H. Jørgensen (handskemager)

Fra KoldingWiki

Skift til: Navigation, Søgning

H. Jørgensen

Født: 20. marts 1825

Død: 24. december 1880

Ægtefælle: Ane Margrethe Cathrine Blom

Erhverv: handskemager

Hans Jørgensen (født 20. marts 1825, Kolding - død 24. december 1880, Kolding) handskemager, byrådsmedlem 1861-1870. Formand ved generalforsamlingen i juni 1868 til sin død for Foreningen af Haandværkere og Industridrivende. Medlem af den første bestyrelsen for Alderdomsforeningen af 1860.

H. Jørgensen var søn af handskemager Hans Jørgensen (født ca. 1785, Kolding - død 24. marts 1849) og hustru Maren Hansdatter Blom (kan også staves Blommes, født ca. 1799 - død ?) i Kolding. Gift med Ane Margrethe Cathrine født Blom(født 15. april 1837, Skodborg - død 14. november 1902, Plantangade, Kolding), datter af gårdejer Niels Hansen Blom og hustru Kirsten f. Olesdatter.

Opvokset hos forældrene, der boede i Helligkorsgade, faren havde i januar 1821 fået borgerskab som handskemager, farfaren Niels Jørgensen(f. ca. 1737, Kolding - død ?) fik i oktober 1768 borgerskab som handskemager også i Helligekorsgade. Er i folketællingen 1850 første gang nævnt som handskemager. Året efter i 1851 overtager han forældrenes hus i Helligekorsgade. Ifølge jubilæumsskrift om Foreningen af Håndværkere og Industridrivende fra 1962, sad H. Jørgensen som formand for foreningen frem til 1883, hvilket er en fejl i skriftet, da han døde allerede i 1880, hans plads i bestyrelsen blev overtaget af S.L. Gynther.

Henvisninger / kilder