Aalykkeskolen

Fra KoldingWiki
(Omdirigeret fra Ålykkeskolen)

Aalykkeskolen, indviet i 1904, frem til 1945 Kolding Kommunale Drengeskole.

Historie

’’Aalykke er en rød gammel skole. Der er utætte vinduer og det regner ind. Om vinteren er der en smule koldt i klasseværelserne. Men selvom den ikke er super moderne, så er det den bedste skole i hele verden.’’ Inge Hansen fra 7a, som tidligere var en elev på Aalykkeskolen i Kolding, skrev ovenstående om hendes folkeskole i en notits i maj 1979. Heldigvis har skolen ikke altid været i en sådan stand, som Inge Hansen beskriver. Den nu over 100 år gamle skole har nemlig gennemgået udbygninger, såvel som der gennem årene er sket en hel del fornyelser.

Skolen blev indviet i 1904 og havde helt frem til 1945 navnet Kolding Kommunale Drengeskole. Dette navn blev ændret, da skolen blev både en drenge- og en pigeskole. Skolen er tegnet af arkitekt Johan Christian Fussing. Under Anden Verdenskrig var skolen helt eller delvist beslaglagt af tyskerne, hvilket betød, at undervisningen i reduceret omfang blev gennemført i forskellige lokaler rundt om i byen. Elevtallet steg voldsomt i efterkrigstiden som følge af de store årgange, og i 1955 måtte skolen udvide. I 1962 havde skolen 1124 elever, fordelt på 46 klasser. Det var årsagen til, at Dyrehaveskolen blev bygget i 1964. I 1980erne var skolen lukningstruet, men i 2004 fik Aalykkeskolen bevilget en ny stor udvidelse, da en pavillon opført i 1969/1970 blev nedrevet for at give plads til en ny indskolingsfløj og nyt bibliotek.

Sagfører, byrådsmedlem mv. J.L. Hansen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Grundlæggeren af drengeskolen

D. 9 oktober 1899 prøvede den dengang enoghalvtreds-årige sagfører J.L Hansen for anden gang at få sit socialistisk – idealistiske forslag i gennem i byrådet, hvor han uden tøven pointerede, at han gik ind for ”at alle børn burde få den bedst mulig forberedelse til deres livsgerninger uanset hvilket hjem de kommer fra”. J.L Hansen mente dermed, at titlen som rig eller fattig ikke skulle være afgørende for børnenes mulighed for at få halvdags- eller heldagsundervisning. Eftersom J.L Hansen selv er opvokset i et småkårshjem, så forstod han bedre end nogen anden, hvilken indflydelse en dårlig skolemæssig start kan have af betydning for fattigfolks børn senere hen i livet. I byrådet foreslog han derfor ofte ting, der ville tilgodese fattigfolkets børn. Eksempelvis var et af hans forslag at ophæve de skolepenge, som forældre skulle betale for at have et eller flere børn gående i Borgerskolen. J.L Hansens mente helt præcist, at børn af fattigfolk ikke af økonomiske grunde skulle henvises til friskolens halvdagsundervisning. J.L Hansen forsøgte sig med følgende forslag, som han endte med at præsentere for byrådet. ”J.L Hansen foreslog at oprette en Kommuneskole med gratis heldagsundervisning, men da han var bange for at gå for vidt, så var han villig til at gå en mellemvej og indføre en skole med gratis skolegang for alle børn med henholdsvis hel- og halvdagsundervisning.”(1) Forslaget endte dog også med at blive forkastet, ligesom en del af hans tidligere forslag var blevet, men denne gang var der 8 stemmer imod, mens 7 rent faktisk stemte for forslaget. Selvom forslaget blev forkastet, så fik J.L Hansen dog indført, at elever fra Borgerskolen kunne blive optaget som frielever på Latin- og realskolen ved at bestå en afgangsprøve. Dette resulterede i at antallet af frielever steg kraftigt.

Skolegangen før J.L Hansens interesse

I 1840 var der kun en højere betalingsskole med navnet Koldings Borgerlige Betalingsskole, som udelukkende praktiserede heldagsundervisning samt en friskole som kun praktiserede halvdagsundervisning. Det betød, at børn af mindre velhavende forældre ikke havde samme mulighed for skolegang som byens mere velhavende børn, eftersom barnets skolegang afhang af, at forældrene kunne finansiere skolegangen. Hvis dette ikke var muligt for forældrene at finansiere så måtte barnet nøjes med at modtage halvdagsundervisning. Ikke nok med opdelingen af de velhavende og mindre velhavende børn, så valgte skolerne også at opdele børnene i køn, da man dengang mente, at piger og drenge havde forskellige roller i samfundet. Pigerne skulle forberedes således, at de kunne klare at imødekomme en fremtid som tjenestepige eller husmødre. Hvorimod drengene primært blev undervist i fysik og matematik, da de skulle håndtere det mere praktiske og ikke mindst stå på egne ben i mange fremtidige situationer. Lige netop den rollefordeling mellem mændene og kvinderne er et godt tegn på, at der dengang slet ikke var tale om ligestilling og at kvinderne i stor grad var underlagt mændenes magt.

Det nye og forberede skolesystem

Luftfoto af Aalykkeskolen fra 1945 Fotograf N. N.

I 1911 blev skolesystemet ændret, hvilket betød, at skolen blev til en heldagsskole for alle børn. Kolding var derfor nu en af de større købstæder, hvor der kunne tilbydes heldagsundervisning i alle klasser. Skole-systemet var dengang opdelt i en både kønsopdelt forskole og grundskole. Forskolen bestod af en 1. og 2. klasse, hvor der var mange stramme regler og blev disse regler ikke overholdt, var der afstraffelser bestående af gentagende slag med en lineal på håndfladen. Den absolut værste straf, som man kunne få, var at blive tvunget til, at skulle overvære det modsattes køns undervisning i en time. På denne måde blev ens fejl gjort til skamme overfor det andet køn. I spisepausen havde eleverne mulighed for at gå hjem og spise, men det var også muligt, at gå ned i kælderen under pigeskolen, til det der blev kaldt "Samaritanen", for her blev der uddelt et gratis måltid mad pr. elev. Det var typisk de dårligst stillede folks børn der benyttede denne mulighed. De mere velhavende børn gik hjem og spiste varm mad hos deres mødre, som typisk var hjemmegående. I dagligdagen var der mange strenge regler i forhold til at komme til tiden. Hvis man ikke mødte præcis, når skolen startede, så blev døren lukket, og børnene måtte derfor sidde en time efter om eftermiddagen. I 1967 blev korporlige straffe endelig gjort helt og aldeles forbudt.

Anden Verdenskrigs indflydelse på skolesystemet

I slutningen af perioden med tysk besættelse var Kolding by opdelt i fire skoledistrikter. Et af de skoledistrikter bestod af Aalykkeskolen, men fælles for de fire skoler i hvert distrikt var, at de skulle have en grundskole, som gik fra 1.-5. kl. og en eksamensfri mellemskole som gik fra 6.-7. kl. Besættelsen betød også at alle forskoler blev nedlagt. Et element blev dog beholdt fra forskolen og dermed overført til alle andre skoler i byen; alle skoler blev til fællesskoler for både piger og drenge. Derudover så blev skoleåret også flyttet, så det kom til at ligge, som det vi kender i dag. Før i tiden gik skole året fra d. 1. april til den 31. marts, mens det efter krigen kom til at gå fra 1. august til den 1. juli. Dengang var der ingen sommerferie. Den sidste ændring, som blev foretaget efter krigen, var en navneændring af skolen. Før gik skolen under navnet ”Kolding Kommunale Drengeskole”, men dette navn kunne den selvfølgelig ikke beholde, når skolen nu skulle rumme både piger og drenge. Derfor valgte skolens bestyrelse, at navngive skolen efter det nærtliggende gartneri der hed Aalykke.

Litteratur og kilder

  • 100 år – Aalykkeskolen ’’fra gammel til ny’’ – udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledningen af 100 års jubilæet
  • Aalykkeskolen 1904-1994 - udgivet af Aalykkeskolen, Kolding i anledning af 90 års jubilæet
  • Sagligsamlingskasse 37,5 Aalykkeskolen – Aalykke, udgivet af Aalykkeskolen i forbindelse med 50 års jubilæum.
  • Aaboer, Anders M., Dedenroth-Schou, Birgitte og Petersen, Jens Åge S. Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag. Kolding, 2004.