I takt med at Kolding voksede og der kom mere trafik, blev det vigtigt at få tal på gående og kørende både i byen og på landevejene omkring Kolding.
Færdselstællinger i Kolding og omegn begyndte at blive mere regelmæssige i løbet af 1920’erne. Der var fokus på det voksende antal biler og lastbiler, der sammen med hestevogne, cykler og gående pressede de eksisterende færdselsveje.
Fra 1930'erne og frem blev det mere systematisk og sat i system og op gennem årtierne blev færdselstællinger mere avancerede.

=== Nationale færdselstællinger ===
I 1930’erne blev nationale færdselstællinger sat i system for at levere data til Vejinspektoratet. De blev gennemført hvert femte år.
I 1934 regnede færdselstællingen væk. Vejle Amt, der stod for at samle alle tallene i amtet og derfor også fra Kolding, var bekymrede for, om tællinger af kørende og gående var retvisende, for regnen havde sat en dæmper på trafikken. Hvad færdsel angår stod Vejle amt nemlig langt fra i skyggen i forhold til de andre amter. (Kolding Folkeblad, 13.8.1934)
I 1939 var der atter en national færdselstælling. Formålet var at kende trafikkens størrelse, hvorhen bilerne kørte og hvilke ruter. Resultatet skulle anvendes til at finde ud af, hvor man kunne have brug for nye vejanlæg og udvidelser.
Tællingen foregik i perioden 3.-6. august, og var flittigt omtalt i aviserne. Det blev her understreget at tællingen kun tjente vejmæssige og statistiske formå. l Det handlede absolut ikke om at kontrollere hvordan man kørte.
Resultatet af tællingen viste at der var sket en betydeligere stærkere trafikvækst på de danske veje, end man selv fra de trafikkyndiges side havde regnet for mulig. Der kørte i 1939 en halv million motorkøretøjer på vejene. Det var en stigning på 35%, på 5 år.

=== Færdselstællinger som grundlag for beslutninger ===
Færdselstællinger var kommet for at blive. Der blev gennemført færdselstællinger, når der var brug for at finde ud af, om der var behov for at lave en regulering af en enkelt vejstrækning. Det skete blandt andet i Jernbanegade i 1935. Dansk Vejlaboratorium havde udarbejdet en færdselstællingsbog med fortrykte skemaer og tydelige instrukser. Der var fem kategorier: Motorkøretøjer til befordring: Personbiler, rutebiler og busser, motorcykler. vare- og lastbiler: 2-, 3- eller 4-akslede. Desuden hestevogne, enspænder eller tospændervogne, inklusive heste. Cykler og endelig Fodgængere. Der skulle tælles i tiden kl. 6-22. Der skulle tælles i fire dage og herefter omregnes til ugedøgnsfærdsel med en matematisk formel. (Færdselstællingsbog, 1939)

=== Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab ===
I 1960’erne og 1970’erne blev tællingerne mere avancerede og der kom efterhånden flere metoder i brug, der også indebar automatiske løsninger, hvor køretøjer kørte over spoler eller slanger.
Vejdirektoratet havde færdselstællingsvogne, der kunne rykke ud, for at foretage målrettede lokale tællinger. Det skete blandt andet i 1964, da der skulle findes en løsning på trafikale problemer i et farligt Jels-kryds.
Kolding Kommunes Vej- og færdselsafdeling udgav i 1975 en rapport med færdselestudier, der præsenterede syv forskellige typer tællinger: Ring-tælling, å-tælling, snit-tælling, detektortælling (som forsøg), manuel tælling, maskintælling og P-plads-tælling. Formålet med rapporten var at give et indtryk af de tælleformer, der blev anvendt, hvordan tallene blev indsamlet, behandlet og hvad betydning de kunne have.
Forklaringen lød: ”Begrundelsen for indsamlingen af trafikdata er populært sagt at have en finger på pulsen, at vide så meget som muligt om trafikken i Kolding. Det kan have en vis betydning at vide, hvordan trafikbelastningen, fordeler sig i byen, hvordan den er fordelt over tiden, og hvilken udvikling der er i trafikken.” (Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975)
Færdselstællingerne i midten af 1970’erne var vigtige, for der skulle tages stilling til en ændret udformning af vejsystemet i indre by, hvor målet var en mere fredelig bykerne og i så stor udstrækning som muligt at gøre den fri for biler.

Færdselstællingerne blev som noget helt nyt anvendt også som kontrol på en EDB trafikmodel for Kolding for år 1980. Modellen var udarbejdet af Cowi Consult. Trafikmodellen var inddelt i zoner, der var baseret på antallet af boliger, arbejdspladser, indbyggere og biler pr. 1000 indbyggere i Kolding. Resultatet af dette arbejde udkom i 1980 i en rapport. Den havde to formål, at formulere og afprøve en generel trafikanalysemetodik og at bestemme de fremtidige krav til transportsystemet. Færdselstællinger var blevet suppleret med analytiske metoder og modeller.

==Litteratur og kilder==
* K736 Kolding kommune og dele af de omliggende landsogne, visende gader/veje hvor færdselstællingen er foretaget. Teknisk kort, 1927.
* A651/5 Færdselstællingsbog 1939, Dansk Vejlaboratorium
* A651/17 Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975
* Kolding Folkeblad 30.8.1928
* Kolding Folkeblad 13.8.1934
* Kolding Folkeblad 21.7. 1939
* Kolding Folkeblad 4.8. 1939
* Kolding Folkeblad 27.6.1964
* Lolland-Falsters Stifts-Tidende 27. 6.1939

2026-01-14T11:46:27Z

Anneken:

Vejnavnet i Lunderskov henviser til Marie Lings Aunsbjerg Nielsen, der i en menneskealder boede i Storegade i Lunderskov, i nærheden af hvor den nye vej nu er anlagt. Marie Elisabeth Lings blev født 7.3.1928 og døde 11.3.2011.

Marie Lings far var aktiv modstandsmand under besættelsen, blev taget til fange og indsat i kz-lejren Neuengamme. Han kom hjem med de hvide busser.

Marie Lings blev i 1947 gift med autoforhandler Niels Aunsbjerg Nielsen, der havde sin virksomhed i Storegade i Lunderskov.
Vejens navn er oprettet i Danmarks Adresseregister sommeren 2022

===Litteratur og kilder===
[https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Marie+Lings&page=0&valgtearkiverids=325 Se mere om Marie Lings] (link åbner ny fane) på Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv, arkiv.dk

[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Gader og veje i Lunderskov]]

Marie Lings Vej

2026-01-14T11:43:10Z

Anneken:

Marie Lings Vej

2026-01-14T11:40:57Z

Anneken:

Krahes Vænge

2026-01-13T14:24:31Z

Anneken:

Vejnavnet i Dalby henviser til Christopher Krahe, provst i Haderslev fra 1673-1688. Det var provst Krahe som skænkede alterkalken til Dalby kirke i 1678 i taknemmelighed over, at kong Christian den 5. regerede så godt. Altersølvet blev taget i brug i 1680 men stjålet 200 år senere i 1880. Det blev genfundet 12 år senere, hvor to piger fandt foden af kalken i Dyrehavegårds skov i Kolding og siden blev resten af kalken fundet, istandsat og genindviet i 1892.

To 7. klasser fra Dalby Skole udarbejdede en række vejnavneforslag til udstykningsområdet som omfattede det, der i dag er Krahes Vænge, Severins Vej og Schacks Vænge. Klasserne tog afsæt i deres egen research i lokalhistorien, der kredsede omkring kirkens lange historie og livet omkring kirken. Skoletjenesten Kolding afholdt et undervisningsforløb med eleverne.

Navnet er taget i brug sommeren 2023.

===Litteratur og kilder===
S. A. Olsen, Dalby Kirke 1873-1973, s. 9ff.

[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Gader og veje i Dalby Sogn]]

Krahes Vænge

2026-01-13T14:17:55Z

Anneken: /* Litteratur og kilder */

Vejnavnet i Dalby henviser til Christopher Krahe, provst i Haderslev fra 1673-1688. Det var provst Krahe som skænkede alterkalken til Dalby kirke i 1678 i taknemmelighed over, at kong Christian den 5. regerede så godt. Altersølvet blev taget i brug i 1680 men stjålet 200 år senere i 1880. Det blev genfundet 12 år senere, hvor to piger fandt foden af kalken i Dyrehavegårds skov i Kolding og siden blev resten af kalken fundet, istandsat og genindviet i 1892.
To 7. klasser fra Dalby Skole udarbejdede en række vejnavneforslag til udstykningsområdet som omfattede det, der i dag er Krahes Vænge, Severins Vej og Schacks Vænge. Klasserne tog afsæt i deres egen research i lokalhistorien, der kredsede omkring kirkens lange historie og livet omkring kirken. Skoletjenesten Kolding afholdt et undervisningsforløb med eleverne.

Navnet er taget i brug sommeren 2023.

===Litteratur og kilder===
S. A. Olsen, Dalby Kirke 1873-1973, s. 9ff.

[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Gader og veje i Dalby Sogn]]

Krahes Vænge

2026-01-13T14:17:37Z

Anneken:

Vejnavnet i Dalby henviser til Christopher Krahe, provst i Haderslev fra 1673-1688. Det var provst Krahe som skænkede alterkalken til Dalby kirke i 1678 i taknemmelighed over, at kong Christian den 5. regerede så godt. Altersølvet blev taget i brug i 1680 men stjålet 200 år senere i 1880. Det blev genfundet 12 år senere, hvor to piger fandt foden af kalken i Dyrehavegårds skov i Kolding og siden blev resten af kalken fundet, istandsat og genindviet i 1892.
To 7. klasser fra Dalby Skole udarbejdede en række vejnavneforslag til udstykningsområdet som omfattede det, der i dag er Krahes Vænge, Severins Vej og Schacks Vænge. Klasserne tog afsæt i deres egen research i lokalhistorien, der kredsede omkring kirkens lange historie og livet omkring kirken. Skoletjenesten Kolding afholdt et undervisningsforløb med eleverne.

Navnet er taget i brug sommeren 2023.

===Litteratur og kilder===
S. A. Olsen, Dalby Kirke 1873-1973, s 9ff.

[[Kategori:Gader og veje]]
[[Kategori:Gader og veje i Dalby Sogn]]

2026-01-13T09:35:24Z

Anneken:

2026-01-13T09:12:42Z

Anneken: Oprettede siden med "Vejnavnet i Dalby henviser til Albert Schack, født 1849 og død 1925. Læste teologi og tog kandidateksamen i 1872. I 1908 blev han sognepræst i Vonsild-Dalby. Var desuden..."

Severins Vej

2026-01-13T09:11:19Z

Anneken:

Severins Vej

2026-01-13T09:10:46Z

Anneken:

Severins Vej

2026-01-13T09:10:36Z

Anneken: Oprettede siden med "Vejnavnet i Dalby henviser til Severin Christian Salling, som var sognepræst i Vonsild-Dalby fra 1812 og hvor han døde i 1833. Man har tillagt ham æren for at have bygget..."

Vejnavnet i Dalby henviser til Severin Christian Salling, som var sognepræst i Vonsild-Dalby fra 1812 og hvor han døde i 1833. Man har tillagt ham æren for at have bygget skolerne i Dalby og Vonsild, hvilket dog formentlig ikke er korrekt, men han opførte dog øvelseshuset ved Dalby skole. Øvelseshuset var den allerførste del af Dalby skole. Severin var dog meget interesseret i uddannelse af børn og unge, men også stærkt påvirket af Brødremenigheden og den pietistiske tankegang. Han nød dog stor anseelse i de opvakte kredse i både Jylland og på Fyn og folk kom langt borte fra til hans kirke.
To 7. klasser fra Dalby Skole udarbejdede en række vejnavneforslag til udstykningsområdet som omfattede det, der i dag er Krahes Vænge, Severins Vej og Schacks Vænge. Klasserne tog afsæt i deres egen research i lokalhistorien, der kredsede omkring kirkens lange historie og livet omkring kirken. Skoletjenesten Kolding afholdt et undervisningsforløb med eleverne.

Navnet er taget i brug sommeren 2023.

Krahes Vænge

2026-01-13T09:09:59Z

Anneken: Oprettede siden med "Vejnavnet i Dalby henviser til Christopher Krahe, provst i Haderslev fra 1673-1688. Det var provst Krahe som skænkede alterkalken til Dalby kirke i 1678 i taknemmelighed ov..."

Vejnavnet i Dalby henviser til Christopher Krahe, provst i Haderslev fra 1673-1688. Det var provst Krahe som skænkede alterkalken til Dalby kirke i 1678 i taknemmelighed over, at kong Christian den 5. regerede så godt. Altersølvet blev taget i brug i 1680 men stjålet 200 år senere i 1880. Det blev genfundet 12 år senere, hvor to piger fandt foden af kalken i Dyrehavegårds skov i Kolding og siden blev resten af kalken fundet, istandsat og genindviet i 1892.
To 7. klasser fra Dalby Skole udarbejdede en række vejnavneforslag til udstykningsområdet som omfattede det, der i dag er Krahes Vænge, Severins Vej og Schacks Vænge. Klasserne tog afsæt i deres egen research i lokalhistorien, der kredsede omkring kirkens lange historie og livet omkring kirken. Skoletjenesten Kolding afholdt et undervisningsforløb med eleverne.

Navnet er taget i brug sommeren 2023.
[[Kategori:Gader og veje]]