Forskel mellem versioner af "Juletræ i Kolding"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:B4644 - juletræ - 1959.jpg|thumb|Juletræ på Akseltorv 1959; Fotograf Peter Thastum, [[Kolding Folkeblad]] ]]
 
Det første juletræ i Kolding og Jylland tændtes juleaften [[1822]] hos kordegn og lærer ved Borgerskolen, P. Jürgensen bosiddende [[Rendebanen]] 15.
 
Det første juletræ i Kolding og Jylland tændtes juleaften [[1822]] hos kordegn og lærer ved Borgerskolen, P. Jürgensen bosiddende [[Rendebanen]] 15.
  

Versionen fra 30. nov 2018, 17:37

Juletræ på Akseltorv 1959; Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad

Det første juletræ i Kolding og Jylland tændtes juleaften 1822 hos kordegn og lærer ved Borgerskolen, P. Jürgensen bosiddende Rendebanen 15.

Skikken med at fælde et nåletræ og tage det ind i huset for at pynte det stammer fra fra det 16. århundredes Elsass. Juletræsskikken kom til Danmark i starten af det 19.århundrede. Den første beretning om et juletræ stammer fra godset Holsteinborg nær Næstved i 1808. Københavns første juletræ blev tændt i 1811.

Traditionen spredte sig fra København via dem, der modtog undervisning på seminarierne og universitetet i den store by. Det var derfor ikke underligt, at det første træ i Jylland blev tændt hos en familie, der havde tre sønner, der studerede i hovedstaden. Tiden var præget af Statsbankerotten i 1813, der knapt var overvundet i starten af 1820erne. Derfor finansierede sønnerne træet, da deres forældre ikke var velhavende. Det usædvanlige syn tiltrak folk fra hele byen.

Juletræets tyske oprindelse gjorde, at der var er vis modstand imod det i sønderjyske kredse, men ved indgangen til det 20.århundrede blev juletræet almindelig udbredt.

Traditionen med et juletræ på Akseltorv stammer helt tilbage fra 1921, da Juletræskomitéen stiftedes med det formål, at indsamle penge til byens fattige.

Initiativtageren til juletræskomitéen var Hans Ludvig Hansen. Fattigdommen var udbredt i 20erne og 30erne med økonomisk verdenskrise. Tysklands sammenbrud gjorde også sit til, at den danske økonomi haltede. Juletræskomitéen knyttede derfor en lang række indsamlingsarrangementer til julen. Koncerter af forskellig art og juletræ på Akseltorv.

Under besættelsen fra 1940 til 1945 var juletræet på Akseltorv kun tændt 2 timer om eftermiddagen.

Det er efter besættelsen, formentlig i 1980erne blevet en tradition at juletræet udvælges af byens borgmester, i samarbejde med børn fra daginstitutionerne.

Litteratur og kilder

  • Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopedi. København, 1994-2006, bd. 10 og 18.
  • Kolding Folkeblad 30. december 1930
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 39.55.