Forskel mellem versioner af "Troldhedebanen"

Fra KoldingWiki
(Litteratur og kilder)
 
Linje 23: Linje 23:
  
  
===Litteratur og kilder===
+
==Litteratur og kilder==
 
 
 
*Helge Kjerside & Finn Christensen: Troldhedebanen, 2002. Kernwein, A.F.: Samling af artikler fra Signalposten.
 
*Helge Kjerside & Finn Christensen: Troldhedebanen, 2002. Kernwein, A.F.: Samling af artikler fra Signalposten.
 
*Helge Kjerside: Troldhedebanen, Koldingbogen 2006.
 
*Helge Kjerside: Troldhedebanen, Koldingbogen 2006.
 +
* [[:Kategori:Personer ansat ved Troldhedebanen]]
  
 
[[Kategori: Trafik og transport]]
 
[[Kategori: Trafik og transport]]

Nuværende version fra 13. sep 2019, 14:04

Troldhedebanens skinnebus SM8 passerer Fynsvej, 1966. Kolding Stadsarkiv, fotograf: A. Kernwein.

Privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane blev anlagt i årene 1913-1917. Den daværende driftsbestyrer på Kolding-Egtved Jernbane, P.V.P. Berg, havde forsøgt at få sin bane forlænget til Grindsted. Han havde også fundet en passende linjeføring, men det endte med, at Troldhedebanen blev drevet af et eget selskab uden tilknytning til Kolding-Egtvedbanen.


Hovedkræfterne i arbejdet med at skabe og drive banen i de første år var direktør på K. Konstantin Hansen, De Danske Mejeriers Maskinfabrik og nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, Vejen.


Banen havde ikke nogen stor og prangende stationsbygning, men var tilknyttet statsbanestationerne i Kolding, Vejen, Grindsted og Troldhede. Den havde egne stationer i Dybvadbro, Ferup, Korsvang, Jordrup, Veerst, Gesten, Bække, Fitting, Vorbasse, Hejnsvig, Grindsted, Sdr. Omme, Stakroge, Sandet og Sdr. Felding. Fra Gesten var der en sidebane til Vejen med stationsbygning i Gamst.


Troldhedebanen var Danmarks længste privatbane med en længde på 87,9 km mellem Kolding og Troldhede og 9,5 km mellem Gesten og Vejen. Banen var bygget som normalsporet bane (1435 mm sporvidde) med en skinnevægt på 24,35 kg/m.


Banen åbnede 25. august 1917: Den første driftsbestyrer på banen var P. H. Tarp, der på dette tidspunkt også styrede såvel Kolding Sydbaner som Egtvedbanen.


Som de øvrige lokalbaner i området havde banen en sund økonomi i de første år, men fra 1924 gik det tilbage, og underskuddet steg frem til 2. verdenskrig. Under krigen fik banen igen et pænt overskud ikke mindst på grund af omfattende transporter af brunkul. Efter krigen steg underskuddet på ny, og i 1965 ville Lejrskov-Jordrup Kommune ikke længere deltage i underskudsdækningen. 31. marts 1968 kørte det sidste tog på linjen.


Remisen bag ved Byparken blev nedrevet i begyndelsen af 1970erne og området henlå siden ubebygget med kun den gamle værkmesterbygning fra 1924 på grunden. I løbet af 2004 er der opført ejerboliger på grunden, der har fået adressen Troldhedevej.


Litteratur og kilder