J.B. Jacobsen

Fra KoldingWiki

Skift til: Navigation, Søgning

Jakob Bernhardt Jacobsen

Født: 15. november 1879

Død: ?

Ægtefælle: Sørine Jensine Rosenløwe

Erhverv: Træskofabrikant

Jakob Bernhardt Jacobsen (født 15. november 1879, Eltang sogn - død ?) træskofabrikant eller træskohandler, byrådsmedlem for Venstre 1937-1954.

Startede i 1902 egen selvstændig virksomhed i Kolding, hvor efter han arbejdede sig op fra beskedne kår. En periode medlem af ligningskommissionen, inden han i 1937 første gang valgtes til byrådet. Angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene kasse- og regnskabsudvalget, socialudvalget, skoleudvalget, skolekommissionen, bygningskommissionen, og som vurderingsmand for udlån af offentlige midler.

J. B. Jacobsen var søn af træskomand eller klodsmager Søren Jacobsen og hustru Anemarie Bernthsen boende i Nørre Stenderup i Eltang Sogn. Han blev gift den 5. november 1919 i Silkeborg Kirke med Sørine Jensine Rosenløwe (født 14. juli 1887, Karup, Skanderborg amt - død ? ), datter af træhandler Hans Peter Rosenløwe og Stine Marie Jensen boende i Silkeborg. J.B. Jacobsen og hans hustru boede i 1940 med deres børn i Mazantigade.

Kilder og henvisninger

  • Rødt eller borgerligt flertal i Kolding?, Folkebladet Sydjylland, 8. marts 1946
  • Kolding vejviser 1944, Kolding Stadsarkiv