http://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&feed=atom&action=historyEgtvedbanen - Versionshistorie2024-03-29T05:04:14ZVersionshistorie for denne side i KoldingWikiMediaWiki 1.32.0http://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=8431&oldid=prevBilly med 15. feb 2018, 23:122018-02-15T23:12:28Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 15. feb 2018, 23:12</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l2" >Linje 2:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 2:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|400px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|400px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[<ins class="diffchange diffchange-inline">H. H. Grau|</ins>H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hovedstationen i Kolding, [[Nordbanegården]], skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hovedstationen i Kolding, [[Nordbanegården]], skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. </div></td></tr>
</table>Billyhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=1950&oldid=prevMartinMølgaard med 8. apr 2013, 11:262013-04-08T11:26:38Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 8. apr 2013, 11:26</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|<del class="diffchange diffchange-inline">300px</del>|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|<ins class="diffchange diffchange-inline">400px</ins>|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td></tr>
</table>MartinMølgaardhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=1948&oldid=prevMartinMølgaard med 8. apr 2013, 11:202013-04-08T11:20:00Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 8. apr 2013, 11:20</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|300px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]]</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.</div></td></tr>
</table>MartinMølgaardhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=1610&oldid=prevMartinMølgaard med 27. mar 2013, 11:152013-03-27T11:15:29Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 27. mar 2013, 11:15</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved i alt en strækning på 27,8 km.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring<ins class="diffchange diffchange-inline">, </ins>mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved<ins class="diffchange diffchange-inline">, </ins>i alt en strækning på 27,8 km.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hovedstationen i [[<del class="diffchange diffchange-inline">Kolding Nordbanegård</del>]] skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hovedstationen i <ins class="diffchange diffchange-inline">Kolding, </ins>[[<ins class="diffchange diffchange-inline">Nordbanegården</ins>]]<ins class="diffchange diffchange-inline">, </ins>skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. </div></td></tr>
</table>MartinMølgaardhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=821&oldid=prevMartinMølgaard med 26. feb 2013, 09:562013-02-26T09:56:04Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 26. feb 2013, 09:56</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1" >Linje 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;"></ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved i alt en strækning på 27,8 km.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved i alt en strækning på 27,8 km.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l15" >Linje 15:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 17:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af [[Nørregade]] med front mod [[Ndr. Ringvej]], der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv)</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af [[Nørregade]] med front mod [[Ndr. Ringvej]], der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv)</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">''</del>B. Wilcke & P. Thomassen: "Kolding-Egtved Jernbane", 1965. Ib V. Andersen: "Kolding Egtved Jernbane". H. Alkjær: Signalposten 1991-92. Historien om Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 (dvd). Søren Agerskov: Nedlæggelsen af Egtvedbanen, Koldingbogen 2011. Red. af Lars Gregers Hansen. PR-Centret, 2006. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841.<del class="diffchange diffchange-inline">''</del></div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">===Litteratur og kilder===</ins></div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">*</ins>B. Wilcke & P. Thomassen: "Kolding-Egtved Jernbane", 1965.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">*</ins>Ib V. Andersen: "Kolding Egtved Jernbane". H. Alkjær: Signalposten 1991-92. Historien om Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 (dvd).</div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">*</ins>Søren Agerskov: Nedlæggelsen af Egtvedbanen, Koldingbogen 2011. Red. af Lars Gregers Hansen.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">*</ins>PR-Centret, 2006. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Trafik og transport]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Trafik og transport]]</div></td></tr>
</table>MartinMølgaardhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=256&oldid=prevMartinMølgaard med 7. feb 2013, 10:362013-02-07T10:36:58Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="da">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">←Ældre version</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Versionen fra 7. feb 2013, 10:36</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l5" >Linje 5:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 5:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til [[Troldhedebanen]]s åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af [[Saftstationen]] i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer [[P.V.P. Berg]] løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til [[Troldhedebanen]]<ins class="diffchange diffchange-inline"><nowiki /></ins>s åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af [[Saftstationen]] i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer [[P.V.P. Berg]] løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod: </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod: </div></td></tr>
</table>MartinMølgaardhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Egtvedbanen&diff=255&oldid=prevMartinMølgaard: Oprettede siden med 'Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul H.H. Graus fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på Højskolehjemmet, hvor han foreslog e...'2013-02-07T10:34:45Z<p>Oprettede siden med 'Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul <a href="/index.php?title=H.H._Grau" title="H.H. Grau">H.H. Graus</a> fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på <a href="/index.php?title=H%C3%B8jskolehjemmet&action=edit&redlink=1" class="new" title="Højskolehjemmet (siden findes ikke)">Højskolehjemmet</a>, hvor han foreslog e...'</p>
<p><b>Ny side</b></p><div>Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved i alt en strækning på 27,8 km.<br />
<br />
Hovedstationen i [[Kolding Nordbanegård]] skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. <br />
<br />
Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. <br />
<br />
Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til [[Troldhedebanen]]s åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af [[Saftstationen]] i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer [[P.V.P. Berg]] løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen.<br />
<br />
I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod: <br />
<br />
"For sidste gang kører vor Egtvedgris. <br />
Vi bringer vemodigt en krans til din pris <br />
med tak for de svundne dage".<br />
<br />
Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af [[Nørregade]] med front mod [[Ndr. Ringvej]], der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv)<br />
<br />
''B. Wilcke & P. Thomassen: "Kolding-Egtved Jernbane", 1965. Ib V. Andersen: "Kolding Egtved Jernbane". H. Alkjær: Signalposten 1991-92. Historien om Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 (dvd). Søren Agerskov: Nedlæggelsen af Egtvedbanen, Koldingbogen 2011. Red. af Lars Gregers Hansen. PR-Centret, 2006. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841.''<br />
<br />
[[Kategori: Trafik og transport]]</div>MartinMølgaard