Christiansfeld

Fra KoldingWiki
Version fra 17. maj 2018, 13:05 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Christiansfeld ligger i Tyrstrup Sogn, og er anlagt af Brødremenigheden fra Herrnhut på Tyrstrupgårds jorder fra 1773. Brødremenighedens kirke blev opført i årende 1776-1777. Byggeriet af brødrehus, søstrehus, enkehus, skoler og en række håndværks- og industriforetagender fortsatte frem til 1812 efter samme plan som andre herrnhutbyer, men i den lokale byggestil. Byen er opkaldt efter Christian 7., som gav tilladelse til, at byen kunne anlægges og skattefrihed for borgere i byen i 10 år.

I Christiansfeld ligger også Tyrstrup Kirke, der i 1862-1863 erstattede en tidligere kirke fra omkring 1200.

Indtil 1970 var Christiansfeld Flække en selvstændig kommune. I 1970 blev Christiansfeld Kommune dannet af sognekommunerne Hejls, Vejstrup, Taps, Aller, Frørup, Stepping, Tyrstrup, Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup samt Christiansfeld flækkekommune.

Op til ændringen af den kommunale struktur pr. 1. januar 2007 skulle sognene i Christiansfeld Kommune afgøre, om man ville knyttes til Kolding Kommune eller Haderslev Kommune. De tre sydligste sogne Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup valgte at lade sig tilknytte Haderslev Kommune, mens de øvrige sogne tilsluttede sig Kolding Kommune.

Litteratur og kilder

  • Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jensen: Christiansfeld. Livet og Husene, 2005.
  • Anders Pontoppidan Thyssen: Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld I-II, 1984.
  • H.C. Jensen: Christiansfeld – et grænsetilfælde, Koldingbogen 2008.
  • Fil:Christiansfeld Kommune.pdf