Forskel mellem versioner af "Koldinghus Staldgård"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter | + | Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus brand i [[1808]] blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i [[1897]] en storslået [[Industri- og Landbrugsudstillingen 1897|Industri- og Landbrugsudstilling]]. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]s overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland. |
1990-92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge. | 1990-92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
| − | + | ==LItteratur og kilder== | |
| − | + | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975 | |
| − | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975 | + | *A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978 |
| − | *A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978 | ||
[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]] | ||
Versionen fra 25. aug 2018, 23:28
Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus brand i 1808 blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i 1897 en storslået Industri- og Landbrugsudstilling. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af Gestapos overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.
1990-92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge.
I Staldgårdens nord- og sydfløje er der lokaler for Hjemmeværnet og soldaterforeninger samt magasin og konserveringslokaler for Museet på Koldinghus.
LItteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975
- A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978
