Viuf Planteskole

Fra KoldingWiki

Viuf Planteskole blev grundlagt den 1. april 1899 af Anders Iversen. Planteskolen på Viuf Stationsvej 41 overtoges den 1. oktober 1909 af Christen Kousgaard-Laursen. Planteskolens produktion bestod hovedsageligt af frugttræer- og buske, prydbuske, roser, allétræer, lætræer samt liljekonvalddrivspirer og derudover blev der dyrket hindbær. Varerne blev solgt engros til kunder i hele Danmark.

Anders Iversen blev født den 13. april 1880 i Vejrup sogn og var uddannet hos N. Larsen i Rudkøbing og F. Køster i Brabrand. Han bestyrede fra 1896 til 1899 Fr. Wendts Gartneri i Roskilde. Han anlagde i 1910 "Vøgas Lund" i Vejrup.

Christen Kousgaard-Larsen, der overtog Viuf Planteskole, blev født den 12. november 1881 i Træden og var søn af snedker Jacob Laursen. Han var uddannet i Roskilde adelige Kloster, hos Frode Henriksen i Horsens, på Rosenborg og hos F. Køster i Brabrand. Han arbejdede herefter to år i Tyskland og Luxemborg, hvorefter han arbejdede som medhjælper hos Vemb Planteskole og Stormarkens Planteskole i Nakskov.

Christian Kousgaard-Laursens datter, Annemarie (f. 1938), overtog planteskolen efter sin far i 1967, og drev den frem til 2018. Annemarie var udlært fra en planteskole i Christiansfeld som 17-årig, og arbejdede efterfølgende på planteskoler i bl.a. Haarby på Fyn, Boskoop i Holland samt Bergen i Norge.

Litteraturliste

  • Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejdere (bind 2), s. 1538