Blichers Boghandel

Fra KoldingWiki
Version fra 6. feb 2013, 12:25 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'P. Blichers Boghandel lå først i Østergade 24. I 1885 overtog P. Blicher, hvis far var fætter til digteren Steen Steensen Blicher, den gamle [[Wisbechs Boghandel...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

P. Blichers Boghandel lå først i Østergade 24. I 1885 overtog P. Blicher, hvis far var fætter til digteren Steen Steensen Blicher, den gamle Wisbechs Boghandel, hvor han havde været ansat siden 1873.. Han fortsatte Wisbechs udgivelse af almenakker, Lommebog for Landmænd og Lommebog for Haandværkere. I 1901 flyttede boghandelen til det nybyggede hus Jernbanegade 1A. Her fik boghandelen butik i stueetagen, engroslager på 2. sal og trykkeri på 3. sal. På 1. sal indrettedes privat beboelse til boghandleren. Kort efter Første Verdenskrig solgte Blicher boghandelen til en af sine ansatte, Johannes Barkholt, mens han selv koncentrerede sig om trykkeriet, der flyttede til Mindevej ved Fynsvej. Blicher drev også en posefabrikken på Dyrehavegårdsvej, der var startet i 1914. Da P. Blicher døde i 1933, overtog sønnen trykkeriet sammen med C. Christensen.(Kolding Stadsarkiv).

Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.Kierulff-Jensen (red.). Danmarks amter og deres mænd, 1935.Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 00.4. A 8007 og L 2. Interview med Asta og Johannes Barkholt, april 1974 af Gudrun Hechmann.