KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

1943

2026-06-28T10:54:05Z

Billy: /* November */

1940

2026-06-28T10:50:00Z

Billy: /* Maj */

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:260px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1940'erne ''' <table><tr><td>[[1939|←]]</td><td>[[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] [[1945]] • [[1946]] • [[1947]] • [[1948]] • [[1949]]</td><td>[[1950|→]]</td></tr></table></center>
----
Befolkningsantal {{PAGENAME}} 
<table><tr><td>[[Befolkningsantal i Kolding|Kolding]]: </td><td>25.383 jan. </td></tr><tr><td></td><td>25.175 nov. </td></tr></table>
[[Christiansfeld|Christiansfeld by]]: 1.093 nov. 
[[Vonsild Sogn]]: 481 nov. 
[[Dalby Sogn]]: 492 nov. 
[[Hejls Sogn]]: 968 nov. 
[[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune|Eltang-Sdr. Vilstrup]]: 2338 nov. 
----
''Se også:''
* [[Kolding i 1940erne]]
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
</div>
Året {{PAGENAME}}

== Måneder ==
=== Januar ===
* Januar - En optælling foretaget af Kolding Kommunes folkeregister viser at der bor 25.383 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding
* 12. januar - Omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder [[Brande i Kolding|brænd]] på [[Kolding Fyrværkerifabrik]] på [[Dyrehavevej]]. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne
* 29. januar - [[Frontkæmperforbundet]] indvier en ny forenings fane

* 30. januar -På grund af vinter- og frostvejr fryser Kolding Fjord til is, hvorfor sejlads må indstilles, først den 10. marts kan for sejladsen genoptages Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1940, side 6

=== Februar ===
* 1. februar - [[Lunderskov Elektricitetsværk]] forhøjer lysprisen med 50 procent, fra 12 til 18 øre pr. Kwt.Kilde: Kolding Socialdemokrat, 31. jan 1940
* 3. februar - [[Eltang Socialdemokratiske Forening]] afholder medlemsmøde i [[Strandhuse]], på mødet var der også foredrag om Danmark under krigen:
::''… den krise, der er fremkaldt af den nuværende krig. Folkene i Europa og andre verdensdele har rejst sig imod hinanden, magtbegær og had vil bemægtige sig verden, over halvdelene af jordens befolkning deltager i ødelæggende krige, hvis virkninger ingen kan overse, og hvis følger vi sent kan overse, og hvis følger vi sent eller aldrig vil overvinde. Midt i dette kaos har kommunisme og nazisme rakt hinanden hånden.''
::''… Danmark er ude i en situation så alvorlig som aldrig før, vi må se sandheden i øjnene, vi kan komme til at give afkald på goder, vi har vænne os til, gid Danmark må undgå krigens rædsler. Vi skal stå sammen om vort parti til værn for et frit og uafhængigt Danmark.''
::''Tale af Togbetjent C.J. Hansen, Horsens'' Kilde: Eltang Soc. Forening, Kolding Socialdemokrat, 11. februar 1940
* 12. februar - "Kulden" (den hårde vinter skaber arbejdsløshed i Kolding:
::''På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.'' 
::''Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.'' 
::''Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.'' Kilde: Kulde-situationen, Kolding Socialdemokrat, 12. februar 1940
* 12.-19. februar - [[Almenskolen]] lukkes midlertidig på grund af mangel på brændsel til opvarmning af skolen
* 19. februar - En journalist interviewer gasværksbestyrer [[J. Husted|Husted]] om gas og koks i Kolding:
::''Brændselsretriktionerne mod varmtvandsbestemmelserne har medført, at gasforbruget atter er steget de 5-10 procent, som sparebestræbelserne havde tvunget det ned. Det vil med andre ord sige, at forbruget praktisk talt er det samme som sidste år ved denne tid.'' Kilde: Gasforbruget steget 5-10 procent, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940
* 19. februar - ''[[Det Civile Luftværn]] i Kolding'''s luftværnsudvalg afholder [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940|møde]] på [[Kolding Rådhus|borgmesterkontoret]]
* 24. februar - [[Skanderup Sygeplejeforening]] afholder bestyrelsesmøde på missionshotellet i [[Lunderskov]]. Fra foreningens egne protokoller kan man læse følgende om mødet:
::''Der behandles en ansøgning fra sygeplejerskerne om et Dyrtidstillæg, det vedtages at give hver sygeplejerske et Dyrtidstillæg paa 160 Kr. i Tiden fra 1 April 1940 til 1 April 1941. Det udbetales med 40 Kr. i hvert Kvartals første Maaned.'' Kilde: Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, Kolding Stadsarkiv
* 25. februar - Avisen Nationaltidende meddeler at dampskibet AASE er sunket og alle ombord omkommet, af besætningen var bl.a. matros K.M. Kristensen, Kolding
* 27. februar - [[Skanderup Sygeplejeforening]] afholder generalforsamling på missionshotellet i [[Lunderskov]]
* 28. februar - [[Harte Sogn Sygekasse]] afholder generalforsamling i [[Harte Forsamlingshus]]
* 28. februar - Kvindernes Fredsligas Lunderskov-afdeling afholder møde på Missionshotellet i [[Lunderskov]]. Dagen efter kan man om aftenen læse følgende i avisen Jydske Tidende:
::''Kvindernes Fredsligas Lunderskov-afdeling har holdt et udmærket møde på Missionshotellet i Lunderskov. Aftenens taler var seminarielærer Moeville, Haderslev. Fra Vamdrup-afdelingen var mødt ca. 30 deltagere. Hr. Moeville talte om “Fredsforeningens opgaver i dag”. Han uddybede og gav tilhørerne troen på, at man virkelig trods tiderne, vi lever i, kunne arbejde for fred, ja kæmpe for fredstanken. Vi kan gøre en indsat ved altid at ville fred, mennesker og mennesker og land og land imellem. Taleren omtalte ligeledes de forskellige firmaer, der reklamerede så stærkt for krigslegetøj til børn. “Send sådanne kataloger retur med bemærkning om, at vore børn ikke ønskes opdraget i sligt”'' ... Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. marts 1940
* februar - [[Hejls Sogns Sygekasse|Hejls sygekasse]] afholder generalforsamling

=== Marts ===
* 2. marts - De samvirkende Afholdsselskabers afholder Finlandsaften i Kolding. Dagen efter kan man om aftenen læse følgende i avisen Jydske Tidende:
::''Et stort og underholdende program I aftes var det De samvirkende Afholdsselskabers tur til at holde Finlandsaften, og den fandt sted i logebygningen på Vesterbrogade. Gartner Rasmussen bød den store forsamling velkommen, og efter at man havde sunget den finske nationalsang, gik underholdningen slag i slag'' ... Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 3. marts 1940
* 3. marts - [[Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup Sogn|Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup]] og [[Nr. Bjert Ungdomsforening]] afholder Finlandsaften i [[Nørre Bjert]] til støtte for finnerne under vinterkrigen
* 4. marts - En stor sølvskat bliver fundet ved en trærod i Dalagergaards skov i [[Sdr. Bjert Sogn]], skatten bestod ifølge samtidig avisomtale af "''6.364 mønter, hovedsageligt danske, men enkelte holstenske og mecklenburgske samt 25 sølvskeer og 5 guldringe'' ... ''Fundet, der menes at stamme fra omkring 1830, indsendes nu til Museet på Koldinghus og derfra til Nationalmuseet. Der fandtes i alt 13,5 kg. sølv og mønternes værdig anslås til 1.2-1.500 rigsdalere'' ''Folket (avis), 5. marts 1940''
* 9. marts - Læserbrev i [[Kolding Folkeblad]] om søndagsafhentning af rationeringskortene:
::''Som averteret skal Rationeringskortene i Kolding afhentes i Morgen, Søndag: men man spørger sig selv: er det virkelig nødvendig? Kunde der ikke vises så megen Respekt for Søndagen, at Udleveringen blev henlagt til en Hverdag. Af økonomiske Grunde kan Søndagen jo ikke være valgt, da Uddelingen om Søndagen er dyrere end på en Hverdag. Der er ikke engang givet dem, som ikke ønsker at hente Kortene på en Søndag, Lejlighed til at komme om Mandagen, idet det i Bekendtgørelsen hedder, at man så skal vente helt til den 10. April, uanset om man kan undvære Kortene eller ej. Det forekommer mig, at det er en Udvikling i den forkerte Retning, der her er anslået.''
::''Læserbrev af byrådsmedlem og træskomand [[J.B. Jacobsen]]'' Kilde: Kolding Folkeblad, 9. marts 1940, side 6
* 10. marts - Det lykkes om aftenen isbryderen Storebjørn at genåbne Kolding Havn således at sejlads igen kunne genoptages. På grund af is har det ikke været muligt at sejle på Kolding Fjord siden den 30. januar 1940. I Kolding Folkeblad kunne man læse at "''Der var samlet op imod 1.000 mennesker på kajen, da Storebjørn kom til syne, det var en glædelig begivenhed for byens borgere. Da Storebjørn tre kvarter senere forsvandt i det fjerne igen, var det med et af skibene fra Kolding på slæb.''" Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1940, side 6''
* 11. marts - Ved et ekstraordinært byrådsmøde om aftenen den 11. marts vedtages at skærpede regler omkring kommunale skatteindbetalinger for indtægts- og ejendomsskat, det vedtages at disse fremover skal betales ad fire gange årligt, i stedet for ad otte gange - under debatten udtalte byrådsmedlem [[J.B. Jacobsen]] at "''pantefogden vil vist få meget at bestille''" hvis forslaget blev vedtaget. Under mødet bliver der også debatteret om der bør investeres i et højtaleranlæg til byrådssalen, da det kan være svært og høre hinanden, hvortil byrådsmedlem og embedsmand [[Frands Sørensen]] udtalte "''Ja, når det er moderne, skal I osse ha’ det. Jeg har et andet forslag, der er billigere: Vi kan flytte talerstolen ned midt i Salen!''" Kilde: Den skærpede Skatte-Indbetaling gennemført af Socialdemokraterne, Kolding Folkeblad, 12. marts 1940''
* 18. marts - Danske Kvinders Beredskab (D.K.B.) stifter lokalafdeling i Kolding
* 20. marts - [[Kolding Oplands Højspændingsforsyning|K.O.H.]] meddeler at strømprise for de næste tre måneder fastholdes på “''12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift''”Kilde: Kolding Folkeblad, 20. marts 1940, side 7''
* 23. marts - [[Kolding Tekstilarbejdernes Fagforening]] fejre 35års jubilæum med en stiftelsesfest
* 23. marts – De to Kolding-Sømænd, 42årige styrmand Thorvald Alsøer ([[Dreyersvej]]) og 35årige fyrbøder Oskar Nielsen ([[Tøndervej]]), meldes omkommet i Kolding Folkeblad
* 27. marts - Røde Kors’ Kolding-afdeling afholder generalforsamling, ifølge avisnotits i Kolding Folkeblad har afdelingen 277 medlemmer
* 28. marts - Kriminalpolitiet i Kolding meddeler igennem Folkebladet at der i det "''forløbne år, havde været 1001 anmeldelser til politiet i Kolding og 756 anmeldelser fra landdistrikterne. ... Der er 1128 forbrydelser opklaret i år, og 70 fra sidste år ... ''"
* 30. marts - [[Socialdemokratiet]] fremviser den politiske propaganda film "Danmark for Folket" i [[Bramdrupdam]]
* 30. marts - Formanden for [[Arbejdsmandsforbundet]] i Kolding meddeler i Kolding Folkeblad at afdelingen har omkring 6-700 arbejdsløse medlemmer som får understøttelse

=== April ===
[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|thumb|[[Besættelsesmagten|Tyske]] fly over Kolding, den [[Den 9. april i glimt|9. april 1940]]. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
* 1. april - [[Nordbanehotellet]] nedlægges
* 1. april - Nedrivningen af [[Popps ejendom]] i [[Søndergade]] påbegyndes
* 9. april - Danmark besættes af Nazityskland, tyske tropper går over grænsen
::: - Om [[den 9. april i glimt]] i Kolding
* 9.-10. april - De første dele af [[Kolding Højere Almenskole]]s bygninger beslaglægges af den [[tyske værnemagt]]
* 12. april - [[Stålværket]]s bygninger på [[Kolding Havn]] beslaglægges af den [[tyske værnemagt]]
* 13. april - Grænsegendarm Johannes Birk begraves på [[Taps Kirke|Taps Kirkegård]]
* 17. april - Kursus for husvagter i Kolding starter
* 24. april - Gården Bjærtgaard i [[Sdr. Bjert Sogn]] brænder
* 30. april - Cykelhandler [[Johannes Robert Leideck|Leidecks]] forretning i Kolding brænder

=== Maj ===
* 3.-4. maj - Margarinekort og smør-rabatmærker uddeles i Kolding, 2500 i den sydlige bydel og 2100 i den nordlige bydel
* 6. maj - Kredslæge for Kolding Lægekreds [[Axel Hansen]] udtaler sig til [[Kolding Socialdemokrat|avis]] om folk i Kolding ikke så pylrede mere og har taget hele situationen (efter den tyske besættelse red.) med stor sindsro:
::''Befolkningen har taget hele situationen med stor sindsro, er blevet noget mere indesluttede og færdes ikke så meget ude. Det er rigtigt, at de har fået alvorligere ting, at tænke på end deres eget befindende, og dette har også givet anledning til, at lægerne har fået en smule mindre at bestille, hvilket dog også hænger sammen med, at der for tiden ikke er epidemiske sygdomme.''
::… ''Når jeg siger, at folk har taget situationen roligt, så gælder det naturligvis kun de normale, ligevægtige. Vi har jo også eksempler på folk, der i forvejen var deprimerede, som er faldet helt sammen under den nye situation.
::''Kredslæge Axel Hansen, 6. maj 1940''
::''Kilde: Folk er ikke så pylrede mere, 6. maj 1940, Kolding Socialdemokrat''
* 8. maj - Sireneprøve i Kolding
* 20. maj - [[Venstres Ungdom]] afholder generalforsamling i Kolding
* 22. maj - Den tyske bykommandant meddeler at de tyske soldater i Kolding må ikke danse
::''De tyske soldater i Kolding har i går fra Bykommandanten fået meddelelse om, at de ikke må danske på byens restaurationer, så længe deres kammerater kæmper ved fronten. Et sådant forbud har som bekendt været indført i Tyskland allerede i nogen tid […]''
::''Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. maj 1940.''
* 24. maj - [[Taps Sogns Samariterforening]] stiftes
* 25. maj - Røde Kors meddeler at man nu fra Kolding kan få sendt formular-breve til "de allierede områder" - se [[25 Ord fra Kolding ud i den vide verden]]
* 26. maj - [[Kolding Ølhandlerforening|Ølhandlerforeningen]] afholder generalforsamling
* 29. maj - Jylland deles i fire luftværnskommandoer, Kolding tildeles distriktskommandoen for Sydjylland:
::''Den næsten overvældende udvikling, Statens civile luftværn har undergået i tiden efter 9. april, har medført at landet deles i to selvstændige luftværnskommandoer, en Østre for København og de sydlige øer, og en Vestre luftværnskommando, der får sæde i Aarhus …''
::''Som bekendt er politimestrene luftværnschefer for deres respektive distrikter, men herudover har man fundet det nødvendigt at dele Vestre Kommando i fire distriktskommandoer, hver under ledelse af den stedlige politimester …''
::''Distriktskommandoen for Nordjylland bliver i Aalborg, for Midtjylland i Aarhus, for Sydjylland i Kolding og for Fyn i Odense …''
::''Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demkrat, 29. maj 1940''
* 31. maj - [[Vejstrup Sogns Samaritterforening]] stiftes
* 31. maj - Filmfremvisning for tyske soldater på [[Højskolehjemmet]], dagen efter skriver [[Kolding Folkeblad]] følgende:
::''Om aften den 31. maj 1940 fyldtes Højskolehjemmets store sal til en filmforevisning, for officerer og menige fra den tyske værnemagt. Første vistes UFA-Tonesmalfilm “Luftens Helte”, hvor man så den tyske serieproduktion af kampflyvemaskiner og deres anvendelse i praksis. Derefter blev vist sommerlystspillet “To Verdener”.''
::''Kilde: Filmforevisning for de tyske soldater, Kolding Folkeblad, 1. juni 1940, side 2''

=== Juni ===
[[Fil: Månedensfoto_februar_2017_B7970.jpg|thumb|På billedet ses spildindsamling af [[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse]] i [[Slotsgade]] omkring [[1940]]. Fotograf: Aage Nørgaard]]
* 1. juni - [[Jernbanegade]] 18 beslaglægges af den tyske værnemagt
* 5. juni - Overenskomst indgås omkring tørvearbejde mellem entreprenør Rahbech (af Dalby) og [[Dansk Arbejdsmandsforbund]]s Kolding afdeling, angående tørvearbejde i Veerst Mose - [[Overenskomst angående tørvearbejde (1940)|Læs overenskomsten]]
* 10. juni - Kæntringsulykke, robåd med fire mennesker kæntrede i Kolding fjord ud for [[Strandhuse]], en drukner
* 13. juni - Samariterkursus i Dalby
* 14. juni - Tysk flyvemaskine nødlander i Hejls, lokale yder første hjælp
* 15. juni - [[Venstres Ungdom]] arranger cykeludflugt til Hejlsminde
* 22. juni - [[Søbadeanstalten ved Rebæk|Søbadeanstalten]] ved Kolding genåbner
* 29. juni - Dyrskue i Kolding arrangeret af [[Kolding Herreds Landbosforening]]

=== Juli ===
* 2. juli - Rejsegilde på [[Kolding Andelsslagteri|Andelsslagteriet]]s nye bygninger på [[Haderslevsvej]]
* 7. juli - [[Hejls-Vejstrup Ringriderforening]] afholder ringridning, men har på grund af krigen aflyst efterfølgende koncert og dans
* 26. juli - Den tyske værnemagt påbegynder opførelsen af barakker på [[Dyrehavevej]] - se [[Dyrehavelejren]]
* 29. Juli - Første luftalarm over Kolding klokken 3 om natten
* 29. Juli - Omkring 40 arbejdere rejser fra Kolding til Tyskland for at arbejde.
* 30. juli - [[Arbejdernes Radioklub]] afholder generalforhandling på [[Industrien]]

=== August ===
* 1. august - Mørklægning ændres til, fra klokken 22 om aften til 4.30 om morgen
* 4. August - Radioens Pigekor besøger Kolding
* 4.-5. August - Om natten mellem den 4. og 4. klipper en eller flere ukendte personer, to telefonledninger over i nærheden af Viuf Mølle. Hændelsen, der blev efterforsket af kriminalpolitiet i Kolding, omtales efterfølgende i aviser som "''sabotage mod den tyske værnemagts telefonnet mellem Alminde og Viuf''"
* 8. august - Alsang i Slotsgården ved Koldinghus
* 8. august - Igen alsang i Slotsgården ved Koldinghus
* 12. august - Venstres Ungdom arranger cykle udflugt til [[Almind Sogn|Almind]], "''da der var forbud mod offentlige møder, var Deltagerne indbudt som gdr. Jes Nielsens''"; der samledes om aftenen 200 gæster i [[Almind Forsamlingshus]]
* 20. august - [[Skakklubben Springeren]] stiftes

=== September ===
[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg|300px|thumb|right|Tysk skydestilling på hjørnet af [[Skolegade]] og [[Blæsbjerggade]]. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 (Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)]]
* 1. september - [[Missionshotellet, Klostergade 26|Missionshotellet]] i [[Klostergade]] beslaglægges af den tyske værnemagt
* 8.-9. september - Landevejene ved Kolding overmales med nazistisk graffiti om natten mellem d. 8. og 9.; Avisen Fredericia Socialdemokrat skriver om hændelsen "... ''de har svinet landvejene til ved at overmale dem med hagekors. Flere veje, bl.a vejen til Eltang, var overmalede''".
* 12. september - [[Kolding Mandekor]] afholder generalforsamling på Hotel Royal
* 16. september - Gården Solvang ([[Nr. Bjertvej]] 88) i Nørre Bjert Sogn brænder
* 22. september - Arbejdernes Samaritter Forbunds Taps afdeling gennemføre katastrofeøvelse i [[Taps Sogn|Taps]]
::''Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.''
::''Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.''
::''Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne […]''
::Kilde: Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940''
* 27. september - Tjenernes Idræts-Forening dannes af Tjenernes Fagforening i Kolding

=== Oktober ===
* 5. oktober - engelske spærreballoner forvolder skade i omegnen af Kolding
* 6. oktober - Folketingsmand Christmas Møller taler ved at politisk møde i Koldingkredsens [[Det Konservative Folkeparti|konservative]] vælgerforening
* 14. oktober - Mødeforbud ophæves
* 25. Oktober - En kølebil køre ved en ulykke ud i Kolding Havn, vognmand fra Kruså drukner, avisen skriver at ulykken skete “som følge af det tætte mørke”
* 28. Oktober - På grund af mørklægningen aflyses skoledagen for Koldings børn og unge

=== November ===
* 1. november - I forbindelse med skiftet til vintertid fastsætter Det Civile Luftværn mørklægning fra kl. 17.45 – 08.00
* 4. november - DNSAP afholder offentligt politisk møde på [[Alhambra]] i Kolding. Talere er Landsretssagfører H. C. Bryld, Rask Hovedgaard m.fl.
* November - [[Hotel Kolding]] overtages af [[Jeppe Juhl]]
* November - Folketælling viser at der bor 25.175 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding

=== December ===
* Starten af december - Den tyske besættelsesmagt beslaglægger området ved [[Dyrehavelejren]]
* 9. december - Tysk artilleri skydeøvelse på [[Skamlingsbanken]]
* 12. december - Det Civile Luftværn afholder øvelse i [[Christiansfeld]]
* 12. december - Røde Kors samaritterkursus afholdes i [[Harte Forsamlingshus]] (Se også: [[Harte Sogn under besættelsen]])
::'''''– sluttede i aftes ved en lille fest i forsamlingshuset.'''''
::''Ved eksamen mandag aften bestod alle 33 deltagere. Som eksaminator fungerede holdets leder dr. Rossen, og som censorer dr. E. Hansen og formanden for Røde Kors, hr. Rasmussen, Kolding.''
::''Man samledes ved 20-tiden omkring de smukt pyntede kaffeborde. Overalt var de røde og hvide farver fremhævet, og på bordene stod på små bårer sange der var forfattede i aftenens anledning, fikst forbundet i gazebind!''
::''Fru Buhl, Harte, bød velkommen til forsamlingen og specielt til dr. Rossen og frue, dr. E. Hansen og frue, Frk. Eff og samaritterne fra Kolding, der havde arbejdet med under kursuset […]''
::Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.
* 28. december - Civil retten i Kolding afgøre injuriesag mod [[Kolding Folkeblad]]:
::''Ved Civilretten i Kolding er der i dag faldet dom i folketingsmand [[Valdemar Thomsen|Vald. Thomsens]] sag mod redaktør [[Niels Emil Therkilsen|Therkildsen]], [[Kolding Folkeblad]]. Vald. Thomsen har anlagt sagen i anledning af et referat fra en høstfest i Gjesten, hvor rejsesekretær for Venstres Ungdom, Henry Hansen, Skærbæk, havde sammenlignet Bondepartiets gerninger med Rane Johnsens. Redaktør Therkildsen idømtes en bøde på 400 kr. til statskassen, subsidiært 14 dages hæfte. Desuden skal han betale 125 kr. til dækning af sagens omkostninger og sigtelserne blev kendt ubeføjede.''
::Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 28. december 1940.
::''Om formiddagen den 29. december 1940 afsagde Kolding Civilret dom i en sag, som Bondepartiets folketingsmand [[Valdemar Thomsen]] havde anlagt imod redaktør [[Niels Emil Therkilsen|N.E. Therkilsen]], Kolding Folkeblad. Anledningen var et referat, som bladet havde bragt af en tale fra Venstres Ungdoms rejsesekretær Hanry Hansen, Skærbæk, “der havde stemplet den gerning, L.S., Bondepartiet og Nationalsocialisterne udførte lig den, Rane Jonsen udøvede i Finnerup Lade“. For de æresfornærmende udtalelser, blev Redaktør Therkilsen idømt 400 kroner i bøde og 125 i sagsomkostninger, dog afvistes Bondepartiets erstatningskrav. Taleren havde selv godkendt referatet.''
::Kilde: Injuriesag mod Kolding Folkeblad, Fædrelandet, 29. december 1940.

=== Ukendt dato ===
* [[Kolding Andelsmejeri]] udvides
* Lejlighedskomplekset Solgården opføres på hjørnet af [[Sdr. Havnegade]] og [[Kongebrogade]]

== Fodnoter ==
* 1. [http://krigendagfordag.dk/1940-de-tyske-soldater-i-kolding-maa-ikke-danse/ De tyske soldater i Kolding må ikke danse], 22. maj 1940, krigendagfordag.dk

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [[Kolding i 1940erne]]
* [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=90433 Vejviser og skattebog for Kolding 1940](link åbner ny fane), digitaliseret på slaegtsbibliotek.dk

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Årstal]]
[[Kategori: Besættelsen]]

1940

2026-06-28T10:48:03Z

Billy: /* Ukendt dato */

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:260px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1940'erne ''' <table><tr><td>[[1939|←]]</td><td>[[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] [[1945]] • [[1946]] • [[1947]] • [[1948]] • [[1949]]</td><td>[[1950|→]]</td></tr></table></center>
----
Befolkningsantal {{PAGENAME}} 
<table><tr><td>[[Befolkningsantal i Kolding|Kolding]]: </td><td>25.383 jan. </td></tr><tr><td></td><td>25.175 nov. </td></tr></table>
[[Christiansfeld|Christiansfeld by]]: 1.093 nov. 
[[Vonsild Sogn]]: 481 nov. 
[[Dalby Sogn]]: 492 nov. 
[[Hejls Sogn]]: 968 nov. 
[[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune|Eltang-Sdr. Vilstrup]]: 2338 nov. 
----
''Se også:''
* [[Kolding i 1940erne]]
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
</div>
Året {{PAGENAME}}

== Måneder ==
=== Januar ===
* Januar - En optælling foretaget af Kolding Kommunes folkeregister viser at der bor 25.383 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding
* 12. januar - Omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder [[Brande i Kolding|brænd]] på [[Kolding Fyrværkerifabrik]] på [[Dyrehavevej]]. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne
* 29. januar - [[Frontkæmperforbundet]] indvier en ny forenings fane

* 30. januar -På grund af vinter- og frostvejr fryser Kolding Fjord til is, hvorfor sejlads må indstilles, først den 10. marts kan for sejladsen genoptages Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1940, side 6

=== Februar ===
* 1. februar - [[Lunderskov Elektricitetsværk]] forhøjer lysprisen med 50 procent, fra 12 til 18 øre pr. Kwt.Kilde: Kolding Socialdemokrat, 31. jan 1940
* 3. februar - [[Eltang Socialdemokratiske Forening]] afholder medlemsmøde i [[Strandhuse]], på mødet var der også foredrag om Danmark under krigen:
::''… den krise, der er fremkaldt af den nuværende krig. Folkene i Europa og andre verdensdele har rejst sig imod hinanden, magtbegær og had vil bemægtige sig verden, over halvdelene af jordens befolkning deltager i ødelæggende krige, hvis virkninger ingen kan overse, og hvis følger vi sent kan overse, og hvis følger vi sent eller aldrig vil overvinde. Midt i dette kaos har kommunisme og nazisme rakt hinanden hånden.''
::''… Danmark er ude i en situation så alvorlig som aldrig før, vi må se sandheden i øjnene, vi kan komme til at give afkald på goder, vi har vænne os til, gid Danmark må undgå krigens rædsler. Vi skal stå sammen om vort parti til værn for et frit og uafhængigt Danmark.''
::''Tale af Togbetjent C.J. Hansen, Horsens'' Kilde: Eltang Soc. Forening, Kolding Socialdemokrat, 11. februar 1940
* 12. februar - "Kulden" (den hårde vinter skaber arbejdsløshed i Kolding:
::''På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.'' 
::''Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.'' 
::''Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.'' Kilde: Kulde-situationen, Kolding Socialdemokrat, 12. februar 1940
* 12.-19. februar - [[Almenskolen]] lukkes midlertidig på grund af mangel på brændsel til opvarmning af skolen
* 19. februar - En journalist interviewer gasværksbestyrer [[J. Husted|Husted]] om gas og koks i Kolding:
::''Brændselsretriktionerne mod varmtvandsbestemmelserne har medført, at gasforbruget atter er steget de 5-10 procent, som sparebestræbelserne havde tvunget det ned. Det vil med andre ord sige, at forbruget praktisk talt er det samme som sidste år ved denne tid.'' Kilde: Gasforbruget steget 5-10 procent, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940
* 19. februar - ''[[Det Civile Luftværn]] i Kolding'''s luftværnsudvalg afholder [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940|møde]] på [[Kolding Rådhus|borgmesterkontoret]]
* 24. februar - [[Skanderup Sygeplejeforening]] afholder bestyrelsesmøde på missionshotellet i [[Lunderskov]]. Fra foreningens egne protokoller kan man læse følgende om mødet:
::''Der behandles en ansøgning fra sygeplejerskerne om et Dyrtidstillæg, det vedtages at give hver sygeplejerske et Dyrtidstillæg paa 160 Kr. i Tiden fra 1 April 1940 til 1 April 1941. Det udbetales med 40 Kr. i hvert Kvartals første Maaned.'' Kilde: Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, Kolding Stadsarkiv
* 25. februar - Avisen Nationaltidende meddeler at dampskibet AASE er sunket og alle ombord omkommet, af besætningen var bl.a. matros K.M. Kristensen, Kolding
* 27. februar - [[Skanderup Sygeplejeforening]] afholder generalforsamling på missionshotellet i [[Lunderskov]]
* 28. februar - [[Harte Sogn Sygekasse]] afholder generalforsamling i [[Harte Forsamlingshus]]
* 28. februar - Kvindernes Fredsligas Lunderskov-afdeling afholder møde på Missionshotellet i [[Lunderskov]]. Dagen efter kan man om aftenen læse følgende i avisen Jydske Tidende:
::''Kvindernes Fredsligas Lunderskov-afdeling har holdt et udmærket møde på Missionshotellet i Lunderskov. Aftenens taler var seminarielærer Moeville, Haderslev. Fra Vamdrup-afdelingen var mødt ca. 30 deltagere. Hr. Moeville talte om “Fredsforeningens opgaver i dag”. Han uddybede og gav tilhørerne troen på, at man virkelig trods tiderne, vi lever i, kunne arbejde for fred, ja kæmpe for fredstanken. Vi kan gøre en indsat ved altid at ville fred, mennesker og mennesker og land og land imellem. Taleren omtalte ligeledes de forskellige firmaer, der reklamerede så stærkt for krigslegetøj til børn. “Send sådanne kataloger retur med bemærkning om, at vore børn ikke ønskes opdraget i sligt”'' ... Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. marts 1940
* februar - [[Hejls Sogns Sygekasse|Hejls sygekasse]] afholder generalforsamling

=== Marts ===
* 2. marts - De samvirkende Afholdsselskabers afholder Finlandsaften i Kolding. Dagen efter kan man om aftenen læse følgende i avisen Jydske Tidende:
::''Et stort og underholdende program I aftes var det De samvirkende Afholdsselskabers tur til at holde Finlandsaften, og den fandt sted i logebygningen på Vesterbrogade. Gartner Rasmussen bød den store forsamling velkommen, og efter at man havde sunget den finske nationalsang, gik underholdningen slag i slag'' ... Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 3. marts 1940
* 3. marts - [[Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup Sogn|Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup]] og [[Nr. Bjert Ungdomsforening]] afholder Finlandsaften i [[Nørre Bjert]] til støtte for finnerne under vinterkrigen
* 4. marts - En stor sølvskat bliver fundet ved en trærod i Dalagergaards skov i [[Sdr. Bjert Sogn]], skatten bestod ifølge samtidig avisomtale af "''6.364 mønter, hovedsageligt danske, men enkelte holstenske og mecklenburgske samt 25 sølvskeer og 5 guldringe'' ... ''Fundet, der menes at stamme fra omkring 1830, indsendes nu til Museet på Koldinghus og derfra til Nationalmuseet. Der fandtes i alt 13,5 kg. sølv og mønternes værdig anslås til 1.2-1.500 rigsdalere'' ''Folket (avis), 5. marts 1940''
* 9. marts - Læserbrev i [[Kolding Folkeblad]] om søndagsafhentning af rationeringskortene:
::''Som averteret skal Rationeringskortene i Kolding afhentes i Morgen, Søndag: men man spørger sig selv: er det virkelig nødvendig? Kunde der ikke vises så megen Respekt for Søndagen, at Udleveringen blev henlagt til en Hverdag. Af økonomiske Grunde kan Søndagen jo ikke være valgt, da Uddelingen om Søndagen er dyrere end på en Hverdag. Der er ikke engang givet dem, som ikke ønsker at hente Kortene på en Søndag, Lejlighed til at komme om Mandagen, idet det i Bekendtgørelsen hedder, at man så skal vente helt til den 10. April, uanset om man kan undvære Kortene eller ej. Det forekommer mig, at det er en Udvikling i den forkerte Retning, der her er anslået.''
::''Læserbrev af byrådsmedlem og træskomand [[J.B. Jacobsen]]'' Kilde: Kolding Folkeblad, 9. marts 1940, side 6
* 10. marts - Det lykkes om aftenen isbryderen Storebjørn at genåbne Kolding Havn således at sejlads igen kunne genoptages. På grund af is har det ikke været muligt at sejle på Kolding Fjord siden den 30. januar 1940. I Kolding Folkeblad kunne man læse at "''Der var samlet op imod 1.000 mennesker på kajen, da Storebjørn kom til syne, det var en glædelig begivenhed for byens borgere. Da Storebjørn tre kvarter senere forsvandt i det fjerne igen, var det med et af skibene fra Kolding på slæb.''" Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1940, side 6''
* 11. marts - Ved et ekstraordinært byrådsmøde om aftenen den 11. marts vedtages at skærpede regler omkring kommunale skatteindbetalinger for indtægts- og ejendomsskat, det vedtages at disse fremover skal betales ad fire gange årligt, i stedet for ad otte gange - under debatten udtalte byrådsmedlem [[J.B. Jacobsen]] at "''pantefogden vil vist få meget at bestille''" hvis forslaget blev vedtaget. Under mødet bliver der også debatteret om der bør investeres i et højtaleranlæg til byrådssalen, da det kan være svært og høre hinanden, hvortil byrådsmedlem og embedsmand [[Frands Sørensen]] udtalte "''Ja, når det er moderne, skal I osse ha’ det. Jeg har et andet forslag, der er billigere: Vi kan flytte talerstolen ned midt i Salen!''" Kilde: Den skærpede Skatte-Indbetaling gennemført af Socialdemokraterne, Kolding Folkeblad, 12. marts 1940''
* 18. marts - Danske Kvinders Beredskab (D.K.B.) stifter lokalafdeling i Kolding
* 20. marts - [[Kolding Oplands Højspændingsforsyning|K.O.H.]] meddeler at strømprise for de næste tre måneder fastholdes på “''12 øre pr. Kliowattime plus den faste Afgift''”Kilde: Kolding Folkeblad, 20. marts 1940, side 7''
* 23. marts - [[Kolding Tekstilarbejdernes Fagforening]] fejre 35års jubilæum med en stiftelsesfest
* 23. marts – De to Kolding-Sømænd, 42årige styrmand Thorvald Alsøer ([[Dreyersvej]]) og 35årige fyrbøder Oskar Nielsen ([[Tøndervej]]), meldes omkommet i Kolding Folkeblad
* 27. marts - Røde Kors’ Kolding-afdeling afholder generalforsamling, ifølge avisnotits i Kolding Folkeblad har afdelingen 277 medlemmer
* 28. marts - Kriminalpolitiet i Kolding meddeler igennem Folkebladet at der i det "''forløbne år, havde været 1001 anmeldelser til politiet i Kolding og 756 anmeldelser fra landdistrikterne. ... Der er 1128 forbrydelser opklaret i år, og 70 fra sidste år ... ''"
* 30. marts - [[Socialdemokratiet]] fremviser den politiske propaganda film "Danmark for Folket" i [[Bramdrupdam]]
* 30. marts - Formanden for [[Arbejdsmandsforbundet]] i Kolding meddeler i Kolding Folkeblad at afdelingen har omkring 6-700 arbejdsløse medlemmer som får understøttelse

=== April ===
[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|thumb|[[Besættelsesmagten|Tyske]] fly over Kolding, den [[Den 9. april i glimt|9. april 1940]]. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
* 1. april - [[Nordbanehotellet]] nedlægges
* 1. april - Nedrivningen af [[Popps ejendom]] i [[Søndergade]] påbegyndes
* 9. april - Danmark besættes af Nazityskland, tyske tropper går over grænsen
::: - Om [[den 9. april i glimt]] i Kolding
* 9.-10. april - De første dele af [[Kolding Højere Almenskole]]s bygninger beslaglægges af den [[tyske værnemagt]]
* 12. april - [[Stålværket]]s bygninger på [[Kolding Havn]] beslaglægges af den [[tyske værnemagt]]
* 13. april - Grænsegendarm Johannes Birk begraves på [[Taps Kirke|Taps Kirkegård]]
* 17. april - Kursus for husvagter i Kolding starter
* 24. april - Gården Bjærtgaard i [[Sdr. Bjert Sogn]] brænder
* 30. april - Cykelhandler [[Johannes Robert Leideck|Leidecks]] forretning i Kolding brænder

=== Maj ===
* 3.-4. maj - Margarinekort og smør-rabatmærker uddeles i Kolding, 2500 i den sydlige bydel og 2100 i den nordlige bydel
* 6. maj - Kredslæge for Kolding Lægekreds [[Axel Hansen]] udtaler sig til [[Kolding Socialdemokrat|avis]] om folk i Kolding ikke så pylrede mere og har taget hele situationen (efter den tyske besættelse red.) med stor sindsro:
::''Befolkningen har taget hele situationen med stor sindsro, er blevet noget mere indesluttede og færdes ikke så meget ude. Det er rigtigt, at de har fået alvorligere ting, at tænke på end deres eget befindende, og dette har også givet anledning til, at lægerne har fået en smule mindre at bestille, hvilket dog også hænger sammen med, at der for tiden ikke er epidemiske sygdomme.''
::… ''Når jeg siger, at folk har taget situationen roligt, så gælder det naturligvis kun de normale, ligevægtige. Vi har jo også eksempler på folk, der i forvejen var deprimerede, som er faldet helt sammen under den nye situation.
::''Kredslæge Axel Hansen, 6. maj 1940''
::''Kilde: Folk er ikke så pylrede mere, 6. maj 1940, Kolding Socialdemokrat''
* 8. maj - Sireneprøve i Kolding
* 20. maj - [[Venstres Ungdom]] afholder generalforsamling i Kolding
* 22. maj - Den tyske bykommandant meddeler at de tyske soldater i Kolding må ikke danse (se fodnote 1)
* 24. maj - [[Taps Sogns Samariterforening]] stiftes
* 25. maj - Røde Kors meddeler at man nu fra Kolding kan få sendt formular-breve til "de allierede områder" - se [[25 Ord fra Kolding ud i den vide verden]]
* 26. maj - [[Kolding Ølhandlerforening|Ølhandlerforeningen]] afholder generalforsamling
* 29. maj - Jylland deles i fire luftværnskommandoer, Kolding tildeles distriktskommandoen for Sydjylland:
::''Den næsten overvældende udvikling, Statens civile luftværn har undergået i tiden efter 9. april, har medført at landet deles i to selvstændige luftværnskommandoer, en Østre for København og de sydlige øer, og en Vestre luftværnskommando, der får sæde i Aarhus …''
::''Som bekendt er politimestrene luftværnschefer for deres respektive distrikter, men herudover har man fundet det nødvendigt at dele Vestre Kommando i fire distriktskommandoer, hver under ledelse af den stedlige politimester …''
::''Distriktskommandoen for Nordjylland bliver i Aalborg, for Midtjylland i Aarhus, for Sydjylland i Kolding og for Fyn i Odense …''
::''Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demkrat, 29. maj 1940''
* 31. maj - [[Vejstrup Sogns Samaritterforening]] stiftes
* 31. maj - Filmfremvisning for tyske soldater på [[Højskolehjemmet]], dagen efter skriver [[Kolding Folkeblad]] følgende:
::''Om aften den 31. maj 1940 fyldtes Højskolehjemmets store sal til en filmforevisning, for officerer og menige fra den tyske værnemagt. Første vistes UFA-Tonesmalfilm “Luftens Helte”, hvor man så den tyske serieproduktion af kampflyvemaskiner og deres anvendelse i praksis. Derefter blev vist sommerlystspillet “To Verdener”.''
::''Kilde: Filmforevisning for de tyske soldater, Kolding Folkeblad, 1. juni 1940, side 2''

=== Juni ===
[[Fil: Månedensfoto_februar_2017_B7970.jpg|thumb|På billedet ses spildindsamling af [[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse]] i [[Slotsgade]] omkring [[1940]]. Fotograf: Aage Nørgaard]]
* 1. juni - [[Jernbanegade]] 18 beslaglægges af den tyske værnemagt
* 5. juni - Overenskomst indgås omkring tørvearbejde mellem entreprenør Rahbech (af Dalby) og [[Dansk Arbejdsmandsforbund]]s Kolding afdeling, angående tørvearbejde i Veerst Mose - [[Overenskomst angående tørvearbejde (1940)|Læs overenskomsten]]
* 10. juni - Kæntringsulykke, robåd med fire mennesker kæntrede i Kolding fjord ud for [[Strandhuse]], en drukner
* 13. juni - Samariterkursus i Dalby
* 14. juni - Tysk flyvemaskine nødlander i Hejls, lokale yder første hjælp
* 15. juni - [[Venstres Ungdom]] arranger cykeludflugt til Hejlsminde
* 22. juni - [[Søbadeanstalten ved Rebæk|Søbadeanstalten]] ved Kolding genåbner
* 29. juni - Dyrskue i Kolding arrangeret af [[Kolding Herreds Landbosforening]]

=== Juli ===
* 2. juli - Rejsegilde på [[Kolding Andelsslagteri|Andelsslagteriet]]s nye bygninger på [[Haderslevsvej]]
* 7. juli - [[Hejls-Vejstrup Ringriderforening]] afholder ringridning, men har på grund af krigen aflyst efterfølgende koncert og dans
* 26. juli - Den tyske værnemagt påbegynder opførelsen af barakker på [[Dyrehavevej]] - se [[Dyrehavelejren]]
* 29. Juli - Første luftalarm over Kolding klokken 3 om natten
* 29. Juli - Omkring 40 arbejdere rejser fra Kolding til Tyskland for at arbejde.
* 30. juli - [[Arbejdernes Radioklub]] afholder generalforhandling på [[Industrien]]

=== August ===
* 1. august - Mørklægning ændres til, fra klokken 22 om aften til 4.30 om morgen
* 4. August - Radioens Pigekor besøger Kolding
* 4.-5. August - Om natten mellem den 4. og 4. klipper en eller flere ukendte personer, to telefonledninger over i nærheden af Viuf Mølle. Hændelsen, der blev efterforsket af kriminalpolitiet i Kolding, omtales efterfølgende i aviser som "''sabotage mod den tyske værnemagts telefonnet mellem Alminde og Viuf''"
* 8. august - Alsang i Slotsgården ved Koldinghus
* 8. august - Igen alsang i Slotsgården ved Koldinghus
* 12. august - Venstres Ungdom arranger cykle udflugt til [[Almind Sogn|Almind]], "''da der var forbud mod offentlige møder, var Deltagerne indbudt som gdr. Jes Nielsens''"; der samledes om aftenen 200 gæster i [[Almind Forsamlingshus]]
* 20. august - [[Skakklubben Springeren]] stiftes

=== September ===
[[Fil:Besættelsesmagten_B321.jpg|300px|thumb|right|Tysk skydestilling på hjørnet af [[Skolegade]] og [[Blæsbjerggade]]. Til venstre ses en pigtrådsbom til afspærring af Skolegade. Fotograf: Knudsen & Jochumsen, september 1940 (Kilde: Billedinformation fra [[Koldingbogen]] 2007)]]
* 1. september - [[Missionshotellet, Klostergade 26|Missionshotellet]] i [[Klostergade]] beslaglægges af den tyske værnemagt
* 8.-9. september - Landevejene ved Kolding overmales med nazistisk graffiti om natten mellem d. 8. og 9.; Avisen Fredericia Socialdemokrat skriver om hændelsen "... ''de har svinet landvejene til ved at overmale dem med hagekors. Flere veje, bl.a vejen til Eltang, var overmalede''".
* 12. september - [[Kolding Mandekor]] afholder generalforsamling på Hotel Royal
* 16. september - Gården Solvang ([[Nr. Bjertvej]] 88) i Nørre Bjert Sogn brænder
* 22. september - Arbejdernes Samaritter Forbunds Taps afdeling gennemføre katastrofeøvelse i [[Taps Sogn|Taps]]
::''Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.''
::''Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.''
::''Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne […]''
::Kilde: Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940''
* 27. september - Tjenernes Idræts-Forening dannes af Tjenernes Fagforening i Kolding

=== Oktober ===
* 5. oktober - engelske spærreballoner forvolder skade i omegnen af Kolding
* 6. oktober - Folketingsmand Christmas Møller taler ved at politisk møde i Koldingkredsens [[Det Konservative Folkeparti|konservative]] vælgerforening
* 14. oktober - Mødeforbud ophæves
* 25. Oktober - En kølebil køre ved en ulykke ud i Kolding Havn, vognmand fra Kruså drukner, avisen skriver at ulykken skete “som følge af det tætte mørke”
* 28. Oktober - På grund af mørklægningen aflyses skoledagen for Koldings børn og unge

=== November ===
* 1. november - I forbindelse med skiftet til vintertid fastsætter Det Civile Luftværn mørklægning fra kl. 17.45 – 08.00
* 4. november - DNSAP afholder offentligt politisk møde på [[Alhambra]] i Kolding. Talere er Landsretssagfører H. C. Bryld, Rask Hovedgaard m.fl.
* November - [[Hotel Kolding]] overtages af [[Jeppe Juhl]]
* November - Folketælling viser at der bor 25.175 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding

=== December ===
* Starten af december - Den tyske besættelsesmagt beslaglægger området ved [[Dyrehavelejren]]
* 9. december - Tysk artilleri skydeøvelse på [[Skamlingsbanken]]
* 12. december - Det Civile Luftværn afholder øvelse i [[Christiansfeld]]
* 12. december - Røde Kors samaritterkursus afholdes i [[Harte Forsamlingshus]] (Se også: [[Harte Sogn under besættelsen]])
::'''''– sluttede i aftes ved en lille fest i forsamlingshuset.'''''
::''Ved eksamen mandag aften bestod alle 33 deltagere. Som eksaminator fungerede holdets leder dr. Rossen, og som censorer dr. E. Hansen og formanden for Røde Kors, hr. Rasmussen, Kolding.''
::''Man samledes ved 20-tiden omkring de smukt pyntede kaffeborde. Overalt var de røde og hvide farver fremhævet, og på bordene stod på små bårer sange der var forfattede i aftenens anledning, fikst forbundet i gazebind!''
::''Fru Buhl, Harte, bød velkommen til forsamlingen og specielt til dr. Rossen og frue, dr. E. Hansen og frue, Frk. Eff og samaritterne fra Kolding, der havde arbejdet med under kursuset […]''
::Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.
* 28. december - Civil retten i Kolding afgøre injuriesag mod [[Kolding Folkeblad]]:
::''Ved Civilretten i Kolding er der i dag faldet dom i folketingsmand [[Valdemar Thomsen|Vald. Thomsens]] sag mod redaktør [[Niels Emil Therkilsen|Therkildsen]], [[Kolding Folkeblad]]. Vald. Thomsen har anlagt sagen i anledning af et referat fra en høstfest i Gjesten, hvor rejsesekretær for Venstres Ungdom, Henry Hansen, Skærbæk, havde sammenlignet Bondepartiets gerninger med Rane Johnsens. Redaktør Therkildsen idømtes en bøde på 400 kr. til statskassen, subsidiært 14 dages hæfte. Desuden skal han betale 125 kr. til dækning af sagens omkostninger og sigtelserne blev kendt ubeføjede.''
::Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 28. december 1940.
::''Om formiddagen den 29. december 1940 afsagde Kolding Civilret dom i en sag, som Bondepartiets folketingsmand [[Valdemar Thomsen]] havde anlagt imod redaktør [[Niels Emil Therkilsen|N.E. Therkilsen]], Kolding Folkeblad. Anledningen var et referat, som bladet havde bragt af en tale fra Venstres Ungdoms rejsesekretær Hanry Hansen, Skærbæk, “der havde stemplet den gerning, L.S., Bondepartiet og Nationalsocialisterne udførte lig den, Rane Jonsen udøvede i Finnerup Lade“. For de æresfornærmende udtalelser, blev Redaktør Therkilsen idømt 400 kroner i bøde og 125 i sagsomkostninger, dog afvistes Bondepartiets erstatningskrav. Taleren havde selv godkendt referatet.''
::Kilde: Injuriesag mod Kolding Folkeblad, Fædrelandet, 29. december 1940.

=== Ukendt dato ===
* [[Kolding Andelsmejeri]] udvides
* Lejlighedskomplekset Solgården opføres på hjørnet af [[Sdr. Havnegade]] og [[Kongebrogade]]

== Fodnoter ==
* 1. [http://krigendagfordag.dk/1940-de-tyske-soldater-i-kolding-maa-ikke-danse/ De tyske soldater i Kolding må ikke danse], 22. maj 1940, krigendagfordag.dk

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [[Kolding i 1940erne]]
* [https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=90433 Vejviser og skattebog for Kolding 1940](link åbner ny fane), digitaliseret på slaegtsbibliotek.dk

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Årstal]]
[[Kategori: Besættelsen]]

Venstre

2026-06-24T11:37:10Z

Billy: /* Formænd for Kolding Kommunes Venstreforening */

Venstre, officielt Kolding Kommunes Venstreforening, er et politisk parti. Tidligere også kaldet Koldingkredsens Venstreforening.

== Venstre i Kolding ==
Partiet Venstre blev stiftet i 1870 under navnet Det Forenede Venstre for at fremme liberalismen, støtte landbrugets interesser og skabe opposition til Højre. Fra 1895 til 1910 hed det Venstrereformpartiet, i perioden 1910-1963 Venstre og herefter Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Venstre-folk har været repræsenteret i Kolding Byråd siden 1870, det dog først i januar [[1881]] at Venstre oprettede den første lokale partiorganisation i Kolding. Forholdet mellem Venstre og Højre i Rigsdagen blev mere og mere anstrengt i 1880’erne, og begge partier opfordrede til at oprette lokale vælgerforeninger. Den udslagsgivende faktor i Kolding var dog nok, at der ved et såkaldt udfyldningsvalg til byrådet den 3. januar 1881 (konsul H. H. Grau ønskede at udtræde) var meget tæt konkurrence mellem Venstres kandidat købmand C. Andersen og Højremanden overretssagfører Ludvig Schwensen, ligesom Højre havde forsøgt at splitte Venstrelisten via løbesedler der opfordrede Venstrefolk til at finde en anden kandidat.

Venstre fik dog indvalgt sin kandidat, men besluttede på initiativ af flere fremtrædende venstremænd at oprette en vælgerforening. Der var imidlertid bekymring for, at en forening kun ville samle en vis del af Venstres vælgere og derfor medføre splittelse. I stedet blev der oprettet et 15-mands-udvalg, Venstres Stående Udvalg som bl.a. iværksatte agitationen forud for valgene, men i 1905 overtog et repræsentantskab dette arbejde.

Fra 1896 organiserede venstrefolkene sig i Venstrevælgerforeningen, der i 1903 skiftede navn til Venstreforeningen for Kolding By og Landsogn, som tilrettelagde møder og politisk arbejde. Den 23. maj [[1973]] fusionerede Kolding Venstreforening med venstreforeningerne fra de 6 tidligere omegnskommuner under navnet Kolding Kommunes Venstreforening.

I [[1908]] grundlagdes desuden [[Venstres Ungdom]] (VU) for via foredrag og diskusioner at oplyse om Venstres politik for en bredere vælgerskare.

== Bestyrelser ==
* februar [[1920]]: sagfører [[J. L. Hansen]], Frk. [[Dorthea Fink]], konsulent [[Jes Nielsen]], brygger [[Jens Møller Nielsen|Møller-Nielsen]], bogtrykker L. Christensen, murermester [[A. Andersen (murermester)|Anker Andersen]] og direktør Nielsen. Som stedfortrædere: lærer Th. Thomsen, bestyrer [[P. Gregersen]] og frk. [[Birgitte Juhl]]. Revisorere: kantor Lund og redaktør [[Harald Schrøder|Schrøder]]

==Formænd for Kolding Kommunes Venstreforening==
* 1896-1937: *
* nævnt 1901: sagfører [[J. L. Hansen]] (avisomtale)
* 1906-1914: [[Edvard Lau]]
* 1914-1917: redaktør [[L. Thastum]] (avisomtale)
* 1917-1926-?: redaktør Chr. Nielsen (avisomtale)
* 1937-1944: [[N.E. Therkildsen]] (ifølge vejviseren)
* 1945-1965: redaktør [[Vilh. Behrens|Vilhelm Behrens]]
* 1965-1970: redaktør [[Poul Givskov Christensen]]
* 1970-1972: [[Jens Agerskov]]
* 1972-1974: Ejner Holsmose
* 1974-1976: Svend Aage Nielsen
* 1976-1979: anlægsgartner Ejner Holsmose ([[Margrethesvej]])
* 1979-1980: [[Børge Nellemann|B. Nellemann]]
* 1980-1986: Anton Yding
* 1986-1987: Gunnar Glerup
* 1987-1989: Dan E. Christiansen
* 1989-1990: Børge Præst
* 1990-1994: Knud Boll
* 1994-1996: Paul Jepsen
* 1996-1997: Bent E. Nielsen
* 1997-1999: Kaj Nielsen
* 1999-2000: Jens Andersen
* 2000-2001: Henrik Knudsgaard
* 2001-2004: Bent E. Nielsen
* 2004- ? : Flemming Ipsen
* 2008-2015: [[Jakob Ville]]
* 2015-2025: Bent Ole Jonsen
* 2025- : Jens Brandenborg *1
* Det har ikke været muligt at udarbejde en komplet liste over Venstres vælgerforeningsformænd i Kolding i perioden 1896-1937, eftersom Venstreforeningens protokoller for denne årrække er gået tabt for perioden 1896-1945.

== Henvisninger ==
* [http://venstreikolding.dk/ Venstre i Kolding](link åbner ny fane), officiel hjemmeside for Venstre i Kolding

=== Kildehenvisninger ===
* 1: [https://ugeavisen.dk/kolding/venstre-i-kolding-faar-ny-formand Venstre i Kolding får ny formand](link åbner ny fane), af Laust Tuxen Hedegaard 28. marts 2025, Kolding Ugeavis

{{Politiske partier}}
[[Kategori: Politik]]

Inge Lehmann Skolen

2026-06-23T20:31:11Z

Billy:

Inge Lehmann Skolen er en privat folkeskole beliggende i landsbyen [[Taps]], skolen blev etableret i august [[2024]] som en privatskole for "''højtbegavede elever''".

Skolen er opkaldt efter den danske seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann (1888-1993).

I [[2026]] havde skolen ca. 75 elever (inklusiv 0.klasse) og 9 ansatte.

== Henvisninger==
* [https://www.ingelehmannskolen.dk/ Skolens officielle hjemmeside] {{lnf}} åbner ingelehmannskolen.dk
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Inge+lehmann+Skolen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Skole og uddannelse]]
[[Kategori: Taps Sogn]]

2024

2026-06-23T20:29:18Z

Billy:

Inge Lehmann Skolen

2026-06-23T20:28:12Z

Billy:

Inge Lehmann Skolen er en privat folkeskole beliggende i landsbyen [[Taps]], skolen blev etableret i august [[2024]] som en privatskole for "''højtbegavede elever''".

Skolen er opkaldt efter den danske seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann (1888-1993).

== Henvisninger==
* [https://www.ingelehmannskolen.dk/ Skolens officielle hjemmeside] {{lnf}} åbner ingelehmannskolen.dk
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Inge+lehmann+Skolen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Skole og uddannelse]]
[[Kategori: Taps Sogn]]

Inge Lehmann Skolen

2026-06-23T20:24:39Z

Billy: Oprettede siden med "Inge Lehmann Skolen er en privat folkeskole beliggende i landsbyen Taps, skolen blev etableret i august 2024 som en privatskole for "''højtbegavede elever''". ==..."

Inge Lehmann Skolen er en privat folkeskole beliggende i landsbyen [[Taps]], skolen blev etableret i august [[2024]] som en privatskole for "''højtbegavede elever''".

== Henvisninger==
* [https://www.ingelehmannskolen.dk/ Skolens officielle hjemmeside] {{lnf}} åbner ingelehmannskolen.dk
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Inge+lehmann+Skolen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Skole og uddannelse]]
[[Kategori: Taps Sogn]]

1887

2026-06-23T13:22:24Z

Billy:

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1880'erne ''' [[1880]] • [[1881]] • [[1882]] • [[1883]] • [[1884]] • [[1885]] • [[1886]] • [[1887]] • [[1888]] • [[1889]]</center></div>
Året {{PAGENAME}}
__TOC__
== Begivenheder ==
* 15. januar - En komite af ''damer'' starter uddeling af mad i et folkekøkken i Kolding. Komiteen var blevet etableret i starten af 1886 (''Kilde: Kolding i 1886, artikel i avisen [[Kolding Folkeblad]], 3. Jan. 1887, side 2'')
* 28. januar - Folketingsvalg i Danmark. For Kolding bys vedkommende stemte 474 på partiet [[Venstre]] og 297 på partiet [[Højre]] (''Kilde: Kjøbstæderne og Venstre, artikel i avisen [[Kolding Folkeblad]], 5. februar 1887, side 2'')
* 1. Februar - [[Kolding Sømandsforening|Sømandsforeningen for Kolding og Omegn]] stiftes
* 30. juli - [[Bramdrupdam Andelsmejeri]] står færdigopført og indvies
* 27. august - Virksomheden [[Frøcontoret]] etableres
* 1. September - Kolding Brandvæsen oprettes efter ny brandvedtægt (''se [[Brandvæsenet i Kolding]]'')

* [[Ålestangernes Sangforening af 1887]] stiftes
* En ny [[Almind kirke]] opføres i [[Almind Sogn]]
* [[Kolding Fyrværkerifabrik]] flyttes til Kolding fra byen Flensborg
* [[Kolding Fællesfagforening]] nedlægges (stiftet [[1883]])
* Mejeriet [[Mejeriet Enigheden|Enigheden]] etableres i [[Tarps Sogn]]
* Mejeriet [[Mejeriet Vesterløkke|Vesterløkke]] etableres i [[Sdr. Bjert Sogn]]

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=1887&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Årstal]]

1887

2026-06-23T13:15:33Z

Billy:

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1880'erne ''' [[1880]] • [[1881]] • [[1882]] • [[1883]] • [[1884]] • [[1885]] • [[1886]] • [[1887]] • [[1888]] • [[1889]]</center></div>
Året {{PAGENAME}}
__TOC__
== Begivenheder ==
* 15. januar - En komite af ''damer'' starter uddeling af mad i et folkekøkken i Kolding. Komiteen var blevet etableret i starten af 1886 (''Kilde: Kolding i 1886, artikel i avisen [[Kolding Folkeblad]], 3. Jan. 1887, side 2'')
* 28. januar - Folketingsvalg i Danmark. For Kolding bys vedkommende stemte 474 på partiet [[Venstre]] og 297 på partiet [[Højre]] (''Kilde: Kjøbstæderne og Venstre, artikel i avisen [[Kolding Folkeblad]], 5. februar 1887, side 2'')
* 1. Februar - [[Kolding Sømandsforening|Sømandsforeningen for Kolding og Omegn]] stiftes
* 30. juli - [[Bramdrupdam Andelsmejeri]] står færdigopført og indvies
* 27. august - Virksomheden [[Frøcontoret]] etableres
* 1. September - Kolding Brandvæsen oprettes efter ny brandvedtægt (''se [[Brandvæsenet i Kolding]]'')

* [[Ålestangernes Sangforening af 1887]] stiftes
* En ny [[Almind kirke]] opføres i [[Almind Sogn]]
* [[Kolding Fyrværkerifabrik]] flyttes til Kolding fra byen Flensborg
* [[Kolding Fællesfagforening]] nedlægges (stiftet [[1883]])
* Mejeriet [[Mejeriet Enigheden|Enigheden]] etableres i [[Tarps Sogn]]

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=1887&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Årstal]]

1887

2026-06-23T13:15:11Z

Billy:

Mejeriet Enigheden

2026-06-23T13:14:01Z

Billy:

Andelsmejeriet Enigheden var et mejeri, der lå på [[Koldingvej]] 132 i [[Taps Sogn]].

Mejeriet blev oprettet i [[1887]].

I starten af 1930'erne havde mejeriet 88 leverandører med 1.000 køer, heraf 25 med over 20 køer. På dette tidspunkt blev der solgt omkring 1.350 kg. ost på mejeriet og ca. 2.300 kg. ost til leverandører.

Mejeriet havde elektrisk belysning fra eget Værk, og det havde eget laboratorium.

I 1931 bestod mejeriets personale af en mejeribestyrer, to mejerister og en elev. Leverandørerne havde otte kuske.

Mejeriet var medlem af Mælkebedømmelsesforeningen.

== Formænd ==
*Proprietær Juhl, Sønderskovgaard, nævnt 1940

== Bestyrelse ==

Oluf Jepsen Brandorff (1864-1942) var formand for mejeriet fra 1901 til minimum 1931.

I oktober 1940 valgtes bestyrelsen P. Skøtt og M. Lund, fra [[Aastrup]], Karl Poulsen, Tingskovhede, Jørgen Jensen jun., [[Taps]], N. Skov, Topsore, møller Jørgensen, Brenore, og Pedersen, [[Sjølund]].

===Kilder og litteratur===
*G. Ellbrecht - Dansk Mejeristat (1931).

[[Kategori:Taps Sogn]]
[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]

Geografisk Have

2026-06-23T12:42:38Z

Billy:

[[Fil:Geografisk Have1.JPG|300px|thumb|right|Børn i Geografisk Have. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Geografisk Have er en 12 hektar stor botanisk besøgshave i Kolding, haven blev indviet den 9. juni [[1968]].

== Om haven og dens historie ==
Geografisk Have er en 12 hektar stor, botanisk have, der har adresse [[Christian IV Vej]] 23. Haven har forskellige arter af træer, buske og urter, der er placeret i afdelinger og grupper svarende til arternes oprindelige hjemsted. Der findes også tre store væksthuse og nogle mindre haver, f.eks. krydder- og lægeurtehave. Haven har også legepladser og dyrefold.

Haven blev grundlagt af planteskoleejer [[Aksel Olsen]] (1887-1982). Efter læretid på planteskoler i Danmark og Tyskland købte han i 1917 ”[[Sibirien]]” – et 14 tønder land areal ved forbindelsesvejen mellem Tved og Vonsild (den nuværende [[Christian 4 Vej]]) og etablerede egen planteskole, som han kaldte ”[[Brændkjærhøj]]”. I starten dyrkedes stauder og nåletræer. Aksel Olsen hørte og læste om mange nye træer og buske, der blev opdaget i Østasien, og han indførte dem i hundredvis.

I [[1963]] købte Kolding Kommune størstedelen af planteskolearealet, idet kommunen ønskede at udvide den geografiske have til en stor besøgshave. I tiden herefter indrettede Aksel Olsen som konsulent for Kolding Kommune dette område til Geografisk Have. Et mindre område blev fortsat drevet som planteskole. Haven åbnede som offentlig besøgshave i 1968. Samtidig åbnede en restaurant i tilknytning til haven [[Den Gyldne Hane]].

Planteskoleområdet blev 1995 købt af Kolding Kommune. [[Niels Juhl Bollerup]], der var tidligere planteskoleejer, var inspektør for haven 1976-1989. Han efterfulgtes af landskabsarkitekt Astrid Jørgensen, der var leder af haven til 2012, hvorefter landskabsarkitekt Tine Meide Kirkegaard overtog ledelsen af haven frem til udgangen af 2015.
Fra januar 2015 overgik haven fra at være kommunal eje til at blive drevet af en selvejende institution. Havens leder fra marts 2016 er Lene Holm, der er uddannet agronom.

I 2002 blev et større renoveringsarbejde sat i gang. Havens ældste geografiske afdeling, Kina, havde brug for fornyelse, bl.a. var den store bambuslund visnet. Geografiske Have er vokset meget siden siden 1960erne og har igennem årene udviklet sig til at være både en besøgshave og et internationalt anerkendt haveanlæg, som tiltrækker have- og planteinteresserede fra hele verden.

Siden omkring 2009 har [[Kolding Miniby]] været en permanent udstilling inde i Geografisk Have, i minibyen kan man opleve Kolding, som den så ud omkring 1860 til 1870.

Haven havde i 2024 61.285 gæster og i 2025 63.596.

==Litteratur og kilder==
*Geografisk Haves hjemmeside: http://www.geografiskhave.dk (link åbner ny fane)
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=geografisk+have&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
*Niels Juel Bollerup: Inspektør i Geografisk Have, Koldingbogen 2001.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 63.519 Geografisk Have.

{{Museer og seværdigheder i Kolding}}
[[Kategori: Parker og anlæg]]
[[Kategori:Kultur og fritid]]
[[Kategori:Brændkjær Sogn]]

Kommunevalget 2025

2026-06-17T12:07:16Z

Billy: /* Kandidater */

Denne artikel omhandler kommunalvalget (også kaldet lokalvalget og Kommune valget) til Kolding Byråd for perioden [[2026]] til [[2030]], officiel forkortelse ''KV 2025''. Valget afholdes den 18. november [[2025]], samtidig med valget afholdes også regionsrådsvalg (også kaldet regionsvalget) for perioden 2026-2030, hvor stemmeberettigede i Kolding kommune, kunne stemme på kandidater til Region Syddanmark.

== Kandidater ==
:''Kronologisk orden efter valgbogstaver''
* A. [[Socialdemokratiet]]: [[Birgitte Munk Grunnet]], [[Filip Bekic Bladt]], [[Victoria Davidsen]], [[Poul Erik Jensen]], [[Hanna Andresen]], [[Folmer Krogh]], [[Jakob Staggard]], [[Per Bødker Andersen]], [[Hamlaoui Bahloul]], [[Magnus Fuglkær Stilling]], [[Jens Erik Lind]], [[Bent Jørgensen]], [[Bo Sander Pedersen]], [[Poul Erik Jensen]], Mette Riis
* B. [[Radikale Venstre]]: [[Merete Due Paarup]] (Jordrup), Kim Toft Andersen (Strandhuse), Solveig Søndergaard (Kolding), Jens Jakob Velasco Hansen (Bramdrupdam), Sinne Langballe (Kolding), Margreet Smit (Sdr. Stenderup), Rajinder Grover (Strandhuse), Fie Byberg (Kolding), Ole Brandstrup (Strandhuse), Kenny Holm (Sjølund), Knud Nørregaard (Bramdrupdam), Gert Helenius (Dalby), Jens Sørensen (Kolding)
* C. [[Det Konservative Folkeparti]]: [[Christina Foldager]] (borgmesterkandidat), [[Knud Erik Langhoff]] (afgående borgmester), René Nikolaj Andersen (Kolding), Rasmus Sandvej (Kolding), Dan Foss Kragh (Kolding Ø), Jesper Termansen (Vamdrup), Lars Holmberg Frandsen (Lunderskov), Morten Trillingsgaard Høybye (Vester Nebel), Mirela Tanovic (Kolding), Niels Ravn Schmidt (Sønder Stenderup), Daniel Klestrup Bjærge (Ødis Bramdrup), Simon Rostgaard Hansen (Ødis), [[Betina Wettengel]] (Harte)
* F. [[Socialistisk Folkeparti]]: [[Iben Lehmann Rasmussen]] (borgmesterkandidat), Jørn Chemnitz, Susanne Stenstrop Thorsen, Cecer Bjørk, Anne Dedenroth-Schou, Nicolai Holmgaard Juul, Christina Sandal Wagner, Vandad Pachai, Poul Erik Nørregaard, Marianne Vejen Jespersen
* I. [[Liberal Alliance]]: byrådsmedlem [[Gitte Grønbæk]], Christina Kokkendoff, Hasse Smedegaard Pedersen, Marc Dreier, Peter Skousen, Cecilie Liv Hansen, Jennifer Barner Nielsen, Jacob Sorgenfri, Martin Holm Kodahl, Dennis Paaske, Martin Richter
** Kandidater som blev fjernet fra valgliste før valget: Nikolaj Steffenauer (spidskandidat) og Carsten Andersen
* J. Borgernes Lokal Liste: Jørn Dohrmann, Brian Skjoldborg Thomsen, Alina Wolf Dohrmann, Flemming B. Kristiansen, Kristian Sejerup, Johnni Mortensen
* K. Kristendemokraterne: Bjarne Vium Mikkelsen (Lunderskov), Jens Chr. Olesen (Christiansfeld), Jørgen Høier (Kolding), Simon Marker Pedersen (Kolding)
* L. Den Lille Mands Parti: Klaus Ladegaard
* M. Moderaterne: Morten Hell, Vibeke Henriksen, Thomas Kramer
* O. [[Dansk Folkeparti]]: viceborgmester [[Søren Rasmussen]] (borgmesterkandidat), Molle Lykke Nielsen, Per Knudsen, Jan Skræddergaard, Sara Gabel, Inger Irene Hansen, Dorthe Angelika Dyhrberg, Dorte Olesen, Tenna Lindgaard
* V. [[Venstre]]: byrådsmedlem [[Jakob Ville]] (borgmesterkandidat), Tobias Jørgensen (Hoppeshuse), Nicolai Boelsmand Asmussen (Alminde-Viuf), Lennarth Hansen (Kolding), Rikke Werner Kruse (Kolding), Jonas Kallan Langvad (Vonsild), Niels Henning Bladt (Kolding), Helene Baarup-Christensen (Christiansfeld), Torben Lund (Kolding), Jan Schjerning (Lunderskov), Freddy Christensen (Vamdrup), Claus Warming (Jordrup), Gustav Schmidt Hansen (Kolding), Kenneth Kästner Jensen (Bramdrupdam), Henrik Vest (Brændkjær), Finn Thomsen (Hjarup), Glenn Lundt (Vamdrup), Brian Ørum Hansen (Kolding Ø), Kjeld Kjeldsen (Dalby), Christina Kuntz (Bramdrupdam), Morten Møller Pedersen (Skanderup), Brian Vittrup (Hejlsminde), Peter Thiel Søbjerg (Sdr. Bjert)
** Kandidater som er blevet fjernet: [[Bent Ole Jonsen]]
* Æ. Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg: Lars Rosenberg Grodt-Andersen, Lene Ross Skou, Bo Rasmussen, Thomas Majgaard Byrsing
* Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne: [[Benny Dall]], Lukas Albrechtsen, Ziggy Barsøe Povlsen, Laura Dahl Blomstrøm, Mille Schlünsen, Asbjørn Nørrind Hansen, Ida Agnete Storgaard Christensen, David Bohl Andersen, Thomas de Renouard, [[Aneken S. Petersen]]

''Listen er udarbejdet ud fra kandidatfortegnelse på Kolding Kommunes hjemmeside og artikler fra nyhedsmedier.''

=== Valgforbund ===
Ved kommunalvalget var der indgået tre valgforbund:
* Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti & Enhedslisten
* Det Konservative Folkeparti, Liberal Allicance, Kristendemokraterne & Danmarksdemokraterne
* Borgernes Lokal Liste, Moderaterne, Dansk Folkeparti & Venstre

== Valgresultat og mandater ==
=== Byrådsvalget ===
{| class="wikitable"
|-
! Bogstav
! Navn
! Stemmer
! +/-
! Procent
! +/-
! Mandater
|-
{{valgresparti|A|Socialdemokratiet|7.831|-987|15,6% |-2,1% |4 }}
{{valgresparti|B|Radikale Venstre |2.895 |-290 |5,8% |-0,6% |1}}
{{valgresparti|C|Det Konservative Folkeparti |3.050|-2.193|6,1% |-4,5% |1}}
{{valgresparti|F|SF - Socialistisk Folkeparti|5.602 |-3.011|11,2% |-6,1% |3}}
{{valgresparti|I|Liberal Alliance |3.520 |+2.696 |7,0% |+5,4% |2 }}
{{valgresparti|J|Borgernes Lokal Liste |299 | - |0,6% | - |0 }}
{{valgresparti|K|Kristendemokraterne|195|-200|0,4% |-0,4% |0 }}
{{valgresparti|L|Den Lille Mands Parti|99 | - |0,2% | - |0 }}
{{valgresparti|M|Moderaterne |782| - |1,6% | - |0 }}
{{valgresparti|O|Dansk Folkeparti |6.308 |+2.509 |12,6% |+4,9% |3 }}
{{valgresparti|V|Venstre |15.324 |-501 |30,6% |-1,2% |9 }}
{{valgresparti|Æ|Danmarksdemokraterne |1.952| - |3,9% | - |1 }}
{{valgresparti|Ø|Enhedslisten |2.229 |+769 |4,5% |+1,5% |1 }}
|}

Valgresultat baseret på valg.dk's valgresultat, som blev offentliggjort den 19. november 2025 klokken 07:04.

Valgte kandidater: Jakob Ville (V), Birgitte Munk Grunnet (A), Jan Schjerning (V), Iben Lehmann Rasmussen (F), Gitte Grønbæk (I), Søren Rasmussen (O), Hamlaoui Bahloul (A), Nicolai Boelsmand Asmussen (V), Merete Due Paarup (B), Torben Lund (V), Christina Foldager (C), Molle Lykke Nielsen (O), Jørn Chemnitz (F), Niels Henning Bladt (V), Mette Riis (A), Lars Rosenberg Grodt-Andersen (Æ), Jonas Kallan Langvad (V), Benny Dall (Ø), Tobias Jørgensen (V), Jakob Stagaard (A), Jan Skræddergaard (O), Cecilie Liv Hansen (I), Freddy Christensen (V), Susanne Stenstrop Thorsen (F), Brian Ørum Hansen (V)

=== Statistik ved byrådet ===
Kandidater med flest stemmer var: [[Jakob Ville]] (V) med 5.779 stemmer, efterfulgt af [[Søren Rasmussen]] (O) med 3.317, [[Birgitte Munk Grunnet]] (S) med 1.966, [[Christina Foldager]] (C) med 1.598 og [[Iben Lehmann Rasmussen]] (F) med 1.575 stemmer.

Der var ved valget 74.896 stemmeberettigede til kommunal- og regionsvalget i 15 afstemningsområder. Af dem afgav 50.977 stemmer (68,1 %), hvilket var 360 flere end ved seneste valg i 2021. De 50.086 var gyldige, der var 724 blanke stemmer og 167 ugyldige stemmer.

=== Regionsvalget ===
== Kilder og henvisninger ==
* [https://valg.dk/kv/1705ff7b-7390-48d8-b701-6bcd430dc835/municipality/4818bce2-9382-434c-ac81-86c297e33e37 Officielle valgresultat for kommunal og regionalrådsvalg], {{lnf}} valg.dk om Kolding Kommune
* Kandidatfortegnelse, Kolding kommune, www.kolding.dk/politik/kommunal-og-regionsvalg/kandidatfortegnelse (Som set 8. november 2025)
* Konservative har valgt ny borgmesterkandidat, mens partihopper blev taget i ed hos Liberal Alliance, 28 jan. 2025, af Jonas Kollerup jv.dk
* Hun har aldrig siddet i byrådet - nu vil hun være borgmester, 18. dec. 2024, af Aske Visser Ottosen, tvsyd.dk
* Borgmester siger stop efter fire år, 18. dec. 2024, af Aske Visser Ottosen, tvsyd.dk
* Hans Holmer genopstiller ikke til kommunalvalget, 11. nov. 2024, af Elo Christoffersen, kolding-netavis.dk
* Venstre i Kolding får ny formand, 28. marts 2025, af Laust Tuxen Hedegaard, Kolding Ugeavis

{{Kommunevalg i Kolding}}
[[Kategori: Kommunalvalg]]

Kræftens Bekæmpelse

2026-06-17T10:30:07Z

Billy:

Kræftens Bekæmpelse er en landsdækkende forening, hvis formål er at skabe "''sammenhold og lokale fællesskaber om kræftsagen''".

Der findes en lokalafdeling af foreningen i Kolding, som blandt andet lokalt organisere foreningens årlige landsdækkende indsamling, hvor der i Kolding i [[2026]] blev indsamlet 309.461 kroner. Yderligere driver lokalafdelingen i Kolding også en genbrugsbutik på [[Vejlevej]] 162.

== Formænd ==
* ?-2023: Palle Ranløv
* 2023- : Margit Østergaard Laub (nævnt [[2026]])

== Henvisninger==
* ''Trods færre indsamlere kom der i Kolding flere penge i bøtterne'', JydskeVestkysten, Kolding sektion, 21. april 2026, side 5
* [https://www.kolding-netavis.dk/ny-formand-valgt/ Ny formand valgt] {{lnf}}, Kolding Netavis, 16. marts 2023

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Sundhed og sygdom]]

Det Radikale Venstre

2026-06-17T10:12:09Z

Billy: /* Formænd for Kolding Bys radikale Venstreforening */

Partiet '''Det Radikale Venstre''' blev stiftet i [[1905]] på baggrund af et brud med Venstrereformpartiet. Mærkesagerne var dengang en stærk antimilitarisme, bedre forhold for husmændene og dårligt stillede byboere samt bedre uddannelse.

Den 13. november samme år blev Kolding Bys radikale Venstreforening stiftet med købmand A. K. Heick som formand, og partiet fik fra begyndelsen ca. 50 medlemmer, hvoraf de fleste var håndværksmestre og –svende samt købmænd. I 1907 blev der etableret en egentlig kredsorganisation, Koldingkredsens radikale Venstreforening, der sørgede for opstillingen af folketingskandidater. I 1978 blev de to foreninger fusioneret under navnet Koldingkredsens radikale Venstreforening med Torben Vestergaard Frandsen som formand.

De radikale udgav også en partiavis, [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]], der udkom første gang i 1906. I 1958 blev avisen til et ugeblad, men det ophørte ved årsskiftet 1971-1972. Fra 1974 udkom der dog et periodisk tidsskrift, Radikal Information .

Det Radikale Venstre har været repræsenteret i Kolding Byråd i årene 1913-1933, 1943-1950, 1954-1962, 1970-1985 og siden 1997.

===Formænd for Kolding Bys radikale Venstreforening===
Formænd for Kolding Bys radikale Venstreforening:
*1905-1908: købmand [[A.K. Heick]]
*1908-1920: forretningsfører [[Niels Jensen]]
*1920-1922: statsadvokat [[Georg Lett|G. Lett]]
*1922-1924: redaktør [[Frederik Aubeck]]
*1924-1926: snedkermester [[J. Kvist Madsen]]
*1926-1927: trafikkasserer Andersen
*1927-1928: portner J. Møller Nielsen
*1928-1933: redaktør [[Søren M. Sørensen|S.M. Sørensen]]
*1933-1939: civilingeniør [[P.H. Clausager]]
*1939-1940: forpagter [[A.P. Lunden]]
*1940-1953: lærer [[Bent Larsen]]
*1953-1955: ingeniør J. Hvidtfeldt Rasmussen
*1955-1959: civilingeniør P. H. Clausager
*1959-1962: konsulent Ejnar Bahr
*1962-1972: læge Lisbeth Mogensen
*1972-1973: planteavlskonsulent Karl Sørensen
*1973-1976: boghandler Helle Munk
*1976-1977: skolepsykolog Jørgen Wenø
*1977-1980: boghandler Helle Munk
* 1980-1992: direktør Torben Vestergaard Frandsen
*1992-1995: kok Martin Sørensen
*1995-1997: adjunkt Henrik Larsen
* 1997-2000: lektor Tommy Poulsen
* 2000-?: hjemmesygeplejerske Anne Prytz
* ?-2017: Steen Hansen
* 2017-efter 2020: Bo Skibelund
* nævnes 2024-2026: Søren Nielsen
* 2026- : Jens Jakob Velasco Hansen

== Henvisninger==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=radikale+venstre&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Politiske partier}}
[[Kategori: Politik]]

Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn

2026-06-14T01:04:18Z

Billy:

[[Fil:Harald R. Bang..JPG|200px|thumb|right|Harald R. Bang var medstifter af foreningen i 1965. Fotograferet ved 25 års jubilæet i 1990.]]
'''Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn''' er en forening for personer som interesser sig for Koldings lokalhistorie. Foreningen blev stiftet i februar [[1965]].

== Om foreningen ==
En kreds af personer i Kolding og omegn har i 1965 den mening, at der i byen gøres for lidt for bevarelse af lokalhistorien. Interesserne er delte. Nogen finder, at Koldinghusmuseets arkæologiske indsats er mangelfuld, og de ønsker anerkendelse fra Nationalmuseet til at foretage arkæologiske undersøgelser. Andre mener, at lokalhistorisk arkivarbejde bør indledes også i Kolding. Derfor indkaldes til stiftende møde i februar 1965, der resulterer i oprettelsen af Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn. Blandt initiativtagerne er Harald O. Grau, Harald R. Bang, Peder Fischer-Nielsen og Ejner Blankholm. Samfundets formål er ”at samle, sikre og bevare historiske og forhistoriske minder vedrørende Kolding og omegn, at foretage undersøgelser af disse, at arbejde for betryggende forhold for lokale samlinger og ved afholdelse af foredrag, ekskursioner, kursus m.v. at samle medlemmer, der interesserer sig for ovenstående”.

Den første generalforsamling med valg ifølge lovene holdes 23. marts 1966.

Man må dog konstatere, at i Danmark er arkæologisk undersøgelsesvirksomhed forbeholdt Nationalmuseet, og at det er strafbart at udføre selvbestaltede udgravninger af levn fra fortiden. Det er derfor umuligt for den nystartede forening at leve op til et af sine væsentlige formål. Anderledes er det med arkivarbejdet. Kort efter stiftelsen grundlægger man [[Kolding Stadsarkiv|Kolding Byhistoriske Arkiv]], som får stillet lokale på [[Kolding Rådhus|rådhusets]] loftetage til rådighed, og hvor Peder Fischer-Nielsen som hovedkraft starter indsamling af arkivalier og billeder. Samlingen vokser støt, og snart er lokalet på rådhuset utilstrækkeligt. Der indledes forhandling med [[Kolding Bibliotek|centralbiblioteket]] i Jernbanegade, og det resulterer i lokaler fra april 1966. Biblioteket foreslår en sammenlægning af Byhistorisk Arkiv og den lokalsamling, der er oprettet af centralbiblioteket i 1941-1942, hvor litteratur om Kolding og opland samt indbundne lokalaviser forefindes.

Resultatet bliver en sammenlægning af arkiv og lokalsamling til Kolding Kommunebibliotekers lokalhistoriske Samling. Som arkivar ansættes Peder Fischer-Nielsen. Efter hans død i 1973 fortsætter bibliotekar Inge Ladegaard det lokalhistoriske arkivarbejde med indsamling, registrering og tilgængeliggørelse af et efterhånden omfattende arkivmateriale.
Arkivet påtager sig også opgaver som slægtsforskning, avisregistrering og båndinterviews med ældre koldingensere, ikke mindst takket være frivillig og ulønnet arbejdskraft fra især Ingrid Bruun, Eli Fischer-Nielsen, Inga Bjerregaard, Alfred Graversen og Gudrun Hechmann.

Efter udskillelsen af Byhistorisk Arkiv er Arkæologisk og Byhistorisk Samfund for Kolding og Omegn foreningen, der via foredrag og ekskursioner, holder den historiske interesse levende hos medlemmerne.
Der er 17 medlemmer fra starten.
Foreningens første formand er Harald R. Bang 1965-1970. Dernæst følger Peder Fischer-Nielsen fra 1970 og til sin død i 1973. Fra 1974 er Aksel Nellemann formand, og han bliver i 1980 afløst af Birgitte Dedenroth-Schou, der som universitetsuddannet historiker kom til arkivet i 1976. Hun bliver leder af arkivet i 1982. Også bibliotekar Søren Flø Sørensen er arkivmedarbejder.
Da det arkæologiske arbejdsområde for længst er gledet ud af foreningens formål, bliver lovændringer for navn og formål gennemført i 1985. '''Lokalhistorisk Forening for Kolding''' '''og Omegn''' er foreningens nye navn.

I marts 1987 får arkivet navneforandring til Kolding Stadsarkiv og bliver en kommunal institution, der også får ansvaret for Kolding kommunes arkivalier. Der kommer en bedre økonomi og dermed mulighed for mere ansat arbejdskraft. Birgitte Dedenroth-Schou får som arkivleder titlen stadsarkivar. Til at inspirere arkivets fortsatte arbejde bliver der nedsat et kontaktudvalg med plads for repræsentanter fra byens foreningsliv, der alle skal medvirke til at bevare byens histori
For stadsarkivaren bliver det daglige arbejde mere omfattende, og i marts 1987 er der formandsskifte i foreningen. Sten Krarup overtager hvervet.

Lørdag den 10. februar 1990 er der pyntet op ved borde i Sct. Jørgens Gård. Foreningen fejrer sine første 25 års beståen med frokost, sange og talere. Stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou fortæller om foreningens aktiviteter gennem de 25 år, og Mogens Hansen viser lysbilleder fra udflugter.
Da 50 året for Danmarks befrielse nærmer sig tager foreningens ihærdige formand, Sten Krarup, initiativ til at få en mindesten for en krigsbegivenhed i 1943, hvor tyskerne nedskød et engelsk bombefly ved Sdr. Stenderup (nærmere beskrevet på hjemmesiden: Mørkholt-mindestenen.) Efter en indsamling af midler til stenens inskription kan den indvies ved en højtidelighed den 4. maj 1995, og får megen omtale i dagspressen.

Stadsarkivets pladsforhold oppe under bibliotekets tag ændres i 1992, da der flyttes til større lokaler i Staldgårdens østfløj, som havde huset militærets bygningstjeneste. Dermed får man bedre forhold for ansatte og for de historiesøgende borgere.
Sten Krarup bliver i 1998 efterfulgt på formandsposten af Troels Sneum. Næste skifte på formandsposten kommer i 2002, hvor Aase Lydiksen tager over.

Det er ikke retfærdigt kun at nævne formændenes navne, men sådan ses foreningshistorier ofte formet.
Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har gennem alle årene haft initiativrige personer på de forskellige bestyrelsesposter, og opgaver er klaret på god kollegial vis, og der er år efter år sammensat et sæsonprogram, der har tiltrukket sig medlemmernes opbakning. Den nye medieteknik med brug af Internettet – world wide web - er nu taget i brug af foreningen, der siden marts 2009 kan ses med egen hjemmeside på adressen: http://www.lokalhistorisk-kolding.dk . Ikke alle medlemmer har på bopælen adgang til Internettet. Derfor bliver et trykt program med sæsonens arrangementer fortsat udsendt til medlemmerne. Og man gør i øvrigt tydeligt opmærksom på, at nye medlemmer er velkomne i foreningen.
Samarbejdet med Kolding Stadsarkiv er højt prioriteret blandt foreningens aktiviteter, og vi glæder os over de gode pladsforhold, der siden indvielsen i juni 2006, er i Historiens Hus i Nicolai-komplekset på adressen Skolegade 2 B. Foreningen er repræsenteret i Lokalhistorisk udvalg i Kolding kommune.

Foreningen vil fortsætte med at "grave" i Kolding og omegns historie.
Man skal kende fortiden for at forstå nutiden og forme fremtiden.
Vi holder liv i lokalhistorien.

''Nedskrevet af Gunnar Storm Thomsen - ''formand feb. 2009.'' ''
== Henvisninger, litteratur og kilder==
* [https://lokalhistorisk-kolding.dk/ Foreningens egen hjemmeside] (link åbner lokalhistorisk-kolding.dk)
*Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970,
*bind 3: Kulturlivet. 1982.
*Koldingbogen 1987: Stadsarkivet – en præsentation v/Birgitte Dedenroth-Schou.
*[https://arkiv.dk/vis/2217068 Arkivalier fra foreningen], såsom protokoller, medlemslister og andet materialer fra perioden 1964-2000 (link åbner på arkiv.dk)

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori:Lokalhistoriske foreninger]]

Kategori:Lokalhistoriske foreninger

2026-06-14T01:03:31Z

Billy: Oprettede siden med "Kategori: Kulturinstitutioner Kategori: Foreninger"

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Foreninger]]

Harte Sogns Lokalhistoriske Forening

2026-06-14T01:03:02Z

Billy:

{{forening uden billede|Harte Sogns Lokalhistoriske Forening|Stiftet|- |Indsamling og formidling af lokalhistorie|[[Harte Sogn]] }}
'''Harte Sogns Lokalhistoriske Forening''' er en lokalhistorisk forening for [[Harte Sogn]].

Foreningen arrangerer blandt andet foredrag og ture. Foreningen og Kolding Stadsarkiv udgav i [[2011]] bogen "Harte", som blev redigeret af Elisabeth Mørch og var baseret på hendes lokalhistorise studier af Harte sognet.

== Formænd ==
* Elisabeth Mørch, ?-2026
* Torben Hviid, 2026-nuværende

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Harte+lokalhistorisk&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

{{Harte Sogn}}
[[Kategori:Foreninger i Harte Sogn]]
[[Kategori: Lokalhistoriske foreninger]]

Harte Sogns Lokalhistoriske Forening

2026-06-14T00:54:43Z

Billy: Oprettede siden med "{{forening uden billede|Harte Sogns Lokalhistoriske Forening|Stiftet|- |Indsamling og formidling af lokalhistorie|Harte Sogn }} '''Harte Sogns Lokalhistoriske Forening''..."

Oversigt over litteratur om Kolding

2026-06-14T00:40:43Z

Billy: /* H */

:''Listen er ikke komplet''
Oversigt over litteratur om Kolding. Se også artiklen [[litteratur om Kolding]].

Listen er ordnet alfabetisk efter bogtitler, derefter forfatter, år for udgivelse & forlag, samt eventuel henvisning til digitaliseret udgave.

<center><div style=" background-color: #fff; tekst-align: center;border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
'''Indholdsfortegnelse''': 
[[Oversigt over litteratur om Kolding#A|A]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#B|B]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#C|C]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#D|D]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#E|E]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#F|F]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#G|G]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#H|H]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#I|I]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#J|J]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#K|K]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#L|L]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#M|M]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#N|N]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#O|O]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#P|P]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#Q|Q]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#R|R]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#S|S]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#T|T]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#U|U]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#V|V]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#W|W]] - [[Oversigt over litteratur om Kolding#Z|Z]]
</div></center>

== A ==
* Altid på vej, erindringsbog af [[Bent Rasmussen]] (1997), Kolding Stadsarkiv
* Aagaards fotografiske Atelier, af Maria Wehde m.fl. (2015), Kolding Stadsarkiv - Se også artiklen: [[Aagaards billeder]] - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/911874.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie''

== B ==
*Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou (1995), Kolding Stadsarkiv
*Besættelse og befrielse, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard (1995), Kolding Stadsarkiv
* Besættelsestiden minder fra barndommen, erindringer af dvs. (2021), indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie''
* Boghandel i Kolding gennem 150 år, af Hans Munk (1994)
* Brændkjær en landsby i byen, af [[Ole Pihl]], Marlene Grøftehauge, Jimmi Tofthøj, Niels A. Melballe, Jacob Krause og Henriette Bornemann Baudtler (2019), udgivet af Brændkjær Hallens Venner og Kolding Stadsarkiv
* Byrådsbogen, årsbog for Kolding Byråd 1933-1981

== C ==
*

== D ==
* Dalby 1600-1900 Dalby-Tved-Rebæk-Strårup, af Laura Meyer Hansen (1999), Kolding Stadsarkiv - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953466.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie

== E ==
* Efterretninger om Kiøbstaden Kolding, af [[Jens Jørgen Fyhn|J.J. Fyhn]] (1848), København
* Egnsbogen 1997 for Lejrskov og Jordrup Sogne, af Jordrup Borger- og Forsamlingshus (1997), Jordrup
* Ernst Petersen: Arkitekt i Kolding 1918-1953, af Sten Krarup (2010), Kolding Stadsarkiv
* Erindringer fra et langt liv, af [[Valdemar Juhl]] (1974), Kolding
* [[Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne (1955)|Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne]], H.P. Berthelsen (1955), Kolding, udgivet af [[Eltang-Sdr. Vilstrup Sognekommune]] - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/909769.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie

== F ==
* Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, af Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen (2004) Kolding Stadsarkiv
* Fra Julemærkesanatorium til internationalt hotel, af Jørgen Hansen (2010) [[Hotel Koldingfjord]], Hotel Koldingfjords Jubilæumsbog
* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] (alle links åbner nye faner)

== G ==
* [[Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen (bog)|Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen]], af [[Jens Martin Sørensen]](ca. 1981), udgivet af [[DKP]]-Kolding Bogcafeens forlag
* Grænsen et stykke lokalhistorie, af [[Frovin Jørgensen]] (1965), Barkholts Forlag - særtryk af Byrådsbogen 1964-65

== H ==
* Harte, redigeret af Elisabeth Mørch (2011), udgivet af [[Harte Sogns Lokalhistoriske Forening]] og Kolding Stadsarkiv
* Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland
* Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide, Leif Leer Sørensen (2004)
* Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, af Hanne-Mette Pedersen (1985), Kolding Stadsarkiv
* Hospitaler og sygehuse i Kolding, udgivet af Vejle amtsråds sygehusudvalg (1980)
*

== I ==
* Iværksætterne, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

== J ==
* J. M. Sørensen - Fra Neuengamme til Kolding : i tekst og tegninger, af [[Jens Martin Sørensen]] (1980)
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937674.pdf Jens Johan Garnæs 1772-1817] (link åbner PDF-fil på slaegtsbibliotek.dk), skrift af Arne Garnas Petersen (1967), digitaliseret 2024
* Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945, udgivet af [[KIF]] (''formentligt 1945'')

== K ==
* Kolding Bibliotek i 100 år. 1879-1979, af Mogens Lund
* Kolding Dramatiske Selskab gennem fem og tyve Aar: 1889 - 24. April - 1914, af [[Harald Schrøder]] (1914)
* Kolding Døtreskole af 1881 1881-9.maj-1931, jubilæumsskrift for [[Døtreskolen|Kolding Døtreskole]] (1931)
* Kolding fra Middelalder til Nutid, af [[P. Eliassen]] (1910) udgivet af Konrad Jørgensens Bogtrykkeri - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/807069.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie''
* Kolding havn: Et historieteknisk tilbageblik, af [[C.A. Lassen]] (1943)
* Kolding Havn 1843-1993, redigeret af Birgitte Dedenroth-Schou (1993)
* *Kolding Hotel- & Restauratørforening 1882-1982, jubilæumsskrift for [[Kolding Hotel- og Restauratørforening]] (1982)
* Kolding kæmper, af Erik Voss (1985) udgivet af [[DKP]]-Kolding Bogcafeens forlag
* Kolding Konservative Vælgerforening - 100års jubilæum. 1896-1996, jubilæumsskrift for [[Kolding Konservative Vælgerforening]] (1996)
* Kolding Politiforening 1926-1991, af Agner Marinus Døssing (1991), udgivet af [[Kolding Politiforening]]
* Kolding Sejlskibe, af [[Ludvig Thomsen]] (1933)
* Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie, af Torsten Sørensen (2000), Kolding
* Kolding som andelsby (1941)
* Kolding under besættelsen, af [[Kaj H. Baagø|K. Baagøe]] og [[E. Ebstrup]] (1946) udgivet af Konrad Jørgensens Forlag
* Kolding Vandværk 1886-1986, af Birgitte Dedenroth-Schou m.fl. (1986) Kolding Stadsarkiv
* [[Koldingbogen]], dsv. forfattere, lokalhistorisk årsbog for Kolding Stadsarkiv
*Konsulen, af Niels Jørgen Østergaard (2012), Kolding Stadsarkiv. Bog om [[Chr. Eff|Christian Eff]] (1868-1953) - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/929987.pdf digitaliseret udgave]{{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie''

== L ==
*

== M ==
* Maria Mikkelsens Børnehave 75 års jubilæum, af Heidi Bjerre-Christensen (1998)
:Se også artiklen: ''[[Maria Mikkelsens Børnehave]]''
*

== N ==
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/929977.pdf Næste stop: Strandhus - 100 år med bybusser i Kolding] (link åbner ny fane), af Søren Agerskov, Ole Bøglund og Tony Werling (2022), udgivet af Kolding Stadsarkiv

== O ==
* Olympiadebogen 1896-1948, af ? (1948) - formentlig bog omhandlende [[Olympia]]
* Overmarksgården 1917-1987, af Birgitte Dedenroth-Schou, Axel Hjort-Enemark og Ole Thisgaard (1987), Kolding Stadsarkiv

== P ==

== Q ==

== R ==
* Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen (2001), Kolding Stadsarkiv

== S ==
* Sejre og nederlag, erindringer af [[Jens Møller (overlærer)|Jens Møller]] (2000), Borgens Forlag
* Skorstenen og andre historier, erindringer af [[Frovin Jørgensen]] (2000) - udgivet første gang som særtryk af Byrådsbogen 1965-66
* Social- og sundhedsforvaltningen, Kolding Kommune, 1899-1999, af Jens Åge S. Petersen og Birgitte Dedenroth-Schou (1999), udgivet af Kolding Kommune / Kolding Stadsarkiv
* Spraytrip Kolding, skrevet og samlet af Lars Skouboe og Rune Lorentsen (2014), Kolding Stadsarkiv
* Sømænd i Kolding: 1887 [[Kolding Sømandsforening|Sømandsforeningen]] i Kolding 1987, af Sigvard Skov (1987)
* Sømandsforeningen i Kolding 1887-1937, jubilæumsskrift udgivet af [[Kolding Sømandsforening]]

== T ==
* [[Vejviser og telefonbøger|Telefonbøger]]
* Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998, af Martin Gubi, Jens Åge Petersen, Birgitte Dedenroth-Schou (1998), Kolding Stadsarkiv
* Textilarbejdernes Fagforening Kolding, af DTAF (1955) jubilæumsbog for fagforeningens 50års jubilæum
* [https://www.ronlev.dk/bibliotek/3238.pdf To portrætter fra Koldinghus] (link åbner ny fane), af Georg Bruun (1931)
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/944081.pdf Transporten af jøder gennem Kolding] (link åbner ny fane), af [[Søren Rasmussen]] (2023)
* Troldhedebanen, af Helge Kjerside & Finn Christensen (2002)

== U ==

== V ==
* [[Vejviser og telefonbøger|Vejvisere]]
* VUC-Kolding 1970-1995, redaktion Per Bomholt og John Høst (1995)

== W ==

== X ==

== Y ==

== Z ==

== Æ ==

== Ø ==
*

== Å ==

== 0-9 ==
*

__NOTOC__

[[Kategori: Hjælpemidler]]

H.L. Hansen (arkitekt)

2026-06-13T14:47:36Z

Billy:

:''Der er flere personer med navnet H. Hansen, se [[Hans Hansen|H. Hansen]]''
{{Person|Hans Lauritsen Hansen|29. november 1892|20. november 1957|-|Arkitekt, skoleforstander|Fil: H.L. Hansen 1956 a.jpg|H.L. Hansen. Foto Peter Thastum 1956.}}
Hans Lauritsen Hansen, forkortet H.L. Hansen (født 29. november 1892, Vonsild Sogn - død 20. november 1957) forstander på [[Kolding tekniske Skole]].

== Livshistorie ==
Hans Lauritsen Hansen blev født i [[Vonsild Sogn]] den 29. november [[1892]] i Mosehuset ved Gejlhavegård.

Hans forældre var indsidder Laurits Hansen og Kirstine Nielsdatter, der arbejdede på Gejlhavegård hos gårdejer Vyff. Omkring år 1900 flytter familien til Kolding og bosætter sig i Frederiksgade. H.L. Hansen blev udlært som murer og videreuddannede sig i Odense som bygningskonstruktør i 1914.

Efter soldatertiden og rejser i udlandet vendte han i 1918 tilbage til Kolding som konduktør hos arkitekt [[Ernst Petersen]], og samtidig underviste han også på Kolding tekniske Skole. Han blev gift med Inger Margrethe Hansen den 26. oktober 1923. Datteren Ellinor blev født 26. sep. 1924, hvor familien var bosat på [[Piledamsvej]] i Kolding og senere på [[Skovhøj]]. I 1930 nedsatte han sig som selvstændig arkitekt. I 1937 vandt han en arkitektkonkurrence om en udbygning af den tekniske skole i Vesterbrogade. Det var i konkurrence med arkitekterne [[C. Svane]] og Ernst Petersen. Inden tilbygningen var færdiggjort blev han konstitueret som forstander efter [[O.C.L. Espersen]], der døde i november 1938. H.L. Hansen blev ansat som forstander 1. april 1939. Han fortsatte med at undervise ved bygmesterskolen.

Han havde en svær periode under [[dagligliv under besættelsen|krigen]] [[1940]]-[[1945|45]], idet [[tyske værnemagt|tyskerne]] beslaglagde dele af skolen og flere uddannelser måtte forlægges til andre lokaliteter i byen. Det kom i september 1940 til en konfrontation med den tyske besættelsesmagt da forstanderen fik det danske flag hejst ved skolebygningen på kong Christian d. 10. fødselsdag. Tyskerne rejste en flagstang ved siden af til deres hagekorsflag.

Efter [[befrielsen|krigen]] kunne man glæde sig over en veludbygget skole med mange værkstedslokaler, festsal og kantine. I løbet af [[Kolding i 1950erne|1950'erne]] kom antallet af uddannelser op på 12 forskellige fagretninger. Til de 737 lærlinge og kursister var der i 1954 ansat 64 lærere ved skolen.

Den 20. november 1957 døde H. L. Hansen efter at have været syg gennem flere måneder. Hans afløser som forstander blev ingeniør [[J.P. Madsen]].

''Gunnar Storm Thomsen i december 2013.''

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Hansen+forstander&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Kirkebøger og Folketællinger på www.sa.dk
*Jubilæumsskrift for Kolding tekniske Skole 1954 og 1979.

[[Kategori: Undervisere, professorer og forskere |Hansen, H.L.]]
[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]]

H. L. Hansen

2026-06-13T14:33:32Z

Billy: Changed redirect target from H.L. Hansen to H.L. Hansen (arkitekt)

#REDIRECT [[H.L. Hansen (arkitekt)]]

H. L. Hansen, forstander på Kolding tekniske Skole.

2026-06-13T14:32:58Z

Billy: Changed redirect target from H.L. Hansen to H.L. Hansen (arkitekt)

#REDIRECT [[H.L. Hansen (arkitekt)]]

H.L. Hansen

2026-06-13T14:32:46Z

Billy: Changed redirect target from Hans Hansen to H.L. Hansen (arkitekt)

#REDIRECT [[H.L. Hansen (arkitekt)]]

H. L. Hansen, forstander på Kolding tekniske Skole.

2026-06-13T14:31:48Z

Billy: Changed redirect target from H. L. Hansen to H.L. Hansen

#REDIRECT [[H.L. Hansen]]

C.C. Steen Rasmussen

2026-06-13T13:46:31Z

Billy: Billy flyttede siden C. C. Steen Rasmussen til C.C. Steen Rasmussen

{{Person uden billede|Carl Christian Thorvald Steen-Rasmussen|9. september 1895|19. februar 1960|-|Redaktør}}
Carl Christian Thorvald Steen-Rasmussen, forkortet C.C. Steen Rasmussen (f. 9-9-1895, Randers - d. 19-2-1960, København) redaktør.

Han var i 1939 medredaktør på Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's partiavis 'Fædrelandet'. Avisen blev etableret i 1938 af Steen-Rasmussen, V. Fischer, J. Schmidt og H. C. Bryld. Avisen udkom første gang 9. januar 1939. Redaktionen havde frem til oktober 1939 trykkeri og lokaler i [[Mazantigade]] 10 Kolding, men man flyttede derefter til København. Steen-Rasmussen flyttede i denne forbindelse også til København. I 1940 overtog Helge Bangsted rollen som redaktør, men Steen-Rasmussen fortsatte med at arbejde på avisen frem til februar 1945. Fædrelandet blev officielt erklæreret konkurs d. 23. maj 1945.

Fra 1941-1945 var Steen-Rasmussen redaktør på tidsskriftet National-Socialisten, der udkom fra oktober 1931 til maj 1945. Tidsskriftet havde ligeledes lokaler i Mazantigade 10 i Kolding, hvilket man også fortsatte med at have efter 1939.

Steen-Christensen var en aktiv foredragsholder i Kolding og omegn under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsen]].

Tidligere konservativ folketingsmedlem. Medlem af DNSAP siden 1935. Opstillet til folketinget i Svendborg Amtskreds 1939 for DNSAP. Her fik han 394 stemmer, men opnåede ikke repræsentation.

Steen-Rasmussen var blandt de først 1.400 anholdte i København i dagene 5-6. maj 1945. Ved det efterfølgende retsopgør fik han den 8. november 1946 en dom på seks års fængsel.

==Litteratur og kilder==
*Arne Hardis - Forræderens Dagbog - en dansk nazist 1941-45.
*Fædrelandet 07-02-1940.
*Lolland-Falsters Social-Demokrat - 24-05-1945 og 9-11-1946.
*Social-Demokraten - 22-06-1945
*Ny Tid - 08-11-1946.
*Fredericia Social-Demokrat - 7-5-1945

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Politikere|Rasmussen, C.C.S.]]
[[Kategori: Redaktører]]

C. C. Steen Rasmussen

2026-06-13T13:46:31Z

Billy: Billy flyttede siden C. C. Steen Rasmussen til C.C. Steen Rasmussen

#REDIRECT [[C.C. Steen Rasmussen]]

C.C. Steen Rasmussen

2026-06-13T13:45:57Z

Billy:

Kolding før 1799

2026-06-12T08:56:36Z

Billy: /* 1600tallet */

[[Fil:B20854 prospekt Kolding 1755.png|thumb|Et [[Kort over Kolding|prospekt]] af Kolding set fra øst, billedet findes trykt i ''Frederik Vs atlas'' udgivet 1755]]
{{Koldings historie}}
Tidslinje over begivenheder og datoer i Koldings historie før år 1799.

Vær opmærksom på at tidslinjen er ikke komplet og gengiver kun glimt af Koldings historie, blandt andet i lokalhistorisk litteratur vil du kunne finde flere oplysninger om Kolding før 1799.

== 1100-1400tallet ==
* 1100tallet - [[Aller kirke]], [[Frørup Kirke]], [[Hejls Kirke]], [[Taps Kirke]], [[Lejrskov Kirke]], [[Harte Kirke]], [[Eltang Kirke]], [[Sdr. Vilstrup Kirke]] [[Seest Kirke]], [[Vester Nebel Kirke]] og [[Viuf Kirke]] opføres
* 1100tallet (slutningen) - [[Sdr. Stenderup Kirke]] opføres
* 1231 - Ældste kendte skriftlige kilde om Kolding by, kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, hvori står: “''De Kaldyng 80 mr. puri''” ( *1.), oversat: “''fra Kolding 80 Mark rent sølv''”. Teksten omhandler det skatte-beløb, som Koldings indbyggere skal betale til kongen
* 1247 - Kolding bliver afbrændt af kong Erik Plovpenning
* ca. 1250 - Den ældst kendte menighedskirke i sten, [[Sct. Nikolaj Kirke]], opføres
* 1268 - Et borganlæg, senere kendt som [[Koldinghus]] slot, påbegyndes
* 1288 - [[Gråbrødreklosteret]] grundlægges i Kolding
* 1313 - Kong Erik Menved besejre et jysk oprør ved Kolding
* 21. Januar 1321 - ældst kendte version af Kolding købstads privirlegiummer, stadfæstet af kong Christoffer den 2.
* 1368 - Koldinghus belejredes af hertug Henrik af Sønderjylland
* 1452 - [[Skovmøllen]] nævnes første gang
* 1452 - Den første kendte [[Borgmestre før 1660|Koldingborgmester]] Poul Jeipsøn vælges til posten
* 1484 - [[Låsbygade]] nævnes første gang

*1. - Kilde: Nogle latinske kilder til Koldings Historie, af Georg Bruun (1937), s. 52-63, Vejle Amts Årbog 1937

== 1500tallet ==
[[Fil:Prospekt_1587_B7361.jpg|250px|thumb|right|Rantzau's [[Kort over Kolding|kort]] over Kolding fra 1587. Kortet er en perspektivtegning over Kolding by og viser, nogenlunde udseendet af byen i årene omkring 1587. Korttegningen har ingen måleforhold, og der kan forventes fejl på kortet. Øverst ses Koldinghus, der er placeret højere end bykernen. Fotograf: Affotografering af Ludvig Thomsen.]]
* 1525 - kongen beordre undersøgelse af sognepræsten [[Niels Skriver]] for misligeholde sine forpligtelser
* 1529 - Reformationen: Gråbrødreklosteret nedlægges og munkene bortvises
* 1542 - Kolding Latinskole nævnes første gang (se [[Kolding Gymnasium]])
* 1543 - Spedalskhedshospitalet [[Sct. Jørgens Gård, Sct. Jørgens Gade|Sct. Jørgens Gård]] nedlægges som hospital efter spedalskhed erklæres for udryddet i Kolding og omegn
* 1547 - Anlæggelsen af en have ved Koldinghus påbegyndes af [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|dronning Dorothea]]
* 1547 - Koldinghus Len udpeges som livgeding for [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|dronning Dorothea]]
* Ca. 1550 - Det meste af voldgravene rundt om Koldinghus opfyldes med jord, omkring samtidig påbegyndes opførelsen af Sydfløjen på slottet, arbejdet sker efter slottet er blevet residens for kongefamilien mere end et militær forsvarsværk
* 1558 - 12. december - underskrev kong Christian d. 3. fundatsen for etableringen af [[Sct. Jørgens Hospital]]
* 1559 - Kong Christian 3. dør i hans sovekammer i Sydfløjen på Koldinghus
* 1562 - Ved Kolding å anlægges træbro, i samtiden kendt som Kolding Skibsbro, senere som [[Sønderbro]]
* 1563-70 - Krigsår for Danmark
* 1566 - Enkedronning Dorthea lader Kolding Lærde Skole opføre og indrette
* 1567-68 - Påbegyndte Enkedronning Dorthea to store projekter i Kolding, en kornmølle ([[Slotsmøllen]]) og et saltværk ved [[Harte Sogn|Harte]]
* 1570 - [[Slotsmøllen]] står endelig færdig
* 1570 - Enkedronning Dorthea (enke efter Chr. 3) flytter fra Koldinghus til Sønderborg slot
* 1577 - Kongelig befaling om at ingen i Skodborg eller Koldinghus Len må bygge "bulhuse" (udhus af træplanker), befalingen sker fordi bulhuse anses for brandfarlige og fordi tømret til byggeriet, medførte skovene blev "forhuggede". (Bidrag til Kolding bys ældre historie, [[P. Eliassen]], 1906, s.28-29) - ifølge bemærkning fra P. Eliassen blev det sidste bulhus(gamle smedie, [[Den gamle smedie (Torvegade 5)|Torvegade 5]]) i Kolding nedbrudt omkring år 1900
* 1582 - Nyt [[Kolding Rådhus]] skænkes af kong Frederik d. 2. til byen
* 5. marts 1585 - Herman Reiminch får bevilling fra kongen til at oprette Kolding første apotek på [[Akseltorv]]
* 1583
** Natten mellem 17.-18. Marts: bybrand hærger store dele af Kolding, særligt den østlige del (se [[Brande i Kolding]])
** August - Pestsygdoms epidemi i Kolding
* 1585 - Der etableres officielt 5. marts 1585 et [[løveapoteket|apotek]] på [[Akseltorv]] i [[Borchs Hus]], sandsynligvis byens første apotek
* 1587 - Kolding Købmandslaug stiftes (nedlægges [[1862]])
* 1587 - Ældste kort over byen (Se [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding]])
* 1587 - En såkaldt kongevej anlægges under ledelse af kong Frederik 2. fra Jelling til Haderslevhus, vejen gik blandt andet forbi Nygaard ([[Øster Starup Sogn]]) og [[Koldinghus]]. I Kolding blev vejen også kendt som [[Kongens Lønvej]]
* 1598 - Opførelsen af [[Kæmpetårnet på Koldinghus|Kæmpetårnet]] på [[Koldinghus]] påbegyndes
* Februar 1599 - fik Kolding sin første brandforordning (se [[Brandvæsenet i Kolding]])

== 1600tallet ==
* 1600tallet - I starten af århundrede opføres [[Nørreport]] og [[Hospitalsport]]
* ca. 1600 - Kolding angives som den 7' største by i den danske konges rige; estimeret har byen omkring 2500 indbyggere
* 1604 - Slotskirken på Koldinghus under Kæmpetårnet indvies
* 1613 - Russiske gesandter modtages til officielt statsbesøg på Koldinghus
* 1617 - [[Caspar Markdaner]] pensioneres fra stillingen som lensmand på Koldinghus
* 1625 - Pestsygdoms udbrød i Kolding
* 1627 - [[Eltang Præstegård]] afbrændes under Wallensteins besættelse af Jylland dette år
* 1629 - "boder" ved Nørreport købt af byen og indrettet til pesthus.
* 1640 - Pestsygdoms epidemi i Danmark
* 1643-1645 - Torstenssonkrigen eller Torstensonfejden
** 1645 - 1. maj - Slaget ved Kolding
** 1645 - 7. august - Slaget ved Almind
* 1647 - Krøbbel-Johanne fra Kolding dømmes som heks for trolddom og afbrændes på bål
* 1654 til 1655 - Pestsygdoms udbrød i Kolding, i samtidigt kilder noteres at pesten igen forsvandt januar 1655, epidemien medførte i Kolding døden for 358 mennesker
* 1657 - Kolding hærges af den svenske konges hær, Koldinghus belejres og plyndres
* 1657 til 1659 - Pestsygdoms udbrød i Kolding
* 1658 - De Svenskerne Krigs- og -besættelses soldaters [[Svenskernes overgang over Lillebælt 1658|overgang over Lillebælt]] til Fyn
* 1660 - Koldinghus Len etableres (også kaldet Koldinghus Amt mellem 1660-1793)
* 1668 - Den daværende sognepræst for [[Seest Sogn]] og [[Seest Kirke|kirke]] noter i sognets kirkebog at:
:::''„Thi Polakkerne havde nogle Aar tilforn saa handlet med den By Seested, at Sognefolket udplyndret og udjaget fra Hus og Hjem maatte begive sig til Kolding og udi deres Udlændighed der sig opholde. Imidlertid bleve Husene nedbrudte og opbrændte en Del deraf. Efter den naadige Guds Fred omsider komme de efterlevende, som ikke bleve inficerede af den græsselige Svaghed, som Polakkerne medførte, til Plads og Stavn"''
* 1672 - Kolding bys [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggertal]] angives efter mandtal til at være på 1074 indbyggere
* 1675 - Kvinden Margrethe Jacobsdatter dømmes til halshugning den 7. april 1675 i Kolding, efter at have født et uægte barn, som hun ifølge anklagen skulle have dræbt, selv påstod hun at barnet var dødfødt. Hun blev samme dag som hun dømtes, halshugget på Kolding Torv ([[Akseltorv]])
* 1678 - 2. september - Der pålægges af Kong Christian d. 5 borgerne (indbyggerne) i Kolding stavnsbånd, således de ikke kan flytte andetsteds, dette sker som forsøg på at rette op på byens økonomi, samt redde Kolding som by, efter ødelæggelserne ved svenskerkrigene og pest sygdommen
* 1684 - [[Handskemageres ligkasse|Kolding Pelsner og Handskemagerlav]] i Kolding etableres
* 1696 - Kolding bys [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggertal]] angives til at være på 995 indbyggere
* 1698 - Ved Grønsø ([[Harte Sogn]]) sker et gennembrud, som forårsager at der skyllede store mængder sand ind i Ådalen og bl.a. resultere i at Kolding Å's udmunding sander til, hvorfor byens havn ved [[Sønderbro]] må opgives

== 1700tallet ==
[[Fil:Kort 1767 b23152.jpg|250px|thumb|[[Kort over Kolding|Bykort]] over Kolding fra 1767]]
[[Fil:B20854 prospekt Kolding 1755.png|250px|thumb|Et prospekt af Kolding set fra øst, billedet findes trykt i ''Frederik Vs atlas'' udgivet 1755 ]]
* 1718 - Koldinghus Rytterdistrikt indføres - se også: [[Garnisoner i Kolding]]
* 1726 - Rytterskolerne etableres, se bl.a. [[Harte Skole]] og [[Vrå Rytterskole]]
* 1735 - [[Staldgården]] brænder
* 1737 - Ny brandforordning for Kolding (se: [[Brande i Kolding]] og [[Brandvæsenet i Kolding]])
* 1743 - Den engelsk prinsesse Louise overnatter på [[Koldinghus]] undervej til København, hvor hun skal giftes med Frederik d. 5
* 1745-52 - Kvægpest hærger i [[Bramdrup Sogn]]
* 1750erne - [[Sct. Nicolai Kirke]] ombygges til barokstil
* 1765 - Bøndergodset under Koldinghus Rytterdistrikt bliver solgt til private
* 1766 - Den engelsk prinsesse Caroline Mathilde overnatter på [[Koldinghus]] undervej til København, hvor hun skal giftes med Christian d. 7
* 1769 - [[Befolkningsantal i Kolding|Folketælling]] i Danmark, der tælles 1510 indbyggere (uden militærpersonel 1396 indbyggere) i Kolding
* 1769 - En [[Dalby Skole|skole]] i [[Dalby Sogn]] opføres
* 1773 - Brødremenigheden i [[Christiansfeld]] grundlægges
* 1785 - [[Kolding Sygehus]] grundlægges. Hospital indrettes i [[Helligkorsgade 17]], beregnet for syfilitiske patienter, nedlægges [[1838]]
* 1785 - Det [[Kolding Borgerlige Skydeselskab|Borgerlige Skydeselskab]] i Kolding etableres
* 1787 - [[Befolkningsantal i Kolding|Folketælling]] i Danmark, der tælles 1659 indbyggere i Kolding
* 1793 - Kolding Len nedlægges, i stedet skabe de danske amter.
* 1798 - Kolding bys indbyggertal angives til at være 1396 indbyggere

 

== Henvisninger ==
* [[Befolkningsantal i Kolding]], Koldingwiki
* ''Fra middelalder til nutid'', bog af [[P. Eliassen]] (1910)

[[kategori: Årstal|1799]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]

2026

2026-06-09T15:51:55Z

Billy: /* Maj */

2025

2026-06-08T11:54:29Z

Billy: /* Begivenheder */

2026

2026-06-08T11:49:53Z

Billy: /* Begivenheder */

2026

2026-06-08T11:47:35Z

Billy: /* Juni */

Cyprianus

2026-06-07T20:13:11Z

Billy: /* Sagn fra Koldingegnen */

Cyprianus, er en betegnelse for gamle trolddomsbøger, lægebøger eller andre bøger med gode råd og okkulte opskifter eller remser. Ifølge traditionel overtro er bøgerne magiske, og kan indeholde onde kundskaber, samt tiltrække ondskab. Bøgerne kaldes også for Faustbøger (''tyske navn'') og Sortebøger (''norske navn'').

== Om Cyprianus ==
Bøgerne er angiveligt opkaldt efter biskop og forfatter Cyprianus (født ca. 200 - død 258) fra Karthago, som skulle have været magiker eller troldmand i antikken, men blev omvendt og senere helgenkåret efter han led en martyr død for den kristne tro. Bøgerne er også blevet omtalt som den sjette eller syvende Mosebog, fordi nogen har ment at de indeholder hemmelige kundskaber, fra den jødiske profet Moses, der ikke kom med i biblen - nogen mener også at bøgerne kan føre deres ''stamtræ'' ned til de middelalderlige lærebøger ''Grimoire'' og ''Salomons Nøgle'', som indeholder mange af de samme temaer som Cyprianus bøger, indholdet kan dog variere.

En artikel i avisen [[Kolding Socialdemokrat|Socialdemokraten]] nævner i 1908 at Cyprianus bøger er sjældne og kun "''hist og her''" er at finde på bogsamlernes reoler. I samme artikel beskrives at bøgerne kan kategoriseres i to grupper; den første boggruppe som er den mest almindelige, er de Cyprianus'er som er skrevet på dansk, selve indholdet skulle dog ifølge artiklen variere meget fra bog til bog, men generelt indeholde råd eller opskifter/remser for bl.a. varsler, spøgelser, sikring mod tyveri, magiske kærligheds-eliksirer eller remser eller husråd, disse danske Cyprianus'er er typisk trykt og ifølge artiklens forfatter kendes der udgaver tilbage fra 1771 ('ifølge Salmonsens konversationsleksikon er denne udgave trykt i Malmø') og frem. Nogen kalder også denne gruppe af bøger for "''Ramels Bog''".(Salmonsens konversationsleksikon)

Når der tales om den anden gruppe eller Cyprianus, henvises der til den tyske "''Faustbog''" (navnet kommer af forfatteren skulle have heddet Dr. Faust), denne bog giver råd, opskifter eller remser på bl.a. "''åndemaning og djævlebesværgelser''", indholdet i Faustbøgerne skulle ligeledes variere meget fra bog til bog, disse bøger kan både være nedskrevet eller trykt. Angivelig er de danske Cyprianus-bøger ofte et sammenpluk af flere Faustbøger.

Den ældst kendte Cyprianus i Skandinavien blev fundet da Vinje-stavkirken (''Telemark fylket'') i Norge blev nedrevet i 1796, hvor bogen blev fundet under kirkegulvet, denne udgave indeholder både tekstpassager på dansk, latin og norsk og dateres til mellem 1480 og 1520, det uvist hvem forfatter eller forfatterne er, der synes generelt at være enighed om bogen har flere forfattere, som kunne have været elve elever fra Oslo katedralskole, som kunne havde studeret i det nuværende Danmark eller Tyskland, inden en eller flere af eleverne måske endte i Telemark og der gemte bogen under kirkegulvet. Senere kendes flere norske udgaver af bogen fra perioden 1650 til 1850.

Det fortælles at særligt præster har benyttet sig af Cyprianus bøgerne, hvilket er sandsynligt da præster i ældre tider forventes at have kendskab til medicin og lægekunst, samt at præsten ofte var den eneste i lokalsamfundene med en formel uddannelse, siden 1800'tallet antages det dog at bøgerne primært har været benyttet af bønder og personer fra samfundet laveste sociale lag. Bøgerne knyttes ofte sammen med ondskab og heksekunstner, deriblandt personer, som i ældre tider forsøgte at lave en pragt (''religiøs-aftale'') med dævlen.

Flere bøger og aviser omtaler, at ejere af en Cyprianus bog skal sørge for at slippe af med den inden deres egen død, ellers vil ejerens sjæl ende hos djævelen i helvede. Ifølge fortællingerne kan man kun komme af med bogen, ved at sælge den billigere end hvad man selv købte den for; ligeledes fortælles det, at man ikke kan brænde bogen, så vil den blot dukke op igen på sin sædvanlige plads i huset.

=== Sagn fra Koldingegnen ===
Også i forskellige sagnoverleveringer fra Koldings omegn nævnes Cyprianus bøger, særligt i forbindelse med efterforskningen & retssagen i [[1867]]-[[1868]] imod af [[Stubdrup-mordet|Stubdrup-morderen]] Peder Skjødte(1833-?), samt senere folkelig erindring af sagen. Under efterforskningen imod Skjødte fandt myndighederne hos hans storebror på [[Harte Sogn|Harte Mark]] tre Cyprianus-bøger, som tilhørte morderen Skjødte, disse bøger findes i dag bevaret på rigsarkivet afdeling for Nørrejylland. Disse Cyprianus-bøger er digitaliseret på hjemmesiden kriminalhistorie.dk, hvor der også findes nogle afskrifter fra bøgerne bl.a. et råd for at få god hukommelse, der lyder således: “''Tag en Graishoppe læg i Øl og det drik saa fastendes''”.

Den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen besøgte i november [[1889]] Harte Sogn, hvor han fik flere overleveringer med historier om Cyprianus bøger.(''Kilde: Bidrag til Harte Sogns Historie, s. 67-101, artikel i Vejle Amts Årbog 1947 af August F. Schmidt'') En artikel fra Vejle Amts Årsbog 1947 gengiver Evald Tang Kristensens optegnelser således:

I den ene af hans optegnelser fortælles det:
:::"''at der i [[Stubdrup]] boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdeligt. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Meddeleren, Husmand Rasmus Pedersens Kones Fader, var Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af Brødrene kom gående forbi, vendte han sig om og stod lidt stille også på Hunden. Siden duede den ikke''".

Den anden optegnelse folkemindesamleren fik, blev fortalt ca. år 1900 af graver [[Christian Vilhelm August Simonsen|Simonsen]] fra Kolding, som fortalte:

:::"''Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet paa Harte Kirkegaard, havde faaet en Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og saa gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det''".

I artiklen i Vejle Amts Årsbog 1947 omtales fortællingen om Peder Skjødte og Cyprianus ligeledes:
:::"''Her (Harte Sogn red.) boede i 1860'erne en Mand ved Navn Peter Pedersen Skjødte. Han tilstod den 2. Marts 1868 at have begået et forsætligt og overlagt Mord på Husmand Mads Hansen på Stubdrup Mark.'' ... ''Skjødte skulde et Par År før sin Arrestation i 1868 have opgravet et Lig på [[Jordrup Kirke|Jordrup Kirkegård]] (Andst H.) af en for over 30 År siden begravet Kapelmester W., der efter Sigende havde en Cyprianus med sig i Kisten. Men Peter Skjødte tog fejl af Husnummeret og opgravede et andet Lig, så Cyprianus ligger formentlig endnu vel bevaret på. Jordrup Kirkegård''".

== Henvisninger ==
'''Om Cyprianus bøger'''
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0386.html Cyprianus]{{lnf}}, Salmonsens Konversations Leksikon. Digitaliseret udgave på runeberg.org
* Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland, af H.P. Hansen (1960), forlaget Rosenkilde og Bagger

'''Lokale fortællinger og kilder om Cyprianus'''
* [http://www.kriminalhistorie.dk/aegtemandioverskud/Cyprianus.html Se og læs mere om Cyprianus bøgerne fra 1868]{{lnf}}, kriminalhistorie.dk
* Cyprianus, [[Kolding Socialdemokrat]] (avis) 8. oktober 1908, side 4. Læs avisen på [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:0324681b-e186-4c24-ae7f-9da45a660c9d Mediestream]{{lnf}}, statsbiblioteket.dk/mediestream
* [https://slaegtsbibliotek.dk/907350.pdf Bidrag til Harte Sogns Historie]{{lnf}}, s. 67-101, artikel i Vejle Amts Årbog 1947 af August F. Schmidt. Digitaliseret udgave på slaegtsbibliotek.dk

[[Kategori: Kildematerialer]]
[[Kategori: Myter & sagn]]
[[Kategori: Harte Sogn]]

Cyprianus

2026-06-07T20:12:29Z

Billy: /* Sagn fra Koldingegnen */

Cyprianus, er en betegnelse for gamle trolddomsbøger, lægebøger eller andre bøger med gode råd og okkulte opskifter eller remser. Ifølge traditionel overtro er bøgerne magiske, og kan indeholde onde kundskaber, samt tiltrække ondskab. Bøgerne kaldes også for Faustbøger (''tyske navn'') og Sortebøger (''norske navn'').

== Om Cyprianus ==
Bøgerne er angiveligt opkaldt efter biskop og forfatter Cyprianus (født ca. 200 - død 258) fra Karthago, som skulle have været magiker eller troldmand i antikken, men blev omvendt og senere helgenkåret efter han led en martyr død for den kristne tro. Bøgerne er også blevet omtalt som den sjette eller syvende Mosebog, fordi nogen har ment at de indeholder hemmelige kundskaber, fra den jødiske profet Moses, der ikke kom med i biblen - nogen mener også at bøgerne kan føre deres ''stamtræ'' ned til de middelalderlige lærebøger ''Grimoire'' og ''Salomons Nøgle'', som indeholder mange af de samme temaer som Cyprianus bøger, indholdet kan dog variere.

En artikel i avisen [[Kolding Socialdemokrat|Socialdemokraten]] nævner i 1908 at Cyprianus bøger er sjældne og kun "''hist og her''" er at finde på bogsamlernes reoler. I samme artikel beskrives at bøgerne kan kategoriseres i to grupper; den første boggruppe som er den mest almindelige, er de Cyprianus'er som er skrevet på dansk, selve indholdet skulle dog ifølge artiklen variere meget fra bog til bog, men generelt indeholde råd eller opskifter/remser for bl.a. varsler, spøgelser, sikring mod tyveri, magiske kærligheds-eliksirer eller remser eller husråd, disse danske Cyprianus'er er typisk trykt og ifølge artiklens forfatter kendes der udgaver tilbage fra 1771 ('ifølge Salmonsens konversationsleksikon er denne udgave trykt i Malmø') og frem. Nogen kalder også denne gruppe af bøger for "''Ramels Bog''".(Salmonsens konversationsleksikon)

Når der tales om den anden gruppe eller Cyprianus, henvises der til den tyske "''Faustbog''" (navnet kommer af forfatteren skulle have heddet Dr. Faust), denne bog giver råd, opskifter eller remser på bl.a. "''åndemaning og djævlebesværgelser''", indholdet i Faustbøgerne skulle ligeledes variere meget fra bog til bog, disse bøger kan både være nedskrevet eller trykt. Angivelig er de danske Cyprianus-bøger ofte et sammenpluk af flere Faustbøger.

Den ældst kendte Cyprianus i Skandinavien blev fundet da Vinje-stavkirken (''Telemark fylket'') i Norge blev nedrevet i 1796, hvor bogen blev fundet under kirkegulvet, denne udgave indeholder både tekstpassager på dansk, latin og norsk og dateres til mellem 1480 og 1520, det uvist hvem forfatter eller forfatterne er, der synes generelt at være enighed om bogen har flere forfattere, som kunne have været elve elever fra Oslo katedralskole, som kunne havde studeret i det nuværende Danmark eller Tyskland, inden en eller flere af eleverne måske endte i Telemark og der gemte bogen under kirkegulvet. Senere kendes flere norske udgaver af bogen fra perioden 1650 til 1850.

Det fortælles at særligt præster har benyttet sig af Cyprianus bøgerne, hvilket er sandsynligt da præster i ældre tider forventes at have kendskab til medicin og lægekunst, samt at præsten ofte var den eneste i lokalsamfundene med en formel uddannelse, siden 1800'tallet antages det dog at bøgerne primært har været benyttet af bønder og personer fra samfundet laveste sociale lag. Bøgerne knyttes ofte sammen med ondskab og heksekunstner, deriblandt personer, som i ældre tider forsøgte at lave en pragt (''religiøs-aftale'') med dævlen.

Flere bøger og aviser omtaler, at ejere af en Cyprianus bog skal sørge for at slippe af med den inden deres egen død, ellers vil ejerens sjæl ende hos djævelen i helvede. Ifølge fortællingerne kan man kun komme af med bogen, ved at sælge den billigere end hvad man selv købte den for; ligeledes fortælles det, at man ikke kan brænde bogen, så vil den blot dukke op igen på sin sædvanlige plads i huset.

=== Sagn fra Koldingegnen ===
Også i forskellige sagnoverleveringer fra Koldings omegn nævnes Cyprianus bøger, særligt i forbindelse med efterforskningen & retssagen i [[1868]]-[[1869]] imod af [[Stubdrup-mordet|Stubdrup-morderen]] Peder Skjødte(1833-?), samt senere folkelig erindring af sagen. Under efterforskningen imod Skjødte fandt myndighederne hos hans storebror på [[Harte Sogn|Harte Mark]] tre Cyprianus-bøger, som tilhørte morderen Skjødte, disse bøger findes i dag bevaret på rigsarkivet afdeling for Nørrejylland. Disse Cyprianus-bøger er digitaliseret på hjemmesiden kriminalhistorie.dk, hvor der også findes nogle afskrifter fra bøgerne bl.a. et råd for at få god hukommelse, der lyder således: “''Tag en Graishoppe læg i Øl og det drik saa fastendes''”.

Den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen besøgte i november [[1889]] Harte Sogn, hvor han fik flere overleveringer med historier om Cyprianus bøger.(''Kilde: Bidrag til Harte Sogns Historie, s. 67-101, artikel i Vejle Amts Årbog 1947 af August F. Schmidt'') En artikel fra Vejle Amts Årsbog 1947 gengiver Evald Tang Kristensens optegnelser således:

I den ene af hans optegnelser fortælles det:
:::"''at der i [[Stubdrup]] boede to Brødre, Hans og Kristian Kruse, de havde Cyprianus. En Gang stjal nogle nysgerrige Mennesker sig til at læse i den, og da blev der sådan en Røg i Huset, så det var forfærdeligt. Men nu kom den ene Broder og tog Bogen. Meddeleren, Husmand Rasmus Pedersens Kones Fader, var Nabo til dem. Han havde en Hund, der var streng og nærgående. En Dag, da en af Brødrene kom gående forbi, vendte han sig om og stod lidt stille også på Hunden. Siden duede den ikke''".

Den anden optegnelse folkemindesamleren fik, blev fortalt ca. år 1900 af graver [[Christian Vilhelm August Simonsen|Simonsen]] fra Kolding, som fortalte:

:::"''Per Skyt havde hørt Tale om, at en gammel Kjælling, der nylig var begravet paa Harte Kirkegaard, havde faaet en Cyprianus med sig i Graven. Den vilde han gjærne have, og saa gik han hen og grov hende op igjen. Der blev en Sag ud af det''".

I artiklen i Vejle Amts Årsbog 1947 omtales fortællingen om Peder Skjødte og Cyprianus ligeledes:
:::"''Her (Harte Sogn red.) boede i 1860'erne en Mand ved Navn Peter Pedersen Skjødte. Han tilstod den 2. Marts 1868 at have begået et forsætligt og overlagt Mord på Husmand Mads Hansen på Stubdrup Mark.'' ... ''Skjødte skulde et Par År før sin Arrestation i 1868 have opgravet et Lig på [[Jordrup Kirke|Jordrup Kirkegård]] (Andst H.) af en for over 30 År siden begravet Kapelmester W., der efter Sigende havde en Cyprianus med sig i Kisten. Men Peter Skjødte tog fejl af Husnummeret og opgravede et andet Lig, så Cyprianus ligger formentlig endnu vel bevaret på. Jordrup Kirkegård''".

== Henvisninger ==
'''Om Cyprianus bøger'''
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0386.html Cyprianus]{{lnf}}, Salmonsens Konversations Leksikon. Digitaliseret udgave på runeberg.org
* Kloge Folk – Folkemedicin og overtro i Vestjylland, af H.P. Hansen (1960), forlaget Rosenkilde og Bagger

'''Lokale fortællinger og kilder om Cyprianus'''
* [http://www.kriminalhistorie.dk/aegtemandioverskud/Cyprianus.html Se og læs mere om Cyprianus bøgerne fra 1868]{{lnf}}, kriminalhistorie.dk
* Cyprianus, [[Kolding Socialdemokrat]] (avis) 8. oktober 1908, side 4. Læs avisen på [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:0324681b-e186-4c24-ae7f-9da45a660c9d Mediestream]{{lnf}}, statsbiblioteket.dk/mediestream
* [https://slaegtsbibliotek.dk/907350.pdf Bidrag til Harte Sogns Historie]{{lnf}}, s. 67-101, artikel i Vejle Amts Årbog 1947 af August F. Schmidt. Digitaliseret udgave på slaegtsbibliotek.dk

[[Kategori: Kildematerialer]]
[[Kategori: Myter & sagn]]
[[Kategori: Harte Sogn]]

Christian Vilhelm August Simonsen

2026-06-07T20:02:10Z

Billy:

{{Person uden billede|Christian V.T. Simonsen|27. august 1846|22. december 1921|Martine Cathrine Eriksen|Kirkegårdsinspektør}}
Christian Vilhelm August Simonsen, også kaldet Christian V.T. Simonsen og Chr. V.A. Simonsen (født 27. august 1846 i Dons Skole, Alminde Sogn - død 22. december 1921, [[Rendebanen]], Kolding) kirkegårdsinspektør ved den [[Kolding Gamle Kirkegård|Gamle Kirkegård]] i Kolding til hans død i 1921.

Ifølge oplysninger fra Kolding Stadsarkiv angives han i 1880 som medlem af frimurerlogen. Omkring år 1900 indsendte eller fortalte graver Simonsen et lokalt sagn om trolddomsbøgen [[Cyprianus]] til folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.

I 1901 bosat ved [[Ottosgade|Gl. Steilbjergvej]](sløjet gadenavn for Ottosgade), han er i folketællingen samme år angivet som ''Graver og Opsynsmand'', ved hans dødsfald i 1921 bosat i Ottosgade.

Christian Vilhelm August Simonsen var søn af skolelærer Christian Simonsen og hustru Hanne Buch. Christian Vilhelm August Simonsen blev gift den 14. oktober 1892 i Kolding med Martine Cathrine Eriksen (1863-?).

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=graver+Simonsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [https://arkiv.dk/vis/2226411 Personarkiv for familie til Chr. V.A. Simonsen] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Portrætfoto i [https://www.flickr.com/photos/150384786@N03/36333955845/ Hoffgaards billeder]{{lnf}}, Kolding Stadsarkiv, åbnes på flickr.com

[[kategori: Personer ansat ved kirkegårde i Kolding]]

Carl Bernhard Pedersen Strandby

2026-06-07T20:00:22Z

Billy:

{{Person uden billede|C.P.P. Strandby|24. janaur 1859|24. februar 1930|Kirstine Petrine Petersen|Brygger og restauratør}}
Carl Bernhard Pedersen Strandby, forkortet C.P.P. Strandby (født 24. janaur 1859, Itzeho - død 24. februar 1930, [[Klostergade]], Kolding) ølbrygger og restauratør i Kolding.

== Livshistorie==
Han overtog efter sin [[H.P. Strandby|far]] i [[1892]] bryggeriet [[Strandbyes Bryggeri]]. I 1903 medlem af den første bestyrelsen for [[Kolding Ølhandlerforening]].

Søn af [[H.P. Strandby]] og Vibke Anna Elisabeth Løhse. Gift med Kirstine Petrine Petersen.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Strandby&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Håndværkere]]
[[Kategori: Restauratører]]

Hans Pedersen Strandby

2026-06-07T19:55:32Z

Billy:

{{Person uden billede|H.P. Strandby|4. maj 1824|21. marts 1904|Vibke Anna Elisabeth Løhse|Brygger}}
Hans Pedersen Strandby, efternavnet staves også ''Strandbye'' (født 4. maj 1824 Haarby, Fyn - død 21. marts 1904, [[Bleggaardsstræde]], Kolding) brygger [[Strandbyes Bryggeri]] i Kolding.

== Livshistorie==
Da der i 1877 uddeles Erindringsmedaljer for deltagelse i de slesvigske krige, får Strandby både medalje for at have deltaget i den første og anden krig. Hans militærekarrierer varede fra 16. december 1846 til 1. april 1866, i militæret var han korporal ved dragonregimentet og vagtmester. Det er først da hans militær slutter, at han bosætter sig i Kolding.

I Kolding etablerede Strandby sig som ølbrygger, og i [[1874]] overtog han [[Strandbyes Bryggeri]]. Strandby var i [[1881]] medstifter af [[Kolding Sejlklub]], samt bestyrelsesmedlem i Kolding-afdelingen af [[De danske Våbenbrødre]].

H.P. Standby var søn af husmand Peter Andersen og hustru Karen. Gift med Vibke Anna Elisabeth Løhse, fornavnet staves ofte ''Vibeke'' (født 23. maj 1833, Hohenwested, Holsted - død 9. december 1900, Kolding) datter af skomager Hans Løhne og hustru. Far til [[Carl Bernhard Pedersen Strandby|C.B.P. Strandby]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Strandby&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=123182#123182,21663181 Ansøgning om Erindringsmedalje], åbner på sa.dk/ao

[[Kategori: Håndværkere]]
[[Kategori: Veteraner fra de slesvigske krige]]
[[Kategori: Dannebrogsmænd]]

Hans Pedersen Strandby

2026-06-07T19:50:05Z

Billy:

{{Person uden billede|H.P. Strandby|4. maj 1824|21. marts 1904|Vibke Anna Elisabeth Løhse|brygger}}
Hans Pedersen Strandby, efternavnet staves også ''Strandbye'' (født 4. maj 1824 Haarby, Fyn - død 21. marts 1904, [[Bleggaardsstræde]], Kolding) brygger, overtog 1874 [[Strandbyes Bryggeri]]. Bestyrelsesmedlem af [[De danske Våbenbrødre]].

Da der i 1877 uddeles Erindringsmedaljer for deltagelse i de slesvigske krige, får Strandby både medalje for at have deltaget i den første og anden krig. Hans militærekarrierer varede fra 16. december 1846 til 1. april 1866, i militæret var han korporal ved dragonregimentet og vagtmester. Det er først da hans militær slutter, at han bosætter sig i Kolding.

H.P. Standby var søn af husmand Peter Andersen og hustru Karen. Gift med Vibke Anna Elisabeth Løhse, fornavnet staves ofte ''Vibeke'' (født 23. maj 1833, Hohenwested, Holsted - død 9. december 1900, Kolding) datter af skomager Hans Løhne og hustru. Far til [[Carl Bernhard Pedersen Strandby|C.B.P. Strandby]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Strandby&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=123182#123182,21663181 Ansøgning om Erindringsmedalje], åbner på sa.dk/ao

[[Kategori: Håndværkere]]
[[Kategori: Veteraner fra de slesvigske krige]]

H.C.L.V. Ferslev

2026-06-07T19:48:34Z

Billy:

{{Person uden billede|H.C.L.V. Ferslev|29. april 1846|15. juni 1911|Julie M.D. Damborg|herredsfoged}}
Hans Christian Lunow Valdemar Ferslev (født 29. april 1846 - død 15. juni 1911, [[Mazantivej]], Kolding) herredsfoged for Kolding herred.

Ferslev var veteran fra 1864-krigen og [[De danske Våbenbrødres Kolding afdelings medlemmer 1900-1919|medlem]] af [[De danske Våbenbrødre]].

Ferslev var søn af prokurater Søren Parmo Ferslev og hustru Vita Villqusen. Gift med Julie Margrethe Detlevine Damborg.

== Henvisninger==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=ferslev&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Embedsfolk]]
[[Kategori: Veteraner fra de slesvigske krige]]
[[Kategori: Herredsfogeder]]

Albuen

2026-06-04T20:08:26Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |[[1974]] |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Albuen er en vej i Kolding, har haft sit navn siden 9. september [[1974]]. Vejen går via en bro over jernbanen.

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [[Lokale vejvisere]] 1877-1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Ewaldsvej

2026-06-04T20:07:36Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Ewaldsvej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]]. Hørte oprindeligt til haveselskabet Østerlykke.

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Højbovej

2026-06-04T20:06:26Z

Billy:

Højbovej var et vejnavn i Kolding, vejnavnet blev benyttet indtil [[Gadenavnereformen i 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]], hvor navnet ændredes til det nuværende [[Dybbølvej]].

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Dybbølvej

2026-06-04T20:06:01Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Dybbølvej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen i 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]]. Inden da hed vejen [[Højbovej]].

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

Klintevej

2026-06-04T20:05:21Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |[[1974]] |Kolding Kommune før 1930: Vonsild Sognekommune |{{PAGENAME}}}}
Klintevej er en vej i Kolding. Vejen fik sit navn 13. maj [[1974]]. Oprindelig hed gaden [[Kirkevej]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Klintevej

2026-06-04T20:04:40Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |[[1974]] |Vonsild Sognekommune |{{PAGENAME}}}}
Klintevej er en vej i Kolding. Vejen fik sit navn 13. maj [[1974]]. Oprindelig hed gaden [[Kirkevej]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Kirkevej

2026-06-04T20:03:49Z

Billy:

Kirkevej var navnet på den nuværende [[Klintevej]] indtil [[Kommuneudvidelsen 1930|indlemmelsen]] i [[1930]], hvor navnet blev ændret til [[Emmanuelsvej]]. Ændret igen til [[Immanuelsvej]] i 1937 og endelig navngivet Klintevej fra den 13. maj [[1974]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Emanuelsvej

2026-06-04T20:03:20Z

Billy:

Emanuelsvej var et vejnavn som blev anvendt i Kolding mellem 1930-1937. 1912-1930 var navnet [[Kirkevej]] ([[Immanuelskirken]] blev bygget 1931). I 1937 blev navnet ændret til [[Immanuelsvej]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Immanuelsvej

2026-06-04T20:03:00Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |Vonsild Sognekommune |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Immanuelsvej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden 1937. Fra 1930-1937 hed vejen [[Emanuelsvej]] og fra 1912-1930 [[Kirkevej]]. [[Immanuelskirken]] er bygget i 1931, byggegrunden udpeget 1911.

Området Søndervang hørte indtil indlemmelserne i 1930 under [[Vonsild Sogn]], derefter hørte det kirkeligt under [[Kristkirkens Kirkesogn]].

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]