Forskel mellem versioner af "Slotshaven til Koldinghus"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Slotshaven, der lå på sydskråningenneden for Staldgården blev anlagt af [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg/Dronning Dorothea]] i 1550erne med inspiration fra renæssancehaver i Tyskland og Italien. Den sydligste del af haven kan oprindelig have været det tidligere Gråbrødreklosters have. Frederik 2. udvidede haven efter den store brand i den østlige del af Kolding i 1583. | + | Slotshaven, der lå på sydskråningenneden for Staldgården blev anlagt af [[Dronning Dorothea|Dorothea af Sachsen-Lauenburg/Dronning Dorothea]] i 1550erne med inspiration fra renæssancehaver i Tyskland og Italien. Den sydligste del af haven kan oprindelig have været det tidligere Gråbrødreklosters have. Frederik 2. udvidede haven efter den store brand i den østlige del af Kolding i 1583. |
Også Christian 4. interesserede sig personligt for slotshaven, bl.a. gav han lensmanden ordre om at sende roser fra [[Koldinghus]] til København, men han sørgede også for, at haven kunne bruges til hoffets selskabelighed. Der anlagdes allerede 1596 en boldbane (tennisbane) i haven og i 1619-20 en beriderbane. | Også Christian 4. interesserede sig personligt for slotshaven, bl.a. gav han lensmanden ordre om at sende roser fra [[Koldinghus]] til København, men han sørgede også for, at haven kunne bruges til hoffets selskabelighed. Der anlagdes allerede 1596 en boldbane (tennisbane) i haven og i 1619-20 en beriderbane. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I haven dyrkedes grøntsager, bl.a. kål, løg og rodfrugter, en lang række krydderurter, men også de mere sårbare agurk og melon, måske i en form for orangeri og mange frugttræer. | I haven dyrkedes grøntsager, bl.a. kål, løg og rodfrugter, en lang række krydderurter, men også de mere sårbare agurk og melon, måske i en form for orangeri og mange frugttræer. | ||
| − | Under krigene med svenskerne blev haven hærget og i årene efter krigene offer for misvækst. Haven blev helt omlagt ved militærets hjælp i slutningen af 1600-tallet. I begyndelsen af 1700-tallet blev haven udlejet til borgere i Kolding, men allerede i 1748 sat til salg. Jordstykket havde forskellige ejere, indtil kaptajn Høffding i 1847 købte næsten hele området med henblik på udstykning. Jernbanegade blev anlagt på tværs af haven, og hele området var bebygget inden år 1900. | + | Under krigene med svenskerne blev haven hærget og i årene efter krigene offer for misvækst. Haven blev helt omlagt ved militærets hjælp i slutningen af 1600-tallet. I begyndelsen af 1700-tallet blev haven udlejet til borgere i Kolding, men allerede i 1748 sat til salg. Jordstykket havde forskellige ejere, indtil kaptajn [[Jens Brandt Høffding|Høffding]] i 1847 købte næsten hele området med henblik på udstykning. Jernbanegade blev anlagt på tværs af haven, og hele området var bebygget inden år 1900. |
Nuværende version fra 26. feb 2020, 06:02
Slotshaven, der lå på sydskråningenneden for Staldgården blev anlagt af Dorothea af Sachsen-Lauenburg/Dronning Dorothea i 1550erne med inspiration fra renæssancehaver i Tyskland og Italien. Den sydligste del af haven kan oprindelig have været det tidligere Gråbrødreklosters have. Frederik 2. udvidede haven efter den store brand i den østlige del af Kolding i 1583.
Også Christian 4. interesserede sig personligt for slotshaven, bl.a. gav han lensmanden ordre om at sende roser fra Koldinghus til København, men han sørgede også for, at haven kunne bruges til hoffets selskabelighed. Der anlagdes allerede 1596 en boldbane (tennisbane) i haven og i 1619-20 en beriderbane.
I haven dyrkedes grøntsager, bl.a. kål, løg og rodfrugter, en lang række krydderurter, men også de mere sårbare agurk og melon, måske i en form for orangeri og mange frugttræer.
Under krigene med svenskerne blev haven hærget og i årene efter krigene offer for misvækst. Haven blev helt omlagt ved militærets hjælp i slutningen af 1600-tallet. I begyndelsen af 1700-tallet blev haven udlejet til borgere i Kolding, men allerede i 1748 sat til salg. Jordstykket havde forskellige ejere, indtil kaptajn Høffding i 1847 købte næsten hele området med henblik på udstykning. Jernbanegade blev anlagt på tværs af haven, og hele området var bebygget inden år 1900.
Litteratur og kilder
- Birgitte Dedenroth-Schou: Den store slotshave ved Koldinghus og dens videre skæbne, Koldingbogen 2012.
- Jens Sjerup Hansen: Dronning Dorotheas have ved Koldinghus, 1995.
- Christian Fredrik Scheel, Joachim Scheel, gartner på Koldinghus, Koldingbogen 2007.
