KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Den 9. april i glimt

2026-08-14T22:21:15Z

Billy: /* Erindringer */

[[Fil:9. april i glimt_B270.jpg|270px|thumb|right|Tyske motorcyklister runder hjørnet ved Sønderbro Apotek. Gaden til venstre er [[Haderslevvej]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
[[Fil:9. april i glimt_B17813.jpg|270px|thumb|Tyske fly over [[Nørregade]], 9. april 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Denne artikler omhandler i glimt Kolding under den tyske besættelsen af Danmark den 9. april [[1940]]

== Erindringer ==
===En Kolding-drengs erindringer===
Den 9. april [[1940]] tidligt om morgenen var en dreng på 15 år som alle andre koldingensere blevet vækket af tyske fly, der fløj lavt hen over byen. Fra loftet i [[Østergade]] kiggede han mod vest. Han så en tysk flyver med retning mod [[elektricitetsværket]] på [[Rendebanen]] og tænkte: " Nu får det en bombe". Men det var flyveblade med " Oprop!", der kom ud af maskinens bug.

I bogen ''Besat & Befriet'' (1995) har H.C. Ervald fortalt om sin oplevelse:

::"''Ved otte-tiden stod jeg på [[Haderslevvej]] ud for [[Skovhøj]]. Jeg blev således vidne til de første [[Tyske besættelsesmagt|tyskeres]] ankomst til Kolding. Det var to soldater på en motorcykel med sidevogn, hvorpå der var monteret et maskingevær. Ejendommeligt nok respekterede de en dansk politibetjent, som stod midt på vejen og gjorde tegn til, at de skulle stoppe. Politibetjenten spurgte dem, hvor de skulle hen. Jeg kunne høre samtalen. Tyskerne spurgte, om der var en kaserne i byen, om der var danske soldater – og noget mere.''"

::Og senere skriver Ervald: "''Nu fulgte så hele dagen en uendelig karavane af lastbiler med soldater, tanks, krigsmateriel, osv. Der var en meget trykket stemning i byen den dag. Vi følte os elendige. Jeg følte det som om jeg blev snavset til og ikke mere kunne blive vasket ren. Men vi fik travlt. Inden aften skulle hele Danmark være mørklagt.''"

=== En skolepiges erindringer ===
I bogen ''Besættelsestiden minder fra barndommen'' (2021) har Inger Lærke fortalt om sin oplevelse:

Inger Lærke familie havde siden midten af 1930erne boet i en tjenestebolig på [[Staldgården]], hvor hendes far var ansat som gartner og altmuligmand.

::"... ''Den 9. april 1940 fløj de tyske fly lavt hen over byen, og jeg følte nærmest som om de var helt nede ved græsplænen. Min far kom ind og fortalte, at det var tyskerne. Man troede, de ville indtage Staldgården, og vi blev derfor sendt op til mine bedsteforældre. På Haderslevvej så vi tyskerne komme kørende. Det var en stærk oplevelse.''"

::''Vi fik dog hurtigt lov at komme hjem igen. Jeg husker ikke rigtig, om der var tyskere der. De havde i hvert fald en telegraf og alle deres store biler i gården, hvor min fars fine græsplæner blev pløjet ned. Vi mærkede ikke meget til tyskerne, udover at vi altid var låst inde. Portene til Staldgården var lukket i begge ender, og der stod en vagt i et skilderhus. Men de kendte jo os børn, så vi led ingen nød. Hauptmann Mahler var byens første kommandant. Han ville gerne tale med os børn, og han talte flydende dansk. Han var venlig over for os, og det var soldaterne også. Men vi skulle ikke fraternisere. Allerede fra krigens begyndelse fik vi at vide af rektor, at han ikke ville have ballade med tyskerne. Vi skulle opføre os ordentligt, når vi kom uden for [[Latinskolen]]. Der var vist et par episoder med snebolde.'' ..."

=== Politiinformants rapport ===
Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den 9. april 1940. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En kopi af rapporten er opbevaret hos Kolding Stadsarkiv.

::''”... Ved min Ankomst (ca. kl. 8:30, red.) til den ved Bygrænsen opstillede Dobbeltpost forsøgte jeg ved Forhøring af Førerne paa de syd fra kommende Motorkøretøjer af få nærmere Oplysninger om den tyske Hærs Fremrykning, men forgæves, og da der derfor kort efter kom 2 Motorcykler med Sidevogn kørende syd Fra bemandet med Soldater, som jeg ansaa som danske, gik jeg ud paa vejbanen og standede kl. 9.12 den forreste ved at række en Haand i vejret. Motorcyklen kørte imidlertid helt op paa Siden af mig og standsede idet den i Sidevognen siddende Soldat rettede sin Karabin mod mit Underliv, hvorved jeg blev klar over at det var den forreste patrouille i den tyske Fremrykning der var standset. Motorcyklens Fører spurgte derefter om der var dansk Militær i Kolding og da jeg oplyste at der befandt sig et Kompagni Ingeniører, spurgte han videre om der vilde blive ydet Modstand at dette, hvorved jeg oplyste at der af Regeringen var givet Ordre til ikke at yde Modstand. ... ”''

* [[Politiinformants rapport (9. april 1940)|Læs den fulde rapport]]

==Tyskernes besættelse af Danmark==
Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|right|Tyske fly over Kolding, 9. april 1940. Til højre i billedet ses Låsbyhøj. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]

Klokken 11 om formiddagen indfandt oberst Schartow sig på [[Kolding Rådhus]] og udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus, Hotel Kolding som indkvartering for general Kaupitsch med stab, 15 værelser på Hotel Royal ([[Saxildhus]]’ sydfløj) og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj (den nuværende socialforvaltning). Kaupitsch tilbragte sin første nat i Danmark i Kolding.

==Litteratur og kilder==
*[[K. Baagøe]] og [[Erik Ebstrup|E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
*H. C. Ervald: Besat og befriet, 1995.
* Besættelsestiden minder fra barndommen, erindringer af dvs. (2021), indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv - ''Se [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave](link åbner ny fane), digitaliseret af Danskernes Online Historie''
* [http://krigendagfordag.dk/ Krigen dag for dag], Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Besættelsen]]
[[Kategori: Haderslevvej (Kolding)]]
[[Kategori:Rendebanen]]

Politiinformants rapport (9. april 1940)

2026-08-14T22:11:18Z

Billy: Oprettede siden med "Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den 9. april 1940. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En ko..."

Uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding den [[9. april 1940]]. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En kopi af rapporten er opbevaret hos Kolding Stadsarkiv.

== Politiinformants rapport ==
::''”Kl. 8.30 kørte jeg selv i Motorvogn ledsaget af en Politibetjent ad Haderslevvej for at inspicere posterne og passerede kort forinden jeg naaede Købstadsgrænsen et dansk motoriseret Feltbatteri, som i meget stærk Fart kørte nord paa … Ved min Ankomst til den ved Bygrænsen opstillede Dobbeltpost forsøgte jeg ved Forhøring af Førerne paa de syd fra kommende Motorkøretøjer af få nærmere Oplysninger om den tyske Hærs Fremrykning, men forgæves, og da der derfor kort efter kom 2 Motorcykler med Sidevogn kørende syd Fra bemandet med Soldater, som jeg ansaa som danske, gik jeg ud paa vejbanen og standede kl. 9.12 den forreste ved at række en Haand i vejret. Motorcyklen kørte imidlertid helt op paa Siden af mig og standsede idet den i Sidevognen siddende Soldat rettede sin Karabin mod mit Underliv, hvorved jeg blev klar over at det var den forreste patrouille i den tyske Fremrykning der var standset. Motorcyklens Fører spurgte derefter om der var dansk Militær i Kolding og da jeg oplyste at der befandt sig et Kompagni Ingeniører, spurgte han videre om der vilde blive ydet Modstand at dette, hvorved jeg oplyste at der af Regeringen var givet Ordre til ikke at yde Modstand. Motorcyklerne der begge var Standset op fortsatte derefter Kørselen mod Kolding og umiddelbart efter fulgte en motoriseret Kolonne kørende der fortsatte igennem Byen søgende efter Vej til Fredericia og saaledes fortsattes derefter hele Dagen og til langt ud paa Aftenen kørselen med motoriserede Kolonner igennem Byen […] ”''

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=9+april&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om 9. april 1940] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* Se også KoldingWiki's artikel om [[Den 9. april i glimt|9. april 1940 i Kolding]]

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Kildematerialer (besættelsen)]]

Blåkærskov

2026-08-14T12:06:33Z

Billy: Omdirigering til Blåkær Skov oprettet

#redirect [[Blåkær Skov]]

Blåkær Skov

2026-08-14T12:06:20Z

Billy: Oprettede siden med "Krigergrav og mindesten for Edvard Larsen (1826-1849), faldet i april [[1849 under Treårskrigen]]..."

[[Fil:Edvard Larsen 1849 Mindesten.jpg|thumb|Krigergrav og mindesten for Edvard Larsen (1826-1849), faldet i april [[1849]] under [[:Kategori:Treårskrigen|Treårskrigen]]]]
Blåkær Skov (''også stavet Blåkærskov eller Blaakær Skov'') er en skov beliggende i [[Viuf Sogn]] i Kolding Kommune. Skoven er historisk kendt for militære træfninger under de slesvigske krige samt smukke naturoplevlelser i et kuperede morænelandskab. Skoven ligger op af [[Viuf Skov]].

==De slesvigske krige ==
Der findes et mindesmærke og gravsten i skoven for overjæger Eduard Balthazar Larsen, som faldt under en træfning den 7. maj [[1849]]. Mindesmærket findes ved hovedlandevejen mellem Kolding og Vejle, ca. 3 km nord for landsbyen [[Viuf]](Adresse: Hovedvejen 136, 6052 Viuf).

Under [[:Kategori:Krigen 1864|1864-krigen]], den 28. februar [[1864]] stod en mindre ryttertræfning ved skoven, hvor den 22-årige danske dragon Niels Kjeldsen (kendt som dragon Ullerup) faldt under tragiske omstændigheder.

== Henvisninger ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Blåkær+Skov&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

[[Kategori: Viuf Sogn]]
[[Kategori: Skove]]
[[Kategori:Krigen 1864]]
[[Kategori:Treårskrigen]]

Sognerådsvalget for Vamdrup 1925

2026-08-13T08:37:49Z

Billy: /* Henvisninger */

Sognerådsvalget i Vamdrup afholdtes i [[1925]].

== Opstillede kandidater ==
:''Listen er ikke komplet''
I avisen Kolding Socialdemokrat blev det den 4. marts meddelt at der var opstillet seks valglister til sognerådsvalget, samme dag skrev avisen om følgende fire partiers valglister:

* Socialdemokratiet, liste A: Bogtrykker Jochumsen, murer Madsen, lokomotivfører L. Bramsen, arbejdsmand A.M. Schmidt, arbejdsmand Hans Knudsen, murermester Husted Nielsen, baneformand Rasmussen, murer Jørgen Jensen.

* Venstre: Gårdejer Chr. Busch (Bøgely), kontrollør M.B. Frost, gårdejer Mads Nielsen (Bønstrup), frøhandler Hans Moos, gårdejer Samuelsen (V. Vamdrup), lagerforvalter N. Løjberg, P. Ansager (Holte), bankbestyrer Alex Olsen.

Til hjælpekassen opstillede Venstre kandidaterne: depotarbejder And. Petersen (Nørregade), frøken Kathrine Samuelsen (V. Vamdrup), Julius Jensen (Horskjær), postbud Fabrin.

* Indre Mission: Sølling-Thomsen, lærer Nielsen, Anders Jensen, Peter Paulin, Th. Therkildsen, overportør Nissen, gårdejer Skovsen (Skovborglund), isenkræmmer Skovsen, Hans Hørlyck (Bastrup), murer Skovsen (Vamdrup), gårdejer Carl Jessen (Bastrup).

Til hjælpekassen opstillede Indre Mission kandidaterne: gårdejer Winther (Højvang), frøken Gejlager, fru direktør Lauridsen, Carl Jessen (Bastrup).

* Liste fra jernbanemændene (upolitisk): lokomotivfører Rs. Larsen, banearbejder Andr. Sørensen.

== Valgte ==
* [[M. Frost]] (formand), N. Nielsen, [[M.P. Madsen (sognerådsmedlem)|M.P. Madsen]], [[Peter Sølling Thomsen|P.S. Thomsen]], Alf Jochumsen, [[M.P. Paulin]], Th. Therkildsen, Chr. Sørensen, O. Olsen, N. Nielsen, Chr. Busch

== Henvisninger ==
* Kolding Social-Demokrat, 4. marts 1925. [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:54f8f4ae-c35a-49d5-9a94-dd0ca42ed852 Læs avis på mediestream] {{lnf}}
{{Sognerådsvalg for Vamdrup Sognekommune}}
[[Kategori: Sognerådsvalg i Vamdrup Sogn]]

Sognerådsvalget for Vamdrup 1925

2026-08-13T08:33:50Z

Billy: /* Opstillede kandidater */

Sognerådsvalget i Vamdrup afholdtes i [[1925]].

== Opstillede kandidater ==
:''Listen er ikke komplet''
I avisen Kolding Socialdemokrat blev det den 4. marts meddelt at der var opstillet seks valglister til sognerådsvalget, samme dag skrev avisen om følgende fire partiers valglister:

* Socialdemokratiet, liste A: Bogtrykker Jochumsen, murer Madsen, lokomotivfører L. Bramsen, arbejdsmand A.M. Schmidt, arbejdsmand Hans Knudsen, murermester Husted Nielsen, baneformand Rasmussen, murer Jørgen Jensen.

* Venstre: Gårdejer Chr. Busch (Bøgely), kontrollør M.B. Frost, gårdejer Mads Nielsen (Bønstrup), frøhandler Hans Moos, gårdejer Samuelsen (V. Vamdrup), lagerforvalter N. Løjberg, P. Ansager (Holte), bankbestyrer Alex Olsen.

Til hjælpekassen opstillede Venstre kandidaterne: depotarbejder And. Petersen (Nørregade), frøken Kathrine Samuelsen (V. Vamdrup), Julius Jensen (Horskjær), postbud Fabrin.

* Indre Mission: Sølling-Thomsen, lærer Nielsen, Anders Jensen, Peter Paulin, Th. Therkildsen, overportør Nissen, gårdejer Skovsen (Skovborglund), isenkræmmer Skovsen, Hans Hørlyck (Bastrup), murer Skovsen (Vamdrup), gårdejer Carl Jessen (Bastrup).

Til hjælpekassen opstillede Indre Mission kandidaterne: gårdejer Winther (Højvang), frøken Gejlager, fru direktør Lauridsen, Carl Jessen (Bastrup).

* Liste fra jernbanemændene (upolitisk): lokomotivfører Rs. Larsen, banearbejder Andr. Sørensen.

== Valgte ==
* [[M. Frost]] (formand), N. Nielsen, [[M.P. Madsen (sognerådsmedlem)|M.P. Madsen]], [[Peter Sølling Thomsen|P.S. Thomsen]], Alf Jochumsen, [[M.P. Paulin]], Th. Therkildsen, Chr. Sørensen, O. Olsen, N. Nielsen, Chr. Busch

== Henvisninger ==

{{Sognerådsvalg for Vamdrup Sognekommune}}
[[Kategori: Sognerådsvalg i Vamdrup Sogn]]

Rudolf Sørensen

2026-08-13T07:57:05Z

Billy:

{{Person uden billede|Rudolf Sørensen|29. oktober 1908|?|-|elektriker}}
'''Rudolf Carl Emil Sørensen''' (født 29. oktober 1908, Ringkøbing - død ?) elektriker. Formand for [[Elektrikernes fagforening]].

Rudolf Sørensen var i [[1939]] opstillet til folketingsvalget i Vejle Amtskreds for [[Kolding-Kommunisterne|DKP]], han fik 64 stemmer og opnåede ikke repræsentation. Under besættelsen blev han arresteret i 1941 som følge af Kommunistloven, der forbød alt kommunistisk aktivitet. Sad først som fange i Horserødlejren fra 28. juli 1943 til 3. oktober 1943; derefter deporteret til Tyskland og indsat som fange i KZ-lejren Stutthof fra 5. oktober 1943 til 25. januar 1945, derefter på dødsmarch igennem Tyskland til byen Nawitz fra 25. januar 1945 til 10. marts 1945. Kom efter [[befrielsen]] hjem til Kolding, hvor han og andre fanger blev modtaget.

Rudolf Sørensen skrev dagbog under opholdet i KZ-lejren, denne blev i 1985 udgivet i bogen "Kolding Kæmper", der omhandlede modstandskampen under besættelsen.

Frihedsmuseets arkiv har flere forskellige dokumenter vedrørende Rudolf Sørensen.

Rudolf Sørensen blev gift den 27. oktober 1934 med Marie Dorotea, kaldet Dora (f. 2. december 1909, Kolding - d. 1979). Parret boede i 1940 på [[Gøhlmansvej]].

== Henvisninger ==
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?103797 Opslag i Modstandsdatabasen], Frihedsmuseet
* ''Kolding Kæmper'', redigeret af Erik Voss, 1985, Kolding Bogcafe's Forlag - Se også: [[Før besættelsen (boguddrag)]]

[[Kategori: Politikere|Sørensen, R.]]
[[Kategori: Håndværkere|Sørensen, R.]]
[[Kategori:Fagforeningspersoner|Sørensen, R.]]
[[Kategori: Modstandsfolk]]
[[Kategori: Mangler døds- eller fødselsår]]

Borgmesterens nytårstale 1942-43

2026-08-13T07:56:33Z

Billy: /* Henvisninger */

Kolding borgmesteren [[Knud Hansen]] nytårstale for årsskiftet [[1942|1942]]-[[1943|43]]. Talen blev holdt ved byrådsmødet den 4. januar [[1943]].

== Borgmesterens nytårstale 1942-43 ==
:''Uddrag af nytårstalen''
Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

== Henvisninger ==
* Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori:Kildematerialer (besættelsen)]]

Dagbog fra besættelsen (uddrag)

2026-08-13T07:56:20Z

Billy:

Uddrag fra Line Jørgensens dagbog fra besættelsen. Line Jørgensen var gift med [[Frovin Jørgensen]]. En kopi af dagbogen findes på Kolding Stadsarkiv.

== Dagbogs uddrag ==
=== Juni 1943===
Vi hørte i aftes i BBC, at arresterede norske modstandsfolk bliver deporteret til K.Z. lejre i Tyskland i lukkede kreaturvogne. Det er frygteligt at tænke på. De kører lige forbi os, og vi kan intet gøre.

=== 29. august 1943 ===
Mange Koldingensere er blevet arresterede. Vi er alle meget oprevet og bedrøvede. Fru Svendsen kom herover, helt fortvivlet. Vi satte os ude på skråningen og græd begge to.

=== 5. september 1943 ===
Carl Martin blev døbt i dag, men der er undtagelsestilstand i byen, så vor udenbys familie kan ikke komme. Didde og Andreas fra Sillerup kom dog kørende i gig og kørte ad Mosevej og ad forskellige smågader for at undgå vagtposterne. Taxa kunne vi ikke få. Vi kørte med barnevogn til kirken.

Der går patruiller i gaderne. Da vi sad og spiste, ringede det på døren. Jeg lukkede op. Uden for stod 3 soldater. Føreren så ud til at have fået en granat lige midt i ansigtet. Han så forfærdelig ud. De så sig omkring og forlangte at se min mand. – Hvad skal han? spurte jeg, han kan ikke tysk. – Med sin cykel har han kørt lige ind i delingen her nede på gaden. Vi vil have fat i ham. – Jeg måtte hente Frovin og forklare ham, at han skulle lade, som han ikke forstod tysk. – Men da føreren for soldaterne så ham, sagde han: Das ist erledigt, og fik sin vej, og vi slap med skrækken.

=== Oktober 1943 ===
Frovin er gået med i en gruppe, der mødes hos Købmand Egon Berg. Kommunisten Ib Nørlund skal sove her under sit ophold i byen.

=== November 1943 ===
En dag kom en bil med en stor kasse, indeholdende trykkeriet til “Budstikken”. Den er fra Ægge-Nielsen, der ordner det praktiske. Han siger, det er vanskeligt at få et sted at trykke bladet. Derfor har Frovin sagt ja til, at det må ske hos os, og en aften, efter at børnene er kommet til ro, kommer to unge mænd og går i gang med trykningen. Vi drikker kaffe sammen om natten, og henad morgenstunden går de. – Der bliver et farligt postyr, da “Budstikken” kommer ud. Nogle er forargede over tonen, andre siger, at det er udmærket, og Gestapo farer rundt for at finde trykkestedet.

Tømrer Aksel Christensen har været hos Frovin, om han vil være redaktør af bladet næste gang. De talte sammen i Helligkorsgade. Frovin vil måske nok, men noget skal så ændres i bladet.

=== 3. december 1943===
Det er herligt vejr, let frost og skøjteføre på engen. De tre store er på isen. Frovin og jeg vil gå med de mindste til tænding af byens juletræ på torvet. Som vi skal til at gå, kimer det voldsomt på døren. Frovin lukker op. På trappen står en mand med begge hænderne i lommerne. – Er det hr Jørgensen? spørger han. Frovin siger ja, og i det samme trækker manden en pistol og siger: hænderne i vejret. Det er det tyske sikkerhedspoliti! Ud af bilen stormer 2 gestapofolk, og Frovin og jeg må gå baglæns ind i stuen med hænderne over hovedet. Her får vi anvist plads, Frovin i en stol og jeg foran radioen og får lov til at tage hænderne ned, efter gestapofolkene havde undersøgt, om vi havde våben på os.

Så begynder de at forhøre os begge to, om trykkeri, illegale blade osv. Vi benægter alt. Imens gennemsøger en dansktalende gestapomand huset, endevender skuffer, skabe, senge, roder i tørvene i fyrkælderen, men finder intet. Han går ud og låser fordøren og kommer ind, snavset på hænder og i ansigtet af tørvene. Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde taget et franskbrød ud af ovnen, og spurte, om jeg måtte gøre det. Den tyske gestapomand sagde nej. Lidt efter kom den dansktalende ind og sagde, at han havde gjort det.

Hvorfor er De så oprevet, når De er så uskyldig, som De siger? spurgte den tysktalende pludseligt. – Jeg svarede, at vi ikke var vant til at få pistoler sat for brystet. -Åh, sagde han, den er kun farlig, når den knalder.

Det ringede på døren. Det er de tre store, som kommer hjem fra isen. Den dansktalende lukker dem ind og tager dem i forhør ude i spisestuen. Bag efter kommer han ind og siger, at Aase havde sagt: Åh, det er Budstikken! – Det passer ikke, siger vi begge. Aase kender overhovedet ikke noget til nogen budstikke, for der har ikke været nogen her, så det kan hun ikke have sagt. Så forlod han det emne.

Per så sit snit til at gå ind i stuen og stod og kikkede på os med bange øjne. En politisoldat, som stod ved siden af Frivin, sagde: Få ham ud. Dette her er ikke godt for Ham. Per gik: men lidt efter stod han inde i den anden stue.

Efter to timers ransagning og forhør har de intet fundet. Den tysktalende gestapomand stillede sig hen til Frovin og sagde: Sie sind unser Deind, das wissen wir, wir wissen alles! Så holdt de op, og Frovin fik ordre til at lægge sine “Taschensachen” fra sig, fik nattøj og overtøj. Han skulle med. I spisestuen tager vi afsted og siger til Hinanden: Vi bøjer ikke nakken- Så kørte de.

Efterpå føles det isende koldt, både i stuerne og inden i mig. Jeg må berolige børnene, som ikke kan forstå, hvad det alt sammen er for noget, og sammen sidder vi helt stille en tid. Vi sender bud over på sygehuset, om min søster vil komme til os, når hun er færdig, og da børnene er kommet i seng, sætter jeg hende ind i situationen; men knap er vi færdige med det, før de tyske biler igen kommer susende. Gestapofolkene springer ud og fare op på skråningen, kommer tilbage med trykkeriet og smider ind i bilen, hvorpå de kører bort. Kassen lader de stå ude på vejen.

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori:Kildematerialer (besættelsen)]]

Fil:B150230 -Hevea - ca. 1990.jpg

2026-08-12T20:19:08Z

Billy:

Villa Hevea. Arkivnummer B150230. Ca. 1990, fotograf ukendt.
[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]

Hevea

2026-08-12T20:19:03Z

Billy:

[[Fil:B150230 -Hevea - ca. 1990.jpg|thumb|Hevea]]
'''Hevea''' er en Villa i [[Søgade]], opført 1906 af [[Christian Eff]]. I dag benyttets villaen til erhvervslokaler.

Efter nogle år at have drevet virksomhed i København vendte Christian Eff i 1906 tilbage til Kolding, hvor han byggede villaen ”Hevea”, Søgade 10, efter tegning af arkitekt Th. Gundestrup, København.

Villaen blev beslaglagt af [[den tyske værnemagt]] den 29. juni [[1944]].

Efter Effs død i 1953 boede hans døtre [[Elisabeth Eff]] og Ella Eff i huset og værnede om hjemmet. Da den længstlevende Ella Eff døde i 1985 kom huset på andre hænder.

===Kilder og litteratur===
*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: beslaglæggelsessager - Søgade 10.

[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]

1944

2026-08-12T20:17:03Z

Billy: /* Januar */

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:260px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1940'erne ''' <table><tr><td>[[1939|←]]</td><td>[[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] [[1945]] • [[1946]] • [[1947]] • [[1948]] • [[1949]]</td><td>[[1950|→]]</td></tr></table></center>
----
[[Befolkningsantal i Kolding|Befolkningsantal]] i Kolding 1944 
januar: 27.259
----
''Se også:''
* [[Kolding i 1940erne]]
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
</div>
[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg|300px|thumb|right| Mennesker samlet ved Kolding Rådhus for at følge sagen om pryglestraffen tre sortbørsfolk, september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.. Se også [[Dagligliv under besættelsen]]. ]]
Året 1944.

__TOC__

== Måneder ==
=== Januar ===
[[Fil:Gestapo på Staldgården B50289.jpg|thumb|[[Gestapo i Kolding|Gestapo]] personale på Staldgården, ca. 1943-1944. ]]
* Januar - Kolding Kommunes optælling viser at der bor 27.259 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding
* 5. januar - Luftalaram i Kolding ved middagstiden fra kl 11.23 til 12.10, den 45. luftalarm i Kolding
* 6. januar - Sæsonen for årets børnebespisningen i Kolding begynder. Herom skrev [[Kolding Folkeblad|Folkebladet]] bl.a. følgende: "''... 7-800 børn fra småkårshjem, som daglig kommer for at få et måltid varm mad. ... Det er ingen luksus, men det er nærende mad, børnene får, og der skal mange penge til, 2.300 kr. daglig ... ''"
* 19. januar - [[Børnehaven Haderslevvej|Børnehaven]] på [[Haderslevvej]] indvies. Herom skrev [[Kolding Folkeblad|Folkebladet]] bl.a. følgende: "''... Og man må sige, at der er blevet gjort noget ud af denne børnehave. Den er indrettet efter alle kunstens regler – den har også været dyr, alt i alt regner man med, at omkostninger ved køb og ombygninger beløber sig til en 80.000 kr. – men resultatet er derefter. Her er alt, hvad der hører til en børnehave, alt hvad tænkes kan, der kan gøre tilværelsen så lys, let og munter for de små, som muligt. ...''"
* 23. januar - Storm over Kolding og omegn
:::''Under den stærke storm i går skete der en række storm-. vand- og brandskader i Kolding og på egnen, mest dog af mindre omfang. Falck i Kolding havde en del af sine hidtil mest travle dage, og måtte ud for at dække 8 huller, som stormen havde blæst i hustage og slukke ikke færre end fem skorstensbrande. På én gang havde man udkaldelser til 3 skorstensbrande. Heldigvis lykkedes det at få dem alle slukket, inden der skete antændelse af bygninger. Dagens første udrykning var til en vandskade på Rædersvej hos fru Huth Schmidt, hvis kælder var blevet fyldt med vand på grund af regnen og det deraf følgende vandpres fra bakkeskråningerne, hvorved kloakken var blevet stoppet. Falck fik vandet til at løbe igen. Den første tagskade var hos gdr. Ravn, Nørregaard i Vonsild, hvor en stor gren fra en poppel var blæst ned og havde slået hul i stråtaget over stalden. Stormen rev og flåede i hullet, men det lykkedes at få det stoppet til med halm. Hos møller Nic. Madsen, Gøhlmanns Mølle i Kolding, blæste taget af et garagekompleks, hvori opbevaredes en del korn. Taget var beslået med en ny slags tagpap, som ikke kunne holde. Falck fik hullerne dækket, inden kornet blev alt for vådt. Hos grd. Damgaard i Aastorp blæstes hul i pandepladerne på landet og Falck måtte ud og dække til hos gdr. Dinesen-Hansen, Overbygaard i Vonsild, var det samme tilfældet; ligeledes på centralens bygning lige over for måtte et hul i taget dækkes til, og hos grosserer Lausen, Fredericiagade, blæstes hul i taget over en kvist og Falck måtte dække. På grund af det stærke træk, som blæsten medførte i adskillige skorstene opstod der som nævnt nogle brande i skorstenssoden. Det først sted var på Aagaard Central, det næste hos gdr. Anton Købmand, Vester Vamdrup, og her måtte Falck i Kolding tilkalde Falck fra Vejen for at slukke, da man selv var overbebyrdet. Ligeledes opstod skorstensbrand i Hoppeshuse Brugsforening, hos husmand Mouritz Chr. Hansen, V. Nebel og hos chauffør Thomsen, Gravens. […]''
::Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1944.
* 31. januar - Ueksploderet bombe i Marielund?
::''Lørdag aften fik politiet i Kolding meddelelse om, at der skulle side en ueksploderet bombe i Marielund. Det var nogle drenge, som havde opdaget et hul i jorden på kælkebanen. Stedet er afspærret af politiet, og en sprængningskommando tilkaldt for at undersøge hullet nærmere. Man har ingen som helst mening om, hvornår hullet er kommet, men der er den mulighed, at det kan dreje sig om en fordybning, som er fremkaldt af væld i den fugtige jord.''
::Kilde: Kolding Folkeblad, 31. januar 1944

=== Februar ===
* Februar - [[Døtreskolen]] beslaglægges af den tyske værnemagt
* 12. februar - Dårlig behandling af tyske soldater:
:::''I Kolding har værnemagtens kommandant over for dansk myndighed erklæret, at tyske soldater blev behandlet dårligere i butikker med kongemærke på vinduesruden end andre steder. Desuden mente han, at forretningsindehaverne kunne have forbindelse med sabotageorganisationer! Sagen er nu forelagt højere myndigheder i København. […]''
::''Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 12. februar 1944.''
* 24. februar - 49. luftalarm over Kolding, varede fra kl. 19.44 til 22.25. Kolding Folkeblad skrev dag efter om luftalarmen i avisen "''Både [[Biografen]] og [[Kosmorama]] var i fuld gang med den første aftenforestilling. Lyset blev tændt, og de, der havde pligter, forlod teatret, men derefter fortsatte man forestillingerne. Da alarmen ikke var afblæst efter den ordinære spilletids udløb, fortsatte man underholdningen med andre film, således at biografgængerne fik dobbelt udbytte af deres billet''".

=== Marts ===
* 11. marts - [[Riis Toft Skole]]s bygninger overdrages til den [[tyske værnemagt]] og bruges derefter som lazaret
* 11. marts - Bygningen [[Fuglehøj]] (dengang privat villa) beslaglægges af den [[tyske værnemagt]]
* 27. marts - Torvet mellem [[Søndergade]] og [[Bredgade]] navngives [[Sønder Torv]]
* marts - Koldings Civile Luftværnsmyndighederne foretager eftersyn af tilflugtsrum i byen

=== April ===
[[Fil:Gestapo2_B14195.jpg|300px|thumb|right|SS-flaget vejer for første og eneste gang ved [[Staldgården]] i anledning af Adolf Hitlers fødselsdag den 20. april 1944. Fotograf N.N.]]
* 5. april - Prokurist [[Jørgen Kelstrup]] arresteres i Kolding
* 19. April - Brand i [[FDBs Fabrikker]]
* 20. april - Et SS-flag vejer for første og eneste gang ved [[Staldgården]] i anledning af Adolf Hitlers fødselsdag samme dag

=== Maj ===
* maj - Det tyske militær påbegynder anlæggelsen af [[bunkeren på Rømøvej]]
* maj - Sportsforeningen [[Kolding KFUM (Sportsafdelingen)| Kolding KFUM]] genstartes efter et par stille år
* 4. maj - Det forlyder i [[Kolding Folkeblad|Folkebladet]] at kun to tredele af Koldings [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] har fået udstedt legitimationskort. Kortene kunne få hos “''Folkeregistret i Kolding – hvor 16.000 af byens 26.000 indbyggere allerede har fået det – og i landkommunerne hos folkeregisterføreren''.”
* 21. maj - Det meddeles i en avis at [[Karinus Felsted]](modstandsmand) er omkommet i Tyskland som følge af en hjertefejl
* 23. maj – Folkebespisningsplanen i tilfælde af evakuering for Kolding bliver godkendt af Indenrigsministeriet
* 25. maj – [[Kolding Gymnasium]]s majfest i Kolding
* 30. maj - Om badesæsonen i Kolding Fjord:
:::'''Badesæsonen er inde''' ''For sommerrestaurationerne blev det den travleste Pinse i mange år, først og fremmest på grund af det store rykind, men også fordi det er så vanskeligt at få den nødvendige hjælp. Strømmen gik i Pinsedagene bort fra byen i luftig påklædning og mange vendte hjem, godt spraglede i huden efter den stærke solbadning. Cyklerne kan lidt endnu, selv om der ofte må tages en lapning på tyren. På Løverodde var der myldrende liv i og omkring den genåbnede restauration, og Christiansmindebåden pilede ustandselig frem og tilbage mellem Kolding og fjordrestaurationen, men ellers er roerne jo ret ene om at live op på fjorden; lystsejlerne må mastøse føre deres triste tilværelse ved fortøjningspælene i Strandhusebugten. Det er egentlig også i Pinsedagene, at badningen for alvor er begyndt. Ved Grüns Badeanstalt blev der i Pinsedagene badet fra kl. 06 morgen til 11 aften, og på torsdag åbner den kommunale badeanstalt ved Tved. Fjordvandet var allerede i formiddag oppe på 20 graders varme, og endnu er det rent og pænt, så badet godt kan tjene som renselesproces.''
::Uddrag: Kolding Folkeblad, 30. maj 1944

=== Juni ===
* 15.-16. juni - Sabotage på jernbanen mellem Vamdrup og Farris, syd for Bastrup omtrent 200 meter nord for hvor [[Koldingvej]] (25) krydser jernbanen. Et toget blev afsporet ved sabotagen
* 29. juni - Villa [[Hevea]] i [[Søgade]] beslaglægges af den tyske værnemagt

=== Juli ===
* 1. juli - Modstandsmanden [[Poul Seidenfaden]] arresteres i Kolding
* 8.-9. juli - Dyrskue i Kolding
* 15. juli - En bygning på [[Østergaardsvej]] i Kolding med et møbeloplag [[Brande i Kolding|brænder]], skaderne vurderes på dagen til omkring 150.000 kr.:
:::''En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.''
:::'''''Betjentene opdagede branden'''''
:::''Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]''
:::'''''Brandårsagen uopklaret'''''
:::''Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]''
::Uddrag: Kolding Folkeblad, 15. juli 1944

* 26. juli - Petergruppen sprænger en skinne ved [[Troldhedebanen]] i [[Marielundsskoven]], attentatet sker som hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage
* 30. juli - [[Kolding Bicykle Klub]] arrangør cykelløb i Kolding

=== August ===
* 4. august - Muligvis sabotage mod opmagasinerede broklapper på [[Lunderskov Station]]
* 20. august - Idrætsplads indvies ved [[Taps Skole|skolen]] i [[Taps]], ifølge Kolding Folkeblad deltog "''vel omkring tre hundrede mennesker''" fra hele [[Taps Sogn|sognet]] og "''... De mange flag vajede smukt i det herlige vejr, og fra et moderne højtaleranlæg udsendtes festlig musik over hele pladsen.''"
* [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] anholder fem personer, deriblandt to tidligere danske SS-frivillige, i Kolding for et overfald på en nazistisk dropskoger (''Kilde: Det illegale blad ‘Information’, 30. august 1944'')

=== September ===
[[Fil:Schalburgtage_B100.jpg|140px|thumb|right|[[Schalburgtage|Schalburgtage]] mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
* 6. september – Sabotage på jernbanetankvogn mellem Kolding og Ejstrup
* 8. september - Sabotage mod malerforretning "Stil" i [[Låsbygade]] 46, blandt andet en tysk militærvogn der var parkeret ved forretningen blev ødelagt
* 9. september - [[Harte Forsamlingshus]] ([[Harte Sogn]]) beslaglægges af den tyske værnemagt
* 16. september - [[Schalburgtage]] mod [[Kolding Folkeblad]], [[Jernbanegade]], redaktør [[N.E. Therkildsen]] dræbes sammen med hans datter og bladets portner [[H.C. Gejlager]] (''billede'')
: 18. september - Bombeattentat mod smedemester Anders Gjertholms smedje værksted i Faustrup ved Christiansfeld, Kolding Folkeblad skrev følgende om hændelsen: "''Der er natten til mandag foretaget bombeattentater mod smedemester Anders Gjertholms smedje i Faustrup ved Christiansfeld. Kl. 1.45 eksploderede to bomber i værkstedet, hvis tag blev delvis ødelagt, ligesom der skete en del skader på maskiner […] Kl. 2.15 eksploderede to bomber i smedemester Martellus Blenners værksted i Vandling. Også her blev taget beskadiget og flere maskiner ødelagt.''"
* 19. september - Den tyske værnemagt arresterer den danske politi
* 21. september - Portner H.C. Gejlager begraves i [[Vamdrup]], følges angiveligt til graven af en følgeskare på. 1000 mennesker
* 25. september - Brand i bagbygningen til Haderslevvej 35 - Se link [http://krigendagfordag.dk/1944-heftig-brand-i-kolding-i-aftes/ krigendagfordag.dk] (åbner ny fane)
*28. september - Kolding Byråd vedtager at oprette frivillige vagtværn
* 28. september - Tre sortbørsfolk anholdes på [[Kolding Banegård]] af det kommunale vagtværn og indbringes på [[Kolding Rådhus]] (billedet), hvor de idømmes pryglestraf som effektiveres på pladsen ved Rådhuset
*28. september - Kolding Byråd vedtager spiritusforbud for Kolding by, gældende fra om aften den 28. september
* 29. september - Nyordning ved alarmering af [[Brandvæsenet i Kolding|brandvæsenet]] i Kolding:
:::''Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.''
:::''Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.''
:::''Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]''
::Uddrag: Kolding Folkeblad, 29. september 1944

* September - Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, er på inspektion af spærrestillingen (kaldet [[Gudrunstillingen]]) ved [[Ejstrup]] få kilometer fra Kolding

=== Oktober ===
* 3. oktober 1944 - Bylederen for modstandsbevægelsen i [[Lunderskov]] radioforhandler Niels Kristian Frode Lings bliver arresteret i hans radioforretningen i [[Storegade (Lunderskov)|Storegade]] i Lunderskov, han førtes til Staldgården i Kolding, hvorfra han blev overført til Frøslevlejren og siden deporteret til Neuengamme
* 6. oktober - To jernbanesabotører bliver arresteret af Gestapo i Lunderskov; modstandsmanden Karl Valdemar Olesen bliver ligeledes arresteret i Lunderskov, uvis om han er en af de to jernbanesabotører
* 6. oktober - Borgmesteren i Kolding meddeler at spiritusforbuddet i Kolding lempes
* 17. oktober - Borgmesteren i Kolding meddeler at spiritusforbuddet i Kolding ophæves
* 23. oktober - Ny Luftværns forordning for Kolding træder i kraft

=== November ===
* 3. november – Sabotage mod Troldhede-Kolding-Vejen jernbanestrakningen
* 3. november – Schallburgtage, 8 bombe-eksplosioner i Koldings centrum
* 27. november - [[Kolding Købmandsskole]] og [[Brændkjærgård]] beslaglægges af den tyske værnemagt
* 28. november - [[Petergruppen]]s provinsafdeling flyttes til Kolding fra Odense
* 28. november - [[Missionshuset Bethel]] på [[Tøndervej]] beslaglægges af den tyske værnemagt
* november – I Kolding Fjord angribes det civile skib SS Gustav ved en fejl af to engelske Mosquito fly, styrmand og letmatros må springe for livet, for ikke at blive ramt

=== December ===
* 1.-7. december (antageligt) - Kolding benyttes angiveligt som opsamlingssted for 13.000 tyske tropper, som skal sendes til de tyske krigsfronter
* 1. december - [[Dansk Røde Kors]] åbner kontor i [[Slotsstræde]] i Kolding "''for krigshjælp og udenlandske anliggender''"
* 3. december - herremagasinet [[Carlton]] på hjørnet af Klostergade og [[Munkegade]] samt det kommunale vagtværns bil udsættes for Schalburgtage
* 22. december - [[Engelsk Beklædningsmagasin]] i Østergade og [[FDB]] i [[Klostergade]] udsættes for Schalburgtage
* 23. december - [[Andelssvineslagteriet i Kolding]]s konservesafdelings autoklavere udsættes for sabotage

=== Uden dato ===
* Kolding Kommune køber [[Brændkjærgård]]
* [[Kolding Autokølerfabrik]] etableres

== Galleri ==
<gallery>
Fil:B476 - Skoleundervisning på biblioteket.png|Skolepiger i kø i [[Fredericiagade]] foran indgangen til [[Centralbiblioteket]]. Skoleundervisning på biblioteket, 1944. Ukendt fotograf.
Fil:B17405 - Brand i FDBs fabrik.png|April 1944. Brand i [[FDBs Fabrikker]], "Fællesforeningen". Se også [[Brande i Kolding]]. Ukendt fotograf.
Fil:B396 - Schalburgtage mod Engelsk Beklædningsmagasin.png|[[Schalburgtage]] mod [[Engelsk Beklædningsmagasin]] i [[Østergade]], 23. december 1944. Fotograf: Knudsen og Jochumsen
</gallery>

== Se også ==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Søg arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/941521.pdf Kolding Vejviser og Skattebog 1944] (link åbner ny fane), digitaliseret af Danskernes Online Historie

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Årstal]]
[[Kategori:Besættelsen]]

Skabelon:Kolding under besættelsen

2026-08-12T20:10:33Z

Billy:

<div style="clear:both; border: 1px solid #e2e2e2; padding:2px; ">
<div style="background-color: #E6E6DC; width: 100%; text-align:center; ´">'''Kolding under besættelsen''' Om Kolding under 2. verdenskrig fra 1939 til 1945</div>
<table style="font-size: 10pt;width:100%;">
<tr style="">
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;width:20 %; vertical-align: top;”>Generelt: </td>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Kolding i 1940erne]] • [[Dagligliv under besættelsen]] • [[Kolding Havn under besættelsen|Kolding Havn]] • [[Harte Sogn under besættelsen|Harte Sogn]] Se også: [[:kategori: Besættelsen|Kategori for besættelsestiden]] </td>
</tr>
<tr>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;width:20 %; vertical-align: top;”>Begivenheder og tidslinjer : </td>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Før besættelsen (boguddrag)|Før besættelsen]] (boguddrag) • [[Pulterkammerrydningen 1939|Pulterkammerrydningen]] 1939 • [[Mulige tilflugtsrum 1939|Tilflugtsrum]] 1939 • [[Luftværnsudvalgsmøde 19. februar 1940|Luftværnsmøde]] feb. 1940 • [[Den 9. april i glimt|Den 9. april]] 1940 • [[Danske kvinders beredskab (boguddrag)|Danske kvinders beredskab]] (1940-45, ''boguddrag'') • [[Borgmesterens nytårstale 1942-43|Borgmesterens nytårstale]] 1942-43 • [[Kolding i 1943 (Koldingbogen 1986)|Kolding i 1943]] (''boguddrag'') • [[Dagbog fra besættelsen (uddrag)|Dagbog fra besættelsen]] (1943) • [[Engelsk flyver i Sdr. Stenderup]] 1943 • [[Kommunevalget 1943|Byrådsvalget]] 1943 • [[Befrielsen]] 1945 Tidslinjer: [[1939]] • [[1940]] • [[1941]] • [[1942]] • [[1943]] • [[1944]] • [[1945]]</td>
</tr>
<tr>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;width:20 %; vertical-align: top;”>Modstands-bevægelsen : </td>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Modstandsbevægelsen]] • [[Sabotageaktioner i Kolding|Sabotageaktioner]] • [[:Kategori:Modstandsfolk|Modstandsfolk]] • [[Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen (bog)|DKP]] (''boguddrag'') • [[Aagaard-gruppen]]</td>
</tr>
<tr>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC; width:20 %; vertical-align: top;”>Den tyske besættelsesmagt : </td>
<td style="border-bottom: 1px solid #E6E6DC;"> [[Besættelsesmagten]] • [[Luftmeldestationen]] • [[Gudrunstillingen]] • [[Gestapo i Kolding]] • [[Petergruppen]] • [[Schalburgtage]] • [[:Kategori:Tyske myndighedspersoner 1940–1945|Tyske myndighedspersoner]]</td>
</tr>
<tr>
<td style="width:20 %; vertical-align: top;”>Befrielsen : </td>
<td style="">[[Befrielsen]] • [[Hævn og retsopgør]] • [[Tyskerpigerne]] • [[Parkkommandoen]] • [[Englænderne]] • [[Leave Camp]] • [[Tyske flygtninge]] • [[Frihedsfondens lokalafdeling]] • [[Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Kolding og omegn|Mindesmærket for besættelsestidens ofre]] • [[Skamlingsbanken]]</td>
</tr>
</table>
</div><noinclude>[[Kategori: Skabeloner]]</noinclude>

Frovin Jørgensen

2026-08-12T20:09:36Z

Billy:

{{person uden billede|Frovin Jørgensen|1902|1994|Line Jørgensen|Skoleinspektør, byrådsmedlem}}
Frovin Schultz Jørgensen (født 27. oktober 1902 - død 26. november 1994) skoleinspektør ved [[Aalykkeskolen]], lokalhistorisk forfatter, byrådsmedlem for [[Venstre]] [[Kommunevalget 1946|1946]]-[[Kommunevalget 1962|1962]] og [[Modstandsbevægelsen|modstandsmand]].

Frovin Jørgensen blev, for hans deltagelse i modstandsarbejdet med det illegale blad [[Budstikken (illegalt blad)|Budstikken]], anholdt i hjemmet på [[Poul Møllersvej]] af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] den 4. december [[1943]]. Efter anholdelsen kom han til afhøring på Staldgården, siden indsat i [[Kolding arrest]], men deporteret den 21. december (samme år) til koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han blev i april [[1945]] evakueret med [[De Hvide Busser]] og derved reddet ud af de tyske kz-lejre. Den 17. maj 1945 kunne Frovin Jørgensen igen vende hjem til Kolding.

Både Frovin Jørgensen og hans hustru Line afleverede deres erindringer til [[Kolding Stadsarkiv]]. På Koldingwiki kan du læse et uddrag af Frovin Jørgensens hustru Line Jørgensens [[Dagbog fra besættelsen (uddrag)|dagbog]] fra 1943.

== Kilder og henvisninger ==
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?104662 Opslag i modstandsdatabasen] (link åbner ny fane), frihedsmuseet
* [[Budstikken genoplives (boguddrag)]], erindringer fra [[Valdemar Petersen]], redigeret af Erik Voss 1985
* Se også boguddrag: [[Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen (bog)|Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen]] (1981)

=== Egne værker ===
*Grænsen et stykke lokalhistorie, af Frovin Jørgensen (1965), Barkholts Forlag - særtryk af Byrådsbogen 1964-65
*Skorstenen og andre historier, erindringer af Frovin Jørgensen (2000) - udgivet første gang som særtryk af Byrådsbogen 1965-66

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Politikere|Jørgensen, F.]]
[[Kategori: Modstandsfolk|Jørgensen, F.]]
[[Kategori: Lærere (Ålykkeskolen)|Jørgensen, F.]]

Frovin Jørgensen

2026-08-12T20:09:09Z

Billy:

{{person uden billede|Frovin Jørgensen|1902|1994|Line Jørgensen|Skoleinspektør, byrådsmedlem}}
Frovin Schultz Jørgensen (født 27. oktober 1902 - død 26. november 1994) skoleinspektør ved [[Aalykkeskolen]], lokalhistorisk forfatter, byrådsmedlem for [[Venstre]] [[Kommunevalget 1946|1946]]-[[Kommunevalget 1962|1962]] og [[Modstandsbevægelsen|modstandsmand]].

Frovin Jørgensen blev, for hans deltagelse i modstandsarbejdet med det illegale blad [[Budstikken (illegalt blad)|Budstikken]], anholdt i hjemmet på [[Poul Møllersvej]] af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] den 4. december [[1943]]. Efter anholdelsen kom han til afhøring på Staldgården, siden indsat i [[Kolding arrest]], men deporteret den 21. december (samme år) til koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han blev i april 1944 evakueret med [[De Hvide Busser]] og derved reddet ud af de tyske kz-lejre. Den 17. maj 1945 kunne Frovin Jørgensen igen vende hjem til Kolding.

Både Frovin Jørgensen og hans hustru Line afleverede deres erindringer til [[Kolding Stadsarkiv]]. På Koldingwiki kan du læse et uddrag af Frovin Jørgensens hustru Line Jørgensens [[Dagbog fra besættelsen (uddrag)|dagbog]] fra 1943.

== Kilder og henvisninger ==
* [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?104662 Opslag i modstandsdatabasen] (link åbner ny fane), frihedsmuseet
* [[Budstikken genoplives (boguddrag)]], erindringer fra [[Valdemar Petersen]], redigeret af Erik Voss 1985
* Se også boguddrag: [[Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen (bog)|Glassliber Sørensen i Kolding arrest under besættelsen]] (1981)

=== Egne værker ===
*Grænsen et stykke lokalhistorie, af Frovin Jørgensen (1965), Barkholts Forlag - særtryk af Byrådsbogen 1964-65
*Skorstenen og andre historier, erindringer af Frovin Jørgensen (2000) - udgivet første gang som særtryk af Byrådsbogen 1965-66

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori: Politikere|Jørgensen, F.]]
[[Kategori: Modstandsfolk|Jørgensen, F.]]
[[Kategori: Lærere (Ålykkeskolen)|Jørgensen, F.]]

Dagbog fra besættelsen (uddrag)

2026-08-12T20:08:06Z

Billy: Oprettede siden med "Uddrag fra Line Jørgensens dagbog fra besættelsen. Line Jørgensen var gift med Frovin Jørgensen. En kopi af dagbogen findes på Kolding Stadsarkiv. == Dagbogs uddra..."

Jørgen Kelstrup

2026-08-12T02:52:09Z

Billy:

{{person|Jørgen Kelstrup|25. januar 1913|27. november 1944|Ugift|Prokurist|Fil:Kelstrup_B9418.jpg|Jørgen Kelstrup, ca. 1940. Ukendt fotograf. Kolding Stadsarkiv}}
Jørgen Kelstrup (født 25-01-1913, Kolding - død 27-11-1944, kz-lejren Neuengamme, Tyskland). Prokurist.

Søn af manufakturhandler [[Holger Kelstrup]] og hustru Alma K. Dreyer.

Han fik mellemskoleeksamen fra [[Kolding Gymnasium]]. Kom i handelslære i Vejle. Aftjente sin værnepligt i Livgarden i 1933, og fortsatte derefter sin uddannelse i England. I 1940 indtrådte han i faderens virksomhed, [[Engelsk Beklædnings Magasin]]. Her blev han i 1942 prokurist.

Han var aktiv spejder og medlem af [[Sct. Georgs Gilderne]] i Kolding.

Jørgen Kelstrup var medlem af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding (efterretningstjenesten). Derudover var han muligvis tilknyttet den illegale bladgruppe, der udgav „Budstikken for Kolding og Omegn“. Jørgen blev arresteret d. 5. april [[1944]], og blev først ført til Staldgården i Kolding. Derefter kom han til at sidde i Vestre Fængsel, Horserød, Frøslev og Neuengamme, ligesom han kom på udekommando i Porta Westfalica. Jørgen blev syg med lungebetændelse, og døde under en sygetransport til Neuengamme d. 27. november 1944. Han blev kremeret i Neuengamme.

[[Fil:Gravsted for familien Kelstrup 2025.jpg|thumb|Gravsted for familien Kelstrup, gravmonument for [[Holger Kelstrup]] og hans hustru med deres søn(modstandsmand [[Jørgen Kelstrup]]) imellem dem. [[Søndre kirkegård]], maj 2025. Fotograf Billy Sørensen / Koldingwiki. ]]
Den 15. december 1944 blev der afholdt en mindegudstjeneste for Jørgen Kelstrup i Sct. Nicolai Kirke. Deltagelsen her var stor. En urne, der formentlig indeholdt hans aske (asken stammede fra den ovn, hvori han med sikkerhed blev kremeret), blev nedsat på [[Søndre Kirkegård]] i Kolding d. 25. januar 1946. Den 7. september [[2021]] blev der nedlagt en [[Mindesmærker og monomenter i Kolding|snublesten]] for Jørgen Kelstrup ved hans sidste bopæl i Kolding udenfor [[Haderslevvej]] 25.

Historikeren Henrik Skov Kristensen konkluderer i sin bog ”Gestapos fangelejre i Danmark” fra 2021, at såvel Jørgen Kelstrup som [[Poul Seidenfaden]] blev arresteret som følge af deres tilknytning til den engelske efterretningstjeneste SIS. Han har sammenholdt datoerne for deres arrestationer, indsættelse i Frøslevlejren og senere deportation til Neuengamme med viden om, hvilken Gestapo-afdeling, der behandlede deres sager. Ud fra dette konkluderer han, at de begge arbejdede for den engelske efterretningstjeneste SIS, der i Danmark blev ledet af den københavnske forretningsmand Aage Andreasen med dæknavnet ”R34”. Det er en antagelse, der virker meget troværdig. Stort set hele netværket af SIS-agenter i Danmark blev nemlig optrævlet af Gestapo i første halvdel af 1944. De pågrebne blev sendt til Frøslev-lejren d. 6. september og deporteret d. 15. september 1944.

== Kilder og henvisninger ==
{{fmdb|103557}}
*Snublesten for Jørgen Kelstrup: https://www.snublesten.org/post/j%C3%B8rgen-kelstrup-1913-1944
*Henrik Skov Kristensen: "Gestapos fangelejre i Danmark".
*Allan Hjorth Rasmussen: "Tand for tunge".
*Kolding Folkeblad - 16-12-1944.

{{Kolding under besættelsen}}
[[Kategori:Modstandsfolk]]
[[Kategori:Haderslevvej (Kolding)]]

Fil:Marielundspavillonen B32966.jpg

2026-08-12T02:48:15Z

Billy:

[[Kategori:Restaurationer]]
[[Kategori:Skove]]

Fil:Marielundspavillon indenfor B2816.jpg

2026-08-12T02:47:55Z

Billy:

[[Kategori:Restaurationer]]

Fil:Marielundspavillonen B2851.jpg

2026-08-12T02:47:44Z

Billy:

[[Kategori:Restaurationer]]

Marielundspavillonen

2026-08-12T02:47:37Z

Billy:

[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|400px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Marielundspavillonen var et forsamlingssted i [[Marielundskoven]].

Den 2. maj [[1873]] afholdtes der rejsegilde på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var [[Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn]], som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.

Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

Under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsestiden]] blev Marielundspavillonen beslaglagt den 19. november [[1943]] af den [[tyske værnemagt]], og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.

Restaurationen blev lukket i [[1967]]. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar [[1968]]. I september [[1991]] blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.

== Galleri ==
<gallery>
Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|Marielundskoven med udsigt til Marielundspavillonen, [[1875]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg|Postkort af Marielundspavillonen fra [[Kolding i 1950erne|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag
Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer
</gallery>

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Marielundspavillonen&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelser - Etablissementet Marielund.

[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
[[Kategori:Restaurationer]]
[[Kategori: Skove]]

Vejlevej

2026-08-12T02:46:41Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Vejlevej er en vej i Kolding, samt landevej mod Vejle. Vejen var tidligere kendt som [[Vejle Landevej]], vejen har haft sit nuværende navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]].

Landevejen blev officielt indviet i [[1845]], angiveligt af kong Christian 8. Dengang startede vejen ved [[Munkenborg Kro]], siden er vejen dog blevet ændret flere gange.

Indtil omkring 1926-27 var Vejlevej udelukkende en skærevej med grusbelægning, hvorefter vejen blev asfalteret ad flere omgange, den sidste del blev asfalteret i 1950erne.

Siden 1937, formentligt i forbindelse med [[gadenavnereform i 1937]], har vejen heddet [[Vejlevej]] på strækningen fra [[Laasbygade]] og helt til bygrænsen før [[Bramdrupdam]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]
[[Kategori: gader og veje i Nørre Bramdrup Sogn]]

Skovvangen

2026-08-12T02:46:08Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |26. februar [[1968]] |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Skovvangen er en vej i Kolding.

Skovvangen er et nyt navn fra 26. februar [[1968]]. Navnet erstatter først [[Sygehusvejen]], og i de følgende år bliver den forlænget til [[Nørremarksvej]]. 27. juni [[1977]] kommer den nye vejgennemføring i [[Dyrehaveskoven]]. Dette vejstykke får også navnet Skovvangen. Nu går vejen fra [[Ndr. Ringvej]] til Nørremarksvej.

27. juni 1977 bliver vejstykket fra [[Dyrehaveskolen]] og ud til den nye vejgennemføring omdøbt til [[Dyrehavevej]] - efter at den gamle vejføring ligeud gennem skoven var blevet spærret for kørsel. Fra 1981 indgår et stykke af Nørremarksvej også i Skovvangen (Fra Kolding Højskole til [[Emmerholtsvej]]). Skovvangens forlængelse med 600 m nyanlagt vejbane til [[Vejlevej]] åbner 7. december 1994, så den nu udmunder i Vejlevej.

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

Rylevej

2026-08-12T02:45:23Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Rylevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]]. Tidligere var den en del af [[Nørremarksvej]] fra 1916/17 og indtil 1937. Den østlige side var oprindelig en del af Haveselskabet Dyrehavebo, oprettet 6. november [[1942]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Duevej

2026-08-12T02:45:03Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Duevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]], og gik fra [[Solsortevej]] til [[Drosselvej]]. Senere blev vejen forlænget til [[Rylevej]].

Duevej var samtidig også navnet på [[Saxovej]] før 1937.

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*[[Lokale vejvisere]] 1877 - 1993

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Lærkevej

2026-08-12T02:44:15Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Lærkevej er en vej i Kolding. Vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]] og betegner strækningen fra [[Vejlevej]] til [[Rylevej]], vejen blev ført igennem til [[Skovvangen]] i ca. 1970. Lærkevej er tidligere benævnt [[Tværvej]] (strækningen fra Vejlevej til Rylevej), og i 1879 benævnt [[Nørremarkens Tværvej]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Påfuglevej

2026-08-12T02:43:53Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |? |Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Påfuglevej er en vej i Kolding. Den 14. oktober [[1963]] blev [[Siskenvej]] indlemmet i Påfuglevej. Påfuglevej er sidevej til [[Duevej]] og [[Lærkevej]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

Ribe Landevej

2026-08-12T02:42:56Z

Billy:

Ribe Landevej, også kaldet Ribevej, var navne indtil [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]] for den nuværende [[Esbjergvej]].

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Ribe+landevej&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Dronning Dorotheas Vej

2026-08-12T02:41:58Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |1937 |Kolding Kommune |Dronning+Dorotheas+Vej}}
Dronning Dorothes Vej er en vej i Kolding, vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]], og hørte oprindeligt til haveselskabet Frem.

Vejen er opkaldt efter [[Dronning Dorothea]].

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Dronning Dorotheas Vej

2026-08-12T02:40:54Z

Billy:

Dronning Dorothes Vej er en vej i Kolding, vejen har haft sit navn siden [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereformen]] i [[1937]], og hørte oprindeligt til haveselskabet Frem.

Vejen er opkaldt efter [[Dronning Dorothea]].

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Christian X Gade

2026-08-12T02:39:26Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding |[[Kristkirkens Kirkesogn]] Før 1930: ? |[[1920]] |Kolding Kommune |Christian+x+Gade}}
Christian X Gade er en gade i kolding. Gaden har haft sit navn siden Genforeningen i [[1920]] og er opkaldt efter kong Christian den 10.

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

Fil:Kolding Most og Frugtsaft B37622.jpg

2026-08-12T02:33:21Z

Billy:

[[Kategori:Håndværk og industri]]

Kolding Most og Frugtsaft

2026-08-12T02:32:53Z

Billy:

[[Fil:Kolding Most og Frugtsaft_B37622.jpg|350px|thumb|right|Kolding Most og Frugtsafts stand på gartneriudstilling i [[Industriforeningen]], [[1950]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
[[Fil:mosteri_B80704.jpg|350px|thumb|right|Koldingegnens mosteri på [[Tvedvej]], 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

Koldingegnens Mosteri blev grundlagt i 1936. Det første produktionssted lå i gården bag [[Låsbygade]] 32. Fabrikanten var den blot 21-årige [[Paul Hedemann]]. Blandt medstifterne var hans mor Gerda Cecilie Hedemann på 'Banken' i Dalby, nu [[Idyl]] 25. Inspiration til den ny virksomhed havde han fået under en rejse i Tyskland, hvor han så, hvorledes nedfaldsfrugt anvendtes til presning af saft. Trods tidens økonomiske turbulens lykkedes det ham at skabe en levedygtig og god forretning. Flere andre mosterier opstod i 1930'ernes Danmark, f.eks. begyndte Rynkeby på Fyn i 1934.

I efteråret 1939 var 14 mand beskæftiget på mosteriet. Paul Hedemann blev eneindehaver af virksomheden i 1942.

I 1950 byggede Koldingegnens Mosteri en ny fabrik på [[Tvedvej]] 69 ved siden af Paul Hedemanns bolig og virksomhedens administration i nr. 75. Den nye fabrik kunne tages i brug i september 1950.

Omkring 1958 ændredes virksomhedens navn til A/S Kolding Most og Frugtsaft. Virksomheden blev i 1976 overtaget af Erik Klindt Larsen, der tidligere havde arbejdet hos Rynkeby på Fyn. Derefter steg eksporten. Sverige, Norge, England, Island og Canada aftog nu firmaets produkter: most (Koldingmost), juice (bl.a. Sinai appelsinjuice), saft og marmelade.

I 1996 solgtes Kolding Most og Frugtsaft til Rynkeby, der videreførte produkterne med Kolding Most' logo, den lille solsort på æblet. Produktionen flyttede fra Kolding til Fyn.

Øst for fabrikken lå cirkuspladsen, hvor DUI-Leg & Virke i forsommeren 1970 gennemførte en legepladskampagne. Efter afsluttet kampagne tilbød Paul Hedemann, at de såkaldte skrammelhuse kunne flyttes over på en grund bag mosteriet. Dermed opstod byggelegepladsen Mosebyen, som i mange år blev et populært samlingssted for områdets børn.

I 2004 blev fabriksbygningen på Tvedvej nedrevet. Selvom Kolding Most og Frugtsaft var røget på fynske hænder, beholdt Erik Klindt Larsen den store grund ved Tvedvej. Her udviklede han et byggeprojekt sammen med C. F. Møllers tegnestue. Projektet blev solgt til Hoffmanngruppen og blev til opførelsen af "Mosterihaven" med tre blokke og 40 lejligheder.

===Litteratur og kilder===
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.86. Kolding Vejviser
*Fredericia Social-Demokrat - 7-10-1939
*Hejmdal - 15-7-1973.
*JydskeVestkysten (Kolding) - 12-6-2021.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

Fil:Mosteri B80704.jpg

2026-08-12T02:31:52Z

Billy:

[[Kategori:Håndværk og industri]]

1875

2026-08-12T02:31:01Z

Billy:

<div style='background-color: #fff;float: right; padding-left:2px;padding-right:2px;padding-bottom:2px;margin:2px; margin-left: 15px;width:250px;border: 1px solid #e0e0d1;'><center>''' 1870'erne ''' [[1870]] • [[1871]] • [[1872]] • [[1873]] • [[1874]] • [[1875]] • [[1876]] • [[1877]] • [[1878]] • [[1879]]</center></div>
[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|thumb|[[Marielundsskoven|Marielund]] med udsigt til Marielundssøen og [[Marielundspavillonen]], 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Året {{PAGENAME}}
__TOC__

== Begivenheder ==
* 1. juli - [[H. M. Lødings Boghandel]] etableres på [[Rendebanen]]
* Optælling viser at der bor 6535 [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggere]] i Kolding
* [[Jeppe Juhls Savværk]] etableres
* [[Dansk Typograf-Forbund]] etablere afdeling i Kolding

== Henvisninger ==

[[Kategori: Årstal]]

Marielundsskoven

2026-08-12T02:30:41Z

Billy:

[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|400px|right|thumb|Marielund, [[1875]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.

[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg|300px|thumb|left|Postkort af [[Marielundspavillonen]] fra [[Kolding i 1950erne|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag]]

Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.

[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg|300px|thumb|right|Billede af interiør i [[Marielundspavillonen]] taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.

Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.

Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895. ''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.

I efteråret 1944 påbegyndte den tyske værnemagt den såkaldte 'Gudrunsstiling', der var en forsvarsstilling, der bl.a. gik rundt om Kolding. Fra Strandhuse gik stillingen bl.a. videre gennem Marielundsskoven, hvor der blev etaberet tankspærringer i beton. Dele herfra ses stadig i skoven i dag.

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Marielund&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.
*V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.
*Ture i Kolding bys skove, pjece fra Sports- og Parkudvalget ca. 1980.
*Kolding Ugeavis 5.4.2008 om Drachmanns bænk.

[[Kategori: Skove]]

Fil:Marielundsskoven B2911.jpg

2026-08-12T02:29:57Z

Billy:

[[Kategori: Skove]]

Fil:B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940.jpg

2026-08-12T02:27:48Z

Billy:

B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940 - fotograf Bøilesen
[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Hans Ludvigs Vej

2026-08-12T02:27:39Z

Billy:

[[Fil:B38703 - Hans Ludvigsvej - ca 1940.jpg|thumb|Hans Ludvigs Vej, set imod [[Låsbygade]], ca. 1940. Fotograf Bøilesen, Kolding]]
Hans Ludvigs Vej er en nedlagt vej i Kolding. Vejnavnet blev anvendt fra [[1937]] til 14. august [[1995]], hvor den blev indlemmet som en del af [[Vester Ringgade]].

Før 1937 var vejen en del af [[Katrinegade]]. Før [[indlemmelsen]] i [[1930]] var gaden kommunegrænse, og vestsiden var såkaldt skattely i [[Kolding Landsogn]], fordi landsognet havde lavere kommuneskat end Kolding by.

==Litteratur og kilder==
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]

Hans Ludvigs Vej

2026-08-12T02:27:10Z

Billy:

Vestre Ringgade

2026-08-12T02:23:52Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |[[1989]] |Kolding Kommune |vestre+ringvej}}
Vestre Ringgade er en vej i Kolding. Vejen åbnede officielt i [[1989]] med to spor fra [[Tøndervej]] og op til [[Hans Ludvigs Vej]], der senere den 14. august [[1995]] indlemmedes i Vestre Ringgade. Gadens østlige spor brugtes allerede i [[1983]] til sydgående trafik.

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

Vestre Ringgade

2026-08-12T02:23:41Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding| ? |[[1989]] |Kolding Kommune |vestre+ringvej}}
Vestre Ringgade er en vej i Kolding. Vejen åbnede officielt i [[1989]] med to spor fra [[Tøndervej]] og op til [[Hans Ludvigs Vej]], der senere den 14. august [[1995]] indlemmedes i Vestre Ringgade. Gadens østlige spor brugtes allerede i [[1983][ til sydgående trafik.

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]

Kolding i 1970erne

2026-08-12T01:53:52Z

Billy: /* Tidslinie: */

{{Koldings historie}}
Om Kolding i 1970erne.

==Velfærdssamfundet udbygges==
I 1970erne udbyggedes den velfærdsmodel, som var udtænkt af Socialdemokratiet og De Radikale, at alle uanset indtægt skulle have adgang til de skattefinansierede velfærdsydelser – børnepasning, ældrepleje, folkepension, uddannelse og sundhed. Bistandsloven, blev vedtaget af Folketinget i 1975 og trådte i kraft i 1976, blev vedtaget af alle de gamle partier og SF, kun det nye parti Fremskridtspartiet var ikke med. Borgerne kunne nu forvente en helhedsløsning af deres sociale problemer og at enhver bistandsmodtager skulle kunne opretholde et acceptabelt leveniveau. Det værste var, at bistandsloven var udtænkt i en periode med høj vækst, men kom til at virke under helt andre vilkår, da oliekrisen og den økonomiske krise fra 1974 medførte lavvækst og stor arbejdsløshed især blandt de unge. Det var kommunerne, der fik til opgave at administrere Bistandsloven, og i Kolding som i andre kommuner havde man meget svært ved at leve op til intentionerne om forebyggelse og helhedsløsninger samtidig med at antallet af klienter, der ønskede kontanthjælp og førtidspension voksede. I 1978 oprettedes et særligt Beskæftigelsessekretariat, og man igangsatte aktivering og hjælp til uddannelse af de unge for at modvirke, at de blev sociale tabere.

==Kvinderne markerer sig==

1960erne voksende industri og handel havde fået kvinderne ind på arbejdsmarkedet – begrebet hjemmegående husmor var stærkt på retur. I 1970 havde halvdelen af alle gifte kvinder erhvervsarbejde. Kvinderne, der nu også fik en bedre uddannelse end før, fik større selvtillid og lyst til at blande sig i det politiske liv, hvor deres synspunkter blev hørt især i venstrefløjs-partiet SF og i de nye græsrodsbevægelser.

Kommunalvalget i 1978 var et gennembrud for kvinderne i Kolding Byråd. Ud af 25 var 8 kvinder. Gunhild Due tidligere folketingsmedlem fra SF var blandt dem, der kom i byrådet i 1978. Hun var talsmand for, at kvinder ikke kun skulle beskæftige sig med de traditionelle kvindeom-råder socialvæsen og skolevæsen, men også søge indflydelse der, hvor der var mange penge – i Teknisk Udvalg og i Økonomiudvalget.

==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på [[Bredgadepladsen]], og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: [[Fotografer i Kolding|Arnold Hansen]] ]]
Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.

Den første del af motorvejen omkring Kolding var færdig i efteråret 1970 med tilslutning via [[Ekspresvejen]] ([[Fynsvej]]) til midtbyen. I 1973 blev motorvejsstrækningen udvidet med 2,8 km fra Bramdrupdam til Harte, og i 1974 med strækningen fra Harte til Christiansfeld. Hermed var det slut med hovedvejstrafik gennem Koldings centrum. Det blev herefter attraktivt for industri- og handelsvirksomheder at flytte ud fra byen, og Erhvervsrådet og kommunen sørgede for industriarealer tæt på motorvejen. Bl.a. flyttede FDBs Fabrikker, senere Nordchokland, og [[GO-RI]] ud til arealer i byens nordlige udkant.

==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==
[[Fil:B200778 C F Tietgensvej og Nørremarksvej junii 1972 fotograf Kurt Nielsen.png||thumb|C.F. Tietgensvej og [[Nørremarksvej]] i juni [[1972]], fotograf Kurt Nielsen]]
[[Fil: Kolding i 1970erne_B51050.jpg|300px|thumb|left|Arkitekterne A5 Tegnestuen i København vandt i 1970 arki-tektkonkurrencen om uddannelsesområdet på Nørremarken. Vinderen fik til opgave at tegne Kolding Højskole, Nørremarks-biblioteket og Kolding Gymnasium, der blev opført i årene 1972-1975. Her ses gymnasiet i 1992. Fotograf Aage Lund.]]
Med folkeskolelloven fra 1975 kom der 9 års undervisningspligt og den udelte folkeskole. Hvor man tidligere havde fokuseret på at give eleverne nyttige kundskaber tog man nu mere hen-syn til elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling. Der kom også børnehaveklasser på alle skoler og det blev nødvendigt at bygge skoler og udvide de eksisterende. Bakkeskolen var klar i 1972, Munkevænget Skole i 1975. Også presset på Kolding Gymnasium steg. Her havde man allerede besluttet, at gymnasiet skulle flytte ud i et stort nyt uddannelsesområde, som man udskrev en arkitektkonkurrence for. I 1975 stod det nye Gymnasium færdig tæt på Kolding Højskole, Specialarbejderskolen, den ligeledes udflyttede Teknisk Skole og det nybyggede fili-albibliotek, Nørremarksbibliotek, der skulle understøtte uddannelsesområdet.

Nordvest for uddannelsescentret var et område ved [[Vejlevej]] i perspektivplanen udlagt til et såkaldt B-center. I 1970erne var det et vigtigt mål for poltikere og handlende i byen, at Kolding skulle blive en lige så attraktiv en handelsby som Vejle eller Flensborg. Borgmester [[Peter Ravn]] nævnte allerede i 1976 muligheden af at forsøge at få et lavprisvarehus til byen, og i 1977 henvendte Dansk Supermarked sig første gang med ønske om at placere et BILKA på grunden, hvor Kolding Storcenter ligger i dag. Af frygt for butiksdød i midtbyen var både byrådsflertallet og Vejle Amtsråd imod.

==Kulturinvesteringer==
[[Fil: Kolding i 1970erne_B39176.jpg|300px|thumb|right|Det sydøstlige hjørne af [[Koldinghus]] set fra Markdanersgade i slutningen af 1970erne, Fotograf: Fotograf fra Jyske Vestkysten.]]
Kolding Kommune fik i 1971 sin første kulturpolitiske målsætning, der bla. indeholdt planer for etablering af et kunstmuseum i Kolding. Tandlæge [[Gustav Lind]] oprettede i 1972 Trapholtfonden, og Kolding Kommune modtog et gavebrev på 23 tdr. land bestående af hans villa og æbleplantage mod til gengæld at oprette et kunstmuseum på Trapholt. Det var imidlertid restau-reringen af Koldinghus, som indledtes i 1975 finansieret af stat, amt og kommune, der for al-vor satte skub i Kolding som en kulturby. Arkitektægteparret Inger og Johannes Exner havde i første omgang skitseret en restaurering, hvor de nedbrudte dele af slottet skulle stå i glas båret af jernsøjler, men pga. protester fra bl.a. Det særlige Bygningssyn ændredes projektet til, at de manglende dele af murene erstattedes med mursten og træ støttet af limtræssøjler.

Sct. Jørgens Gård i Hospitalsgade, der var oprettet i 1558 som bolig for ældre og syge, blev i 1977 efter en restaurering, der gennemførtes som et beskæftigelsesprojekt, overdraget til Kul-turforvaltningen, og her og på FDBs Fabrikker i Klostergade, som byen købte ved fabrikkens udflytning og siden kaldtes ”Klostergården” fik byens kulturelle foreninger gratis stillet veleg-nede lokaler til rådighed.

==Borgmesterskifte==

Borgmester Peter Ravn valgte at træde tilbage i 1977 halvandet år før et byrådsvalg, for at give den socialdemokratiske kronprins, typografen, fagforeningsmanden og Arbejdsformid-lingschefen Bent Rasmussen tid til at vise sine evner før valget. Netop Bent Rasmussens kom-petencer var der brug for i slutningen af 1970erne, hvor arbejdsløsheden voksede. Han satse-de på et aktiv erhvervspolitik og igangsættelse af beskæftigelsesprojekter for især at få de unge arbejdsløse i gang. Socialdemokratiet mistede flertallet i Byrådet, men Bent Rasmussen fik derefter et snævert samarbejde med Venstre, der efter 1970 var blevet det største borgerlige parti i byrådet.

==Tidslinie:==
[[Fil:Søndergade, 1977.jpg|350px|thumb|[[Søndergade]] i [[1977]]. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]]
1970 [[Kommunesammenlægningen 1970|Kommunesammenlægningen]] gennemført 1. april

1970 1. del af motorvejen til [[Bramdrupdam]]

1972 [[Bakkeskolen]]

1972 [[Skovparken]] færdigbygget

1973 [[Nicolaistræde]] nedbrydes

1973 Oliekrisen

1974 Motorvejstrækningen til [[Christiansfeld]] færdig

1975 1. etape af [[Munkevænget Skole]] færdiggøres

1975 Kolding Gymnasium flytter til Skovvangen

1976 [[Koldinghus]] fuldstændige genopbygning påbegyndes

1977 [[Sct. Jørgens Gård]] ombygget til foreningernes hus

1977 Borgmester [[Peter Ravn]] afløses af [[Bent Rasmussen]]

1978 GORIs brand

1979 Modtagelse af vietnametiske bådflygtninge

{{Tidslinje}}
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kolding i 1970erne

2026-08-12T01:52:51Z

Billy: /* Tidslinie: */

{{Koldings historie}}
Om Kolding i 1970erne.

==Velfærdssamfundet udbygges==
I 1970erne udbyggedes den velfærdsmodel, som var udtænkt af Socialdemokratiet og De Radikale, at alle uanset indtægt skulle have adgang til de skattefinansierede velfærdsydelser – børnepasning, ældrepleje, folkepension, uddannelse og sundhed. Bistandsloven, blev vedtaget af Folketinget i 1975 og trådte i kraft i 1976, blev vedtaget af alle de gamle partier og SF, kun det nye parti Fremskridtspartiet var ikke med. Borgerne kunne nu forvente en helhedsløsning af deres sociale problemer og at enhver bistandsmodtager skulle kunne opretholde et acceptabelt leveniveau. Det værste var, at bistandsloven var udtænkt i en periode med høj vækst, men kom til at virke under helt andre vilkår, da oliekrisen og den økonomiske krise fra 1974 medførte lavvækst og stor arbejdsløshed især blandt de unge. Det var kommunerne, der fik til opgave at administrere Bistandsloven, og i Kolding som i andre kommuner havde man meget svært ved at leve op til intentionerne om forebyggelse og helhedsløsninger samtidig med at antallet af klienter, der ønskede kontanthjælp og førtidspension voksede. I 1978 oprettedes et særligt Beskæftigelsessekretariat, og man igangsatte aktivering og hjælp til uddannelse af de unge for at modvirke, at de blev sociale tabere.

==Kvinderne markerer sig==

1960erne voksende industri og handel havde fået kvinderne ind på arbejdsmarkedet – begrebet hjemmegående husmor var stærkt på retur. I 1970 havde halvdelen af alle gifte kvinder erhvervsarbejde. Kvinderne, der nu også fik en bedre uddannelse end før, fik større selvtillid og lyst til at blande sig i det politiske liv, hvor deres synspunkter blev hørt især i venstrefløjs-partiet SF og i de nye græsrodsbevægelser.

Kommunalvalget i 1978 var et gennembrud for kvinderne i Kolding Byråd. Ud af 25 var 8 kvinder. Gunhild Due tidligere folketingsmedlem fra SF var blandt dem, der kom i byrådet i 1978. Hun var talsmand for, at kvinder ikke kun skulle beskæftige sig med de traditionelle kvindeom-råder socialvæsen og skolevæsen, men også søge indflydelse der, hvor der var mange penge – i Teknisk Udvalg og i Økonomiudvalget.

==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på [[Bredgadepladsen]], og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: [[Fotografer i Kolding|Arnold Hansen]] ]]
Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.

Den første del af motorvejen omkring Kolding var færdig i efteråret 1970 med tilslutning via [[Ekspresvejen]] ([[Fynsvej]]) til midtbyen. I 1973 blev motorvejsstrækningen udvidet med 2,8 km fra Bramdrupdam til Harte, og i 1974 med strækningen fra Harte til Christiansfeld. Hermed var det slut med hovedvejstrafik gennem Koldings centrum. Det blev herefter attraktivt for industri- og handelsvirksomheder at flytte ud fra byen, og Erhvervsrådet og kommunen sørgede for industriarealer tæt på motorvejen. Bl.a. flyttede FDBs Fabrikker, senere Nordchokland, og [[GO-RI]] ud til arealer i byens nordlige udkant.

==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==
[[Fil:B200778 C F Tietgensvej og Nørremarksvej junii 1972 fotograf Kurt Nielsen.png||thumb|C.F. Tietgensvej og [[Nørremarksvej]] i juni [[1972]], fotograf Kurt Nielsen]]
[[Fil: Kolding i 1970erne_B51050.jpg|300px|thumb|left|Arkitekterne A5 Tegnestuen i København vandt i 1970 arki-tektkonkurrencen om uddannelsesområdet på Nørremarken. Vinderen fik til opgave at tegne Kolding Højskole, Nørremarks-biblioteket og Kolding Gymnasium, der blev opført i årene 1972-1975. Her ses gymnasiet i 1992. Fotograf Aage Lund.]]
Med folkeskolelloven fra 1975 kom der 9 års undervisningspligt og den udelte folkeskole. Hvor man tidligere havde fokuseret på at give eleverne nyttige kundskaber tog man nu mere hen-syn til elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling. Der kom også børnehaveklasser på alle skoler og det blev nødvendigt at bygge skoler og udvide de eksisterende. Bakkeskolen var klar i 1972, Munkevænget Skole i 1975. Også presset på Kolding Gymnasium steg. Her havde man allerede besluttet, at gymnasiet skulle flytte ud i et stort nyt uddannelsesområde, som man udskrev en arkitektkonkurrence for. I 1975 stod det nye Gymnasium færdig tæt på Kolding Højskole, Specialarbejderskolen, den ligeledes udflyttede Teknisk Skole og det nybyggede fili-albibliotek, Nørremarksbibliotek, der skulle understøtte uddannelsesområdet.

Nordvest for uddannelsescentret var et område ved [[Vejlevej]] i perspektivplanen udlagt til et såkaldt B-center. I 1970erne var det et vigtigt mål for poltikere og handlende i byen, at Kolding skulle blive en lige så attraktiv en handelsby som Vejle eller Flensborg. Borgmester [[Peter Ravn]] nævnte allerede i 1976 muligheden af at forsøge at få et lavprisvarehus til byen, og i 1977 henvendte Dansk Supermarked sig første gang med ønske om at placere et BILKA på grunden, hvor Kolding Storcenter ligger i dag. Af frygt for butiksdød i midtbyen var både byrådsflertallet og Vejle Amtsråd imod.

==Kulturinvesteringer==
[[Fil: Kolding i 1970erne_B39176.jpg|300px|thumb|right|Det sydøstlige hjørne af [[Koldinghus]] set fra Markdanersgade i slutningen af 1970erne, Fotograf: Fotograf fra Jyske Vestkysten.]]
Kolding Kommune fik i 1971 sin første kulturpolitiske målsætning, der bla. indeholdt planer for etablering af et kunstmuseum i Kolding. Tandlæge [[Gustav Lind]] oprettede i 1972 Trapholtfonden, og Kolding Kommune modtog et gavebrev på 23 tdr. land bestående af hans villa og æbleplantage mod til gengæld at oprette et kunstmuseum på Trapholt. Det var imidlertid restau-reringen af Koldinghus, som indledtes i 1975 finansieret af stat, amt og kommune, der for al-vor satte skub i Kolding som en kulturby. Arkitektægteparret Inger og Johannes Exner havde i første omgang skitseret en restaurering, hvor de nedbrudte dele af slottet skulle stå i glas båret af jernsøjler, men pga. protester fra bl.a. Det særlige Bygningssyn ændredes projektet til, at de manglende dele af murene erstattedes med mursten og træ støttet af limtræssøjler.

Sct. Jørgens Gård i Hospitalsgade, der var oprettet i 1558 som bolig for ældre og syge, blev i 1977 efter en restaurering, der gennemførtes som et beskæftigelsesprojekt, overdraget til Kul-turforvaltningen, og her og på FDBs Fabrikker i Klostergade, som byen købte ved fabrikkens udflytning og siden kaldtes ”Klostergården” fik byens kulturelle foreninger gratis stillet veleg-nede lokaler til rådighed.

==Borgmesterskifte==

Borgmester Peter Ravn valgte at træde tilbage i 1977 halvandet år før et byrådsvalg, for at give den socialdemokratiske kronprins, typografen, fagforeningsmanden og Arbejdsformid-lingschefen Bent Rasmussen tid til at vise sine evner før valget. Netop Bent Rasmussens kom-petencer var der brug for i slutningen af 1970erne, hvor arbejdsløsheden voksede. Han satse-de på et aktiv erhvervspolitik og igangsættelse af beskæftigelsesprojekter for især at få de unge arbejdsløse i gang. Socialdemokratiet mistede flertallet i Byrådet, men Bent Rasmussen fik derefter et snævert samarbejde med Venstre, der efter 1970 var blevet det største borgerlige parti i byrådet.

==Tidslinie:==
[[Fil:Søndergade, 1977.jpg|350px|thumb|[[Søndergade]] i [[1977]]. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]]
1970 [[Kommunesammenlægningen]] gennemført 1. april

1970 1. del af motorvejen til [[Bramdrupdam]]

1972 [[Bakkeskolen]]

1972 [[Skovparken]] færdigbygget

1973 [[Nicolaistræde]] nedbrydes

1973 Oliekrisen

1974 Motorvejstrækningen til [[Christiansfeld]] færdig

1975 1. etape af [[Munkevænget Skole]] færdiggøres

1975 Kolding Gymnasium flytter til Skovvangen

1976 [[Koldinghus]] fuldstændige genopbygning påbegyndes

1977 [[Sct. Jørgens Gård]] ombygget til foreningernes hus

1977 Borgmester [[Peter Ravn]] afløses af [[Bent Rasmussen]]

1978 GORIs brand

1979 Modtagelse af vietnametiske bådflygtninge

{{Tidslinje}}
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Søndergade

2026-08-12T01:49:02Z

Billy:

[[Fil:Søndergade, 1977.jpg|350px|thumb|Søndergade, [[1977]]. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]]
[[Fil:B38335 - Søndergade nordlige del 1870.png|thumb|Den nordlige del af Søndergade, [[1870]]. Midt på gaden byens trommeslager [[Cornelius Hals]] ]]
[[Fil:Søndergade 1970.jpg|thumb|Søndergade, [[1970]]. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]]
Søndergade er en vej i Kolding, det er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra [[Helligkorsgade]]/ [[Rendebanen]] i nord til [[Sydbanegade]]/[[Tøndervej]] i Syd.

Den nordlige og ældste del af Søndergade sluttede ved Kolding Å med [[Sønderport]] og [[Sønderbro]]. Åen var Danmarks sydlige grænse indtil [[1864]], men allerede i [[1809]] blev Sønderport flyttet syd for åen. I [[1807]]-[[1808|08]] var den gamle træbro erstattet af en stenbro. Både [[Byporte i Kolding|Sønderport]] og [[Sønderbro]] var velkendte i senmiddelalderen, idet Kolding var et af de to godkendte udførselssteder for stude. Studetolden var en meget vigtig indtægtskilde for kronen.

Koldings første posthus lå i Søndergade 5 fra ca. 1600 til 1850. Post fra København og Hamborg blev afleveret her dagligt. Én af byens kendte borgere, rådmand Peder Helt, opførte i 1619 en gård på hjørnet af Søndergade og [[Helligkorsgade]], en meget stor bindingsværksbygning. Gårdens sidste beboer var agent Jens Peter Wissing, som boede her til i 1868. Bygningen var da formentlig i så dårlig forfatning, at det var grunden til, at den blev revet ned kort efter.

I 1850 blev toldgrænsen flyttet fra Kolding Å til Ejderen, og den sydlige del af Søndergade, blev nu også efterhånden bebygget. Den største bygherre i gaden var konsul [[H. H. Grau]]. Søndergades beboere var primært håndværkere og handlende, og da gaden var den sydlige indfaldsvej til byen, var den én af byens meget befærdede gader.

Fra 1866 førtes jernbanen gennem Kolding by og passerede Søndergade umiddelbart syd for Sønderbro, hvilket betød forsinkelse for gående og kørende, når toget passerede, og bommene gik ned. Søndergades beboere fik deres egen sin jernbanestation i [[1911]], da privatbanen [[Kolding Sydbaner]] udgik herfra.

Søndergade mistede sin status som indfaldsvej til byen med anlæggelsen af [[Bredgade]], der åbnede i 1943. Herefter blev Søndergade skåret over på midten, da den nye jernbaneoverførsel blokerede for gennemfart med biler. I [[1975]] åbnede Søndergade nord som den første gå-sivegade i Kolding, og året efter fulgte Søndergade syd.

==Litteratur og kilder==
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Søndergade&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Jensen, Vivi: Koldings middelalderlige topografi. Kolding, 1978.
*Pedersen, Hanne-Mette: Husene i Søndergade. Kolding, 1987.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4. Gader, Søndergade
*Teknisk Forvaltning 1898-1998.

[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]
[[Kategori:Søndergade]]

Terasseparken

2026-08-12T01:47:49Z

Billy:

Terasseparken er en et boligkompleks og vej i Kolding-bydelen [[Strandhuse]]. Vejen har haft sit navn siden 9. februar [[1970]].

===Litteratur og kilder===
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Strandhuse]]

Nørregyde

2026-08-12T01:46:05Z

Billy:

Nørregyde er en gade i [[Bramdrupdam]] i Kolding. Stedet har tidligere under [[Nørre Bramdrup Sogn|Bramdrup Sogn]] og [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] før 1970.

[[Bramdrup Skole]] er beliggende på Nørregyde.

== Henvisninger ==
* Før og Nu i Bramdrupdam, bind 1-3, af Helga Steffensen (2008-2010) - bøgerne er digitaliseret af Danskernes Historie Online, se [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940222.pdf bind 1], [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940223.pdf bind 2] og [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940224.pdf bind 3] (alle links åbner nye faner)

[[Kategori:Gader og veje i Nørre Bramdrup Sogn]]

Gl. Jens Holms Vej

2026-08-12T01:45:15Z

Billy:

Gl. Jens Holms Vej var tidligere en vej i Kolding. Vejnavnet blev anvendt fra juli 1993 til 14. november 1994 om tidligere [[Jens Homs Vej]] fra [[Havnepladsen]] til slagteriet. Siden 1994 har strækningen været en del af det nuværende [[Bytoften]].

==Litteratur og kilder==

*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: nedlagte gader og veje i Kolding]]
[[Kategori: Kolding Havn]]

Nordkajen

2026-08-12T01:43:05Z

Billy:

{{Gadevejub|{{PAGENAME}}|Kolding |[[Sankt Nicolai Kirkesogn]] |14. november [[1994]]|Kolding Kommune |{{PAGENAME}}}}
Nordkajen er en vej på [[Kolding Havn]]. Vejnavnet er et nyt navn vedtaget på byrådsmøde den 14. november [[1994]] for det stykke af [[Jens Holmsvej]], der gik fra [[Havnepladsen]] til slagteriet. I perioden fra august 1993 og indtil 14/11/1994 kaldtes vejen [[Gl. Jens Holmsvej]].

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]
[[Kategori: Kolding Havn]]

Nordkajen

2026-08-12T01:42:02Z

Billy:

Nordkajen er en vej på [[Kolding Havn]]. Vejnavnet er et nyt navn vedtaget på byrådsmøde den 14. november [[1994]] for det stykke af [[Jens Holmsvej]], der gik fra [[Havnepladsen]] til slagteriet. I perioden fra august 1993 og indtil 14/11/1994 kaldtes vejen [[Gl. Jens Holmsvej]].

===Litteratur og kilder===
* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
*Lokale vejvisere 1877 - 1993.

[[Kategori: gader og veje i Kolding]]
[[Kategori: Kolding Havn]]