KoldingWiki - Brugerbidrag [da]

Andreas Erichsen og co.

2016-11-30T10:08:08Z

AneH: Oprettede siden med 'Andreas Erichsen og co. Andreas Erichsen grundlagde i 1899 en trikotage- og børnetøjsforretning i Søndergade 29 i ...'

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B19111.jpg|300px|thumb|right|Andreas Erichsen og co.]]
Andreas Erichsen grundlagde i 1899 en trikotage- og børnetøjsforretning i Søndergade 29 i Kolding, som han havde stor succes med. Derfor flyttede han forretningen ud i en fabrik på Sønder Landevej 1 omkring år 1914, hvor han startede en konfektionsfabrik, der producerede børnetøj. Andreas Erichsen & co. påbegyndte ligeledes nybyggeriet af en administrationsbygning, som i dag for mange i Kolding vil være velkendt, da den i dag er kendt som Solar-bygningen på Haderslevvej 25. Det menes at bygningen stod færdig omkring 1920, og selve Andreas Erichsen & co.´s Konfektionsfabrik lå bag administrationsbygningen.

Det formodes, at det gik godt for Andreas Erichsen & co., som i 1916 oprettede en salgsfilial i København, men det gode forretningsliv varede ikke ved. Det vides ikke præcist, men omkring 1923 lukkede Andreas Erichsen & co.´s Konfektionsfabrik, muligvis på grund af konkursbegæring.

[[Kategori:Håndværk og industri]]

== Litteratur og kilder ==
Henriette Bornemann Baudtler. ''Tekstilindustrien i Kolding.'' Koldingbogen 2016

Kolding Social-Demokrat 1914. Nr. 42-81

Peter Hvidtfeldt

2016-11-22T11:14:15Z

AneH:

[[Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg|200px|thumb|right|Peter Hvidtfeldt]]
Peter Hvidtfeldt blev født den 18. december 1861 i Holbæk og døde den 12. juni 1945 i København, men er begravet i Kolding. Han var fagforeningsmand og socialpolitiker og regnes for at være stifteren af Arbejdernes Fællesorganisation (AFO) og Socialdemokratisk Forening i Kolding. I 1879 blev han udlært som typograf på Holbækposten, hvor han allerede i en alder af 12 år fik en plads. Han kom til Kolding som det man kaldte for en vandrende eller rejsende svend i 1883, hvor han blev de næste 20 år. I Kolding var han yderst engageret i organisationslivet, og man kan næsten kalde ham for sjælen i sådan et liv, da han på flere måder blev et forbillede på provinsens arbejderbevægelse.

I 1883 stiftede han landets første fællesorganisation og -fagforening, som dog kun levede i en kort periode. Det til trods opstod der en række faglige, politiske og kooperative sammenslutninger samt foretagender, og i 1886 stiftede han Arbejdernes Fællesorganisation, hvor han var formand fra 1886-1902. Han var desuden også formand for Socialdemokratisk forbund i Kolding fra 1886-93, hvorefter han var næsteformand indtil 1902. Peter Hvidtfeldts agitatoriske og organisatoriske indsats er til takke for, at der ud af typografernes rejse- og understøttelsesforening blev skabt en effektiv fagorganisation. I Dansk typografisk forenings Koldingafdeling var han formand fra 1886-88, næstformand fra 1888-96 og igen formand fra 1896-98.

En delvis centralisation af typografernes organisationer skete i 1902, og det bevirkede at Hvidtfeldt, der havde været forretningsfører for Dansk typografisk forening siden 1898, flyttede til København, hvor han i 1905 overtog hovedkassererposten for Dansk typografforbund. Da Peter Hvidtfeldt efter 20 år i Kolding rejste bort, udgav han derfor et lille hæfte optegnelser, ''Tyve Aars Organisationsarbejde i Kolding'', 1902.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Administration_og_ledelse/Fagforeningsformand/Peter_Hvidtfeldt

Audiola

2016-11-22T11:03:06Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B50422.jpg|300px|thumb|right|Audiola]]
Jacob L. Jørgensen etablerede i 1913 Dansk Maalerværksted i en kælder på Bellevuegade i Kolding. Dette firma udviklede sig senere hen til det, som mange kender i dag som Nordisk Solar Compagni, etableret i 1919. Det betyder dog ikke, at Dansk Maalerværksted stoppede med at eksistere, for de udskiltes i 1924 til en selvstændig virksomhed.

Efter opstarten på Bellevuegade i 1913 flyttede man firmaet til en bagbygning i Rendebanen 6 i 1914, hvor Jørgen Jørgensen begyndte sit virke som værkfører i målerafdelingen. Jørgen Jørgensen ville senere gå hen og blive direktør for firmaet. I 1918 valgte man igen at flytte, denne gang til en bagbygning i Jernbanegade 19 og det var her, man etablerede Nordisk Solar Compagni. Den vækst, som Solar oplevede førte til, at Dansk Maalerværksted etableredes som selvstændig virksomhed i 1924. Det var på dette tidspunkt Heinrich Hansen og Jørgen Jørgensen overtog ledelsen i Dansk Maalerværksted.

Dansk Maaæerværksted var kendt for at producere elektricitetsmålere, men begyndte også i 1924 at fremstille radioer. Produktionen af radioer førte til, at man i 1938 udskilte radioproduktionen til et særligt selskab, som fik navnet Audiola Radio. Audiolas radioproduktion varede ved i godt 20 år, men man måtte efterhånden sande, at fremkomsten af fjernsyn i 1950'erne bevirkede en faldende interesse i radio, hvorfor man stoppede produktionen i 1958. Alligevel blev A/S Audiola Radio udvidet til også at omfatte fabrikation af egne belysningskomponenter samt elektriske halvfabrikata. Derfor indledte man i 1959 et samarbejde med denne tids yderst anerkendte arkitekter og designere, så man kunne producere et belysningsprogram til Nordisk Solar.

I 1960 valgte Nordisk Solar Compagni at opføre bygningen kaldet ''Fabriksgården'', som er placeret mellem Ågade og Sydbanegade, nærmere bestemt Ågade 10. I dag er bygningen ombygget til Designskolen Kolding. Fabriksgården var projekteret af arkitekten H. Noes-Pedersen, og da bygningen stod færdig, rykkede på Dansk Maalerværksted og Audiola ind og lejede samtlige værkstedslokaler. I løbet af 1970'erne udviklede firmaet dets tekniske kompetencer og oprettede ligeledes i 1976 en industriteknisk afdeling, som skulle understøtte et udvidet produktprogram de havde inden for industriautomatisering. Audiola fortsatte som selskab indtil 1995.

For mere information vedrørende Nordisk Solar Compagni se da KoldingWikis artikel.
[[Kategori:Håndværk og industri]]

== Litteratur og kilder ==
https://www.danalux.com/da/producenter-og-maerker/nordisk-solar-compagni/

Gunnar A. Engberg. ''Koldings Erhvervsliv. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 1, 1978.

http://historiskatlas.dk/Audiola_(12591)

Fil:Kolding Stadsarkiv B50422.jpg

2016-11-22T11:02:05Z

AneH: Audiolas værksted Ågade 10 omkring 1960. Fotograf Peter Thastum. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Audiolas værksted Ågade 10 omkring 1960. Fotograf Peter Thastum. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Audiola

2016-11-22T10:56:21Z

AneH: Oprettede siden med 'Jacob L. Jørgensen etablerede i 1913 Dansk Maalerværksted i en kælder på Bellevuegade i Kolding. Dette firma udviklede sig senere hen til det, som mange kender i dag som...'

Jacob L. Jørgensen etablerede i 1913 Dansk Maalerværksted i en kælder på Bellevuegade i Kolding. Dette firma udviklede sig senere hen til det, som mange kender i dag som Nordisk Solar Compagni, etableret i 1919. Det betyder dog ikke, at Dansk Maalerværksted stoppede med at eksistere, for de udskiltes i 1924 til en selvstændig virksomhed.

Efter opstarten på Bellevuegade i 1913 flyttede man firmaet til en bagbygning i Rendebanen 6 i 1914, hvor Jørgen Jørgensen begyndte sit virke som værkfører i målerafdelingen. Jørgen Jørgensen ville senere gå hen og blive direktør for firmaet. I 1918 valgte man igen at flytte, denne gang til en bagbygning i Jernbanegade 19 og det var her, man etablerede Nordisk Solar Compagni. Den vækst, som Solar oplevede førte til, at Dansk Maalerværksted etableredes som selvstændig virksomhed i 1924. Det var på dette tidspunkt Heinrich Hansen og Jørgen Jørgensen overtog ledelsen i Dansk Maalerværksted.

Dansk Maaæerværksted var kendt for at producere elektricitetsmålere, men begyndte også i 1924 at fremstille radioer. Produktionen af radioer førte til, at man i 1938 udskilte radioproduktionen til et særligt selskab, som fik navnet Audiola Radio. Audiolas radioproduktion varede ved i godt 20 år, men man måtte efterhånden sande, at fremkomsten af fjernsyn i 1950'erne bevirkede en faldende interesse i radio, hvorfor man stoppede produktionen i 1958. Alligevel blev A/S Audiola Radio udvidet til også at omfatte fabrikation af egne belysningskomponenter samt elektriske halvfabrikata. Derfor indledte man i 1959 et samarbejde med denne tids yderst anerkendte arkitekter og designere, så man kunne producere et belysningsprogram til Nordisk Solar.

I 1960 valgte Nordisk Solar Compagni at opføre bygningen kaldet ''Fabriksgården'', som er placeret mellem Ågade og Sydbanegade, nærmere bestemt Ågade 10. I dag er bygningen ombygget til Designskolen Kolding. Fabriksgården var projekteret af arkitekten H. Noes-Pedersen, og da bygningen stod færdig, rykkede på Dansk Maalerværksted og Audiola ind og lejede samtlige værkstedslokaler. I løbet af 1970'erne udviklede firmaet dets tekniske kompetencer og oprettede ligeledes i 1976 en industriteknisk afdeling, som skulle understøtte et udvidet produktprogram de havde inden for industriautomatisering. Audiola fortsatte som selskab indtil 1995.

For mere information vedrørende Nordisk Solar Compagni se da KoldingWikis artikel.
[[Kategori:Håndværk og industri]]

== Litteratur og kilder ==
https://www.danalux.com/da/producenter-og-maerker/nordisk-solar-compagni/

Gunnar A. Engberg. ''Koldings Erhvervsliv. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 1, 1978.

http://historiskatlas.dk/Audiola_(12591)

Arbejdernes Fællesorganisation (AFO)

2016-11-22T09:59:46Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B684.jpg|300px|thumb|right|AFO]]
AFO blev stiftet i 1886 og var i begyndelsen kun en lille organisation. Den lille organisation lejede et lokale til faste møder, bladhold og bladsalg ved M. J. Grevsen. Lokalerne befandt sig på Blæsbjerggade 11 og kostede 20 kroner per halvår, og prisen var inklusiv inventar, lys og varme. Den udfærdigede kontrakt herfor var kun underskrevet af fem foreninger, nærmere bestemt arbejdsmændene, murerne-tømrerne, skrædderne, snedkerne og Socialdemokratisk Forening.

Det vides ar Ferdinand Jensen blev valgt til kasserer den 7. juli 1892, så det må formodes at formand P. Hvidtfeldt tog sig af pengene inden Ferdinand Jensen gjorde. Når året var gået, blev underskuddet ligeligt delt mellem medlemsforeningerne. Husleje og særlige arrangementer var ikke indbefattet regnskabet.

Som årene gik, steg antallet af medlemsorganisationer. I 1891 var der 6, dette steg med én i løbet af de næste to år, og i 1895 var der 11. I 1897/98 var dette tal steget til 20, og i 1919 var man kommet helt op på 34 medlemsorganisationer. Det kan yderligere ses i en tabeloversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding afdelingerne, at AFO i 1897 havde cirka 800 medlemmer, og i 1909 var det steget til 1.400. I 1946 havde AFO 6.500 medlemmer, ti år senere havde de 7.200 og i 1966 var tallet 10.000. Da man i 1976 gjorde medlemstallene op igen, var det oppe på 14.000, hvilket gjorde AFO til den klart største faglige organisation, hvad medlemstal angår.

For at nævne nogle af de andre med medlemstal over de tusind, finder vi Smede & Maskinarbejderne (nu metal) (1979), som i 1976 havde et medlemstal på 1.620. Arbejdsmændene (nu SID) havde et medlemstal på 2.665 i 1976, og Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) havde 4.421 medlemmer i 1976.

Arbejdernes Fællesorganisation afholdt regelmæssige bestyrelses- og fællesmøder, hvorefter der var stor aktivitet på en række områder, som ikke kun var faglige, men for eksempel omhandlede oprettelse af aftenskole for arbejdere samt afholdelse af foredrag (1888), som kommunen senere gav tilskud til, et samarbejde med Venstre henimod stystemskiftet, og man ønskede ligeledes deltagelse i stavnsbånds- og grundlovsfester, udflugter samt aftenunderholdning og bal på 'Sommerlyst' (nu Bjælderbæk).

AFO forsøgte også at få indflydelse på priser på blandt andet brød, kød og brændsel, og man fik tillige oprettet en ugeavis for arbejdere. Denne ugeavis var forløberen for dagbladet Kolding Social-Demokrat.

[[Kategori: Fagforeninger]]
== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1561 Arbejdernes Fællesorganisation Kolding

Fil:Kolding Stadsarkiv B684.jpg

2016-11-22T09:58:33Z

AneH: Billede af Arbejdernes Fællesorganisation taget i 1902. På billedet finder vi blandt andet Peter Hvidtfeldt. Fotografen er Georg Valentin Harald Burcharth. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Billede af Arbejdernes Fællesorganisation taget i 1902. På billedet finder vi blandt andet Peter Hvidtfeldt. Fotografen er Georg Valentin Harald Burcharth. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Dansk Typograf-Forbund

2016-11-22T09:50:45Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B32695.jpg|200px|thumb|right|Bent Rasmussen]]
Typograferne stiftede denne forening helt tilbage i 1875, hvilket gør Dansk Typograf-Forbund Kolding afdelingen til den ældste faglige forening i Kolding. Man stiftede foreningen på et møde i selvskab med formanden for den københavnske typografiske forening, R. P. Jensen. Alle Koldingtypograferne var til stede under mødet, og alle ti meldte sig efterfølgende ind i foreningen, som dengang blev kaldt TYPOGRAPHIA. Ligelede blev man enige om, at de typografkollegaer, som var i Ribe, Varde, Ringkøbing, Fredericia og Middelfart skulle høre ind under Kolding, fordi ingen af de ovennævnte byer havde mere end fem typografer.

I 1880 blev Jyllands typografiske Forening oprettet og i 1881 Dansk Typografisk Forening, som senere ændrede navn til Dansk Typograf-Forbund, hvis hovedsæde for landssammenslutningen i en årrække hørte hjemme i Kolding, hvilket har bevirket, at Koldingafdelingen har haft mange medlemmer af hovedbestyrelsen både dengang og senere.

Fra 1875-1921 var formands- og kassererposten sammenkoblet, og fra 1875-1975 har der været 35 formænd mod kun 6 kasserer. Derfor nævnes kun nogle få af dem, som har siddet på formandsposten og kassererposten gennem årenes løb: F: H. O. Christiansen 9 år, J. A. Mathiassen 9 år, Vald. Petersen 10 år, N. Chr. Andersen 10 år, Vald. Fr. Nielsen 11 år (til 1921 som F og K, formand og kasserer); K: P. Pedersen 7 år, Jørgen Andersen 27 år, Hans Kramer 6 år og Holger M. Jørgensen 7 år.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling blev aldrig en af de helt store fagforeninger, og det skyldes fagets område. Det til trods har fagforeningen formået at hævde sig, det var nemlig typograf P. Hvidtfeldt (1861-1945), som stiftede Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratisk Forening i Kolding, og var ligeledes formand for typograferne i 1886-1888, hvorefter han rejste fra byen, fordi han blev forretningsfører for provinsens typografer og senere kontorchef i arbejdsministeriet. For at nævne nogle flere har vi faktor Carl Knudsen, P. Rasmussen også faktor og ikke mindst Bent Rasmussen, som var formand 1960-1965.

Derudover har typograferne gjort omfattende arbejde for, at typograflærlingene havde bedre forhold og muligheder. I 1903 rettede man henvendelse til Kolding teknisk Skole om bedre forhold for typografernes undervisning, hvilket blev imødekommet. Førnævnte P. Rasmussen og Carl Knudsen blev valgt som hjælpere og tilsynsmænd ved skolens fagundervisning. I 1923 oprettede man et skoletrykkeri med H. C. Petersen som lærer for trykkerne og Vald. Petersen for sætterne.

Der har ydermere også været en lærlingeafdeling i Kolding siden 1920, og derudover har afdelingen også en trykkerklub, som har eksisteret siden 1919 med undtagelse af perioden 1957-1962. I 1939 blev der oprettet en sætterklub.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling havde ved stiftelsen ti medlemmer. I 1897 havde de 35, 41 i 1909, 56 i 1919, 81 i 1929, 87 i 1946, 115 medlemmer i 1956 og i 1966 rundede de 200 medlemmer. I 1976 havde Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling 254 medlemmer, og vi kan ud fra disse tal se, at forbundet ikke var en af de store fagforeninger i Kolding.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Fil:Kolding Stadsarkiv B32695.jpg

2016-11-22T09:49:12Z

AneH: Bent Rasmussen var formand for Dansk Typograf-forbund fra 1960-1965. Billedet her er fra 1961 og fotografen er Peter Thastum. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Bent Rasmussen var formand for Dansk Typograf-forbund fra 1960-1965. Billedet her er fra 1961 og fotografen er Peter Thastum. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK)

2016-11-21T11:55:24Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B32284.jpg|300px|thumb|right|Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK)]]

I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om man vil resulterede i, at Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger kaldet CO blev stiftet den 23. september 1900 på et delegeretmøde i Århus. Under mødet var der forskellige opfattelser af mål og midler, og det siges at jyderne og københavnerne gensidigt beskyldte hinanden for at være henholdsvis for skarpe og for vattede. Til trods for beskyldningerne lykkedes det til sidst at blive enige om et program, hvor de vigtigste punkter var bedre og mere bestemte lønninger, kortere arbejdstid og herunder afskaffelse af helligdagsarbejde, lige løn for mænd og kvinder, som udfører lige arbejde og sidst men ikke mindst afskaffelse af kost- og logisystemet.

I Kolding blev man dog først en del af HK i 1906, da man afholdt møde på Hotel Kronborg Jernbanegade 54 den 14. januar om opstart af en HK-afdeling i Kolding. Den daværende hovedkasserer Chr. Ingvoldsen, Esbjerg, gennemgik CO's programpunkter, og dette resulterede i 25-30 nye medlemmer med det samme.

I 1918-1920 var der en god fremgang i medlemstallene, og derfor besluttede man sig for at gå over til fast administration i 1920. Man ansatte også en kontordame, lejede lokale til 600 kroner årligt såvel som, at der blev købt nyt inventar for 700 kroner. Aksel L. Lorensen, som havde været kasserer siden 1914, afløste N. C. Nielsen som formand og skulle have en løn på 5.000 kroner årligt. Denne post var dog ikke noget for Lorensen, som allerede gav op efter et par år, for at blive politibetjent. Lorensen blev så afløst i 1923 af Chr. P. Larsen, som sad fra 1923-1927. I 1928 fik HK Kolding afdeling en ny formand, og denne formand er den, der har haft størst indflydelse på afdelingen. N. P. Andersen kom ind i bestyrelsen i 1922 og var fra 1923-1948 ligeledes kasserer, mens han besad formandsposten fra 1928-1960. Hans arbejde for afdelingen var meget beundringsværdig i de år, hvor fast administration ikke var muligt, fordi afdelingen ikke var stor nok. Dette gjorde han ved at have en del mindre jobs ved siden af formandsposten.

HK har i løbet af de de senere år (1960'erne og 1970'erne) haft en stor tilgang af medlemmer, og dette skyldtes flere årsager, heriblandt at det var blevet en almindelig tendens, at der var flere funktionærer i forhold til øvrige arbejdere samt Kolding kommunes stadige vækst. Ydermere var det blevet normalt, at flere og flere kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet, hvortil der er sket et mentalitetsskred i forhold til det at være med i en faglig organisation. Med andre ord ville kvinderne gerne have en hånd med i udviklingen af deres løn og arbejdsbetingelser.

Foruden at have været meget faglig aktiv, var HK også aktiv på andre fronter, eksempelvis nedsatte de et udvalg, som skulle stå for blandt andet sammenkomster, foredrag og udflugter. Hertil brugte man lokale kendte som P. Eliassen, sagfører Arendt Petersen, forfatter Jens Skytte og kæmner Zoffmann. Derudover brugte de også udefrakommende kræfter så som de store forfattere Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, fordi de begge var meget socialt engagerede, og man havde tillige bidt mærke i deres jyske tonefald, og man hyldede dem for både foredrag og oplæsning af egne værker. Yderligere var der hurtigtegning med musikledsagelse og op gennem nyere tid har store skuespillere, som for eksempel Bodil Udsen, også været tilknyttet, og man har arrangeret og holdt store juletræsfester, som har været velbesøgte, såvel som andespil, Sans Souci-forestillinger og stiftelsesfester med jævne mellemrum. Da HK i 1976 havde 70 års jubilæum, fejrede man det med en stor middag og fremragende underholdning af Sans Souci's orkester samt violinvirtuosen Wandy Tworek. Tilmeldingen til arrangementet var så voldsomt stort, at HK så sig nødsaget til at bruge fire aftener på industriforeningen (to med både teatersal og havesal og to med kun teatersal).

I den kronologisk oversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding kan det aflæses, at Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) ved deres begyndelse havde godt 25 medlemmer. I 1919 var dette tal oppe på 293, i 1946 var der 861 medlemmer, og i 1956 var det helt oppe på 1.464 medlemmer i HK. Dette skyldtes til dels, at HK's rammer er vide og er en sammenslutning af ikke kun handels- og kontorudlærte, men lige så meget dem, som er tillærte.

[[Kategori: Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1624 Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund

Fil:Kolding Stadsarkiv B32284.jpg

2016-11-21T11:54:06Z

AneH: HK til møde på Koldinghus omkring 1937. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

HK til møde på Koldinghus omkring 1937. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg

2016-11-21T11:42:45Z

AneH: AneH flyttede siden Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg til Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg

Peter Hvidtfeldt (1861-1945) var nok en af de vigtigste fagforeningsmænd i Koldings historie. Billedet her er taget omkring 1935 af en ukendt fotograf. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg

2016-11-21T11:42:45Z

AneH: AneH flyttede siden Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg til Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg

#REDIRECT [[Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg]]

Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg

2016-11-21T11:42:09Z

AneH: AneH flyttede siden Fil:Kolding Stadsarkiv B9129.jpeg til Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg

Peter Hvidtfeldt (1861-1945) var nok en af de vigtigste fagforeningsmænd i Koldings historie. Billedet her er taget omkring 1935 af en ukendt fotograf. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Fil:Kolding Stadsarkiv B9129.jpeg

2016-11-21T11:42:09Z

AneH: AneH flyttede siden Fil:Kolding Stadsarkiv B9129.jpeg til Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg

#REDIRECT [[Fil:Peter Hvidtfeldt B9129.jpeg]]

Fil:Peter Hvidtfeldt.jpg

2016-11-21T11:17:07Z

AneH: Peter Hvidtfeldt (1861-1945) var nok en af de vigtigste fagforeningsmænd i Koldings historie. Billedet her er taget omkring 1935 af en ukendt fotograf. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Peter Hvidtfeldt (1861-1945) var nok en af de vigtigste fagforeningsmænd i Koldings historie. Billedet her er taget omkring 1935 af en ukendt fotograf. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Fil:Kolding Stadsarkiv B19111.jpg

2016-11-21T11:09:22Z

AneH: Her ses Haderslevvej nummer 25 under opførelse omkring 1920. Bygningen blev i daglig tale kaldt "Borgen". Fotograf ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Her ses Haderslevvej nummer 25 under opførelse omkring 1920. Bygningen blev i daglig tale kaldt "Borgen". Fotograf ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Kolding Strømpefabrik

2016-11-21T11:00:01Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B40892.jpg|300px|thumb|right|Kolding strømpefabrik]]
Kolding strømpefabrik blev grundlagt på Hollændervej 12-14 i 1916. Den var et samarbejde mellem tre mænd: August Andersen, Anton Christensen og Christen Steffensen. August Andersen og Anton Christensen var direktører for fabrikken, mens Christen Steffensen, som ejede ''Brændkjærgård'', var rentier.

Tekstilindustrien i Kolding gennemgik i den første halvdel af 1900-tallet en stor vækst i antallet af både fabrikker og ansatte. Perioden, hvor den største vækst fandt sted, var fra 1935 og frem til 1950 grundet importrestriktionerne fra 1932, hvilket dermed medførte mindre konkurrence. Denne fremgang kunne også ses hos Kolding strømpefabrik, som gik fra at have mere end 100 ansatte i 1920 til at toppe med 200 ansatte i 1938, og fabrikken var dermed blevet en af de største tekstilfabrikker i Kolding.

Man valgte at udvide fabrikken flere gange i perioden 1916-1940, så fabrikken til slut strakte sig over adresserne Hollændervej 12-20, og i 1938 valgte August Andersen at starte egen fabrik: August Andersen Strømpefabrik. Fabrikken havde placering på Haderslevvej 100, men i dag ligger ALDI på adressen Haderslev 98-100. I 1938 solgte man også Kolding strømpefabriks aktiekapitaler til William Lindstorff, som dermed fungerede som eneste direktør for fabrikken. Samme år startede Jyllands Strømpefabrik og de havde til huse i nogle af Kolding strømpefabriks bygninger, nemlig nummer 18-20. Dette betød dog ikke at Kolding strømpefabrik lukkede helt ned, de vedblev med at have fabrik på Hollændervej 12-16. Kolding strømpefabrik eksisterede fra 1916 til 1982, og lukkede og slukkede da produktionen skønnes ikke at have været rentabel.

Kolding har i dag ikke meget tekstil- og beklædningsindustri tilbage, men selve branchen har dog stadig en stor tilstedeværelse i byen. Fokus er blevet flyttet fra produktion af tekstil og beklædning til design og salg af tekstiler, hvorfor Kolding stadig kan betragtes som lidt af en tekstilby, selvom den industrielle del er forsvundet.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

== Litteratur og kilder ==
Henriette Bornemann Baudtler. ''Tekstilindustrien i Kolding''. Koldingbogen 2016

Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling (67.7 Tekstilfabrikantforeningen) Udklip om Kolding strømpefabrik 1937-44

Fil:Kolding Stadsarkiv B40892.jpg

2016-11-21T10:58:21Z

AneH: Medarbejder på Kolding strømpefabrik samlet til fotografering på Hollændervej i sommeren 1920. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Medarbejder på Kolding strømpefabrik samlet til fotografering på Hollændervej i sommeren 1920. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv

Jacob L. Jørgensen

2016-11-21T10:48:30Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B9389.jpg|200px|thumb|right|Jacob L. Jørgensen]]

Jacob L. Jørgensen blev født i 1891 i Sønderborg, hvilket på den tid gjorde, at han var tysk statsborger. Jacob Jørgensen havde det til trods en tilknytning til Kolding, som han havde gennem sin fader, der var skibskaptajn og derfor havde sejlet til Kolding.

Men Jacob Jørgensen sad som repræsentant i Hamburg for det engelske firma Solar Works, fornemmede han, at der snart ville opstå krig (Første Verdenskrig) og indså derfor, at hans fremtid var noget usikker. Derfor besluttede han sig for at trække på de forbindelser han havde til Kolding, i håb om at kunne starte op som selvstændig dér.

I 1912 ankom Jacob Jørgensen til Kolding, hvor han oprettede et lille værksted, hvor de kun var to ansatte, som skulle fremstille elektricitetsmålere. Tilmed rejste han selv rundt i Danmark til diverse elektricitetsværker, for at prøve at sælge sine egne målere eller importerede tyske eller schweiziske målere til dem.

Krigen lagde dog en dæmper på udviklingen af den lille virksomhed og det var først i 1919 Jacob Jørgensen kunne starte firmaet Nordisk Solar Compagni. Selvom den nye virksomhed var oprettet ændrede det ikke meget på, hvilke linjer firmaet gerne ville følge, for det gik videre ad den linje, som Jacob Jørgensen allerede tidligere havde lagt, nemlig engroshandel med elektriske artikler, dels egen tilvirkning og dels importerede.

Udover, at Jacob Jørgensen grundlagde Nordisk Solar Compagni, var han også med til at danne de to selvstændige virksomheder Dansk Målerværksted og Audiola, som man vel kan kalde for datterselskaber.

Jacob Jørgensen døde i 1967, hvorefter Nordisk Solar Compagni overgik til et holdingselskab, der bærer hans navn og styres af familien. Jørgen Borum (f. 1917) var direktør for Nordisk Solar Compagni og havde været tilknyttet siden 1953. Jacob Jørgensens søn Harald Jørgensen blev chef for Nordisk Solar Compagni i København.

For yderligere information omkring Nordisk Solar Compagni og Audiola se artikler fra KoldingWiki.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
Gunnar A. Engberg. ''Koldings Ehvervsliv. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 1, 1978

Fil:Kolding Stadsarkiv B9389.jpg

2016-11-21T10:42:54Z

AneH: Direktør og fabrikant for Nordisk Solar Compagni Jacob L. Jørgensen. Periode 1955-1965 og billedet dateres til omkring 1960. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Direktør og fabrikant for Nordisk Solar Compagni Jacob L. Jørgensen. Periode 1955-1965 og billedet dateres til omkring 1960. Fotografen er ukendt. Arkiv: Kolding Stadsarkiv.

Peter Hvidtfeldt

2016-11-21T10:14:43Z

AneH: Oprettede siden med 'Peter Hvidtfeldt blev født den 18. december 1861 i Holbæk og døde den 12. juni 1945 i København, men er begravet i Kolding. Han var fagforeningsmand og socialpolitiker o...'

Peter Hvidtfeldt blev født den 18. december 1861 i Holbæk og døde den 12. juni 1945 i København, men er begravet i Kolding. Han var fagforeningsmand og socialpolitiker og regnes for at være stifteren af Arbejdernes Fællesorganisation (AFO) og Socialdemokratisk Forening i Kolding. I 1879 blev han udlært som typograf på Holbækposten, hvor han allerede i en alder af 12 år fik en plads. Han kom til Kolding som det man kaldte for en vandrende eller rejsende svend i 1883, hvor han blev de næste 20 år. I Kolding var han yderst engageret i organisationslivet, og man kan næsten kalde ham for sjælen i sådan et liv, da han på flere måder blev et forbillede på provinsens arbejderbevægelse.

I 1883 stiftede han landets første fællesorganisation og -fagforening, som dog kun levede i en kort periode. Det til trods opstod der en række faglige, politiske og kooperative sammenslutninger samt foretagender, og i 1886 stiftede han Arbejdernes Fællesorganisation, hvor han var formand fra 1886-1902. Han var desuden også formand for Socialdemokratisk forbund i Kolding fra 1886-93, hvorefter han var næsteformand indtil 1902. Peter Hvidtfeldts agitatoriske og organisatoriske indsats er til takke for, at der ud af typografernes rejse- og understøttelsesforening blev skabt en effektiv fagorganisation. I Dansk typografisk forenings Koldingafdeling var han formand fra 1886-88, næstformand fra 1888-96 og igen formand fra 1896-98.

En delvis centralisation af typografernes organisationer skete i 1902, og det bevirkede at Hvidtfeldt, der havde været forretningsfører for Dansk typografisk forening siden 1898, flyttede til København, hvor han i 1905 overtog hovedkassererposten for Dansk typografforbund. Da Peter Hvidtfeldt efter 20 år i Kolding rejste bort, udgav han derfor et lille hæfte optegnelser, ''Tyve Aars Organisationsarbejde i Kolding'', 1902.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Administration_og_ledelse/Fagforeningsformand/Peter_Hvidtfeldt

Jacob L. Jørgensen

2016-11-21T09:52:09Z

AneH: Oprettede siden med 'Jacob L. Jørgensen blev født i 1891 i Sønderborg, hvilket på den tid gjorde, at han var tysk statsborger. Jacob Jørgensen havde det til trods en tilknytning til Kolding...'

Jacob L. Jørgensen blev født i 1891 i Sønderborg, hvilket på den tid gjorde, at han var tysk statsborger. Jacob Jørgensen havde det til trods en tilknytning til Kolding, som han havde gennem sin fader, der var skibskaptajn og derfor havde sejlet til Kolding.

Men Jacob Jørgensen sad som repræsentant i Hamburg for det engelske firma Solar Works, fornemmede han, at der snart ville opstå krig (Første Verdenskrig) og indså derfor, at hans fremtid var noget usikker. Derfor besluttede han sig for at trække på de forbindelser han havde til Kolding, i håb om at kunne starte op som selvstændig dér.

I 1912 ankom Jacob Jørgensen til Kolding, hvor han oprettede et lille værksted, hvor de kun var to ansatte, som skulle fremstille elektricitetsmålere. Tilmed rejste han selv rundt i Danmark til diverse elektricitetsværker, for at prøve at sælge sine egne målere eller importerede tyske eller schweiziske målere til dem.

Krigen lagde dog en dæmper på udviklingen af den lille virksomhed og det var først i 1919 Jacob Jørgensen kunne starte firmaet Nordisk Solar Compagni. Selvom den nye virksomhed var oprettet ændrede det ikke meget på, hvilke linjer firmaet gerne ville følge, for det gik videre ad den linje, som Jacob Jørgensen allerede tidligere havde lagt, nemlig engroshandel med elektriske artikler, dels egen tilvirkning og dels importerede.

Udover, at Jacob Jørgensen grundlagde Nordisk Solar Compagni, var han også med til at danne de to selvstændige virksomheder Dansk Målerværksted og Audiola, som man vel kan kalde for datterselskaber.

Jacob Jørgensen døde i 1967, hvorefter Nordisk Solar Compagni overgik til et holdingselskab, der bærer hans navn og styres af familien. Jørgen Borum (f. 1917) var direktør for Nordisk Solar Compagni og havde været tilknyttet siden 1953. Jacob Jørgensens søn Harald Jørgensen blev chef for Nordisk Solar Compagni i København.

For yderligere information omkring Nordisk Solar Compagni og Audiola se artikler fra KoldingWiki.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
Gunnar A. Engberg. ''Koldings Ehvervsliv. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 1, 1978

Kolding Strømpefabrik

2016-11-21T08:43:13Z

AneH: Oprettede siden med 'Kolding strømpefabrik blev grundlagt på Hollændervej 12-14 i 1916. Den var et samarbejde mellem tre mænd: August Andersen, Anton Christensen og Christen Steffensen. Augu...'

Kolding strømpefabrik blev grundlagt på Hollændervej 12-14 i 1916. Den var et samarbejde mellem tre mænd: August Andersen, Anton Christensen og Christen Steffensen. August Andersen og Anton Christensen var direktører for fabrikken, mens Christen Steffensen, som ejede ''Brændkjærgård'', var rentier.

Tekstilindustrien i Kolding gennemgik i den første halvdel af 1900-tallet en stor vækst i antallet af både fabrikker og ansatte. Perioden, hvor den største vækst fandt sted, var fra 1935 og frem til 1950 grundet importrestriktionerne fra 1932, hvilket dermed medførte mindre konkurrence. Denne fremgang kunne også ses hos Kolding strømpefabrik, som gik fra at have mere end 100 ansatte i 1920 til at toppe med 200 ansatte i 1938, og fabrikken var dermed blevet en af de største tekstilfabrikker i Kolding.

Man valgte at udvide fabrikken flere gange i perioden 1916-1940, så fabrikken til slut strakte sig over adresserne Hollændervej 12-20, og i 1938 valgte August Andersen at starte egen fabrik: August Andersen Strømpefabrik. Fabrikken havde placering på Haderslevvej 100, men i dag ligger ALDI på adressen Haderslev 98-100. I 1938 solgte man også Kolding strømpefabriks aktiekapitaler til William Lindstorff, som dermed fungerede som eneste direktør for fabrikken. Samme år startede Jyllands Strømpefabrik og de havde til huse i nogle af Kolding strømpefabriks bygninger, nemlig nummer 18-20. Dette betød dog ikke at Kolding strømpefabrik lukkede helt ned, de vedblev med at have fabrik på Hollændervej 12-16. Kolding strømpefabrik eksisterede fra 1916 til 1982, og lukkede og slukkede da produktionen skønnes ikke at have været rentabel.

Kolding har i dag ikke meget tekstil- og beklædningsindustri tilbage, men selve branchen har dog stadig en stor tilstedeværelse i byen. Fokus er blevet flyttet fra produktion af tekstil og beklædning til design og salg af tekstiler, hvorfor Kolding stadig kan betragtes som lidt af en tekstilby, selvom den industrielle del er forsvundet.

[[Kategori: Håndværk og industri]]

== Litteratur og kilder ==
Henriette Bornemann Baudtler. ''Tekstilindustrien i Kolding''. Koldingbogen 2016

Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling (67.7 Tekstilfabrikantforeningen) Udklip om Kolding strømpefabrik 1937-44

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK)

2016-11-16T13:03:50Z

AneH: Oprettede siden med 'I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om...'

I løbet af 1890'erne oprettede man landet over HK-foreninger, og Axel Gundel fra København rejste rundt i provinsen og opfordrede til samling. Dette grundige forarbejde om man vil resulterede i, at Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger kaldet CO blev stiftet den 23. september 1900 på et delegeretmøde i Århus. Under mødet var der forskellige opfattelser af mål og midler, og det siges at jyderne og københavnerne gensidigt beskyldte hinanden for at være henholdsvis for skarpe og for vattede. Til trods for beskyldningerne lykkedes det til sidst at blive enige om et program, hvor de vigtigste punkter var bedre og mere bestemte lønninger, kortere arbejdstid og herunder afskaffelse af helligdagsarbejde, lige løn for mænd og kvinder, som udfører lige arbejde og sidst men ikke mindst afskaffelse af kost- og logisystemet.

I Kolding blev man dog først en del af HK i 1906, da man afholdt møde på Hotel Kronborg Jernbanegade 54 den 14. januar om opstart af en HK-afdeling i Kolding. Den daværende hovedkasserer Chr. Ingvoldsen, Esbjerg, gennemgik CO's programpunkter, og dette resulterede i 25-30 nye medlemmer med det samme.

I 1918-1920 var der en god fremgang i medlemstallene, og derfor besluttede man sig for at gå over til fast administration i 1920. Man ansatte også en kontordame, lejede lokale til 600 kroner årligt såvel som, at der blev købt nyt inventar for 700 kroner. Aksel L. Lorensen, som havde været kasserer siden 1914, afløste N. C. Nielsen som formand og skulle have en løn på 5.000 kroner årligt. Denne post var dog ikke noget for Lorensen, som allerede gav op efter et par år, for at blive politibetjent. Lorensen blev så afløst i 1923 af Chr. P. Larsen, som sad fra 1923-1927. I 1928 fik HK Kolding afdeling en ny formand, og denne formand er den, der har haft størst indflydelse på afdelingen. N. P. Andersen kom ind i bestyrelsen i 1922 og var fra 1923-1948 ligeledes kasserer, mens han besad formandsposten fra 1928-1960. Hans arbejde for afdelingen var meget beundringsværdig i de år, hvor fast administration ikke var muligt, fordi afdelingen ikke var stor nok. Dette gjorde han ved at have en del mindre jobs ved siden af formandsposten.

HK har i løbet af de de senere år (1960'erne og 1970'erne) haft en stor tilgang af medlemmer, og dette skyldtes flere årsager, heriblandt at det var blevet en almindelig tendens, at der var flere funktionærer i forhold til øvrige arbejdere samt Kolding kommunes stadige vækst. Ydermere var det blevet normalt, at flere og flere kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet, hvortil der er sket et mentalitetsskred i forhold til det at være med i en faglig organisation. Med andre ord ville kvinderne gerne have en hånd med i udviklingen af deres løn og arbejdsbetingelser.

Foruden at have været meget faglig aktiv, var HK også aktiv på andre fronter, eksempelvis nedsatte de et udvalg, som skulle stå for blandt andet sammenkomster, foredrag og udflugter. Hertil brugte man lokale kendte som P. Eliassen, sagfører Arendt Petersen, forfatter Jens Skytte og kæmner Zoffmann. Derudover brugte de også udefrakommende kræfter så som de store forfattere Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, fordi de begge var meget socialt engagerede, og man havde tillige bidt mærke i deres jyske tonefald, og man hyldede dem for både foredrag og oplæsning af egne værker. Yderligere var der hurtigtegning med musikledsagelse og op gennem nyere tid har store skuespillere, som for eksempel Bodil Udsen, også været tilknyttet, og man har arrangeret og holdt store juletræsfester, som har været velbesøgte, såvel som andespil, Sans Souci-forestillinger og stiftelsesfester med jævne mellemrum. Da HK i 1976 havde 70 års jubilæum, fejrede man det med en stor middag og fremragende underholdning af Sans Souci's orkester samt violinvirtuosen Wandy Tworek. Tilmeldingen til arrangementet var så voldsomt stort, at HK så sig nødsaget til at bruge fire aftener på industriforeningen (to med både teatersal og havesal og to med kun teatersal).

I den kronologisk oversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding kan det aflæses, at Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) ved deres begyndelse havde godt 25 medlemmer. I 1919 var dette tal oppe på 293, i 1946 var der 861 medlemmer, og i 1956 var det helt oppe på 1.464 medlemmer i HK. Dette skyldtes til dels, at HK's rammer er vide og er en sammenslutning af ikke kun handels- og kontorudlærte, men lige så meget dem, som er tillærte.

[[Kategori: Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1624 Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund

Arbejdernes Fællesorganisation (AFO)

2016-11-16T11:07:40Z

AneH:

AFO blev stiftet i 1886 og var i begyndelsen kun en lille organisation. Den lille organisation lejede et lokale til faste møder, bladhold og bladsalg ved M. J. Grevsen. Lokalerne befandt sig på Blæsbjerggade 11 og kostede 20 kroner per halvår, og prisen var inklusiv inventar, lys og varme. Den udfærdigede kontrakt herfor var kun underskrevet af fem foreninger, nærmere bestemt arbejdsmændene, murerne-tømrerne, skrædderne, snedkerne og Socialdemokratisk Forening.

Det vides ar Ferdinand Jensen blev valgt til kasserer den 7. juli 1892, så det må formodes at formand P. Hvidtfeldt tog sig af pengene inden Ferdinand Jensen gjorde. Når året var gået, blev underskuddet ligeligt delt mellem medlemsforeningerne. Husleje og særlige arrangementer var ikke indbefattet regnskabet.

Som årene gik, steg antallet af medlemsorganisationer. I 1891 var der 6, dette steg med én i løbet af de næste to år, og i 1895 var der 11. I 1897/98 var dette tal steget til 20, og i 1919 var man kommet helt op på 34 medlemsorganisationer. Det kan yderligere ses i en tabeloversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding afdelingerne, at AFO i 1897 havde cirka 800 medlemmer, og i 1909 var det steget til 1.400. I 1946 havde AFO 6.500 medlemmer, ti år senere havde de 7.200 og i 1966 var tallet 10.000. Da man i 1976 gjorde medlemstallene op igen, var det oppe på 14.000, hvilket gjorde AFO til den klart største faglige organisation, hvad medlemstal angår.

For at nævne nogle af de andre med medlemstal over de tusind, finder vi Smede & Maskinarbejderne (nu metal) (1979), som i 1976 havde et medlemstal på 1.620. Arbejdsmændene (nu SID) havde et medlemstal på 2.665 i 1976, og Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) havde 4.421 medlemmer i 1976.

Arbejdernes Fællesorganisation afholdt regelmæssige bestyrelses- og fællesmøder, hvorefter der var stor aktivitet på en række områder, som ikke kun var faglige, men for eksempel omhandlede oprettelse af aftenskole for arbejdere samt afholdelse af foredrag (1888), som kommunen senere gav tilskud til, et samarbejde med Venstre henimod stystemskiftet, og man ønskede ligeledes deltagelse i stavnsbånds- og grundlovsfester, udflugter samt aftenunderholdning og bal på 'Sommerlyst' (nu Bjælderbæk).

AFO forsøgte også at få indflydelse på priser på blandt andet brød, kød og brændsel, og man fik tillige oprettet en ugeavis for arbejdere. Denne ugeavis var forløberen for dagbladet Kolding Social-Demokrat.

[[Kategori: Fagforeninger]]
== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1561 Arbejdernes Fællesorganisation Kolding

Kvindeligt Arbejderforbund

2016-11-16T11:06:02Z

AneH: /* Litteratur og kilder */

Kvindeligt Arbejderforbund blev oprindeligt stiftet i 1901, men gik i sig selv efter nogle års forløb, men startede op igen i 1913. Det var et lille arbejderforbund og havde meget beskedne medlemstal indtil 1946, hvor man var oppe på 150 medlemmer plus de 85, som kom med i afdeling II. Denne afdeling eksisterede ikke længe og lukkede allerede i 1947 efter få år.

Efter 1946 steg medlemstallet først jævnt og derefter stærkt således, at der i 1979 var omkring 900 medlemmer i Kvindeligt Arbejderforbund.

Den nok mest kendte kvinde fra forbundet var Dagmar Kaehne. Hun var kasserer fra 1930 til 1962 såvel som, at hun en overgang var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Fra 1959 var det Inger Margr. Lauritsen, som bar formandsposten.

Dagmar Kaehne gjorde sig for alvor bemærket, da hun som kasserer for Kvindeligt Arbejderforbund den 23. februar 1943 kritiserede forholdene på Muslingekogeriet på havnen. Dette medførte, at man oprettede Kvindeligt Arbejderforbund II, som dog gik i opløsning i 1947, da virksomheden var et typisk krigsfænomen.

I en oversigt over medlemstallene for organisationer i Kolding kan det læses, at Kvindeligt Arbejderforbund havde 45 medlemmer i 1919, 24 i 1929 og 235 medlemmer i 1946, 228 i 1956, 310 i 1966 samt 741 medlemmer i 1976.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==

Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne'', bind 2, 1979

Dansk Typograf-Forbund

2016-11-16T11:05:27Z

AneH: /* Litteratur og kilder */

Typograferne stiftede denne forening helt tilbage i 1875, hvilket gør Dansk Typograf-Forbund Kolding afdelingen til den ældste faglige forening i Kolding. Man stiftede foreningen på et møde i selvskab med formanden for den københavnske typografiske forening, R. P. Jensen. Alle Koldingtypograferne var til stede under mødet, og alle ti meldte sig efterfølgende ind i foreningen, som dengang blev kaldt TYPOGRAPHIA. Ligelede blev man enige om, at de typografkollegaer, som var i Ribe, Varde, Ringkøbing, Fredericia og Middelfart skulle høre ind under Kolding, fordi ingen af de ovennævnte byer havde mere end fem typografer.

I 1880 blev Jyllands typografiske Forening oprettet og i 1881 Dansk Typografisk Forening, som senere ændrede navn til Dansk Typograf-Forbund, hvis hovedsæde for landssammenslutningen i en årrække hørte hjemme i Kolding, hvilket har bevirket, at Koldingafdelingen har haft mange medlemmer af hovedbestyrelsen både dengang og senere.

Fra 1875-1921 var formands- og kassererposten sammenkoblet, og fra 1875-1975 har der været 35 formænd mod kun 6 kasserer. Derfor nævnes kun nogle få af dem, som har siddet på formandsposten og kassererposten gennem årenes løb: F: H. O. Christiansen 9 år, J. A. Mathiassen 9 år, Vald. Petersen 10 år, N. Chr. Andersen 10 år, Vald. Fr. Nielsen 11 år (til 1921 som F og K, formand og kasserer); K: P. Pedersen 7 år, Jørgen Andersen 27 år, Hans Kramer 6 år og Holger M. Jørgensen 7 år.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling blev aldrig en af de helt store fagforeninger, og det skyldes fagets område. Det til trods har fagforeningen formået at hævde sig, det var nemlig typograf P. Hvidtfeldt (1861-1945), som stiftede Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratisk Forening i Kolding, og var ligeledes formand for typograferne i 1886-1888, hvorefter han rejste fra byen, fordi han blev forretningsfører for provinsens typografer og senere kontorchef i arbejdsministeriet. For at nævne nogle flere har vi faktor Carl Knudsen, P. Rasmussen også faktor og ikke mindst Bent Rasmussen, som var formand 1960-1965.

Derudover har typograferne gjort omfattende arbejde for, at typograflærlingene havde bedre forhold og muligheder. I 1903 rettede man henvendelse til Kolding teknisk Skole om bedre forhold for typografernes undervisning, hvilket blev imødekommet. Førnævnte P. Rasmussen og Carl Knudsen blev valgt som hjælpere og tilsynsmænd ved skolens fagundervisning. I 1923 oprettede man et skoletrykkeri med H. C. Petersen som lærer for trykkerne og Vald. Petersen for sætterne.

Der har ydermere også været en lærlingeafdeling i Kolding siden 1920, og derudover har afdelingen også en trykkerklub, som har eksisteret siden 1919 med undtagelse af perioden 1957-1962. I 1939 blev der oprettet en sætterklub.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling havde ved stiftelsen ti medlemmer. I 1897 havde de 35, 41 i 1909, 56 i 1919, 81 i 1929, 87 i 1946, 115 medlemmer i 1956 og i 1966 rundede de 200 medlemmer. I 1976 havde Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling 254 medlemmer, og vi kan ud fra disse tal se, at forbundet ikke var en af de store fagforeninger i Kolding.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Arbejdernes Fællesorganisation (AFO)

2016-11-16T11:03:43Z

AneH: Oprettede siden med 'AFO blev stiftet i 1886 og var i begyndelsen kun en lille organisation. Den lille organisation lejede et lokale til faste møder, bladhold og bladsalg ved M. J. Grevsen. Lok...'

AFO blev stiftet i 1886 og var i begyndelsen kun en lille organisation. Den lille organisation lejede et lokale til faste møder, bladhold og bladsalg ved M. J. Grevsen. Lokalerne befandt sig på Blæsbjerggade 11 og kostede 20 kroner per halvår, og prisen var inklusiv inventar, lys og varme. Den udfærdigede kontrakt herfor var kun underskrevet af fem foreninger, nærmere bestemt arbejdsmændene, murerne-tømrerne, skrædderne, snedkerne og Socialdemokratisk Forening.

Det vides ar Ferdinand Jensen blev valgt til kasserer den 7. juli 1892, så det må formodes at formand P. Hvidtfeldt tog sig af pengene inden Ferdinand Jensen gjorde. Når året var gået, blev underskuddet ligeligt delt mellem medlemsforeningerne. Husleje og særlige arrangementer var ikke indbefattet regnskabet.

Som årene gik, steg antallet af medlemsorganisationer. I 1891 var der 6, dette steg med én i løbet af de næste to år, og i 1895 var der 11. I 1897/98 var dette tal steget til 20, og i 1919 var man kommet helt op på 34 medlemsorganisationer. Det kan yderligere ses i en tabeloversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding afdelingerne, at AFO i 1897 havde cirka 800 medlemmer, og i 1909 var det steget til 1.400. I 1946 havde AFO 6.500 medlemmer, ti år senere havde de 7.200 og i 1966 var tallet 10.000. Da man i 1976 gjorde medlemstallene op igen, var det oppe på 14.000, hvilket gjorde AFO til den klart største faglige organisation, hvad medlemstal angår.

For at nævne nogle af de andre med medlemstal over de tusind, finder vi Smede & Maskinarbejderne (nu metal) (1979), som i 1976 havde et medlemstal på 1.620. Arbejdsmændene (nu SID) havde et medlemstal på 2.665 i 1976, og Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) havde 4.421 medlemmer i 1976.

Arbejdernes Fællesorganisation afholdt regelmæssige bestyrelses- og fællesmøder, hvorefter der var stor aktivitet på en række områder, som ikke kun var faglige, men for eksempel omhandlede oprettelse af aftenskole for arbejdere samt afholdelse af foredrag (1888), som kommunen senere gav tilskud til, et samarbejde med Venstre henimod stystemskiftet, og man ønskede ligeledes deltagelse i stavnsbånds- og grundlovsfester, udflugter samt aftenunderholdning og bal på 'Sommerlyst' (nu Bjælderbæk).

AFO forsøgte også at få indflydelse på priser på blandt andet brød, kød og brændsel, og man fik tillige oprettet en ugeavis for arbejdere. Denne ugeavis var forløberen for dagbladet Kolding Social-Demokrat.

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1561 Arbejdernes Fællesorganisation Kolding

Dansk Typograf-Forbund

2016-11-14T13:48:08Z

AneH:

Typograferne stiftede denne forening helt tilbage i 1875, hvilket gør Dansk Typograf-Forbund Kolding afdelingen til den ældste faglige forening i Kolding. Man stiftede foreningen på et møde i selvskab med formanden for den københavnske typografiske forening, R. P. Jensen. Alle Koldingtypograferne var til stede under mødet, og alle ti meldte sig efterfølgende ind i foreningen, som dengang blev kaldt TYPOGRAPHIA. Ligelede blev man enige om, at de typografkollegaer, som var i Ribe, Varde, Ringkøbing, Fredericia og Middelfart skulle høre ind under Kolding, fordi ingen af de ovennævnte byer havde mere end fem typografer.

I 1880 blev Jyllands typografiske Forening oprettet og i 1881 Dansk Typografisk Forening, som senere ændrede navn til Dansk Typograf-Forbund, hvis hovedsæde for landssammenslutningen i en årrække hørte hjemme i Kolding, hvilket har bevirket, at Koldingafdelingen har haft mange medlemmer af hovedbestyrelsen både dengang og senere.

Fra 1875-1921 var formands- og kassererposten sammenkoblet, og fra 1875-1975 har der været 35 formænd mod kun 6 kasserer. Derfor nævnes kun nogle få af dem, som har siddet på formandsposten og kassererposten gennem årenes løb: F: H. O. Christiansen 9 år, J. A. Mathiassen 9 år, Vald. Petersen 10 år, N. Chr. Andersen 10 år, Vald. Fr. Nielsen 11 år (til 1921 som F og K, formand og kasserer); K: P. Pedersen 7 år, Jørgen Andersen 27 år, Hans Kramer 6 år og Holger M. Jørgensen 7 år.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling blev aldrig en af de helt store fagforeninger, og det skyldes fagets område. Det til trods har fagforeningen formået at hævde sig, det var nemlig typograf P. Hvidtfeldt (1861-1945), som stiftede Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratisk Forening i Kolding, og var ligeledes formand for typograferne i 1886-1888, hvorefter han rejste fra byen, fordi han blev forretningsfører for provinsens typografer og senere kontorchef i arbejdsministeriet. For at nævne nogle flere har vi faktor Carl Knudsen, P. Rasmussen også faktor og ikke mindst Bent Rasmussen, som var formand 1960-1965.

Derudover har typograferne gjort omfattende arbejde for, at typograflærlingene havde bedre forhold og muligheder. I 1903 rettede man henvendelse til Kolding teknisk Skole om bedre forhold for typografernes undervisning, hvilket blev imødekommet. Førnævnte P. Rasmussen og Carl Knudsen blev valgt som hjælpere og tilsynsmænd ved skolens fagundervisning. I 1923 oprettede man et skoletrykkeri med H. C. Petersen som lærer for trykkerne og Vald. Petersen for sætterne.

Der har ydermere også været en lærlingeafdeling i Kolding siden 1920, og derudover har afdelingen også en trykkerklub, som har eksisteret siden 1919 med undtagelse af perioden 1957-1962. I 1939 blev der oprettet en sætterklub.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling havde ved stiftelsen ti medlemmer. I 1897 havde de 35, 41 i 1909, 56 i 1919, 81 i 1929, 87 i 1946, 115 medlemmer i 1956 og i 1966 rundede de 200 medlemmer. I 1976 havde Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling 254 medlemmer, og vi kan ud fra disse tal se, at forbundet ikke var en af de store fagforeninger i Kolding.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede inden kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Dansk Typograf-Forbund

2016-11-14T13:43:28Z

AneH:

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B9129.jpg|200px|thumb|right|Peter Hvidtfeldt]]
Typograferne stiftede denne forening helt tilbage i 1875, hvilket gør Dansk Typograf-Forbund Kolding afdelingen til den ældste faglige forening i Kolding. Man stiftede foreningen på et møde i selvskab med formanden for den københavnske typografiske forening, R. P. Jensen. Alle Koldingtypograferne var til stede under mødet, og alle ti meldte sig efterfølgende ind i foreningen, som dengang blev kaldt TYPOGRAPHIA. Ligelede blev man enige om, at de typografkollegaer, som var i Ribe, Varde, Ringkøbing, Fredericia og Middelfart skulle høre ind under Kolding, fordi ingen af de ovennævnte byer havde mere end fem typografer.

I 1880 blev Jyllands typografiske Forening oprettet og i 1881 Dansk Typografisk Forening, som senere ændrede navn til Dansk Typograf-Forbund, hvis hovedsæde for landssammenslutningen i en årrække hørte hjemme i Kolding, hvilket har bevirket, at Koldingafdelingen har haft mange medlemmer af hovedbestyrelsen både dengang og senere.

Fra 1875-1921 var formands- og kassererposten sammenkoblet, og fra 1875-1975 har der været 35 formænd mod kun 6 kasserer. Derfor nævnes kun nogle få af dem, som har siddet på formandsposten og kassererposten gennem årenes løb: F: H. O. Christiansen 9 år, J. A. Mathiassen 9 år, Vald. Petersen 10 år, N. Chr. Andersen 10 år, Vald. Fr. Nielsen 11 år (til 1921 som F og K, formand og kasserer); K: P. Pedersen 7 år, Jørgen Andersen 27 år, Hans Kramer 6 år og Holger M. Jørgensen 7 år.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling blev aldrig en af de helt store fagforeninger, og det skyldes fagets område. Det til trods har fagforeningen formået at hævde sig, det var nemlig typograf P. Hvidtfeldt (1861-1945), som stiftede Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratisk Forening i Kolding, og var ligeledes formand for typograferne i 1886-1888, hvorefter han rejste fra byen, fordi han blev forretningsfører for provinsens typografer og senere kontorchef i arbejdsministeriet. For at nævne nogle flere har vi faktor Carl Knudsen, P. Rasmussen også faktor og ikke mindst Bent Rasmussen, som var formand 1960-1965.

Derudover har typograferne gjort omfattende arbejde for, at typograflærlingene havde bedre forhold og muligheder. I 1903 rettede man henvendelse til Kolding teknisk Skole om bedre forhold for typografernes undervisning, hvilket blev imødekommet. Førnævnte P. Rasmussen og Carl Knudsen blev valgt som hjælpere og tilsynsmænd ved skolens fagundervisning. I 1923 oprettede man et skoletrykkeri med H. C. Petersen som lærer for trykkerne og Vald. Petersen for sætterne.

Der har ydermere også været en lærlingeafdeling i Kolding siden 1920, og derudover har afdelingen også en trykkerklub, som har eksisteret siden 1919 med undtagelse af perioden 1957-1962. I 1939 blev der oprettet en sætterklub.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling havde ved stiftelsen ti medlemmer. I 1897 havde de 35, 41 i 1909, 56 i 1919, 81 i 1929, 87 i 1946, 115 medlemmer i 1956 og i 1966 rundede de 200 medlemmer. I 1976 havde Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling 254 medlemmer, og vi kan ud fra disse tal se, at forbundet ikke var en af de store fagforeninger i Kolding.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede inden kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Dansk Typograf-Forbund

2016-11-14T13:04:31Z

AneH: Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling

Typograferne stiftede denne forening helt tilbage i 1875, hvilket gør Dansk Typograf-Forbund Kolding afdelingen til den ældste faglige forening i Kolding. Man stiftede foreningen på et møde i selvskab med formanden for den københavnske typografiske forening, R. P. Jensen. Alle Koldingtypograferne var til stede under mødet, og alle ti meldte sig efterfølgende ind i foreningen, som dengang blev kaldt TYPOGRAPHIA. Ligelede blev man enige om, at de typografkollegaer, som var i Ribe, Varde, Ringkøbing, Fredericia og Middelfart skulle høre ind under Kolding, fordi ingen af de ovennævnte byer havde mere end fem typografer.

I 1880 blev Jyllands typografiske Forening oprettet og i 1881 Dansk Typografisk Forening, som senere ændrede navn til Dansk Typograf-Forbund, hvis hovedsæde for landssammenslutningen i en årrække hørte hjemme i Kolding, hvilket har bevirket, at Koldingafdelingen har haft mange medlemmer af hovedbestyrelsen både dengang og senere.

Fra 1875-1921 var formands- og kassererposten sammenkoblet, og fra 1875-1975 har der været 35 formænd mod kun 6 kasserer. Derfor nævnes kun nogle få af dem, som har siddet på formandsposten og kassererposten gennem årenes løb: F: H. O. Christiansen 9 år, J. A. Mathiassen 9 år, Vald. Petersen 10 år, N. Chr. Andersen 10 år, Vald. Fr. Nielsen 11 år (til 1921 som F og K, formand og kasserer); K: P. Pedersen 7 år, Jørgen Andersen 27 år, Hans Kramer 6 år og Holger M. Jørgensen 7 år.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling blev aldrig en af de helt store fagforeninger, og det skyldes fagets område. Det til trods har fagforeningen formået at hævde sig, det var nemlig typograf P. Hvidtfeldt (1861-1945), som stiftede Arbejdernes Fællesorganisation og Socialdemokratisk Forening i Kolding, og var ligeledes formand for typograferne i 1886-1888, hvorefter han rejste fra byen, fordi han blev forretningsfører for provinsens typografer og senere kontorchef i arbejdsministeriet. For at nævne nogle flere har vi faktor Carl Knudsen, P. Rasmussen også faktor og ikke mindst Bent Rasmussen, som var formand 1960-1965.

Derudover har typograferne gjort omfattende arbejde for, at typograflærlingene havde bedre forhold og muligheder. I 1903 rettede man henvendelse til Kolding teknisk Skole om bedre forhold for typografernes undervisning, hvilket blev imødekommet. Førnævnte P. Rasmussen og Carl Knudsen blev valgt som hjælpere og tilsynsmænd ved skolens fagundervisning. I 1923 oprettede man et skoletrykkeri med H. C. Petersen som lærer for trykkerne og Vald. Petersen for sætterne.

Der har ydermere også været en lærlingeafdeling i Kolding siden 1920, og derudover har afdelingen også en trykkerklub, som har eksisteret siden 1919 med undtagelse af perioden 1957-1962. I 1939 blev der oprettet en sætterklub.

Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling havde ved stiftelsen ti medlemmer. I 1897 havde de 35, 41 i 1909, 56 i 1919, 81 i 1929, 87 i 1946, 115 medlemmer i 1956 og i 1966 rundede de 200 medlemmer. I 1976 havde Dansk Typograf-Forbund Kolding afdeling 254 medlemmer, og vi kan ud fra disse tal se, at forbundet ikke var en af de store fagforeninger i Kolding.

[[Kategori:Fagforeninger]]

== Litteratur og kilder ==
Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede inden kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979

Kvindeligt Arbejderforbund

2016-11-14T12:25:28Z

AneH:

Kvindeligt Arbejderforbund

2016-11-14T12:20:44Z

AneH: Kvindeligt Arbejderforbund

Kvindeligt Arbejderforbund blev oprindeligt stiftet i 1901, men gik i sig selv efter nogle års forløb, men startede op igen i 1913. Det var et lille arbejderforbund og havde meget beskedne medlemstal indtil 1946, hvor man var oppe på 150 medlemmer plus de 85, som kom med i afdeling II. Denne afdeling eksisterede ikke længe og lukkede allerede i 1947 efter få år.

Efter 1946 steg medlemstallet først jævnt og derefter stærkt således, at der i 1979 var omkring 900 medlemmer i Kvindeligt Arbejderforbund.

Den nok mest kendte kvinde fra forbundet var Dagmar Kaehne. Hun var kasserer fra 1930 til 1962 såvel som, at hun en overgang var formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Fra 1959 var det Inger Margr. Lauritsen, som bar formandsposten.

Dagmar Kaehne gjorde sig for alvor bemærket, da hun som kasserer for Kvindeligt Arbejderforbund den 23. februar 1943 kritiserede forholdene på Muslingekogeriet på havnen. Dette medførte, at man oprettede Kvindeligt Arbejderforbund II, som dog gik i opløsning i 1947, da virksomheden var et typisk krigsfænomen.

I en oversigt over medlemstallene for organisationer i Kolding kan det læses, at Kvindeligt Arbejderforbund havde 45 medlemmer i 1919, 24 i 1929 og 235 medlemmer i 1946, 228 i 1956, 310 i 1966 samt 741 medlemmer i 1976.

== Litteratur og kilder ==

Charles W. Jensen.''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede inden kommunesammenlægninerne'', bind 2, 1979

Kvindeligt Arbejderforbund

2016-11-14T12:12:55Z

AneH: Oprettede siden med 'Kvindeligt Arbejderforbund blev oprindeligt stiftet i 1901, men gik i sig selv efter nogle års forløb, men startede op igen i 1913. Det var et lille arbejderforbund og hav...'