postkort affotograferet af A.G. Hedegaard Andersen, foto Kolding Stadsarkiv ]]
Viuf er en landsby og et ejerlav i [[Viuf Sogn]] og Kolding Kommune.

== Om Viuf==
Byens navn udtales: Viv. I historiske kilder nævnt den første gang i 1325, hvor navnet skrives Wigøth.

I byen ligger [[Viuf Kirke]], der er opført omkring 1150. Skolen [[Alminde-Viuf Fællesskole]]. [[Alminde-Viuf Hallen]] opført 1980.

Byen har tidligere haft [[Viuf Kro|kro]], [[Viuf Mejeri|mejeri]] og [[Viuf Station|togstation]].

Viuf by hørte under [[Viuf Sognekommune]] fra 1842 til 1970, derefter indgik byen i Kolding Kommune.

== Befolkningsantal ==
Landsbyen Viufs indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! By
! Kommune / sogn
! Kommentar
|-
| [[1924]] december
|
| 732
| Folketælling
|-
| 1960
| 246
|
| Folketælling
|-
| 1965
| 257
|
| Folketælling
|-
| 1970
| 291
|
| Folketælling
|-
| 1970 april
|
| 749
| Kommunal tælling efter [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunesammenlægningen]]
|-
| 1979
| 409
|
| Folketælling
|-
| 1981
| 395
|
| [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}}
|-
| 2012 januar
|
| 908
| Danmarks statistik
|-
| 2020 januar
| 558
|
| Danmarks statistik
|-
| 2024 januar
| 565
| 889
| Danmarks statistik
|-
| 2025 januar
| 567
| 890
| Danmarks statistik
|-
| 2026 januar
| 571
|
| Danmarks statistik
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Viuf&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* A8-111 - [[Viuf Sognekommune]], Kolding Stadsarkiv
* Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964. Ida-Marie Müller m.fl. (red.): Fortællinger Fra Viuf Sogns Historie, 2004.
* Bent Erik Mainz: Viuf – min barndomsby, 2005.
* Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).

{{Viuf Sogn}}
{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori:Byer og bydele]]

Ødis-Bramdrup

2026-05-14T00:21:26Z

Billy: /* Indbyggerantal */

:''Må ikke forveksles med byen [[Ødis]]''
Ødis-Bramdrup er et stednavn for en mindre by i Kolding Kommune og et ejerlav for [[Ødis Sogn]].

Oprindeligt blev byen kaldt for Bramdrup, i forbindelse med at byen skulle være stationsby på [[Kolding Sydbaner]]s jernbanestrækning, fik byen tilføjet ''Ødis-'' til sit navn, for at undgå forvirring og forveksling med en anden stationsby [[Bramdrupdam (stationsby)|Bramdrupdam]] nord for Kolding. Ødis-Bramdrup var fra [[1911]] til [[1948]] stationsby.

Frem til [[1866]] lå Ødis Sogn i Hertugdømmet Slesvig, hvorefter det blev [[De 8 sogn|indlemmet]] i kongeriget Danmark efter udfaldet af [[:kategori: krigen 1864|1864krigen]]. Ødis-Bramdrup indgik fra 1866 til [[1970]] i [[Ødis Sognekommune]], derefter [[Kommunesammenlægningen 1970|indlemmet]] under [[Vamdrup Kommune]], indtil det ved kommunalreformen i [[2007]] indlemmes i Kolding Kommune.

== Indbyggerantal ==
Byen Ødis-Bramdrup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2023]] januar
| 206
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2011]] januar
| 219
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Ødis+Bramdrup&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Ødis Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Ødis

2026-05-14T00:19:45Z

Billy: /* Indbyggerantal */

:''Må ikke forveksles med byen [[Ødis-Bramdrup]]''
Ødis er et stednavn for en mindre by i Kolding Kommune og et ejerlav for [[Ødis Sogn]].

Navnet Ødis kendes fra langt tilbage i de historiske kilder, i 1283 omtales sognet og måske byen Øthesyck og i 1463 Odiis. Frem til [[1866]] lå Ødis Sogn i Hertugdømmet Slesvig, hvorefter det blev [[De 8 sogn|indlemmet]] i kongeriget Danmark efter udfaldet af [[:kategori: krigen 1864|1864krigen]]. Ødis indgik fra 1866 til [[1970]] i [[Ødis Sognekommune]], derefter [[Kommunesammenlægningen 1970|indlemmet]] under [[Vamdrup Kommune]], indtil det ved kommunalreformen i [[2007]] indlemmes i Kolding Kommune. Ødis var fra [[1911]] til [[1948]] stationsby på [[Kolding Sydbaner]]s jernbanestrækning.

I [[1904]] beskriver leksikonet Trap Danmark at byen Ødis indeholder en "''[[Ødis Kirke|Kirke]], Præstegd., [[Ødis Skole|Skole]] og Forskole, Missionshus (opf. 1893), Sparekasse (opr. 1880...Antal af Konti 232), Møller og [[Ødis Kro|Kro]]''".

== Indbyggerantal ==
Byen Ødis havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 475
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 484
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2024]] januar
| 440
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2011]] januar
| 461
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2010]] januar
| 490
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Ødis Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Viuf (by)

2026-05-14T00:18:06Z

Billy: /* Befolkningsantal */

[[Fil:B32135 Viuf 1916.png|thumb|Postkort med gadeparti motiv fra landsbyen Viuf, ca. [[1916]]. Postkort affotograferet af A.G. Hedegaard Andersen, foto Kolding Stadsarkiv ]]
Viuf er en landsby i [[Viuf Sogn]] og Kolding Kommune.

== Om Viuf==
Byens navn udtales: Viv. I historiske kilder nævnt den første gang i 1325, hvor navnet skrives Wigøth.

I byen ligger [[Viuf Kirke]], der er opført omkring 1150. Skolen [[Alminde-Viuf Fællesskole]]. [[Alminde-Viuf Hallen]] opført 1980.

Byen har tidligere haft [[Viuf Kro|kro]], [[Viuf Mejeri|mejeri]] og [[Viuf Station|togstation]].

Viuf by hørte under [[Viuf Sognekommune]] fra 1842 til 1970, derefter indgik byen i Kolding Kommune.

== Befolkningsantal ==
Landsbyen Viufs indbyggerantal

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
! By
! Kommune / sogn
! Kommentar
|-
| [[1924]] december
|
| 732
| Folketælling
|-
| 1960
| 246
|
| Folketælling
|-
| 1965
| 257
|
| Folketælling
|-
| 1970
| 291
|
| Folketælling
|-
| 1970 april
|
| 749
| Kommunal tælling efter [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunesammenlægningen]]
|-
| 1979
| 409
|
| Folketælling
|-
| 1981
| 395
|
| [https://slaegtsbibliotek.dk/910906.pdf Folke- og boligtælling, 1981] {{lnf}}
|-
| 2012 januar
|
| 908
| Danmarks statistik
|-
| 2020 januar
| 558
|
| Danmarks statistik
|-
| 2024 januar
| 565
| 889
| Danmarks statistik
|-
| 2025 januar
| 567
| 890
| Danmarks statistik
|-
| 2026 januar
| 571
|
| Danmarks statistik
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Viuf&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* A8-111 - [[Viuf Sognekommune]], Kolding Stadsarkiv
* Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964. Ida-Marie Müller m.fl. (red.): Fortællinger Fra Viuf Sogns Historie, 2004.
* Bent Erik Mainz: Viuf – min barndomsby, 2005.
* Fortællinger fra Viuf Sogns historie, Viuf Medborgerforening (2004).

{{Viuf Sogn}}
{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori:Byer og bydele]]

Vester Nebel

2026-05-14T00:16:00Z

Billy:

Vester Nebel er en mindre by i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Vester Nebel Sogn]]. Vester Nebel blev ved kommunereformen i [[2007]] indlemmet under Kolding Kommune.

== Om Vester Nebel ==
Den ældste bygning i Vester Nebel og sognet er [[Vester Nebel Kirke]], der er opført i [[Kolding før 1799|1100-tallet]]. [[Vester Nebels Skole]], hvis ældste bygninger er fra slutningen af 1800tallet. Der har tidligere været i [[Vester Nebel Kro|kro]] i landsbyen.

Af foreninger i Vester Nebel Kan nævnes [[Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv]] (stiftet oktober [[1972]]) og [[Vester Nebel Brugsforening]] (stiftet [[1874]]).

== Indbyggertal ==
Byen Vester Nebel havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 1974
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2010]] januar
| 1642
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2009]] januar
| 1572
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Vester+Nebel&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Vester Nebel Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Vester Nebel

2026-05-14T00:15:50Z

Billy:

Vester Nebel er en mindre by i Kolding Kommune og et ejerlav i [[Vester Nebel Sogn]]. Vester Nebel blev ved kommunereformen i [[2007]] indlemmet under Kolding Kommune.

== Om Vester Nebel ==
Den ældste bygning i Vester Nebel og sognet er [[Vester Nebel Kirke]], der er opført i [[Kolding før 1799|1100-tallet]]. [[Vester Nebels Skole]], hvis ældste bygninger er fra slutningen af 1800tallet. Der har tidligere været i [[Vester Nebel Kro|kro]] i landsbyen.

Af foreninger i Vester Nebel Kan nævnes [[Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv]] (stiftet oktober [[1972]]) og [[Vester Nebel Brugsforening]] (stiftet [[1874]]).

== Indbyggertal ==
Byen Sønder Stenderup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 1974
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2010]] januar
| 1642
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2009]] januar
| 1572
|
|}

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Vester+Nebel&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Vester Nebel Sogn]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Vamdrup

2026-05-14T00:14:20Z

Billy: /* Indbyggertal */

Vamdrup er en stationsby i Kolding Kommune. Vamdrup ligger i [[Vamdrup Sogn]] vest for [[Kolding]].

I Vamdrup findes bl.a. [[Kongeåmuseet]] (huser også [[Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup]]), [[Vamdrup Bibliotek]] og [[Kolding Lufthavn|Vamdrup Lufthavn]].

I historiske dokumenter nævnes Vamdrup første gang i 1340, dengang kaldet ''Wamthorp''. Siden [[1868]] har byen haft egen [[Vamdrup Station|togstation]]. Ved [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunalreformen]] i [[1970]] blev [[Vamdrup Sognekommune]] sammenlagt med sognekommunerne [[Hjarup Sognekommune|Hjarup]] (sammenlagt 1968) og [[Ødis Sognekommune|Ødis]], hvorved de tre sognekommuner blev til [[Vamdrup Kommune]], Vamdrup blev hovedby for kommunen. Byen og kommunen blev ved kommunalreformen i [[2007]] indlemmet som en del af Kolding Kommune.

== Indbyggertal ==
Byen Vamdrup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[1901]]
| 1.543
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| [[1911]]
| 2.103
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| [[1965]]
| 3.809
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| [[1981]] januar
| 3.960
| Folke og boligtælling 1981
|-
|style="text-align:right;"| [[2006]] januar
| 4.754
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2009]] januar
| 4.948
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2020]] januar
| 4.869
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2021]] januar
| 4.844
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2024]] januar
| 4.896
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 4.940
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 4.892
|
|}

== Henvisninger ==
* Se også: [[Vamdrup Kommunevåben]]

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Vamdrup]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Vamdrup

2026-05-14T00:13:51Z

Billy: /* Indbyggertal */

Vamdrup er en stationsby i Kolding Kommune. Vamdrup ligger i [[Vamdrup Sogn]] vest for [[Kolding]].

I Vamdrup findes bl.a. [[Kongeåmuseet]] (huser også [[Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup]]), [[Vamdrup Bibliotek]] og [[Kolding Lufthavn|Vamdrup Lufthavn]].

I historiske dokumenter nævnes Vamdrup første gang i 1340, dengang kaldet ''Wamthorp''. Siden [[1868]] har byen haft egen [[Vamdrup Station|togstation]]. Ved [[Kommunesammenlægningen 1970|kommunalreformen]] i [[1970]] blev [[Vamdrup Sognekommune]] sammenlagt med sognekommunerne [[Hjarup Sognekommune|Hjarup]] (sammenlagt 1968) og [[Ødis Sognekommune|Ødis]], hvorved de tre sognekommuner blev til [[Vamdrup Kommune]], Vamdrup blev hovedby for kommunen. Byen og kommunen blev ved kommunalreformen i [[2007]] indlemmet som en del af Kolding Kommune.

== Indbyggertal ==
Byen Vamdrup havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| 1901
| 1.543
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| 1911
| 2.103
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| 1965
| 3.809
| Folketælling
|-
|style="text-align:right;"| januar 1981
| 3.960
| Folke og boligtælling 1981
|-
|style="text-align:right;"| [[2006]] januar
| 4.754
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2009]] januar
| 4.948
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2020]] januar
| 4.869
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2021]] januar
| 4.844
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2024]] januar
| 4.896
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 4.940
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 4.892
|
|}

== Henvisninger ==
* Se også: [[Vamdrup Kommunevåben]]

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[Kategori: Vamdrup]]
[[Kategori: Byer og bydele]]

Taps

2026-05-14T00:12:13Z

Billy:

Taps er en mindre by i Kolding Kommune. Byen er beliggende i [[Taps Sogn]].

== Om Taps ==
I byen ligger [[Taps Kirke]].

Fra [[1866]] lå byen Taps i [[Taps Sognekommune]], indtil den ved [[Kommunesammenlægningen i 1970|kommunesammenlægningen]] i [[1970]] blev en del af [[Christiansfeld Kommune|Christiansfeld Storkommune]]. Ved Kommunesammenlægningen i [[2007]] blev byen en del af Kolding Kommune.

I forbindelse med genforeningen i [[1920]], var det på landevejen mod Taps ved [[Frederikshøj Kro]] at kong Christian 10. den 10. juli [[1920]] red over den gamle grænse.

== Indbyggertal ==
Byen Taps havde

{| class="wikitable"
|-
! Årstal
!style="min-width:40px;"| Antal
! Kommentar
|-
|style="text-align:right;"| [[2026]] januar
| 324
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2025]] januar
| 315
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2024]] januar
| 313
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2020]] januar
| 329
|
|-
|style="text-align:right;"| [[2011]] januar
| 365
|
|}

== Henvisninger==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Taps&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* * På både [[Kolding Stadsarkiv]] og [[Christiansfeld Arkiv]] findes arkivalier og billeder fra Taps

{{Byer i Kolding Kommune}}
[[kategori: Taps Sogn]]
[[kategori: Byer og bydele]]