Forskel mellem versioner af "Kolding Sydbaner"

Fra KoldingWiki
m
 
Linje 15: Linje 15:
  
  
===Litteratur===
+
==Litteratur==
 
 
 
*Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009.
 
*Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009.
 
*Ib V Andersen: Kolding Sydbaner, 1911-1948, 1963.
 
*Ib V Andersen: Kolding Sydbaner, 1911-1948, 1963.
Linje 23: Linje 22:
 
*Jydske Tidende, sep. 1968.
 
*Jydske Tidende, sep. 1968.
 
*Kolding Folkeblad, 30. sep. 1973.
 
*Kolding Folkeblad, 30. sep. 1973.
 +
* [[:Kategori:Personer ansat ved Kolding Sydbaner]]
  
 
[[Kategori: Trafik og transport]]
 
[[Kategori: Trafik og transport]]

Nuværende version fra 13. sep 2019, 14:03

Kolding Sydbanegård set fra Nordøst, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Privatbanen Kolding Sydbaner bestod af to linier, nemlig Kolding-Hejlsmindebanen (27,2 km) og Kolding-Vamdrupbanen (29,8 km). De to banestrækninger udgik fra Kolding Sydbanegård i Sydbanegade.

De første skridt mod en jernbane syd for Kolding blev taget i 1880erne, især på opfordring fra landdistrikterne. Kolding var dog også interesseret i at banerne blev anlagt, idet man forventede, at det ville gavne byens erhvervsliv. Da Saftstationen blev anlagt i 1898 kom der skub i ønsket, fordi sukkerroerne fra sognene syd for Kolding på denne måde kunne fragtes til fabrikken ved havnen. 29. november 1911 kunne banerne indvies. Selve anlægsarbejdet havde taget 2 år og kostet 3.830.532 kr. Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev solgt til Dansk Arbejdsmandsforbund og er senere blevet nedrevet.

Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Kolding Sydbaner blev også brugt som udflugtstog til Skamlingsbanken. Kolding Gymnasium benyttede banerne til at transportere alle skolens elever til Skamlingsbanken i forbindelse med den traditionsrige Majfest.

30. september 1948 afgik det sidste tog fra Kolding Sydbanegård. Personbefordringen overgik til DSB, som erstattede togdriften med rutebiler.


Litteratur

  • Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009.
  • Ib V Andersen: Kolding Sydbaner, 1911-1948, 1963.
  • A.F. Kernwein: Samling af artikler fra Signalposten 1989-1990 og Kolding Jernbaneklubs blad. Kolding Sydbaner: Hejlsminde – Kolding, 7 Kortblade, 1909.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841.
  • Jydske Tidende, sep. 1968.
  • Kolding Folkeblad, 30. sep. 1973.
  • Kategori:Personer ansat ved Kolding Sydbaner