Føtex

Fra KoldingWiki
Føtex, 31.3. 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Supermarkedet Føtex åbnede i Helligkorsgade i 1965 i tobaksfabrikant S. W. Bruuns gamle ejendom.

Siden 1930'erne havde købmand H. K. Suurballe haft købmandsforretning på adressen, men da det kom frem, at Føtex ville etablere sig i Kolding, valgte Suurballe at leje sin ejendom ud til Føtex for at undgå en hård konkurrence. Suurballe satsede efterfølgende på specialforretninger i byen.

I Føtex var der i begyndelsen fødevarer i stuen, mens der var tekstiler og konfektion på første sal. I 1968 udvidede Føtex forretningen ud mod Brostræde og nedrev efterfølgende i 1969 en række ældre ejendomme i Søndergade og Brostræde. Varesalget blev herefter placeret i stueetagen, mens der på første sal var cafeteria og bageri.

Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Søndergade.
  • Jysk Aktuelt - 29-5-1965.