Forskel mellem versioner af "Mælkepoppen"

Fra KoldingWiki
Linje 6: Linje 6:
 
I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder.
 
I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder.
  
I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen nok til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende. Siden 1963 havde landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, hvor man i Kolding f.eks. efter det første år havde et underskud på 88.005 kr.
+
I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr.
 
 
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===

Versionen fra 25. sep 2020, 13:27

Mælkepoppen, ca. 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Mælkepoppen på Låsbybanke, 1963. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Mælkepoppen var navnet på en kæde ungdomsbarer, som mælkeproducenten Karoline i 1963 åbnede rundt omkring i landet for at fremme unges mælkeforbrug og tilskynde til, at de ikke drak alkohol. Her kunne man få diverse mælkeprodukter i forskellige smagsvarianter og høre ungdomsmusik. Udover Kolding fik Ballerup, Frederiksberg, Ålborg, Århus, Vejle og Esbjerg en Mælkepop.

I Kolding lå Mælkepoppen på hjørnet af Blæsbjerggade 4 og Låsbybanke. Væggene var malet i afdæmpede sorte, røde og grå farver, og bag baren stod personalet, mælkepigerne, iført Karolinekjoler. Mælkepoppen åbnede i marts 1963, og det blev hurtigt ungdommens nye tilholdssted. Her kunne de mødes, snakke og ellers deltage i stedets forskellige aktiviteter. Der var filmklub, pladepræsentation, diskussionsaftener, og sidst men ikke mindst koncertarrangementer. Daglig leder var Lizzie Mathiesen. Lærer Borg Mogensen blev ansat som underholdningsleder.

I 1969 lukkede Mælkepoppen. Helt præcist hvorfor, står hen i det uvisse. På den ene side skyldtes lukningen til dels, at stedet havde fået et blakket ry om hashrygning, bl.a. i forbindelse med retssagen mod Peter Belli, der var en populær gæst på Mælkepoppen. Desuden kan det begrænsede vareudbud have været medvirkende. Siden 1963 havde flere af landets Mælkepopper kæmpet med økonomien, og i Kolding havde man f.eks. efter kun ni måneder et underskud på 88.005 kr.

Litteratur og kilder

  • Ib Borg Mogensen: En ballade om Karolines Mælkepop, Koldingbogen 1981.
  • Carl Riisgaard: Koldings rytmiske musikhistorie, Koldingbogen 2002.
  • Eddie Troelsgaard: Belli, beat og Mælkepop, 2010.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 64.909.
  • Jysk Aktuelt - 2. juli 1964.