Forskel mellem versioner af "Carl Ploug"

Fra KoldingWiki
Linje 7: Linje 7:
 
I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
 
I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.
  
I Kolding er der en mindeplade på Rendebanen på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)
+
I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)
  
  

Versionen fra 13. feb 2017, 09:01

Carl Ploug. Kolding Stadsarkiv

Forfatteren, journalisten og politikeren Parmo Carl Ploug (1813-1894) blev født i Kolding 29. oktober 1813 som søn af latinskolelærer Christian Frederik Ploug. Han blev student i Kolding i 1829 og begyndte at studere teologi i København, derefter filologi og efterfølgende historie og litteratur uden dog nogensinde at tage embedseksamen. Han flyttede ind på Regensen i København og blev opslugt af studenterlivet og det liberale røre.

I hans komedier var der kritik af enevælden og autoriteterne. Han blev knyttet til bladet ”Fædrelandet” og var dets redaktør 1841-1881. Hans indsats i de unge år var præget af engagement mod enevælden og for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Slesvig. I 1848 valgtes han uden modkandidater til den grundlovgivende rigsdag i sin hjemby Kolding. I kampen for Latinskolens bevarelse i Kolding 1854-55 støttede Carl Ploug regeringens forslag om skolens nedlæggelse, hvilket ifølge P. Eliassen gjorde ham ligefrem forhadt i sin hjemby. Han sad i Folketinget 1854-58 valgt i Svendborgkredsen og i Landstinget 1858-90. Politisk kom han til at repræsentere de konservative kræfter i landet og vendte sig mod parlamentarismen og de moderne ideer, der brød frem efter 1870. Han døde 27. oktober 1894 og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

I Kolding er hans indsats navnlig knyttet til de store Skamlingsbankemøder i 1840erne. En søster til ham var gift med redaktøren af Kolding Avis, lærer Geill. Det menes, at Ploug i sin barndom blev påvirket af byens slotsruin og naboskabet til Slesvig, der nærede hans fantasi. I 1868 forfattede han digtet ”Graaskæggede vejrbidte Grænsevagt”. I dette digt optrådte Hannibal som den sidste kæmpe på Koldinghus, hvilket var forkert, så han lavede digtet om.

I Kolding er der en mindeplade på Sct. Jørgensgade på stedet for hans fødsel og en mindesten på vejen op til Koldinghus. Carl Plougs Vej optræder første gang i vejviseren i 1914 kort efter Bellevuekvarterets indlemmelse i købstadskommunen. (Kolding Stadsarkiv)


Litteratur og kilder

  • Dansk Biografisk Leksikon (3.udg.); Torben Geill: Om Carl Ploug (1987).
  • Aksel Nellemann og Knud Moseholm: Kolding studenter indtil 1856, 1988.
  • Hother Ploug: Carl Ploug. Første del 1813-1848,1905.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.