Koldinghus i Konsul Graus Gade

Fra KoldingWiki
Version fra 2. okt 2020, 10:13 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Konsul Graus Gade set mod vest med Koldinghus, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Frem til 1936 lå for enden af Konsul Graus Gade, som dengang hed Allégade - med bagsiden mod nuværende Vestre Ringgade (dengang Katrinegade) – en ejendom, som i folkemunde havde navnet ”Koldinghus” eller ”Lille Koldinghus”. Adressen var Allégade 56.

Ejendommens historie kan føres tilbage til anlægget ”Katrinelund”, som i 1800-tallets midte var et forsøg på at eftergøre Københavns Tivoli. Heri lå en midterpavillon, som var bygget i romansk stil med søjler. Den blev siden ombygget til bygningen ”Koldinghus”. Huset var ejet af konsul Grau og derefter af Gustav Johannes Valdemar Grau, som i 1911 solgte til murermestrene Christian Hansen og Jørgen Hansen.

Mange forskellige lejere boede her. Kolding Kommune købte i 1935 ejendommen af murer Jens V. Hansen og nedrev den året efter. Herved blev der skabt vejforbindelse mellem Allégade og Katrinegade, nuværende Vestre Ringgade.


Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv A 98 Borgmesterkontorets arkiv, J.nr. 631-811-111 (Konsul Graus Gade)
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4