Forskel mellem versioner af "Hjarup Kirke"

Fra KoldingWiki
m
(Kategori:Hjarup Sogn)
 
Linje 14: Linje 14:
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
 
*Kirker i Haderslev Stift. Folder (2000).
 
*Kirker i Haderslev Stift. Folder (2000).
 
 
*Kirker i Kolding og omegn. Folder, Kolding Turistforening.
 
*Kirker i Kolding og omegn. Folder, Kolding Turistforening.
 
 
*http://www.hjarupkirke.dk
 
*http://www.hjarupkirke.dk
 +
*http://danmarkskirker.natmus.dk
  
*http://danmarkskirker.natmus.dk
+
[[Kategori:Hjarup Sogn]]

Nuværende version fra 29. nov 2019, 23:47

Hjarup Kirke i 2007. Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup, fotograf: Peter Drescher Jensen.

Hjarup Kirke ligger i Hjarup Sogn, og er opført i 1200-tallet. Kirken er indviet til Sct. Laurentius, og er bygget dels af utilhuggede marksten, dels tilhuggede kvadersten. Kirken er en romansk granitkirke, bestående af kor og skib. En apsis ved korgavlen er formodentlig nedbrudt allerede i middelalderen. Kirken er stærkt ombygget og udvidet mod vest i 1868 af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. Våbenhuset ved nordsiden er fra 1860, ombygget i 1868; det afløste et ældre af bindingsværk fra 1725.

Samtidig med den romanske bygning er alene døbefonten, mens senmiddelalderen repræsenteres af en korbuekrucifiksgruppe, der siden 1868 pryder altret, samt af figurer og baldakiner fra en højaltertavle, som nu er i Museet på Koldinghus. Et altersæt, stiftet af dronning Margrethe I, forsvandt under svenskekrigene. Alterstager og dåbsfad stammer fra midten af 1500-tallet. I rummets møblering gør den ellers ofte så dominerende renæssancestil sig kun gældende ved en enkel prædikestolshimmel fra omkring 1600-tallet. Prædikestolen er fra 1868. I 1890 blev alterpartiet skænket Koldinghus. Det nuværende altermotiv er et Maria/Johannes-motiv.

Kirken hørte under Koldinghus rytterdistrikt, oprettet i 1680. Antagelig ved en auktion i 1765-67 solgte kronen kirken til overhofmarskal Christian Frederik von Moltke til Trøjborg i Sønderjylland. Trøjborg gods omfattede da også Østerbygård i Vamdrup sogn. Da Østerbygård i 1772 solgtes til Frederik Vilhelm Hansen, fulgte kirken med, og den tilhørte herefter gårdens ejere frem til 1912, da den overgik til selveje.

Kirken er beliggende på Hjarup Byvej 8A, Hjarup.


Litteratur og kilder