Peter August Halby

Fra KoldingWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Peter August Halby

Peter August Halby.jpg
Mægler P.A. Halby, Kolding Stadsarkiv, fotograf M.A. Caprani

Født: 30. august 1829

Død: 10. februar 1908

Ægtefælle: Marie Halby

Erhverv: Købmand og mægler

Peter August Halby (1829-1908) købmand og mægler.

Livshistorie

Peter August Halby var født i Ringkøbing den 30. august 1829 og søn af gartner K.G. Halby. Han nævnes første gang i Kolding ved folketællingen 1850, hvor han er lærling hos Købmand Søren Petersen. Den 29. oktober 1856 løste Peter August Halby borgerskab som købmand i Kolding og bosatte sig i Låsbygade, hvor han i en årrække drev forretning.

På sin 30 års fødselsdag, altså den 10. september 1859, blev han viet med Laura Marie Sophie Grandjean (1839-1906), blot kaldet Marie. Sammen fik de fire børn: Børn: Magda Halby (f. ca. 1862), Aage og Viggo Halby (f. ca. 1872) og Wilhelm Halby (f. ca. 1878).

Parret var bosat i Kolding, da de østrigsk-preussisk tropper i 1864 besatte byen. Besættelsen er blevet skildret af hans hustru Marie, da hun i perioden 17. februar til 9. september skrev Marie Halbys dagbog. Dagbogen har sin særlige interesse ved, at den skildrer de ulykkelige begivenheder i 1864 set fra et borgerhjem og med en ung husmors øjne.

Da man markerede 100-året for Koldings besættelse med en artikel i Jydske Tidende, beskrives Peter August Halby således:

Halby drev en vist nok ret stor forretning, både en gros og en detail, som urtekræmmer og synes at have været en velstående mand, dygtig og foretagsom. I ægteskabet var der børn, og familien boede i nr. 42 Laasbygade. Halby, der bedst kendtes som mægler Halby, var både dygtig og foretagsom, og lejligheden, ægteparret beboede, var beliggende i nærheden af forretningen. Den var både rummelig og velmøbleret, og der var – som den gang i de velhavende familier – gode trofaste tjenestefolk. De udtyndedes ofte, da de måtte hjem til deres egen familie, der led meget under forholdene, og så var den lille fru Marie […] ofte så nogenlunde alene om arbejdet.

Mægler fra 1868-1908. Medstifter af Kolding Sejlklub 1881. Døde som enkemand i 1908.

Bagom besættelsen i 1864

Som grænseby lå Kolding strategisk udsat – nemlig på vejen for en fjendes indmarch fra det Slesvig, der var hele 1864-krigens omdrejningspunkt. Officielt gik den preussisk-østrigske militæraktion kun ud på at besætte Slesvig for at tvinge Danmark til at imødekomme de tyske krav om Slesvigs selvstændige status. På den måde kunne man dække sig ind under, at man ikke førte en egentlig krig.

Kolding havde i 1843 anlagt Kolding Havn, og byen havde siden da været i rask fremgang. Havnen kom til at spille en særlig rolle, da byen lå ved Lillebælt og skulle bruges til fjendens landgang på Fyn. Dette blev dog aldrig iværksat.

Til gengæld stod fjenden pludselig lige syg for grænsen den 17. februar 1964. Rygterne svirrede og nerverne var på højkant i byen. Turde fjenden overskride landegrænsen og udfordre diplomatiet? Selve konflikten var brudt ud, men overskred man grænsen til det danske kongerige, var der ingen vej tilbage. Det var en direkte krigserklæring, som kunne få England og Frankrig til at gribe ind.

Den danske styrke var imidlertid i håbløst mindretal og måtte derfor trække sig tilbage mod nord. Byen lå åben for fjenderne. Den 18. februar 1864 brød uvejret løs. De østrigsk-preussiske tropper rykkede uden problemer ind i Kolding og forlod først endeligt byen ved den 9. september, da Danmark definitivt led et sønderslående nederlag.

Kilder og henvisninger