Kommandocentralen på Rømøvej

Fra KoldingWiki

Skift til: Navigation, Søgning
Bunkeranlæg, den underjordiske telefonstation, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Forstærkerinteriøret i bunkeren, 1945. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Der ligger to tyske bunkere på Rømøvej, henholdsvis Rømøvej 2 og Rømøvej 4. De blev påbegyndt af tyskerne i 1944 dels som en underjordisk afdeling af deres telefon- og fjernskrivertjeneste, og dels som en forstærkerstation, der skulle forbedre taletydeligheden på det tyske telefonnet.


Bunkeren til forstærkerstationen, Rømøvej 2 blev bygget som en ”Heeresbunker” af ”Organisation Todt”. Denne type bunkers var beregnet til generalstabskvarterer, men bunkeren blev ændret til funktionen som forstærkerstation. Bunkerens ydermure og loft er af 2 m tykt jernbeton, gulvet 0,80 m tykt jernbeton. Hele bunkeren er dækket af et 5 m tykt jordlag, der flugter med terrænets overflade.


Ved indgangen var anbragt skydeskår, så hele indgangen og bunkerens sideflade kunne beskyttes indefra. Skydeskårene kunne lukkes med en 5-6 cm tyk panserplade.


Selve forstærkeranlægget var helt moderne og betegnedes af Post- og Telegrafvæsenet, der den 10. maj 1945 beså anlægget, som et teknisk vidunder. Anlægget var udført af Siemens AEG og Lorenz.


Bygningen var fra starten forsynet med et nødelektricitetsværk, som kom i brug under kapitulationen, hvor en større menneskemængde om aftenen stormede byggepladsen, ødelagde nogle transformatorer, bortførte et halvt hundrede trillebøre og en del værktøj. Tyskerne flygtede ind i bunkeren, hvor de barrikaderede sig. Kolding Vagtværn overtog bevogtningen, derefter frihedskæmperne og slutteligt politiet.


Efter krigen overtog Post- og Telegrafvæsenet de tyske fjernkabler og forstærkerstationer i Danmark. Stationsleder ved Post- og Telegrafvæsenet i Kolding, Axel Henriksen fortæller, at bunkeren var intakt ved overtagelsen, og alle tegninger var til stede. I forrummet var et stativ med geværer og hjelme, og i værelset for bærefrekvenstelefoni var der hylder med gasmasker. I kabelindføringsrummet fandtes en stor kasse med dynamit; nok til at sprænge hele bunkeren i luften i tilfælde af at russerne kom.


I 1951 fik Civilforsvarskommissionen i Kolding meddelelse om, at Civilforsvaret kunne disponere over de to tyskerbunkers ved Sdr. Kongevej og Rømøvej 2 blev benyttet af det statslige civilforsvar, Rømøvej 4 af det kommunale. I 1994 besluttede Beredskabsstyrelsen at overdrage ejendomsretten til Kommandocentralen, Rømøvej 4, inkl. materiel vederlagsfrit til Kolding Kommune. Skoler, foreninger og andre organiserede grupper havde mulighed for at få en rundvisning i Kommandocentralen, der var udstyret til at fungere som kommandocentral for den øverste kommunale administration, hvis det skulle blive nødvendigt pga. f.eks. Den Kolde Krig.


I 2012 besluttede Kolding Byråd, at Politimuseet, Frank Hansens Besættelsestidssamling og Våbenhistorisk Selskab kunne benytte rummene i Kommandocentralen, Rømøvej 4, der derfor blev delvis tømt for det originale inventar. (Kolding Stadsarkiv).


Litteratur og kilder

  • Axel Henriksen: Den tidligere tyske forstærkerstation i Kolding, Electra 1946.
  • Civilforsvarsforbundet: Civilforsvarets organisation og opgaver, 1954. Civilforsvarskommissionens forhandlingsprotokol, 1951 ff.