Skanderup Valgmenighedskirke

Fra KoldingWiki
Skanderup Valgmenighedskirke omkring 1996-2000. Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv, fotograf: ukendt.

Skanderup Valgmenighedskirke ligger i Skanderup Sogn, og er opført i 1922.

Skanderup-Hjarup valgmenighed, stiftet 1910, indviede d. 24. september 1922 sin egen kirke i Skanderup by. Kirkebygningen er et resultat af en ombygning i 1922 ved arkitekt Jens Th. Rolver, Kolding, af en kaseinfabrik, oprindeligt et andelsmejeri. Den skifertækte, hvidpudsede bygning, med gråmalet sålbænk og sokkel, består af et langhus med korte tværskibe og et smallere kor. Tårnet, med indgang i vest, rummer våbenhuset.

Inventaret er i det væsentligste fra kirkens indvielse. Døbefonten fra 1932 er skænket af lærer Jessen og udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Altersølvet er skænket på indvielsesdagen af valgmenigheden i Vejstrup.

Kirken er beliggende på Kastanie Alle 51, Skanderup.

Litteratur og kilder