http://koldingwiki.dk/api.php?action=feedcontributions&user=Lisbeth&feedformat=atomKoldingWiki - Brugerbidrag [da]2024-03-28T12:06:08ZBrugerbidragMediaWiki 1.32.0http://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6953Sjølund-Hejls Skole2015-04-20T21:06:10Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end landsbyen, hvor den ligger, engang hed, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød at begge sogne kom til Kolding Kommune, blev Vejstrup Skole ud- og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vester_Nebel_Skole&diff=6897Vester Nebel Skole2015-03-24T19:54:23Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en næsten fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton: Børnegården er skolens nærmeste genbo.<br />
Skolens adresse er Koldingvej 2, der er en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber. <br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil.<br />
I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur.<br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet.<br />
Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder===<br />
*Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
*Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Utrykt artikel på Lokalarkivet.<br />
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen.<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6808Vejstrup Skole2015-03-09T22:27:50Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne af koldingarkitekten Sigurd Madsen og opføre i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. Den gamle skole blev solgt til private og endelig nedrevet i 2007.<br />
<br />
Forud for Kommunesammenlægningen i 1970 gik en lang række forhandlinger igang for at finde samarbejdspartnere, der kunne sikre det ønskede befolkningstal på omkring 10.000. Det var et ønske fra Indenrigsministeriets forhandlere, at der skulle etableres en kommune mellem Kolding og Haderslev. Der blev peget på en sammenlægning af de mange små sogne rundt om Christiansfeld og Tyrstrup. Vejstrup var ikke umiddelbart med på den tanke, da man hellere ville lægges ind til Kolding. Men Christiansfeld Storkommune blev en realitet med både Vejstrup og Hejls sognekommuner. I første omgang fik det ikke stor betydning for Vejstrup Skoles virke. I 1961 var der åbnet mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler. Det blev der Vejstrup i 1970. I 1990 oprettedes SFO = SkoleFritidsOrdning, der er et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.<br />
<br />
Imidlertid faldt elevtallet i både Vejstrup og Hejls skoler så meget, at kommunen forsøgte at minimere udgifterne ved at indføre forskellige nyordninger. Det blev etableret fællesledelse og fælles forældrebestyrelse for skole, SFO og børnehave ved begge skoler. Da elevtallene faldt yderligere, gik de to fællesbestyrelser sammen om at udtænke en mulighed for at undgå skolelukninger og beholde børnene i området. Det førte i 2006 til det løsningsforslag, at alle skolebørnene skulle samles i Vejstrup og børnepasningen i Hejls. Forslaget blev godtaget og efter endnu en skoleudvidelse og nogle ombygninger blev [[Sjølund-Hejls Skole]] indviet og fejret med taler, sange, gaver, pølsehorn og sodavand i 2007. <br />
<br />
=== Litt. og kilder===<br />
*Trap: Danmark, 5. udg. 1963<br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde, artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Kaj Skaaning: Kongeågrænsen - den mentale grænse, artikel i Koldingbogen 2014.<br />
*Oplysninger fra Vejstrup Lokalhistoriske Arkiv og Hejls Lokalarkiv.<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1-5, Aarhus Universitetsforlag 2013-2015<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6807Vejstrup Skole2015-03-09T22:22:04Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne af koldingarkitekten Sigurd Madsen og opføre i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. Den gamle skole blev solgt til private og endelig nedrevet i 2007.<br />
<br />
Forud for Kommunesammenlægningen i 1970 gik en lang række forhandlinger igang for at finde samarbejdspartnere, der kunne sikre det ønskede befolkningstal på omkring 10.000. Det var et ønske fra Indenrigsministeriets forhandlere, at der skulle etableres en kommune mellem Kolding og Haderslev. Der blev peget på en sammenlægning af de mange små sogne rundt om Christiansfeld og Tyrstrup. Vejstrup var ikke umiddelbart med på den tanke, da man hellere ville lægges ind til Kolding. Men Christiansfeld Storkommune blev en realitet med både Vejstrup og Hejls sognekommuner. I første omgang fik det ikke stor betydning for Vejstrup Skoles virke. I 1961 var der åbnet mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler. Det blev der Vejstrup i 1970. I 1990 oprettedes SFO = SkoleFritidsOrdning. Et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.<br />
<br />
Imidlertid faldt elevtallet i både Vejstrup og Hejls skoler så meget, at kommunen forsøgte at minimere udgifterne ved at indføre forskellige nyordninger. Det blev etableret fællesledelse og fælles forældrebestyrelse for skole, SFO og børnehave ved begge skoler. Da elevtallene faldt yderligere, gik de to fællesbestyrelser sammen om at udtænke en mulighed for at undgå skolelukninger og beholde børnene i området. Det førte i 2006 til det løsningsforslag, at alle skolebørnene skulle samles i Vejstrup og børnepasningen i Hejls. Forslaget blev godtaget og efter endnu en skoleudvidelse og nogle ombygninger blev Sjølund-Hejls Skole indviet og fejret med taler, sange, gaver, pølsehorn og sodavand i 2007. <br />
<br />
=== Litt. og kilder===<br />
*Trap: Danmark, 5. udg. 1963<br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde, artikel i Koldingbogen 2008<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6806Vejstrup Skole2015-03-09T21:27:53Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne af koldingarkitekten Sigurd Madsen, og opføre i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. I 1961 åbnedes der mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler og efter 1976 fritidshjem, senere SFO = SkoleFritidsOrdning. Et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litt. og kilder===<br />
*Trap: Danmark, 5. udg. 1963<br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde, artikel i Koldingbogen 2008<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6805Sjølund-Hejls Skole2015-03-09T21:25:51Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end landsbyen, hvor den ligger, engang hed, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød at begge sogne kom til Kolding Kommune, blev Vejstrup Skole ud-og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6804Sjølund-Hejls Skole2015-03-09T21:13:38Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end landsbyen, hvor den ligger, engang hed, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød at hele området kom til Kolding Kommune, blev Vejstrup Skole ud-og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vester_Nebel_Skole&diff=6803Vester Nebel Skole2015-03-09T16:55:42Z<p>Lisbeth: /* Vester Nebel Skole */</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton: Børnegården er skolens nærmeste genbo.<br />
Skolens adresse er Koldingvej 2, der er en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber. <br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil.<br />
I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur.<br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet.<br />
Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder===<br />
*Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
*Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Utrykt artikel på Lokalarkivet.<br />
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen.<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vester_Nebel_Skole&diff=6802Vester Nebel Skole2015-03-09T16:54:23Z<p>Lisbeth: /* Vester Nebel Skole */</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton: Børnegården er skolens nærmeste genbo.<br />
Skolens adresse er Koldingvej 2, den ligger på en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber. <br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil.<br />
I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur.<br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet.<br />
Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder===<br />
*Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
*Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Utrykt artikel på Lokalarkivet.<br />
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen.<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6787Sjølund-Hejls Skole2015-03-04T20:28:46Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød at hele området kom til Kolding Kommune, blev Vejstrup Skole ud-og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Fynslundskolen&diff=6785Fynslundskolen2015-03-04T13:01:34Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>== Fynslundskolen ==<br />
<br />
<br />
Fynslundskolen blev taget i brug d. 12. jan. 1962 efter at børnene havde haft en lidt forlænget juleferie og blev officielt indviet den 1. februar samme år. Skolen hed i første omgang Lejrskov-Jordrup Centralskole, men i 1970 ændrede man navnet til Fynslundskolen efter den gård, på hvis jord den var bygget. Det var en noget besværlig grund, men den var blevet valgt, fordi den lå mellem de to landsbyer Lejrskov og Jordrup meget tæt på deres fælles sognegrænse.Skolens adresse er Fynslundsvej 110. <br />
<br />
<br />
Allerede i 1930’erne havde der været forsøg på at nå til enighed om at bygge én eller to nye skoler, men strid i sognerådet om placeringen gjorde, at det blevet opgivet. Efter skoleloven af 1937, der påbød indretning af faglokaler og vedtagelse af endnu en skolelov i 1958, måtte der træffes beslutning og handles. Der var på det tidspunkt tre treklassede skoler i Lejrskov sogn: Lejrskov, Ferup og Vrå. Vrå skole var oprindelig en af Kong Frederik den 4. kongelige skoler for Almuen, senere kendt som [[Rytterskoler]]. <br />
<br />
<br />
I Jordrup Sogn var der en firklasset skole i Jordrup og en forskole i Knudsbøl med kun én lærerinde. Efter drøje forhandlinger blev sognerådet i Lejrskov-Jordrup dobbeltsognskommune til slut enige om at sammenlægge de 5 små skoler og bygge en centralskole. De børn, der boede længst væk fra den nye skole, fik omkring 7 km til skole, og der blev indsat to skolebiler, men rutebilernes stoppesteder, afgangstider og ruter blev trykt i den lokale avis og også uddelt til eleverne. <br />
<br />
Skolen blev kaldt Sydjyllands fineste. I sammenligning med de små, gamle skoler, som eleverne kom fra, var denne storslået: lange, brede gange og store, lyse klasseværelser med fine lyse trægulve. Nu måtte der ikke bruges træsko med sorte såler inden døre. <br />
Det var kun fløjen med de almindelige klasseværelser, der var klar til at tage imod eleverne i 1962. Særklassefløjen med sløjdsal, skolekøkken, naturfagslokale og den kombinerede foredrags- og spisesal var endnu ikke færdiggjort. I den fløj skulle også sognebiblioteket og ungdomslokalerne have til huse. <br />
<br />
<br />
Skolen var et elementbyggeri efter Nordjyllandsplanen. Det var den billigste på markedet, og i en ”skrabet standardudgave” kunne skolen bygges med 15 års garanti for i alt 1.1 mio. kr. Sognerådet trøstede sig med, at hvis den efter den tid var helt nedslidt, så kunne der bygges en ny! Den har dog holdt rigtig godt og med en stadig række af forbedringer, om - og tilbygninger i forskellige stilarter og materialer fremstår den i dag i fin form. <br />
En del af de lærere, der havde virket ved de nedlagte skoler, kom med til den nye skole, mens andre valgte at lade sig pensionere. Der blev også ansat nogle yngre lærere, så børnene mødte nye og gamle, kendte og ukendte, som alle var optaget af de nye udfordringer og muligheder. Skolens højeste elevtal nåedes i slutningen af 1960'erne, men med bygningen af Kongsbjergsskolen som overbygningsskole i den nye Lunderskov Storkommune i 1971 skete der en nedgang, og nu i 2014 har skolen omkring 200 elever fra 0. til 6. klasse. Tilbygningerne er begrundet i de stadig fornyede skoleloves krav. I 1961 indførtes loven om børnehaveklasser, nu kaldet 0.klasse, der kom til Fynslundskolen i 1975. Fra 1984 åbnedes der mulighed for at oprette en SFO=Skole Fritids Ordning. Det er et tilbud om leg og lektielæsning efter skoletidens ophør, for at skabe større helhed i skolebarnets hverdag. Der blev oprettet SFO ved Fynslundskolen i 2001. I 2014 blev skoledagen forlænget og begrebet lektiecafe indførtes. Det er et tilbud om at deltage i fordybelse og lektielæsning, men også fortsat give tid til leg og fritidsaktiviteter i skolens regi. En del af disse fritidsaktiviteter forgår i [[Fynslundshallen]], der blev etableret efter stort lokalt ønske og stor lokal indsats i form af bl.a. Landsbyfester og frivillige arbejdstimer. Den blev bygget og indviet 31. okt. 1992 på en nabogrund til skolen. Da der også er en børnehave i området, er der med årene vokset et lille børne-unge-voksenkompleks frem på Fynslunds marker. <br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Fynslundskolen 1962-2012, Jubilæumsskrift udg. af Skolen<br />
*Egnsbogen 1997 for Lejrskov og Jordrup sogne. Udg. af Jordrup Borger- og Forsamlingshus<br />
*Oplysninger fra skolens inspektør Max Agger<br />
*Dansk Skolehistorie bd. 1,2,3, og 4. Aarhus Universitetsforlag, 2015<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Aller_skole/Aller_Friskole&diff=6784Aller skole/Aller Friskole2015-03-04T12:58:53Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Den tidligst kendte skolebygning i Aller kan spores tilbage til 1820. Omkring 1905 blev der opført en ny skole i tysk byggestil. I 1943 fulgte en udvidelse af skolen og i 1951 blev biblioteket oprettet. I 1890 var der ca. 90 elever, mens der i 1977 kun gik omkring 80 elever på skolen. Det faldende elevtal fik i 1980 byrådet i Christiansfeld Kommune til at drøfte en evt. lukning, der dog i første omgang ikke blev til noget, da der var store protester i befolkningen. Men ved budgetforhandlinger i 1987 blev lukningen en realitet fra august 1988. En gruppe borgere fra Aller grundlagde efterfølgende en fond, med det formål at samle penge ind til oprettelsen af en friskole i Aller. Fonden købte den gamle folkeskole i Aller af kommunen for 500.000 kr, og i august 1988 åbnede Aller Friskole dørene for skolens første elever.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*H.C. Jensen: Christiansfeld Kommune – et grænsetilfælde, Koldingbogen 2008.<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6783Vejstrup Skole2015-03-04T12:57:14Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne af koldingarkitekten Sigurd Madsen, og bygge i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. I 1961 åbnedes der mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler og efter 1976 fritidshjem, senere SFO = SkoleFritidsOrdning. Et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litt. og kilder===<br />
*Trap: Danmark, 5. udg. 1963<br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde, artikel i Koldingbogen 2008<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=%C3%98dis_Skole&diff=6782Ødis Skole2015-03-04T12:52:45Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Den 24. oktober 1960 indviedes en ny skole i en fin rødstensbygning på ”Anholt”, en bakketop i Ødis Sogn på Steppingvej nr. 14. Det er vejen mellem Ødis og Ødis-Bramdrup, som er de to største bebyggelser i Ødis Sogn. Skolen fik navnet Ødis Sogneskole, for her skulle alle sognets børn fremover samles. Hidtil havde de over 200 børn gået på 4 mindre skoler spredt rundt i sognet: Fovslet, Gåskær-Farris, Ødis-Bramdrup og Ødis skole.<br />
<br />
Tiden var løbet fra de små skoler på grund af elevnedgangen, der var en følge af mekaniseringen af landbruget og den deraf følgende nedgang i antallet af medarbejderfamilier på gårdene. Desuden havde to skolelove i 1937 og 1958 stillet krav om faglokaler og udstyr til bl.a. fysik, husgerning og gymnastik. Det havde de små skoler ikke råd til og mulighed for at etablere.<br />
Skolen havde store lyse, moderne klasselokaler, loftetage med bl.a. håndarbejdslokale og en stor kælder med spiseplads til alle elever og plads til elevernes cykler. Få år senere blev der bygget et udendørs cykelskur, og spisningen af madpakker blev flyttet til klasselokalerne. Det gav plads til et formningslokale, ungdomsklublokaler og plads til pigespejderne. <br />
Da der blev behov for at etablere børnehaveklasse ved skolen i 1970, fik den til huse i lokaler i førstelærerboligen, der lå lige ved skolen. Desuden blev der indrettet en lille skolegård til de små børn.<br />
<br />
I 1990 oprettedes der skolefritidsordning = SFO ved skolen. Den fik til huse i nogle af kælderlokalerne, da ungdomsklubben ophørte, men den er siden flyttet til egne bygninger. <br />
Et længe næret ønske om en idrætshal ved skolen og et udbygget idrætsanlæg blev indfriet i 1995, så skolen nu er et stort tidssvarende skolekompleks, der rummer elever fra 0. til 6. klasse.<br />
Ved skolens 40 års fødselsdag blev der udgivet et fint jubilæumsskrift, hvor mange af de tidligste ansatte fortæller om skolen i de nye bygninger. Blandt andet om, at der hvert år blev holdt store skolefester med optræden på en interimistisk scene, og der blev solgt kaffe og amerikansk lotteri. Overskuddet gik til indkøb af bl.a. et filmapparat. Indtil 1970 blev der afholdt folketings- og sognerådsvalg på skolen, så pedellen havde travlt med at opstille stemmebokse. Gennem alle årene er skolen løbende blev renoveret, så den fremtræder som velholdt og veludrustet. Bag skolen (mod nordvest) ligger [[Ødis Sø]]. Den blev efter ca. 200 års dræning og udtørring genskabt og indviet i 2003. Jorden var gennem tiden blevet<br />
udpint, og behovet for græsning og høslæt minimeret, så ved at tilstoppe drænrørene, blev der hurtigt et vådområde og en sø, der på kort tid tiltrak sig mange fugle og planter. Ved skolen er der bygget et fugletårn, der giver eleverne god mulighed for at iagttage årets gang i naturen. Forud for Kommunesammenlægningen i 1970 blev der nedsat et ”fællesudvalg” til at undersøge mulighederne for dannelse af hensigtsmæssige storkommuner. Ødis valgte at indgå i Vamdrup Kommune. Det kom til at betyde, at 8. og 9. klasserne fra Ødis kom til Vamdrups overbygningsafdeling.<br />
<br />
Ved Strukturreformen i 2007 kom Vamdrup Kommune – og dermed Ødis – med i Kolding Storkommune. I 2011 foretog Kolding en stor rokade af eleverne over hele kommunen. Det betød, at de mindre skoler fremover skal afgive også 7. klasserne til færre, større skoler, så de er samlet i udskolingen. Nu går de tre ældste årgange fra Ødis altså til Vamdrup. Samtidig blev Stepping Skole bestemt nedlagt og sammenlagt med Ødis Skole i dennes bygninger, men forældrene i Stepping gik sammen om at oprette en Friskole. Den har omkring 150 elever, en stor SFO og en overbygningsafdeling. Enkelte elever fra Stepping søger nu til Ødis Skole og omvendt.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Ødis Sogneskole, Jubilæumsskrift 40, 2000<br />
*Ødis bogen, 1985<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1-4, Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6781Sjølund-Hejls Skole2015-03-04T12:48:28Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød, at hele området kom til Kolding Kommune blev Vejstrup Skole ud-og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6780Sjølund-Hejls Skole2015-03-04T12:47:11Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2006-2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget for ca.25 mill. kr og fik samtidig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6773Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T22:13:09Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2007, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik borgerne, skoleledelserne og forældrebestyrelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget og fik samtidsig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6772Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T21:55:41Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2005-2006, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik ledelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen et par år senere betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget og fik samtidsig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6771Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T21:27:25Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund, selv om Stationen blev nedlagt i 1948.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2005-2006, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik ledelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen et par år senere betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget og fik samtidsig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6770Vejstrup Skole2015-03-01T21:22:35Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne og bygge af koldingarkitekten Sigurd Madsen i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. I 1961 åbnedes der mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler og efter 1976 fritidshjem, senere SFO = SkoleFritidsOrdning. Et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litt. og kilder===<br />
*Trap: Danmark, 5. udg. 1963<br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde, artikel i Koldingbogen 2008<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6769Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T21:19:09Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2005-2006, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik ledelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen et par år senere betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget og fik samtidsig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole.<br />
<br />
<br />
===Litt.og kilder===<br />
*Trap: Danmark bd. 8, 5. udg. 1963 <br />
*H.C.Jensen: Christiansfeld Kommune - et grænsetilfælde. Artikel i Koldingbogen 2008<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1.-5., Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015 <br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6768Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T21:13:58Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund.<br />
<br />
Skolens etablering fandt sted i 2005, hvor elevtallet i både Vejstrup og Hejls var meget lavt. For at undgå de to skolers nedlæggelse gik ledelserne sammen om at udtænke en redningsplan. Resultatet blev et forlag til kommunalbestyrelsen i daværende Christianfeld Storkommune om at sammenlægge skolerne i Vejstrup Skoles bygninger og udnytte Hejls Skoles bygninger til daginstitution for hele området. Dette forslag blev godkendt, og da Strukturreformen et par år senere betød, at hele området kom til Kolding blev Vejstrup Skole ud-og ombygget og fik samtidsig sit nye navn: Sjølund-Hejls Skole. <br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6767Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T21:02:56Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på nogle moderne kort er Vejstrup omdøbt til Sjølund.<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vejstrup_Skole&diff=6766Vejstrup Skole2015-03-01T21:00:34Z<p>Lisbeth: Oprettede siden med 'Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der vare...'</p>
<hr />
<div>Siden 1770 har der været skole i Vejstrup. Den lå nord for kirken og var en lang bindingsværksbygning. Bygget om, udvidet og renoveret mange gange i sin levetid, der varede til 1963. Med de to skolelove i hhv. 1937 og 1958, der stillede krav om faglokaler så som køkken til husgerning, gymnastiksal og fysiklokale og fuld årgangsdeling af eleverne, blev en egentlig fornyelse nødvendig. I 1962 valgte sognerådet at lade en ny skole tegne og bygge af koldingarkitekten Sigurd Madsen i nærheden af den eksisterende skole. Det blev en nydelig rødstensbygning med plads til alle sognets børn fra 1. til 7. klasse. De store tog til realskole enten i Kolding eller Christiansfeld. I 1961 åbnedes der mulighed for at oprette børnehaveklasser ved landets skoler og efter 1976 fritidshjem, senere SFO = SkoleFritidsOrdning. Et tilbud om leg og beskæftigelse efter skoletid.</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6765Sjølund-Hejls Skole2015-03-01T19:59:31Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på moderne kort ligger Vejstrup Kirke i Sjølund.<br />
<br />
[[Kategori:Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Sj%C3%B8lund-Hejls_Skole&diff=6762Sjølund-Hejls Skole2015-02-26T16:18:39Z<p>Lisbeth: Oprettede siden med ' Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er d...'</p>
<hr />
<div><br />
Sjølund-Hejls Skole ligger på Skamlingvejen 163 i Vejstrup. At skolen hedder noget helt andet end stedet, hvor den ligger, kræver en lille forklaring. Vejstrup Sogn er delt i tre ejerlav: Vejstruprød, Grønninghoved og Sjølund. Vejstrup Kirke, byen og skolen ligger i ejerlavet Sjølund, der nærmest er en landevejsstrækning mellem Vejstrup og Vonsild. Da [[Kolding Sydbaner]] i 1911 byggede jernbanen mellem Kolding og Hejlsminde, blev der lagt en station i Vejstrup, men for ikke at forveksle den med stationen af samme navn på Sydfyn, gav man den navnet Sjølund. Trods en del modstand groede Sjølundnavnet mere og mere fast, og på moderne kort ligger Vejstrup Kirke i Sjølund.<br />
<br />
Der har været kirke i Vejstrup siden middelalderen og skole siden 1700-tallet. Desuden har der været forskoler i Vejstup og Grønninghoved. Vejstrup Skole lå øst for kirken og var en lang bindingsværksbygning, der blev bygget om, renoveret og udvidet adskillige gange. Med skolelovene af 1937 og 1958, der stillede krav om fuld årgangsdeling af eleverne og indretning af faglokaler f. eks. gymnastiksal, køkken til husgerning og fysiklokale, blev en egentlig fornyelse vedtaget. Sognerådet valgte i 1962 koldingarkitekten Sigurd Madsen til at tegne og stå for bygningen af en ny skole på en grund nær den gamle skole. Denne blev senere solgt til private og nedrevet i 2007. Nu samledes alle kommunens børn fra 1. til 7. klasse i den nye skole. De større børn tog til realskole i enten Kolding eller Christiansfeld.</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=%C3%98dis_Skole&diff=6759Ødis Skole2015-02-26T11:55:44Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>Den 24. oktober 1960 indviedes en ny skole i en fin rødstensbygning på ”Anholt”, en bakketop i Ødis Sogn på Steppingvej nr. 14. Det er vejen mellem Ødis og Ødis-Bramdrup, som er de to største bebyggelser i Ødis Sogn. Skolen fik navnet Ødis Sogneskole, for her skulle alle sognets børn fremover samles. Hidtil havde de over 200 børn gået på 4 mindre skoler spredt rundt i sognet: Fovslet, Gåskær-Farris, Ødis-Bramdrup og Ødis skole.<br />
<br />
Tiden var løbet fra de små skoler på grund af elevnedgangen, der var en følge af mekaniseringen af landbruget og den deraf følgende nedgang i antallet af medarbejderfamilier på gårdene. Desuden havde to skolelove i 1937 og 1958 stillet krav om faglokaler og udstyr til bl.a. fysik, husgerning og gymnastik. Det havde de små skoler ikke råd til og mulighed for at etablere.<br />
Skolen havde store lyse, moderne klasselokaler, loftetage med bl.a. håndarbejdslokale og en stor kælder med spiseplads til alle elever og plads til elevernes cykler. Få år senere blev der bygget et udendørs cykelskur, og spisningen af madpakker blev flyttet til klasselokalerne. Det gav plads til et formningslokale, ungdomsklublokaler og plads til pigespejderne. <br />
Da der blev behov for at etablere børnehaveklasse ved skolen i 1970, fik den til huse i lokaler i førstelærerboligen, der lå lige ved skolen. Desuden blev der indrettet en lille skolegård til de små børn.<br />
<br />
I 1990 oprettedes der skolefritidsordning = SFO ved skolen. Den fik til huse i nogle af kælderlokalerne, da ungdomsklubben ophørte, men den er siden flyttet til egne bygninger. <br />
Et længe næret ønske om en idrætshal ved skolen og et udbygget idrætsanlæg blev indfriet i 1995, så skolen nu er et stort tidssvarende skolekompleks, der rummer elever fra 0. til 6. klasse.<br />
Ved skolens 40 års fødselsdag blev der udgivet et fint jubilæumsskrift, hvor mange af de tidligste ansatte fortæller om skolen i de nye bygninger. Blandt andet om, at der hvert år blev holdt store skolefester med optræden på en interimistisk scene, og der blev solgt kaffe og amerikansk lotteri. Overskuddet gik bl.a. til indkøb af et filmapparat. Indtil 1970 blev der afholdt folketings- og sognerådsvalg på skolen, så pedellen havde travlt med at opstille stemmebokse. Gennem alle årene er skolen løbende blev renoveret, så den fremtræder som velholdt og veludrustet. Bag skolen (mod nordvest) ligger [[Ødis Sø]]. Den blev efter ca. 200 års dræning og udtørring genskabt og indviet i 2003. Jorden var gennem tiden blevet<br />
udpint, og behovet for græsning og høslæt minimeret, så ved at tilstoppe drænrørene, blev der hurtigt et vådområde og en sø, der på kort tid tiltrak sig mange fugle og planter. Ved skolen er der bygget et fugletårn, der giver eleverne god mulighed for at iagttage årets gang i naturen. Forud for Kommunesammenlægningen i 1970 blev der nedsat et ”fællesudvalg” til at undersøge mulighederne for dannelse af hensigtsmæssige storkommuner. Ødis valgte at indgå i Vamdrup Kommune. Det kom til at betyde, at 8. og 9. klasserne fra Ødis kom til Vamdrups overbygningsafdeling.<br />
<br />
Ved Strukturreformen i 2007 kom Vamdrup Kommune – og dermed Ødis – med i Kolding Storkommune. I 2011 foretog Kolding en stor rokade af eleverne over hele kommunen. Det betød, at de mindre skoler fremover skal afgive også 7. klasserne til færre, større skoler, så de er samlet i udskolingen. Nu går de tre ældste årgange fra Ødis altså til Vamdrup. Samtidig blev Stepping Skole bestemt nedlagt, men forældrene her gik sammen om at oprette Stepping Friskole. Den har omkring 150 elever, en stor SFO og en overbygningsafdeling. Nogle elever fra Stepping søger nu til Ødis Skole og omvendt.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
*Ødis Sogneskole, Jubilæumsskrift 40, 2000<br />
*Ødis bogen, 1985<br />
*Dansk Skolehistorie, bd. 1-4, Aarhus Universitetsforlag, 2013-2015<br />
<br />
<br />
[[Kategori; Skoler og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vester_Nebel_Skole&diff=6753Vester Nebel Skole2015-02-25T15:49:20Z<p>Lisbeth: /* Vester Nebel Skole */</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever til overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede daginstitutiton:Børnegården er skolens nærmeste genbo.<br />
Skolens adresse er Koldingvej 2, den ligger på en lang trekantet grund mellem Kolding-Egtvedvej landevej og ådalen hvori Vester Nebel Å løber. <br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt ansøgerne til en af Kong Fredrik d.4´s 20 Almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det blev heller ikke bevilget. De to nærmeste Rytterskoler - som de snart blev kaldt i daglig tale - kom til at ligge i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle gå i Harte Skole, der blev bygget "oppe i byen" og lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse, valgt mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange skolevej. Især om vinteren var den streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Vejen til Ågård var kun 3 km, så mange valgte, at lade deres børn gå dertil.<br />
I 1784 vedtog gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om placeringen er der nogen usikkerhed. Denne første skolebygning findes ikke, og heller ikke den første der blev bygget på skolens nuværende grund findes mere. Den var blevet bygget midt i 1800-tallet og rummede i sine sidste år bl.a. Vester Nebel Lokalhistoriske Arkiv. I 1887 blev en fin rødstensbygning opført langs med landevejen. Den står stadig og rummer i dag skolens musiklokale. I 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 en vinkelbygning med gymnastiksal. Med skoleloven i 1937 var der blevet stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landbyskoler. Denne fløj var tegnet af den lokale arkitekt Sigurd Madsen fra Dons, der tegnede mange skoler efter besættelsestiden. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000- 2001 en stor fløj til indskolingen og fritidsordningen og sidst en forbindelsesfløj mellem denne og den gamle del i en meget moderne arkitektur.<br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og ført ud i livet i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag og omkting år 1900 kom praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen sig, og skolegangen fik betydning som en selvstændig, vigtig del af barnelivet, ja, af hele livet.<br />
Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at ændre betydningen af elevernes evne til at samarbejde og undervisningen i fremmedsprog blev udvidet til alle klassetrin. I de allerseneste år sætter it-undervisningen sit præg på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig sognekommune i Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne skulle indgå i den nye Vejle Kommune, gjorde indbyggerne Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejdede i Koldingområdet og at adgang til motorvej og indkøbsmuligheder er inden for kort afstand, mens vejen til Vejle føles lang. Der blev foretaget en afstemning om tilhørsforholdet. Den gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Imidlertid gik en ihærdig underskriftindsamling igang, en ny afstemning blev gennemført og nu med resultatet, at Vester Nebel er en del af Kolding.<br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder===<br />
*Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
*Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Utrykt artikel på Lokalarkivet.<br />
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen.<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki_diskussion:Brugere&diff=6752KoldingWiki diskussion:Brugere2015-02-25T14:43:43Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever i overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede lokale daginstitution: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolen ligger på Koldingvej 2 på en trekantet grund mellem Kolding-Egtved landevej og den brede ådal med Vester Nebel Å.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
<br />
I 1722 var sognet blandt 35 ansøgere til en af Kong Frederik d.4´s 20 almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det fik man heller ikke. De to nærmeste Rytterskoler - som de hurtigt kom til at hedde - blev lagt i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle høre til Harte Skole, der lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse valgte mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange gåtur til Harte. Især om vinteren var turen streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Skolevejen til Ågård var kun på 3 km, så mange forældre valgte at lade deres børn gå dertil.<br />
<br />
I 1784 vedtog sognets gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om dets placering er der nogen usikkerhed, og det eksisterer ikke mere. Midt i 1800-tallet blev der bygget en ny skole på den nuværende skoles grund. Den første bygning er nedrevet, men i 1885 blev der opført en fin rødstensbygning, som stadig står og er i brug som skolens musiklokale. 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 blev der tilføjet en vinkelbygning med klasselokaler og gymnastiksal. Med skoleloven af 1937 var der stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landsbyskoler. Arkitekt på denne del af skolen var Sigurd Madsen, der var lokalkendt da han var født i Dons. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000-2001 en stor fløj til indskoling og fritidsordning og sidst i 2013-2014 en forbindelsesfløj i en meget moderne arkitektur. <br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og gennemført i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag, og omkring 1900 kom de praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen og børnenes udvikling sig. Skolegangen fik betydning som en vigtig, selvstændig periode i barnelivet, ja, for hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at betyde nyt syn på elevernes evne til at samarbejde, ligesom undervisning i fremmedsprog blev fremmet. I de seneste år smitter it-udviklingen af på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig landkommune i Brusk Herred, Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne herefter skulle indgå i Vejle Kommune, gjorde indbyggerne i Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejder i Kolding og at adgangen til motorvej og indkøbsmuligheder er indenfor kort afstand, mens Vejle føltes langt væk. Der blev foretaget en afstemning, der gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Men efter en ihærdig underskriftindsamling blev en ny afstemning gennemført, og denne gang med det resultat, at Vester Nebel nu er en del af Kolding. <br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder ===<br />
*Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
*Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Lokalarkivet.<br />
*Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
*Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki_diskussion:Brugere&diff=6751KoldingWiki diskussion:Brugere2015-02-25T14:42:17Z<p>Lisbeth: /* Litteratur og kilder */</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever i overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede lokale daginstitution: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolen ligger på Koldingvej 2 på en trekantet grund mellem Kolding-Egtved landevej og den brede ådal med Vester Nebel Å.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
<br />
I 1722 var sognet blandt 35 ansøgere til en af Kong Frederik d.4´s 20 almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det fik man heller ikke. De to nærmeste Rytterskoler - som de hurtigt kom til at hedde - blev lagt i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle høre til Harte Skole, der lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse valgte mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange gåtur til Harte. Især om vinteren var turen streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Skolevejen til Ågård var kun på 3 km, så mange forældre valgte at lade deres børn gå dertil.<br />
<br />
I 1784 vedtog sognets gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om dets placering er der nogen usikkerhed, og det eksisterer ikke mere. Midt i 1800-tallet blev der bygget en ny skole på den nuværende skoles grund. Den første bygning er nedrevet, men i 1885 blev der opført en fin rødstensbygning, som stadig står og er i brug som skolens musiklokale. 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 blev der tilføjet en vinkelbygning med klasselokaler og gymnastiksal. Med skoleloven af 1937 var der stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landsbyskoler. Arkitekt på denne del af skolen var Sigurd Madsen, der var lokalkendt da han var født i Dons. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000-2001 en stor fløj til indskoling og fritidsordning og sidst i 2013-2014 en forbindelsesfløj i en meget moderne arkitektur. <br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og gennemført i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag, og omkring 1900 kom de praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen og børnenes udvikling sig. Skolegangen fik betydning som en vigtig, selvstændig periode i barnelivet, ja, for hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at betyde nyt syn på elevernes evne til at samarbejde, ligesom undervisning i fremmedsprog blev fremmet. I de seneste år smitter it-udviklingen af på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig landkommune i Brusk Herred, Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne herefter skulle indgå i Vejle Kommune, gjorde indbyggerne i Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejder i Kolding og at adgangen til motorvej og indkøbsmuligheder er indenfor kort afstand, mens Vejle føltes langt væk. Der blev foretaget en afstemning, der gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Men efter en ihærdig underskriftindsamling blev en ny afstemning gennemført, og denne gang med det resultat, at Vester Nebel nu er en del af Kolding. <br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder ===<br />
===Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
===Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Lokalarkivet.<br />
===Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
===Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki_diskussion:Brugere&diff=6750KoldingWiki diskussion:Brugere2015-02-25T14:39:28Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever i overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede lokale daginstitution: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolen ligger på Koldingvej 2 på en trekantet grund mellem Kolding-Egtved landevej og den brede ådal med Vester Nebel Å.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
<br />
I 1722 var sognet blandt 35 ansøgere til en af Kong Frederik d.4´s 20 almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det fik man heller ikke. De to nærmeste Rytterskoler - som de hurtigt kom til at hedde - blev lagt i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle høre til Harte Skole, der lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse valgte mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange gåtur til Harte. Især om vinteren var turen streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Skolevejen til Ågård var kun på 3 km, så mange forældre valgte at lade deres børn gå dertil.<br />
<br />
I 1784 vedtog sognets gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om dets placering er der nogen usikkerhed, og det eksisterer ikke mere. Midt i 1800-tallet blev der bygget en ny skole på den nuværende skoles grund. Den første bygning er nedrevet, men i 1885 blev der opført en fin rødstensbygning, som stadig står og er i brug som skolens musiklokale. 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 blev der tilføjet en vinkelbygning med klasselokaler og gymnastiksal. Med skoleloven af 1937 var der stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landsbyskoler. Arkitekt på denne del af skolen var Sigurd Madsen, der var lokalkendt da han var født i Dons. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000-2001 en stor fløj til indskoling og fritidsordning og sidst i 2013-2014 en forbindelsesfløj i en meget moderne arkitektur. <br />
<br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og gennemført i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag, og omkring 1900 kom de praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen og børnenes udvikling sig. Skolegangen fik betydning som en vigtig, selvstændig periode i barnelivet, ja, for hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at betyde nyt syn på elevernes evne til at samarbejde, ligesom undervisning i fremmedsprog blev fremmet. I de seneste år smitter it-udviklingen af på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig landkommune i Brusk Herred, Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne herefter skulle indgå i Vejle Kommune, gjorde indbyggerne i Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejder i Kolding og at adgangen til motorvej og indkøbsmuligheder er indenfor kort afstand, mens Vejle føltes langt væk. Der blev foretaget en afstemning, der gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Men efter en ihærdig underskriftindsamling blev en ny afstemning gennemført, og denne gang med det resultat, at Vester Nebel nu er en del af Kolding. <br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder ===<br />
Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Lokalarkivet.<br />
Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki_diskussion:Brugere&diff=6749KoldingWiki diskussion:Brugere2015-02-25T14:22:06Z<p>Lisbeth: /* Vester Nebel Skole */</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever i overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede lokale daginstitution: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolen ligger på Koldingvej 2 på en trekantet grund mellem Kolding-Egtved landevej og den brede ådal med Vester Nebel Å.<br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt 35 ansøgere til en af Kong Frederik d.4´s 20 almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det fik man heller ikke. De to nærmeste Rytterskoler - som de hurtigt kom til at hedde - blev lagt i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle høre til Harte Skole, der lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse valgte mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange gåtur til Harte. Især om vinteren var turen streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Skolevejen til Ågård var kun på 3 km, så mange forældre valgte at lade deres børn gå dertil. <br />
I 1784 vedtog sognets gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om dets placering er der nogen usikkerhed, og det eksisterer ikke mere. Midt i 1800-tallet blev der bygget en ny skole på den nuværende skoles grund. Den første bygning er nedrevet, men i 1885 blev der opført en fin rødstensbygning, som stadig står og er i brug som skolens musiklokale. 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 blev der tilføjet en vinkelbygning med klasselokaler og gymnastiksal. Med skoleloven af 1937 var der stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landsbyskoler. Arkitekt på denne del af skolen var Sigurd Madsen, der var lokalkendt da han var født i Dons. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000-2001 en stor fløj til indskoling og fritidsordning og sidst i 2013-2014 en forbindelsesfløj i en meget moderne arkitektur. <br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og gennemført i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag, og omkring 1900 kom de praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen og børnenes udvikling sig. Skolegangen fik betydning som en vigtig, selvstændig periode i barnelivet, ja, for hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at betyde nyt syn på elevernes evne til at samarbejde, ligesom undervisning i fremmedsprog blev fremmet. I de seneste år smitter it-udviklingen af på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig landkommune i Brusk Herred, Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne herefter skulle indgå i Vejle Kommune, gjorde indbyggerne i Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejder i Kolding og at adgangen til motorvej og indkøbsmuligheder er indenfor kort afstand, mens Vejle føltes langt væk. Der blev foretaget en afstemning, der gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Men efter en ihærdig underskriftindsamling blev en ny afstemning gennemført, og denne gang med det resultat, at Vester Nebel nu er en del af Kolding. <br />
<br />
<br />
<br />
=== Litteratur og kilder ===<br />
Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Lokalarkivet.<br />
Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=KoldingWiki_diskussion:Brugere&diff=6748KoldingWiki diskussion:Brugere2015-02-25T14:19:10Z<p>Lisbeth: Oprettede siden med ' == Vester Nebel Skole == Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 ele...'</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester Nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning i 2014 en fuldt udbygget to-sporet skole fra 0. til. 6. klasse og SFO med omkring 225 elever. Elever i overbygningen (7.,8.,9.kl.) fortsætter på Almind-Viuf Fællesskole. Den integrerede lokale daginstitution: Børnegården er skolens nærmeste genbo. Skolen ligger på Koldingvej 2 på en trekantet grund mellem Kolding-Egtved landevej og den brede ådal med Vester Nebel Å.<br />
<br />
Vester Nebel Sogns skolehistorie kendes fra 1693, da kirkeskriver Jacob Jensen anmodede stiftamtmanden i Ribe Stift om tilskud til at oprette en børneskole. Det blev ikke bevilget.<br />
I 1722 var sognet blandt 35 ansøgere til en af Kong Frederik d.4´s 20 almueskoler i Koldinghus Rytterdistrikt. Det fik man heller ikke. De to nærmeste Rytterskoler - som de hurtigt kom til at hedde - blev lagt i Harte og Ågård. Børnene i Vester Nebel skulle høre til Harte Skole, der lå 7 km borte. Trods påbud og trusler om sanktioner ved udeblivelse valgte mange forældre ikke at sende deres børn ud på den lange gåtur til Harte. Især om vinteren var turen streng og broen over Almind Å ved Dybvadbro ikke altid farbar. Skolevejen til Ågård var kun på 3 km, så mange forældre valgte at lade deres børn gå dertil. <br />
I 1784 vedtog sognets gårdmænd og husmænd at bygge et skolehus ved siden af Vester Nebel Kirke, og de underskrev samtidig et dokument med fordeling af udgifterne til byggeriet. Alligevel gik der 35 år, inden det blev bygget, og om dets placering er der nogen usikkerhed, og det eksisterer ikke mere. Midt i 1800-tallet blev der bygget en ny skole på den nuværende skoles grund. Den første bygning er nedrevet, men i 1885 blev der opført en fin rødstensbygning, som stadig står og er i brug som skolens musiklokale. 1925 blev der opført endnu en bygning med klasseværelser og lærerbolig, og i 1939 blev der tilføjet en vinkelbygning med klasselokaler og gymnastiksal. Med skoleloven af 1937 var der stillet krav om gymnastiksal, så Vester Nebel var tidligere med end mange andre landsbyskoler. Arkitekt på denne del af skolen var Sigurd Madsen, der var lokalkendt da han var født i Dons. Siden er der fulgt adskillige om-og-tilbygninger: i 2000-2001 en stor fløj til indskoling og fritidsordning og sidst i 2013-2014 en forbindelsesfløj i en meget moderne arkitektur. <br />
<br />
Hele dette byggeforløb afspejler de mange skoletanker, som er tænkt og gennemført i de mere end 300 år. I begyndelsen blev der undervist i bibelshistorie og læsning, efterhånden også i regning og naturfag, og omkring 1900 kom de praktiske fag og legemsøvelser på skemaet. Op gennem 1900-tallet ændrede synet på børneskolen og børnenes udvikling sig. Skolegangen fik betydning som en vigtig, selvstændig periode i barnelivet, ja, for hele livet. Overgangen fra landbrugsland til industrisamfund kom til at betyde nyt syn på elevernes evne til at samarbejde, ligesom undervisning i fremmedsprog blev fremmet. I de seneste år smitter it-udviklingen af på lokaler og undervisningsformer.<br />
<br />
Vester Nebel Skole ligger i Vester Nebel Sogn, som var en selvstændig landkommune i Brusk Herred, Vejle Amt. Fra Kommunesammenlægningen i 1970 indtil Strukturreformen i 2007 var sognet en del af Egtved Storkommune. Da denne herefter skulle indgå i Vejle Kommune, gjorde indbyggerne i Vester Nebel ophævelser med ønske om at blive en del af Kolding Kommune. Grunden var bl.a. at mange "nevlinger" arbejder i Kolding og at adgangen til motorvej og indkøbsmuligheder er indenfor kort afstand, mens Vejle føltes langt væk. Der blev foretaget en afstemning, der gav til resultat, at Vester Nebel skulle sammen med Egtved til Vejle. Men efter en ihærdig underskriftindsamling blev en ny afstemning gennemført, og denne gang med det resultat, at Vester Nebel nu er en del af Kolding. <br />
<br />
<br />
<br />
===Littertur og kilder===<br />
Poul Frederiksen: Vester Nebel. Artikel i Koldingbogen 2007<br />
Ebbe Walter: Notater om den tidligste skole i Vester Nebel. Lokalarkivet.<br />
Oplysninger fra skoleinspektør Martin Bredthauer<br />
Oplysninger fra lokalarkivets leder Henning Neve Larsen<br />
<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Vester_Nebel_Skole&diff=6747Vester Nebel Skole2015-02-25T10:55:04Z<p>Lisbeth: Oprettede siden med ' == Vester Nebel Skole == Vester nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 eleber.'</p>
<hr />
<div><br />
== Vester Nebel Skole ==<br />
<br />
Vester nebel Skole er efter den seneste om-og-tilbygning fuldført i 2014 en fuldt 2-sporet skole op til 6. klasse og SFO med omkring 225 eleber.</div>Lisbethhttp://koldingwiki.dk/index.php?title=Dyrehaveskolen&diff=6710Dyrehaveskolen2015-01-26T10:31:54Z<p>Lisbeth: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]<br />
<br />
Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]].<br />
<br />
Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.<br />
<br />
Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.<br />
<br />
I dag går der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kommer der ikke mere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, får forældre til danske børn til at fravælge skolen.<br />
<br />
For at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og d.31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund går til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej går til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.<br />
<br />
Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.<br />
<br />
<br />
===Litteratur og kilder===<br />
<br />
*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.<br />
*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.<br />
*Elisabeth Mørch: 50 års skoleliv i Dronning Dorotheas Dyrehave, 2014.<br />
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.5.<br />
<br />
[[Kategori: Skole og uddannelse]]<br />
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]</div>Lisbeth